Flerårsaftale for kriminalforsorgen for 2008 – 2011
Dato: 29. februar 2008 Kontor: Administrationsafde-
lingen
Sagsnr.: 2007-0259-0024 Dok.: TFO40174
Flerårsaftale for kriminalforsorgen for 2008 – 2011
Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om en ny fireårig aftale for kriminalforsorgen.
Xxxxxx indsættelse af dømte og en sikker og effektiv strafafsoning skal kombineres med gode muligheder for misbrugsbehandling, uddannelse og gradvis udslusning, så færrest mulige begår ny kriminalitet. De ansatte skal have gode og sikre arbejdsforhold, og de bygnings- og sikkerheds- mæssige rammer skal være i orden.
Flerårsaftalen 2004-2007 indebar en markant styrkelse af kriminalforsor- gens bevillinger. Udgangspunktet for arbejdet i de kommende fire år er derfor gunstigt. Venterkøen er afviklet, belægget i fængsler og arresthuse er normaliseret, og der er balance mellem den forventede tilgang af straf og den nuværende afsoningskapacitet på ca. 4.150 pladser. Der er indført behandlingsgaranti for stofmisbrugere i fængslerne, og kriminalforsorgen driver nu i alt 45 forskellige behandlingstilbud rundt omkring i landet. Sikkerheden i fængsler og arresthuse er skærpet, det er besluttet at opføre et nyt lukket fængsel med mindst 250 pladser på Falster, og der er gen- nemført effektiviseringer for 40 mio. kr. årligt.
Parterne er enige om at videreføre styrkelsen af kriminalforsorgen og at iværksætte en række nye initiativer. I alt tilføres kriminalforsorgen 1.271,6 mio. kr. i perioden fra 2008 til 2011, heraf 206,6 mio. kr. til nye initiativer. Endvidere frigøres og omprioriteres 102,1 mio. kr. Der inve- steres i aftaleperioden 200 mio. kr. i bygningsforbedringer og ny tekno- logi mv.
Kriminalforsorgens bevillinger 2008-2011
Mio. kr. | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 |
Driftsbevilling | 2.549,6 | 2.579,5 | 2.581,0 | 2.584,5 |
Anm.: Af den samlede bevilling til kriminalforsorgen i 2008-2011 er 15,7 mio. kr. i 2008 og 19,7 mio. kr. årligt i 2009-2011 finansieret i forbindelse med aftale om udmøntning af satspuljen for 2008. Satspuljebevillingen anvendes til et screeningsprojekt for psykisk syge og til videreførelse af Familiehuset Engelsborg mv.
Der udarbejdes en plan for den konkrete udmøntning af initiativerne i flerårsaftalen, jf. nedenfor. Udmøntningsplanen forelægges forligsparti- erne til godkendelse.
Xxxxxxxxxxxxxx 00
1216 København K.
Telefon 0000 0000
Telefax 3393 3510
xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xx@xx.xx
Bedre uddannelse og arbejdsmiljø
Uddannelse og rekruttering af personale
Den nuværende grunduddannelse, som er ca. 10 år gammel, matcher ikke i tilstrækkelig grad de krav, som stilles til arbejdet i fængslerne i dag, og kriminalforsorgens muligheder for at rekruttere og fastholde fængsels- funktionærer skal forbedres. Af hensyn til arbejdsmiljøet er der bl.a. be- hov for at forbedre de dele af uddannelsen, som skal sikre, at nyansatte har den nødvendige psykiske robusthed, evner for konfliktløsning og samarbejde samt multikulturel forståelse. Uddannelsen bør også i højere grad åbnes op over for det øvrige uddannelsessystem, så faglig merit til og fra andre relevante uddannelser kan optjenes og overføres, og mulig- hederne for praktikvejleder- og kollegastøtteordninger bør udnyttes fuldt ud. Endelig bør det sikres, at ansatte, der arbejder med særligt krævende indsatte, får den nødvendige kompetenceudvikling for at modvirke psy- kisk nedslidning.
God ledelse på alle niveauer er centralt for både et godt arbejdsmiljø og en effektiv rekruttering. Kriminalforsorgens lederuddannelser, som er langt mindre omfattende end f.eks. politiets, bør derfor også styrkes.
Der afsættes 3 mio. kr. i 2008, 27 mio. kr. i 2009, 30 mio. kr. i 2010 og 15 mio. kr. i årene herefter til gennemførelse af en reform af grundud- dannelsen, der bl.a. skal omfatte nye ansættelsesprocedurer, ændring af undervisningsforløbene, en ny model for styring og opfølgning i forhold til nyansatte og 8 ugers yderligere grunduddannelse og indledende skole- forløb på 20 uger.
Der afsættes endvidere 4 mio. kr. i 2008 og 5 mio. kr. årligt herefter til opprioritering af lederuddannelsen på alle niveauer og kompetenceudvik- ling i håndtering af særligt krævende indsatte, så de ansatte kan fastholde og udvikle et tilstrækkeligt fagligt niveau.
I alt afsættes 94 mio. kr. i aftaleperioden.
Forebyggelse af nedslidning og nedbringelse af sygefravær Kriminalforsorgens medarbejdere skal på den ene side varetage kontrol og sikkerhedsopgaver og på den anden side støtte og motivere de indsatte til en kriminalitetsfri tilværelse. Det stiller høje krav til personalet, som er særligt udsatte for fysisk og psykisk nedslidning. Der er behov for en ekstra indsats, som sætter ind på flere fronter for at styrke arbejdsmiljøet og nedbringe sygefraværet. Der afsættes derfor:
• 29 mio. kr. i perioden til reduktion af alenearbejde på udsatte steder og øget brug af supervision. Bevillingen afsættes med 7 mio. kr. år- ligt i 2008-10 og 8 mio. kr. årligt herefter.
• 7 mio. kr. i perioden til oprettelse og drift af en central HR-enhed, der skal forstærke og koordinere indsatsen på sygefraværsområdet og øge personalesikkerheden. Bevillingen afsættes med 1 mio. kr. i 2008 sti- gende til 2 mio. kr. årligt i 2009-2011.
I alt afsættes 36 mio. kr. i aftaleperioden.
Styrket sikkerhed
Efterretningssystem og overfaldsalarmer
Med indførelsen af nul tolerance over for narko i fængsler og arresthuse er bl.a. den fysiske sikkerhed i fængsler og arresthuse skærpet ved op- sætning af net og hegn, metaldetektorer og bagagescannere. Hertil kom- mer lovinitiativer med kriminalisering af fangeflugt og administrative initiativer i form af yderligere sektionering af fængselsafdelinger, kon- vertering af åbne fængselspladser til halvlukkede pladser og skærpede afsoningsvilkår for negativt stærke indsatte. På trods af et øget antal af- sonere, er antallet af undvigelser, udgangsmisbrug og overgreb mod per- sonalet således væsentligt reduceret i de senere år.
Der er imidlertid behov for fortsat fokus på personalets sikkerhed, så den positive udvikling i retning af færre tilfælde af vold og trusler mod per- sonalet kan fastholdes og forstærkes. En effektiv og retvisende vurdering af indsatte, som udgør en særlig risiko for personalet eller i relation til undvigelse, er i den forbindelse helt centralt.
Der afsættes derfor 3,1 mio. kr. i 2008, 2,2 mio. kr. i 2009 og 2,7 mio. kr. i årene herefter til anskaffelse og drift af et it-understøttet underretnings- system til indsamling og strukturering af oplysninger, som vil kunne an- vendes til at underbygge risikovurderinger på bestemte gruppe af indsat- te, forebygge kriminalitet og forhindre undvigelser og andre alvorlige episoder i fængslerne. Selve investeringen i systemet udgør 4,5 mio. kr.
For at kunne opretholde et højt sikkerhedsniveau er det desuden helt cen- tralt, at personalet råder over moderne og effektivt alarmudstyr i tilfælde af overfald og optøjer mv. Et optimalt alarmsystem med såkaldt ægte lo- kation, dvs. nøjagtig angivelse af alarm i bygninger med krypterede sig- naler, findes i dag kun i dele af kriminalforsorgen.
Der afsættes derfor 5,4 mio. kr. i 2008, 10,5 mio. kr. i 2009, 10,3 mio. kr. i 2010 og 10,0 mio. kr. i årene herefter til anskaffelse og drift af nye per- sonoverfaldsalarmer. Selve investeringen i personoverfaldssystemet ud- gør 35,4 mio. kr.
I alt afsættes 46,9 mio. kr. i aftaleperioden.
Særligt sikrede arrestpladser i Nyborg Statsfængsel
Kriminalforsorgen har i de seneste år fået nye kategorier af indsatte så- som krigsforbrydere, terrordømte og andre særligt belastede kriminelle. Kriminalforsorgen har tilsvarende oplevet en stigning i banderelateret kriminalitet og særligt personfarlige og undvigelsestruede indsatte. For at forhindre undvigelser, og for at sikre orden og konsekvens i fængslerne, er det nødvendigt, at særligt farlige eller negativt styrende arrestanter og indsatte kan anbringes i særlige i afdelinger med et højt sikkerhedsniveau og udvidet bemanding.
Der er i de senere år taget en række initiativer i kriminalforsorgen med henblik på, at sådanne grupper af arrestanter og indsatte kan udskilles og anbringes i mindre, særligt bevogtede enheder – herunder i den særligt sikrede afdeling i Statsfængslet Østjylland og i Politigårdens Fængsel.
Det er imidlertid helt centralt for både politiet og kriminalforsorgen, at denne mulighed for at adskille og sektionere visse arrestanter og indsatte under skærpet bevogtning er til rådighed over hele landet.
Der afsættes derfor 1,1 mio. kr. i 2008 og 5,8 mio. kr. i årene herefter til etablering (forrentning og afskrivning) og drift af 12 særligt sikrede ar- restpladser i Nyborg Statsfængsel samt yderligere sektionering af eksiste- rende afdelinger. Udgifterne til selve etableringen af pladserne udgør 19,6 mio. kr.
I alt afsættes 18,5 mio. kr. i aftaleperioden.
Bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering
Efter straffuldbyrdelsesloven og De Europæiske Fængselsregler har ind- satte ret til at deltage i gudstjenester med en præst eller lignende fra eget trossamfund.
Både præster i Folkekirken og forkyndere fra andre trossamfund spiller således en vigtig rolle i fængselslivet, der for mange indsatte er forbundet med usikkerhed og psykiske belastninger. Det er imidlertid helt afgøren- de, at trosdyrkelse og forkyndelse i fængslerne foregår på en sådan måde, at forkyndelsen bidrager til at modvirke enhver form for ekstremisme og radikalisering, og at fængslernes ledelse har mulighed for at kontrollere dette.
Imamer, der virker i fængslerne, skal derfor underkastes en grundig god- kendelsesprocedure, som sikrer de nødvendige danskfærdigheder, kend- skab til kriminalforsorgen og viden om og indsigt i danske samfundsfor- hold. Vedkommendes holdninger til kriminalforsorgens arbejde skal vur- deres, og der skal foretages en egentlig sikkerhedsvurdering i hvert en- kelt tilfælde.
Gejstlige handlinger og prædiken skal foregå på dansk. Kun hvor helt særlige hensyn tilsiger det, bl.a. i Ellebæk (Center Sandholm) og Køben- havns Fængsler, hvor mange indsatte ikke taler dansk, kan gejstlige handlinger foregå på andre sprog. Det samme gælder bønner, som ifølge Islam skal afsiges på arabisk. Personalet i fængslet skal have mulighed for at følge med i alle gejstlige handlinger og eventuelt optage disse, hvis det skønnes nødvendigt – f.eks. med henblik på oversættelse.
Der afsættes 1,5 mio. kr. årligt i 2008 og 2009 og 2 mio. kr. årligt i årene herefter til særlige godkendelsesprocedurer for Imamer og andre forkyn- dere samt skærpet overvågning af religiøse handlinger i fængslerne.
I alt afsættes 7 mio. kr. i aftaleperioden.
Uddannelse, udslusning og behandling
Uddannelse og udslusning af indsatte
Kriminalforsorgens hovedopgave er at medvirke til at begrænse krimina- litet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene idømmer, med den nød- vendige kontrol og sikkerhed, og samtidig støtte og motivere de dømte til gennem personlig og social udvikling at leve en kriminalitetsfri tilværel- se.
For at begge led i hovedopgaven kan opfyldes effektivt, er det nødven- digt, at de indsatte kan tilbydes relevant uddannelse under afsoningen, og at der allerede tidligt i forløbet kan etableres et smidigt og velfungerende samarbejde med den indsattes hjemkommune, så et sammenhængende uddannelses- og udslusningsforløb kan planlægges uden risiko for, at det efterfølgende må afbrydes som følge af praktiske forhindringer og øko- nomiske eller administrative barrierer.
Internetbaseret undervisning i fængslerne er i dag kun muligt i begrænset omfang af sikkerhedsmæssige årsager. Dette lægger en række begræns- ninger på kriminalforsorgens muligheder for at modernisere undervisnin- gen i fængslerne og i højere grad benytte sig af fjernundervisning og e- læring, som den indsatte kan fortsætte efter afsoningsforløbet.
Der bør derfor etableres et system til netbaseret undervisning i fængsler- ne, som fuldt ud tager højde for de særlige sikkerhedsforhold, som er nødvendige i fængslerne, herunder bl.a. at der kun gives adgang til ud- valgte og kontrollerede hjemmesider på Internettet. Et sådant system vil gøre det muligt for indsatte, der ikke har mulighed for frigang til uddan- nelse uden for fængslet, at påbegynde uddannelse som fjernundervisning under afsoningen. Al anvendelse af de sikrede PC-netværk skal logges, og loggen skal både kunne kontrolleres stikprøvevis og ved mistanke om misbrug.
I fortsættelse af det igangværende pilotprojekt ”God løsladelse”, som forventes at komme med anbefalinger på gode samarbejdsmetoder og ideer ultimo 2008, vil kriminalforsorgen desuden iværksætte et udred- ningsarbejde, som på grundlag heraf, og med inddragelse af alle relevan- te aktører, skal kortlægge de væsentligste barrierer i det nuværende sam- arbejde med kommunerne og komme med forslag til, hvordan de kan fjernes.
Endelig vil kriminalforsorgen tage de initiativer, der er nødvendige for at sikre, at reglerne for uddannelses- og beskæftigelsesvederlag til indsatte er indrettet således, at de ikke unødigt modvirker indsattes valg af ud- dannelse frem for beskæftigelse.
Der afsættes 6,1 mio. kr. i 2009, 8,9 mio. kr. i 2010 og 13,7 mio. kr. i årene herefter til etablering og drift af særligt sikrede PC- undervisningsnetværk i kriminalforsorgens institutioner. Selve investe- ringen i systemet udgør 15,1 mio. kr.
I alt afsættes 28,7 mio. kr. i aftaleperioden.
Bedre dokumentation og evaluering af behandlingsindsatsen
Antallet af forskellige behandlingsprogrammer i kriminalforsorgen er i de senere år udvidet ganske betragteligt, herunder ikke mindst som led i indførelsen af behandlingsgarantien for stofmisbrugere i fængslerne. Som følge heraf er behovet for en effektiv, central dokumentation og evalue- ring af de enkelte programmer tilsvarende vokset.
Der afsættes derfor 1 mio. kr. i 2009 og 2 mio. kr. årligt herefter til opret- telse og drift af en central dokumentations- og evalueringsenhed, som ved systematisk brug af bl.a. effektmålinger skal sikre, at ressourcerne på behandlingsområdet anvendes der, hvor de gør mest gavn.
I alt afsættes 5 mio. kr. i aftaleperioden.
Tidssvarende bygninger og ny teknologi
Bygningsforbedringer
Med opførelsen af det nye fængsel i Østjylland og det kommende fæng- sel på Falster er der taget afgørende skridt i retning af en grundlæggende fornyelse af de lukkede fængsler. Der er imidlertid behov for en ekstra indsats for at sikre, at også den øvrige del af kriminalforsorgens bygnin- ger er i en god og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.
Der afsættes 0,6 mio. kr. i 2008 stigende til 4,1 mio. kr. årligt fra 2011 (i alt 9,5 mio. kr.) til afskrivninger og renteudgifter af en samlet investering på 80 mio. kr. til større renoveringsarbejder over de næste 4 år i bl.a. Ve- stre Fængsel, Statsfængslet i Nyborg, Anstalten ved Herstedvester, de åbne fængsler og arresthussektoren, herunder også renovering af under- visningslokaler. Hertil kommer 1,7 mio. kr. årligt fra 2009 (i alt 5,1 mio. kr.), som bl.a. skal sikre, at kvindelige afsonere på Anstalten ved Her- stedvester kan tilbydes beskæftigelses- og fritidsaktiviteter adskilt fra mændene og mere samvær med børn og børnebørn, herunder ved byg- ningsmæssige forbedringer for i alt 16 mio. kr.
I alt afsættes 14,6 mio. kr. i aftaleperioden til bl.a. afskrivninger og ren- teudgifter af en samlet investering på 96 mio. kr. i perioden.
IT-modernisering
Med udviklingen af de nye IT-systemer til politiet og domstolene, der bl.a. sker som led i politi- og domstolsreformen, skabes der mulighed for, at udvekslingen af oplysninger og data som led i straffesagsbehandlingen fremover i højere grad kan ske digitalt.
For at etablere den nødvendige adgang til kriminalforsorgens IT- systemer i den forbindelse, og for at videreudvikle kriminalforsorgen som en moderne arbejdsplads, investeres der i aftaleperioden i alt 29,2 mio. kr. i udvikling af bl.a. bedre integration og ekstern adgang til krimi- nalforsorgens IT-systemer.
Der afsættes 0,9 mio. kr. i 2008 stigende til 12,2 mio. kr. i 2011.
I alt afsættes 27 mio. kr. i aftaleperioden til navnlig afskrivninger og ren- teudgifter af en samlet investering på 29,2 mio. kr. i perioden.
Øvrige tiltag
Strengere straffe for ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offent- lige steder
Straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentlige ste- der foreslås skærpet. Strafskærpelserne forventes at medføre en forøgelse af strafmassen, når de er slået fuldt igennem. Med den nuværende be- lægssituation i kriminalforsorgen kan forøgelsen rummes inden for den eksisterende kapacitet. Kriminalforsorgen følger løbende belægsud- viklingen, og Rigsadvokaten vil følge effekten af strafskærpelserne.
Styrket ledelse og juridisk sagsbehandling i arresthusene
Der afsættes 2,5 mio. kr. i 2008 stigende til 4,5 mio. kr. årligt fra 2010 til gennemførelse af en ledelses- og sagsbehandlingsreform i arresthussekto- ren, som bl.a. vil indebære, at landets 36 arresthuse indtil videre inddeles i 3 områder, der hver især ledes af en juridisk uddannet arrestinspektør, som får det øverste lokale ledelsesansvar for bl.a. behandlingen af klient- og personalesager og gennemførelsen af mål- og resultatkrav mv.
I alt afsættes 14,5 mio. kr. i aftaleperioden.
Flere afsoningspladser i Grønland
Der afsættes 3,5 mio. kr. årligt fra 2009 til oprettelse og drift af yderlige- re 10 afsoningspladser i Sisimiut, så der kan sikres den nødvendige ba- lance mellem den voksende tilgang af straf og det samlede antal afso- ningspladser i Grønland.
Der afsættes herudover 6 mio. kr. i 2008 til fortsat afvikling af venter- køen i Grønland ved forlængelse af driften af den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq med yderligere 4 måneder.
I alt afsættes 16,5 mio. kr. i aftaleperioden.
Finansiering af kriminalforsorgens flerårsaftale
Parterne er enige om følgende finansiering af flerårsaftalen:
Effektivisering af indkøb i selvejende institutioner (2. fase)
Den 1. januar 2008 er der trådt indkøbsaftaler i kraft i anden fase af sta- tens indkøbsprogram på områderne telefoni, hjemmearbejdspladser, da- takommunikation, servere, storage (datalagring) og PC’er. Parterne er enige om, at de selvejende institutioner omfattes af anden fase af statens indkøbsprogram. Dermed frigøres 378 mio. kr. i 2008-2011.
Oprettelse af administrative fællesskaber for ungdomsuddannelses- institutioner
Der er enighed om at etablere administrative fællesskaber på ungdoms- uddannelserne (de almene gymnasier, erhvervsskolerne, social- og sund- hedsskolerne og voksenuddannelsescentrene). Oprettelsen af administra- tive fællesskaber medfører en budgetforbedring på 437 mio. kr. over pe- rioden 2008-2011.
Afskaffelse af tilskud til almennyttige foreninger
Parterne er enige om at afskaffe et tilskud til almennyttige foreninger og institutioner. Nedlæggelsen medfører en budgetforbedring på 15 mio. kr. årligt. Dette skal ses i sammenhæng med, at de økonomiske forhold for foreninger mv. de seneste år er forbedret med indførelsen af delvis kom- pensation for købsmoms og fordobling af skattefradrag for gaver til vel- gørende foreninger. I alt frigøres 60 mio. kr. i aftaleperioden.
Effektivisering af indkøb i staten (2. fase)
Parterne er enige om, at der medgår en andel af provenuet fra 2. fase af statens indkøbsprogram svarende til 397 mio. kr. i 2008-2011 til finansie- ring af flerårsaftalen.
Sygeberedskab, fælles administration og udvidelse af fodlænkeordningen Der gennemføres effektiviseringer i kriminalforsorgen ved omlægninger i sygeberedskabet og sammenlægning af administrative fællesfunktioner. Muligheden for afsoning med elektronisk fodlænke foreslås udvidet, så ordningen fra 1. juli 2008 omfatter alle domme, der afsiges med en straf på op til 3 måneder, uanset den dømtes alder. I alt frigøres 46,1 mio. kr. i aftaleperioden.
Frasalg af ejendom og udnyttelse af udisponerede midler
Der frasælges en række grunde og bygninger i kriminalforsorgen, hvilket forventes at indbringe op til 115 mio. kr. Herved spares omkostninger på 6,5 mio. kr. årligt faldende til ca. 2 mio. kr. årligt over 50 år. Herudover anvendes fra 2010 hidtil udisponerede midler på 15 mio. kr. årligt. I alt frigøres 56 mio. kr. i aftaleperioden.
Øvrigt
Forligsområdet vil være omfattet af generelle tekniske korrektioner og generelle tværgående effektiviseringsinitiativer i forbindelse med finans- lovsprocesser mv.