L’EASY Betalingssikring
L’EASY Betalingssikring
Dokument med oplysninger om forsikringsproduktet - med dækning ved ufrivillig arbejdsløshed, midlertidig uarbejdsdygtighed og dødsfald
Selskab: AmTrust International Underwriters DAC Produkt: Betalingssikring
Denne forsikring er udviklet af AmTrust International Underwriters DAC i Irland (registreringsnummer: 169384). Dette dokument skal kun betragtes som en sammenfatning af det, som forsikringen dækker, for at hjælpe dig med at træffe en velbegrundet beslutning. Du kan finde yderligere oplysninger om, hvad forsikringen omfatter, i før- og efterkøbsoplysningerne og de fulde oplysninger i forsikringsbetingelserne. Du bedes læse dette faktablad, så du forstår, hvad forsikringen dækker og ikke dækker, samt nogle vigtige forudsætninger for forsikringens gyldighed.
Hvilken form for forsikring er der tale om?
Betalingssikring dækker betaling af din månedlige låneydelse til L’EASY A/S, hvis du bliver midlertidigt uarbejdsdygtig eller ufrivilligt arbejdsløs, og dækker desuden din restgæld til L’EASY A/S, hvis du afgår ved døden.
Hvad dækker den?
✓ Hvis du bliver ufrivillig arbejdsløs, dækker forsikringen din månedlige betaling til långiveren i maksimalt 12 måneder.
✓ Hvis du er midlertidigt sygemeldt dækker forsikringen din månedlige betaling til långiveren i maksimalt 12 måneder.
✓ Hvis du afgår ved døden på grund af sygdom eller ulykke, indfrier forsikringen din restgæld til långiveren.
Hvad dækker den ikke?
🗶 Arbejdsløshed som følge af midlertidig ansættelse eller sæsonarbejde.
🗶 Arbejdsløshed som følge af egen opsigelse.
🗶 Arbejdsløshed som følge af opsigelse, der skyldes forsikringstagerens forsømmelse af sit arbejde.
🗶 Hændelse, der er indtruffet på grund af medicinsk behandling, der ikke er medicinsk begrundet.
🗶 Sygdom som følge af alkohol- eller stofmisbrug.
🗶 Dødsfald som følge af anden årsag end sygdom eller ulykke.
Dødsfald som følge af sygdom eller tilskadekomst, som forsikrede havde, eller burde have haft kendskab til ved forsikringens etablering.
Er der nogen begrænsninger af dækningen?
! Det forsikrede beløb er maks. 300.000 DKK.
! Forsikringen dækker ikke hændelser, som var indtruffet og kendte inden forsikringens ikrafttrædelsesdato.
! Forsikringen dækker ikke de første 2 måneder af en periode med ufrivillig arbejdsløshed eller midlertidig
uarbejdsdygtighed.
Forsikringen dækker ikke, midlertidig uarbejdsdygtighed og ufrivillig arbejdsløshed, der er opstået i karensperioden, dvs. inden 3 måneder efter forsikringens startdato
Hvor er jeg dækket?
✓ Forsikringen dækker ved skader, der opstår i hele verden
Hvilke forpligtelser har jeg?
• Angiv altid korrekte oplysninger ved tegning af forsikringen.
• Du er forpligtet til at betale forsikringsgebyret. Ved manglende betaling af forsikringsgebyr gælder forsikringen ikke længere i henhold til forsikringsvilkårene.
• I tilfælde af skader skal anmeldelsen og den påkrævede dokumentation indsendes til ADIS hurtigst muligt.
• Angiv altid korrekte oplysninger i skadesanmeldelsen.
• Du er ansvarlig for betaling af ydelser på låneaftalen under behandlingen af en anmeldelse af en forsikringshændelse.
Hvornår og hvordan betaler jeg?
Forsikringsgebyret fremgår af dit forsikringsbevis og debiteres i overensstemmelse med de aftalte betalingstidspunkter.
Hvornår går dækningen fra og til?
Forsikringen gælder fra den dato, hvor långiver har registreret, at din betalingssikringsaftale gælder, dog tidligst samme dag, som lånet bevilges. Forsikringsperioden fremgår af din police og er enten den samme som låneaftalens varighed, dog maksimalt 5 år, uden fornyelse eller 1 måned, hvorefter forsikringen automatisk fornyes for 1 måned ad gangen. Forsikringen ophører automatisk, når låneaftalen med L’EASY A/S ophører, eller den dag du fylder 67 år, hvis forsikringspræmien ikke betales, eller der udbetales erstatning for kritisk sygdom eller dødsfald.
Hvordan opsiger jeg aftalen?
Ved tegning af forsikringen har du 30 dages fortrydelsesret fra og med forsikringens startdato. Efter udløbet af fortrydelsesretten har du mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til udløbet af en kalendermåned.
Dette er FORSIKRINGSBETINGELSER for Betalingssikring, der er en frivillig forsikring tilknyttet din låneaftale. Disse betingelser er gældende fra 1. april 2023 for:
Betalingssikring, forsikringstype 50-99 for låntagere hos L’easy A/S med forsikringsydelser ved ufrivillig arbejdsløshed, uarbejdsdygtighed og dødsfald.
1. Indledning
Forsikringsbetingelserne indeholder nærmere oplysninger om de forsikringsydelser, som forsikrede er berettiget til under ovennævnte forsikringsordning, såfremt forsikrede bliver ufrivillig arbejdsløs, uarbejdsdygtig eller afgår ved døden
I forsikringsbetingelserne er også beskrevet undtagelserne og begrænsningerne i forsikringsselskabets ansvar. Enkelte ord i forsikringsbetingelserne har en særlig betydning. Disse er forklaret under afsnit 3.
2. Etableringskriterier
Forsikringen kan omfatte en person, der har indgået låneaftale med långiver forudsat, at pågældende:
• er mindst 18 år men under 66 år,
• er indehaver af en låneaftale som angivet ovenfor, og
• er bosat i Danmark
Det forudsættes desuden, at pågældende:
• er fastansat som lønmodtager i Danmark i mere end 22 timer pr. uge.
• er indforstået med at arbejdsløshed, sygdom eller personskade, som forsikrede har, eller burde have haft kendskab til ved forsikringens etablering, ikke er dækket af forsikringen.
3. Definitioner Afskediget:
Forsikrede er uden arbejde som en direkte følge af arbejdsgivers opsigelse.
Ansat/arbejdstager:
Forsikrede, der er ansat mod betaling hos en enkeltperson eller i en organisation/selskab, er at anse som ansat/arbejdstager. Selvstændige erhvervsdrivende anses ikke for at være ansat/ arbejdstager.
Arbejdsløs, ufrivillig:
DK.D 008 / 1.0 / 2406171147
Forsikrede er uden arbejde som en direkte følge af arbejdsgivers opsigelse, er registreret som arbejdsløs ved et Jobcenter og er aktivt jobsøgende.
Uarbejdsdygtighed:
Medicinsk tilstand bekræftet af en læge og som forhindrer forsikrede i at udføre sit sædvanlige arbejde, et tilsvarende arbejde eller andet
arbejde, som forsikrede qua sin erfaring, uddannelse eller oplæring er kvalificeret til at udøve. Forsikrede skal være 100 % fraværende fra sådant arbejde som følge af sygdom eller ulykke.
FAL/Forsikringsaftaleloven:
Bekendtgørelse af Lov nr. 999 af 5. oktober 2006 om forsikringsaftaler.
Formidler:
L’easy A/S, Xxxxx Xxxxxxxxxxx 0-0, 0000 Xxxxxx X, xxx-nr. 21478008 er formidler af denne Betalingssikring i forbindelse med formidling af lån. L’easy A/S er under tilsyn af Finanstilsynet. Disse oplysninger kan kontrolleres på Finanstilsynets virksomhedsregister.
Forsikrede:
Forsikrede er en låntager der har en låneaftale med L’easy A/S og som har valgt at tegne en Betalingssikring via L’easy A/S. Forsikringstager:
Forsikringstager er L’easy A/S. AmTrust har indgået aftale med L’easy A/S om at dække låntagere på de vilkår, der fremgår af disse forsikringsbetingelser.
Forsikringens ophørsdato:
Datoen, hvor forsikringsdækningen ophører i overensstemmelse med afsnit 7 og 13 i disse forsikringsbetingelser.
Forsikringens startdato:
Den dato, hvor långiver har registreret betalingssikringen, og forsikringsselskabet har overtaget risikoen iht. Forsikringsaftalen. Forsikringsaftalen:
Aftale om Betalingssikring mellem L’easy A/S og forsikringsselskabet.
Forsikringsselskab:
AmTrust International Underwriters DAC, 6-8 College Green, Dublin 2, D02 VP48, Irland, som står under tilsyn af Central Bank of Ireland. Forsikringsselskabet repræsenteres i Norden af AmTrust Nordic AB, Xxxxxxxxxx 00, 000 00 Xxxxxxxxx, Xxxxxxx.
Forsikringsperioden:
Forsikringsperioden fremgår af dit forsikringsbevis og er enten den samme som låneaftalens varighed, dog maksimalt 5 år, uden
fornyelse eller 1 måned, hvorefter forsikringen automatisk fornyes for 1 måned ad gangen forudsat at forsikrede betaler forsikringsgebyret til långiver, indtil forsikringen ophører eller når ophørsdatoen (se afsnit. 7 og 13).
Hændelse:
Ufrivillig arbejdsløshed, uarbejdsdygtighed eller død.
Hændelsestidspunkt:
Den dag forsikrede bliver sygemeldt eller afgår ved døden. Mht. dækning for arbejdsløshed er hændelsestidspunktet den dato, hvor forsikrede modtager opsigelsesvarsel.
Karensperiode
Forsikringen har en karensperiode på 3 måneder, hvilket betyder at forsikringen ikke dækker, hvis du bliver arbejdsløs eller uarbejdsdygtig indenfor de første 3 måneder fra forsikringens startdato. For dødsfald er der ingen karensperiode.
Låneaftale:
Forsikredes låneaftale indgået med L’easy A/S.
Læge:
Læge autoriseret af Sundhedsstyrelsen.
Långiver:
L’easy A/S, Xxxxx Xxxxxxxxxxx 0-0, 0000 Xxxxxx X, xxx-xx. 21478008.
Långivers repræsentant og forsikringsadministrator:
ADIS A/S, Xxxxxxxxxx 0X, 0000 Xxxxxxxxx X, xxx-xx. 00000000, herefter kaldet ADIS.
Låntager:
Enkeltperson, som har indgået låneaftale med L’easy A/S og har tegnet Betalingssikring formidlet til låntager af L’easy A/S. Låntager kaldes herefter forsikrede.
Månedlig erstatning:
Erstatninger under Forsikringsbetingelsernes afsnit 4 og 5, modsvarer låneaftalens månedlige forfaldne låneydelse fra den dato, hvor forsikringen har meddelt, at forsikringsdækningen for den anmeldte hændelse indtræder.
Patologisk oprindelse:
Lidelse uden forbindelse med udefrakommende påvirkning.
Selvrisikoperiode
De første 2 måneder forsikrede er arbejdsløs eller uarbejdsdygtig, er en selvrisikoperiode. Forsikringen udbetaler derfor først erstatning fra og med måned 3 af perioden for arbejdsløshed eller uarbejdsdygtighed. For dødsfald er der ingen selvrisikoperiode.
Udestående restgæld:
Beløb svarende til restgælden på låneaftalen (på hændelsesdatoen) dog maksimalt DKK 300.000.
Ulykke
Kropsskade, der rammer sikrede ufrivilligt gennem en pludselig ydre hændelse, dvs. en ydre vold mod kroppen. Selvmord og selvmordsforsøg betragtes ikke som en ulykke.
4. Betingelser for erstatning ved ufrivillig arbejdsløshed Forsikringsselskabet erstatter den månedlige ydelse som beskrevet i afsnit 4.2, såfremt forsikrede er arbejdsløs og uden arbejde i mindst 2 sammenhængende måneder. Forsikringsselskabet erstatter fra og
med den 3. måned af arbejdsløshedsperioden. Forsikringsdækningen er kun gældende for personer, der har været fastansat (mere end 22 timer om ugen).
4.1 Forsikringsselskabet erstatter ingen ydelser for arbejdsløshed såfremt:
• forsikrede har arbejdet i en tidsbegrænset periode, herunder f.eks., men ikke begrænset til, alle former for
vikararbejde eller på et opgavespecifikt projekt uden nærmere tidsangivelse, som udløber. Dette ser vi dog bort fra, hvis
du har været beskæftiget hos den samme arbejdsgiver i en sammenhængende periode på mindst 24 måneder, og din kontrakt er blevet fornyet mindst to gange, og du ikke har haft grund til at tro, at kontrakten ikke ville blive fornyet igen,
• arbejdsløsheden skyldes forsikrede selv frivilligt har sagt sit job op,
• der forekommer regelmæssigt eller sæsonpræget arbejdsløshed indenfor forsikredes fag,
• arbejdsløsheden indtræffer direkte eller indirekte som følge af
forsikredes misligholdelse af ansættelseskontrakten,
• arbejdsløsheden skyldes, at forsikrede har deltaget i en ulovlig strejke, en lockout eller anden ulovlig handling,
• arbejdsløsheden indtræffer eller varsles inden 3 måneder efter forsikringens startdato (Karensperioden),
• forsikrede ikke var i fast arbejde (mere end 22 timer om ugen) sammenhængende i 3 måneder umiddelbart før forsikrede blev arbejdsløs, eller
• forsikrede er selvstændigt erhvervsdrivende, eller forsikrede ikke har lønnet arbejde.
Se desuden generelle og øvrige undtagelser under afsnit 9 og 11.
Forsikringsselskabet erstatter ingen ydelse for arbejdsløshed for eventuelle tidsrum, hvor forsikrede er ophørt med at arbejde før den effektive opsigelsesdato angivet af forsikredes arbejdsgiver eller for perioden fra det tidspunkt, hvor forsikrede mod vederlag er fratrådt sit arbejde og til udløbet af det aftalte/lovlige opsigelsesvarsel.
Såfremt forsikrede, efter at have vendt tilbage til lønnet arbejde, ikke bliver arbejdsløs på ny i løbet af de 12 efterfølgende måneder, har forsikrede ret til yderligere ydelser under denne forsikring, såfremt han/hun derefter bliver arbejdsløs på ny.
Hvis forsikrede vender tilbage til arbejde, men bliver arbejdsløs igen indenfor 12 måneder, vil det blive betragtet som én arbejdsløshedsperiode, hvor der samlet kan udbetales op til
12 ydelser, og udbetalingerne fortsætter umiddelbart efter at arbejdsforholdet er afsluttet. Har forsikrede selv opsagt sit job, dækker forsikringen ikke og udbetalingerne kan ikke genoptages for arbejdsløshedsperioden.
4.2 Erstatning ved ufrivillig arbejdsløshed Forsikringsselskabets erstatning sker som en månedlig betaling af forsikredes ydelse til långiver i maksimum 12
måneder. Forsikringsselskabet erstatter fra og med 3. måned af arbejdsløshedsperioden og for hver hele måned, hvor forsikrede er arbejdsløs, indtil det første af følgende forhold indtræffer:
• forsikrede vender tilbage til arbejde.
• låneaftalens restgæld er nedbragt til Kr. 0 (nul).
• forsikringens ophørsdato.
Erstatninger fra forsikringsselskabet udbetales til långiver.
DK.D 008 / 1.0 / 2406171147
5. Betingelser for erstatning ved midlertidig uarbejdsdygtighed Med de undtagelser, der er beskrevet under punkt 9-11, erstatter forsikringsselskabet ydelser som beskrevet under afsnit 5.1, såfremt forsikrede er fraværende fra sit normale arbejde som følge af midlertidig uarbejdsdygtighed. Forsikrede skal være fastansat i minimum 22 timer pr. uge på hændelsestidspunktet. Forsikrede
har ret til erstatning når forsikrede har været sygemeldt i mindst 2 sammenhængende måneder. Dette betyder, at forsikringsselskabet erstatter fra og med 3. måned af sygdomsperioden. Erstatningen
er betinget af, at der fremlægges lægeudtalelse, hvor forsikredes diagnose fremgår. Forsikrede skal være under behandling af læge så længe uarbejdsdygtigheden varer. Forsikrede har kun ret til erstatning, såfremt sygemeldingen skyldes sygdom, som har givet symptomer tidligst 3 måneder efter forsikringens startdato (Karensperiode).
Forsikringsselskabet kan kræve, at forsikrede underlægges en vurdering af en uafhængig læge, der tager stilling til, om forsikrede er at betragte som uarbejdsdygtig i henhold til denne forsikringsdækning. Tidligere færdigbehandlede sygdomme er kun dækket, hvis forsikrede har været raskmeldt og symptomfri i mindst 12 efterfølgende måneder.
Såfremt forsikrede, efter at have vendt tilbage til lønnet arbejde, ikke bliver uarbejdsdygtig på ny i løbet af de 12 efterfølgende måneder, har forsikrede ret til yderligere ydelser under denne forsikring, såfremt han/hun derefter bliver uarbejdsdygtig på ny.
5.1 Erstatning ved midlertidig uarbejdsdygtighed Forsikringsselskabets erstatning sker som en månedlig betaling af forsikredes ydelse til långiver i maksimum 12
måneder. Forsikringsselskabet erstatter fra og med 3. måned af uarbejdsdygtighedsperioden og for hver hele måned, hvor forsikrede er uarbejdsdygtig, indtil det første af følgende forhold indtræffer:
• forsikrede starter helt eller delvis på arbejde igen efter raskmelding.
• låneaftalens restgæld er nedbragt til Kr. 0 (nul).
• forsikringens ophørsdato.
Erstatninger fra forsikringsselskabet udbetales til långiver.
6. Betingelser for erstatning ved dødsfald på grund af sygdom eller ulykke
Med de undtagelser, der er beskrevet under afsnit 6.1 og 9-11, erstatter forsikringsselskabet udestående restgæld på datoen for dødsfaldet, dog maksimalt DKK 300.000, såfremt forsikrede dør i forsikringsperioden. Restgælden på datoen for dødsfaldet beregnes i henhold til den oprindelige tilbagebetalingsplan. Forsikringsdæk-
ningen omfatter ikke ydelser, morarenter, forsikringsgebyrer, m.v., der i henhold til låneaftalen skulle have været betalt inden.
Erstatninger fra forsikringsselskabet udbetales til långiver.
6.1 Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke dødsfald som følge af:
- anden årsag end sygdom eller ulykke, eller
- sygdom eller tilskadekomst, som forsikrede havde, eller burde have haft kendskab til ved forsikringens etablering.
7. Forsikringens varighed
Forsikringens startdato er den dato långiver har registreret betalingssikringen, og forsikringsselskabet har overtaget risikoen i henhold til forsikringsaftalen, men kun indenfor den forsikringsperiode, der er angivet på forsikredes låneaftale. Forsikringen ophører, når det første af følgende forhold indtræffer:
• forsikredes 67-års fødselsdag, eller ved tidligere tvungen eller frivillig pensionering. Forsikrede har pligt til give varsel til forsikringsselskabet om pensionering, selv om låneaftalen med L’easy A/S løber videre.
• datoen for forsikredes død.
• datoen for forsikringsaftalens ophør.
• datoen for ophør af forsikringen iht. afsnit 14.
• låneaftalen med L’easy A/S ophører.
• når forsikringsgebyret ikke er betalt trods påmindelse herom.
8. Anmeldelse af hændelse
Forsikrede skal hurtigst muligt anmelde arbejdsløshed eller uarbejdsdygtighed til ADIS på mail: xxxxx@xxxx.xx eller telefon 00 00 00 00.
I tilfælde af forsikredes død, skal anmeldelse af dette meddeles til ADIS af L’easy A/S på mail: xxxxx@xxxx.xx
Forsikrede skal inden d. 20. i hver måned, fremsende dokumentation til ADIS, der viser at forsikrede er ufrivillig arbejdsløs eller midlertidig uarbejdsdygtig. Såfremt dokumentationen ikke fremsendes
inden den 20., sættes erstatningen i bero, indtil ADIS modtager dokumentationen. Herefter erstattes for den periode, hvorfra erstatningen blev sat i bero.
Såfremt det er nødvendigt med yderligere dokumentation for at fastslå om der foreligger et berettiget krav på forsikringsdækning, vil forsikringsselskabet indhente dette. Forsikrede kan i den forbindelse f.eks. blive anmodet om at lade sig undersøge af anden læge eller medicinsk sagkyndig. Forsikringsselskabet dækker omkostningerne hertil.
9. Generelle undtagelser
Forsikringsselskabet erstatter ingen ydelser ved ufrivillig arbejdsløshed, midlertidig uarbejdsdygtighed eller død, der direkte eller indirekte skyldes:
• alle tilstande forbundet med ryggen eller rygsøjlen, medmindre der fremlægges relevant medicinsk dokumentation, som påviser, at forholdet har en patologisk oprindelse.
• medicinske behandlinger, som ikke er lægeligt påkrævet, eller
• æstetisk og kosmetisk kur, herunder plastiske operationer, som ikke er lægeligt påkrævet.
• enhver sygdom forårsaget af alkohol- eller narkotikamisbrug.
• skaden er et resultat af kriminelle eller ulovlige handlinger, som Forsikrede har begået.
• krig, kamphandling fra fremmed magt, fjendtlighed (hvad enten der erklæres krig eller ikke), terrorisme eller terrorhandling, oprør eller forstyrrelser af den offentlige orden.
• ioniserende bestråling eller radioaktiv forurening fra atomaffald, som fremstilles ved forbrænding af kernebrændsel.
• radioaktive, giftige, eksplosive eller andre farlige egenskaber ved atomindretninger eller – komponenter.
10. Øvrige undtagelser
I øvrigt er erstatningen for samtlige forsikringsdækninger begrænset af reglerne i forsikringsaftaleloven §§ 18-20 om forsætlig og uagtsom fremkaldelse af forsikringsbegivenheden.
11. Forholdet mellem de forskellige forsikringsdækninger
Så længe der erstattes ydelser under en af forsikringsdækningerne, kan der ikke rejses krav på erstatning under en anden forsikringsdækning på denne aftale. Der kan ikke rejses mere end ét krav inden for samme tidsrum.
Erstatning for ufrivillig arbejdsløshed og midlertidig uarbejdsdygtighed fratager ikke retten til senere erstatning i forbindelse med en af ovennævnte hændelser.
Forsikringsselskabets risiko er i alle tilfælde begrænset for samtlige forsikringsdækninger til DKK 300.000.
12. Forsikringsgebyr
Forsikringsgebyret fremgår af låneaftalen og betalingsfristen følger denne.
Forsikringsselskabet har ret til at opsige forsikringen, hvis du ikke har betalt forsikringen i mere end 21 dage efter forfaldsdatoen.
Opsigelsen træder i kraft 21 dage efter, forsikringsselskabet har afsendt opsigelsesbrevet, medmindre forsikringen betales inden for denne 21-dages frist.
Forsikringsselskabet har ret til at ændre forsikringens pris i forsikringsperioden. Hvis forsikringsselskabet ændrer noget, skal forsikringsselskabet meddele det skriftligt til dig mindst en (1) måned, inden ændringen træder i kraft.
13. Opsigelse af forsikringen i forsikringsperioden
13.1 Forsikredes ret til at opsige aftalen
Såfremt forsikrede fortryder købet af forsikringen, skal meddelelse om dette gives til L’easy A/S på mail: xxxxx@xxxxx.xx indenfor 30 dage fra forsikringens startdato.
DK.D 008 / 1.0 / 2406171147
Efter udløbet af fortrydelsesretten har du mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til udløbet af en kalendermåned ved skriftlig henvendelse til L’easy A/S, xxxxx@xxxxx.xx. Du skal ved opsigelse betale forsikringsgebyr frem til forsikringens ophør, og forsikringen gælder frem til og med dette tidspunkt.
13.2 Forsikringsselskabets ret til at opsige aftalen Forsikringsselskabet kan opsige forsikringsdækningen i Forsikringsperioden i overensstemmelse med reglerne i forsikringsaftaleloven.
13.3 Ophør ved inkasso eller misbrug
Långiver kan til enhver tid opsige forsikredes låneaftaler som følge af misligholdelse og derved ophører forsikringen jfr. reglerne i forsikringsaftaleloven.
14. Forsikringsselskabets ret til at ændre forsikringen Forsikringens indhold og vilkår kan ændres af forsikringsselskabet. Skulle forsikringsselskabet gennemføre en sådan ændring, vil du få skriftlig meddelelse om dette mindst en (1) måned inden ændringen træder i kraft.
15. Forsikringstagers ret til at overføre forsikringen til et andet forsikringsselskab
L’easy A/S har i sin egenskab af forsikringstager ret til at overføre forsikringen til et andet forsikringsselskab med 30 dages skriftligt varsel. Det nye forsikringsselskabs ansvar træder i kraft efter udløbet af de 30 dage. Den forsikrede dækkes derefter automatisk af den nye forsikring.
16. Forældelse af krav
Krav forældes efter 10 år fra det tidspunkt, hvor forsikrede fik kundskab om, at forsikrede har et krav mod forsikringsselskabet.
Såfremt forsikrede ikke har anlagt sag inden 12 måneder regnet fra den dag, forsikringsselskabet skriftlig meddelte forsikrede, at det afslår krav om dækning og samtidigt mindede forsikrede om fristen for at rejse sag, dens længde og følgen af overskridelse heraf, er kravet forældet, jf. forsikringsaftaleloven § 29 stk. 5.
17. Lovvalg
For forsikringen gælder dansk ret, herunder – foruden police og forsikringsbetingelser – lov om forsikringsaftaler (LBK nr. 1237 af 09/11/2015) i det omfang, den ikke er fraveget. Tvister vedrørende aftalen skal prøves af en dansk domstol. Dette gælder også, hvis tvisten vedrører skader, der opstår i udlandet.
Forsikringsselskabet betaler afgifter i henhold til loven.
18. Oplysningspligt
Den forsikrede er ansvarlig for, på forsikringsselskabets anmodning, at afgive oplysninger, som kan have betydning for spørgsmål om, at forsikring kan tilbydes/tegnes, udvides eller fornys. Undladelse af at opfylde oplysningspligten kan medføre, at forsikringserstatning ikke udbetales eller udbetales med et lavere beløb end det aftalte. Urigtige oplysninger kan også medføre opsigelse af forsikringsdækningen.
Den forsikrede har ansvaret for at meddele forsikringstageren eller forsikringsselskabet, hvis denne ikke længere kan omfattes af forsikringen.
19. Transaktioner i strid med gældende sanktionsregler Forsikringsselskabet foretager ikke betaling under forsikringen i det omfang, betingelsen for en sådan dækning, betaling af en sådan skade er i strid med sanktioner eller embargoer, der er besluttet af EU eller Danmark. Dette gælder også for sanktioner og embargoer vedtaget af USA, så længe disse ikke er i strid med europæiske eller danske love eller regler. Hvis der er foretaget en udbetaling, der ikke når modtageren på grund af sanktioner, anses AmTrust International Underwriters DAC for at have opfyldt sin forpligtelse i henhold til aftalen. Hvis det viser sig, efter at en forsikring er tegnet, at forsikringstageren, den forsikrede genstand eller modtageren er underlagt sanktioner eller embargoer, har forsikringsselskabet ret til førtidig opsigelse af forsikringen.
20. Personoplysninger
De personoplysninger, der videregives til forsikringsselskabet eller dets generalagent AmTrust Nordic AB, behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og selskabets retningslinjer. AmTrust er dataansvarlige for behandling af dine personoplysninger. Information om, hvordan oplysningerne behandles, kan du finde på xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx
ADIS er, i rollen som forsikringsadministrator og skadebehandler, dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger. Information om hvordan ADIS håndterer dine personoplysninger er vedlagt dette dokument og kan findes på xxx.xxxx.xx.
21. Særlige betingelser
For forsikringen gælder endvidere:
• dette dokument udgør de fulde forsikringsbetingelser og udleveres ved forsikringens tegning.
• Visse typer skader vil ligeledes kunne være dækket af andre forsikringer. Forsikringen dækker subsidiært i forhold til disse forsikringer.
• der er 30 dages fortrydelsesret for tegnet forsikring.
• klager over forsikringsaftalen kan rettes til den klageansvarlige eller Ankenævnet for Forsikring.
• hændelser under denne forsikring anmeldes til ADIS på mail: xxxxx@xxxx.xx eller tlf. 00 00 00 00.
22. Klagemulighed
Klage over en afgørelse under denne forsikring skal fremsendes skriftligt til ADIS A/S, Xxxxxxxxxx 0X, 0000 Xxxxxxxxx K eller på mail: xxxxx@xxxx.xx.
Forsikringsselskabets afgørelse kan, efter behandling og svar på klagen, indbringes for:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxx 0 Xxx 000
1572 København V.
Telefon 00 00 00 00 mellem kl. 10:00 og 13:00
Fax: 00 00 00 00
For yderligere oplysninger henvises til xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
ADIS DATABESKYTTELSESPOLITIK
Information om ADIS’ behandling af dine oplysninger i forbindelse med køb af forsikring Vi passer på dine personoplysninger
I forbindelse med din forsikringstegning gør ADIS A/S (”ADIS”, ”vi”, ”vores”) dig opmærksom på, at dine personoplysninger afgivet til L’easy A/S videregives til ADIS. Vi modtager derfor dine personoplysningerne fra L’easy A/S.
Det er vigtigt for os, at vi beskytter og respekterer dit privatliv, og derfor vil vi fortælle dig, hvad vi gør for at behandle dine personoplysninger trygt og sikkert.1
ADIS’ rolle
Du skal være opmærksom på, at ADIS modtager dine personoplysninger som dataansvarlig i vores egenskab af forsikringsadministrator. Som forsikringsadministrator vil ADIS blive oplyst om, at der er tegnet en forsikring og vil håndtere enhver skadeanmeldelse eller en forsikringsbegivenhed i øvrigt.
ADIS som dataansvarlig
Forsikringsadministrator
ADIS er dataansvarlig for så vidt angår vores rolle som forsikringsadministrator mellem L’easy A/S og udstederen af forsikringen, AmTrust Nordic. Det betyder, at vi behandler dine personoplysninger, når det er nødvendigt for at yde den påkrævede service i forbindelse med din forsikring. Behandling af dine personoplysninger indebærer blandt andet, at vi indsamler, opbevarer, behandler, sletter og evt. videregiver dine personoplysninger til en tredjepart.
L’easy A/S, Xxxxx Xxxxxxxxxxx 0-0, 0000 Xxxxxx X, xxx-nr 21478008, fungerer alene som forsikringsformidler i denne forsikringsaftale.
ADIS er forsikringsadministrator for AmTrust International Underwriters DAC, 0-0 Xxxxxxx Xxxxx, Xxxxxx 0, X00 XX00, Xxxxxx, som er under tilsyn af Central Bank of Ireland. Forsikringsselskabet repræsenteres i Norden af AmTrust Nordic AB, Xxxxxxxxxx 00, 000 00 Xxxxxxxxx, Xxxxxxx (”AmTrust Nordic”). AmTrust International er udstederen af din forsikring.
Du kan læse nærmere om Amtrust Nordics’ behandling af personoplysninger i vedlagte ”Amtrust Databeskyttelsespolitik”.
Hvilke personoplysninger bruger vi?
Vi behandler følgende personoplysninger om dig: kontaktoplysninger, CPR-nummer, formue- og beskæftigelsesforhold. I forbindelse med en skade modtager vi yderligere oplysninger fra din A-kasse og jobcenter i form af ansættelseskontrakter, hvoraf kan fremgå oplysninger om løn- og arbejdsforhold.
I visse tilfælde, og alene med dit udtrykkelige samtykke, kan vi indhente helbredsoplysninger i form af lægejournaler, dødsattester, politirapporter og obduktionsrapporter.
Formål med behandlingen og behandlingsgrundlag
Vi indsamler oplysningerne om dig på grundlag af, at de er nødvendige for
(i) at vi kan forfølge vores legitime interesse i at administrere de tegnede forsikringsprodukter bedst muligt med henblik på at opfylde vores forpligtelse med formidler og forsikringsselskabet, når du tegner denne forsikring,
(ii) for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare vores, dine, formidler eller forsikringsselskabet eller for
(iii) at overholde de retlige forpligtelser, som påhviler os, herunder bogføringslovgivningen.
DK.D 013 / 1.0 / 2406171147
For så vidt angår CPR-nummer, indsamler og videregiver vi dette på grundlag af, at videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af vores virksomhed, og da videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation af dig i forbindelse med en eventuel skade.
For så vidt angår helbredsoplysninger, behandler vi alene disse på baggrund af dit udtrykkelige samtykke til brug for vurdering af anmeldte forsikringsbegivenheder. Vi er naturligvis forpligtet til at indhente sådan samtykke forud for behandling af sådanne personoplysninger. Hvis ikke vi modtager dit samtykke, kan det muligvis påvirke din skadesanmeldelse negativt. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage i medfør af databeskyttelsesforordningen artikel 7, stk. 3. Det påvirker dog ikke lovligheden af behandlinger, der er foretaget forud for samtykkets tilbagetrækning.
Videregivelse af personoplysninger til tredjepart
Korrekt håndtering af dine personoplysninger er meget vigtigt for ADIS. Vi hverken sælger, offentliggør eller videregiver oplysninger til en tredjepart uden dit samtykke, medmindre vi er pålagt at gøre det efter aftalen med dig eller det er nødvendigt for at overholde lovgivningen. Vi bruger ikke dine informationer til andre formål end beskrevet i denne meddelelse.
Det er vores ansvar at sikre, at dine personoplysninger ikke bliver misbrugt. Derfor stiller vi høje krav til vores partnere, når dine personoplysninger bliver behandlet af andre end ADIS. Vi kræver og sikrer altid, at vores partnere garanterer, at dine personoplysninger er beskyttet.
Videregivelse til AmTrust Nordic
Vi er forpligtet til at videregive oplysninger til forsikringsselskabet AmTrust Nordic, der er forsikringsudsteder. AmTrust Nordic modtager følgende oplysninger: [herunder, men ikke begrænset til: for- og efternavn, adresse, cpr nr., formue-, helbreds- og beskæftigelsesforhold.
Det kan blive nødvendigt at videregive dine oplysninger til udvalgte og betroede samarbejdspartnere for at kunne levere vores forsikringsydelse til dig. Eksempelvis videregiver vi informationer til samarbejdspartnere, der er berettiget til at benytte dine oplysninger i forbindelse med vurdering af eventuel skadesanmeldelse.
Brug af reparatører
I det tilfælde hvor en anmeldt skade kræver reparation eller lignende af elektroniske enheder, vil ADIS anvende en reparatør, der er godkendt af ADIS.
Reparatøren, der skal behandle og/eller rekonstruere data på enhederne er underlagt databehandleraftale. Øvrige reparatører er underlagt behørig fortrolighedsaftale.
1 Ifølge EuropaForordning 2016/679 (EU-Databeskyttelsesforordningen) artikel 14 har du ret til at blive informeret om vores behandling af dine personoplysninger.
Overførsel til tredjelande
I forbindelse med IT-udvikling, hosting og support kan der overføres personoplysninger til databehandlere, herunder databehandlere i tredjelande uden for EU og EØS, eksempelvis USA, Storbritannien, Singapore, Indien og Filippinerne. Vi bruger en række juridiske mekanismer, herunder standardkontrakter godkendt af EU-Kommissionen, til at sikre, at dine rettigheder og dit lovgivningssikrede beskyttelsesniveau bliver iagttaget.
Hvis du ønsker flere informationer om, hvordan dine oplysninger behandles uden for EU/EØS, er du velkommen til at kontakte os på nedenstående e-mailadresse. Her kan du bede om flere oplysninger om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger vi har etableret for at sikre, at dine personoplysninger bliver behandlet ordentligt og korrekt, hvis vi videregiver dem til lande uden for EU/EØS - bl.a. kan du få indsigt i de kontraktbestemmelser, der regulerer dataoverførslen.
Opbevaring af personoplysninger i ADIS
I ADIS opbevarer vi dine personoplysninger så længe forsikringsforholdet består, og så længe det er nødvendigt for os at dokumentere vores korrespondance med dig og relevante tredjeparter. Vi beholder og bruger også dine oplysninger, hvis det er nødvendigt for at overholde juridiske forpligtelser og håndhæve vores aftaler.
ADIS er forpligtet til at beskytte dine personoplysninger. Vi benytter tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at sikre mod uautoriseret adgang og anvendelse, ødelæggelse, ændringer eller offentliggørelse af dine personoplysninger fra enhver enkeltperson eller organisation. For at sikre tryghed og beskyttelse for dig, er det kun et begrænset antal personer med et sagligt behov, der har adgang til personoplysninger.
For at sikre dine oplysninger bedst muligt har vi vedtaget interne retningslinjer for informationssikkerhed, som indeholder både instruktioner og foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret eller, at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem. Alle medarbejdere i ADIS skal desuden følge interne procedurer og regler omkring håndteringen af personoplysninger og er forpligtiget til at følge undervisning i korrekt håndtering af dem.
Sletning af personoplysninger i ADIS
Vi sletter dine personoplysninger, når du ikke længere er kunde hos ADIS, og vi ikke længere har brug for at dokumentere et evt. forsikringskrav. Identitets- og transaktionsoplysninger gemmes minimum fem år i henhold til bogføringsloven, hvidvaskningsloven og logningsbekendtgørelsen.
Dine rettigheder
Du kan ved forespørgsel få indsigt i, hvilke oplysninger vi har behandlet om dig, hvor de stammer fra, og hvad vi bruger dem til. Du kan også få oplyst, hvor længe vi opbevarer dine oplysninger, og hvilke typer af samarbejdspartnere, der modtager oplysninger om dig. Adgangen kan dog være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder.
Hvis du bliver gjort opmærksom på, at de personoplysninger, som vi behandler om dig, er unøjagtige eller ufuldstændige, har du ret til at få dem rettet. Da vores service er afhængig af, at dine personoplysninger er korrekte og opdaterede, vil vi være taknemmelige, hvis du vil oplyse os om relevante ændringer af dine oplysninger.
Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, til at anmode om, at de personoplysninger, vi behandler om dig, bliver slettet, at behandlingen af dine personoplysninger begrænses eller, under visse omstændigheder, at modtage de personoplysninger, vi behandler om dig, eller få dem overført til en anden dataansvarlig i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.
Hvis din anmodning er berettiget, retter, sletter, begrænser vi behandlingen af eller overfører dine personoplysninger i overensstemmelse hermed. Vi forbeholder os ret til at kræve, at du verificerer din identitet, før vi imødekommer din anmodning.
Få mere at vide
DK.D 013 / 1.0 / 2406171147
Hvis du vil have mere information, ændre eller slette dine oplysninger, er du velkommen til at kontakte vores Databeskyttelsesrådgiver (DPO) ved at skrive til xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxx.xx.
Du har også mulighed for at klage over ADIS behandling af dine personoplysninger. Klagen skal indgives til det danske Datatilsyn, Xxxxxxxxxx 00, 0, 0000 Xxxxxxxxx K, tlf.: 0000 0000, e-mail: xx@xxxxxxxxxxxx.xx.
Du kan læse mere om ADIS’ privatlivspolitik, herunder evt. opdateringer af, hvordan vi håndterer personoplysninger på ADIS’ hjemmeside: https:// xxxx.xx/xxxxxxxxx/
Senest opdateret den 9. februar 2023.
Information om forsikringsformidling
Forsikringsformidler og forsikringstager
L’easy A/S, xxx.xx. 21478008, (”L’easy”), er forsikringsformidler og forsikringstager. L’easy og AmTrust International Underwriters DAC, selskabsnr. 169384, (”forsikringsselskabet”) har indgået en forsikringsaftale, hvor L’easy er forsikringstager. I henhold til denne aftale kan personer med et lån hos L’easy blive tilbudt forsikringsdækning. Forsikringsaftalen mellem L’easy og forsikringsselskabet danner således grundlag for denne forsikring, hvor L’easy er forsikringstager og du er den forsikrede.
L’easy er registreret som forsikringsformidler i Finanstilsynets register over forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere. Registreringen kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med L’easys markedsføring i Danmark.
Information om formidlere
De medarbejdere, der tilbyder forsikring hos L’easy, samt den type forsikring, som disse formidlere har ret til at distribuere, kan kontrolleres direkte hos L’easy. Se kontaktoplysninger nedenfor.
Ansvar
Forsikringsselskabet er ansvarlig for ren formueskade, der påføres en kunde, en forsikringsgiver, eller tredje mand, som følge af, at L’easy forsætligt eller uagtsomt har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til lov om forsikringsformidling (LBK nr 378 af 02/04/2020).
Kvalificeret ejerandel og interessekonflikter
L’easy har ingen ejerandele i og er ikke på nogen måde ejet af forsikringsselskabet. Forsikringsselskabet har ingen ejerandele i L’easy.
L’easy har udarbejdet retningslinjer for at undgå interessekonflikter. Formålet med disse retningslinjer er at undgå, at en kunde påvirkes negativt af en interessekonflikt.
Rådgivning om forsikringer
L’easy rådgiver ikke på baggrund af en personlig behovsanalyse. L’easy foretager alene distribution af forsikringer for forsikringsselskabet.
Oplysninger om pris og provision
En del af det gebyr du som kunde betaler for forsikringsdækning går direkte til L’easy, i form af provision. Provisionen bruges blandt andet til at dække udgifter til den daglige drift, såsom markedsføringsomkostninger, kundepleje, uddannelse og IT-
systemer. Provisionen udgør ca. 60% af det samlede gebyr og opnås af L’easy, før L’easy videresender den resterende del af gebyret til forsikringsselskabet.
Klage
Hvis du som kunde ønsker at klage over L’easy vedrørende L’easys forsikringsformidling, bedes du kontakte L’easys klageansvarlig, xxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xx.
Din sag vil blive behandlet hurtigt, effektivt og omhyggeligt. L’easy skal hurtigst muligt, men senest inden for 14 dage, skriftligt underrette
dig om, hvordan forsikringsformidleren har vurderet sagen, og på hvilken måde forsikringsformidleren har fulgt op på sagen. Hvis din klage ikke kan imødekommes, modtager du en forklaring på beslutningen.
Er der herefter stadig uenighed om afgørelsen, kan forsikrede, hvis forsikrede er en privatperson, rette henvendelse til Ankenævnet for Forsikring.
Ankenævnet for Forsikring er et upartisk nævn. I nævnet sidder repræsentanter for såvel Forbrugerrådet som Forsikringserhvervet. Klagen til Ankenævnet for Forsikring skal sendes på et særligt skema, som kan downloades fra xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
Sammen med klageskemaet skal klageren betale et gebyr.
Kontaktoplysninger
Forsikringsformidler og forsikringstager
L’easy A/S, Xxxxx Xxxxxxxxxxx 0 - 0, 0000 Xxxxxx X, xxxxx.xx
Forsikringsselskab
AmTrust International Underwriters DAC, 169384, 0-0 Xxxxxxx Xxxxx, Xxxxxx 0, X00 XX00, Xxxxxx, xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xxx
Forsikringsadministrator
ADIS A/S, Xxxxxxxxxx 0X, 0000 Xxxxxxxxx K, xxxx.xx
Finanstilsynet
Xxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxx X, Xxxxxxx, tlf. 00 00 00 00, xxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xx, xxxxxxxxxxxxxx.xx
Central Bank of Ireland
Central Bank of Ireland, XX Xxx 000, Xxxxxx 0, tlf. x000 0 000 0000, xxxxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx, xxxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet for Forsikring
Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx V, tlf. 00 00 00 00, xxxxxxxxxxxxxx.xx
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden, Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00, 0000 Xxxxx, xxx. 41
715 151, forbrugerombudsmanden@-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Information om forsikringsselskabet
Forsikringsselskab
Forsikringsselskab er AmTrust International Underwriters DAC, selskabsnr. 000000, 0-0 Xxxxxxx Xxxxx, Xxxxxx 0, X00 XX00, Xxxxxx, der er under tilsyn af Central Bank of Ireland. Disse informationer kan kontrolleres på xxx.xxxxxxxxx.xxxxxxxxxxx.xx.
Forsikringsselskabet er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, der dækker krav vedrørende forbrugerforsikringer i tilfælde af, at forsikringsselskabet går konkurs.
Rådgivning om forsikringer
Forsikringsselskabet yder ikke rådgivning i forbindelse med salg af forsikringer.
Oplysning om aflønning
De ansatte i forsikringsselskabet er fastlønnede og modtager ikke provision eller anden form for direkte resultatafhængig løn i forbindelse med forsikringsaftalen.
Klager vedrørende forsikringen
Hvis du er uenig i en afgørelse, anbefaler vi, at du først tager kontakt til den medarbejder, der har behandlet sagen, og redegør for din utilfredshed med afgørelsen. Hvis du efter denne henvendelse stadig ikke er tilfreds, er du velkommen til at kontakte selskabets klageansvarlige på
AmTrust International Underwriters DAC, c/o AmTrust Nordic AB, Klageansvarlig, Xxxxxxxxxx 00, 000 00 Xxxxxxxxx, Sverige eller på mail: xxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xxx. Hvis der opstår en tvist i forhold til forsikringen, kan denne afgøres ved de almindelige danske domstole. Du kan som forbruger endvidere få afgjort tvisten hos Ankenævnet for Forsikring, se kontaktoplysninger ovenfor.
Lovvalg
Forsikringen er underlagt dansk lovgivning. Hvis der opstår en tvist i forhold til forsikringen, kan denne afgøres ved de almindelige danske domstole. Du kan som forbruger endvidere få afgjort tvisten hos Ankenævnet for Forsikring, xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
DK.D 005 / 1.0 / 2406171147
L'EASY A/S • Xxxxx Xxxxxxxxxxx 0-0 • 5000 Odense C • Tlf. 00 00 00 00 • SEnr. 21478008 • Email XXXXX@XXXXX.XX • XXX.XXXXX.XX