Investeringsforslag
Investeringsforslag
Forslagets titel: Hjemtagning af driften på Amager Strandpark og Amager Fælled
Kort resumé: Driftskontrakterne for Amager Strandpark og Amager Fælled udløber i 2018, hvilket giver Teknik- og Miljøforvaltningen mulighed for at hjemtage driften. Teknik- og Miljøforvaltningen har, med udgangspunkt i de gældende kontrakter med ekstern entreprenør, beregnet omkostningerne ved at hjemtage driften af Amager Strandpark og Amager Fælled.
Der søges om midler fra:
Fremstillende forvaltning:
Berørte forvaltninger:
Investeringspuljen
Teknik- og Miljøforvaltningen
Økonomiforvaltningen Socialforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen
Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Integrationsforvaltningen
1.1 Forslagets samlede økonomiske konsekvenser
1.000 kr. 2018 p/l | Styringso mråde | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
Varige ændringer | ||||||
Parkdrift, Amager Strand | Drift | -100 | -100 | -100 | -100 | -100 |
Toiletdrift, Amager Strand | Drift | -35 | -35 | -35 | -35 | -35 |
Drift, Amager Fælled | Drift | -45 | -45 | -45 | -45 | |
Samlet varig ændring | Drift | -135 | -180 | -180 | -180 | -180 |
Implementeringsomkostninger | ||||||
Materielinvestering Komprimatorvogn og mandskabsvogn | Drift | 960 | ||||
Samlede implementeringsomkostninger | Drift | 960 | ||||
Samlet økonomisk påvirkning | Drift | 825 | -180 | -180 | -180 | -180 |
Tilbagebetalingstid baseret på serviceeffektivisering | 6 år | |||||
Tilbagebetalingstid baseret på totaløkonomi | 6 år |
Note til alle tabeller: Alle besparelser er angivet med negativt (-) fortegn.
1.2 Baggrund og formål
Amager Strandpark har siden 2005 været udliciteret ad flere omgange. Med udgangen af februar 2018 udløber de to nuværende kontrakter med ekstern entreprenør som varetager driftsopgaverne i Amager Strandpark.
Driftsopgaverne på Amager Fælled har ligeledes været udliciteret i en årrække. Denne kontrakt udløber med udgangen af juni 2018. Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker at hjemtage driften af Amager Strandpark og Amager Fælled.
Foruden en forventet besparelse, vil hjemtagning af opgaverne skabe en større fleksibilitet i den samlede drift, da de ligger i tråd med forvaltningens eksisterende kerneopgaver i de geografiske områder omkring Amager Strandpark og Amager Fælled.
Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker derfor at hjemtage driften i Amager Strandpark pr. 1. marts 2018 og driften af Amager Fælled pr. 1. juli 2018, når kontrakterne udløber.
1.3 Forslagets indhold
Ved at hjemtage driften af Amager Strandpark vil Teknik- og Miljøforvaltningen stå for rengøring af toiletter, tømning af affaldskurve, vedligehold og pleje af grønne arealer, fejning af gangarealer, generelt renhold af gang og strandarealer. Der er ca. 220 affaldskurve i strandparken, som i sæsonen skal tømmes 1- 3 gange om dagen. For at kunne opretholde driften er der behov for at investere i en komprimatorvogn (skraldevogn), da der ikke er ledig kapacitet i den nuværende vognpark til at varetage opgaven.
Ved at hjemtage driften af Amager Fælled vil Teknik- og Miljøforvaltningen stå for vedligehold, renhold og pleje af de grønne arealer og stier. Hjemtagning af opgaverne forudsætter en øget materielkapacitet, som ikke er tilgængelig i forvaltningens nuværende vognpark. Med anskaffelsen af en ekstra mandskabsvogn med lad, der kan anvendes til driftsopgaverne både på og uden for Amager Fælled, vil forvaltningen kunne skabe gode synergieffekter med større fleksibilitet i den samlede drift af området.
1.4 Økonomi
Hjemtagning af driftsopgaverne på Amager forudsætter investering i en komprimatorvogn (skraldevogn) til 0,750 mio. kr. Der er ligeledes behov for en ekstra mandskabsvogn. Mandskabsvognen skal anvendes dels til driften af Amager Strandpark og Amager Fælled og dels i den øvrige drift på Amager, hvorfor halvdelen af udgiften dækkes af det ordinære driftsbudget.
Herudover er der behov for adgang til andet mindre materiel, som forvaltningen allerede råder over. På grund af en mere fleksibel brug af ressourcerne vil forvaltningen kunne benytte det eksisterende materiel i driften til at udføre opgaverne på Amager Fælled og i Amager Strandpark.
Kontraktsummen for park- og toiletdrift på Amager Strandpark udgør 3,027 mio. kr. årligt, og Amager Fælled udgør 1,026 mio. kr. Hjemtagelse af driften vil kræve ansættelse af 5,6 årsværk (2,800 mio. kr.) samt 1,073 mio. kr. til øvrig drift. Det vil være nødvendigt at ansættelse af nye medarbejder er inden for både normal arbejdstid samt aften og weekend. Dette giver en årlig økonomisk besparelse på 0,135 mio. kr. i 2018 stigende til 0,180 mio. kr. fra 2019 og frem. Årsagen til differencen mellem 2018 og 2019 skyldes, at effektiviseringen for hjemtagelsen af driften af Xxxxxx Fælled først kan realiseres i 2019, da der i 2018 skal opbygges kendskab og rutiner ift. til den nye opgave.
Tabel 1. Varige ændringer, service
1.000 kr. 2018 p/l | |||||
2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | |
Parkdrift, Amager Strandpark | -100 | -100 | -100 | -100 | -100 |
Toiletdrift, Amager Strandpark | -35 | -35 | -35 | -35 | -35 |
Drift Amager Fælled | - | -45 | -45 | -45 | -45 |
Varige ændringer totalt, service | -135 | -180 | -180 | -180 | -180 |
Tabel 2. Serviceinvesteringer i forslaget
1.000 kr. 2018 p/l | Innovations- pulje (sæt X) | |||||
2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | ||
Komprimatorvogn | 750 | |||||
Mandskabsvogn | 210 | |||||
Investeringer totalt, service | 960 |
1.5 Fordeling på udvalg
Forslaget vedrører kun Teknik og Miljøforvaltningen
1.6 Implementering af forslaget
Når de nuværende to kontrakter for hhv. park- og toiletdrift af Amager Strandpark udløber ved udgangen af februar 2018, ønsker forvaltningen at hjemtage driften fra d. 1. marts 2018.
Da investeringsforslaget først kan tildeles midler i forbindelse med overførselssagen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen leje/lease sig til det manglende materiel, indtil dette er afgjort.
Når den nuværende kontrakter for drift af Amager Fælled udløber ved udgangen af juni 2018, ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen at overtage driften af Amager Fælled fra den 1. juli 2018.
Hvis investeringsforslaget ikke vedtages, sendes opgaverne i udbud igen.
1.7 Inddragelse af samarbejdspartnere
Medarbejderne inddrages i arbejdsplanlægningen i forbindelse med driften af Amager Strandpark og Amager Fælled.
1.8 Forslagets effekt
I de foregående år har der, i perioder, været et vist efterslæb i renholdelsesstandarden i Amager Strandpark. Hjemtagning af driften af Amager Strandpark og Amager Fælled vil giver forvaltningen mulighed for at udnytte de eksisterende ressourcer mere fleksibelt og drage en logistisk fordel ved at kunne benytte den eksisterende driftsplads på Amager Strandvej. Dette vil resultere i, at borgerne i sidste ende vil opleve et mere stabilt renhold af strandparken end tidligere.
Forvaltningen står i forvejen for driften af en række af de offentlige arealer på Amager, herunder de nærmeste grønne arealer omkring Amager Strandpark. Dette giver mulighed for at udnytte forvaltningens ressourcer mere fleksibelt. Alt efter vejret og årstider vil forvaltningen kunne prioritere og tilpasse ressourcerne i forhold til driftsbehovene i strandparken, Amager Fælled og de omkringliggende arealer.
Ligeledes vil forvaltningen benytte den nærliggende driftsplads på Amager Strandvej, hvilket giver en logistisk fordel i den daglige drift af Amager Strandpark. Samlet set giver det en optimering og større fleksibilitet i den samlede drift for Teknik- og Miljøforvaltningen.
1.9 Opfølgning
Hvordan måles succeskriteriet? | Hvem er ansvarlig for opfølgning? | Hvornår gennemføres opfølgningen? | |
Økonomisk besparelse | Forbrugstal | Teknik og Miljøforvaltningen | Primo 2019 |
Renhold toiletter | Tilsyn | Teknik og Miljøforvaltningen | løbende |
Renhold og pleje | Tilsyn | Teknik og Miljøforvaltningen | løbende |
1.10 Risikovurdering
Uden investeringsmidler til indkøb af komprimatorvogn og mandskabsvogn, kan opgaverne ikke hjemtages. Driftskontrakterne udløber ved udgangen af marts og udgangen af juni 2018 og Teknik- og Miljøforvaltningen kan leje/lease det manglende materiel indtil investeringspuljen udmøntes. Dette er dog ikke en længerevarende løsning, da den er fordyrende og vil betyde en kvalitetsnedgang for driften. Hvis investeringsforslaget ikke vedtages, sendes driften af Amager Fælled og Amager Strandpark i udbud igen.
1.11 Hvem er hørt?
Ja/Nej | Dato for godkendelse | |
Center for Økonomi, Økonomiforvaltningen | Ja | 23. februar 2018 |
Ja/Nej/Ikke relevant | Hvis ja, skriv kort konklusionen. Skal være afsluttet inden udvalgsgodkendelse. | |
Ejendomsfaglig vurdering | Ikke relevant | |
Koncern IT | Ikke relevant | |
HR-kredsen | Ikke relevant | |
Velfærdsanalytisk vurdering | Ikke relevant |