Overenskomst
Overenskomst
for Vikarbureauer
2012 – 2014
mellem
DI Overenskomst II (SBA) og
FOA – Fag og Arbejde
DI nr. 854599
INDHOLD
Kap. 1 Overenskomstens indhold 4
§ 2. Definition af vikarbureauarbejde 4
Kap. 2 Særlige bestemmelser for timelønnet vikararbejde 6
§ 5. Definition af timelønnede vikarer 6
§ 6. Timelønnen for timelønsansatte Stk. 1 6
§ 7. Definition af overarbejde 7
§ 10. Ophævelse af vikariatet 8
Kap. 3 Særlige bestemmelser for månedslønnet vikararbejde 10
§ 12. Definition af månedslønnede vikarer 10
§ 13. Timelønnen for månedslønsansatte 10
§ 19. Børns hospitalsindlæggelse 11
Kap. 4 Fælles bestemmelser for timelønnede og månedslønnede 13
§ 25. Lukkede sikrede afdelinger 13
§ 30. Søgnehelligdagstjeneste 14
§ 35. Ferie-, koloni- og højskoleophold m.v. 16
§ 39. Ikrafttræden og opsigelse 17
Bilag A - Implementering af ligelønsloven mv 18
Protokollat om ansættelsesbeviser 21
Protokollat om etablering af et ligelønsnævn
inden for DA’s og LO’s fælles område 23
Protokollat om vikardirektivet 24
Protokollat om elektroniske dokumenter 25
Protokollat om pensionsoplysninger 26
Protokollat om lønoplysninger 27
Kap. 1
Overenskomstens indhold
§ 1. Overenskomstens område
Overenskomsten omfatter sygehjælpere, hjemmehjælpere, plejere, plejehjemsas- sistenter, social- og sundhedsassistenter, sundhedsmedhjælpere, social- og sund- hedshjælpere samt ikke-uddannede social- og sundhedsmedarbejdere, der enga- geres som vikarer af et vikarbureau, der er medlem af DI Overenskomst II (SBA), til varetagelse af omsorgsopgaver.
§ 2. Definition af vikarbureauarbejde
Som vikarbureauarbejde anses regelmæssig virksomhed, som består i, at vikarbu- reauet indgår en aftale med en vikar med det formål midlertidigt at stille denne til rådighed for enten en bruger/institution, der har ansvaret for udførelsen af arbej- det
§ 3. Definition af vikar
En vikar er enhver under overenskomsten ansat, der indgår en aftale, som inde- bærer, at den pågældende af vikarbureauet stilles midlertidigt til rådighed for en bruger/institution.
§ 4. Stillingskategorier
Stk. 1
Til gruppe 0, A henregnes:
Medarbejdere, dvs. ikke-uddannede social- og sundhedsvikarer med mindre end 9 måneders dokumenteret erfaring inden for social- og sundhedsområdet i mere end 19 timer pr. uge indenfor de seneste 3 år.
Til gruppe 0, B henregnes:
Plejemedhjælpere, dvs. ikke-uddannede social- og sundhedsvikarer med 9 måne- der – eller mere – dokumenteret erfaring inden for social- og sundhedsområdet i mere end 19 timer pr. uge inden for de seneste 3 år.
Bemærkning: Vikarbureauet kan vælge at henføre vikarer med relevante kurser
m.v. fra gruppe 0, A til gruppe 0, B.
Stk. 2
Til gruppe I henregnes:
Social- og sundhedshjælpere, der har gennemgået uddannelse i henhold til grunduddannelse efter Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistandspleje og omsorgsområder m.v.
Hjemmehjælpere, der har gennemført grundkursus, der er omtalt i Socialministe- riets Cirkulære af 8. oktober 1981 om uddannelse af hjemmehjælpere eller et af de i medfør af den tidligere husmoderafløsnings- og hjemmehjælpslovgivning fast- satte grundlæggende kurser.
Stk. 3
Til gruppe II henregnes:
Sygehjælpere, der har fået udstedt uddannelsesbevis i henhold til bestemmelserne i Sundhedsstyrelsens retningslinjer af 20. februar 1978 ved uddannelse af syge- hjælpere, afsnit IV, eller har modtaget bevis “sygehjælpere ved plejehjem”.
Sundhedsmedhjælpere, der har gennemgået uddannelser i overbygningsuddan- nelsen efter Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet, men ikke har autorisation.
Stk. 4
Til gruppe III henregnes:
Plejere, der har modtaget bevis i henhold til bestemmelserne i Sundhedsstyrelsens retningslinjer af 12. juli 1977 og plejere, der er knyttet til særlige arbejdsområder.
Stk. 5
Til gruppe IV henregnes:
a) Autoriserede social- og sundhedsassistenter.
b) Plejehjemsassistenter, der har gennemgået uddannelsen i henhold til Sund- hedsstyrelsens Cirkulære af 26. juni 1980 efter Uddannelsesnævnet for Sund- hedsvæsenets Betænkning nr. 583/170 samt betænkning afgivet i september 1965 af et udvalg nedsat af Københavns Magistrats 3. afdeling om den på for- søgsbasis etablerede uddannelse.
Kap. 2
Særlige bestemmelser for timelønnet vikararbejde
§ 5. Definition af timelønnede vikarer
De af overenskomsten omfattede timelønnede vikarer udfører timelønnet arbejde på freelancebasis baseret på her og nu arbejde med specifikke individuelle aftaler pr. opgave, hvorefter vikaren og Vikarbureauet er fritstillet over for hinanden. Dette kan dreje sig om opgaver fra dag til dag eller uge til uge, dog maksimum vi- kariater af tre måneders varighed. Vikaren er dog timelønnet uanset vikariatets længde, hvis den aftalte gennemsnitlige arbejdstid er under 10 timer pr. uge.
§ 6. Timelønnen for timelønsansatte
Stk. 1
1. marts 2012 | 1. marts 2013 | |||
Gruppe 0,A Ajourføringstillæg Løn i alt | kr. kr. kr. | 132,05 1,35 133,40 | kr. kr. kr. | 132,91 1,36 134,27 |
Gruppe 0,B | kr. | 142,72 | kr. | 143,65 |
Ajourføringstillæg | kr. | 1,25 | kr. | 1,36 |
Løn i alt | kr. | 144,07 | kr. | 145,01 |
Gruppe I: | kr. kr. kr. | 165,39 | kr. | 167,21 |
Ajourføringstillæg | 1,35 | kr. | 1,36 | |
Løn i alt | 166,74 | kr. | 168,57 | |
Gruppe II: | kr. | 167,25 | kr. | 169,09 |
Ajourføringstillæg | kr. | 1,35 | kr. | 1,36 |
Løn i alt | kr. | 168,60 | kr. | 170,45 |
Gruppe III: | kr. | 169,13 | kr. | 171,00 |
Ajourføringstillæg | kr. | 1,35 | kr. | 1,36 |
Løn i alt | kr. | 170,48 | kr. | 172,36 |
Gruppe IV: | kr. | 173,01 | kr. | 174,91 |
Ajourføringstillæg | kr. | 1,35 | kr. | 1,36 |
Løn i alt | kr. | 4,36 | kr. | 6,27 |
Ajourføringstillæg indgår i pensionsberegningsgrundlaget. Stk. 2
Erfaringstillæg
Timelønnede vikarer med mindst 6 års dokumenteret beskæftigelse efter afsluttet uddannelse oppebærer et erfaringstillæg, såfremt vikaren har været beskæftiget indenfor sin uddannelse i mindst et år indenfor de seneste tre år.
Tillægget udgør pr. time:
1. marts 2012 | 1.marts 2013 |
kr. 6,24 | kr. 6,31 |
Stk. 3
Kvalifikationstillæg
Timelønnede vikarer med over et års dokumenteret beskæftigelse indenfor de se- neste tre år indenfor et eller flere af følgende specialer - Intensiv, neonatalogi, ra- diologi, onkologi, anæstesi, kardiologi, epidemiologi, nefrologi/dialyse, hæmato- logi, operation eller lukkede sikrede afdelinger - oppebærer et tillæg, såfremt spe- cialeerfaringen anvendes i det pågældende vikariat.
Det er ydermere en forudsætning at vikaren mindst har haft seks års samlet do- kumenteret beskæftigelse efter afsluttet uddannelse.
Tillægget udgør pr. time:
1. marts 2012 | 1. marts 2013 |
kr. 7,96 | kr. 8,05 |
Stk. 4
Normaltimeløn – beregning af ulempegodtgørelse
(Grund)løn og ajourføringstillæg samt erfaringstillæg og kvalifikationstillæg ud- gør normaltimelønnen og indgår i beregningen af ulempetillæg (aften-/nat- tjeneste, overarbejde, weekendtjeneste og søgnehelligdagstjeneste).
Stk. 5
Gruppe 0, A og 0, B oppebærer ikke erfaringstillæg, kvalifikationstillæg, tillæg for arbejde på lukkede sikrede afdelinger eller tillæg som leder.
§ 7. Definition af overarbejde
Tjeneste ud over den på forhånd aftalte tjenestetid mellem Vikarbureauet og vika- ren betragtes som overarbejde.
§ 8. Lønudbetaling
Stk. 1
Lønnen udbetales for hvert vikariat, således at lønnen er til disposition den først- kommende torsdag efter vikariatets afslutning, idet der dog altid afregnes for en eller to uger ad gangen. Der tilstilles vikaren en specificeret oversigt over det ud- betalte beløb.
Stk. 2
Lønudbetaling i forbindelse med søgnehelligdage:
Virksomheden kan afvige fra § 8, stk. 1. om lønudbetaling i forbindelse med søg- nehelligdage.
1. Afvigelse kan ske, såfremt vikarbureauet har normal lønudbetaling i en uge, hvor en eller flere søgnehelligdage falder inden torsdag i den pågældende lønudbetalingsuge (søgnehelligdagene falder mandag, tirsdag eller onsdag).
2. Afvigelse kan udmøntes ved, at optjeningsperioden, som vedrører denne lønudbetalingsugerne, kan nedsættes fra 14 dage til at udgøre mindst 7 da- ge.
3. De dage, der indgår i afkortelsen af optjeningsperioden, skal indgå i den straks efterfølgende optjeningsperiode.
4. Endvidere kan selve lønudbetalingstidspunktet/dispositionsdagen udsky- des fra torsdag til fredag, såfremt en eller flere søgnehelligdage falder inden fredag i den pågældende lønudbetalingsuge.
5. Såfremt både torsdag og fredag enten er søgnehelligdage eller banklukke- dag, skal lønudbetalingstidspunktet/dispositionsdagen fremrykkes til sidste bankdag før disse søgnehelligdage/banklukkedage. Hvis udbetalingen fremrykkes efter disse regler, kan reglerne i punkt 2 og 3 overfor om afvi- gende periode også anvendes.
§ 9. Ferie
Vikarer modtager 12,5 % i feriegodtgørelse.
§ 10. Ophævelse af vikariatet
Ethvert vikariat kan ophæves uden forudgående varsel. Ved sygdom betragtes vi- kariatet som ophævet.
§ 11. Pension
Vikarbureauet udbetaler månedligt et beløb svarende til 4,8 % af vikarens løn (timeløn + ajourføringstillæg) til PenSam Gruppen samtidig med lønudbetalingen i den måned, der følger efter lønudbetalingsmåneden.
Pensionen ydes i henhold til kassens vedtægter.
Vikarens eget bidrag til pensionsordningen udgør 1,5 % af lønnen uden tillæg, og Vikarbureauets bidrag udgør et bidrag svarende til 3,3 % af lønnen uden tillæg.
Der ydes ikke pension fra det fyldte 67. år.
Kap. 3
Særlige bestemmelser for månedslønnet vikararbejde
§ 12. Definition af månedslønnede vikarer
Månedslønnede fastansatte vikarer udfører månedslønnet arbejde med en aftalt gennemsnitlig arbejdstid på minimum 10 timer pr. uge baseret på aftaler i enkelt- stående, sammenhængende vikariater med en varighed af minimum tre måneder. I alle øvrige tilfælde er der tale om time-lønnet vikararbejde på freelancebasis.
§ 13. Timelønnen for månedslønsansatte
1. marts 2012 | 1. marts 2013 | |||
Gruppe 0, A Ajourføringstillæg Løn i alt | kr. 122,97 kr. 1,35 kr. 124,32 | kr. 123,77 kr. 1,36 kr. 125,13 | ||
Gruppe 0, B Ajourføringstillæg Løn i alt | kr. 128,84 kr. 1.35 kr. 130,19 | kr. 129,68 kr. 1,36 kr. 131,04 | ||
Gruppe I: Ajourføringstillæg Løn i alt | kr. kr. kr. | 149,48 1,35 150,83 | kr. kr. kr. | 151,12 1,36 152,48 |
Gruppe II: Ajourføringstillæg Løn i alt | kr. kr. kr. | 151,19 1,35 152,54 | kr. kr. kr. | 152,85 1,36 154,21 |
Gruppe III: Ajourføringstillæg Løn i alt | kr. kr. kr. | 152,93 1,35 154,28 | kr. kr. kr. | 154,61 1,36 155,97 |
Gruppe IV: Ajourføringstillæg Løn i alt | kr. kr. kr. | 154,29 1,35 155,64 | kr. kr. kr. | 155,99 1,36 157,35 |
Ajourføringstillæg indgår i pensionsberegningsgrundlaget og ved beregning af ulempetillæg (aften-/nattjeneste, overarbejde, weekendtjeneste og søgnehellig- dagstjeneste).
Stk. 2
Gruppe 0, A og 0, B oppebærer ikke erfaringstillæg, kvalifikationstillæg, tillæg for arbejde på lukkede sikrede afdelinger eller tillæg som leder.
§ 14. Tjenestelister
Tjenestelister bekendtgøres af Vikarbureauet, således at vikaren så vidt muligt er orienteret om tjenestens beliggenhed og ugentlige fridøgn mindst fire uger forud.
§ 15. Fridøgn
Stk. 1
Der ydes ugentligt én fridøgnsperiode af minimum 55 timers varighed eller to fridøgnsperioder af minimum 35 timers varighed.
Stk. 2
Inddrages fridøgn, aflønnes den pålagte tjeneste som overarbejde af mindst seks timers varighed.
§ 16. Overarbejde
Tjeneste ud over den i henhold til tjenestelisten fastsatte tjenestetid betragtes som overarbejde.
§ 17. Lønudbetaling
Lønnen udbetales månedsvis bagud på den sidste hverdag i måneden.
§ 18. Aftale om feriekort
Idet Ferieloven i øvrigt er gældende, kan den enkelte virksomhed vælge at anven- de feriekortordningen i henhold til Hovedorganisationernes Standardaftale A af
21. januar 1974.
DI garanterer lønmodtagernes økonomiske krav om feriegodtgørelse/feriekort.
§ 19. Børns hospitalsindlæggelse
Der indrømmes frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at vikaren indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over bar- net, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Vikaren skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Eventuel refusion fra kommunen tilfalder vikarbureauet.
§ 20. Barns første sygedag
Der indrømmes til vikarer, der har været i lønnet beskæftigelse i det samme vi- karbureau i mindst 1443 timer, frihed med fuld løn, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af vedkommendes syge, hjemmeværende barn under 14 år. Dette vilkår omfatter alene barnets første sygedag.
Overstiger perioden mellem 2 vikariater for samme vikarbureau 12 måneder, bortfalder al tidligere optjent anciennitet i henhold til denne bestemmelse.
§ 21. Sygdom og barsel
Ved sygdom og barsel finder Funktionærlovens regler anvendelse.
§ 22. Pension
Et beløb svarende til 12 % af vikarens løn (timeløn + ajourføringstillæg) indbetales månedligt af Vikarbureauet til PenSam Gruppen samtidig med lønudbetalingen i den måned, der følger efter udbetalingsmåneden.
Pensionen ydes i henhold til kassens vedtægter. Vikarens eget bidrag til pensions- ordningen udgør 4 % af lønnen uden tillæg, og Vikarbureauets bidrag udgør et beløb svarende til 8 % af lønnen uden tillæg.
Der ydes ikke pension fra det fyldte 67. år.
§ 23. Opsigelse
Det gensidige opsigelsesvarsel følger Funktionærlovens regler.
Kap. 4
Fælles bestemmelser for timelønnede og månedslønnede
§ 24. Arbejdstid
Stk. 1
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm er 37 timer, hvori rådighedstjene- ste indgår med det antal timer, jf. § 31, for hvilke der udbetales løn.
Stk. 2
Den daglige arbejdstid kan variere fra 3 til 12 timer, afhængig af den daglige ar- bejdstid på arbejdsstedet, med mulighed for at indgå aftale mellem Vikarbureauet og vikaren om op til yderligere 1 time.
Stk. 3
Arbejdstiden kan derudover fraviges yderligere 1 time i såvel nedadgående som opadgående retning i følgende særlige situationer:
Terminalpleje, pleje i private hjem og i fortsættelse af faste vagter.
§ 25. Lukkede sikrede afdelinger
For tjeneste på lukkede sikrede afdelinger ydes et tillæg på kr. 2,78 pr. time.
§ 26. Ledere
Vikarbureauet yder et tillæg ved vikariater som afdelingsledere, institutions- eller områdeledere.
Tillægget udgør pr. time:
1. marts 2012 | 1. marts 2013 | |
Afdelingsledere | kr. 11,37 | kr. 11,50 |
Institutions- eller områdeledere | kr. 22,74 | kr. 22,99 |
§ 27. Aften-/nattjeneste
Stk. 1
Tjeneste mellem kl. 16.00 og kl. 07.00 betegnes som aften-/nattjeneste.
Stk. 2
Ved aften-/nattjeneste ydes et tillæg til timelønnen svarende til 22 % af normal- timelønnen. Tillægget ydes kun, når mindst halvdelen af vagten falder indenfor
perioden. Tillægget ydes for hele vagten. Tillægget ydes også i forbindelse med øvrige tillæg.
§ 28. Overarbejde
Stk. 1
Ved overarbejde ydes et tillæg til timelønnen svarende til 50 % af normaltimeløn- nen. Tillægget ydes også i forbindelse med øvrige tillæg.
Stk. 2
Godtgørelse for overarbejde ydes alene ved overarbejde af minimum 15 minutters varighed. Ved godtgørelse for overarbejde ydes betaling for den effektive arbejds- tid.
§ 29. Weekendtjeneste
Stk. 1
For tjeneste fra og med nattevagten, der starter fredag aften og til og med natte- vagten, der slutter mandag morgen samt for tjeneste den 1. maj og Grundlovsdag, ydes et tillæg til timelønnen svarende til 50 % af normaltimelønnen.
Stk. 2
Tillægget ydes kun, når mere end halvdelen af vagten falder indenfor perioden. Tillægget ydes for hele vagten. Tillægget ydes også i forbindelse med øvrige tillæg, bortset fra søgnehelligdagstillæg.
§ 30. Søgnehelligdagstjeneste
Stk. 1
Følgende dage betragtes som søgnehelligdage:
Skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Store Bededag og 2. pinsedag. Hertil kommer den 24.-26. december, 31. december og 1. januar, så- fremt disse falder på mandag-lørdag.
Stk. 2
Tjeneste i tidsrummet kl. 00.00 til kl. 24.00 på en søgnehelligdag betegnes som søgnehelligdagstjeneste.
Stk. 3
Ved søgnehelligdagstjeneste ydes et tillæg til timelønnen svarende til 100 % af normaltimelønnen. Tillægget ydes kun, når mere end halvdelen af vagten falder indenfor perioden. Tillægget ydes for hele vagten. Tillægget ydes også i forbindel- se med øvrige tillæg, bortset fra weekendtjeneste.
§ 31. Rådighedstjeneste
Stk. 1
Som rådighedstjeneste betegnes tjeneste, hvor vikaren står til rådighed fra sit hjem eller fra vagtværelse.
Stk. 2
Vikaren har pligt til at møde omgående efter tilkaldelsen - ved rådighedstjeneste fra hjemmet indenfor maksimalt en time.
Stk. 3
Aftales der normaltjeneste i tilslutning til en rådighedstjenestes ophør, gælder Arbejdsministeriets bekendtgørelser om hviletid og fridøgn.
Stk. 4
Rådighedstjeneste aflønnes efter følgende takster: Rådighedstjeneste fra hjemmet honoreres med 1/3 time pr. time. Rådighedstjeneste fra vagtværelse honoreres med 3/4 time pr. time.
Stk. 5
For den tid, i hvilken der under rådighedstjenesten udføres effektivt arbejde, ydes der - ud over eventuelle øvrige tillæg - overarbejdsbetaling. Tiden beregnes fra tilkaldelsen.
Stk. 6
Hvert opkald under rådighedstjeneste tæller mindst én times effektivt arbejde. Opkald honoreres pr. påbegyndt time, i hvilken effektiv tjeneste udføres. Der kan for flere opkald indenfor den samme time kun ydes overarbejdsbetaling for én time.
Stk. 7
Rådighedstjeneste i form af døgnvagt (24 timer) fra hjemmet honoreres som 14 timers vagt og døgnvagt (24 timer) fra vagtværelse honoreres som 20 timers vagt.
§ 32. Særlige tillæg
Der er mulighed for tildeling af individuelle tillæg eller særlige tillæg til grupper af vikarer.
§ 33. Gaver
Det er for den enkelte vikar ikke tilladt at modtage gaver m.v. fra patienter samt disses pårørende.
§ 34. Patientledsagelse
Stk. 1
Såfremt en vikar deltager i patientledsagelse, medregnes rejsetiden fuldt ud i ar- bejdstiden, idet tiden i forbindelse med tilbagerejse imellem kl. 22.00 og kl. 08.00 ikke medregnes som arbejdstid, såfremt der stilles soveplads til rådighed.
Stk. 2
Arbejdsfri ophold udenfor hjemmet på indtil 2 timer medregnes fuldt ud. Såfremt det arbejdsfri ophold udenfor hjemmet er på mere end 2 timer, medregnes hele opholdet med 1/3 af tiden.
§ 35. Ferie-, koloni- og højskoleophold m.v.
Stk. 1
I tilfælde, hvor en vikar frivilligt medvirker ved ledsagelsen af patienter i forbin- delse med deltagelse i ferie-, koloni- og højskoleophold m.v., aftales honoreringen mellem vikarbureauet og vikaren.
Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, gælder stk. 2 - 5.
Stk. 2
Vikarerne oppebærer sædvanlig løn (svarende til 7,4 timers normal timebetaling inkl. eventuelle funktions- og kvalifikationstillæg) under opholdet.
Stk. 3
Der ydes et vederlag for deltagelse i opholdet. Vederlaget udgør pr. dag:
Hverdage | kr. 258,93 |
Søn- og Helligdage | kr. 517,84 |
Der ydes fornødne rejseudgifter, fri kost og frit ophold. Stk. 4
Øvrige regler om arbejdstid, f.eks. overarbejde, rådighedstjeneste og arbejdstids- bestemte tillæg, suspenderes.
Opholdet medtages ikke ved tjenestetidsopgørelsen eller ved beregningen af høje- ste tjenestetid.
Stk. 5
Aftalen finder tillige anvendelse i udlandet.
§ 36. Transportgodtgørelse
Stk. 1
Hvor en vikar har 12 kilometer eller mere fra sin private bolig til institutionen, og vikaren anvender egen bil til at transportere sig til institutionen, yder Vikarbu- reauet kørselsgodtgørelse for transporten for de kilometer, der ligger ud over 30 kilometer, dog maks. 100 km efter Statens takster op til det maksimale beløb for skattefri kørselsgodtgørelse.
Der ydes ingen godtgørelse i det omfang vikaren er beskæftiget det sted, hvor vi- karen har sin hovedbeskæftigelse.
Stk. 2
Vikarbureauet kan indgå aftale med en vikar om godtgørelse af transportudgifter i tilfælde, hvor vikaren ikke anvender egen bil til transporten.
§ 37. Tjenestedragt
Hvor institutionerne stiller krav om, at vikaren møder uniformeret, men undta- gelsesvis ikke kan tilbyde vikaren tjenestedragt, yder Vikarbureauet et tillæg til timelønnen på kr. 2,08.
§ 38. Hovedaftale
Hovedaftalen mellem DA og LO finder anvendelse for nærværende overenskomst.
§ 39. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1
Overenskomsten træder, hvor intet andet er anført, i kraft den 1. marts 2012.
Stk. 2
Overenskomsten kan tidligst opsiges til ophør den 1. marts 2014.
Opsigelsesfristen er 3 måneder, medmindre andet er aftalt mellem organisatio- nerne.
København, marts 2012
DI Overenskomst II v/DI FOA – Fag og Arbejde
Sign.: Xxxxxxxx Xxxxxx Sign.: Xxxxx Xxxx
Bilag A - Implementering af ligelønsloven mv.
Overenskomstparterne er enige om at implementere ligelønsloven i overenskom- sten.
§ 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbe- handling og indirekte forskelsbehandling.
stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anven- des for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mand- lige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker for- skelsbehandling med hensyn til køn.
stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.
§ 1 a. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive be- handlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær ef- ter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling.
stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den på- gældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødven- dige.
stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydel- ser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte el- ler indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier.
§ 2. En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen.
stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godt- gørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sa- gens omstændigheder i øvrigt.
§ 2 a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold.
Oplysningerne kan videregives til enhver.
§ 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgi- verens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller løn- modtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige løn- vilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 4, stk. 1.
stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er fore- taget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver an- ledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1.
stk. 3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstand om en godtgørelse eller genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overensstemmelse med principperne i Hovedaftalen. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
§ 4. En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsop- delt lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de an- satte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Dette gælder dog ikke virksomheder i brancherne landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legi- time interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregi- ves.
stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbej- dergrupper med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO- kode. Arbejdsgiveren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens ud- formning og for det anvendte lønbegreb.
stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Dan- marks Statistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik ef- ter stk. 1 fra Danmarks Statistik.
stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstati- stik efter stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virksomheden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhe- dens medarbejdere og behandles i overensstemmelse med reglerne Samar- bejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.
§ 5. En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig behandling.
stk. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske om- stændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at li- gebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.”
§ 6. Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretlig sag i henhold til ovenstående regler, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisationerne, inden sagen behandles fagretligt.
stk. 2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmødet, eller forud for dette, hvilke oplysninger, der vil blive udleveret til forbundet med hen- blik på en vurdering af sagen”
Parterne er enige om, at ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på ansæt- telsesforhold omfattet af overenskomsterne imellem dem, og at tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system.
Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i ligeløns- loven, som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtelser.
Protokollat om ansættelsesbeviser
Lovbekendtgørelse nr. 692 af 20. august 2002 om arbejdsgiverens pligt til at un- derrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet gælder.
§ 1.
Stk. 1
For ansættelsesforhold indgået efter 1. juli 1993 skal arbejdsgiveren senest 1 må- ned efter ansættelsesforholdets begyndelse udlevere en ansættelsesaftale, såfremt ansættelsesforholdet har en varighed på mere end 1 måned, og den gen- nemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.
Stk. 2
Ved ændring af de i stk. 1 nævnte oplysninger skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft, give lønmodtageren skriftlig besked herom.
§ 2.
Stk. 1
Overenskomstens parter er enige om, at eventuelle uoverensstemmelser om op- lysningspligt og ansættelsesaftaler behandles efter Normens regler for behandling af faglig strid.
Stk. 2
Såfremt ansættelsesbeviset ikke er udleveret til vikaren rettidigt, eller hvis ansæt- telsesbeviset er mangelfuldt, kan vikarbureauet pålægges at udrede bod/godtgør- else, dersom der er grundlag derfor i ansættelsesbevisloven.
Overtrædelse skal påtales overfor vikarbureauet. Er det påtalte forhold ikke bragt i orden inden 5 arbejdsdage, skal der herefter straks skriftligt rejses sag over for DI – alternativt direkte til vikarbureauet – med præcis angivelse af, hvilke mang- ler, der er tale om. Hvis mangler ved ansættelsesbeviset herefter er rettet, eller manglende ansættelsesbevis er udleveret inden 5 arbejdsdage fra modtagelsen af kravet i DI (eller vikarbureauet), kan vikarbureauet ikke pålægges at udrede en bod/godtgørelse, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesbeviser.
Vikaren skal i alle tilfælde have udleveret ovennævnte oplysninger om ansættel- sesforholdet senest 15 dage efter, at kravet er rejst. Sker dette ikke, kan vikarbu- reauet pålægges at udrede en bod/godtgørelse.
Ved afskedigelse før ansættelsesbeviset er udleveret, skal månedslønnede vikarer have udleveret et ansættelsesbevis senest samtidig med afskedigelsen.
Protokollat om Tiltrædelse
Parterne er enige om, at såfremt en virksomhed, der udfører aktiviteter omfattet af gyldighedsområdet for nærværende overenskomst, bliver medlem af DI Over- enskomst II (SBA), optages konkret forhandling mellem parterne, med henblik på at aftale de nærmere vilkår for virksomhedens opfattelse af nærværende overens- komst.
Protokollat om etablering af et ligelønsnævn inden for DA’s og LO’s fælles område
Parterne er enige om at indstille til DA og LO, at hovedorganisationerne etablerer et ligelønsnævn, jf. aftale herom af 22. februar 2010 mellem DI Overenskomst I v/ DI og CO-industri.
Såfremt det inden 1. oktober 2010 ikke har vist sig muligt at træffe beslutning om at etablere et ligelønsnævn i regi af DA og LO, er parterne enige om at lade sig om- fatte af kompetencen for det nævn, der i så fald oprettes af DI Overenskomst I v/ DI og CO-industri.
Protokollat om vikardirektivet
Dansk Industri har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne drøftet Euro- paparlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikar- arbejde.
Parterne forventer, at den fremtidige implementeringslov vil indeholde hjemmel til, at implementering kan anses for sket ved en kollektiv overenskomst, der ud fra en samlet vurdering sikrer vikarer vilkår, som mindst svarer til lovens niveau.
Parterne er enige om, at overenskomstregulering er den bedste måde at sikre ple- jevikarer ansættelsesvilkår, der er tilpasset vikarernes særlige ansættelsesform.
Overenskomstregulering sikrer også en hensigtsmæssig administration i vikarbu- reauerne, der medvirker til at skabe gennemskuelighed og sikre korrekt opfyldelse at vikarernes ansættelsesvilkår.
FOA anerkender i den sammenhæng, at formålet med vikaroverenskomsten har været at sikre vikarerne vilkår, der tager højde for vikararbejdets særlige natur, og at det ikke har været formålet at stille vikarerne ringere for så vidt angår løn og ansættelsesvilkår end fastansatte medarbejdere.
Når et lovforslag er sendt i høring, vil parterne derfor straks drøfte, om der kan konstateres normharmoni, eller om loven nødvendiggør ændringer i overenskom- sten og i bekræftende fald optage forhandlinger herom med henblik på at sikre, at eventuelle ændringer kan træde i kraft samtidig med lovændringen.
Organisationerne tilkendegiver, at de vil afstå fra at rejse sager vedrørende over- holdelse af implementeringsloven over for arbejdsgivere omfattet af overenskom- sten, så længe forhandlingerne foregår.
København, den 14. marts 2012
For DI Overenskomst II v / DI (SBA) For FOA – Fag og Arbejde
Protokollat om elektroniske dokumenter
Parterne er enige om, at der i overenskomsten indføres mulighed for, at vikarbu- reauet med frigørende virkning kan aflevere feriekort, lønsedler og eventuelle an- dre dokumenter, der skal udveksles under eller efter løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.
Lønsedlen kan i løbende ansættelsesforhold bruges som feriekort. Ved fratrædelse udstedes feriekort efter gældende regler.
Såfremt vikarbureauet vil benytte sig af denne mulighed, skal vikarerne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan vikarer, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til vikarbureauet.
København, den 14. marts 2012
For DI Overenskomst II v / DI (SBA) For FOA – Fag og Arbejde
Protokollat om pensionsoplysninger
Parterne er enige om, at virksomheder, der er omfattet af overenskomsten, der- med giver samtykke til at FOA – Fag og Arbejde, under de betingelser, der er om- talt i Aftale om lønoplysninger, stk. 2, kan rekvirere oplysninger fra PenSam om det samlede indbetalte pensionsbeløb samt antallet af medarbejdere, der indbeta- les for, for en given lønperiode.
Aftalen udløber den 1. marts 2014.
København, den 14. marts 2012
For DI Overenskomst II v / DI (SBA) For FOA – Fag og Arbejde
Protokollat om lønoplysninger
Følgende er aftalt under overenskomstforhandlingerne i 2012: Stk. 1
Aftalen tager sigte på at modvirke løndumping. Aftalen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet eller generel belys- ning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel afdækning af mulighe- der for at rejse fagretlige sager mod virksomheden.
Stk. 2
I de situationer, hvor FOA – Fag og Arbejde på tro- og love erklærer at have op- lysninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i rela- tion til en enkelt vikar eller en konkret afgrænset gruppe af vikarer på virksomhe- den, har FOA – Fag og Arbejde ret til at få udleveret de oplysninger, der er nød- vendige for at vurdere, om der forekommer løndumping i forhold til den pågæl- dende vikar eller gruppe af vikarer, jf. dog stk. 4.
FOA – Fag og Arbejde skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæves have for- søgt at tilvejebringe oplysningerne.
Parterne er enige om, at lønsedler for vikarer skal udformes således, at der at løn- sedlerne som minimum fremgår løn, pension, kørselsgodtgørelse og optjente fe- riepenge, i overensstemmelse med gældende regler.
Stk. 3
Angår kravet en enkelt vikar, forudsætter udleveringen af lønoplysninger vikarens samtykke.
Når kravet om lønoplysninger vedrører en gruppe af vikarer, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.*)
*)Der er mellem parterne enighed om, at den anonymisering, der omtales i styk- ket, ikke må forhindre, at bestemmelsen opfylder sit formål; at modvirke løn- dumping. En anonymisering må således ikke forhindre tillidsrepræsentanten og/eller forbundet i at sammenholde ansættelseskontrakten med køresedler, løn- sedler og andre bilag med henblik på at konstatere, om overenskomsten er over- holdt.
Stk. 4
Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udleveringen af oplysninger, eller har forbundet rejst krav om udlevering af oplysninger overfor DI, skal der på forbundets begæring afholdes møde mellem organisationerne med henblik på at drøfte sagen, herunder hvilke oplysninger der skal fremskaffes. Mødet skal afhol- des senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fravi- ges efter aftale mellem organisationerne.
Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden træder organisationerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overenskomstens bestemmelser er over- holdt, er sagen slut.
Konstateres det, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal organi- sationerne søge at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. I den forbin- delse påhviler det arbejdsgiver at godtgøre, at den konstaterede overtrædelse ale- ne angår de medarbejdere, der er fremlagt oplysninger om, og ikke øvrige tilste- deværende medarbejdere i den konkret afgrænsede gruppe. Kan der ikke tilveje- bringes en løsning, kan forbundet videreføre sagen.
Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt overens- komsten er overholdt, kan forbundet videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fællesmøde.
Parterne har ikke aftalt konkrete tidsfrister (udover i afsnit 1) men er enige om, at eventuelle sager skal behandles hurtigst muligt og at begge parter skal medvirke loyalt til oplysning af sagerne.
Stk. 5
De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene anvendes som led i fagretlig behandling af spørgsmålet om løndumping og må ikke gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller Arbejdsretten**).
**)Parterne anerkender, at der kan være et behov for at synliggøre, at der rejses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Parterne er tillige enige om, at det er et legitimt formål og at det ikke må forhindres med henvis- ning til fortrolighedsbestemmelsen.
Der er derfor mellem parterne enighed om, at forstå fortrolighedsbestemmelsen således, at den ikke er tin hinder for, at der informeres i generelle vendinger om verserende eller afsluttende sager, når oplysningerne har karakter af statistik
o.l. ikke angår konkrete lønoplysninger på en konkret virksomhed. Oplysninger om, at der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geogra- fisk afgrænset område, eller at en række sager har resulteret i efterbetaling af x kr. som følge af, at der er konstateret løndumping, vil heller ikke være i strid med fortrolighedsbestemmelsen.
Stk. 6
Parterne er enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte effekten af denne aftale.