Det Danske Filminstitut 2019-2023
Januar 2019
Det Danske Filminstitut 2019-2023
Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Det Danske Filminstitut på den anden side fastlægger mål for Filminstituttets virksomhed i aftale- perioden og de vilkår, der gives herfor. Filminstituttets opgaver følger dels af Filmloven og dels af Filmaftalen 2019 – 2023 samt opgaver som Filminstituttet finder væsentlige at løse under hensyntagen til øvrige målsætninger.
Aftalen indarbejdes på finansloven således:
• aftalte økonomiske rammer indarbejdes i form af bevillinger
• aftalt mission og vision indarbejdes i anmærkningerne
• aftalte mål af tværgående karakter indarbejdes i anmærkningerne
• aftalte mål for Filminstituttet indarbejdes i tabel 5 i anmærkningerne.
Målene drøftes mindst én gang årligt i forbindelse med resultatopfølgningen. Såfremt der aftales ændringer af målene, indarbejdes disse ved førstgivne lejlighed på finansloven.
1. Økonomisk ramme
Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Det Danske Filminsti- tut:
Økonomiske rammer
Hovedkonti 21.24.02. og 21.24.03 Mio. kr. | Budget 2018 | Budget 2019 | Budget 2020 | Budget 2021 | Budget 2022 | Budget 2023 |
21.24.02. Det Danske Filminstitut | ||||||
Nettodriftsbevilling | 121,3 | 118,8 | 111,4 | 109,1 | 106,9 | 104,8 |
Driftsindtægter | 22,2 | 23,4 | 23,4 | 23,4 | 23,4 | 23,4 |
Andre indtægter (tilskud mv.) | 6,2 | 6,3 | 6,3 | 6,3 | 6,3 | 6,3 |
I alt | 149,7 | 148,5 | 141,1 | 138,8 | 136,6 | 134,5 |
21.24.03. Tilskud til filmformål mv. | ||||||
Nettodriftsbevilling | 287,8 | 316,1 | 448,0 | 447,9 | 447,8 | 447,7 |
Licensprovenu | 41,2 | 145,0 | - | - | - | - |
Indtægter vedr. tilbagebetalinger | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 2,0 |
I alt | 331,0 | 463,1 | 450,0 | 449,9 | 449,8 | 449,7 |
Det bevillingsmæssige grundlag er nærmere beskrevet på finansloven.
2. Mission og vision
Mission:
Det Danske Filminstitut skal skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film og billed- bårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kva- litet og kulturel betydning og leverer et bredt bidrag til at styrke dansk identitet.
Vision:
Det Danske Filminstitut skal være et dynamisk kraftcenter, der støtter dansk films ud- vikling, kvalitet, mangfoldighed og udbredelse, fremmer film- og mediekundskab samt sikrer bevaring og formidling af filmarven.
3. Opgaver og mål
Det Danske Filminstituts opgaver er følgende:
1. Støtte til udvikling, produktion og lancering af film1
2. Bevaring og formidling af film
Med udgangspunkt i mission og vision er der aftalt nedenstående mål for Det Danske Filminstituts opgaver. Målene indarbejdes i tabel 5 i anmærkningerne på finansloven.
1 Begrebet ’film’ skal i rammeaftalen forstås bred forstand og omfatter film, spil og andre billedbårne fortællinger.
Opgaver | Mål |
Støtte til udvikling, pro- duktion og lancering af film | • Danske filmproduktioner skal i gennemsnit have mindst 29 % markedsandel i danske biografer • Hvert år skal mindst 10 danske film være set af et publikum på over 1.000.000 på tværs af relevante platforme, eksempelvis bio- graf, video-on-demand, tv efter 36 måneder eller mindst 250.000 solgte billetter i gennemsnit for de 10 bedst sælgende film • Dansk film skal fortsat være udstillingsvindue for Danmark, og herunder er det vigtigt at dansk film er repræsenteret på de fø- rende internationale filmfestivaler • Der skal opretholdes en produktion af danske film, der svarer til niveauet i foregående aftaleperiode. Endvidere videreføres støt- ten til talentstøtteordningen New Danish Screen og digitale spil samt sikres, at dansk filmproduktion fortsat er relevant for børn og unge • Filminstituttet skal tydeligere kommunikere sin rolle og formål som støtteorganisation |
Bevaring og formidling af film | • Filminstituttet skal styrke digitaliseringen og formidlingen af den danske filmarv • Filminstituttet skal øge Cinematekets formidling af filmværker, filmkultur og filmhistorie i hele landet samtidig med at kvalite- ten og mangfoldigheden opretholdes • Filminstituttet skal styrke formidlingen af film og mediekund- skab hos børn og unge med fokus på daginstitutionerne, sko- lerne og gymnasierne |
Vision og mål er formuleret på baggrund af Det Danske Filminstituts omverdensanalyse og strategi. Strategien er tilgængelig på xxx.xxx.xx og vedlagt som bilag 1.
Resultatmålene er operationaliseret i operationelle mål, nøgletal og indikatorer, jf. bilag 2, som lægges til grund for Det Danske Filminstituts resultatrapportering og vurderingen af målopfyldelsen.
Rapportering af resultater m.v.
Det Danske Filminstitut skal sikre åbenhed og gennemsigtighed med hensyn til Filmin- stituttets resultater og virksomhed. Som led heri rapporterer Filminstituttet om opnåede resultater og opfyldelse af målene efter de til enhver tid gældende regler og retningslinjer herfor. Rapporteringen drøftes med departementet og danner grundlag for departemen- tets resultatopfølgning.
Filminstituttet skal uafhængigt heraf underrette ministeriet, hvis der opstår risiko for, at det ikke vil kunne opfylde sit formål eller leve op til lovgivningens krav, eller hvis det økonomiske resultat i året forventes at skulle vurderes som ikke tilfredsstillende, jf. mi- nisteriets politik for resultatstyring.
BILAG 1
November 2018
Det Danske Filminstituts strategi for 2019-2023
Strategiske indsatser - opgaver og resultatmål
Filminstituttets opgaver følger dels af Filmloven og dels af Filmaftale 2019 – 2023, samt opgaver derudover, som Filminstituttet finder væsentlige at løse under hensyntagen til omverdenens ønsker og krav og Filminstituttets øvrige målsætninger.
Mission og vision
Dansk film skal tage udgangspunkt i omverdenen, og reflektere vores liv, historie, udfordringer og konflikter. Dansk film skal henvende sig til alle, og det er fortsat væsentligt, at dansk film fortæller historier og skildrer forhold, som er relevante for og formidles til så mange som muligt. Dansk film skal være et fælles kulturelt fortolkningsrum for forskellige forståelser af vores eksistens, samtid og historie.
Derfor skal støttesystemet virke, så det styrker dansk films kulturelle betydning for den enkelte og for samfundet. Samtidig skal film og filmarven formidles, så den kulturelle værdi kommer til sin ret med udnyttelse af de digitale muligheder og tilpasset det løbende forandrede mediebillede og mediebrug.
Filminstituttets opgave er tydelig: Dansk Film skal være noget for alle danskere. Værdien skabes, når filmene møder borgeren og giver oplevelser, fordybelse og underholdning.
På den baggrund er Filminstituttets mission og vision følgende:
Mission Det Danske Filminstitut skal skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel betydning og leverer et bredt bidrag til at styrke dansk identitet.
Vision Det Danske Filminstitut skal være et dynamisk kraftcenter, der støtter dansk films udvikling, kvalitet, mangfoldighed og udbredelse, fremmer film- og mediekundskab samt sikrer bevaring og formidling af filmarven.
Det strategiske afsæt og opgave- og målformulering
Fælles for Filmaftalen og omverdensanalysen er mål om, at dansk film opnår øget udbredelse og har et indhold og en kvalitet, der både beriger og underholder publikum.
Filmaftale
Filmaftalen lægger bl.a. vægt på følgende:
• Der skal være et rigt og varieret udbud af danske film, der opfylder befolkningens ønsker til dansk film;
• Der skal sikres udvikling af film med kunstnerisk og populærkulturel kvalitet;
• Film skal følge den digitale udvikling og kunne tilgås af dem, der går i biografen, dem der ser film i hjemmet, eller dem, som tager film med på farten;
• Film fra og i hele landet.
Sammenfattende er de politiske ønsker i Filmaftalen større publikum til- og udbredelse af dansk film, hvilket de konkrete mål skal afspejle.
Omverdensanalyse
Parallelt med indgåelse af Filmaftale for 2019 – 2023 har Filminstituttet udarbejdet en omverdensanalyse, der beskriver Filminstituttets relation til omverdenen, i forhold til brugere og aktører på strategisk, operationelt og politisk niveau.
Omverdensanalysen viser, at Filminstituttet løfter en række opgaver, der møder bred anerkendelse og tilfredshed, hvad enten det er filmstøtte, formidling, bevaring, børn- og ungeindsatser mv.
Omverdensanalysen sammenfatter hovedområderne filmstøtte og formidling og bevaring. Der er både overlap og forskelle mellem opgavevaretagelsen på de to områder, hvor især øget fokus på mangfoldighed i dansk film, fx genrer, køn, etnicitet, demografi og geografi på tværs af Filminstituttets opgaveløsning nævnes som gennemgående fokusområder.
Filmstøtte
Omverdensanalysen viser generelt stor tilfredshed med Filminstituttets støttesystem, hvilket bl.a. begrundes med høj saglighed og professionalisme samt erfaring og kompetence hos medarbejderne. Analysen viser også, at:
• Filminstituttets filmstøtteområde har udfordringer forbundet med at kommunikere sin rolle i krydsfeltet mellem politik, forvaltning og filmkunst. Filminstituttet skal tydeligere kommunikere sin rolle og formål som støtteorganisation.
• Støttesystemet har brug for mere fleksibilitet for at kunne favne udviklingen og sikre, at film kan produceres og formidles på tværs af platforme og medier, samt støtte tværmedialitet og nye formater de kommende år. Det gælder også muligheden for at følge den digitale udvikling.
Formidling og bevaring
Brugerne udtrykker generelt stor glæde og finder høj anvendelse af de tilbud og muligheder, der udspringer af Filmhusets opgavesammensætning. Analysen viser, at:
• Cinematekets publikum er støt voksende, hvilket ses som udtryk for, at program og arrangementer generelt er attraktive. Publikummet er det klassiske, kulturinteresserede publikum, hvor særligt det unge og lavere uddannede publikum ikke i samme grad gør brug af Cinematekets tilbud. Publikum uden for København kræver en fortsat fokuseret og opbyggende indsats.
• Digitaliseringsindsatsen og formidling via platformen ”Danmark på Film” har en stigende sidevisning, og brugerne er generelt glade og tilfredse med indsatsen. Indsatsen bør fortsættes, da digitalisering er en forudsætning for formidling fremadrettet.
• Tilfredsheden med indsatser på børn og ungeområderne, herunder Filmcentralen/undervisning, ”Med skolen i biografen” og indsatser relateret til Medierådets mediekundskab, er ligeledes stor og opleves som både nødvendig og vigtig at opretholde på et fortsat højt, ambitiøst niveau.
Strategiske pejlemærker
Filminstituttet har med afsæt i ovennævnte delvist overlappende udfordringer og opgaver formuleret tre strategiske pejlemærker, som udgangspunkt for opgave- og målformulering.
1. Styrke filmens kulturelle betydning
Film skal udfordre og berige i fortolkningen af virkeligheden og derigennem bidrage til at styrke den demokratiske samtale, kulturelle bevidsthed og sammenhængskraften i det danske samfund. I en tid, hvor globaliseringen og medieudviklingen udfordrer vores fælles afsæt, bør fokus på kunstnerisk kvalitet og kulturel betydning styrkes. Kulturel betydning fordrer, at filmene bliver set af mange og har en kvalitet, der gør, at de sætter spor i de mennesker, som ser dem.
I formidlingen af film og filmhistorie skal filmenes muligheder for at skabe debat og eftertanke om vores kultur og samfund naturligt medtænkes, ligesom en målrettet digitaliseringsindsats kan bidrage til at formidle den danske historie i levende billeder.
2. Følge den digitale omstilling
Markedsforandringerne inden for produktion, distribution og forbrug af film er radikale og skaber nye produkter og platforme, som danskerne tager til sig. Udviklingen gør, at Filminstituttets formidling og støtte skal ske inden for nye og mere fleksible rammer, herunder i forhold til publikum, platforme, genrer og formater.
Mere fleksible rammer for støttetildelingen skal understøtte, at branchens omstilling kan ske i et tempo, der følger med udviklingen, i forholdet mellem traditionelle og nye medier, formater og platforme. Herved kan kontakten til publikum bevares og udbygges via nye medier og platforme, særligt overfor yngre generationer.
Filminstituttets egen og partnerskabsbaserede formidling skal udnytte de levende billeders tilgængelighed. De nye digitale muligheder skal udnyttes til at skabe læring, forståelse,
engagement og dialog både via ren digital formidling og ved at fremme dialogen i klasseværelset, i kulturhuset, på museet, i biografen, på festivalen og i hjemmet.
3. Fremme mangfoldigheden i dansk film
Mangfoldighed er afgørende for dansk films kulturelle betydning for det bredest mulige publikum. Det fordrer mangfoldighed i typer af fortællinger og i måden, film bliver fortalt på, ud fra forskellige erfaringer og kunstneriske visioner. Samtidig er et mangfoldigt rekrutteringsgrundlag og repræsentation en forudsætning for at sikre det bedste grundlag for kvalitet og fortsat fornyelse i dansk film. Dette skal understøttes i tæt samarbejde med filmbranchens organisationer og andre interessenter. Samtidig er det centralt at udvikle en mangfoldig filmkultur, der repræsenterer og engagerer flest muligt.
Pejlemærkerne er rummeligt formuleret, hvilket gør det muligt at koble de overordnede strategiske overvejelser om dansk film fremadrettet sammen med den endelige aftaletekst og dermed formulere retning gennem de konkrete opgaver og resultatmål.
Målformulering
Tilsammen giver ovenstående udfordringer og strategiske overvejelser afsæt til at formulere ambitiøse konkrete mål, som Filminstituttet skal indfri i den kommende aftaleperioden, jf. bilag 2 til rammeaftalen. Det er ikke Filminstituttets forventning, at der bliver behov for grundlæggende ændringer af det samlede støttesystem, men i højere grad en række mindre tilpasninger samt ikke mindst at drage nytte af den øgede fleksibilitet, der er opnået i Filmaftalen for 2019 – 2023. Filminstituttets formidling og digitalisering skal fortsætte og med et særligt fokus på at være noget for flest mulige danskere i hele landet.
Bilag 2: Operationelle mål
Resultatmål | Operationelle mål1 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Danske filmproduktioner skal i gennemsnit have mindst 29 % markedsandel i danske biografer Hvert år skal mindst 10 danske film være set af et publikum på over 1.000.000 på tværs af relevante platforme, eksempelvis biograf, video, on demand, tv, efter 36 måneder eller mindst 250.000 solgte billetter i gennemsnit for de 10 bedst sælgende film | Andel af billetter solgt til danske biograffilm | 21 pct. | 29 pct. | 29 pct. i gennemsnit for året i perioden | ||||
Gennemsnitligt antal billetter for de 10 bedst sælgende danske film | 194.000 | 310.000 | 250.000 | 250.000 | 250.000 | 250.000 | 250.000 | |
Antal danske film der efter 36 måneder skal have et samlet publikum på tværs af platforme på over 1 mio. (kan først måles fra 2022) | - | - | - | - | - | 10 | 10 | |
Publikumsvurdering af danske films kvalitet og betydning | - | - | Baseline- måling | Mål fastsættes ultimo 2019 | ||||
Diversitet i støttestørrelser til produktionsbudget: a) Opgørelse af diversitet b) Xxxxx støttede spillefilm med et produktionsbudget over 40 mio. kr. | Baseline- opgørelse | Mål fast- sættes ultimo 2019 | ||||||
2 | 1 | Mindst 15 i perioden | ||||||
Handlingsplan for 1) udnyttelse af støttefleksibiliteten til at støtte film under ordninger med de bedste ansøgninger, og 2) plan for endnu stærkere fokus på publikum tidligt i en films tilblivelse i dialog med branchen | - | - | Hand- lingsplan, 1. halvdel af 2019 | Mål fastsættes ultimo 2019 | ||||
Støtte til udviklingsfasen af spillefilm | 11,2 mio. kr. | 9,3 mio. kr. | 12 mio. kr. | 12 mio. kr. | 12 mio. kr. | 12 mio. kr. | 12 mio. kr. | |
Dansk film skal fortsat være udstillingsvindue for Danmark, og herunder er det vigtigt, at dansk film er repræsenteret på de førende internationale festivaler | Antal danske spillefilm hhv. danske dokumentarfilm repræsenteret på de førende internationale filmfestivaler2 | 6 spillefilm 16 dokumen- tarfilm. | 9 spillefilm 7 dokumen- tarfilm. | 8-10 spille- film/10-12 xxx.xxxx. | 8-10 spille- film/10-12 xxx.xxxx. | 8-10 spille- film/10-12 xxx.xxxx. | 8-10 spille- film/10-12 xxx.xxxx. | 8-10 spille- film/10-12 xxx.xxxx. |
Filminstituttets indsats i form af ressourceforbrug og støtte til internationalt festivalarbejde | 9,9 mio. kr. | 12,3, mio. kr. | 10 mio. kr. | 10 mio. kr. | 10 mio. kr. | 10 mio. kr. | 10 mio. kr. | |
Antal støttede spillefilm med andet sprog end dansk | 3 | 1 | Der kan støttes 5-10 i perioden. |
1 De kursiverede operationelle mål har direkte ophæng i Filmaftalen 2019-2023.
2 Førende internationale festivaler defineres som Cannes, Venedig, San Sebastian, Berlin, Toronto, Sundance, Oscar, IDFA Amsterdam og Toronto Hot Docs.
Forholdet mellem danske investeringer i udenlandske film og udlandets investeringer i film med dansk hovedproducent opretholdes til fordel for danske producenter | Ca. 31 mio. kr. vs. ca. 116 mio. kr. 3 | Ca. 34 mio. kr. vs. ca. 62 mio. kr. | Forhold 1:2 i dansk favør. | Forhold 1:2 i dansk favør. | Forhold 1:2 i dansk favør. | Forhold 1:2 i dansk favør. | Forhold 1:2 i dansk favør. | |
Støtte til danske festivaler, herunder kan øge støtten til internationalt orienterede festivaler på dansk grund | 7,4 mio. kr. | 9,0 mio. kr. | Mindst 9,0 mio. kr. | Mindst 9,0 mio. kr. | Mindst 9,0 mio. kr. | Mindst 9,0 mio. kr. | Mindst 9,0 mio. kr. | |
Der skal opretholdes en produktion af danske film, der svarer til niveauet i foregående aftaleperiode. Endvidere videreføres støtten til talentstøtteordningen New Danish Screen og til digitale spil samt sikres, at dansk filmproduktion fortsat er relevant for børn og unge | Xxxxx støttede spillefilm og antal støttede dokumentarfilm | 24 spillefilm 27 dok. film | 24 spillefilm 28 dok. film | 102-130 spillefilm og 150-175 dokumentarfilm i perioden | ||||
Årlig undersøgelse af minimum ét mangfoldighedsaspekt (bl.a. geografisk, social, kønsmæssig, etnisk) | Gennemført undersøgelse af kønsbalance, instruktørers debut samt social, geografisk og etnisk mangfoldighed | 1 under- søgelse | 1 undersøg- else | 1 undersøg- else | 1 undersøg- else | 1 undersøg- else | ||
Støtte anvendt på spil | 11,5 mio. kr. | 13,6 mio. kr. | Mindst 15 mio. kr. | Mindst 10 mio. kr. | Mindst 10 mio. kr. | Mindst 10 mio. kr. | Mindst 10 mio. kr. | |
Støtte anvendt på det professionelle filmtalent i form af talentordningen New Danish Screen | 34,6 mio. kr. | 32,1 mio. kr. | Mindst 32 mio. kr. | Mindst 32 mio. kr. | Mindst 32 mio. kr. | Mindst 32 mio. kr. | Mindst 32 mio. kr. | |
Andel af filmstøtte anvendt til børn og unge | 37 pct. | 27,7 pct. | 25 pct. | 25 pct. | 25 pct. | 25 pct. | 25 pct. | |
Tilgængelighed på de platforme, som børn og unge anvender | - | - | Baseline- måling/vur- dering | Mål fastsættes ultimo 2019 | ||||
Filminstituttet skal tydeligere kommunikere sin rolle og formål som støtteorganisation | Ny kommunikationsplan skal implementeres i 2019. Efterfølgende måling i branchen skal vise tydeligere forståelse af Filminstituttets rolle end ved måling i 2018 | - | - | Imple- mentere ny plan. | - | Måling viser tydeligere forståelse. | - | - |
Filminstituttet skal styrke digitaliseringen og formidlingen af den danske filmarv | Antal nye digitaliserede danske film | 30 | 410 | 500 titler, heraf 100 fondsstøttet | 500 titler, heraf 100 fondsstøttet | 500 titler, heraf 100 fondsstøttet | 500 titler, heraf 100 fondsstøttet | 500 titler, heraf 100 fondsstøttet |
Antal visninger på sitet ”Danmark på film” | 341.832 | 354.445 | Konsolidering på mindst 420.000 årligt fra senest 2022 | |||||
Antal nye eksterne samarbejder om væsentlig kulturformidling med udgangspunkt i historiske danske filmklip/dokumentarfilm | - | - | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | |
Andel af dansk filmmusik der er registreret (i alt ca. 1.000 tonefilm) | - | - | Der registreres i gennemsnit 200 tonefilm om året i perioden |
Side 2
3 Filminstituttets støtte til udenlandske produktioner er opgjort som minorstøtte plus støtte til internationale fonde, som anvendes til både spillefilm, dokumentarfilm og andre filmrelaterede aktiviteter. I årsrapport 2019 fastlægges den præcise fremadrettede opgørelsesmetode, der alene indeholder fondsmidler til fiktion og dokumentar.
Filminstituttet skal øge Cinematekets formidling af filmværker, filmkultur og filmhistorie i hele landet samtidig med, at kvaliteten og mangfoldigheden opretholdes | Antal besøgende i Cinemateket i København | 140.200 | 150.200 | Konsolidering på 160.000 årligt fra senest 2022. | ||||
Cinematekets publikumstal uden for København | 3.150 | 7.950 | Publikumstallet skal fordobles til 15.000 i 2023. Målet evalueres i år 2021. | |||||
Cinematekets årlige antal samarbejder med biografer uden for København | 14 | 19 | Konsolidering på 45 samarbejder i perioden fra senest 2021. | |||||
Xxxxx særarrangementer i Cinemateket i København | 746 | 814 | 800 | 800 | 800 | 800 | 800 | |
Andel af brugernes og potentielle brugers tilfredshed med Cinematekets ydelser | - | - | 80 pct. | - | 80 pct. | - | 80 pct. | |
Filminstituttet skal styrke formidlingen af film og mediekundskab hos børn og unge med fokus på daginstitutionerne, skolerne og gymnasierne | Andel af folkeskoler, der anvender Filmcentralen (abonnenter) | 88,5 pct. | 88,1 pct. | 88 pct. | 88 pct. | 88 pct. | 88 pct. | 88 pct. |
Antal årlige visninger på Filmcentralen | 773.258 | 844.725 | Konsolidering på 950.000 fra senest 2022 | |||||
Anvendelse af læringsmaterialer fra Filmcentralen (opgjort som årligt antal unikke sidehenvisninger) | 986.046 | 1.025.000 | Konsolidering på 1.200.000 fra senest 2022 | |||||
Xxxxx besøgende til ”Med skolen i biografen” | 240.089 | 238.124 | 238.000 | 238.000 | 238.000 | 238.000 | 238.000 | |
Xxxxx besøgende i børnefilmstudierne (Film X) i Xxxxxxxxxxx | 0.000 | 9.277 (pga. ombygning) | 9.500 | 9.500 | 9.500 | 9.500 | 9.500 | |
Antal nye samarbejder om udbredelse af børnefilmstudierne (Film X) til flere dele af landet | - | - | Nye Film X-samarbejder i to regioner i perioden | |||||
Andel af indsendte biograffilm og trailere aldersvurderet inden for 14 dage samt andel af DVD/Blu-Ray’er aldersvurderet inden for 20 dage4 | 99,4 pct. | 99,9 pct. | 98 pct. | 98 pct. | 98 pct. | 98 pct. | 98 pct. | |
Nye lærings- og oplysningsmaterialer fra Medierådet med væsentlig udbredelse blandt brugere/interessenter | - | - | 2 nye materialer | 2 nye materialer | 2 nye materialer | 2 nye materialer | 2 nye materialer |
Side 3
4 Det er et forvaltningsmål.
1. november 2018
Filmaftale 2019-2023
Der er enighed mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er enige om følgende:
Filmaftalen sætter rammerne for den statslige støtte til danske spillefilm, kort- og dokumentarfilm, animationsfilm, digitale spil, digitalisering af filmarven mv. Filmaftaleperioden løber fra 2019-2023 ligesom Medieaftalen, da de to aftaler har en indbyrdes sammenhæng. Aftaleperioden er ekstraordinær, og det er intentionen, at fremtidige filmaftaler bliver 4-årige.
Aftalekredsen vil ikke udelukke, at der kan findes yderligere midler på finansloven eller eksterne midler til finansiering af dansk film, herunder til digitalisering og andre filmformål.
En fleksibel og ubureaukratisk filmstøtte
Filmloven har til formål at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark.
Filmstøtten skal sikre et rigt og varieret udbud af danske film, der opfylder befolkningens ønsker til dansk film og bryder nye veje. Der skal være film til de mange, de unge, børnene og de nysgerrige. Til dem der går i biografen, dem der bliver hjemme og dem der tager filmen med på farten.
Formålet med støttetildelingen er at sikre:
• Udvikling af kunstnerisk og populær kulturel kvalitet.
• Økonomisk bæredygtige filmproduktioner1.
• Filmens evne til at ramme sin målgruppe – herunder ved valg af distributionskanaler og lancering.
Der er følgende overordnede mål for filmstøtten:
• Danske filmproduktioner skal i gennemsnit over aftaleperioden have en markedsandel på minimum 29 % af antal solgte billetter i danske biografer.
• Hvert år skal mindst 10 danske film være set af et samlet publikum på over
1.000.000 på tværs af relevante platforme eksempelvis biograf, video on
1 Ved en økonomisk bæredygtig film forstås, at der ved budgetlægningen og i finansieringsplanen sigtes mod, at filmen tjener sig selv hjem. I finansieringen indgår også filmstøtten.
Dok. nr. 18/03631-79
demand, tv, efter 36 måneder2, eller mindst 250.000 solgte billetter i gennemsnit for de 10 bedst sælgende film.
• Der skal hvert år være hhv. 8-10 danske spillefilm og 10-12 danske dokumentarfilm repræsenteret på de førende internationale filmfestivaler3.
• Den statslige støtte til Det Danske Filminstitut og filmfondene skal sikre, at det i aftaleperioden er muligt at opretholde en produktion af danske film, der svarer til niveauet i foregående aftaleperiode4. Aftalekredsen følger årligt op på antallet af støttede film.
Filmstøtten skal være fleksibel og filmens forskellige kvaliteter skal – fremfor bestemte støttekvoter - være styrende for allokeringen af støtten.
Der kan ydes støtte til alle typer af produktioner og formater. Lav- såvel som højbudgetfilm, produktioner til biografen og til andre distributionsformer.
Der skal i forbindelse med støttetildelingen tilstræbes en større variation af produktionsbudgetter for dansk film.
Det Danske Filminstitut skal understøtte innovation og nytænkning på lanceringsområdet bl.a. i forhold til udvikling af publikumsengagement. Lanceringsstøtte tildeles i sammenhæng med den øvrige produktionsstøtte efter dialog mellem producenten og Det Danske Filminstitut. Producenten er ansvarlig for udarbejdelse og implementeringen af en lanceringsplan. Det Danske Filminstitut skal tilbyde rådgivning om lancering.
Støtten til dansk film ydes af Det Danske Filminstitut, regionale filmfonde eller som fælles finansiering mellem Det Danske Filminstitut og en filmfond
Der kan – bortset fra kort- og dokumentarfilm – ikke ydes støtte efter filmloven5 til indhold, der støttes af Public Service-Puljen. Der kan i særlige tilfælde undtages fra dette, hvis der er tale om en stor produktion eller en produktion rettet mod børn og unge, og indholdet samtidig produceres til flere formater herunder film. Der gives i sådanne tilfælde kun støtte efter filmloven til filmproduktionen. Der skal ske en koordinering af støttetildelinger mellem de to ordninger.
Producenten bag den enkelte film skal i samarbejde med distributør/biograf sikre, at mindre sælgende filmtitler hurtigt kan blive tilgængelige for publikum på de digitale platforme. Såfremt dette ikke lykkes inden for aftaleperiodens første år, mødes aftalekredsen for at gøre status og drøfte situationen.
2 Målingen tager afsæt i film støttet i aftaleperioden 2019-2023 og 36 måneder efter premieren, hvorfor første måling foretages i 2022.
3 Det drejer sig om Cannes, Venedig, San Sebastian, Berlin, Sundance, Oscar, IDFA Amsterdam og Toronto. For dokumentarfilm tæller repræsentation på CPH:DOX ikke med.
4 Niveauet for aftaleperioden 2019-2023 vil være 102-130 spillefilm og 150-175 dokumentarfilm.
5 For så vidt angår støtte efter filmloven gælder det for støttetildelinger fra både DFI og filmfondene.
Generelle vilkår for den statslige støtte
Danmark bygger på ordnede forhold på arbejdsmarkedet, og aftalekredsen forventer, at filmbranchen udøver sin virksomhed i respekt for dette. Alle statslige støttemidler er underlagt Det Danske Filminstituts vilkår for tilbagebetaling, brug af aftalelicens og rettigheder.
Film fra og i hele landet
Der skal produceres film i hele Danmark.
De regionale filmfonde på Fyn og i Vestdanmark styrkes, og nye filmfonde uden for hovedstadsområdet6 hilses velkomne. Kommuner fra hovedstadsområdet kan indgå i en regional filmfond under forudsætning af, at kommunerne uden for hovedstadsområdet bidrager med mindst 7,5 mio. af en samlet kommunal finansiering på minimum 10 mio. kr. årligt til filmfonden.
De eksisterende filmfonde uden for hovedstadsområdet modtager tilskud under forudsætning af, at lokal medfinansiering som minimum opretholdes på det nuværende niveau. Filmfondene på Fyn og i Vestdanmark kan modtage yderligere tilskud, hvis den lokale medfinansiering øges. Nye filmfonde kan modtage tilskud under forudsætning af lokal medfinansiering på et niveau svarende til de eksisterende filmfonde. Nye tilskud til regionale filmfonde finansieres af tilskudsrammen til spille- og dokumentarfilm med op til 69 mio. kr. årligt.
FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje støttes hver med 23,7 mio. kr. årligt til produktion af danske spillefilm, animationsfilm og kort- og dokumentarfilm, jf. tabel 1.
Tabel 1 Beregning af fordelingen af midler til de Regionale Filmfonde | |
Mio. kr. (2019-niveau) | |
Finansiering | 47,4 |
Midler til regionale filmfonde fra medieaftalen 2019-2023 | 35,0 |
Midler fra DFI’s tilskud til regional filmproduktion | 7,0 |
Støttemidler til regionale filmfonde (tidl. amtslige midler) | 5,4 |
Fordeling | 47,4 |
FilmFyn | 23,7 |
Den Vestdanske Filmpulje | 23,7 |
Fondene kan yde støtte til film, der ikke støttes af Det Danske Filminstitut, og skal i forvaltningen af den statslige støtte følge filmaftalen.
6 Hovedstadsområdet forstås som Region Hovedstaden, undtaget Bornholm.
Kendskabet til filmarven skal styrkes og gøres tilgængelig i hele landet. Cinematekets aktiviteter videreføres, og der skal sikres en større geografisk spredning af Cinematekets museale forpligtigelse – herunder en fortsat udvidelse af samarbejdet med biografer i hele landet.
Det Danske Filminstitut anvender årligt 0,3 mio. kr. til registrering af dansk filmmusik i samarbejde med Dansk Filmmusik-Arkiv.
Udbygningen af ”Danmark på Film” fortsættes på nuværende niveau.7
Nye talenter – nye veje
For at udvikle dansk film er det nødvendigt at sikre tilgang af talenter, der kan finde nye veje i dansk film. Talentet skal opdages og motiveres i skolealderen og have mulighed for at udvikle sig frem til, at talentet kan stå på egne ben.
Talentindsatsen retter sig mod tre målgrupper:
Filmtalentet i skolealderen
Xxxx og unge i hele landet skal have mulighed for at lære om film og filmproduktion. Der afsættes derfor 7,0 mio. kr. årligt til videreførelse af Station Nexts nuværende aktiviteter og til styrkelse af institutionens bistand til forskellige talentudviklingsprojekter i hele landet – herunder ved at stille koncepter og læringsmaterialer til rådighed. Aktiviteterne under Film X fortsættes og udbredes til resten af landet.
Det unge filmtalent
Unge i hele landet skal have mulighed for at prøve kræfter med filmproduktion med hjælp af professionel vejledning og adgang til produktionsudstyr. Det Danske Filminstitut yder støtte til filmværksteder for unge filmtalenter gennem Filmtalent. Der stilles krav om, at der skal være kommunal medfinansiering fra en eller flere kommuner på minimum 1,2 mio. årligt for hvert filmværksted. Den samlede statslige ramme for tilskud til filmværkstederne fordeles af Filmtalent og er på 12 mio. kr. årligt. Kravet om kommunal medfinansiering træder i kraft fra 2020.
Det professionelle filmtalent
Talentordningen New Danish Screen for det professionelle filmtalent videreføres. Ordningen skal have et bredt fokus og give plads til udvikling inden for alle genrer, formater og platforme. Det Danske Filminstitut er ansvarlig for ordningen, men skal søge samarbejde med relevante parter, herunder DR og TV2. Det Danske Filminstitut skal anvende minimum 32 mio. kr. årligt på talentudvikling i aftaleperioden.
7 Der anvendes 17 mio. kr. i perioden 2016-2019 til formålet.
Støtte til digitale spil
Spilordningen til støtte af digitale spil, hvor der ydes støtte til udvikling, produktion og formidling af danske digitale spil med et kulturelt indhold eller til leg og læring, videreføres. Det Danske Filminstitut skal som minimum anvende 10 mio. kr. årligt i perioden af tilskudsmidlerne til støtte af digitale spil.
Børn og unge
Børn og unges medieforbrug er i hastig forandring, men filmmediet er stadig af kulturel betydning for børn og unge. Det er derfor vigtigt, at dansk filmproduktion er relevant for børn og unge.
Det Danske Filminstitut og filmfondene skal anvende mindst 25 pct. af filmstøtten til produktioner rettet mod børn og unge. Støtten skal tilpasses børn og unges aktuelle medievaner, og der kan derfor støttes flere typer filmformater, f.eks. filmserier i korte formater. Der skal sikres tilgængelighed på de platforme - eksempelvis Youtube - som børn og unge anvender.
Det Danske Filminstitut skal fortsat udvikle undervisnings- og formidlingstilbud i tæt samarbejde med brugere og interessenter.
Til Medierådet for Børn og Unges arbejde med mediekundskab anvendes 2 mio. kr. årligt.
Dansk film som udstillingsvindue for Danmark
Danske film, instruktører og skuespillere nyder stor opmærksomhed og anerkendelse i udlandet og fungerer som en effektiv branding af Danmark og dansk kultur.
Der kan ydes støtte til 5-10 spillefilm i aftaleperioden rettet mod et internationalt publikum (dvs. ikke med dansk sprog) og støtte danske producenters deltagelse i internationale koproduktioner med en udenlandsk hovedproducent.
Minor-ordningen videreføres således, at forholdet mellem danske investeringer i udenlandske film og udlandets investeringer i film med en dansk hovedproducent opretholdes til fordel for danske producenter.
Det Danske Filminstitut kan give flerårig støtte til danske filmfestivaler og kan øge støtten til internationalt orienterede filmfestivaler på dansk grund i aftaleperioden.
Piratkopiering af film
Ulovlig download og streaming af film er en alvorlig udfordring i branchen, og piratkopiering er med til at begrænse mulighederne for at finansiere skabelsen af nye film. Der lægger derfor vægt på en effektiv håndhævelse af krænkelser af ophavsrettigheder på internettet.
Kulturministeriet har afsat i alt 3 mio. kr. til at videreudvikle Share With Care- platformen, som har til formål at gøre internettet mere lovligt ved at flytte brugerne fra ulovlige til lovlige tjenester og ved at oplyse om de skadelige effekter af piratkopiering. Der lægges vægt på, at det fremtidige arbejde fortsætter med at være et samarbejde mellem Kulturministeriet og private aktører fra internettets værdikæde, herunder i forhold til tilvejebringelse af ekstern finansiering.
Det er tilfredsstillende, at der i regi af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) er nedsat en specialiseret enhed for Intellectual Property Rights (IPR). Som led i den forstærkede indsats mødes politiet halvårligt med rettighedshaverne med henblik på at få input til og information om aktuelle udfordringer i relation til IPR-kriminalitet.
Aftalekredsen forventer, at denne nye enhed vil have en mærkbar effekt. Justitsministeren og kulturministeren vil i aftaleperioden afholde et årligt møde med aftalekredsen og orientere om resultaterne af politiets og anklagemyndighedens indsats mod krænkelser af immaterielle rettigheder.
Den økonomiske ramme for den filmpolitiske indsats 2019-2023
Den økonomiske ramme for filmaftalen fremgår af tabel 2.
Tabel 2 Økonomisk ramme for filmstøtten 2019-2023 i mio. kr. (2019-niveau) | ||||||
2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 0000 | 0000-0000 | |
Økonomisk ramme for filmaftale i alt | 566,9 | 559,4 | 557,0 | 554,7 | 552,5 | 2.790,5 |
- Heraf tilskud til filmformål | 290,7 | 290,7 | 290,7 | 290,7 | 290,7 | 1.453,5 |
- Heraf driftsmidler til DFI | 118,8 | 111,4 | 109,1 | 106,9 | 104,8 | 551,0 |
- Heraf filmstøttemidler, jf. medieaftalen 0000-0000 | 000,0 | 145,0 | 145,0 | 145,0 | 145,0 | 725,0 |
- Heraf støttemidler til regionale filmfonde (tidligere amtslige tilskud uden for lov) | 5,4 | 5,3 | 5,2 | 5,1 | 5,0 | 26,2 |
- Heraf midler til Station Next | 7,0 | 7,0 | 7,0 | 7,0 | 7,0 | 35,0 |
Anm.:Afvigelser ved summeringer skyldes afrundinger. Området vil være omfattet af generelle tværgående effektiviseringsinitiativer, bevillingsreduktioner mv.
Udmøntningen af den økonomiske ramme fremgår af tabel 3.
Tabel 3 Udmøntning af filmstøtten 2019-2023 i mio. kr. (2019-niveau) | ||||||
2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2019- 2023 | |
1. Tilskudsmidler administreret af de regionale filmfonde | 47,4 | 47,4 | 47,4 | 47,4 | 47,4 | 237,0 |
- Heraf FilmFyn | 23,7 | 23,7 | 23,7 | 23,7 | 23,7 | 118,5 |
- Heraf Den Vestdanske Filmpulje | 23,7 | 23,7 | 23,7 | 23,7 | 23,7 | 118,5 |
2. Tilskudsmidler administreret af DFI | 400,7 | 400,6 | 400,5 | 400,4 | 400,3 | 2002,5 |
- Tilskudsmidler til udvikling, produktion og formidling af spille-, dokumentar og kortfilm. | 349,4 | 345,0 | 344,9 | 344,9 | 344,8 | 1729,0 |
- Tilskudsmidler talentudvikling (New Danish Screen) | 32,0 | 32,0 | 32,0 | 32,0 | 32,0 | 160,0 |
- Tilskudsmidler til digitale spil | 10,0 | 10,0 | 10,0 | 10,0 | 10,0 | 50,0 |
- Tilskudsmidler til Station Next | 7,0 | 7,0 | 7,0 | 7,0 | 7,0 | 35,0 |
- Tilskudsmidler til digitalisering af filmarven | 0,01) | 4,3 | 4,3 | 4,2 | 4,2 | 17,0 |
- Tilskudsmidler til mediekundskab | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 2,0 | 10,0 |
- Tilskudsmidler til registrering af filmmusik | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 1,5 |
3. Driftsmidler til DFI | 118,8 | 111,4 | 109,1 | 106,9 | 104,8 | 551,0 |
I alt | 566,9 | 559,4 | 557,0 | 554,7 | 552,5 | 2790,5 |
Anm: Afvigelser skyldes afrundinger. 1) I 2019 er der afsat 5,0 mio. kr. til digitalsering af filmarven under DFIs driftsbevilling.
Aftalekredsen noterer sig, at det i Medieaftalen er aftalt, at DR og TV2 fortsat skal engagere sig i dansk producerede kort-, dokumentar- og spillefilm i et omfang svarende til det nuværende i forhold til antallet af titler fordelt på kort-, dokumentar- og spillefilm. Det medfører yderligere midler til filmproduktion end dem, der fremgår af denne aftale.
Analyse af Det Danske Filminstituts driftsmidler
Kulturministeriet foretager i samarbejde med Det Danske Filminstitut en ekstern analyse af Det Danske Filminstituts drift for at afdække eventuelle effektivisering- og rationaliseringsmuligheder.
Opfølgning
Aftaleparterne er enige om at følge aftaler mellem DR, TV2 og filmproducenter i forhold til prissætningen på markedsvilkår, vilkår for rettigheder mv. og diskutere dette, hvis der opstår problemer.
Midtvejs i aftaleperioden evalueres aftalen med henblik på at vurdere behovet for eventuelle justeringer i forhold til udviklingen på filmområdet.
Inden udgangen af april 2023 skal Det Danske Filminstitut gennemføre en samlet opsamling af filmaftalens effekter i perioden 2019-2022 samt de forventede effekter i 2023.