Indholdsfortegnelse

AC-overenskomst 2023

Indholdsfortegnelse

§ 1	Overenskomstens område	Side	2
§ 2	Ansættelse	Side	2
§ 3	Løn	Side	2
§ 4	Pension	Side	3
§ 5	Udbetaling af løn/pension	Side	4
§ 6	Deltidsansættelse	Side	4
§ 7	Arbejdstid og merarbejde	Side	4
§ 8	Jobløn	Side	5
§ 9	Hjemmevagt og tilkald	Side	6
§ 10	Opsigelse	Side	7
§ 11	Sygdom	Side	8
§ 12	Graviditet	Side	8
§ 13	Ferie	Side	9
§ 14	Orlov	Side	10
§ 15	Frihed	Side	10
§ 16	Uddannelse	Side	11
§§ 17-18	Rejser/udstationering	Side	11
§ 19	Flyttegodtgørelse	Side	12
§ 20	Tillidsrepræsentantregler	Side	13
§ 21	Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten	Side	14

§ 1 - Overenskomstens område
Stk. 1	Overenskomsten omfatter løn- og arbejdsvilkår for medarbejdere i TDC NET A/S og Nuuday A/S, der i henhold til den til enhver tid gældende hovedaftale med tilhørende protokollat mellem TDC A/S (nu TDC NET A/S og Nuuday A/S) og Akademikerorganisationerne er henført til Akademikerorganisatio- nernes forhandlingsområde, jf. bilag 1.
Stk. 2	Overenskomsten omfatter dog ikke medlemmer af selskabets direktion, ledere og andre medarbej- dere der refererer til direktionen. Øvrige ledere, der efter det af selskabet anvendte stillingsvurde- ringssystem i IPE's pointsystem opnår stillingsklasse 56 eller derover, og samtidig, i henhold til sy- stemet, indplaceres på et af de øverste organisationsniveauer (direktører og afdelingschefer), omfat- tes ligeledes ikke af overenskomsten. Stillinger på organisationsniveauer herunder omfattes derimod af overenskomsten, uanset stillingsklasse. Chefer/ledere, der ikke omfattes af overenskomsten, kan dog selv afgøre om de vil lade sig repræ- sentere af en organisation i forhandlinger med selskabet.
§ 2 - Ansættelse
Stk. 1	Medarbejderne ansættes efter lovgivningens almindelige bestemmelser.
Stk. 2	Ved ansættelse i henhold til denne overenskomst modtager medarbejderen en skriftlig ansættelses- aftale, jf. bilag 2.
Stk. 3	Midlertidig/tidsbegrænset ansættelse kan finde sted.

§ 3 - Løn

Stk. 1 Der gælder følgende minimumslønninger (ekskl. hhv. selskabets og medarbejderens pensionsbidrag):

Startløn	pr. 1. marts 2023	kr. 344.516 årligt
	pr. 1. marts 2024	kr. 355.507 årligt
Efter 3 år	pr. 1. marts 2023	kr. 397.873 årligt
	pr. 1. marts 2024	kr. 409.411 årligt

Stk. 2 Lønnen aftales i øvrigt individuelt ved og under ansættelsen i forhold til, at selskabet skal kunne re- kruttere og fastholde medarbejderne, således at den giver udtryk for stillingens art og for den pågæl- dende medarbejders kvalifikationer, uddannelse, anciennitet, ansvar og indsats.

Stk. 3 Ud over den faste løn, kan en medarbejder få jobrelaterede eller tidsbegrænsede, herunder opgavebe- tingede, tillæg.

Stk. 4	Der afholdes en gang om året en lønsamtale mellem leder og medarbejder. Eventuel lønregulering for den enkelte medarbejder foretages en gang om året med virkning pr. 1. april. Løndannelsen og lønforhandlingsforløbet vurderes en gang om året mellem parterne. I evalueringen skal indgå en opgørelse af lønudviklingen. I bilag 8 er aftalt principper, for individuel lønregulering og for lønsamtalen.
Stk. 5	Bachelorer og beachelorstuderende, som ansættes som studentermedhjælpere i stillinger, hvor ud- dannelsen anvendes til bestridelse af de til stillingen hørende opgaver eller hvor jobbet er relevant for studiet, aflønnes med en timeløn på minimum: • Pr. 1. marts 2023 kr. 159,00 • Pr. 1. marts 2024 kr. 164,00 Feriegodtgørelse udgør 12,5 % af lønnen. Studentermedhjælperne kan kun ansættes i deltidsstillinger med et ugentligt fast timetal på max. 20 timer målt over en periode på 6 måneder. Medarbejderen kan præstere merarbejde udover den faste aftalte arbejdstid. Studentermedhjælpere er undtaget for overenskomstens øvrige bestemmelser om løn i § 3 og § 4 om pension.
Stk. 6	Der er etableret en fritvalgslønkonto. Fritvalgslønkontoen udgør pr. 1. marts 2023 3,75 % af den pen- sionsgivende løn og pr. 1. marts 2024 5,75 %. Reglerne for fritvalgslønkontoen fremgår af parternes aftale af 14. marts 2023.
§ 4 - Pension
Stk. 1	Som bidrag til medarbejderens pension betaler selskabet 8 % af medarbejderens faste løn, bonus, provision, resultatløn, jobrelaterede, tidsbegrænsede og opgavebetingede tillæg, merarbejdstillæg, engangsbeløb og vagttillæg. Selskabet tilbageholder endvidere et beløb på 5% af lønnen, som med- arbejderens eget-bidrag til pension (jf. dog protokollat om pensionsmæssig overgang). Pr. 1. juni 2023 udgør selskabets pensionsbidrag 10 % og medarbejderens 3 %. For så vidt angår pensionsbidrag af ikke faste løndele modregnes dette i løndelen inden ud- betalin- gen for aftaler indgået inden den 1. marts 2007, medmindre medarbejderen pr. 1. marts 2007 har fravalgt pensionsberegning af de ikke faste løndele. Medmindre medarbejderen meddeler selskabet andet, indbetales pensionsbidrag af faste løndele til den aftalte pensionskasse, jf. bilag 3. Medmindre andet aftales indbetales pensionsbidraget af ikke- faste løndele ligeledes til den aftalte pensionskasse, jf. bilag 3. Meddelelse om valg af pensionskasse skal ske i umiddelbar forlængelse at medarbejderens ansæt- telse, dog seneste 6 mdr. efter ansættelsesforholdets begyndelse.
Stk. 2	For medarbejdere med tjenestemandspensionsrettigheder, udløses et månedligt beløb til en supple- rende pensionsordning. Den supplerende pension beregnes som 8% af forskellen mellem skalalønnen på det sluttrin som medarbejderen er sikret tjenestemandspension efter og den aktuelle løn. Pr. 1. juni 2023 beregnes den supplerende pension med 10 %. Udgangspunktet for denne beregning er den i staten gældende skalaløn pr. 1. april 2000. Skalalønnen reguleres i denne sammenhæng på samme måde som den faste løn. Det er en forudsætning for pensionsoverbygningen, at beregningsgrundlaget i alt udgør mindst kr. 20.000 årligt, samt at medarbejderen på starttidspunktet ikke er fyldt 50 år. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, får medarbejderen et til pensionsbidraget svarende beløb, udbetalt som løn.

	Medarbejderen kan dog vælge frivilligt at indbetale dette løntillæg til en pensionsordning. Selskabet administrerer indbetaling til pension. Kommer beregningsgrundlaget senere op over kr. 20.000 årligt, konverteres det særlige løntillæg til pension.
Stk. 3	Om tilbagekøb af pensionsordningen mv. henvises for så vidt angår TDC NET A/S's og Nuuday A/S´s indbetalinger til Akademikerorganisationernes dertil knyttede pensionskasser til bilag 9.

§ 5 - Udbetaling af løn/pension
Stk. 1	Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetalingen indbetaler selskabet såvel sit som medarbejderens pensionsbidrag til pensionskassen. Lønnen udbetales over en lønkonto og er til rådig- hed næstsidste bankdag i måneden.
Stk. 2	Hvis en medarbejder ved sin død i beskæftigelsesperioden efterlader sig ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem vedkommende har forsørgerpligt, fortsætter lønudbetalingen i henholdsvis 1, 2 eller 3 måneder, eftersom medarbejderen umiddelbart før dødsfaldet havde haft uafbrudt beskæftigelse ved selskabet på henholdsvis 1, 2 eller 3 år. Såfremt medarbejderen er omkommet ved udførelsen af sin tjeneste eller afgået ved døden som følge af tilskadekomst i tjenesten, og dødsfaldet er indtruffet umiddelbart som følge af tilskadekomsten, fortsætter lønudbetalingen med 12 måneders løn til afdødes ægtefælle eller uforsørgede børn under 18 år.
§ 6 - Deltidsansættelse
Stk. 1	Medarbejderne har, såfremt det er foreneligt med de stedlige arbejdsforhold, adgang til at få den dem påhvilende arbejdstid nedsat. Ved deltid ydes der løn i forhold til den nedsatte arbejdstid. Sådan nedsættelse af arbejdstiden kan enten være varig eller på begrænset tid, dog ikke under 1 år. Gen- optagelse af fuld arbejdstid kan kun ske, når dette kan passe med arbejdsforholdene.
Stk. 2	En medarbejder, der er fyldt 55 år kan, efter aftale med sin leder, som led i en seniorordning frivilligt overgå til deltidsansættelse. I den forbindelse aftales løn i henhold til overenskomstens § 3 og pensi- onsbidragets størrelse.
§ 7 - Arbejdstid og merarbejde
Stk. 1	Den normale ugentlige arbejdstid er for fuldtidsansatte principielt 37 timer. Pauser på ½ times varighed og derover indgår ikke i arbejdstiden. Den ugentlige arbejdstid placeres normalt på ugens første 5 hverdage. Den ugentlige arbejdstid, kan efter aftale mellem leder og medarbejder afvikles over 4 eller 6 dage. Lørdage og søndage kan efter aftale benyttes som arbejdsdage, så længe gældende regler, herunder evt. arbejdsmiljøregler, over- holdes.
Stk. 2	Det kan ved ansættelsesforholdets begyndelse aftales, at ansættelsen sker uden betalt frokostpause. Løntillægget, som indgår i den faste løn for ikke-betalt frokostpause, udgør 7,2 % af den pensionsgi- vende løn.

Det kan endvidere for allerede ansatte medarbejdere aftales mellem leder og medarbejder, at den aftalte frokostpause bortfalder. Medarbejderens månedsløn reguleres i så fald med 7,2 %.

Det fremgår af ansættelsesaftalen eller et tillæg hertil, hvorvidt ansættelsen er inklusiv eller eksklusiv betalt frokostpause. Betaling for ikke-betalt frokostpause skal for allerede ansatte fremgå som et til- læg (kronebeløb) til den faste månedlige løn.

Stk. 3	Uanset det i stk. 1 anførte, er medarbejderen, når løsningen af arbejdsopgaverne nødvendiggør det, pligtig at præstere merarbejde i rimeligt omfang.
Stk. 4	Det påhviler selskabet og medarbejderne at søge arbejdet tilrettelagt således, at arbejdets tidsmæs- sige omfang set over længere perioder ikke væsentligt overstiger den almindelige arbejdstid. Såfremt dette ikke er muligt, skal merarbejde som hovedregel afspadseres.
Stk. 5	Dersom der, efter forudgående aftale med nærmeste leder, er iværksat merarbejde af længere varig- hed (normalt ikke kortere end 4 uger) eller større omfang (f.eks. større driftsmæssige hasteopga- ver), og dersom dette merarbejde ikke kan afspadseres, godtgøres dette merarbejde som hovedregel med betaling. Ved merarbejdssituationer er der mulighed for at drøfte tildeling af midlertidigt tillæg til den faste løn, eller der kan udbetales et engangsbeløb, såfremt honorering i form af frihed ikke er mulig.
Stk. 6	Det påhviler den enkelte medarbejder, så tidligt som muligt, at gøre sin nærmeste leder opmærksom på, at der vil kunne opstå problemer med afvikling af medarbejderens arbejdsbyrde inden for den normale arbejdstid. Såfremt der ikke er mulighed for omlægning i arbejdet, påhviler det lederen hurtigst muligt at få etableret en merarbejdsaftale for den pågældende medarbejder.
§ 8 - Jobløn
Stk. 1	Der kan i særlige tilfælde indgås aftale om jobløn, som så gælder i stedet for bestemmelserne om ar- bejdstid i § 7. Andelen af medarbejdere ansat på jobløn, må maksimalt udgøre 37,5 % af de til hver tid værende medarbejdere, der er omfattet af denne overenskomst. Aftaler om jobløn indgås direkte mellem leder og medarbejder. Der kan aftales jobløn med både nyansatte og allerede ansatte medar- bejdere. Det forudsættes, at der har været en forudgående dialog mellem leder og medarbejder. Af- tale om xxxxxx indgås enten i ansættelseskontrakten eller i et tillæg til ansættelseskontrakten. Det skal udtrykkeligt fremgå at medarbejderen omfattes af arbejdstidsbestemmelsen i § 8 (jobløn), og hvilke arbejdsopgaver/stillingsindhold der ligger til grund.
Stk. 2	Jobløn indebærer en samlet betaling for den konkrete stillings arbejdsomfang, ansvar og indhold samt den pågældende medarbejders kompetencer og kvalifikationer. Det skal ved lønfastsættelsen udtrykkeligt aftales, at lønnen også omfatter betaling for merarbejde i stillingen. Jobløn indbefatter en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, hvor arbejdstidens omfang og placering af- stemmes i forhold til den for stilling nødvendige opgaveløsning. Fast placering af arbejdstiden på flere eller færre end ugens 5 hverdage, kan aftales mellem medarbejder og leder, hvor det vurderes som relevant. Lørdage og søndage kan efter aftale benyttes som arbejdsdage, så længe gældende regler, herunder evt. arbejdsmiljøregler, overholdes.
Stk. 3	I forbindelse med indgåelse af aftale om xxxxxx skal de gensidige forventninger til arbejdstidens om- fang og placering drøftes, således at disse er kendte og anerkendte af både leder og medarbejder. Såfremt forudsætningerne for den aftalte xxxxxx ændrer sig eller er bristet drøftes lønnen. Aftalen om jobløn drøftes mindst en gang om året i forbindelse med den årlige lønsamtale. Leder og

	medarbejder kan aftale, at medarbejderen i stedet for jobløn omfattes af arbejdstidsbestemmelserne i § 7. Opsigelse af en aftale om jobløn sker i øvrigt i henhold til overenskomstens § 10, stk. 1.
Stk. 4	Formanden for AC-Tele kan inden for persondatalovgivningens rammer på begæring få oplysning om indgåelse af aftaler og andel af det samlede antal ansættelsesaftaler, der indeholder bestemmelser om jobløn.

§ 9 - Hjemmevagt og tilkald
Stk. 1	Ved hjemmevagt ydes der for hver påbegyndt time en betaling på: • Pr. 1. marts 2023 kr. 90,50 • Pr. 1. marts 2024 kr. 93,66 Der ydes altid betaling for mindst 4 timer. Hjemmevagtsperioder indenfor et arbejdsdøgn skal være sammenhængende. Arbejde under hjemmevagt hvad enten det udføres fra arbejdsstedet eller hjemmefra indgår enten i medarbejderens almindelige arbejdstid, jf. overenskomstens § 7, stk. 1, eller § 8, eller, hvor merar- bejdet ikke kan afspadseres mv. inden for almindelige arbejdstidsregler, honoreres med medarbejde- rens timeløn (månedslønnen divideret med 160,33. Ved deltid efter § 6, beregnes timelønnen for- holdsmæssigt i forhold til det faktuelle ugentlige aftalte timetal).
Stk. 2	Det tilstræbes, at hjemmevagterne så vidt muligt, fordeles mellem de indenfor det pågældende om- råde ansatte medarbejdere, der besidder de nødvendige kvalifikationer og uddannelse til varetagelse af de konkrete opgaver. Såfremt der lokalt drøftes vagtaftaler, der omfatter AC-medarbejdere, skal AC-Tele inddrages.
Stk. 3	Tilkald gælder for medarbejdere, der tilkaldes uden for normal arbejdstid. Tilkald honoreres i følgende tidsrum: a) Hverdage fra kl. 18:00-07:00 b) Weekend er fra fredag kl. 18:00 til mandag kl. 07:00 c) Helligdage fra den foregående hverdag kl. 18:00 til den efterfølgende hverdag kl. 07:00 Ved tilkald på hverdage ydes for hvert tilkald en betaling på: • Pr. 1. marts 2023 kr. 1.470,32 • Pr. 1. marts 2024 kr. 1.521,78 Ved tilkald i weekender og på helligdage ydes for hvert tilkald en betaling på: • Pr. 1. marts 2023 kr. 1.753,51 • Pr. 1. marts 2024 kr. 1.814,88 Vederlaget udbetales uanset, om arbejdet udføres fra arbejdsstedet eller hjemmet. Der kan kun ydes et tilkaldevederlag pr. tilkald. Der udbetales ikke flere tilkaldevederlag for flere til- kald på samme sag samme arbejdsdøgn. Timeforbruget i et tilkald indgår i betalingen for tilkaldet og kan ikke afspadseres. Hvis time- forbru- get under et tilkald når et ikke-uvæsentligt niveau, kan der efter aftale med leder afspadseres.

Stk. 4	Der kan ikke i samme tidsrum oppebæres både tilkaldevederlag og honorering af hjemmevagt.
Stk. 5	Der indgås rammeaftale om øvrige vilkår for hjemmevagt og tilkald. Manglende rammeaftale er dog ikke til hinder for at hjemmevagt og tilkald kan etableres.

§ 10 - Opsigelse
Stk. 1	Opsigelse af medarbejdere sker efter funktionærlovens og overenskomstens bestemmelser.
Stk. 2	Opsigelse skal meddeles skriftligt. Medarbejderen har på begæring ret til at modtage en skriftlig be- grundelse for afskedigelsen. Ved uansøgt afsked orienteres formanden for AC-Tele.
Stk. 3	For medarbejdere med mere end 9 måneders uafbrudt ansættelse kan afskedigelse begrundet i med- arbejderens forhold ikke ske uden forudgående skriftlig advarsel, medmindre afskedigelsen skyldes sygdom, eller at medarbejderen væsentligt har misligholdt ansættelsesaftalen eller begået strafbart forhold. Ved opsigelse på grund af uacceptable arbejdsmæssige forhold, herunder manglende indsats, skal der have været en forudgående mundtlig dialog mellem medarbejder og leder. Hvor det ikke skønnes uhensigtsmæssigt, gives der forinden opsigelse af medarbejderen en mundtlig advarsel. Herefter kan der gives medarbejderen en skriftlig advarsel. Selskabet orienterer formanden for AC-Tele om skriftlige advarsler. Medarbejdere med direkte ledelsesansvar samt medarbejdere, der har selvstændig kompetence og direkte salgsansvar i forhold til eksterne kunder, kan afskediges uden forudgående advarsel, såfremt det af disse medarbejderes ansættelseskontrakt eller tillæg til ansættelseskontrakten udtrykkeligt fremgår, at medarbejderen kan afskediges uden forudgående advarsel. Medarbejdere, der kan opsi- ges uden en forudgående skriftlig advarsel efter denne bestemmelse, gives, ud over evt. fratrædel- sesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, stk. 1, en særlig godtgørelse svarende til 2 måneders løn såfremt medarbejderen har en anciennitet på mere end 9 måneders uafbrudt ansættelse. Medar- bejdere, der ikke er ledere, der har en anciennitet på mere end 12 års uafbrudt ansættelse gives en særlig godtgørelse på 3 måneders løn. Den særlige godtgørelse udbetales ikke, såfremt medarbejde- ren efter andre bestemmelser har ret til godtgørelse ud over godtgørelsen efter funktionærlovens § 2 a, stk. 1. Såfremt en medarbejder opsiges uden forudgående skriftlig advarsel, skal formanden for AC-Tele ori- enteres. Der gives såvel formanden for AC-Tele som medarbejderen selv adgang til at udtale sig i sa- gen, forinden opsigelsen finder sted.
Stk. 4	Medarbejderen fratræder, medmindre andet aftales *), uden opsigelse med udgangen af den måned, hvori medarbejderen fylder 67 år. *) Xxxxxxxxxxxx, overført på overenskomsten i 1995 i forbindelse med dennes ikrafttræden, bevarer deres hidtidige pligtige afgangsalder, jf. særligt bilag.

Stk. 5 Opsiges en medarbejder efter mere end 10 års ansættelse og uden at det skyldes medarbejderens tilregnelige forhold, udbetales en særlig fratrædelsesgodtgørelse, svarende til:
• 1 måneds fast løn jf. § 3, stk. 3, til medarbejdere som er fyldt 50 år på fratrædelses- tids- punktet, og • 2 måneders fast løn jf. § 3, stk. 3, til medarbejdere som er fyldt 55 år på fratrædelsestids- punktet.
Den særlige fratrædelsesgodtgørelse udbetales uafhængigt af evt. ret til fratrædelsesgodtgørelse ef- ter funktionærlovens § 2a, som således kan udbetales samtidig hermed. Såfremt medarbejderen har ret til godtgørelse/erstatning efter andre bestemmelser, modregnes en sådan godtgørelse/erstatning i den særlige fratrædelsesgodtgørelse. Den særlige fratrædelsesgodtgørelse udbetales ikke til medarbejdere der fratræder med aktuel pen- sion:
1. Fra en af TDC NET A/S eller Nuuday A/S finansieret pensionsordning 2. I henhold til tjenestemandspensionsloven, eller 3. som medlem af TDC Pensionskassen.
I forbindelse med opsigelser omfattet af lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang gælder stk. 5 ikke.

§ 11 - Sygdom
Stk. 1	Der ydes løn under sygdom i henhold til funktionærlovens bestemmelser.
Stk. 2	Underretning om sygefravær gives tidligst muligt til selskabet. Medarbejderne er pligtige fra en læge at tilvejebringe den dokumentation for sygdom, som forlanges af selskabet. Selskabet betaler udgifter forbundet hermed.
Stk. 3	Der gives frihed med løn i rimeligt omfang, jf. § 7, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeboende barn/børn under 14 år. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre.
Stk. 4	Medarbejdere beskæftiget som natarbejdere (fast natarbejde) skal tilbydes gratis helbreds- kontrol, inden de begynder på natarbejde og herefter regelmæssigt med et tidsrum på højest 2 år.

§ 12 - Graviditet, barsel og adoption

Stk. 1

Retten til frihed og dagpenge følger bestemmelsen i barselsloven. Overenskomstens bestemmelser regulerer i hvilket omfang, selskabet betaler løn under orlov, og udvider ikke retten til frihed efter loven. Som forældre til barnet anses den personkreds loven definerer som forældre. Det er en betingelse for udbetaling af løn, at selskabet har ret til fuld dagpengerefusion i den periode, der udbetales løn, og at medarbejderen i nødvendigt omfang medvirker til, at selskabet kan opnå re- fusion i overensstemmelse med loven. Selskabet er berettiget til at bringe lønnen til ophør, hvis op- høret af dagpenge skyldes medarbejderens forhold.

Stk. 2	En gravid medarbejder har ret til fravær med løn fra det tidspunkt, når der skønnes at være 6 uger til fødslen. Den ene adoptant gives op til 4 uger med løn før barnets modtagelse ved forevisning af dokumente- ret myndighedskrav om tilstedeværelse inden adoption.
Stk. 3	Efter barnets fødsel, eller for adoptanter barnets modtagelse, har hver af barnets forældre ret til 24 ugers orlov med løn. Retten til orlov med løn kan ikke overføres fra den ene forældre til den anden, dog vil fader eller medmor kunne overtage mors ret til løn i de første 10 uger efter barnets fødsel, hvis retten til dag- penge i de første 10 uger efter fødslen er overført til faderen eller medmor som følge af moderens død eller alvorlige sygdom.
Stk. 4	Ved graviditetsfravær skal tidspunktet for den forventede fødsel attesteres ved læge- eller jordemo- derattest, og selve fødslen skal dokumenteres ved forevisning af fødselsattest eller folkeregisteran- meldelse.
Stk. 5	Hvis retten til frihed med dagpenge forlænges på grund af barnets ophold på sygehus, ydes løn i den periode dagpengeperioden forlænges af kommunen som følge af barnets indlæggelse.
Stk. 6	Fravær som følge af uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og fødsel før det tidsrum, der er nævnt i stk.2, 1. afsnit betragtes som sygdom.
Stk. 7	I den del af orloven, hvor der ikke udbetales løn fra selskabet, men hvor medarbejderen har ret til barselsdagpenge, betaler selskabet fuldt pensionsbidrag, dog max. 13%. Dette gælder dog ikke i den del af forældreorlovsperioden, der eventuelt forlænges, jf. barselslovens § 10.
Stk. 8	Medarbejderen optjener ret til ferie med løn i de perioder, selskabet betaler løn og/eller pensionsbi- drag.
Stk. 9	Bestemmelsen ovenfor træder i kraft for børn der fødes den 1. januar 2024 eller senere. Børn der fø- des før denne dato, er omfattet af den af parterne aftalte overgangsordning, jf. protokol af 10. juni 2022 uagtet at denne efter sin ordlyd ophører, når der er enighed om overenskomstfornyelsen.

§ 13 - Ferie
Stk. 1	Ferieloven er gældende med de afvigelser, der fremgår af de nedenfor nævnte bestemmelser.
Stk. 2	Ferietillægget udgør 1%.
Stk. 3	Medarbejdere opnår ved 25-, 40- og 50-års jubilæum i TDC NET A/S eller Nuuday A/S en ekstra fe- rieuge i det løbende eller det påfølgende ferieår.
Stk. 4	Uden medarbejderens samtykke kan tilgodehavende ferie ikke placeres i opsigelsesperioden. Hvis medarbejderen gives tjenestefrihed i opsigelsesperioden, kan ferien dog placeres efter ferielovens bestemmelser.
Stk. 5	Xxxxxx den enkelte medarbejder og dennes leder kan det aftales, at optjent xxxxx ud over 20 dage (4 uger) overføres til det følgende ferieår.

§ 14 - Orlov
Stk. 1	Efter selskabets skøn, i det enkelte tilfælde, kan der gives en medarbejder med mindst 2 års ansæt- telse, tilladelse til frihed uden løn i begrænset tid, i almindelighed ikke ud over 1 år. Under særlige forhold kan tilladelsen dog udstrækkes til at gælde for indtil 3 år. Sådan tid fradrages ved beregning af anciennitet.
Stk. 2	Der kan gives medarbejderne frihed uden løn ved: a) Arbejdsfrihed som følge af tvingende familiemæssige årsager. En ansat har ret til arbejdsfrihed som følge af force majeure, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykker, der gør den ansattes umiddel- bare tilstedeværelse påtrængende nødvendig. Friheden er uden løn, medmindre andet afta- les. b) Pasning/pleje af alvorligt syge nærtstående. I tilknytning til reglerne i lov om Social service kap. 20 om hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge nærtstående i hjemmet mv. er parterne enige om, at anmodninger om or- lov imødekommes i videst muligt omfang over for medarbejdere, der ønsker at pleje nært- stående.
Stk. 3	Den enkelte medarbejder har ret til frihed uden løn i de situationer, der omhandles i "Bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål" bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986.

§ 15 - Frihed
Stk. 1	Ordinære fridage er samtlige søn- og helligdage samt grundlovsdag, dagen efter Xxxxxx xxxxxxxxxxx- dag, jule- og nytårsaftensdag. 27. december er en fridag. Såfremt der er arbejdsmæssigt behov for, at medarbejderen udfører arbejde denne dag, ydes der en erstatningsfridag.
Stk. 2	Ved dødsfald i den nærmeste familie: forældre, søskende, ægtefælle, samlever og børn, kan der gi- ves frihed med løn fra dødsdagen til begravelsesdagen inklusive. På bedsteforældres og svigerforældres begravelsesdag kan der gives frihed i fornødent omfang.
Stk. 3	Enkelte, hele, fridage kan i særlige tilfælde, og såfremt arbejdsforholdene tillader det, købes mod fra- drag af 1/1924 af en årsløn pr. arbejdstime.
Stk. 4	Fridage, som falder inden for en sygeperiode, godtgøres ikke.

Stk. 5	Medarbejderen har ret til 5 feriefridage. For feriefridagene gælder følgende: • Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder. • Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret. • Feriefridagene afholdes med fuld løn. • Feriefridagene placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmelser. • Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til det beløb, der fradrages ved køb af et tilsvarende antal fri- dage, jf. stk. 4, hvorefter kompensation udbetales. • Der kan uanset jobskifte kun holdes 5 feriefridage i hvert ferieår. • Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode efter selskabets opsigelse af medarbejderen.
§ 16 - Uddannelse
Stk. 1	Selskabet betaler den for medarbejderens udvikling og vedligeholdelse af faglige kundskaber nødven- dige efteruddannelse i overensstemmelse med selskabets og medarbejderens tarv i henhold til den til enhver tid gældende uddannelsespolitik, som drøftes i samarbejdsregi i selskabet.
Stk. 2	Der kan mellem selskabet og Akademikerorganisationerne indgås aftale om, at frihed med løn til ud- dannelsesformål kan gøres betinget af en vis fortsat beskæftigelse i selskabet. Den uddannelse, der har givet anledning til frihed med løn, skal være af længere varighed og/eller særlig bekostelig. Forpligtelsen til at forblive i selskabet skal stå i rimeligt forhold til den samlede varighed eller om- kostning ved uddannelsen.
§ 17 - Rejser/udstationering
	Der rejses efter regning, medmindre andet aftales med AC-Tele. Ved rejse efter regning forstås refusion af alle rimelige udgifter opstået som følge af rejsen, herunder udgifter til forplejning, logi, transport mv. Medarbejderen har krav på passende forskud til disse ud- gifter. Ved rejse efter regning i udlandet benyttes ligningsrådets til enhver tid gældende regler om % -godt- gørelse. Benytter en medarbejder egen bil, betales der kilometerpenge efter ligningsrådets regler og satser.
§ 18
Stk. 1	En tjenesterejse er en rejse forbundet med medarbejderens værende arbejdsmæssige funktion. Tje- nesterejser vil som hovedregel være af mindre end ca. 1 måneds varighed. En kortvarig udstationering (mindre end 6 måneder) er en midlertidig beskæftigelse af som hovedre- gel minimum ca. 1 måneds varighed i en for medarbejderen ny arbejdsmæssig funktion i udlandet, f.eks. arbejde forbundet med idriftsættelse af et projekt.

Stk. 2	Ved udstationering ydes et udstationeringstillæg pr. måned eller en forholdsmæssig andel heraf. Ud- stationeringstillægget udgør: • Pr. 1. marts 2023 kr.10.059,17 • Pr. 1. marts 2024 kr. 10.414,24
Stk. 3	Ved tjenesterejser ydes, for hver uges fravær, dækning af udgifter til hjemrejse i weekender, såfremt den omkostnings-, transporttids- og arbejdsmæssige situation i øvrigt naturligt tilsiger dette, hvilket typisk vil være tilfældet i Europa. Ved kortvarige udstationeringer, ydes dækning af udgifter til hjemrejse minimum for hver 6. uges fravær, såfremt den arbejdsmæssige situation i øvrigt naturligt tilsiger dette. Medarbejderen kan i stedet vælge at få dækket udgifter til ægtefælles/samlevers besøgsrejse. De skattemæssige konse- kvenser heraf er arbejdsgiveren uvedkommende.
Stk. 4	Selskabet skal tilstræbe at varsle tjenesterejser, som strækker sig over en weekend og udstationerin- ger, så tidligt som muligt over for den enkelte medarbejder og om muligt senest 2 uger før afrejsen.

§ 19 - Flyttegodtgørelse
Stk. 1	Der gives godtgørelse for flytteomkostninger, når en medarbejder flytter arbejdssted og af- standen mellem det nuværende og det nye arbejdssted nødvendiggør skift af bopæl. Godtgørelsen gives såvel ved ansøgte som uansøgte selskabsinterne flytninger som ved om- flytnin- ger mellem de af denne overenskomst omfattede selskaber.
Stk. 2	Ved flytteomkostninger forstås: • flytning af bohave • rejseudgifter for medarbejderen og dennes husstand • udgifter til nødvendige installationer Disse omkostninger godtgøres mod dokumentation, idet eventuelle andre udgifter - eksempelvis hus- lejetab eller dobbelt husførelse - kan godtgøres efter aftale med den enkelte. Som rettesnor henvises til statens regler.
Stk. 3	Der kan desuden ydes supplerende godtgørelse for dokumenterede udgifter til advokat- og ejen- domsmæglersalærer, stempelafgift, annonceudgifter samt tinglysningsafgifter i forbindelse med køb og/eller salg af fast ejendom (herunder andelsboliger) inden for et beløb på kr. 55.000.
Stk. 4	Endvidere kan der ydes en supplerende standardgodtgørelse på højst kr. 32.500 i forbindelse med de i stk. 3 nævnte handelsomkostninger. Standardgodtgørelsen kan dog ikke overstige de faktiske af- holdte udgifter i forbindelse med de afholdte handelsomkostninger.
Stk. 5	Såfremt medarbejderen flytter arbejdssted og afstanden mellem bopæl og det nye arbejds- sted for- øges med mindst 30 km., aftales mellem leder og medarbejder at selskabet yder godtgørelse eller anden form for kompensation, som følge af øgede omkostninger for med- arbejderen i forbindelse med arbejdsstedets flytning.

§ 20 - Tillidsrepræsentantregler
Stk. 1	I hver af selskabets afdelinger, divisioner osv., hvor der er flere end 5, der er omfattet af denne overenskomst, har de pågældende medarbejdere ret til at vælge 1 tillidsrepræsentant samt supple- ant for denne.
Stk. 2	Tillidsrepræsentanterne vælges blandt medarbejdere med mindst 1 års beskæftigelse i TDC NET A/S eller Nuuday A/S og valget anmeldes skriftligt af organisationen over for selskabet hurtigst muligt og senest 3 uger efter valget. Selskabet er berettiget til, inden 3 uger, at gøre indsigelse mod valget.
Stk. 3	Det er blandt andet tillidsrepræsentanternes opgave såvel over for organisationen og dennes med- lemmer som over for selskabet at gøre deres bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold samt at sikre, at overenskomsten overholdes. Tilsvarende pligt påhviler selskabets ledelse og dettes repræsentanter.
Stk. 4	Tillidsrepræsentanten fungerer som talsmand for de medlemmer, han/hun er valgt iblandt, og kan som sådan over for selskabet, når han/hun efter stedfunden undersøgelse finder det berettiget, fore- lægge forslag, henstilling og klager fra medarbejderne samt behandle lokale spørgsmål med den lo- kale ledelse.
Stk. 5	Udførelsen af de på tillidsrepræsentanten hvilende hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for tillidsrepræsentantens daglige arbejde.
Stk. 6	Efter aftale med selskabet gives der tillidsrepræsentanten den nødvendige frihed med løn til at del- tage i relevante kurser samt udvalgsarbejde i selskabsregi.
Stk. 7	Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om arbejds- og personaleforholdene inden for vedkom- mendes virkeområde.
Stk. 8	Suppleanten indtræder i tillidsrepræsentantens fravær i dennes rettigheder og pligter efter nærvæ- rende regler.
Stk. 9	En tillidsrepræsentants afskedigelse og uansøgte forflyttelse skal begrundes i tvingende, specifikke årsager. Den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsrepræsentant må aldrig give an- ledning til, at den pågældende afskediges, eller at den pågældendes stilling forringes. Forinden en tillidsrepræsentant afskediges eller forflyttes uansøgt med den virkning, at vedkom- mende forhindres i at udføre sit tillidsrepræsentanthverv, skal sagen forhandles mellem selskabet og den pågældende organisation, og varsel om opsigelse kan ikke afgives, førend denne forhandling har fundet sted. Afsked af en tillidsrepræsentant skal ske med mindst 6 måneders varsel. Har tillidsrepræsentanten en anciennitet på mere end 12 års uafbrudt ansættelse, får tillidsrepræsentanten 7 måneders varsel. Ved afskedigelse af en tillidsrepræsentant, der ikke er begrundet i tvingende, specifikke årsager, gi- ves endvidere en ekstraordinær godtgørelse på 7 måneders løn. Beskyttelsen efter dette stk. gælder i 1 år efter at medarbejderen er ophørt med sit hverv som tillids- repræsentant.
Stk.10	Såfremt en af parterne begærer det, skal sagen om afskedigelse eller uansøgt forflyttelse af en til- lidsrepræsentant - efter at forhandling har fundet sted - afgøres efter de mellem parterne aftalte

	regler om mægling og voldgift. I sådanne tilfælde kan opsigelsesvarslet ikke træde i kraft, før vold- giftens kendelse har givet selskabet medhold i opsigelsens gyldighed.
Stk.11	Formanden for den lokale AC-klub nyder samme beskyttelse som tillidsrepræsentanten.

§ 21 - Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten

Overenskomsten træder i kraft 1. marts 2023 og er gældende indtil den af en af parterne opsiges med 3 måne- ders varsel til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2025.

København, april 2023
For TDC NET A/S	For Djøf
	For Ingeniørforeningen, IDA
	For Dansk Magisterforening (DM)
	For Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD)
	For Den danske Landinspektørforening (DdL)
	For Bibliotekarforbundet (BF)
	For Forbundet Kommunikation og Sprog
	For Dansk Psykologforening (DP)
	For Jordbrugsakademikerne

BILAGSOVERSIGT

Bilag 1	AC-overenskomstens område	side	16
Bilag 2	Aftale om selskabets pligt til at underrette medarbejderen om vilkårene for ansættelsesforholdet	side	31
Bilag 3	Pensionskasser	side	33
Bilag 4	Implementering af EU-arbejdstidsdirektiv	side	34
Bilag 5	Pensionsmæssig overgang	side	35
Bilag 6	Overenskomstforhandlingerne 2023	side	36
Bilag 7	Implementering af EU-deltidsdirektiv	side	40
Bilag 8	Løndannelsen	side	42
Bilag 9	Udveksling af oplysninger	side	44
Bilag 10	Tilbagekøb af pensionsordning	side	46

BILAG 1

Der henvises til det til enhver tid gældende bilag A (uddannelsesbilaget) i den i for Staten gældende AC-over- enskomst.

Bilag A er som følgende (version 25 juni 2019):

Oversigt over overenskomstens forhandlingsberettigede organisationer, uddannelser og pensions- ordninger

I nedenstående oversigt er det anført, hvilke kandidat- og bacheloruddannelser mv. der er omfattet af akade- mikeroverenskomsten, ligesom det fremgår hvilken/hvilke organisation/-er, der er forhandlingsberettiget i for- hold til de respektive uddannelser. Nye kandidatuddannelser optages løbende i overenskomsten på grundlag af grænsedragning mellem de relevante (akademiker)organisationer.

Cirkulærebemærkning:

På grundlag af grænsedragning af nye uddannelser mellem akademikerorganisationerne ajourfører Finansmini- steriet løbende bilag A. Der udsendes særskilt cirkulære om eventuelle ændringer/tilføjelser.

Kandidatuddannelser som nævnt i bilag A, der gennemføres med udgangspunkt i en professionsbacheloruddan- nelse, er omfattet af overenskomsten, medmindre andet fremgår nedenfor. Det er forudsat, at de pågældende kandidater udfører akademisk arbejde og ikke er omfattet af anden gældende overenskomst.

Overenskomsten omfatter ikke ledere og lærere med en grunduddannelse, der er omfattet af CO10’s organisa- tionsaftaler for professionshøjskolerne, og som med udgangspunkt i professionsbacheloruddannelsen har gen- nemført en kandidatuddannelse.

Det fremgår endvidere til hvilke pensionsordninger, pensionsbidrag skal indbetales, jf. overenskomstens § 10, stk. 5.

I henhold til overenskomstens § 10, stk. 7 er der aftalt følgende fravigelser fra det generelt gældende om ind- betaling af pensionsbidrag.

a) Akademikere ansat inden den 1. april 1977 ved handelsskoler i henhold til overenskomsten med Gymnasie- skolernes Lærerforening kan fortsat indbetale pensionsbidrag til MP Pension.

b) For en række uddannelser er forhandlingsretten grænsedraget mellem organisationerne med udgangspunkt i, hvilket område der sker ansættelse på. I sammenhæng hermed følger det af ansættelsesområdet, hvilken pensionsordning pensionsbidraget skal indbetales til. I tilfælde, hvor den ansatte skifter mellem ansættelses- områder med den konsekvens, at der i medfør af § 10, stk. 5 og Bilag A vil ske ændring vedrørende forhand- lingsrettens placering og pensionskassetilhøret, vil den ansatte kunne opretholde den hidtidige pensionsord- ning. Det drejer sig om følgende uddannelser, hvor pensionskassetilhøret følger af en grænsedragning på grundlag af ansættelsesområdet: Cand.act, cand.scient.san.publ, cand.interpret, cand.ling.merc., cand.mag. i sprog og internationale forhold og cand.mag i kultur, kommunikation og glo-balisering, cand.mag i virksom- hedskommunikation. MA in international business Communication – Multicultural Communication in Organi- zations. Dispensationen gælder tilsvarende for så vidt angår cand.xxxxxxx, der skifter mellem ansættelse som forsker/underviser og overenskomstansat sognepræst, og for bachelorer i medicinalkemi, som opnår kandidat- graden i medicinalkemi under ansættelsen i staten. For nogle uddannelser vil skift af ansættelsesområde med- føre ændringer vedrørende forhandlingsrettens placering, mens pensionskassetilhørsforholdet ikke ændres. Dette er bl.a. tilfældet hvor magistre og cand.phil’er skifter mellem ansættelse på erhvervsskoleområdet og andre dele af staten, og hvor psykologer skifter mellem ansættelse på en professionshøjskole og andre dele af staten.

c) For cand.scient.san.publ., der er ansat i staten forud for 1. april 2005, hvor uddannelsen blev omfattet af akademikeroverenskomsten, er det aftalt, at indbetalingen af pensionsbidrag til MP Pension eller JØP kan vide- reføres uændret, i tilfælde hvor andet pensionskassetilhør måtte følge af overenskomstens § 10, stk. 5 og bilag A.

d) For civiløkonomer (HA og HD), der har indbetalt pensionsbidrag til AP-pension i tilknytning til en ansættelse i staten forud for 1. januar 2010, er det aftalt, at pensionsindbetalingerne fortsat kan ske til AP-pension i til- fælde af stillingsskift eller genansættelse i staten. Tilsvarende gælder for så vidt angår kandidater med er- hvervssproglig/erhvervsøkonomisk afgangseksamen (ESA).

e) Fra den 1. oktober 2018 indbetales pensionsbidrag for ansatte på IDA’s for-handlingsområde til Danske Ci- vil- og Akademiingeniørers Pensionskasse (DIP). Ændringerne gælder for de uddannelser, der hører under

IDA’s forhandlingsret.

Cirkulærebemærkninger til bilag A:

Om uddannelserne henvises der til:

a) Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med efterfølgende ændringer samt til tidligere bekendtgørelser.

b) Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1410 af 12. december 2014 om de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

På de områder, hvor der er en delt forhandlingsret, indestår de berørte organisationer for, at arbejdsgiveren har opfyldt sin forhandlings- og orienteringspligt ved henvendelse til en af de respektive organisationer. Det påhviler organisationerne selv at informere og koordinere indbyrdes, således at uklarheder omkring placering af forhandlingsretten ikke kommer til at ligge arbejdsgiveren til last.

Bemærkningerne omfatter tilsvarende oversigten over pensionsordninger.

Som anført i de generelle bemærkninger i cirkulæret, pkt. 7, har en række AC-organisationer indgået aftale om frit organisationsvalg.

Ansættelse af akademiske medarbejdere med udenlandsk uddannelse

Ansættelse efter overenskomsten af akademiske medarbejdere med udenlandsk uddannelse sker, hvor uddan- nelsen er på niveau med og er sammenlignelig med en uddannelse som nævnt i bilag A.

Ved ansættelse af akademiske medarbejdere med udenlandske uddannelser kan ansættelsesmyndigheden i tvivlstilfælde indhente en vurdering af uddannelsens niveau hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Uden- landske uddannelser, som Styrelsen for Videregående Uddannelser (nu: Styrelsen for Forskning og Uddan- nelse) tidligere har vurderet, kan findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside xxx.xxx.xx.

I de tilfælde hvor Styrelsen for Forskning og Uddannelse har tilvejebragt ækvivalensvurdering med henblik på opnåelse af en dansk autorisation, jf. § 2a, stk. 1, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014, og uddan- nelsen på den baggrund kan henføres til en specifik dansk uddannelse i bilag A, er uddannelsen omfattet af overenskomsten på de vilkår, der gælder for den tilsvarende danske uddannelse i bilag A.

a) Kandidatuddannelser m.fl.

Uddannelse	Forhandlingsbe- rettiget organi- sation	Pensionskasse
Akademiingeniør	Ingeniørforenin- gen, IDA	Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP)
Bibliotekar DB	Bibliotekarforbun- det	PFA Pension (indtil 31.8.2012 Kommunernes Pensi- onsforening)
Bibliotekar med afgangseksamen fra Kø- benhavns Universitet, Institut for Infor- mationsstudier (tidl. Danmarks Biblio- teksskole og Det Informationsvidenska- belige Akademi (IVA)	Bibliotekarforbun- det	PFA Pension (indtil 31.8.2010 Kommunernes Pensi- onsforening)

Cand.act.	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
	Dansk Magisterfor- ening	MP Pension
Cand.act. i stillinger som underviser eller forsker henhører under Dansk Magisterforening (DM), øvrige hen- hører under DJØF.
Cand.adm.pol.	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
Cand.agro. /Agronom	JA (Jordbrugsaka- demikerne)	Pensioniskassen for Jordbrugsakademi- kere og Dyrlæger (PJD)
Cand.arch. /Arkitekt	Arkitektforbundet	Arkitekternes Pensionskasse
Xxxx.xxx.	Dansk Magisterfor- ening	MP Pension
Cand.art.scen.	Dansk Magisterfor- ening	MP Pension
	Danske Scenogra- fer	PFA Pension
Cand.art.scen., der er optaget på uddannelsen på baggrund af bacheloruddannelsen i iscenesættelse eller bacheloruddannelsen i scenekunstnerisk produktion, henhører under Danske Scenografer. Øvrige henhører under Dansk Magisterforening (DM).
Cand.bron. (Bromatolog)	Ingeniørforenin- gen, IDA	Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP)
Cand.comm.	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
	Dansk Magisterfor- ening	MP Pension
Cand.comm. med samfundsvidenskabeligt overbygningsfag, der ikke er gymnasielærerfag, henhører under DJØF. Xxxx.xxx. fra Roskilde Universitetscenters kommunikationsuddannelse med et overbygningsfag fra det naturvidenskabelige eller humanistiske hovedområde samt kandidater med samfundsvidenskabelige overbygningsfag, der er gymnasiefag, eller med internationale udviklingsstudier som overbygningsfag hen- hører under Dansk Magisterforening (DM). Cand.comm. i kommunikation henhører ligeledes under Dansk Magisterforening (DM).
Xxxx.xxxxxx	Arkitektforbundet	Arkitekternes Pensionskasse

Cand.geom. (Landinspektør)	Den Danske Land- inspektørforening, DdL	Den af den Danske Landsinspektørfor- ening etablerede pensionsordning
Cand.hort. /Xxxxxxxx	JA (Jordbrugsaka- demikerne)	Pensionskassen for Jordbrugsakademi- kere og Dyrlæger (PJD)
Cand.hort.arch. /Landskabsarkitekt	JA (Jordbrugsaka- demikerne)	Penisonskassen for Jordbrugsakademi- kere og Dyrlæger (PJD)
Cand.interpret	Dansk Magisterfor- ening	MP Pension
	Forbundet Kom- munikation og Sprog	PFA Pension
Kandidater henhører under Forbundet Kommunikation og Sprog. Dog henhører stillinger som forsker eller underviser ved de højere læreranstalter mv. samt ved professionshøjskoler under DM (Dansk Magisterfor- ening).
Xxxx.xx/Xxxxxxxx i Informationsteknologi	Forhandlingsretten følger den ad- gangsgivende ek- samen	Pensionskassen følger den adgangsgi- vende eksamen
	Dansk Magisterfor- ening	MP Pension
	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
Kandidater i informaitonsteknologi, der er optaget på cand.it-uddannelsen på grundlag af en adgangsgivende eksamen (bachelorgrad eller anden uddannelse), der henhører under overenskomstens dækningsområde, henhører under den organisation der har forhandlingsretten til den adgangsgivende eksamen/uddannelse. Kandidater der er optaget på baggrund af en bachelor fra IT-Universitetet henhører under DM. Kandidater i informationsteknologi, der er optaget på cand.it-uddannelsen på andet grundlag henhører under DJØF.
Cand.jur. /Jurist	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
Cand.lact. /Mejeriingeniør	Dansk Mejeriinge- niør Forening	AP-Pension
Cand.ling.merc.	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension

	Forbundet Kom- munikation og Sprog	PFA Pension
Kandidater henhører under Forbundet Kommunikation og Sprog. Dog henhører stillinger som forsker eller underviser ved de højere læreranstalter mv. samt ved professionshøjskoler under DM (Dansk Magisterfor- ening).
Cand.mag.	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
MA in international business communi- cation – Multicultural communication in Organizations	Forbundet Kom- munikation og Sprog	PFA Pension
Cand.mag i kultur, kommunikation og globalisering	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
	Forbundet Kom- munikation og Sprog	PFA Pension
Kandidater henhører under Forbundet Kommunikation og Sprog. Dog henhører stillinger som forsker eller underviser ved de højere læreranstalter mv. samt ved professionshøjskoler under DM (Dansk Magisterfor- ening).
Cand.mag. i sprog og internationalefor- hold fra Aalborg Universitet	Dansk magister- forening (DM)	MP Pension
	Forbundet Kom- munikation og Sprog	PFA Pension
Kandidater henhører under Forbundet Kommunikation og Sprog. Dog henhører stillinger som forsker eller underviser ved de højere læreranstalter mv. samt ved professionshøjskoler under DM (Dansk Magisterfor- ening).
Cand.mag. i virksomhedskommunika- tion	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
	Forbundet Kom- munikation og Sprog	PFA Pension
Kandidater henhører under Forbundet Kommunikation og Sprog. Dog henhører stillinger som forsker eller underviser ved de højere læreranstalter mv. samt ved professionshøjskoler under DM (Dansk Magisterfor- ening).

Cand.manu. (se også kiropraktor)	Dansk Kiropraktor- forening	SEB Pension
Xxxx.xxx.xxx. /Dyrlæge	Den Danske Dyr- lægeforening	Pensionskassen for Jordbrugsakademi- kere og Dyrlæger (PJD)
Cand.marc., herunder - Cand.merc. (jur.) - Cand.merc. (fil.) - Cand.merc. (mat.) - Cand.merc. (it) - Cand.merc. (dat) - Cand.merc. (psyk.)	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
Cand.merc. (kom)	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
	Forbundet Kom- munikation og Sprog	PFA Pension
Cand.merc. (kom) henhører under Forbundet Kommunikation og Sprog, hvis kandidaten er optaget på ud- dannelsen på grundlag af en bacheloruddannelse indenfor medier, kommunikation, information og erhvervs- sprog. Andre cand.merc. (kom) henhører under DJØF.
Cand.merc.aud.	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
Xxxx.xxxx.xxx.	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
Cand.musicae	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
Cand.musicae (og bachelorgraden Bmus) er kun omfattet af overenskomsten for så vidt angår administrative stillinger og stillinger som underviser eller forsker ved universiteter og højere læreranstalter mv. og ved pro- fessionshøjskoler.
Cand.negot. med 4-årig hhv. 5-årig ud- dannelse	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
Cand.xxxxx	XXXX	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)

Cand.oecon.agro	JA (Jordbrugsaka- demikerne)	Pensionskassen for Jordbrugsakademi- kere og Dyrlæger (PJD)
Cand.pharm. /Farmaceut	Pharmadanmark	Pharmadanmarks Pensionsordning i PFA Pension hhv. Apotekervæsenets Pensi- onsordning
Cand.phil.	Dansk magister- forening (DM)	MP Pension
	Gymnasieskoler- nes Lærerforening	MP Pension
Cand.phil, der ansættes på erhvervsskoleområdet, er grænsedraget til Gymnasieskolernes Lærerforening. Se i øvrigt bemærkningen ad ”Magistre der ansættes til undervisning på erhvervsskoleområdet”.
Cand.polit.	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
Cand.polyt. (Civilingeniør)	Ingeniørforenin- gen, IDA	Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP)
Cand.psyck. /Psykolog	Dansk Psykolog Forening	MP Pension
Ved ”psykolog” forstås de under Dansk Psykolog Forening anførte uddannelser: cand.psyk, cand.pæd i psy- kologi (uddannelsen er nedlagt i 2004) og xxx.xxx i psykologi.
Cand.public.	DM – (Dansk ma- gisterforening)	MP Pension
Cand.public er omfattet af overenskomsten, når kandidaten er optaget på uddannelsen på grundlag af en bacheloruddannelse fra et universitet med undtagelse af kandidater med en universitær bachelor fra SDU i journalistik (linje A).
Cand.pæd.	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
	Dansk Psykolog Forening	MP Pension
Cand.pæd henhører generelt under DM (Dansk Magisterforening). Cand.pæd. i psykologi henhører dog under Dansk Psykolog Forening. Tilsvarende gælder for så vidt angår Xxx.xxx og Xxx.xxx. i psykologi. Se i øvrigt bemærkningen ad cand.psyk.
Cand.rer.soc.	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)

Cand.san.	Dansk magister- forening (DM)	MP Pension
Cand.scient.	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
Uddannelser/kandidater med betegnelsen cand.scient. henhører under DM (Dansk Magisterforening) i den udstrækning, der ikke er aftalt anden/særlig organisationsgrænsedragning, jf. nedenstående.
Cand.scient. med følgende uddannelses- retninger: - agricultural development - agrobiologi (MSc in Agrobiology) - biologi-bioteknologi - jordbrug, natur og miljø (MSc in Agro- Environmental Management) - landskabsforvaltning – miljøkemi	JA (Jordbrugsaka- demikerne)	Pensionskassen for Jordbrugsakademi- kere og Dyrlæger (PJD)
Cand.scient. i landskabsforvaltning, agricultural development, biologi-bioteknologi og miljøkemi har afgangs- eksamen fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole/Københavns Universitet., Det Biovidenskabelige Fakul- tet. Øvrige cand.scient’er under JA’s forhandlingsområde har afgangseksamen fra Aarhus Universitet/Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. JA har også forhandlingsretten for bachelorer i jordbrug, fødevarer og miljø med afgangseksamen fra Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet under Aarhus Universitet.
Cand.scient. med følgende uddannelses- retninger: - humanbiologi - immunologi og inflammation - lægemiddelvidenskab - medicinalkemi - molekulær medicin - molekulær biomedicin	Pharmadanmark	Pharmadanmarks Pensionsordning i PFA Pension hhv. Apotekervæsenets Pensi- onsordning
Cand.scient. i lægemiddelvidenskab har afgangseksamen fra Syddansk Universitet (bachelor og kandidatud- dannelse) og Københavns Universitet (alene kandidatuddannelse). Cand.scient. i medicinalkemi har afgangs- eksamen fra Aarhus Universitet (bachelor og kandidatuddannelse). Forhandlingsretten for bachelorer i medi- cinalkemi er grænsedraget til DM (Dansk magisterforening).
Cand.scient. med følgende uddannelses- retninger: - datateknik - human ernæring	Ingeniørforenin- gen, IDA	Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse (DIP)

Cand.scient.adm.	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
Cand.scient.anth.	Dansk magister- forening	MP Pension
Cand.scient.bibl.	Bibliotekarforbun- det	PFA Pension (indtil 31.8.2012 Kommunernes Pensi- onsforsikring)
Cand.scient.cons. (se også konservator)	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
Xxxx.xxxxxx.xxx.	Ingeniørforenin- gen, IDA	Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP)
Cand.scient.oecon.	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
Cand.scient.pharm.	Pharmadanmark	Pharmadanmarks Pensionsordning i PFA Pension hhv. Apotekervæsenets Pensi- onsordning
Cand.scient.pol.	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
Cand.scient.san.	Dansk magister- forening (DM)	MP Pension
Kandidater, der har en sundhedsfaglig proffesionsuddannelse, og hvor faget har betydning for vedkomnes beskæftigelse, er ikke omfattet af overenskomsten. Det gælder f.eks. hvor den pågældende arbejder som mellemleder i et laboratorium eller med sundhedsfaglig kvalitetssikring.
Cand.scient.san.publ.	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
Cand.scient.san.publ. i stillinger som underviser eller forsker henhører under DM (Dansk Magisterforening), øvrige henhører under DJØF, idet dog cand.scient.san.publ. ansat som ledende medarbejder eller chef på undervisnings- og forskningsområdet henhører under DM (Dansk Magisterforening).
Cand.scient.soc.	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)

	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
Cand.scient.soc. (og mag.scient.soc) henhører under DJØF. Undtaget herfra er de tilfælde, hvor uddannel- serne i overvejende grad består af antropologi eller etnografi og – for så vidt angår kombinationsuddannelse fra Aalborg Universitet – hvor en cand.phil-uddannelse i samfundsfag er overbygget med ”kvindestudieår”. Disse uddannelser henhører under DM (Dansk Magisterforening).
Cand.scient.techn.	Ingeniørforenin- gen, IDA	Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP)
Cand.silv. /Forstkandidat	JA (Jordbrugsaka- demikerne)	Pensionskassen for Jordbrugsakademi- kere og Xxxxxxxx (PJD)
Cand.soc.	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
	DM – (Dansk Ma- gisterforening)	MP Pension
	Forbundet Kom- munikation og Sprog	PFA Pension
Kandidater i undervisnings- og forskningsstillinger, der er optaget på baggrund af en professionsbachelor henhører under DM (Dansk Magisterforening) Kandidater, der er optaget på grundlag af en anden bachelorgrad, hvor DM er forhandlingsberettiget organi- sation til kandidatoverbygningen, henhører ligeledes under DM, herunder cand.socc-uddannelse som led i gymnasiefagsuddannelsen. Øvrige kandidater henhører under XXXX. Dog er cand.soc. med uddannelsesretningen Politisk Kommunika- tion og Ledelse (PLK) grænsedraget mellem DJØF og Forbundet Kommunikation og Sprog på samme måde som gældende for cand.merc. (kom).
Cand.stat.	Dansk Magisterfor- ening	MP Pension
Xxxx.xxxx med følgende uddannelses- retninger: - Bygningsenergidesign - Maritime teknologi - Ledelse og Informatik - Landinspektørvidenskab - Byggeledelse - Byggeledelse (eng) - Sikkerhed og risikostyring	Ingeniørforenin- gen, IDA	Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP)

- Bygningsinformatik - Forretningsinnovation - Globalt systemdesign - Produktion - Værdikæder og innovation
Xxxx.xxxxx.xx (Levnedsmiddelkandidat) fra levnedsmiddel-, kødindustri og me- jerilinjen	Ingeniørforenin- gen, IDA	Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP)
Levnedsmiddelkandidater m.fl., der er ansat 30. september 2007 eller tidligere og som har deres pensions- ordning i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Xxxxxxxx (PJD), opretholder denne i PJD som en per- sonlig ordning.
Cand.techn.soc.	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
Cand.theol.	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
	Den danske Præsteforening	Velliv. Pr. 01.04.2019 PFA Pension
Overenskomsansat sognepræst (sognepræst (OK)) og ansatte ved stiftsadministrationenerne i stillinger med teologisk indhold henhører under Den danske Præsteforening. Øvrige cand.thol. henhører under DM (Dansk Magisterforening)
Diplomingeniør	Ingeniørforenin- gen, IDA	Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP)
Docent/kunstnerisk/videnskabelig med- arbejder ved musikkonservatorierne	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
Docenter samt ansatte i stillingskategorier omfattet af Kulturministeriets notat af 12. marts 2004 om stil- lingsstruktur for kunsterisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet: Ad- junkt, lektor, professoer, professor med særlige opgaver, studieadjunkt/-lektor, gæstelektor og gæsteprofes- sor.
Dr.phil.	Dansk magister- forening (DM)	MP Pension
Dr.scient.	Dansk magister- forening (DM)	MP Pension
Eksportingeniør	Ingeniørforenin- gen, IDA	Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP)

ESA/Kandidat med erhvervssproglig/er- hvervsøkonomisk afgangseksamen	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
HA (Civiløkonom)	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
HA.jur (Handelsjurist)	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
HD (Civiløkonom)	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
Efter fusion mellem DJØF og C3 henhører såvel HK, HA, og HA.jur under DJØF. For civiløkonomer (HA og HD) ansat før 1. januar 2010 indbetales pensionsbidrag til AP-Pension, eller til Juristernes og Økonomernes Pensionskasse. Tilsvarende gælder for så vidt angår kandidater med erhvervssproglig/erhvervsøkonomisk afgangseksamen (ESA).
Kand.samf.	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
Kiropraktor	Dansk Kiropraktor Forening	SEB Pension
Kiropraktorer, der er autoriseret i henhold til lov nr. 415 af 6. juni 1991 eller senere regler om meddelelse af autorisation, for tiden lov nr. 451 af 22. maj 2006. Se også cand.manu.
Konservator	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
Konservatorer, der har afsluttet konservatorskolens 5-årige uddannelse. Se også cand.scient.cons.
Kunstnerisk/videnskabeligt personale ved den danske Scenekunstskolet	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
	Danske Scenogra- fer	PFA Pension
Kunstnerisk/videnskabeligt personale på Dansk Danske Scenekunstskole, som har en uddannelse, der er op- listet i bilag A, er grænsedraget i henhold til denne uddannelse. Kunstnerisk/videnskabeligt personale på Dansk Danske Scenekunstskole, som ikke har en uddannelse, der er oplistet i bilag A, er grænsedraget til DM, dog ikke medlemmer af Danske Scenografer, som er grænsedraget til Danske Scenografer.
Lektor ved Kunstakademiets billedkunst- skoler	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
Levnedsmiddelingeniører	Ingeniørforenin- gen, IDA	Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP)

		(indtil 30.09.2018 Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører (ISP))
Levnedsmiddelingeniører m.fl. der er ansat 30. september 2007 eller tidligere og som har deres pensions- ordning i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og dyrlæger (PJD), opretholder denne i PJD som en per- sonlig ordning.
Lic.phil.	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
Lic.scient.	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
Læger ansat ved de højere uddannel- sesinstitutioner ekskl. xxxxxxx assistent samt læger ansat om undervisere ved professionshøjskoler og erhvervsakade- mier	Yngre Læger	Lægernes Pensionskasse
	Foreningen af Spe- ciallæger	Lægernes Pensionskasse
Læger ansat som ph.d.-stipendiat, i stillinger under adjunktniveau og på adjunktniveau henhører under Yngre læger. Læger ansat i stillinger på lektor-, docent- og professorniveau og i ledende stillinger henhører under Foreningen af Speciallæger.
Læge, der er ansat som ph.d.-stipendiat ved sektorforskningsinstitution	Yngre Læger	Lægernes Pensionskasse
Xxx.xxx.	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
	Dansk Psykolog Forening	MP Pension
Xxx.xxx. henhører generelt under DM (Dansk Magisterforening). Xxx.xxx. i psykologi henhører dog under Dansk Psykoloforening. Tilsvarende gælder for så vidt angår Cand.pæd og cand.pæd i psykologi. Se i øvrigt bemærkningen ad cand.psyk.
Mag.scient.	Dansk magister- forening (DM)	MP Pension
Mag.scient.soc.	Dansk Magisterfor- ening	MP Pension
	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
Se bemærkninge ad cand.scient.soc.

Magister, der ansættes som underviser på erhvervsskoleområdet	Gymnasieskoler- nes Lærerforening	MP Pension
Ved ”magister" forstås de under DM (Dansk magisterforening) anførte uddannelser på nær cand.phil og cand.interpret, cand.mag. i virksomhedskommunikation og cand.mag. i sprog og internationale forhold fra Aalborg Universitet. Gymnasiemagistre - herunder magistre, der ansættes som undervisere på erhvervssko- leområdet, henhører ikke under DM (Dansk Magisterforening), men under Gymnasieskolernes Lærerforening. En tilsvarende grænsedragning gælder for cand.phil.
Musikterapeut	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pensioni
Musikterapeuter, uddannet ved Aalborg Universitet i henhold til bekendtgørelse nr. 87 af 12. marts 1984 om forsøgsuddannelse i musikterapi. (Bekendtgørelsen er ophævet).
Sognepræst, der ansættes af Kirkemini- steriet til hjælp for en fast præst eller ved betjening af en menighed	Den danske præsteforening	Velliv. Pr. 01.04.2019 PFA Pension
Se i øvrigt cand.theol.
Tandlæge ved ansættelse a) På Sundhedsministeriets område b) i videreuddannelsesstilling til special- tandlæge i ortodonti c) som heltidsansat og deltidsansat tandlæge ved tandlægeskolerne, og d) som militærtandlæge i forsvaret	Tandlægeforenin- gen	Velliv (indtil 31.05.2013 Danica)
Teknikumingeniør	Ingeniørforenin- gen, IDA	Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP) (indtil 30.09.2018 Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører (ISP))
XXX	XXXX	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse (JØP)
AAD: Den administrative datalogiuddannelse på Roskilde Universitetscenter i henhold til Undervisningsmini- steriets bekendtgørelse nr. 63 af 8. februar 1987 eller senere bekendtgørelse.
XXX	XXXX	Juristernes og Økonomernes Pensions- kasse
AAE: Den adminsitrative eksamen ved Roskilde Universitetscenter i henhold til Underviisningsministeriets bekendtgørelse nr. 995 af 17. december 1986 eller senere bekendtgørelse.

DII. Bachelorer mv.

Uddannelse	Forhandlingsberet- tiget organisation	Pensionskasse
Bachelorer, som efter 3 års studier af en uddannelse, der henhører under akade- mikeroverenskomstens dækningsområde, har erhvervet bachelorgraden BA, BS el- ler BSc	Følger kandidatud- dannelsen, medmin- dre andet følger af nedenstående	Følger kandidatuddannelsen, med- mindre andet følger af nedenstående.
BA i bibliotekskundskab og videnskom- munikation uddannet ved Syddansk Uni- versitet	Bibliotekarforbundet	PFA Pension
BMus (Se bemærkningen ad Cand.musicae)	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
Bachelor i IT	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
Bachelor i jordbrug, fødevarer og miljø (Se bemærkning ad cand.scient under JA's forhandlingsområde)	JA (Jordbrugsakade- mikerne)	Pensionskassen for Jordbrugsakade- mikere og Xxxxxxxx (PJD)
Bachelor i medicinalkemi fra Aarhus Uni- versitet (Se bemærkning ad cand.scient i medici- nalkemi)	Dansk Magisterfor- ening (DM)	MP Pension
Bachelor i offentlig innovation og digitali- sering	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensi- onskasse (JØP)
Bachelor i organisatorisk læring	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensi- onskasse (JØP)
Bachelor i offentlig politik og økonomi	DJØF	Juristernes og Økonomernes Pensi- onskasse (JØP)

BILAG 2

Aftale mellem TDC A/S og AC-organisationerne om selskabets pligt til at underrette medar- bejderen om vilkårene for ansættelsesforholdet

§ 1

Stk. 1 Aftalen omfatter alle ansatte indenfor dækningsområdet for hovedaftalen mellem TDC A/S og AC-organisationerne som er omfattet af en overenskomst mellem TDC A/S og AC- or- ganisationerne eller som i øvrigt kan henføres til AC-organisationernes forhandlingsom- råde, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennem- snitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.

Stk. 2 Aftalen omfatter ikke ansatte, der ved bekendtgørelse undtages fra lovgivningen om ar- bejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

§ 2

Stk. 1 Selskabet skal give medarbejderen oplysninger om følgende forhold:

1) Selskabets og medarbejderens identitet.

2) Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsageligt udføres, oplysning om, at medarbejderen er beskæftiget på forskellige steder, samt om hovedsæde eller selskabets adresse.

3) Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af medarbejderens titel, stilling eller jobka- tegori.

4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.

5) Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.

6) Medarbejderens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie.

7) Varigheden af medarbejderens og selskabets opsigelsesvarsler eller reglerne herom.

8) Den gældende eller aftalte løn, som medarbejderen har ret til ved ansættelsesfor- holdets begyndelse, samt tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer.

9) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.

10) Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsfor- holdet.

Stk. 2 Oplysningerne skal gives senest 1 måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt.

§ 3

Stk. 1 Hvis medarbejderen skal udføre sit arbejde i udlandet, og arbejdets varighed overstiger 1 måned, skal selskabet give følgende supplerende oplysninger:

1) Varigheden af det arbejde, der udføres i udlandet.

2) Den valuta, som lønnen udbetales i.

3) I givet fald de fordele i kontanter og naturalier, der er forbundet med opholdet i udlandet.

4) I givet fald vilkårene for medarbejderens tilbagevenden til hjemlandet.

Stk. 2 De oplysninger, som en udstationeret medarbejder har krav på, skal gives inden afrejsen.

§ 4

Stk. 1 Selskabet skal ved enhver ændring af de forhold, der er nævnt i § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, give medarbejderen skriftlig besked herom. Det gælder dog ikke, hvis en oplysning er givet ved henvisning til love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller overenskomster mv., og ændringen skyldes ændringer i disse bestemmelser.

Stk. 2 Oplysningerne skal gives hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft.

§ 5

Stk. 1 Oplysninger kan gives i de dokumenter og på den måde, der er nævnt i lov om arbejds- giverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Stk. 2 For så vidt angår oplysningerne i § 2, stk. 1, nr. 6-9, anses oplysningspligten for at være opfyldt, hvis der i de dokumenter, som er omtalt i § 2 stk. 3 i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, henvises til love, ad- ministrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektiv overens- komst, der gælder for de pågældende forhold.

§ 6

Stk. 1 Sag om, hvorvidt selskabet har overholdt sin oplysningspligt efter aftalen, kan rejses efter de sædvanlige fagretlige regler på området, hvis medarbejderen efter udløbet af de fast- satte frister skriftligt har anmodet selskabet om de manglende oplysninger, og selskabet herefter ikke giver oplysningerne inden for en frist af 15 dage fra modtagelsen af anmod- ningen.

§ 7

Stk. 1 Aftalen træder i kraft 1. april 1995, og har virkning for aftaler om ansættelsesforhold, som er indgået den 1. juli 1993 eller senere. Overgangsbestemmelsen i lovens § 8 finder til- svarende anvendelse.

København, den 4. oktober 1995

TDC A/S Ingeniørforbundet i Danmark

Dansk Magisterforening

Danmarks Jurist- og Økonomforbund Ansatte Arkitekters Råd

Foreningen af Danske Civiløkonomer Den Danske Landinspektørforening Bibliotekarforbundet Erhvervssprogligt Forbund

Dansk Psykologforening

BILAG 3

OVERSIGT OVER PENSIONSKASSER

Organisation	Pensionskasse
Forbundet Kultur og Information	PFA Pension
Dansk Kiropraktor Forening	SEB Pension
Dansk Magisterforening, og Dansk Psykolog Forening	Akademiker Pension
Den danske Landinspektørforening	Danica Pension
Djøf	P+ AP Pension (Civiløkonomer ansat før 1. januar 2010)
Forbundet Arkitekter og Designere	Arkitekternes Pensionskasse
Forbundet Kommunikation og Sprog	PFA pension
Ingeniørforeningen, XXX	Xxxxxxxxxxxxxx for teknikum- og diplomingeniører (ISP) P+
Jordbrugsakademikerne	Agronomer, hortonomer og landskabsarkitekter: Pensions- kassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger Forstkandidater: PFA Pension
Pharmadanmark	PFA

BILAG 4

Vedrørende implementering af EU-arbejdstidsdirektiv

Grundlaget for denne aftale er EU-direktiv nr. 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden samt dansk lovgivning, herunder specielt arbejdsmil- jølovgivningen og ferieloven. Parterne er enige om, at denne aftale implementerer ovennævnte direk- tiv.

Aftalen om implementering af arbejdstidsdirektivet indgås i tilslutning til den mellem parterne indgåede overenskomst, og aftalen kan således opsiges med henblik på ændring af aftalens bestemmelser sam- men med overenskomsten.

Daglig hviletid

Der henvises til arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser.

Pauser

Medarbejdere i TDC har krav på en pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer.

Ugentlig hviletid

Der henvises til arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser.

Maksimal ugentlig arbejdstid

Den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid inkl. overarbejde kan inden for en 4 måneders periode ikke overstige 48 timer.

Ferie

Der henvises til ferieloven og gældende overenskomst, såfremt der deri er bestemmelser om ferie.

Ikrafttrædelse og ophør

Denne aftale træder i kraft 1. april 1997.

I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne dog forpligtet til at overholde bestemmelserne i denne aftale om implementering af direktiv nr. 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse tilrettelæg- gelse af arbejdstiden, indtil anden aftale træder i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem par- terne enighed om, at der ikke er konfliktadgang i forbindelse med denne implementeringsaftale.

København, 17. september 1997

For Dansk Industri For Ingeniørforbundet i Danmark For Dansk Magisterforening

For TDC A/S For Danmarks Jurist- og

Økonomforbund

For Ansatte Arkitekters Råd For Foreningen af Danske Civiløkonomer

For Den Danske Landin- spektørforening

For Bibliotekarforbundet For Erhvervssprogligt Forbund

For Dansk Psykologfor- ening

BILAG 5

Om pensionsmæssig overgang

Størrelsen af den eksisterende pensionsindbetaling for den enkelte medarbejder forbliver uændret (dog med forhøjelse af pensionsindbetalingen som følge af reguleringen pr. 1. april 1997) på tidspunktet for overgangen til den nye lønbestemmelse jf. overenskomstens § 3, og for medarbejdere i TDC Forlag A/S, der indplaceres på overenskomsten, jf. protokollat 3. Partene er dog enige om ved kommende overenskomstfornyelser ved hjælp af eventuelt afsatte midler og i forbindelse med individuelle lønre- guleringer af den enkelte medarbejders faste løn ud fra en bruttolønsbetragtning at søge at pensions- forsikre medarbejderne i overensstemmelse med overenskomstens § 5 (pension) (nu §4)

København den 17. september 1997

For Dansk Industri For Ingeniørforbundet i Danmark For Dansk Magisterforening

For TDC A/S For Danmarks Jurist- og Økonomforbund For Ansatte Arkitekters Råd

For Foreningen af Danske Civiløkonomer For Den Danske Landinspektørforening For Bibliotekarforbundet

For Erhvervssprogligt Forbund For Dansk Psykologforening

Bilag 6

OVERENSKOMSTFORNYELSEN 2023

mellem TDC NET A/S

og Akademikerorganisationerne

Parterne har indgået aftale om fornyelse af Overenskomst mellem TDC NET A/S og Akademikerorgani- sationerne for en 2-årig periode.

Der tages forbehold for DA’s godkendelse af forhandlingsresultatet. Der tages endvidere forbehold for

akademikerorganisationernes godkendelse.

Der er mellem parterne enighed om følgende:

1. Løn, overenskomstens § 3

1.1. Regulering af mindstelønssatserne

Mindstelønningssatserne ændres i § 3, stk. 1.til:

- Pr. 1. marts 2023 er startløn kr. 344.516 kr.

- Pr. 1. marts 2023 efter 3 år kr. 397.873 kr.

- Pr. 1. marts 2024 er startløn kr. 355.507 kr.

- Pr. 1. marts 2024 efter 3 år kr. 409.411 kr.

Mindstelønsatser i § 3, stk. 5 ændres til:

- Pr. 1. marts 2023 er timelønnen 159,00 kr.

- Pr. 1. marts 2024 er timelønnen 164,00 kr.

1.2. Regulering af satserne

Der er aftalt en regulering af de satser som fremgår af overenskomst og lokalaftaler vedr. hjemmevagt, tilkaldevagt og tilkaldeordning

Herefter er følgende satser gældende i:

§ 9, stk. 1:

- Pr. 1. marts 2023 90,50 kr.

- Pr. 1. marts 2024 93,66kr.

§ 9, stk. 3:

På hverdage ydes for hvert tilkald en betaling på:

- Pr. 1. marts 2023 1.470,32 kr.

- Pr. 1. marts 2024 1.521,78 kr.

Ved tilkald i weekender og på helligdage ydes for hvert tilkald en betaling på:

- Pr. 1. marts 2023 1.753,51 kr.

- Pr. 1. marts 2024 1.814,88 kr.

Følgende udstationeringstillæg i § 19, stk. 2 er gældende:

- Pr. 1. marts 2023 10.059,17 kr.

- Pr. 1. marts 2024 10.414,24kr.

Herudover reguleres protokoller og lokalaftaler nedenfor med 4,5 pct. i 2023 og 3,5 pct. i 2024 idet det dog bemærkes, at der ikke er medarbejdere på alle aftaler:

• Hjemmevagtsaftale – NetDesign 2015

• Hjemmevagtsaftale – Infrastructure & Operations 2015

• Hjemmevagtsaftale – TV & Datacenter 2016

• Hjemmevagtsaftale – Koncernsikkerhed 2016

• Hjemmevagtaftale – Digital 2018

• Hjemmevagtaftale – Company Mobile 2019

• Hjemme-/Tilkaldevagt – Fulfillment Mobile and Online 2015

• Tilkaldevagt – Mobil & CaaS

• Tilkaldeordning – IT Development (OI), IT Operations (OM) og Networks, Gigaspeed og TV Services (ONT) 2017

• Tilkaldeordning – Business Intelligence & Analytics 2016

• Tilkaldeordning – TV & Datacenter 2016

• Pressevagtordning – Koncern Kommunikation 2004

• Tillæg til pressevagtordning 2019

1.3. Individuel lønregulering

Det er aftalt, at bestemmelser i bilag 8, stk. 1, afsnit 3-8 om mindstereguleringsramme bortfalder. Den individuelle løndannelse igangsættes af TDC NET uden anden aftale med AC-organisationerne end bilag 8, som også er ændret.

Formanden og næstformanden for AC-Tele sikres dog en samlet individuel lønudvikling i 2023 og 2024 svarende til den gennemsnitlige lønregulering målt på gruppen af fortsat ansatte AC’ere i det selskab, hvor formanden henholdsvis næstformanden er ansat. Denne bestemmelse genforhandles ved næst- kommende overenskomstfornyelse.

1.4. Lønsamtale og løndannelse

Bestemmelsen i § 3, stk. 4 ændres til:

Der afholdes en gang om året en lønsamtale mellem leder og medarbejder. Eventuel lønregulering for den enkelte medarbejder foretages en gang om året med virkning pr. 1. april.

Løndannelsen og lønforhandlingsforløbet vurderes en gang om året mellem parterne. I evalueringen skal indgå en opgørelse af lønudviklingen. I bilag 8 er aftalt principper, for individuel lønregulering og for lønsamtalen.

1.5. Fritvalgs Lønkontoen

1.5.1.

Fritvalgs Lønkonto forhøjes, og udgør pr. 1. marts 2023, 3,75 pct. og pr. 1. marts 2024 forhøjes den yderligere til 5,75 pct.

1.5.2.

Overenskomsttekst § 3, stk. 6 ændres til:

Der er etableret en Fritvalgs Lønkonto. Fritvalgs Lønkontoen udgør pr. 1. marts 2023 3,75 pct. af den ferieberettigede løn, og pr. 1. marts 2024, 5,75 pct. Reglerne for Fritvalgs Lønkontoen fremgår af par- ternes aftale af 14. marts 2023.

2. Pension, overenskomstens § 4

Det er aftalt mellem partnerne at pensionsbidragene i overenskomstens § 4, stk. 1, fra 1. juni 2023 ændres således at TDC NETs bidrag udgør 10 % og medarbejderens eget-bidrag udgør 3 % af lønnen.

Medarbejderne kan vælge at forhøje eget bidraget for fremtidige indbetalinger. Ændring i egen indbe- talingen kan kun ske en gang årligt.

Pensionsoverbygningen for medarbejdere med tjenestemandspensionsrettigheder forhøjes tilsvarende til 10 pct.

3. Ansættelse, overenskomsten § 2

Det er aftalt, at § 2 stk. 4 bortfalder.

4. Graviditet, barsel og adoption, overenskomstens § 12 og 13

4.1. Overenskomstens § 12

Bestemmelsen i § 12 bortfalder.

4.2. Ny bestemmelse om graviditet, barsel og adoption

Bestemmelsen i § 13 ændres til § 12 og får nedenstående indhold:

Stk. 1

Retten til frihed og dagpenge følger bestemmelsen i barselsloven. Overenskomsten bestemmelser re- gulerer i hvilket omfang selskabet betaler løn under orlov, og udvider ikke retten til frihed efter loven.

Som forældre til barnet anses den personkreds loven definerer som forældre.

Det er en betingelse for udbetaling af løn, at selskabet har ret til fuld dagpengerefusion i den periode, der udbetales løn, og at medarbejderen i nødvendigt omfang medvirker til, at selskabet kan opnå refu- sion i overensstemmelse med loven. Selskabet er berettiget til at bringe lønnen til ophør, hvis ophøret af dagpenge skyldes medarbejderens forhold.

Stk.2

En gravid medarbejder har ret til fravær med løn fra det tidspunkt, når der skønnes at være 6 uger til fødslen.

Den ene adoptant gives op til 4 uger med løn før barnets modtagelse ved forevisning af dokumenteret myndighedskrav om tilstedeværelse inden adoption.

Stk.3

Efter barnets fødsel eller for adoptanter barnets modtagelse har hver af barnets forældrene ret til 24 ugers orlov med løn.

Retten til orlov med løn kan ikke overføres fra den ene forældre til den anden, dog vil fader eller med- mor kunne overtage mors ret til løn i de første 10 uger efter barnets fødsel, hvis retten til dagpenge i de første 10 uger efter fødslen er overført til faderen eller medmor som følge af moderens død eller alvorlige sygdom.

Stk. 4

Ved graviditetsfravær skal tidspunktet for den forventede fødsel attesteres ved læge- eller jordemo- derattest, og selve fødslen skal dokumenteres ved forevisning af fødselsattest eller folkeregisteranmel- delse.

Stk. 5

Hvis retten til frihed med dagpenge forlænges på grund af barnets ophold på sygehus, ydes løn i den periode dagpengeperioden forlænges af kommunen som følge af barnets indlæggelse.

Stk. 6

Fravær som følge af uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og fødsel før det tidsrum, der er nævnt i stk.2, 1. afsnit betragtes som sygdom.

Stk. 7

I den del af orloven, hvor der ikke udbetales løn fra selskabet, men hvor medarbejderen har ret til barselsdagpenge, betaler selskabet fuldt pensionsbidrag, dog max. 13 %. Dette gælder dog ikke i den del af forældreorlovsperioden, der eventuelt forlænges, jf. barselslovens § 10.

Stk. 8

Medarbejderen optjener ret til ferie med løn i de perioder selskabet betaler løn og/eller pensionsbidrag

4.3. Ikrafttrædelse for bestemmelsen i pkt. 4.2.

Bestemmelsen træder i kraft for børn der fødes den 1. januar 2024 eller senere. Børn der fødes før denne dato, er omfattet af den af parterne aftalte overgangsordning, jf. protokol af 10. juni 2022 uag- tet at denne efter sin ordlyd ophører, når der er enighed om overenskomstfornyelsen.

5. Dataudveksling

Parterne har aftalt bilag 9 til overenskomsten, der beskriver, hvordan dataudveksling sker mellem par- terne. Dette bilag erstatter protokol af 29. november 2017, og overenskomstens bestemmelser i § 2, stk. 4 og bilag 8, pkt.4.

Parterne kan drøfte indgåelse af lokalaftale om bistand til analyseopgaver o.lign.

6. Senkarriere og pligtig afgangsalder

Det er aftalt at parterne i overenskomstperioden nærmere drøfter anvendelsen af seniorsamtaler, her- under hvornår og om disse gennemføres.

Samtidig er det aftalt, at parterne drøfter overenskomstens bestemmelse om pligtig afgangsalder i lyset af den aktuelle situation på arbejdsmarked med konkurrence om kvalificerede medarbejdere. TDC NET A/S oplyste, at det allerede er muligt at aftale forlængelse af ansættelsesforholdet udover den pligtige afgangsalder for den periode, leder og medarbejder finder det relevant.

7. Tillidsrepræsentanter, overenskomstens § 21

Parterne har drøftet honorering af tillidsrepræsentanter, men kunne ikke opnå enighed herom.

Parterne er dog enige om at fortsætte drøftelser om de samlede vilkår for tillidsrepræsentanter i over- enskomstperioden.

Herefter udestår der ikke krav mellem parterne vedrørende overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 2023. København, den 14. marts 2023

For TDC NET A/S For Akademikerorganisationen i TDC Sign.: Xxxx Xxxxxxxxxx-Müller Sign.: Xxxx Xxx Xxxxxxxxx

For AC-Tele

Sign.: Xxxxx Xxxxxxxxxx

BILAG 7

OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2000

P R O T O K O L L A T

om Deltidsarbejde

Implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om ram- meaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mellem UNICE, CEEP og EFS

TDC og AC-organisationerne har indgået nedenstående aftale med henblik på at implementere Rå- dets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftale vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mellem UNICE, CEEP og EFS.

Overenskomstparterne er enige om

- at de mellem parterne gældende overenskomster ikke strider mod nævnte direktivs be- stemmelser, og

- at organisationsaftalen implementerer nævnte direktiv.

§ 1. Formål

Direktivets formål er:

a) at skabe grundlag for fjernelse af forskelsbehandling og en forbedring af kvaliteten af deltidsarbejde

b) at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og bidrage til en fleksibel tilrette- læggelse af arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til behovene hos arbejdsgivere og arbejdstagere.

§ 2. Anvendelsesområde

Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte, som er omfattet af deltidsbestemmelserne i en af de mellem parterne indgåede kollektive overenskomster.

§ 3. Definitioner

Ved en deltidsansat forstår overenskomstparterne:

En ansat, hvis normale arbejdstid beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættel- sesperiode på op til et år er lavere end den normale arbejdstid for en sammenlignelig fuldtidsansat.

Ved en sammenlignelig fuldtidsansat forstår overenskomstparterne:

En fuldtidsansat i samme virksomhed, der har samme type ansættelseskontrakt eller ansæt- telses- forhold, og som har samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse.

Sammenligningen skal ske under hensyntagen til bl.a. forhold som anciennitet, kvalifikatio- ner og færdigheder.

Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fuldtidsansat i samme virksomhed, skal sammen- ligningen foretages med en fuldtidsansat omfattet af en af de mellem parterne gældende kollektive overenskomster.

§ 4. Princippet om ikke-forskelsbehandling

Hvad angår ansættelsesvilkår må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte udelukkende, fordi de arbejder på deltid, med mindre forskelsbe- handlingen er begrundet i objektive forhold.

Princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder gælder på nærværende af- tales område.

Når det er hensigtsmæssigt og berettiget af objektive grunde, kan parterne gøre adgangen til særlige ansættelsesvilkår afhængig af betingelser som anciennitet, arbejdstid og indtjening.

§ 5. Muligheder for deltidsarbejde

I forhold til denne aftales formål, jf. § 1, og princippet om ikke-forskelsbehandling, jf. § 4, er parterne enige om følgende:

Hvis parterne identificerer hindringer, der kan begrænse mulighederne for deltidsarbejde, da bør disse tages op til overvejelse med henblik på en eventuel fjernelse heraf.

Med forbehold for kollektiv overenskomst, praksis m.v. bør arbejdsgiveren inden for rammerne af bestemmelser om deltidsansatte i den for ansættelsesforholdet gældende kollektive overenskomst så vidt muligt tage følgende op til overvejelse:

a) anmodninger fra arbejdstagere om overførsel fra fuldtids- til deltidsarbejde, der bliver ledig i virksomheden,

b) anmodninger fra arbejdstagere om overførsel fra deltids- til fuldtidsarbejde eller om forøgelse af deres arbejdstid, hvis muligheden opstår,

c) tilvejebringelse af rettidig information om ledige deltids- og fuldtidsstillinger i virksomheden,

d) foranstaltninger til lettelse af adgangen til deltidsarbejde for arbejdstagere omfattet af denne aftale, og hvor det er hensigtsmæssigt til lettelse af deltidsansattes adgang til erhvervsfaglig uddannelse med henblik på at øge deres karrieremuligheder og erhvervsfaglige mobilitet,

e) tilvejebringelse af hensigtsmæssig information om deltidsarbejde i virksomheden til eksisterende organer, der repræsenterer arbejdstagerne.

1. Lønudvikling

Bilag 8 - Løndannelse

Lønsummen og den faktiske lønudvikling opgøres således at lønudvikling måles som udviklingen mellem lønsummen for den faste løn pr. 31. december det foregående år og lønsummen for den faste løn 31. december indeværende år. Opgørelsesmetoden baserer sig på AC-medarbejdere ansat den 31. december det foregående år og frem til 31. december i indeværende år (fortsat ansatte).

2. Principper for individuel lønregulering

Lønreguleringen sker efter en konkret vurdering og under hensyn til bl.a.:

• medarbejderens indsats

• kvalifikationer

• funktion

• erfaring

• uddannelse

• opnåede resultater

• kønsneutral vurdering

Mulighed for at fastholde medarbejderen og markedsværdien for det pågældende job vil ligeledes indgå i vurderingen.

Det tilstræbes, at en eventuel lønregulering bør være af en vis størrelse, så det er mærkbart og motive- rende for den enkelte medarbejder. Det tilstræbes at lønsamtaler holdes hurtigst muligt efter 1. april og så vidt muligt inden 1. juli samme år. I overenskomstfornyelses år er forventningen at lønsamtalerne ikke kan være afviklet tidligere end med udgangen af august.

Manglende regulering kan bl.a. være begrundet i:

• medarbejderen er nyansat eller har lige skiftet job og har dermed netop fået drøftet sine lønforhold,

• medarbejderen har indgået ny bonusaftale, eller bonusaftaleprocenten er hævet, eller

• jobbets indhold sammenholdt med den aktuelle løn ikke giver anledning til lønregule- ring.

Begrundes manglende lønregulering med, at markedsløn allerede er opnået, forudsættes lederen at re- degøre nærmere for baggrunden for denne vurdering. Lederen kan fremvise data for denne vurdering.

Lønregulering kan endvidere udelades, hvis medarbejderens indsats ikke giver grundlag for en lønudvik- ling, og hvis der i den forbindelse er en igangværende dialog mellem leder og medarbejder. I den forbin- delse drøftes eventuelle konkrete mål - og hvordan og hvornår - en fremtidig lønudvikling kan sikres.

Disse årsager skal ikke anses for udtømmende, men begrundelserne skal være saglige.

Der kan ikke i argumentationen for at en medarbejders løn ikke reguleres indgå, at medarbejderens leder er ny leder for medarbejderen eller at der i øvrigt er gennemført en organisationsændring.

3. Principper for lønsamtale

Lønsamtalen er obligatorisk og gennemføres af nærmeste leder med personaleansvar, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Rollen som leder er - også i denne sammenhæng - at støtte og inspirere til fortsat engagement og højt aktivitetsniveau.

Lønsamtalen mellem leder og medarbejder skal have karakter af en egentlig løndrøftelse, hvor begge parter kan fremsætte krav og tilbud. Samtalen må ikke få karakter af en lønorientering. Afgørelsen af om og hvilken lønregulering medarbejderen skal have, er dog lederens. Lederen skal være ærlig, præcis og give et reelt og konstruktivt budskab, og forberede og gennemføre lønsamtalen ud fra følgende princip- per:

• medarbejderen indkaldes til lønsamtale i god tid, normalt mindst 3 arbejdsdage før

• lederen skal som udgangspunkt være alene med medarbejderen, og kunne føre sam- talen uforstyrret

• lederen skal afsætte den fornødne tid til lønsamtalen og denne skal foregå i den for- nødne ro og i øvrigt inden for rammer der tager hensyn til, at der er tale om en lønsamtale

• lederen forventes at beskrive og forklare baggrunden for beslutningen og beskrive og forklare konsekvenser samt udviklingsønsker/-muligheder

• medarbejderen skal have en egentlig og for den enkelte forståelig begrundelse for løn- samtalens resultat

• begrundelsen skal være saglig og systematisk, og begrundet i ovenstående principper for individuel regulering

Medarbejderen forventes at have vurderet egne kompetencer, indsats og resultater samt hvordan med- arbejderen fortsat kan bidrage til forbedrede resultater og et godt arbejdsklima.

Individuel lønregulering og eventuelt aftalte mål for en fremtidig regulering dokumenteres – aktuelt i digitalt samtaleskema.

Hvis lønsamtalen ikke afsluttes umiddelbart, har lederen ansvar for at meddele medarbejderen det ende- lige resultat, så snart det foreligger.

For medarbejdere på barselsorlov eller anden form for orlov med løn aftales mellem leder og medarbejder hvorledes og hvornår lønsamtalen gennemføres inden for ovennævnte rammer.

København, den 14. marts 2023

Bilag 9

1. Månedlig information

Formanden for AC-Tele modtager en gang pr. måned ved en måneds udgang fra TDC NET A/S følgende to lister på ansatte medarbejdere på AC-overenskomsten.

Liste 1 er på navn og indeholder:

• navn

• lønnummer

• firmanavn

• stednummer

• kontorforkortelse

• stilling

• e-mail

Formålet med denne liste er at give AC-Tele et overblik over, hvor i organisationen, der er ansat medar- bejdere indenfor AC Tele-overenskomstens dækningsområde, således at AC-Tele:

• kan varetage medarbejdernes interesse i et bredt forhandlingsmæssigt perspektiv, f.eks. i forbin- delse med lønforhandling.

Liste 2 er anonymiseret og indeholder:

• Aktuel løn, herunder pension (eget bidrag i procent, arbejdsgiverbidrag i procent, pensionssel- skab) og bonus (type, procent)

• Fødselsår

• Køn

• Anciennitetsdato

• Stilling (herunder om ledelsesansvar)

• Arbejdstidsaftale (om medarbejderen er ansat på §§ 7 eller 8 og herunder om det er med eller uden betalt frokostpause og om der er indgået aftale om plustid)

• Selskab, lokation, enhed, kontor og betegnelse

• Personalegruppe (studentermedhjælper, graduates, flexjob mm) Listerne udleveres til formanden for AC-Tele.

Listerne må ikke sammenkøres til at lave yderligere identifikation af medarbejderne.

Liste 1 og 2 kan deles med tillidsrepræsentanterne i forhold til løsning af tillidsrepræsentantens opgaver indenfor eget valggrundlag, og med en person, hvis opgave er at bistå med statistik, analyseopgaver o.lign. Liste 2 kan deles med akademikerorganisationerne. Listerne må ikke yderligere offentliggøres eller videresendes. Liste 1 vil kunne deles med Akademikerorganisationerne i forbindelse med overenskomst- fornyelsesprocessen.

2. Information ved advarsler og afskedigelser

I forbindelse med advarsler, og afskedigelser informeres AC-Tele efter overenskomstens § 10, stk. 2 og 3.

3. Information i forbindelse med løndannelsen

AC-Tele modtager to gange årligt følgende oplysninger for alle ansatte på AC-overenskomsten i anony- miseret form:

1. stigning i den aktuelle løn og/eller ændring i bonus % fordelt pr. organisationsenhed

2. hvor mange personer pr. organisationsenhed, der ikke er reguleret og med angivelse af begrun- delsen herfor

3. for hver organisatoriske enhed oplyses:

a. laveste lønregulering større end 0 i såvel kr. som %:

b. højeste lønstigning i såvel kr. som %,

c. samlet stigning i % opdelt på køn,

d. gennemsnitlig stigning i kr., inkl. evt. ikke-regulerede medarbejdere, opdelt på køn,

4. lønsum for AC-gruppen før og efter regulering opdelt på køn og ledere/ikke-ledere

Første informationen gives som udgangspunkt som en foreløbig information ca. 4 måneder efter igang- sætningen af årets lønreguleringer og endeligt efter 31. december i det år, der måles på.

Det er mellem parterne aftalt, at der umiddelbart efter fornyelse af overenskomsten gennemføres en fælles analyse med henblik på at vurdere om opgørelsesmetoden skal være for ”forsat ansatte” eller ”alle ansatte”. Hvis der ændres opgørelsesmetode, ændres der betegnelse i bilag 9.

4. Udveksling af information i øvrigt

Parterne er enige om, at der ikke ud over de tilfælde, der fremgår af §§ 8, stk. 4 og 10, stk. 2 og 3, samt dette bilag er krav på udlevering af oplysninger. AC-Tele har derfor alene krav på oplysninger her- udover, hvis det særskilt måtte fremgå af lov.

Dette bilag tager ikke stilling til datadeling ved overtallighed og virksomhedsoverdragelser.

5. Opsigelse og ikrafttræden af dette bilag

Parterne er enige om at stoppe den i dette bilag udveksling af oplysninger med øjeblikkelig virkning, hvis Datatilsynet måtte udtale, at den er i strid med det retsgrundlag, der gælder for behandling af persondata.

Bilaget, der er en del af overenskomsten, træder i kraft, når overenskomstfornyelsen i 2023 er tilende- bragt, og følger bestemmelserne i overenskomsten for opsigelse.

København, den 14. marts 2023

Tilbagekøb af pensionsordning

BILAG 10

I tilknytning til overenskomstens § 4, stk. 4 har parterne aftalt, at vedrørende tilbagekøb af pensions- ordningen m.v. for så vidt angår TDC’s indbetalinger til Akademikerorganisationernes dertil knyttede pensionskasser, gælder regler svarende til den statslige aftale vedrørende generelle krav til indhold i bidragsfinansierede pensionsordninger i staten m.v. (ydelsessammensætning, tilbage- køb og overflyt- ning ved jobskifte). Pt. Finansministeriets cirkulære af 5. august 2009 (Perst. Nr 053-09). Bestemmel- sen angår ikke for TDC’s indbetalinger til PFA eller andre selskaber