Overenskomst for arbejdsformænd, vejfor- mænd, faglærte gartnerformænd m.fl.
Overenskomst for arbejdsformænd, vejfor- mænd, faglærte gartnerformænd m.fl.
KL
Dansk Formands Forening Forbundet af Offentligt Ansatte
Indholdsfortegnelse.
Kapitel 1. Hvem er omfattet 3
§ 1. Hvem er omfattet 3
§ 2. Afgrænsning 4
Kapitel 2. Aflønning mv. 4
§ 3. Løn 4
§ 4. Grundløn 5
§ 5. Funktionsløn 5
§ 6. Kvalifikationsløn 6
§ 7. Personlig løngaranti, overgangstillæg og generel løngaranti 6
§ 8. Funktionærlov 6
§ 9. Pension 7
§ 10. ATP 8
§ 11. Arbejdstid mv. 8
§ 12. Overarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde 8
§ 13. Arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt 9
§ 14. Dispositionstillæg 9
§ 15. Barns 1. sygedag 10
§ 16. Tjenestefrihed 10
§ 17. Udgifter ved tjenesterejser 11
§ 18. Uniformering 11
§ 19. Adgang til bibeskæftigelse 11
§ 20. Opsigelse 11
§ 21. Tjenestemandsforhør 12
§ 22. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede) 12
Kapitel 3. Ikrafttræden og opsigelse 20
§ 23. Ikrafttræden og opsigelse 20
Protokollat nr. 1 – Pensionsselskaber 22
Bilag 1. Eksempler på funktionsløn 23
Bilag 2. Eksempler på kvalifikationsløn 24
Kapitel 1. Hvem er omfattet
§ 1. Hvem er omfattet
Stk. 1
Overenskomsten omfatter personer, der ansættes som
1) arbejdsformænd,
2) vejformænd,
3) renovationsformænd,
4) kloakformænd,
5) havneformænd,
6) formænd ved forbrændingsanlæg, rensningsanlæg, renovationsanlæg, lossepladser, deponier og modtagestationer m.fl.,
7) formænd, som ikke har en faglig uddannelse inden for et håndværkerfag,
8) faglærte gartnerformænd, samt
9) formænd uden faglig uddannelse og faglærte gartnere der fungerer som holdledere og instruktører for mindst 4 unge arbejdsløse og langtidsledige.
Stk. 2
Bemærkning:
Aflønning efter denne overenskomst forudsætter, at de pågældende i det væ- sentlige er pålagt ledelses- og instruktive funktioner. Specialarbejdere, der for ledelse af arbejdshold (”sjakbajs”) oppebærer tillæg efter specialarbejderover- enskomsten, er ikke omfattet af denne overenskomst.
Overenskomsten gælder for kommunalt ansatte i KL’s forhandlingsområde samt fæl- leskommunale virksomheder.
Stk. 3
Overenskomsten omfatter ikke
1) tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd, og
2) ansatte, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som en of- fentligt arbejdsgiver har ydet bidrag til.
Bemærkning:
§ 5 i den mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Dan- mark indgåede hovedaftale af 31. oktober 1973 med senere ændringer er gæl- dende for formænd. § 5 i hovedaftalen lyder således:
1. Funktionærer, som i forholdet over for de øvrige lønmodtagere er arbejds- giverens tillidsmænd, kan af arbejdsgiveren efter samråd med den pågæl- dende kræves holdt uden for medlemskab af en arbejderorganisation.
2. Den arbejdsgiveren i medfør af stk. 1 tillagte ret kan ikke gøres gældende, alene fordi en arbejdstager ansættes på funktionærvilkår.
3. De interesserede arbejdslederorganisationer bør have adgang til at være re-
præsenteret på de møder, der afholdes om uoverensstemmelser angående ovenstående bestemmelser.
§ 2. Afgrænsning
Ansatte, som
1. har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer og
2. er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med månedsløn, jf. kapitel 2.
Bemærkning:
Mere end 1 måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november til og med 1. december eller ansættelse fra 16. januar til og med 16. februar.
Kapitel 2. Aflønning mv.
§ 3. Løn
Stk. 1
Lønnen består af 4 elementer:
1. Grundløn, jf. § 4,
2. Funktionsløn, jf. § 5,
3. Kvalifikationsløn, jf. § 6 og
4. Resultatløn, jf. § 22, nr. 5.
Stk. 2
Bemærkning:
Elementerne er beskrevet i Aftalen om ny løndannelse, som bl.a. også inde- holder bestemmelser om forhandlingssystemet, lønstatistikker, rets- og interes- setvister, opsigelse og ophør af aftaler om funktions- og kvalifikationsløn.
Parterne anser det for hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en stillings- eller funktionsbeskrivelse som grundlag for en dialog med den enkelte medarbejder om løndannelsen. Parterne er samtidig enige om, at stillings- eller funktionsbe- skrivelser ikke udelukker ændringer i den daglige opgavevaretagelse inden for overenskomstens område og ikke automatisk medfører ændringer i lønfast- sættelsen.
Parterne forudsætter, at der finder en drøftelse sted med de ansatte, således at sammenhængen mellem de funktioner, der fører til jobbet og de ansattes kvali- fikationer på den ene side og de ansattes løn på den anden side bliver synlig.
Parterne peger på muligheden for at anvende systematiske samtaler og uddan- nelsesplanlægning som støtte for dialogen om indsats, resultater og løn.
Parterne anbefaler, at en repræsentant for den faglige organisation kan deltage i samtaler om løn, hvis formanden ønsker det.
Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen til fuld- tidsbeskæftigede.
Stk. 3
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Stk. 4
De ansatte får en specificeret oversigt over den udbetalte løn samt evt. indbetalte pen- sionsbidrag. Følgende tekst skal stå på specifikationen: ”1/3 af det samlede pensionsbi- drag er egetbidraget”.
§ 4. Grundløn
Stk. 1
Grundlønnen dækker de funktioner, en ansat er i stand til at varetage som nyud- nævnt/eventuelt nyansat.
Stk. 2
Bemærkning:
Det er ikke parternes hensigt, at en medarbejder skal oppebære den rene grundløn i en længere periode.
Grundlønnen er løntrin 25.
§ 5. Funktionsløn
Stk. 1
Funktionsløn ydes ud over grundlønnen og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområder), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for grundlønnen.
Stk. 2
Funktionsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af de funktioner, den ansatte varetager. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.
Funktionsløn, som ydes i form af tillæg, er indtil 31. maj 2002 pensionsgivende med mindre andet aftales. Fra 1. juni 2002 er funktionstillæg altid pensionsgivende. Hvis et funktionstillæg aftales 1. juni 2002 eller senere med ikrafttræden fra 1. april 2002 til 31. maj 2002, er dette tillæg også pensionsgivende.
Tidligere aftaler om ikke-pensionsgivende tillæg berøres ikke af nævnte ændring, med- mindre andet aftales.
Funktionsløn kan også anvendes til at honorere for elementer, der traditionelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejdsbestemte tillæg eller lignende, jf. aftale om konvertering af ulempetillæg.
Bemærkning:
I bilag 1 er peget på eksempler på elementer, der kan indgå ved fastsættelse af funktionsløn.
§ 6. Kvalifikationsløn
Stk. 1
Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og en eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer erhvervet før eller under ansættel- sen.
Stk. 2
Kvalifikationsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af ansattes kvalifikationer. Kvalifi- kationsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.
Kvalifikationsløn, som ydes i form af tillæg, er indtil 31. maj 2002 pensionsgivende med mindre andet aftales. Fra 1. juni 2002 er kvalifikationstillæg altid pensionsgivende. Hvis et kvalifikationstillæg aftales 1. juni 2002 eller senere med ikrafttræden fra 1. april 2002 til 31. maj 2002, er dette tillæg også pensionsgivende.
Tidligere aftaler om ikke-pensionsgivende tillæg berøres ikke af denne ændring – med- mindre andet aftales.
Bemærkning:
I bilag 2 er peget på eksempler på elementer, der kan indgå ved fastsættelse af kvalifikationsløn.
§ 7. Personlig løngaranti, overgangstillæg og generel løngaranti
Formænd m.fl., som var ansat den 31. marts 1998, bevarede i forbindelse med overgang til Ny Løn som minimum deres hidtidige samlede faste løn inklusiv tillæg, herunder fx tillæg af decentral løn (personlig løngaranti).
Denne personlige løngaranti gælder så længe de pågældende er ansat i samme stilling, som de var ansat i ved overgangen til Ny Løn.
Ændres beskæftigelsesgraden reguleres den personlige løngaranti tilsvarende.
Den del af lønnen, som har været reguleret med procentreguleringen, reguleres fortsat.
Bemærkning:
Aftaler om lønforbedringer af decentral løn eller af andre lokale lønordninger opretholdes kun i det omfang, der er aftalt varige ordninger for den enkelte an- satte. I modsat fald gælder den lokale aftales ordlyd.
§ 8. Funktionærlov
For ansatte gælder vilkår efter Funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt afvigelser herfra, jf. § 20. Opsigelse og § 22. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede).
Bemærkning:
Ansatte, som ikke er omfattet af Funktionærlovens anvendelsesområde, er til- lagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle månedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom, (jf.
Funktionærlovens § 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. Funktionærlovens § 2a) samt efterløn (jf. Funktionærlovens § 8).
Hvor der i Funktionærloven anvendes begrebet ”uafbrudt beskæftigelse” og
”ansættelsestid”, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.
§ 9. Pension
Stk. 1
Kommunen opretter pensionsordning for:
1. ansatte, som
a) er fyldt 21 år, og
b) har mindst 1 års sammenlagt forudgående beskæftigelse i kommuner og amter (mindst 8 timer i gennemsnit pr. uge) inden for en 8 års periode regnet fra den
1. april 1999.
Det samlede pensionsbidrag udgør 2,42% (med virkning fra 1. april 2003: 7,69%) af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag.
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle betingel- serne er opfyldt i hele måneden.
2. ansatte, som
a) er fyldt 25 år, og
b) har mindst 4 års beskæftigelse i kommuner og amter mindst 8 timer i gennemsnit pr. uge inden for de sidste 8 år.
Det samlede pensionsbidrag udgør 12,50% (med virkning fra 1. april 2003: 13,70%) af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af de samlede pensionsbidrag.
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle betingel- serne er opfyldt i hele måneden.
Bemærkning:
For optjening af karensperioden se § 21, nr. 11(Opsamlingsordningen med tilhørende fortolkningsbidrag).
Kommunen kan beslutte, at anden offentlig beskæftigelse kan indgå i bereg- ningen af karensperioden.
Som protokollat 1 er optaget retningslinier om pensionsselskaber.
Stk. 2
Ansatte, som er omfattet af pensionsordningen i stk. 1, nr. 1, følger denne, indtil de op- fylder betingelserne for at blive omfattet af pensionsordningen efter stk. 1, nr. 2.
Stk. 3
Grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn er pensionsgivende med mindre andet er aftalt jf. § 5, stk. 2 og § 6, stk. 2.
Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes ved indplacering på et højere løntrin, be- regnes pensionen i forhold til det højere løntrin.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af tillæg beregnes pensionsbidrag af dette tillæg.
Stk. 4
For deltidsansatte, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde pensionsgivende. Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele.
Stk. 5
Kommunen indbetaler pensionsbidraget til pensionsordningen (KP eller PENSAM- LIV) månedsvis bagud samtidig med lønudbetalingen.
§ 10. ATP
For ansatte under 67 år gælder følgende ATP-satser:
Antal timer pr. måned | C-sats | |
Eget bidrag pr. måned | Arbejdsgiverbidrag pr. måned | |
>117 timer | 42,15 kr. | 84,30 kr. |
>78 timer og <117 timer | 28,10 kr. | 56,20 kr. |
>39 timer og <78 timer | 14,05 kr. | 28,10 kr. |
Bemærkning:
Hvis lovgivningen om ATP ændres, udsendes rettelsesblad.
§ 11. Arbejdstid mv.
Stk. 1
Den normale arbejdstid er den på arbejdsstedet gældende.
Stk. 2
Der gives i øvrigt fridage efter de regler, der måtte være fastsat af den enkelte kommu- nalbestyrelse/virksomhed.
§ 12. Overarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde
Stk. 1
Overarbejde/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hen- syntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale ) repræsentant for vedkommende forhandlingsberettigede organisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.
Stk. 2
For beordret og kontrollabelt overarbejde får ansatte aflønnet til og med løntrin 35 eller svarende hertil en timebetaling på 1/1924 af den pågældendes sædvanlige nettoårsløn med tillæg efter stk. 4.
Ansatte på løntrin 36 og 37 eller svarende hertil får en timebetaling på 1/1924 af års- lønnen på løntrin 35 med tillæg efter stk. 4.
Bemærkning:
Ved ”sædvanlig nettoårsløn” forstås lønnen efter §§ 4-7.
Stk. 3
Ansatte på løntrin 38 eller svarende hertil og højere er ikke omfattet af stk. 2, men af aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid.
Stk. 4
Overarbejdstillægget udgør
i på hverdage (bortset fra løndage, der er fastsat som frilørdage) de første 3 timer ef- ter normal arbejdstid ophør 50%, øvrige timer 100%,
i på lørdage, der er fastsat som frilørdage, fra kl. 07.00 til kl. 12.00, 50% for de første 3 timer, øvrige timer 100%, og på søn- og helligdage 100%.
Stk. 5
Deltidsbeskæftigedes merarbejde er arbejde inden for arbejdsstedets normale arbejdstid, som ligger udover den deltidsbeskæftigedes normale arbejdstid.
Stk. 6
Beordret arbejde for deltidsbeskæftigede udover arbejdsstedets normale arbejdstid be- tragtes som overarbejde.
Stk. 7
For ledelse af en udkaldt arbejdsstyrke på arbejdsstedet uden for arbejdsstedets normale arbejdstid gives over- eller merarbejdsbetaling efter stk. 2-4.
Bemærkning:
Der gives endvidere over- eller merarbejdsbetaling til formanden i situationer, hvor formanden kunne lade andet personale, fx specialarbejdere, udføre opga- verne som overarbejde.
Som eksempel kan nævnes tilsyn med vejnettet for vurdering af, om glatføre- bekæmpelse og snerydning skal foretages.
§ 13. Arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt
Aftale om arbejdstid herunder arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt i hjemmet med tilhørende Aftale om hviletid og fridøgn gælder.
Bemærkning:
Aftalerne findes i KL’s Løn og Personale, afsnit 15.12 og 15.17.
§ 14. Dispositionstillæg
Stk. 1
Kommunalbestyrelsen kan give et dispositionstillæg på 9.600 kr. (31/3 2000-niveau) år- ligt.
Tillægget gives som kompensation for forpligtelsen til normalt at være til disposition uden for sædvanlig arbejdstid samt for tilfældige forøgelser i arbejdsbyrden ved de(n) institution(er)/arbejdssted(er), hvor den ansatte udfører normal tjeneste. Ved udkald og længerevarende reparationer godtgøres efter bestemmelserne om over- og merarbejds-
betaling, jf. § 12.
Stk. 2
Hvis en ansat indgår i en rådighedsvagtsaftale efter § 13 reduceres tillægget i forhold til pågældendes deltagelse heri.
Bemærkning:
Som eksempel kan nævnes en rådighedsvagtordning etableret i vinterperioden, hvori deltager et antal personer på skift en uge ad gangen.
I det omfang, de i rådighedsvagten deltagende personer udelukkende har til opgave at varetage glatførebekæmpelse og snerydning, reduceres den pågæl- dendes dispositionstillæg med 1/52 for hver uge, den pågældende deltager i rå- dighedsvagten.
Hvis de i rådighedsvagten deltagende personer også skal varetage formænde- nes normale opgaver uden for normal arbejdstid, reduceres dispositionstillæg- get med 1/52 for alle uger, rådighedsvagtperioden omfatter.
§ 15. Barns 1. sygedag
Stk. 1
Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første sygedag, hvis
1. barnet er under 18 år, og
2. har ophold hos den ansatte, og
3. fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
4. det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.
Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.
Bemærkning:
I vurderingen af, om der skal gives tjenestefrihed, indgår en afvejning af bar- nets alder og sygdommens karakter.
Stk. 2
Der udbetales sædvanlig løn, dog ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.
Stk. 3
Fravær efter denne bestemmelse noteres særskilt på de lister, der føres over ansattes sy- gefravær. Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær.
§ 16. Tjenestefrihed
Stk. 1
Der kan gives tjenestefrihed uden løn, hvis det er foreneligt med arbejdet.
Stk. 2
Ansættelsesmyndigheden har ansvaret for, at der er en ledig stilling efter endt tjeneste-
frihed.
§ 17. Udgifter ved tjenesterejser
Udgifter ved tjenesterejser godtgøres efter de regler, der gælder i kommunen.
§ 18. Uniformering
Der kan ydes uniform og lignende, når det af kommunen skønnes påkrævet at pålægge de ansatte hel eller delvis uniformpligt.
§ 19. Adgang til bibeskæftigelse
Ansatte er omfattet af § 15 i tjenestemandsregulativet for kommuner inden for KL’s forhandlingsområde.
§ 20. Opsigelse
Stk. 1
Funktionærlovens opsigelsesvarsler anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op. Bestemmelsen i lovens § 5, stk. 2, om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120-dages reglen) finder ikke anvendelse.
Stk. 2
Til den ansatte fremsendes meddelelse om uansøgt afsked. Der vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til organisationen ved denne eventuelle ind- dragelse i sagen.
Stk. 3
Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 2, underrettes organisationen skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er til stede, medmindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller Straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres or- ganisationen herom i forbindelse med underretningen. Samtidig orienteres om, at den ansatte har fået kopi af meddelelsen om afsked med henblik på eventuel udlevering til organisationen.
Bemærkning:
Den nævnte underretning sendes til en af de underskrivende organisationer:
Dansk Formands Forening Xxxxx Xxxxxxxxx 00
2300 København S
Forbundet af Offentligt Ansatte Staunings Plads 1-3
1790 København V
Stk. 4
Organisationen kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis orga- nisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller institutionens forhold. Organisationen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter afsendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.
Stk. 5
Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget i kommunen i mindst 8 måneder på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan organisationen kræve sagen indbragt for et af- skedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk. 4. Et sådant krav skal fremsættes over for kommunen inden for 1 måned efter forhandlingen med kopi til KL.
Stk. 6
Et afskedigelsesnævn består af 5 medlemmer, hvoraf 2 vælges af KL og 2 af organisati- onen, hvorefter disse i forening udpeger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, anmodes præsidenten for vedkommende landsret om at udpege denne.
Stk. 7
Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan afhøres parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i den ansattes eller kommunens forhold, kan det pålægges kom- munen at afbøde virkningerne af opsigelsen ved fastsættelse af en godtgørelse. Størrel- sen af godtgørelsen fastsættes af nævnet, som skal tage hensyn til sagens omstændighe- der og til, hvor længe ansættelsesforholdet har varet. Godtgørelsen kan maksimalt fast- sættes til sædvanlig løn for en periode svarende til det dobbelte af arbejdsgivers opsigel- sesvarsel over for den ansatte. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsæt- tes af nævnet. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.
§ 21. Tjenestemandsforhør
Ansatte har pligt til at give møde ved tjenestemandsforhør og afgive forklaring. For- hørslederen kan forlange udtalelser af en som vidne ført ansat afgivet på ære og samvit- tighed. Vidnesbyrd kan dog nægtes, når besvarelsen af det stillede spørgsmål vil udsætte vidnet selv for tab af borgerlig agtelse eller velfærd. Den samme forpligtelse gælder ved behandling af afskedigelsesnævnssager.
§ 22. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede)
Følgende aftaler i protokollat om generelle ansættelsesvilkår gælder:
1. Ansættelsesbreve
FOA bemærkning:
Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) er en implementering af et EU- direktiv. Aftalen fastlægger indholdet af og andre bestemmelser vedr. ansættelsesbreve. Aftalen omfatter alle typer af ansatte i kommuner og
amter. Dette indebærer, at ansatte på særlige vilkår, fx som led i aktiveringsordninger, omfattes af aftalen.
2. Xxxxxxxxx
FOA bemærkning:
Aftaler om lønninger for overenskomstansatte samt tjenestemænd i kommuner og amter indeholder de generelle lønninger (grundsats, procentregulering samt områdetillæg), som gives til alle ansatte i form af 1 - 55 løntrin samt evt. særlige tillæg o.lign. Der er indgået en aftale for hver af de 4 forhandlingsområder.
3. Ny løndannelse
FOA bemærkning:
Aftale om ny løndannelse skaber et grundlag, hvormed løndannelsen udover grundløn baseres på funktioner, kvalifikationer og resultater. Aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om pension og uddannelse, den lokale forhandlingsprocedure, aftaleindgåelse, opsigelse og rets- og interessetvister. Aftalen er det fælles grundlag for de overenskomster, der indeholder ny løndannelse og aftalen skal ses i sammenhæng med de enkelte overenskomsters bestemmelser om ny løndannelse.
4. Decentral løn
FOA bemærkning:
Aftalen om decentral løn gælder alene de personalegrupper, som endnu ikke er overgået til ny løndannelse. Aftalen har ligesom aftalen om ny løndannelse til formål at skabe et grundlag for, at der lokalt kan aftales en højere løn end grundlønnen. Aftalen indeholder bestemmelser om forhandlingsproceduren, former for decentral løn, opsigelse af lokale aftaler og retstvister.
5. Resultatløn
Bemærkning:
Parterne er enige om at henstille til de lokale parter, at aftalen om resultatløn indgår aktivt i lønpolitikken i de enkelte kommuner.
Der er ikke påtænkt en indskrænkning i den hidtidige adgang til at yde pensi- onsgivende forbedringer af rationaliseringsgevinster.
Som eksempler på elementer, der kan indgå ved fastsættelse af resultatløn, pe- ger overenskomstens parter på:
• opfyldelse af områdets serviceniveau
• bedre ressourceudnyttelse.
FOA bemærkning:
Aftale om resultatløn indgår som en del af den nye løndannelse, men kan også anvendes til personalegrupper, der ikke er overgået til ny løndannelse. Resultatløn kan anvendes som et yderligere incitament for såvel medarbejdere som ledelse til at arbejde for en effektivisering og udvikling af deres arbejdsplads. Ligeledes kan resultatløn anvendes til at tydeliggøre og understøtte de målsætninger, der arbejdes efter på den enkelte ar- bejdsplads. Aftalen opererer med 4 typer af resultatløn, der kan udmøntes på flere måder. Der er udarbejdet en fælles vejledning til aftalen.
6. Beskæftigelsesanciennitet
FOA bemærkning:
Aftale om beskæftigelsesanciennitet finder anvendelse, når der i en lønmæssig sammenhæng er tillagt en forudgående periodes erfaring, beskæftigelse eller ansættelse betydning. Aftalen indeholder bestemmelser om opgørelse og optjening af beskæftigelsesanciennitet samt krav til dokumentation for ansættelse. For ansatte efter løntrinssystemet, der ikke er omfattet af rammeaftalen om ny løndannelse, finder aftale om lønancienni- tet m.v. for kommunalt og amtskommunalt ansatte med aflønning efter tjenestemandssystemet fortsat anvendelse.
7. Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion)
Bemærkning:
Aftalen er gældende fra 1. juli 2002 – indtil da følges bestemmelsen i 1999- overenskomsten.
FOA bemærkning:
Aftale om midlertidig tjeneste i højere stilling indeholder retningslinier for betaling ved pålæg om midlertidigt at gøre tjeneste i højere stilling. Aftalen gælder for tjenestemænd og for de overenskomstansatte, hvor der i overenskomsten henvises til denne aftale.
8. Lønberegning/lønfradrag
FOA bemærkning:
Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale indeholder bestemmelser om lønberegning i forbindelse med ansættelse på andre dage end den 1. i måneden og fratræden på andre dage end den sidste i måneden samt bestemmelser om lønfradrag i forbindelse med fravær, ferie og tjenestefrihed.
9. Åremålsansættelse
FOA bemærkning:
Rammeaftaler om åremålsansættelse indeholder bestemmelser om åremålsansættelse på tjenestemandsvilkår og åremålsansættelse af ikke- tjenestemænd. Aftalen indeholder bestemmelser om åremålsstillingen, stillingsopslag, åremålstillæg, fratrædelsesbeløb, pensionsvilkår og
afskedigelse. Der er indgået en rammeaftale for hver af de 4 forhandlings- områder.
10. Supplerende pension
FOA bemærkning:
Rammeaftale om supplerende pension giver mulighed for at etablere supplerende pensionsordninger med det sigte at supplere pensionen ved alder, sygdom og død for såvel tjenestemænd som overenskomstansatte. Der kan indgås aftale om indbetaling af nærmere faste tillæg eller, at pensionsindbetalingen udgør et fast årligt grundbeløb. Der kan indgås aftaler om supplerende pension på både centralt og lokalt niveau.
11. Opsamlingsordningen
FOA bemærkning:
Aftale om pensionsordning for visse ansatte i kommuner og amter (opsamlingsordningen) omfatter medarbejdere ansat i kommuner og amter, som i medfør af aftalen er pensionsberettigede, og som ikke er omfattet af en af de pensionsordninger, der er aftalt mellem de enkelte forbund og arbejdsgiverparterne for kommuner og amter, jf. den enkelte overenskomst.
Der er udarbejdet et fortolkningsbidrag, som gælder for samtlige ansatte, som i medfør af aftalen er pensionsberettigede.
12. Gruppeliv
FOA bemærkning:
Aftale om gruppelivsforsikring for tjenestemænd og visse andre ansatte omfatter tjenestemænd (dog ikke tjenestemandsansatte lærere i folkeskolen m.v., der har en særlig gruppelivsforsikring), reglementsansatte ved dag- og døgninstitutioner samt ansatte uden eller med en pensionsordning, hvor det samlede (nettoficerede) bidrag er under 8,22 pct. af den pensionsgivende løn. Fra gruppelivsforsikringen kan der udbetales ved død, invaliditet og kritisk sygdom.
13. Tilrettelæggelse af arbejdstid FOA bemærkning:
Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden er en implementering af et EU-direktiv. Aftalen indeholder bestemmelser om arbejds- og hviletid, pauser og natarbejde.
14. Decentrale arbejdstidsaftaler
Bemærkning:
Der kan lokalt indgås aftale om fravigelse af punkt B i § 3, stk. 2 i rammeafta- len. En sådan aftale kan dog ikke omfatte udkald til glatførebekæmpelse.
FOA bemærkning:
Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler indeholder bestemmelser om, at
der decentralt kan indgås aftaler om arbejdstidstilrettelæggelse, som fraviger visse centrale aftaler om arbejdstid. Aftalen er grundlaget for indgåelse af de decentrale arbejdstidsaftaler og indeholder en række grundprincipper om blandt andet arbejdsmiljø og sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv/privatliv for de decentrale aftaler om arbejdstid.
.
15. Deltidsarbejde
FOA bemærkning:
Rammeaftale om deltidsarbejde er en implementering af et EU-direktiv. Formålet med aftalen er at fjerne forskelsbehandling af deltidsansatte i forhold til fuldtidsansatte, at forbedre kvaliteten af deltidsarbejde, at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til behovene hos kommunen eller amtet og lønmodtagerne.
16. Tidsbegrænset ansættelse
FOA bemærkning:
Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse er en implementering af et EU- direktiv. Formålet med aftalen er at fjerne forskelsbehandling af tidsbegrænsede ansatte i forhold til fastansatte samt fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug i relation til forlængelser af tidsbegrænsede ansættelsesforhold.
17. Merarbejde for tjenestemænd uden højeste tjenestetid FOA bemærkning:
Aftaler om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid finder anvendelse for tjenestemænd uden højeste tjenestetid og for de overenskomstansatte, hvor der i overenskomsten er henvist til denne aftale. Aftalen indeholder regler om, hvornår der kan ydes godtgørelse for merarbejde, og i hvilken form godtgørelsen kan ydes. Der er indgået aftaler for tre af de fire forhandlingsområder.
Der er ikke indgået en aftale for Københavns Kommune. Københavns Kommune har udsendt et regelsæt til kommunens forvaltninger den 5. maj 1995.
18. Konvertering af ulempetillæg FOA bemærkning:
Aftale om konvertering af ulempetillæg giver mulighed for, at arbejdstidsbestemte ydelser og arbejdsbestemte tillæg og lignende efter aftale kan konverteres til et årligt ulempetillæg eller til et fast ulempetillæg pr. tjeneste/vagt. Der skal indgås en lokal aftale mellem kommunen eller amtet og de(n) forhandlingsberettigede organisation(er). Aftalen kan omfatte ansatte i én eller flere institutioner eller dele heraf, og én eller flere personalegrupper eller enkeltpersoner.
19. Tele- og hjemmearbejde
FOA bemærkning:
Rammeaftale om tele- og hjemmearbejde giver mulighed for, at medarbejderne - på frivillig basis - kan arbejde hjemme med arbejdsopgaver, der normalt varetages på arbejdspladsen. For at kunne anvende rammeaftalen skal der indgås en lokal aftale mellem kommunen eller amtet og de(n) forhandlingsberettigede organisation(er), som aftalen vedrører. Aftale mellem kommunen eller amtet og den enkelte ansatte indgås med hjemmel i den lokale aftale. Der er udarbejdet en fælles vejledning til rammeaftalen.
20. Ferie
FOA bemærkning:
Aftale om ferie for personale ansat i kommuner og amter indeholder bestemmelser om optjening og afvikling af ferie, tilrettelæggelse af ferie, overførsel og udbetaling af ferie, løn under ferie, særlig feriegodtgørelse og feriegodtgørelse. Aftalen indeholder særlige bestemmelser for tjenestemænd, reglementsansatte, budgetmæssigt fastansatte, elever og timelønnede. Aftalen gælder i stedet for ferieloven.
21. Barsel mv.
FOA bemærkning:
Aftale om fravær af familiemæssige årsager indeholder bestemmelser om fravær, orlov og løn i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, omsorgsdage, orlov til børnepasning og tjenestefrihed af tvingende familiemæssige årsager. Dele af aftalen er en implementering af EU- direktivet vedrørende forældreorlov.
Der er endvidere indgået et Protokollat om aftale om fravær af familiemæssige årsager, som gælder for ansatte, der ikke er omfattet af de nye regler om udvidet barselsorlov dvs.
forældre til børn, der er født før den 1. januar 2002
forældre til børn, der er født i perioden fra 1. januar og frem til og med den
26. marts 2002, der ikke følger de nye regler om udvidet barselsorlov. Protokollatet gælder til og med den 25. juni 2003.
22. Tjenestefrihed uden løn
FOA bemærkning:
Aftale om tjenestefrihed til nærmere afgrænsede formål giver ret til tjenestefrihed uden løn til ansatte, der udsendes eller ansættes under visse nærmere betingelser i udlandet eller i Grønlands hjemmestyre/kommuner
m.v. En ansat, hvis ægtefælle eller samlever udsendes eller ansættes under visse særlige betingelser i udlandet eller i Grønlands hjemmestyre/kommuner m.v., har ret til tjenestefrihed uden løn. Bestemmelser om tjenestefrihed til andre formål findes i overenskomsterne
og lovgivningen.
23. Seniorpolitik
FOA bemærkning:
Rammeaftale om seniorpolitik kan indgå som et led i personalepolitikken og giver mulighed for dels at fastholde ældre medarbejdere og dels at give ældre medarbejdere mulighed for gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Aftalen indeholder bestemmelser om personkreds og indhold af seniorstillinger og generationsskifteaftaler samt bestemmelser om fratrædelsesgodtgørelse. Aftalen er grundlaget for aftale om vilkårene for de konkrete ordninger, som aftales mellem de lokale parter.
24. Befordringsgodtgørelse
FOA bemærkning:
Aftale om godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel på tjenesterejser indeholder bemyndigelsesbestemmelser og satser for kilometergodtgørelse ved bilkørsel og anvendelse af egen knallert eller cykel. Der er indgået en aftale for ansatte i KL og Amtsrådsforeningens forhandlingsområde.
25. Kompetenceudvikling
FOA bemærkning:
Aftale om kompetenceudvikling har som formål at forpligte ledelse og medarbejdere til at prioritere en øget kompetenceudvikling, der sikrer såvel arbejdspladsens behov som medarbejderens individuelle og faglige udvikling. Aftalen indeholder en definition af kompetenceudvikling, bestemmelser om opstilling af og opfølgning på udviklingsmål for den enkelte medarbejder eller for grupper af medarbejdere, og bestemmelser om hovedudvalgets og SU/MED-udvalgets rolle.
26. Socialt kapitel
FOA bemærkning:
Rammeaftale om socialt kapitel. (Forebyggelse samt fastholdelse og integration af personer med nedsat arbejdsevne og ledige i: Aftalebaserede job på særlige vilkår, fleksjob, skånejob og jobtræning mv.) indeholder rammer for medarbejderinddragelse og personalepolitiske tiltag for forebyggelse, fastholdelse og integration mm., ligesom aftalen indeholder bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for personer med nedsat arbejds- evne og ledige. Aftalen omfatter både allerede ansatte og udefra kommende personer Virksomhedsoverenskomster
27. Virksomhedsoverenskomster FOA bemærkning:
Rammeaftale om virksomhedsoverenskomster giver mulighed for, at de lokale parter kan aftale at etablere en lokalt tilpasset overenskomst for en
sektor, en institution eller et område. Desuden er formålet at skabe attraktive arbejdsplader ved at tilpasse overenskomstbestemmelser mv. til personalets og arbejdspladsernes ønsker og behov. Aftalen indeholder bestemmelser om de elementer, virksomhedsoverenskomsten skal in- deholde, bestemmelser om hvilke af de centrale aftaler, der helt eller delvist kan fraviges samt hvilke centrale aftaler, der ikke kan fraviges.
28. Retstvistaftalen
FOA bemærkning:
Aftale vedrørende behandling af retstvister om aftaler indgået mellem de kommunale arbejdsgiverparter og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) beskriver de generelle regler for behandling af retstvister. Disse regler kan aktuelt være fraveget i de enkelte aftaler.
Aftalen redegør for, hvorledes retstvister skal søges løst via forhandling og mægling samt hvorledes retstvisten skal behandles, hvis der ikke kan indgås forlig.
29. SU og tillidsrepræsentanter FOA bemærkning:
Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg anvendes, sålænge der ikke er indgået en lokal MED-aftale, jf. neden for pkt. 30. Aftalen indeholder bestemmelser om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. Aftalen indeholder således regler om valg af tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og suppleanter, tillidsrepræsentantens virksomhed, tidsforbrug, frihed til deltagelse i kurser m.v., særlige afskedigelsesbetingelser, oprettelse af og opgaver i samarbejdsudvalg, sammensætning af samarbejdsudvalget og samarbejdsudvalgets arbejdsform samt koordinationsudvalg. Der er indgået en aftale for ansatte under KL og Amtsrådsforeningens forhandlingsområde og en aftale for ansatte i Københavns Kommune. Der er efter nærmere fastsatte regler mulighed for at fravige hovedparten af de centrale TR-bestemmelser gennem indgåelse af en lokal TR- aftale
30. MED og tillidsrepræsentanter FOA bemærkning:
Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse åbner mulighed for indgåelse af en lokal MED-aftale. Rammeaftalen og den lokale MED-aftale erstatter aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. Aftalen indeholder bestemmelser om tillidsrepræsentanter svarende til TR/SU-aftalen. Rammeaftalen giver vedrørende medindflydelse og medbestemmelse mulighed for at fastlægge formål, indhold og struktur, så det passer til de mål (amts)kommunen har fastlagt for serviceydelserne og
arbejdsformen. Rammeaftalen skal skabe grundlag for forbedring og udvikling af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Der er udarbejdet en MED-håndbog. Der er efter nærmere fastsatte regler mulighed for at fravige hovedparten af de centrale TR-bestemmelser gennem indgåelse af en lokal TR-aftale.
31. Sammenhængende personalepolitisk drøftelse
Bemærkning:
Protokollatet findes i KL’s Løn og Personale, afsnit 04.00
FOA bemærkning:
De centrale overenskomstparter har indgået en række rammeaftaler, som giver de lokale parter en række muligheder for på det personalepolitiske område at indgå aftaler tilpasset de lokale forhold.
Det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesorgan skal årligt gennemføre en drøftelse af følgende personalepolitiske emner:
Ny løndannelse, jf. pkt. 3 Socialt kapitel, jf. pkt. 26
Kompetenceudvikling, jf. pkt. 25
Det øverste medindflydelse- og medbestemmelsesorgan kan endvidere i drøftelsen inddrage øvrige emner, for eksempel med udgangspunkt i følgende aftaler:
Rammeaftale om seniorpolitik, jf. pkt. 23 Rammeaftale om tele- og hjemmearbejde, jf. pkt. 18 Aftale om resultatløn, jf. pkt. 5
Der henvises endvidere til Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne.
Kapitel 3. Ikrafttræden og opsigelse
§ 23. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1
Overenskomsten har – hvor intet andet er nævnt – virkning fra den 1. april 2002.
Stk. 2
Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den
31. marts 2005. Opsigelse skal ske skriftligt.
Stk. 3
Indtil der indgås en ny overenskomst, fastsættes lønnen efter de Aftaler om lønninger for kommunalt ansatte, der gælder på den dag, til hvilken overenskomsten bliver op-
sagt.
København, den 13. november 2002
For KL
Xxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxx
For
Dansk Formands Forening Xxx Xxxxx-Nielsen
For
Forbundet af Offentligt Ansatte Xxxxxx Xxxxxxxxxx
Xxxx Xxxxxx
Protokollat nr. 1 – Pensionsselskaber
De i overenskomstens § 9 nævnte pensionsordninger oprettes efter nedenstående ret- ningslinier.
1) For ansatte oprettes en pensionsordning i Kommunernes Pensionsforsikring (KP’s restordning) og pensionsbidrag indbetales hertil, medmindre pensionsordning op- rettes efter pkt. 2) eller allerede er oprettet efter pkt. 3).
2) Pensionsordning for ansatte, som overfor kommunen skriftligt tilkendegiver at være medlem af Forbundet af Offentligt Ansatte oprettes i PENSAM-LIV, og pensions- bidraget indbetales hertil, medmindre pensionsordning allerede er oprettet efter pkt. 3).
3) Uanset stk. 1) og 2) fortsætter indbetaling til allerede etablerede pensionsordninger til det selskab (KP eller PENSAM-LIV) hvor ordningen er etableret.
4) I forbindelse med etablering af pensionsordningen for den enkelte medarbejder skal det afklares, i hvilket selskab (KP eller PENSAM-LIV) ordningen skal oprettes.
Indbetaling til det valgte selskab fortsætter så længe medarbejderen er beskæftiget inden for overenskomstens område, uanset om den pågældende skifter stilling.
KP og PENSAM-LIV udsender materiale til anvendelse ved etablering af pensionsord- ninger.
Pensionsregulativer kan rekvireres hos selskaberne eller de enkelte organisationer.
København, den 13. november 2002
For KL
Xxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxx
For
Dansk Formands Forening Xxx Xxxxx-Nielsen
For
Forbundet af Offentligt Ansatte Xxxxxx Xxxxxxxxxx
Xxxx Xxxxxx
Bilag 1. Eksempler på funktionsløn
Eksempler på elementer, der kan indgå ved fastsættelse af funktionsløn:
• maskinparkens størrelse
• ansvar for vintervedligeholdelse
• vedligeholdelse af maskinpark
• bredde i opgaverne/forskellige arbejdssteder
• selvstændig og fleksibel opgavevaretagelse
• budget- og regnskabsansvar
• ledelseskompetence/organisatorisk placering
• personaleansvar, herunder sikkerhed/uddannelse
• arbejdsplanlægning, etablering af selvstyrende grupper mv.
• oplærings- og instruktionsfunktioner
• kompetence til indkøb og overfor entreprenører
• kompetence til at foretage tilsyn og sagsbehandling.
Eksemplerne er ikke udtømmende, idet andre objektive kriterier, som de lokale parter er enige om, også kan lægges til grund for udmøntning af funktionsløn. Ligesom det anbefales, at kriterierne for funktionsløn specificeres yderligere i den enkelte kommune.
Der kan med fordel indgås forhåndsaftaler, hvori kriterierne for funktionsløn er fast- lagt. Der vil så ikke skulle indgås konkret aftale hver gang en eller flere medarbejdere udfører opgaver, der er omfattet af forhåndsaftalen.
Bilag 2. Eksempler på kvalifikationsløn
Eksempler på elementer, der kan indgå ved fastsættelse af kvalifikationsløn:
• den for jobbet relevante efter- og videreuddannelse
• kompetencegivende (efter-)uddannelse, herunder kloakmestercertifikat
• erfaring fra tilsvarende arbejde
• erfaring i almindelighed
• ledelsesansvar
• specialviden, herunder anden faglig uddannelse
• lokalkendskab
• god formidler
• fleksibilitet
• engagement
• kreativitet
• samarbejdsevne- og vilje
Eksemplerne er ikke udtømmende, idet andre kriterier, som de lokale parter er enige om, også kan lægges til grund forudmøntning af kvalifikationsløn, og det anbefales, at kriterierne for kvalifikationsløn specificeres i den enkelte kommune.
Der kan med fordel indgås forhåndsaftaler, hvori kriterierne for kvalifikationsløn er fastlagt. Der vil så ikke skulle indgås konkret aftale hver gang en eller flere medarbej- dere erhverver kvalifikationer, der er omfattet af forhåndsaftalen.
Aftale for tjenestemandsansatte arbejdsfor- mænd, vejformænd, faglærte gartnerformænd m.fl.
KL
Dansk Formands Forening Forbundet af Offentligt Ansatte
I tilknytning til fornyelse pr. 1. april 2002 af overenskomst mellem Kommunernes Landsforening, Dansk Formands Forening og Forbundet af Offentligt Ansatte for arbejdsformænd, vejformænd, faglærte gartnerformænd m.fl. er der mellem parterne enighed om, at der af vedkommende kommunalbestyrelse kan træffes beslutning om, at arbejdsformænd, vejformænd, faglærte gartnerformænd m.fl. ansættes i tjenestemandsstillinger.
Med de begrænsninger, der følger af tjenestemands- og pensionsregulativer mv. finder overenskomstens bestemmelser anvendelse for tjenestemandsansatte arbejdsformænd, vejformænd, faglærte gartnerformænd m.fl.
Aftalen har virkning fra den 1. april 2002 og kan opsiges efter overenskomstens opsigelsesbestemmelser.
København, den 8. november 2002
For KL
Xxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxx
For
Dansk Formands Forening Xxx Xxxxx-Nielsen
For
Forbundet af Offentligt Ansatte Xxxxxx Xxxxxxxxxx
Xxxx Xxxxxx