afdeling Emerging Markets Aktier
Investeringsforeningen Gudme Raaschou
afdeling Emerging Markets Aktier
Tegningsprospekt
Foreningens navn
Investeringsforeningen Gudme Raaschou (herefter "Investeringsforeningen" eller "Foreningen").
Foreningens adresse
Investeringsforeningen Gudme Raaschou, Xxxxxxxx 0-0, 0000 Xxxxxxxxx K.
Klageansvarlig
Private medlemmer af Foreningen kan i henhold til lov om finansiel virksomhed indgive en klage til Foreningens klageansvarlige hos Foreningens investeringsforvaltningsselskab.
Private medlemmer af Foreningen kan skrive eller ringe til:
Gudme Raaschou Invest att.: den klageansvarlige Tietgens Hus
Xxxxxxxx 0-0
1215 København K
Tlf. 0000 0000
Klagevejledning fremgår af Foreningens hjemmeside xxx.xxxxx-xxxxxx.xx under "Hjælpefunktioner".
Ankenævnet for Investeringsforeninger
Private medlemmer af Foreningen kan anke forhold vedrørende Foreningen eller afdelingerne herunder til:
Ankenævnet for Investeringsforeninger Xxxxxxxxxxxx 00, 0. sal
2100 København Ø
Telefon 0000 0000
Telefax 3543 7104
Yderligere information fås på xxx.xxx.xx under "Forbrugerinteresser".
Afdelingers navne
Afdeling Emerging Markets Aktier (herefter "Afdelingen").
Foreningens stiftelsesdato
Investeringsforeningen Gudme Xxxxxxxx blev stiftet den 1. november 2000 på initiativ af Gudme Raaschou Bankaktieselskab.
Afdelingers stiftelsesdato
Afdelingen blev etableret af Investeringsforeningen Gudme Raaschou den 20. februar 2009. Afdelingen blev godkendt af Finanstilsynet den 22. maj 2009.
Handel med investeringsforeningsandele
Fra og med den 24. juni 2009 forventes Afdelingen handlet på InvesteringsForeningsBørsen i Danmark (IFX), som er et reguleret marked under NASDAQ OMX Copenhagen.
SE-nummer
SE-nr.: 31 00 38 81
Registreringsnr. hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Investeringsforeningens CVR-nr. er 25 70 57 50
Foreningens registreringsnr. hos Finanstilsynet
FT-nr.: 11127 - afdelingsnummer 7
Information om Finanstilsynet
For såvel Investeringsforeningen Gudme Raaschou, Gudme Raaschou Bank A/S, Gudme Raaschou Invest A/S og depotselskabet Danske Bank er den kompetente tilsynsmyndighed Finanstilsynet. Der er mellem parterne indgået aftaler, som er underlagt retningslinier i henhold til regler udstukket af Finanstilsynet.
Finanstilsynet Xxxxxxxxx 000
2100 København Ø
Telefon 00 00 00 00
Telefax 33 55 82 00 Xxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
ISIN-kode
ISIN-kode: DK0060184083
Offentliggørelsesdato
Prospektet er offentliggjort den 8. juni 2009
Bestyrelsens erklæring
Vi erklærer herved, at oplysningerne i prospektet os bekendt er rigtige, og at prospektet os bekendt ikke er behæftet med udeladelser, der vil kunne forvanske det billede, som prospektet skal give. Prospektet indeholder os bekendt enhver væsentlig oplysning, som kan have betydning for Investeringsforeningens potentielle medlemmer som defineret i bekendtgørelse om oplysninger i investeringsforeningers, specialforeningers, professionelle foreningers, godkendte fåmandsforeningers og hedgeforeningers prospekter.
Bestyrelsen, København, den 8. juni 2009
Xxx Xxxxxxxx (formand) Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxx Xxx Xxxxxxxx
Bestyrelse
Formand for bestyrelsen: Xxx Xxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxx. Tillidshverv: Medlem af bestyrelsen for: XXXXXXXXXX XXXXXXX A/S, X. XXXXXXXXXX A/S, HAMLET PROTEIN A/S, HAMLET PROTEIN HOLDING A/S, LYNX HOLDING ApS, INVESTERINGSFORENINGEN GUDME RAASCHOU HEALTH CARE, LRA MANAGEMENT ApS, LRA III ApS, LRA II ApS, Gudme Raaschou Invest A/S, ANHYDRO HOLDING A/S, SØFRONTEN ANNO 2004 ApS, SØFRONTEN LYSTBÅDEHAVN KARREBÆKSMINDE K/S, XXXX XXXXXXXX HOLDING A/S, LOGSTOR A/S, LOGSTOR HOLDING A/S, XXXXX XXXXXXXX & SØN NÆSTVED A/S, CIP GMBH & CO. KG, E & E VERFAHRENSTECHNIK GMBH. Xxx Xxxxxxxx
blev valgt til bestyrelsen første gang den 1. november 2002 og genvalgt den 15. marts 2005 og den 28. marts 2008.
Xxxxx Xxxxxxx, Humlevej 12, 8240 Risskov. Tillidshverv: Medlem af bestyrelsen for: STIBO A/S, STIBO HOLDING A/S, ACI A/S, UNIK PINE TREE A/S, FIRSTFARMS A/S, INVESTERINGSFORENINGEN GUDME RAASCHOU HEALTH CARE, AC SIKRING A/S, R. RIISFORT A/S, UNIK GRUPPEN A/S, UNIK IT A/S, UNIK SYSTEM DESIGN A/S. Xxxxx Xxxxxxx blev valgt til
bestyrelsen første gang den 25. marts 2004 og genvalgt den 27. marts 2007.
Xxxxxx Xxxx Xxxxxx. Senior Adviser, NeuroSearch A/X, Xxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx. Tillidshverv: Medlem af bestyrelsen for: NSGENE A/S, EFFECTOR HOLDING A/S, EFFECTOR NORDIC A/S, EFFECTOR COMMUNICATIONS A/S, PHARMEXA
A/S, INVESTERINGSFORENINGEN GUDME RAASCHOU HEALTH CARE, NICOX SA. Xxxxxx Xxxx Xxxxxx blev valgt til bestyrelsen den 3. marts 2006.
Xxx Xxxxxxxx, Medicoteknisk chef, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, Afsnit 41-2-2, 2100 København Ø. Tillidshverv: Medlem af bestyrelsen for: INVESTERINGSFORENINGEN GUDME RAASCHOU HEALTH CARE, Formand for Uddannelsesrådet for Klinisk Ingeniør-uddannelsen. Formand for The Nordic Co-operation Group for Medical Technology. Medlem af Ekspertgruppen for medicinsk udstyr i DGM (Notified Body organisation under DS). Xxx Xxxxxxxx blev valgt til bestyrelsen første gang den 3. marts 2006 og genvalgt den 17. marts 2009
Investeringsforvaltningsselskab
Gudme Raaschou Invest A/X, Xxxxxxxx 0-0, Xxxxxxxxx K. Telefon 00 00 00 00, telefax 33 44 91 84. CVR. nr. 26 69 40 35 er investeringsforvaltningsselskab for Investeringsforeningen. Gudme Raaschou Invest A/S" (herefter Investeringsforvaltningsselskabet") påtager sig alle forpligtelser i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger m.v., og Investeringsforvaltningsselskabet er ansvarlig for, at den daglige ledelse af Investeringsforeningen udøves i overensstemmelse med nævnte lov, foreningens vedtægter og de af bestyrelsen givne investeringsrammer og trufne beslutninger. Aftalen mellem Investeringsforeningen og Investeringsforvaltningsselskabet kan af begge parter opsiges med øjeblikkelig varsel. Investeringsforvaltningsselskabet honoreres for administration i henhold til aftalen med følgende satser i forhold til den gennemsnitlige formue: Afd. Danske Aktier 0,5%, Afd. Selection 0,7%, Afd. Nordic Alpha 0,7%, Afd. Emerging Markets Aktier 0,16%, Afd. European High Yield 0,65%, Afd. US High Yield 0,1%.
Investeringsforvaltningsselskabets direktion
Direktør, Xxxxx X. Xxxxxxxx
Revision
Statsautoriseret revisor Xxxxxx X. Xxxxxx og statsautoriseret revisor Xxx X. Xxx, PricewaterhouseCoopers Revisionsaktieselskab, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx.
Depotselskab
Danske Bank A/S, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K.
Depotselskabsaftale
Depotselskabet, Danske Bank, er i henhold til depotaftalen forpligtet til at virke som depotselskab i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger
m.v. Vederlaget til depotselskabet beregnes som 0,5 promille p.a. af den gennemsnitlige formue plus et grundgebyr på 10.000 kr. ekskl. transaktionsomkostninger, som udgør 150-300 kr. pr. transaktion, afhængig af transaktionens art. Depotselskabet er endvidere kontoførende og aktieudstedende institut for Investeringsforeningen. Aftalen kan opsiges af begge parter med tre måneders varsel.
Rådgiverdata
Finansielle rådgivere: Gudme Raaschou Bank A/X, Xxxxxxxx 0-0, 0000 Xxxxxxxxx X. CVR. nr. 10 42 35 70 samt AGF Asset Management Group Ltd (AGF), Toronto Dominion Bank Tower, 00 Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxx, 00xx Xxxxx, Xxxxxxx, XX X0X 0X0, Xxxxxx.
Rådgivningsaftaler
Aktiviteten for den finansielle rådgiver, Gudme Raaschou Bank A/S, er bl.a. formuepleje og rådgivning omkring formuepleje. I forbindelse med investeringer i i udlandet modtager afdelingen endvidere rådgivning fra Gudme Raaschou Bank A/S' internationale samarbejdspartnere. Gudme Raaschou Bank A/S har bevidst valgt at indgå meget tætte samarbejdsrelationer med et mindre antal rådgivere for derved at opnå det størst mulige udbytte af det løbende analysearbejde. De tætte samarbejdsrelationer betyder samtidig, at afdelingen kan reagere hurtigt i forbindelse med nye analyser og anbefalinger. Det samlede vederlag til den finansielle rådgiver er i alt beregnet til 0,08% p.a. i forhold til afdelingens gennemsnitlige formue.
Investeringsrådgivningsaftalen mellem Investeringsforeningen Gudme Raaschou og Gudme Raaschou Bank A/S kan opsiges med øjeblikkelig varsel fra begge parters side.
Investeringsforeningen har indgået aftale om finansiel rådgivning med AGF Asset Management Group Ltd, som modtager vederlag for rådgivningen om investeringer. Vederlaget er sammensat som nedenstående trappemodel (angivet i pct. p.a. i forhold til afdelingens gennemsnitlige formue målt i mio. USD).
Gennemsnitlig formue målt i mio. USD ultimo måneden
Vederlag i pct. p.a.
Op til 50 0,75
50-150 0,70
150-250 0,60
250-350 0,55
Over 350 (*) 0,45
(*) Såfremt den gennemsnitlige formue er over 350 mio. USD, er vederlaget til AGF Asset Management Group Ltd. for investeringsrådgivning 0,45% p.a. af den samlede formue.
Investeringsrådgivningsaftalen mellem Investeringsforeningen Gudme Raaschou og AGF Asset Management kan opsiges med øjeblikkelig varsel fra Investeringsforeningens side og med 90 dages varsel fra AGF Asset Managements side.
Markedsføringsaftale
Gudme Raaschou Invest A/S har indgået aftale om markedsføring og formidling med en række formidlere, herunder Gudme Raaschou Bank A/S, som er koncernforbundet med Gudme Raaschou Invest A/S. Der henvises til en opdateret liste
over formidlere på Investeringsforeningens hjemmeside, xxx.xxxxx-xxxxxx.xx.
Aftale om markedsføring og formidling er indgået på ens vilkår for formidlerne. Aftalen beskriver, at formidlere til enhver tid med udgangspunkt i kundens behov samt overholdelse af regler om god skik og regler om investorbeskyttelse formidler salg af investeringsbeviser fra Gudme Raaschou Invest. Formidlerne fastlægger selv deres markedsføringstiltag med henblik på at fremme salget af investeringsbeviser fra Gudme Raaschou Invest.
Aftalen honoreres i forhold til den gennemsnitlige formue med følgende satser p.a. for de enkelte afdelinger: Afd. Danske Aktier 0,65%, Afd. Selection 0,75%, Afd. Nordic Alpha 0,75%, Afd. Emerging Markets Aktier 0,00%, Afd. European High Yield 0,50%, Afd. US High Yield 0,00%. Aftalen kan opsiges med en dags varsel fra begge parters side.
Opløsning
Opløsning af Investeringsforeningen eller afdelinger herunder kan besluttes af generalforsamlingen og skal ske med kvalificeret flertal, jf. vedtægternes §17 og §18.
Målgruppe og den typiske investor
Det er målet fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i afsnit IX, kapitel 13 og 14 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og på forlangende af en deltager at indløse deltagerens andel af formuen med midler, der hidrører fra denne, jf. vedtægternes §14.
Den typiske investor i Afdelingen forventes at være fortrolig med at investere i aktiebaserede investeringsforeninger eller afdelinger og i aktier generelt, herunder aktier i Afdelingens investeringsmarkeder. Den typiske investor opfatter en investering via Afdelingen som en langsigtet investeringsmulighed, der indgår som et element i en samlet portefølje af investeringsaktiver. Afdelingen henvender sig til investorer med xxxx xxxxxx, selskabsmidler og pensionsmidler. Den typiske investor har forud for sin investering i Afdelingen fået rådgivning fra sin bankrådgiver om sin risikoprofil og herunder Afdelingens indflydelse på den valgte risikoprofil.
Midlernes anbringelse
Midlernes anbringelse sker i overensstemmelse med afsnit IX i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Investeringsforeningens midler kan anbringes i bankindskud i accessorisk omfang.
Benchmark
Referenceindeks (benchmark) for Afdelingen er MSCI Emerging Markets Index målt i DKK. Det er dog ikke Afdelingens målsætning at følge referenceindekset tæt, jf. afsnit om risici.
Performance for benchmark
Afkast i pct. målt i DKK
2004 | 14,9% |
2005 | 56,2% |
2006 | 18,2% |
2007 | 25,7% |
2008 | -51,0% |
Investeringsmål
Afdelingens målsætning er at give medlemmerne et langsigtet attraktivt afkast gennem udvalgte aktieinvesteringer i forskellige lande og brancher. Det er samtidig målsætningen at skabe et merafkast i forhold til den gennemsnitlige afkastudvikling over en fuld markedscyklus på Afdelingens benchmark målt i DKK.
Investeringsstrategi
Afdelingen foretager langsigtede investeringer i aktier i emerging markets lande eller aktier med primære aktiviteter i emerging markets lande. Se afsnittet "Investeringsmarkeder" for en nærmere afgrænsning.
Det er Afdelingens investeringspolitik at sprede investeringerne på forskellige brancher og regioner for derigennem at reducere den samlede risiko på Afdelingen. Aktieudvælgelsen går forud for over- og undervægtning af brancherne og landene i
benchmarket. Aktieudvælgelsen foregår overvejende ud fra en bottom-up indgangsvinkel, hvilket vil sige med udgangspunkt i de enkelte virksomheder frem for eksempelvis i makroøkonomiske nøgletal.
Investeringshorisonten for Afdelingen er relativt langsigtet, hvilket indebærer, at de enkelte aktieinvesteringer udvælges i forventning til et langsigtet attraktivt afkast i forhold til afdelingens benchmark.
Hovedparten af Afdelingens midler vil blive placeret i selskaber karakteriseret ved relativt høj vækst i modsætning til selskaber, karakteriseret ved modenhed og dermed lavere vækstrater. Der er ingen restriktioner på, hvilke virksomhedsstørrelser, der må investeres i. Fundamental analyse er det gennemgående beslutningsredskab ved udvælgelsen af investeringerne til Afdelingen. Dette gør sig dels gældende i Investeringsforeningen dels ved de samarbejdspartnere, som er tilknyttet foreningen og Afdelingen.
Når der tales om fundamental analyse af aktier og enkeltselskaber, hentydes til en metode til at vurdere værdierne hos den enkelte virksomhed. Fokus er rettet på de underliggende faktorer, der måtte have indflydelse på virksomheden og dennes fremtidsudsigter, herunder regnskabstal og nøgletal. I bredere perspektiv, bruges metoden fundamental analyse til at vurdere industrier eller hele økonomien som helhed - nationalt såvel som globalt. Metoden går altså i hovedtræk ud på at analysere de grundlæggende økonomiske og finansielle aspekter af en enhed i modsætning til prisbevægelser.
Afdelingen investerer ikke i selskaber, hvis hovedaktivitet er tobaksindustri. Afdelingen investerer udelukkende i selskaber, der konstant tilstræber at respektere menneskerettigheder, herunder ILO-konventioner vedrørende:
- The elimination of child labour – Minimum Age Convention, 1973 (No. 138) and Worst Forms of Child Labour Convention, 1999 (No. 182).
- The abolition of forced labour – Forced Labour Convention, 1930 (No. 29) and Abolition of Forced Labour Convention, 1957 (No. 108).
- Equality – Discrimination (Employment and Occupation) Convention, 1958 (No. 111) and Equal Remuneration Convention, 1951 (No. 100).
- Freedom of Association – Freedom of Association and Protection of the Right to Organize Convention, 1948 (No. 87) and Right to Organize and Collective Bargaining Convention, 1949 (No. 98).
Investeringsrådgiveren skal rapportere kvartalsvist, hvorvidt de ovenstående kriterier overholdes.
Enhver oplysning i nærværende prospekt, herunder om investeringsstrategi og risikoprofil, kan inden for lovgivningens og vedtægternes rammer ændres efter bestyrelsens beslutning.
Investeringsmarkeder
Afdelingen investerer globalt i aktier i selskaber, som er baseret i eller har deres primære aktiviteter i emerging markets lande, som angivet nedenfor. Investeringer i ADR’s og GDR’s anerkendes som alternative eksponeringer til de enkelte markeders lokale aktier. Afdelingen investerer i udenlandske aktier, der er noteret på et reguleret marked eller et marked, som er medlem af "World Federation of Exchanges" (WFE) eller Full Members eller Associate Members af "Federation of European Securities Exchanges" (FESE).
Afdelingen investerer således, at de i pensionsafkastbeskatningslovens §4 anførte begrænsninger til aktivmassens sammensætning og reglerne i Aktieavancebeskatningslovens §2d, opfyldes.
Emerging markets lande omfatter
Algeriet, Argentina, Bahrain, Bangladesh, Bosnien, Botswana, Brasilien, Bulgarien, Chile, Colombia, Costa Rica, Cypern, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Ægypten, Elfenbenskysten, Estland, Filippinerne, Georgien, Ghana, Hong Kong, Ungarn, Indien, Indonesien, Israel, Jamaica, Jordan, Kazakhstan, Kenya, Kina, Kroatien, Letland, Litauen, Libanon, Malaysia, Marokko, Mauritius, Mexico, Nigeria, Oman, Pakistan, Panama, Peru, Polen, Qatar, Rumænien, Rusland, Slovakiet, Slovenien, Singapore, Sri Lanka, Sydafrika, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Tjekkiet, Tunesien, Tyrkiet, Uganda, Ukraine, Uruguay, Vietnam, Zambia, Zimbabwe.
Lokal handel med aktier i de ovennævnte lande kan ikke foretages uden skriftlig tilladelse fra depotselskabet.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter kan således udelukkende anvendes til at afdække kursrisikoen ved eksisterende værdipapirer i porteføljen, og forventes således ikke at ændre på Afdelingens overordnede risikoprofil.
Risici
Aktieinvesteringer er en langsigtet investering. Historisk har aktieafkast udvist relativt store udsving. Over en længere periode udjævnes udsvingene. Historisk set har aktieinvesteringer med en lang tidshorisont givet et højere afkast end obligationsinvesteringer.
Investeringsforeningen fokuserer på at opnå det højest mulige langsigtede afkast med så begrænset en risiko som muligt. Ved investering i Afdelingen sikres en spredning, via lande, regioner, brancher og selskaber, og dermed bliver risikoen reduceret i forhold til at investere i enkeltlande eller enkeltbrancher. Investering i emerging markets aktier indebærer en forholdsvis høj risiko sammenlignet med investering i aktier i vestlige og øvrige udviklede lande. Den samlede risiko ved investering i emerging markets aktier betegnes som høj. Investorer bør betragte emerging markets aktier som et supplement til en diversificeret portefølje.
Der en generel markedsrisiko ved at investere i aktier. Kursudviklingen på en aktieportefølje med emerging markets aktier vil typisk i et vist omfang følge kursudviklingen på de aktiemarkeder, som er omfattet i afsnittet "Investeringsmarkeder". Selv om den enkelte aktieportefølje i kortere perioder kan følge et andet kursmønster end emerging markets aktiemarkederne generelt, forventes der på længere sigt at være en positiv sammenhæng mellem kursudviklingen på Afdelingen og emerging markets aktiemarkeder generelt. Dette indebærer, at en investering i Afdelingen ikke vil være uafhængig af den generelle udvikling på emerging markets aktiemarkederne.
Ud over den generelle markedsrisiko er der sektorspecifikke risici. Kursudviklingen på aktier inden for en enkelt sektor er generelt mere volatil end det samlede aktiemarked. Derfor vil over- eller undervægtningen af sektorer i Afdelingen have betydning for kursudviklingen sammenlignet med benchmark.
Foruden den generelle markedsrisiko ved at investere i aktier og den sektorspecifikke risiko, er der også en porteføljespecifik risiko. Ved investering i Afdelingen opnås dog en spredning på flere selskaber, end investorer normalt vil kunne opnå ved at investere selv, hvorved den samlede risiko nedbringes. Der vil naturligvis løbende være en spredning i porteføljen - dels med henblik på at overholde lovgivningens spredningskrav, dels at investorerne opnår en god risikospredning. Benchmark,
MSCI Emerging Markets Index, består af flere aktier, end det er praktisk muligt at investere i. Derfor må det ikke forventes, at Afdelingen vil følge udviklingen i MSCI Emerging Markets Index tæt.
Der investeres som udgangspunkt kun i børsnoterede selskaber, men der er mulighed for at investere i unoterede aktier - dog højst op til den ved lov fastsatte grænse på 10% af den samlede formue.
Risikomål som standardafvigelse, beta og tracking error anvendes i porteføljesammensætningen ved vurderingen af afkastpotentialet på de enkelte aktier i forhold til forventet risiko, men der er i den overordnede investeringspolitik ikke fastlagt bestemte rammer herfor. Kursudviklingen på Afdelingen kan derfor afvige markant fra kursudviklingen i benchmark. Sharpe Ratio er et udtryk for Afdelingens risikoeksponering i forhold til benchmark.
Fastholdelse af risikoprofil
Investeringsforeningen har med henblik på at fastholde sin risikoprofil specificeret investeringsuniverset for den enkelte afdelings portefølje, i investeringsrådgivningsaftalen med Gudme Raaschou Bank. Handler godkendes af ledelsen i Investeringsforvaltningsselskabet på baggrund af en investeringsanbefaling fra investeringsrådgiverens side. Derigennem
sikrer Investeringsforvaltningsselskabet, at de værdipapirer, der indgår i den enkelte afdelings portefølje, er i overensstemmelse med pågældende afdelings risikoprofil.
Resultat seneste 5 år
Da afdelingen er nystartet, er der ikke nogen historiske resultater.
Advarselsnote
Bemærk, at historiske afkast ikke er nogen garanti for fremtidige afkast.
Udloddende eller akkumulerende
Afdelingen er udloddende. Eventuelt udbytte betales en gang årligt via medlemmets konto i det kontoførende institut.
Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at der i perioden primo januar og indtil den ordinære generalforsamling udstedes investeringsforeningsandele uden ret til udbytte fra det foregående regnskabsår.
Udlodningsfrekvens samt beskatning heraf
Eventuelt udbytte udbetales én gang årligt til Afdelingens medlemmer efter Investeringsforeningens årlige, ordinære generalforsamling. Udbyttet betales til medlemmets pengeinstitutkonto via Værdipapircentralen. Lovpligtig udlodning er realiserede kursgevinster på aktier ejet mindre end tre år fratrukket realiserede kurstab på aktier ejet mindre end tre år. Dertil tillægges de fra porteføljeselskaberne udbetalt udbytte fratrukket omkostninger til administration i Investeringsforeningen.
Udlodningen foretages under hensyntagen til de i Ligningslovens § 16c anførte krav til minimumsudlodning. Udlodningen foretages på baggrund af de i regnskabsåret indtjente renter og udbytter, realiserede og urealiserede kursgevinster med fradrag af Afdelingens omkostninger.
I det omfang afdelingen har indkomst af den pågældende art, udlodder den på grundlag af de i regnskabsåret:
- indtjente renter,
- realiserede nettokursgevinster på aktier,
- realiserede nettokursgevinster på valutakonti,
- erhvervede, skattepligtige nettogevinster ved Afdelingens anvendelse af afledte finansielle instrumenter,
- samt efter fradrag af administrationsomkostninger udbytte svarende til de i henhold til den enhver tid gældende lovgivning udlodningspligtige beløb, der opfylder de i Ligningslovens §16C anførte krav til minimumsudlodning.
Udbytte seneste 5 år
Afdelingens nettooverskud udbetales medlemmerne efter vedtagelse på den årlige ordinære generalforsamling. Udlodninger af udbytte opfylder de i ligningslovens §16 C anførte krav til minimumsudlodning. Udlodningen foretages på baggrund af de i regnskabsåret indtjente renter og udbytter, netto realiserede kursgevinster med fradrag for Afdelingens administrationsomkostninger. Udlodning af udbytte skal ske inden udløbet af fristen for indgivelse af foreningens selvangivelse for det pågældende regnskabsår.
Da Afdelingen er nystartet, er der endnu ikke foretaget udlodning af udbytte.
Årsrapport
Afdelingens regnskabsår er kalenderåret. Afdelingens første regnskabsperiode er fra stiftelsen og frem til 31. december 2009. Afdelingens regnskabsmæssige resultat opgøres efter de retningslinier, der er fastsat i Finanstilsynets "Bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v.". For hvert regnskabsår udarbejdes årsregnskab bestående af årsberetning, resultatopgørelse, balance og noter med specifikation af de enkelte poster i regnskabet.
Årsregnskabet revideres af den af generalforsamlingen valgte revisor, som skal være statsautoriseret (se afsnit om Revision).
Skat
Som udloddende afdeling skal Afdelingen ikke betale skat, men Investeringsforeningen forpligter sig til at tilbageholde udbytteskat. Udlodninger og kursavancer på investeringsbeviserne beskattes hos medlemmerne efter de herfor gældende regler.
Reglerne for beskatningen sigter mod, at beskatningen ved at investere igennem en investeringsforening svarer til den beskatning, som investor ville være underlagt ved en direkte investering i de underliggende værdipapirer. Af seneste årsregnskab fremgår det, hvorledes beskatning af eventuel udloddet udbytte var fordelt mellem aktieindkomst og kapitalindkomst. En historisk fordeling er ingen garanti for, at en fremtidig fordeling vil være tilsvarende.
Private midler (ej pensionsmidler)
Udbytter fra Afdelingen fratrækkes acontoskat på 28% (gældende sats).
Årets udbytter samt kursværdien af investeringsbeviser ultimo året indberettes til SKAT. Således har SKAT de nødvendige oplysninger til at beskatte det enkelte medlems udbytte korrekt.
Avance ved salg af Investeringsforeningens beviser beskattes som aktieindkomst.
Tab ved salg af Afdelingens beviser kan normalt fratrækkes i øvrig aktieindkomst. Her gælder også i nogle tilfælde en overgangsordning.
Det påhviler det enkelte medlem at opgøre sin skattepligtige avance på selvangivelsen, idet disse oplysninger ikke indberettes automatisk.
Personer under 18 år kan også investere i investeringsbeviser. Der gælder dog særlige regler for beskatning af udbytter og avancer, som medlemmer under 18 år skal være opmærksomme på.
Pensionsmidler
Såfremt pensionsmidler investeres i Afdelingen, beskattes afkast i henhold til pensionsafkastbeskatningsloven. Investering i Afdelingens beviser gennem en kapitalpension, ratepension eller en selvpension beskattes selvstændigt og er selvangivelsen uvedkommende.
Eventuelle udbytter fra Afdelingen indsættes på medlemmets pensionskonto uden fradrag af acontoskat. Det samlede afkast beskattes med 15% (dette gælder både realiserede og urealiserede). Et eventuelt underskud fra tidligere år overføres til senere år.
Selskaber
Udlodning, der stammer fra renteindtægter og aktieavancer, medtages som almindelig skattepligtig indkomst. Såfremt visse betingelser fra SKAT's side er opfyldt betales dog kun 19,8% i udbytteskat.
Udlodning, der stammer fra udbytter fra de selskaber, som afdelingen har været investeret i, medtages med 66% i den skattepligtige indkomst (angivet som aktieindkomst i Investeringsforeningens årsrapport)
Xxxxxx fra virksomhedsordningen er ikke velegnet til investering i Afdelingen.
For en fuldstændig afklaring af de skattemæssige forhold ved investering i Afdelingen henvises investorer til at rådføre sig med egen revisor eller skatterådgiver. Lovpligtig indberetning til skattemyndighederne af udbetalt udbytte sker gennem det pengeinstitut, hvor investeringsforeningsandelene har depot.
Emissionsperiode
Emissionsperioden løber fra den 10. juni til 18. juni 2009, begge dage inklusive. Afdelingen forventes optaget til handel på NASDAQ OMX Copenhagen den 24. juni 2009, hvor investeringsforeningsandelene udbydes i løbende emission uden fastsat højeste beløb.
Fastsættelse af emissionspris ved løbende emission
Beregningen af emissions- og indløsningspris følger principperne, at eksisterende investorer ikke må stilles ringere ved, at der foretages indløsninger og emissioner. Nye investorer og investorer, der ønsker at træde ud af en afdeling, skal dække de omkostninger, der er forbundet hermed. Emissionsprisen fastsættes ved at dividere afdelingens formue med den nominelle værdi af tegnede andele. Hertil lægges et beløb til dækning af udgifter ved køb af værdipapirer og nødvendige omkostninger ved emissionen herunder til administration, trykning, annoncer, provision til formidlere og garanter af emissionen, kapitaltilførselsafgift m.v. De med emissionen forbundne omkostninger skønnes at være 2,50 pct. pr. andel og forventes at fordele sig med følgende procenter for de enkelte poster.
Tegningskursen i tegningsperioden er således kr. 102,50 pr. andel á nominelt kr. 100.
Fordeling af emissionsomkostninger
i pct.
Vederlag til rådgivere 1,70%
Markedsføring, herunder annoncering,
brochurer, finansielle formidlere og offentlige omkostninger
0,05%
Provision til prisstiller 0,25%
Indkøb af værdipapirer 0,50%
I alt 2,50%
For de i perioden fra primo januar og indtil den ordinære generalforsamling udstedte investeringsforeningsandele, der måtte være uden ret til udbytte for det foregående regnskabsår fastsættes emissionsprisen dog ved at dividere Afdelingens formue efter fradrag af det beregnede og reviderede udbytte for det foregående regnskabsår med den nominelle værdi af tegnede andele. Der tillægges et beløb til dækning af udgifter til køb af værdipapirer og nødvendige omkostninger ved emissionen herunder til administration, trykning, annoncer, provision til formidlere og garanter af emissionen m.v.
Indløsningsret
På et medlems skriftlige forlangende skal Investeringsforeningen indløse vedkommendes beviser i Afdelingen. Indløsningen kan i særlige tilfælde udsættes, indtil det nødvendige salg af værdier er foretaget. Intet medlem har pligt til at lade sine andele indløse. Investeringsforeningen skal straks underrette Finanstilsynet, hvis Afdelingens formue på grund af indløsning vil komme under 10 mio. kr.
Indløsningspris
Indløsningsprisen udregnes på tidspunktet for indløsningen på grundlag af nettoværdien af afdelingens formue divideret med den nominelle værdi af tegnede beviser. Der fratrækkes udgifter ved eventuelt salg af værdipapirer samt de med indløsningen forbundne omkostninger. Indløsningen kan i særlige tilfælde udsættes, indtil det nødvendige salg af værdipapirer er foretaget. Indløsningsfradraget andrager op til 1,0%.
Offentliggørelse af emissions- og indløsningspris samt indre værdi
Emissions- og indløsningspriser samt indre værdi oplyses på hjemmesiden xxx.xxxxx-xxxxxx.xx ved opdatering tre gange dagligt, og de kan fås ved henvendelse til Investeringsforeningen. Indre værdi indberettes tre gange dagligt til NASDAQ OMX Copenhagen.
Omsættelighed og indskrænkning ved salg
Investeringsforeningsandelene er omsætningspapirer og frit omsættelige uden indskrænkninger af nogen art. Hvis et medlem ønsker at sælge sine andele for at købe andele i en anden forening, sker det på sædvanlige handelsvilkår via eget pengeinstitut. I forbindelse med køb eller salg af cirkulerende foreningsandele må der normalt påregnes opkrævet sædvanlig kurtage til værdipapirhandleren. Der er indgået aftale med Gudme Raaschou Bank A/S om løbende prisstillelse i Investeringsforeningen. Bud- og udbudskursen kan ses på NASDAQ OMX Copenhagens hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xxx
Flytning mellem afdelinger
Flytning mellem afdelinger i Investeringsforeningen kan ske ved salg af investeringsbeviser i den afdeling, som pågældende medlem ikke ønsker at eje og ved køb af investeringsbeviser i den afdeling, som ønskes ejet. Såfremt, det ved flytning af investeringsbeviserne er nødvendigt at emissionere og indløse investeringsbeviser, er de sædvanlige omkostninger (se afsnit om emissionstillæg og indløsningsfradrag) relevante. Såfremt investeringsbeviserne kan handles i markedet, vil det være forskellen mellem bud- og udbudskurs, der afgør de relevante omkostninger. Hertil kommer eventuel kurtage og andre handelsomkostninger til medlemmets bank eller børsmægler.
Administrationsomkostninger
Afdelingen afholder sine egne omkostninger og pro rata øvrige omkostninger afholdt af Investeringsforeningen, f.eks. fælles udgifter til markedsføring. De samlede administrationsomkostninger, herunder omkostninger til bestyrelse, administration, edb, revision, Finanstilsynet, markedsføring og depotselskabet må i henhold til Investeringsforeningens vedtægter for Afdelingen dog ikke overstige 2% af den gennemsnitlige formueværdi i Afdelingen inden for regnskabsåret.
Vederlag til bestyrelse, investeringsforvaltningsselskab og Finanstilsynet
Vederlag til bestyrelse, investeringsforvaltningsselskab, depotselskab og Finanstilsynet beregnes som en fast andel af Afdelingens formue. Vederlag til bestyrelsen beregnes ud fra, hvor stor en andel Afdelingens formue udgør af Investeringsforeningens samlede formue.
Vederlagene er i et vist omfang variable i forhold til udviklingen i formuen. For den første regnskabsperiode ved en gennemsnitlig formue på 100 mio. kr. forventes vederlagene for de enkelte poster ikke at overstige følgende beløb: Bestyrelse t. kr. 25, investeringsforvaltningsselskab t. kr. 700, depotselskab t. kr. 150. og Finanstilsynet t. kr. 20.
Tegningssted
Tegning kan finde sted hos Gudme Raaschou Bank A/S eller i eget pengeinstitut.
Stykstørrelse
Investeringsforeningsandelene udstedes gennem Værdipapircentralen i stk. á nominelt kr. 100, hvilket tillige er minimumsindskuddet.
Bevisudstedende
Afdelingen er bevisudstedende.
Værdipapircentralen
Investeringsforeningsandelene registreres i Værdipapircentralen.
Betaling for tegning
Foreningsandele tegnet i tegningsperioden afregnes den 23. juni 2009, hvorefter der straks foretages registrering af foreningsandelene på medlemmets depotkonto. Det er gratis at få andelene opbevaret i depot hos depotbanken eller andre danske pengeinstitutter. Ved køb og salg betales dog normal kurtage og gebyrer til VP.
Notering på navn
Investeringsforeningsandelene udstedes til ihændehaveren, men kan på begæring noteres på navn i indehaverens kontoførende institut. Investeringsforeningsandelene er frit omsættelige og negotiable. Til de navnenoterede investorer udsendes der udover det trykte årsregnskab også delårsrapporter og indkaldelse til ordinære generalforsamling.
Foreningens formue
Investeringsforeningens formue var pr. 31. marts 2009 på mio. kr. 1.787,3.
Afdelingens formue
Afdelingen har ikke nogen formue før tegningsperiodens afslutning. Gudme Raaschou Bank A/S har imidlertid afgivet en bankgaranti, hvorved minimumsudbuddet på nominelt mio. kr. 10 er garanteret.
Udlevering af årsrapport og halvårlige formueopgørelser
Afdelingens års-, delårs- og månedsrapporter, halvårlige formueopgørelser, fuldstændige prospekt og forenklede prospekt kan hentes direkte på xxx.xxxxx-xxxxxx.xx eller kan gratis rekvireres ved henvendelse til Investeringsforeningen.
Finanskalender
Inden udgangen af januar måned offentliggøres en finanskalender, der indeholder de forventede tidspunktet i det pågældende regnskabsår, hvor Investeringsforeningen forventer at offentliggøre regnskabsmeddelelser, herunder årsrapport, og forventet dato for generalforsamling.
Stemmeret
Ethvert medlem er berettiget til at deltage i generalforsamlingen, når vedkommende senest 5 dage forud for denne har afhentet adgangskort på Investeringsforeningens kontor mod dokumentation af medlemskab. Hvert medlem har 1 stemme for hver investeringsforeningsandel på kr. 100. Stemmeret kan udøves for investeringsforeningsandele, der senest 4 uger før generalforsamlingen er noteret på medlemmets navn i Investeringsforeningens bøger. Intet medlem kan direkte eller indirekte afgive stemmer for mere end 1% af de til enhver tid cirkulerende investeringsforeningsandele for den afdeling, afstemningen vedrører, eller for 1% af det samlede pålydende i alle afdelinger ved afstemninger vedrørende fælles anliggender. Ingen investeringsforeningsandele har særlige rettigheder.
Vedtægter
Investeringsforeningens vedtægter er vedlagt som en integreret del af dette prospekt og kan rekvireres hos Gudme Raaschou Invest A/X, Xxxxxxxx 0-0, 0000 Xxxxxxxxx X, eller fra hjemmesiden xxx.xxxxx-xxxxxx.xx
Særlige forbehold
Nærværende prospekt er udarbejdet på dansk og henvender sig til danske investorer. Prospektet er udarbejdet i overensstemmelse med danske regler og lovgivning. Prospektet er indsendt til Finanstilsynet i Danmark i henhold til kapitel 11 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Prospektet er ikke godkendt af eller registreret hos udenlandske myndigheder med henblik på salg og markedsføring af investeringsforeningsandele uden for Danmark.
Oplysninger i nærværende prospekt kan ikke betragtes som rådgivning vedrørende investeringsmæssige eller andre forhold. Investorer opfordres til at søge individuel rådgivning om egne investeringsmæssige og dertil knyttede forhold.
Distribution af dette prospekt kan i visse lande være underlagt særlige restriktioner. Personer, der kommer i
besiddelse af prospektet, er forpligtede til selv at undersøge og iagttage sådanne restriktioner. De af prospektet omfattede investeringsforeningsandele må ikke udbydes eller sælges i USA, Canada og Storbritannien. Nærværende prospekt må ikke udleveres til investorer hjemmehørende i disse lande.
Oplysninger i dette prospekt er ikke et tilbud eller en opfordring til at gøre tilbud i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring til at gøre tilbud ikke er tilladt, eller til personer over for hvem, et sådant tilbud eller en sådan opfordring til at gøre tilbud ikke er tilladt.
Enhver oplysning i nærværende prospekt, herunder om investeringsstrategi og risikoprofil, kan inden for lovgivningens og vedtægternes rammer ændres efter bestyrelsens beslutning.
TEGNINGSBLANKET
Investeringsforeningen Gudme Raaschou, Afdeling Emerging Markets Aktier
ISIN-kode DK0060184083
KØBSORDRE Jeg ønsker i henhold til foreningens prospekt til kurs 102,50 franko at købe
stk. investeringsbeviser i afdeling Emerging Markets Aktier
INVESTOR CPR-/CVR-nummer
Navn
Adresse
Telefon
BELØBET ØNSKES
TRUKKET FRA Pengeinstitut
Reg. nr. Konto nr.
ANDELENE BEDES
LAGT I DEPOT VP-depot nr.
NAVNENOTERING Ja, jeg ønsker, at investeringsbeviserne noteres på navn (sæt X)
Ved at være navnenoteret får De automatisk tilsendt delårs- og årsrapporter, indkaldelse til generalforsamling m.v.
Dato Underskrift
Betalingsdato den 23. juni 2009
UDFYLDT BLANKET Den udfyldte blanket er sendt til
(1) sæt X
Gudme Raaschou Invest A/S Tietgens Hus
Xxxxxxxx 0-0
1215 København K
Fax 00 00 00 00
(2) min egen bank (sæt X)
SIDSTE FRIST Xxxxxxx og underskrevet ordreblanket skal være modtaget senest Torsdag den 18. juni 2009 kl. 16.00