TOTALIA FINANS I/S´s Almindelige Standardvilkår pr. maj 2010
🞛 TOTALIA FINANS
TOTALIA FINANS I/S´s Almindelige Standardvilkår pr. maj 2010
De Almindelige Standardvilkår gælder for alle aftaler mellem låntager og TOTALIA FINANS I/S. De Almindelige Standardvilkår gælder i det omfang, andet ikke er særskilt aftalt for lånet.
1. Renteberegning
TOTALIA FINANS beregner et dagligt rentebeløb ud fra saldoen (restgælden) på lånet samt lånets pålydende rentesats. Den saldo, der indgår i renteberegningen, er bestemt af rentedagen på de beløb, der sættes ind eller hæves på lånet. Den pålydende månedlige rentesats omsættes ved renteberegningen til en dagsrentesats efter månedens faktiske antal dage. De daglige rentebeløb opsamles og hæves på (tilskrives) lånets restgæld på tidspunktet for rentetilskrivningen. Det tilskrevne rentebeløb fremgår af kontoudtog, låntager modtager vedrørende lånet. Renten tilskrives den sidste kalenderdag i hver måned.
2. Gebyrer og lignende
Låntager betaler følgende omkostninger i anledning af lånets oprettelse og afvikling:
• stiftelsesomkostninger, som angivet i lånedokumentet.
• ændrer låntager navn eller adresse, skal det nye navn eller adresse (midlertidig som permanent) oplyses inden 5 dage til TOTALIA FINANS. Sker dette ikke,kan TOTALIA FINANS opkræve et gebyr på kr. 175,00 for indhentelse af ny adresse.
• Ved ekstraordinær indfrielse af et lån betaler låntager et gebyr på 2,0 % af det beløb, som indfries ekstraordinært.
• For genfremsendelse af tidligere udsendte kontoudtog betales kr. 100,00 pr. kontoudtog.
• TOTALIA FINANS´s omkostninger i tilfælde af, at lånet misligholdes, herunder gebyrer for udsendelse af rykkerbreve, udgifter til inkassovirksomheder, herunder juridisk bistand til inkassation, retsafgifter m.v.
• TOTALIA FINANS´s omkostninger ved besvarelse af forespørgsler fra offentlige myndigheder ifølge gældende lovgivning, herunder gebyrer for at fremskaffe udskrifter og bilag samt udfærdigelse af fotokopier.
3. Kontoudtog
TOTALIA FINANS udsender ultimo hvert år kontoudtog for de enkelte lån. Kontoudtoget viser lånets restgæld primo og ultimo året, samt bevægelser på lånet i det pågældende år, herunder tilskrevne renter og gebyrer, betalte låneydelse mv.
Kontoudtoget udsendes senest 30 dage efter det pågældende års afslutning. Er låntager uenig i opgørelsen på kontoudtoget, skal indsigelser fremsættes senest 3 måneder efter årets afslutning. TOTALIA FINANS vil senest 8 dage efter modtagelsen af en sådan klage/indsigelse, fremsende bekræftelse på modtagelsen af klagen/indsigelsen og meddele, hvorvidt man er enig i klagen/ indsigelsen. Hvis låntager ønsker bevis for klagen/indsigelsen, kan låntager f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.
TOTALIA FINANS kan altid af administrative og regnskabs- mæssige årsager vælge ikke at tilskrive forfaldne renter og gebyrer på kontoudtoget (fx pga. at lånet er misligholdt). En sådan undladelse af at tilskrive renter og gebyrer på kontoudtoget, der ikke beror på en udtrykkelig særskilt skriftlig aftale med låntager, kan ikke betragtes som afkald fra TOTALIA FINANS på at opkræve renter og gebyrer eller at få dækning for påløbne omkostninger. Dette gælder, uanset om låntager bliver opmærksom på, at der ikke tilskrives renter og gebyrer.
TOTALIA FINANS kan ligeledes korrigere fejlberegnede renter og gebyrer, uanset at disse har fremgået af tidligere udsendte konto-udtog, uanset om korrektioner er til fordel eller ulempe for låntager.
4. Meddelelse om rente- og gebyrændringer
Ved ændringer i rentesatser og gebyrer giver TOTALIA FINANS oplysning herom på en af følgende måde:
• ved betaling med indbetalingskort: Af det første indbetalingskort, der sendes efter ændringen.
• ved betaling via BetalingsService: Af den første BetalingsService oversigt, der sendes efter ændringen.
5. Solidarisk hæftelse
Hvis lånet oprettes af to personer, hæfter begge personligt og solidarisk for den til enhver tid værende restgæld på lånet, inkl. påløbne renter og gebyrer. Låntagerne bekræfter med deres underskrift, at al korrespondance, med forpligtende virkning for alle debitorer, kan fremsendes til en af debitorerne. Der fremsendes derfor ikke særskilt underretning til alle debitorer.
6. Fortrydelsesret/Fortrydelsesfrist på indgåede låneaftaler ved fjernsalg
Ifølge forbrugeraftalelovens § 17 kan låntager, hvis han/hun er forbruger, fortryde den indgåede låneaftale. Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fortrydelsesfristen regnes som udgangspunkt fra den dag, låntager har indgået aftale om lånet (typisk når låntager har fået bekræftelse på, at lånet er bevilget, og låntager har underskrevet gældsbrevet.)
Efter forbrugeraftaleloven har låntager krav på en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og om det ansøgte lån. Fortrydelsesfristen løber ikke, før låntager har modtaget disse oplysninger (f.eks. på papir eller e-mail). Modtager låntager f.eks. oplysningerne mandag den 1., har låntager fortrydelsesfrist til og med mandag den 15. Modtager låntager oplysningerne senere, regnes fortrydelsesfristen fra den dag, låntager modtager oplysningerne. Hvis fortrydelsesfristen udløber på en helligdag, lørdag, Grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udløber fortrydelsesfristen den følgende hverdag.
Henvendelse ved fortrydelse og klage
Xxxxxxxxx låntager låneaftalen, skal låntager inden fortrydelses- fristens udløb rette henvendelse til TOTALIA FINANS I/X, Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx. Henvendelse skal ske skriftligt pr. brev. Hvis låntager ønsker bevis for, at fortrydelsesfristen er overholdt, kan låntager f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen. Låneforholdet er ikke omfattet af klageordninger eller nogen garantifond, men eventuel klage eller anden skriftlig henvendelse kan ske til: TOTALIA FINANS I/S, Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx (CVR nr. 2865 1031).
Refusion og betaling ved anvendelse af fortrydelsesretten Ønsker låntager at fortryde låneaftalen, vil der ikke blive ydet refusion af de med lånet forbundne stiftelsesomkostninger, tilskrevne og ikke-tilskrevne renter samt andre gebyrer og omkostninger, der hidrører fra lånets stiftelsestidspunkt frem til indfrielsestidspunktet. Ved udnyttelse af fortrydelsesretten vil der ikke blive beregnet gebyr for ekstraordinær indfrielse.
7. Ændring af de Almindelige Standardvilkår
De Almindelige Standardvilkår kan ændres uden varsel, hvis ændringerne ikke er til ugunst for låntager, og bestemmelserne kan ændres med 3 måneders varsel, hvis ændringerne ikke er til fordel for låntager. Besked om ændringen vil blive givet ved brev eller ved annoncering i dagspressen.
--------------¤--------------