Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Udbud af erhvervsgrunde ved Kattrup i Hasselager-Kolt
Udbudsmateriale Juni 2021
Udbudsbetingelser
1. Generelle vilkår
Grundene er beliggende i byzone og er omfattet af lokalplan nr. 411 samt tillæg hertil.
Salget sker i henhold til § 68 i lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019 om kommunernes styrelse, og bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme samt i overensstemmelse med de vilkår, der følger af udbudsmaterialet.
Sælger forbeholder sig ret til at forkaste alle indkomne tilbud og at annullere udbuddet.
2. Grundenes anvendelse
Det følger af lokalplanen samt tillæg hvad grundene må bruges til, og hvorledes de må bebygges. I kort udgave gælder følgende:
Delområde Ia, Ib, Ic og Id må anvendes til større industri-, entreprenør-, værksteds-, oplags- og transport- virksomhed. Virksomheder omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 må kun etablere sig i området, hvis de er medtaget på bilag 5 i lokalplanen. Der må ikke opføres eller indrettes boliger i området.
Delområde II a, II b, II c, II d, II e og II f må anvendes til industrivirksomhed, håndværks- og værkstedsvirk- somhed, lager- og servicevirksomhed samt handelsvirksomhed i tilknytning til de pågældende erhverv. Virk- somheder omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 må kun etablere sig i området, hvis de er medtaget på bilag 5 i lokalplanen. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, institutioner og lignende, som ikke er forureningsfølsomme. Der må ikke opføres eller indrettes boliger i området.
Delområde III a, III b og III c må håndværks- og værkstedsvirksomhed, lettere industrivirksomhed, lager- og servicevirksomhed samt handelsvirksomhed i tilknytning til de pågældende erhverv. Området må desuden anvendes til engros- og detailhandelsvirksomhed. Der må ikke foregå handel med dagligvarer i området.
Området kan desuden anvendes til offentlige formål, institutioner og lignende, som ikke er forureningsføl- somme. Virksomheder omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 må kun etablere sig i området, hvis de er medtaget på bilag 5 i lokalplanen. Der må ikke opføres eller indrettes boliger i området.
Delområde III d må anvendes til håndværks- og værkstedsvirksomhed, lette industrivirksomhed, lager- og servicevirksomhed samt handelsvirksomhed i tilknytning til de pågældende erhverv. Området må desuden anvendes til engros- og detailhandelsvirksomhed, herunder kun særligt pladskrævende varegrupper.
Fælles for delområde I, II og III gælder det, at bygningernes rumfang må for den enkelte ejendom ikke må overstige 3 m³ pr. m² grundareal, og højest 50 % af den enkelte grund må bebygges. Dog må bebyggelses- procenten ikke overstige 60. Intet punkt af en bygning må være højere end 10 m over terræn. Byrådet kan dog under særlige omstændigheder tillade en højde på 15 m. Bygninger må højest opføres med 2 etager.
3. Udbudsmaterialet
Tilbud afgives på baggrund af udbudsmaterialet, herunder købsaftale, som indeholder de nærmere vilkår for køb af grunden. Udbudsmaterialet består af følgende dokumenter:
1. Nærværende udbudsbetingelser
2. Tilbudsblanket
3. Købsaftale med bilag.
Tilbudsgiver skal selv kontrollere, at det samlede udbudsmateriale er modtaget. Det samlede udbudsmateri- ale kan findes på Aarhus Kommunes hjemmeside, xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx
Tilbudsgiver har mulighed for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet. Spørgsmål skal rettes Grundsalg, tlf. 0000 0000 eller mail: xxxxxxxxx@xxx.xxxxxx.xx.
4. Retningslinjer for afgivelse af tilbud
4.1. Aflevering af tilbud
Tilbud skal sendes pr. mail til xxxxxxxxx@xxx.xxxxxx.xx – i emnefelt i mail anføres ”lokalplan 411” Tilbud skal være modtaget hos Aarhus kommune senest onsdag den 14. juli 2021 kl. 12.00.
Mærk kuverten ”lokalplan 411”.
Afgivne bud er bindende, indtil tilbudsgiver har modtaget skriftlig orientering om udfaldet af udbudsrunden. Hvis sælger accepterer tilbuddet, er der indgået en endelig og bindende aftale.
Tilbuddet skal indeholde oplysninger om tilbudsgivers navn, CPR-nr./CVR-nr., adresse, telefonnummer og e- mailadresse. Tilbuddet kan afgives af en eller flere tilbudsgivere - alle navne skal da anføres på blanketten.
Hvis tilbud afgives af flere tilbudsgivere hæfter disse solidarisk for forpligtelser i henhold til indgået aftale.
4.2. Pris
Tilbudsprisen skal være angivet i danske kr. og ekskl. moms.
Købesummen tillægges moms i overensstemmelse med til enhver tid gældende regler herom. Grundene udbydes til følgende mindstepriser:
Grund | Grundstørrelse m² | Pris ekskl. moms |
Xxxxxxxxxxx 0, Xxxxxx IIa | 33.215 | 12.455.625 |
Xxxxxxxxxxx 00, Xxxxxx Ib | 34.106 | 11.937.100 |
Xxxxxxxxxxxxxxx 0, Område IIb | 22.969 | 8.039.150 |
4.3. Overtagelse
Overtagelse er fastsat til 15. september 2021
5. Evaluering
Grundene vil blive solgt til den tilbudsgiver, der har afgivet det højeste bud.
Der skal afgives en fast pris for erhvervelse af grunden. Tilbud afvises, hvis budsummen er mindre end den angivne mindstepris. Tilsvarende gælder, hvis tilbuddet tager forbehold for vilkår i udbudsmaterialet (betin- gelser om finansiering, advokatforbehold og lignende kan således ikke gøres gældende af tilbudsgiver).
6. Fortrolighed
Indkomne bud er fortrolige indtil salg har fundet sted.
Aarhus Kommune gør opmærksom på, at lov om offentlighed i forvaltningen finder anvendelse ved Aarhus Kommunes salg af arealer. Hvis tilbudsgiver har specificeret bestemte informationer som fortrolige, vil Aar- hus Kommune, i det omfang det ikke strider mod lov om offentlighed i forvaltningen, drage omsorg for, at så- danne informationer ikke gøres tilgængelige for de øvrige bydere.
Det udleverede udbudsmateriale og de heri indeholdte informationer er Aarhus Kommunes ejendom og skal behandles fortroligt jfr. ovenfor. Materialet må ikke bruges i andre sammenhænge end denne udbudsforret- ning uden forudgående skriftligt samtykke fra Aarhus Kommune.
7. Orientering
Samtlige tilbudsgivere vil hurtigst muligt blive orienteret om udfaldet af udbudsrunden.
Oplysninger om prisen på hvert enkelt grund vil efterfølgende blive skrevet på hjemmesiden www.grund- xxxxxxxxxx.xx - på siden for det pågældende område.