Aros ID-Sikring
Aros ID-Sikring
Dokument med oplysninger om forsikringsproduktet
Selskab: Aros Forsikring Danmark
FT-nr.: 50253
Produkt: Aros ID-Sikring P02-02-IDS
Her kan du læse en kort og ufuldstændig beskrivelse af Aros ID-Sikring. Vælger du at oprette forsikringen, er det vores nyeste forsikringsbetingelser, din police og vores til enhver tid gældende vedtægter, der udgør aftalen mellem os.
Hvilken form for forsikring er der tale om?
Aros ID-Sikring er en udvidelse af din indboforsikring. Forsikringen hjælper dig og din familie med at forebygge, opdage og begrænse identitetstyveri, fx hvis en kriminel får fat på dine personlige oplysninger og opretter låne- eller abonnementsaftaler i dit navn.
Hvad dækker den?
Generelt
Forsikringen dækker den samme personkreds, som er omfattet af indboforsikringen.
Identitetstyveri
Forsikringen hjælper dig, hvis du har været udsat for identitetstyveri, hvor din identitet eller identifikationspapirer er blevet stjålet og/eller misbrugt.
Forebyggelse
Forsikringen indeholder en 24-timers telefonservice, som rådgiver om, hvordan du forebygger identitetstyveri.
Opdagelse
Forsikringen hjælper med at opdage mulig svindel, herunder skabe overblik over økonomiske uregelmæssigheder og betalingsanmærk- ninger hos bl.a. RKI.
Begrænsning
Forsikringen hjælper med at iværksætte tiltag for at begrænse konse- kvenserne af identitetyveri, herunder forebygge økonomiske tab og gøre indsigelse overfor eventuelle kreditorer mv.
Juridisk bistand
Hvis du ikke på egen hånd kan afvise uberettigede pengekrav og betalingsanmærkninger fra kreditorer, dækker vi udgiften til juridisk bistand.
Hvad dækker den ikke?
Generelt
Forsikringen dækker ikke, hvis identitetstyveri er begået af personer, som er omfattet af indboforsikringen og dermed Aros ID-Sikring.
Identitetstyveri
• Forsikringen dækker ikke omkostninger til fx nye betalingskort, ID-papirer, gebyrer og lign.
• Forsikringen dækker ikke økonomiske tab, som fx tyveri fra bankkonto ved brug af stjålne kontooplysninger.
• Forsikringen dækker ikke, hvis identitetstyveriet kan relateres til dit arbejde.
• Forsikringen dækker ikke, hvis du er part i en retssag mod kreditorer.
Er der nogen begrænsninger i dækningen?
Juridisk bistand
Vi dækker kun, når dette er aftalt med os og med maksimalt 25.000 kr. ekskl. moms.
Hvor er jeg dækket?
Forsikringen dækker i Danmark.
Hvilke forpligtelser har jeg?
• Du skal give os korrekte oplysninger, når du opretter forsikrin- gen.
• Du skal betale til tiden.
• Du skal kontakte os, hvis oplysningerne i policen er forkerte eller ændrer sig.
• Du skal straks anmelde ethvert identitetstyveri til os og politiet, dog varetages Aros ID-Sikring af vores samarbejdspartner, Affinion International.
• Du skal fremskaffe oplysninger og dokumenter, der kan have betydning for sagen.
Hvornår og hvordan betaler jeg?
Du skal betale forsikringen, når den træder i kraft. Du kan betale forsikringen pr. måned, halvår eller år via indbetalingskort eller Betalingsservice. Vælger du at betale forsikringen månedligt eller halvårligt lægges 3 % til prisen for forsikringen.
Hvornår starter og slutter dækningen?
Forsikringen starter den dag, vi aftaler og løber et år ad gangen. Den fornyes automatisk, indtil enten du eller vi opsiger forsikringen.
Hvordan opsiger jeg aftalen?
Aros ID-Sikring er en udvidelse af din indboforsikring. Du kan derfor ikke opsige Aros ID-Sikring særskilt. Ophører indboforsikringen, bortfalder Aros ID-Sikring automatisk.