ÅR 2019-2020
Virksomhedsplan for Center for Særlig Social Indsats
ÅR 2019-2020
SOCIALOMRÅDET, RANDERS KOMMUNE
Indholdsfortegnelse
1. Aftalestyring i Randers Kommune 2
1.1 Rammer og grundlag for aftaleperioden 2019-2020 2
2. Beskrivelse af aftaleenheden 3
2.1 Strategigrundlag for udsatteområdet 4
2.2 Afdelinger i Center for Særlig Socialt Indsats 5
2.2.4 Bosteder, caféer og opsøgende arbejde 6
2.2.5 Håndholdt indsats til sårbare unge 8
3.1 Præsentation af overordnede mål 10
3.2 Præsentation af mål på tilbudsniveau 12
3.2.1 Tilbudsmål 1: Rusmiddelindsats for udsatte borgere – Rusmiddelcenter Randers, Botilbuddet Blommevej, Kirkens Korshærs Institutionstilbud og botilbuddet Ladegården 12
3.2.2 Tilbudsmål 2: Særligt sårbare unge i uddannelse og beskæftigelse – Håndholdt indsats til sårbare unge og Kirkens Korshærs Institutionstilbud 13
3.2.3 Tilbudsmål 3: Udvikling af relationer og netværk gennem sociale aktiviteter - Kirkens Korshærs Institutionstilbud 13
3.2.4 Tilbudsmål 4: Øget personlig mestring – Mestringsvejledere og botilbuddet Blommevej 13
3.2.5 Tilbudsmål 5: Deltagelse i meningsfulde fællesskaber - Ladegården 13
3.3 Datakilder til opfølgning på aftale 14
3.3.2 Centermål og tilbudsmål 14
4. Status til socialudvalget på resultatmål 14
1. Aftalestyring i Randers Kommune
Rammen for socialområdets arbejde er rodfæstet i Randersmodellen. Randersmodellen har til hensigt at sikre en effektiv service med høj kvalitet til borgere, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt give bedre mulighed for byrådet til at styre kommunen.
Et centralt element i Randersmodellen er aftalesystemet. Med udgangspunkt i byrådets fastsatte visioner og politikker indgår byrådet via socialudvalget aftaler med samtlige arbejdspladser (disse omtales fremadrettet ”aftaleenheder”). På socialområdet defineres aftaleenhederne som de fire centre, henholdsvis Center for Indsats vedrørende Børn og Unge samt Autisme og Undervisning, Center for Psykiatriindsats, Center for Sær- lig Social Indsats og Center for Handicapindsats. Aftalerne danner grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, som aftaleenhederne hver især har ansvaret for.
Aftalestyringen har til formål:
• At skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger og udviklingsmål
• At koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed mulighe- derne for strategisk planlægning
• At skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå.
Forvaltningen lægger op til, at centrenes aftaler skal udformes som virksomhedsplaner indeholdende kon- krete mål på centerniveau samt supplerende mål for centerets tilbud, hvortil der udformes en årlig opfølg- ning på aftalerne til socialudvalget. Hensigten med opfølgningen er ikke at kontrollere den enkelte aftaleen- heds opgaveudførelse, men at kunne dokumentere og skabe læring om, hvad der er kommet ud af indsatsen.
1.1 Rammer og grundlag for aftaleperioden 2019-2020
Socialområdets aftaler med byrådet for aftale for perioden 2019-2020 tager afsæt i gældende lovgivning, nationale, regionale og lokale politikker, beslutninger, mål og planer. Dermed er aftalerne udarbejdet inden for eksisterende politiske rammer. Følgende elementer har dermed været rammesættende for udviklingen af aftalerne:
• Regeringens 10 mål for social mobilitet
• Handlingsplan for psykiatrien: Vi løfter i fællesskab (2018)
• Regeringsudspil: Flere mennesker med handicap skal i job (2018)
• KKR Midtjylland7 og Region Midtjyllands fælles politiske målsætninger og udviklingsområder på det specialiserede socialområde i rammeaftale 2018
• Kvalitetsmodel for sociale tilsyn
• Randers Kommunes vision for byrådsperioden 2018-2021
• Randers Kommunes Politik for borgere med særlige behov samt Børn- og Ungepolitik
• Randers Kommunes planer for socialområdet, henholdsvis Handicapplan, Psykiatriplan, Rusmiddel- plan og plan for udsatteområdet
• Kvalitetsstandarder på socialområdet
7 KKR er det kommunale kontaktråd for de midtjyske kommuner.
• Social og Arbejdsmarkeds overordnede vision: ”Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fæl- lesskabet og udnytte deres personlige ressourcer”.
Med afsæt i ovenstående politikker, mål, planer og visioner har forvaltningen identificeret fire overordnede og tværgående temaer, som aftalerne er bygget op om. Dette med henblik på at sikre, at der arbejdes politisk retningsvisende samt, at der er en ensartet struktur på tværs af aftaleenhederne. De identificerede temaer omtales ”måltemaer”, idet aftaleenhederne opstiller mål under hvert af temaerne på center- og tilbudsni- veau. Måltemaerne for aftalerne i 2019 og 2020 er:
2019-2020
MÅLTEMAER FOR AFTALER
1) Mestring af eget liv
2) Uddannelse og beskæftigelse
3) Sundhed
4) Socialt liv
2. Beskrivelse af aftaleenheden
Center for Særlig Social Indsats (CSI) tilbyder ydelser for bor- gere på udsatteområdet med udgangspunkt i Serviceloven (SEL) (se faktaboks). Centerets formål er at give borgere en hurtig, effektiv og fleksibel støtte med henblik på at sikre, at borgerne kan mestre eget liv bedst muligt.
Borgere på udsatteområdet er en bred og mangfoldig mål- gruppe, som både omfatter borgere, der primært er belastet af alkohol- eller stofmisbrug, til borgere med komplekse pro- blemer på flere livsområder, fx dårlig økonomi og gæld, sinds- lidelse, misbrug/afhængighed af alkohol og stoffer, hjemløs- hed, prostitution og mangelfulde sociale netværk.
CSI er kerneleverandør af tilbud og indsatser for voksne på udsatteområdet i Randers Kommune. Det tværfaglige samar- bejde i centeret muliggør en fleksibel, helhedsorienteret og koordineret indsats. Centeret yder indsatser som fx rusmid- delbehandling, hjemmeløseindsats, bo- og aktivitetstilbud samt væresteder, forsorgshjem og alternativt plejehjem.
Servicelovens formålsparagraf (§ 1)
Formålet med denne lov er:
1) At tilbyde rådgivning og støtte for at fore- bygge sociale problemer,
2) At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
3) At tilgodese behov, der følger af nedsat fy- sisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller at lette den dag- lige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den en- keltes ansvar for sig selv og sin familie og på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samar- bejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.
Nedenstående figur og tabel illustrerer organiseringen og størrelsen af Center for Særlig Social Indsats:
Om centeret | |
Antal unikke borgere myndighed har købt indsats til i 20171 - Unikke borgere med tilbud i eget center - Unikke borgere med tilbud ved andre centre - Unikke borgere med ekstern køb | 835 784 16 92 |
Borgere, som var tilknyttet centerets tilbud i 20172 | 871 |
Antal månedslønnede ansatte i centeret i april 20183 | 111 |
Noter: 1 Kilde: AS2007, Note: Underopdelingen af borgere ift. leverandør kan ikke direkte summeres op til det samlede antal unikke borgere, da der for nogle borgere kan være køb ved flere leverandører. 2Kilde: AS2007, Note: opgørelsen dækker både Randersbor- gere, som benytter tilbud ved centerets afdelinger, samt borgere fra andre kommuner. 3 Kilde: Lønsystemet, Note: Udover måneds- lønnede er der i centeret også et antal timelønnede.
2.1 Strategigrundlag for udsatteområdet
Randers Kommune har udarbejdet en plan, som sætter det strategiske fundament for udviklingen på udsat- teområdet, specifikt i Center for Særlig Social Indsats. Planen er politisk godkendt i november 2018 og inde- holder følgende mission, vision og værdier:
• Mission: Borgere på udsatteområdet skal have hurtig, effektiv og fleksibel støtte til de vanskelighe- der og problemer, de oplever at have med henblik på at mestre eget liv bedst muligt.
• Værdier: De værdier, som skal kendetegne, Randers Kommunes samspil med borgere, pårørende og samarbejdspartnere på udsatteområdet er åbenhed, ordentlighed og udvikling.
• Vision: Randers Kommune understøtter borgere på udsatteområdet i at deltage aktivt i samfundet og udnytte deres ressourcer bedst muligt.
Herudover indeholder planen også en række udviklingstiltag for udsatteområdet i Randers Kommune.
Plan for udsatteområdet vil blive tilgængelig på Center for Særlig Social Indsats’ hjemmeside: xxxxx://xxxxxxx- xxxxxxx.xxxxxxx.xx/
2.2 Afdelinger i Center for Særlig Socialt Indsats
Center for Særlig Social indsats dækker over en bred vifte af tilbud til borgere på udsatteområdet, herunder opsøgende indsats, håndholdt indsats til sårbare unge, fremskudte indsatser, rusmiddelbehandling, botilbud, mestringsvejledning, hjemløseindsats, og væresteder. I dette afsnit fremgår en beskrivelse af afdelingerne i centeret.
2.2.1 Fremskudt indsats
Center for Særlig Social Indsats har fremskudt indsats tre steder, på Xxxxxx Xxxxxxxxxx 0 samt på væreste- derne Perron 4 og Slotsgården. Her ydes fremskudt rådgivning af medarbejdere fra myndighedsafdelingen.
Fremskudt rådgivning er et tilbud til borgere, der ønsker støtte til at mestre de udfordringer, som de oplever at have. Formålet med den fremskudte indsats er at afklare borgerens behov for støtte. I fremskudt indsats er det muligt for borgeren at få her og nu hjælp, blive hjulpet på vej til rette instans, komme i kontant med frivillige, modtage op til tre afklaringssamtaler, blive tilbudt et råd- og vejledningsforløb i op til et ½ år eller blive henvist til udredning i forhold til §85 støtte. Såfremt borgeren bliver henvist til et råd- og vejlednings- forløb, tilbydes borgeren en borgerplan, hvori borgerens mål med indsatsen fremgår.
Der er information om fremskudt myndighed på følgende hjemmeside: xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xxx- xxxx.xx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx-x-xxxxxx-xxx-xxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxx/
2.2.2 Myndighed
Myndighedsfunktionen er samlet på Gl. Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx. Myndighed har til opgave at yde råd og vejledning til borgere, visitere til foranstaltninger samt følge op på disse. Myndighed kan udrede borgeren ud fra Voksenudredningsmetoden (VUM). VUM er et sagsbehandlingsredskab, der både har fokus på at un- derstøtte en systematisk udredning af borgerens behov og på at tilrettelægge en lovmedholdelig og effektiv sagsbehandlingsproces8. Myndighed kan ud fra en konkret, individuel vurdering af borgerens behov sam- mensætte et tilbud til borgeren. Det kan være et tilbud i centeret, i andre centre og afdelinger i Randers Kommune eller evt. eksternt, såfremt der er behov herfor. Når der sammensættes et tilbud samarbejder myndighed med borgeren og tilbuddet om at udvælge og formulere op til tre mål efter SMART-metoden, som borgeren ønsker at arbejde med. Målene indgår i borgerens plan (§141 handleplanen). Der laves opfølg- ninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og følges løbende op på indsatsen under anvendelse af dokumentationsredskabet Faglige Kvalitets Oplysninger (FKO).
Myndighedsafdelingen har ikke et aftalemål i virksomhedsplanen, men har en understøttende funktion i for- hold til samarbejdet med de øvrige enheder om de samlede indsatser og mål.
2.2.3 Behandling
Rusmiddelcenter Randers
Rusmiddelcenter Randers tilbyder ambulant rusmiddelbehandling til alle borgere i Randers Kommune med alkohol- og/eller stofmisbrugsproblemer uanset misbrugets varighed, omfang eller karakter. Målet med ind- satsen er, at den enkelte borger bliver i stand til at ændre sit forhold til alkohol og/eller stoffer med henblik på at opnå et sundere og bedre fysisk, psykisk, socialt og familiemæssigt liv.
Behandling af alkoholmisbrug forvaltes efter §141 i Sundhedsloven (SL), stofmisbrugsbehandling efter Ser- vicelovens (SEL) §§ 101, 101a, 107 og 110, mens lægefaglig behandling for stofmisbrug forvaltes efter SL§ 142.
For at kunne sikre en effektiv behandling anvender Rusmiddelcenter Randers følgende evidensbaserede me- toder: motiverende interview (MI), kognitiv adfærdsterapi (KAT), psykoedukation, systemisk terapi i forhold til familier med rusmiddelbrug (familieorienteret rusmiddelbehandling), mindfulness-baseret tilbagefaldsfo- rebyggelse, recovery-orienteret rehabilitering samt medicinsk behandling. Indsatsen i Rusmiddelcenteret er specialiseret i individuel og gruppebehandling, ungeteamet og medicinsk behandling:
Individuel behandling
Den individuelle behandling består af individuelle samtaler med alkohol- eller stofafhængigheden i centrum, hvor også pårørende kan deltage. Der arbejdes primært med afsæt i metoderne MI, KAT og familieorienteret rusmiddelbehandling. Med metoden MI er målet at afklare borgerens ambivalens og konsolidere motivation med henblik på beslutning om forandring. Med metoden KAT understøttes borgerne i at få redskaber til at håndtere trang, risikosituationer samt tilbagefald.
Gruppebehandling
Gruppebehandlingen sker med afsæt i metoderne psykoedukation, MI, KAT samt mindfulnessbaseret tilba- gefaldsforebyggelse. Rusmiddelcenteret tilbyder 4 gruppeforløb; 1) BASIS som er et psykoedukativt under- visningsforløb, 2) Motivationsgruppe, 3) KAT-gruppe samt 4) Mindfulnessgruppe. I udgangspunktet henvises der til gruppebehandling på baggrund af en udarbejdet behandlingsplan og visitationsafgørelse.
Ungeteamet
Ungeteamet i Rusmiddelcenteret har målrettede indsatser til unge med et behandlingskrævende forbrug af hash og andre stoffer. Her arbejder 4 behandlere med behandlingsforløb til unge mellem 15-25 år ud fra metoderne MI og KAT samt psykoedukation.
Medicinsk behandling
Medicinsk behandling i form af substitutionsbehandling kan tilbydes borgere, som er afhængige af morfin og heroin, og som ønsker at erstatte deres illegale forbrug med erstatningspræparater, så disse borgere får tid og kræfter til at komme i en bedre sundhedstilstand og opbygge deres sociale liv. Substitutionsbehandlingen påbegyndes og følges op af rusmiddelcenterets læge. For borgere med alkoholafhængighed kan antabus, trangdæmpende behandling samt abstinensbehandling tilbydes. Medicinsk behandling anbefales altid i kom- bination med samtalebehandling.
2.2.4 Bosteder, caféer og opsøgende arbejde
Botilbuddet Blommevej
Blommevej er et botilbud for mennesker, der har særlige sociale og psykiske vanskeligheder kombineret med et misbrug. Tilbuddet består af 10 selvstændige almene boliger oprettet efter Almenboligloven (ABL) §105 tilknyttet støtte efter SEL § 85. Til botilbuddet hører derudover et fælleshus.
På Blommevej tilpasses indsatsen til den enkelte borgers funktionsniveau og individuelle mål. Indsatsen be- står eksempelvis af støtte til hverdagsmestring, stabilisering og skadesreduktion ved hjælp af recovery-ori- enteret rehabilitering, individuelt tilrettelagt støtte og social færdighedstræning.
Perron 4
Perron 4 er et uvisiteret værested for udsatte borgere efter SEL § 104. Derudover råder Perron 4 over 15 almennyttige boliger efter ABL §105. Beboerne i de almennyttige boliger tilbydes kontakt fra værestedet, men ikke SEL § 85 støtte. Derudover har Perron 4 en sygeplejeklinik, og i samarbejde med Børsterne tilbydes der gratis tandbehandling for kontanthjælpsmodtagere med et misbrug samt gratis halvårlige dyrelægetjek.
Perron 4s mission er at være et moderne værested, hvor personlig udvikling, brugerindflydelse og hverdags- mestring understøttes. På Perron 4 gives der støtte til socialt samvær, måltider, omsorg, hverdagsmestring, og der tilbydes behandling i sygeplejeklinikken. Derudover kan borgerne få vejledning i forhold til fastholdelse af bolig, administration af økonomi og anskaffelse af bolig.
Opsøgende indsats
Den opsøgende indsats består af en støtte-/kontaktpersonsordningen efter SEL § 99. Indsatsens formål er at få kontakt til borgere, som har behov for hjælp, men som endnu ikke er tilknyttet et kommunalt tilbud.
Mestringsvejledning
Mestringsvejledning er et visiteret tilbud for borgere over 18 år efter SEL § 85. Mestringsvejlederen yder støtte og træning til vedligeholdelse og udvikling af borgernes funktionsniveau. Støtten tager afsæt i indivi- duelle borgermål, som er fastsat i samarbejde mellem xxxxxx, xxxxxxxxxxxxxxxxx og sagsbehandler. Støtten kan indeholde hjælp til økonomi, praktiske opgaver, bisiddelse, ledsagelse eksempelvis til mødeaktiviteter med jobcenteret og hjælp til at ændre eller komme ud af misbrug.
Mestringsvejledning tilbydes blandt andet til borgere, som er hjemløse eller i risiko for at blive det, og er visiteret til støtten via hjemløsescreeninger og fremskudt rådgivning. Til denne målgruppe anvendes støtte- metoderne Intensive Case Management (ICM) og Critical Time Intervention (CTI). ICM er en tidsubegrænset case-management metode til borgere, som har brug for intensiv social og praktisk støtte. CTI-metoden er i modsætningen til ICM tidsafgrænset. Metoden har fokus på rehabilitering målrettet borgere, som har behov for støtte i en kritisk overgangsfase, fx unge hjemløse eller borgere med psykiske lidelser, der flytter fra bo- tilbud til egen bolig.
ACT-team
I løbet af 2019 etableres der et ACT-team i centeret, som er et tværfagligt indsatsteam, der samarbejder om at yde en koordineret støtte til borgere med særlige komplekse problemer. ACT-indsatsen ydes som en in- tensiv, fleksibel, udgående, direkte, helhedsorienteret og tidsubegrænset indsats, der er tilrettelagt ud fra borgerens ønsker og behov. Metoden ACT er en evidensbaseret metode, som har vist sig effektiv i forhold til at bekæmpe hjemløshed. ACT-teamet kan bestå af mestringsvejledere, myndighedsrådgivere, sagsbe- handler fra Jobcenteret, sygeplejerske, rusmiddelbehandler samt psykiater.
Cafe Rusfri
Café Rusfri er et tilbud til tidligere alkohol- og stofmisbrugere, som ønsker en mere indholdsrig hverdag med socialt samvær og fællesaktiviteter. Cafeen er brugerstyret og aktiviteterne tager udgangspunkt i brugernes behov. Der er faste ugentlige aktiviteter som fællesspisning og fredagscafe. Derudover arrangerer cafeen fo- redragsaftener, kurser, udflugter m.m.
2.2.5 Håndholdt indsats til sårbare unge
Den håndholdte indsats til sårbare unge er en sammenhængende og koordineret indsats til udsatte unge mellem 15-21 år, som tilbydes direkte bistand i forhold til at mestre hverdagslivet, hjælp til at påbegynde og fastholde uddannelse og job, støtte til at indgå i eksempelvis misbrugsbehandling og bistand til at få og fast- holde egen bolig. I oktober 2018 har indsatsen kontakt til 41 unge. Hovedparten af de unge er i alderen 18 år og opefter.
2.2.6 Hjemløseindsatsen
Hjemløseindsatsen er en videreførelse af tre tidligere projekter målrettet hjemløse borgere, og borgere der er i risikogruppen for at blive hjemløse. De tre fokusområder er:
1) Forankring af hjemløseindsatsen i Randers Kommune
2) En sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med et særligt fokus på forebyggende og tidlige indsatser.
3) Xxxxxxxxxxxx overgangsboliger til unge hjemløse mellem 18-24 år, hvor fokus er på specialiseret bo- støtte, der understøtter de mest udsatte borgere i stabilisering og mestring via metoderne ICM og CTI.
2.2.7 Kirkens Korshær
Kirkens Korshærs Institutionstilbud (KKI) i Randers er en selvejende institution med en driftsoverenskomst med Randers Kommune efter SEL § 110. I KKI er der fokus på udvikling af relationelle kompetencer og net- værksdannelse. Kirkens Korshær udbyder følgende tilbud for mennesker med særlige sociale problemer:
- Hjørnestenen, Søren Xxxxxxx Xxxx 0 B, Forsorgshjem med 18 pladser
- Udslusning, Søren Xxxxxxxxxx 0 A, 4 pladser samt efterforsorg
- Slotsgården, Slotsgården 5, Være- og aktivitetssted, åbent hverdage fra kl. 8-14.30
- Ungeherberget, Slotsgården 5, med alternative herbergspladser for unge ml. 18 og 25 år i form af 12 lejligheder samt efterforsorg.
Hjørnestenen er et forsorgshjem, hvor borgere har mulighed for at bo midlertidigt indtil, der findes en mere permanent løsning. Borgerne også kan få hjælp til at søge forsørgelsesgrundlag, lægebesøg, medicinadmini- stration, administration af økonomi og boligsøgning. Der er desuden sociale aktiviteter, mad mv.
Være- og aktivitetsstedet Slotsgården tilbyder dagligt varm mad, socialt samvær og aktiviteter af forskellig slags, fx samspil i musik, brætspil og bordtennis. Der er også tilbud om ture ud af huset i mindre grupper, i det omfang det er muligt. Herudover kan brugerne få hjælp til fx NemID og boligsøgning. I kraft af at Slots- gården er modtagecenter for Center for Særlig Social Indsats er der mulighed for ugentligt at træffe en råd- giver fra den fremskudte indsats på Slotsgården.
Ungeherberget består af 12 boliger til unge under 25 år og er et alternativ til et ophold på herberget. De unge modtager mestringsvejledning efter ICM-modellen af personalet.
2.2.8 Ladegården
Ladegården er tilknyttet landsorganisationen ”KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark” og har en driftsaftale med Randers Kommune. Ladegården indgår i et samarbejde med socialafdelingen i Randers Kommune, hvorfra Randers-borgere visiteres til Ladegården. De pladser, Randers Kommune ikke bruger, stilles til rådighed for andre kommuner.
Ladegården er et selvejende tilbud for mennesker, der har et aktivt misbrug af stoffer og alkohol, og som ikke længere kan klare sig med traditionel støtte eller på traditionelle plejehjem. Xxxxxxx, der visiteres til Lade- gården, er borgere, hvor behandlingen af deres rusmiddelafhængighed ikke er lykkedes. Disse borgere er afklaret i forhold til arbejdsmarkedet, og får typisk enten pension eller førtidspension.
Ladegården består af to fysisk adskilte botilbud (omtales Ladegården og Ladebo) og et samlet aktivitetstilbud. Samlet set råder Ladegården over 27 boliger. Botilbuddet Ladegården råder over 19 selvstændige almennyt- tige lejligheder, hvor der gives mestringsvejledning efter SEL § 85. På Ladegården er der også to lejligheder, som benyttes som midlertidige boliger, og som drives efter SEL § 107. Derudover er der på Ladegården fæl- lesarealer med stuer, aktivitetslokaler med café, udestue og grønne arealer.
Botilbuddet Xxxxxx råder også over seks almennyttige boliger, som er opført som skæve huse med et fæl- leshus, og hvor der ydes støtte efter SEL § 85.
Ladegården er et varigt botilbud, der for borgerne kan ses som et alternativ til en tilværelse som hjemløs eller isoleret i egen bolig med et misbrug. Borgeren kan bo på Ladegården resten af sit liv og have sin livsaf- slutning der. På Ladegården er det accepteret, at borgerne lever med et fortsat misbrug, som Ladegården dog kan hjælpe med at administrere. Såfremt der opstår mulighed og motivation for at reducere den enkeltes misbrug, yder medarbejderne støtte til borgeren. Ladegården har et samarbejde med Randers Rusmiddel- center om lægeligt tilsyn med de borgere, der er i substitutionsbehandling og i forhold til de borgere, der ønsker hjælp til reduktion af alkoholindtag. Ladegården optager ikke borgere med klassiske psykiatriske di- agnoser. Ladegårdens kerneydelser er aktiviteter, samvær og omsorg, hvormed der ydes hjælp til et sundere, mere aktivt og indholdsrigt liv. Der tilbydes også i et vist omfang sundhedsfaglig hjælp til administration af medicin, personlig pleje og omsorg.
2.3 Økonomi
I nedenstående tabel fremgår det foreløbige forventede budget for 2019. I oktober 2018 forventes budgettet for Center for Særlig Social Indsats at blive 50.951.776 kr. Heri indgår fællesudgifter i centeret, myndigheds- budget, samt udføreres budgetter.
Center for Særlig Social Indsats | Budget 2019 (kr.) |
Center fælles | 3.023.997 |
Myndighed | 10.561.796 |
Køb af pladser | 32.824.476 |
Ekstern køb | 16.380.576 |
Intern køb | 25.620.900 |
Refusion | -9.177.000 |
Salg af pladser | -19.218.514 |
Øvrige myndighedskonti bl.a. overhed og egenbetaling fra borgere | -3.044.167 |
Udfører | 37.365.984 |
Driftsudgifter | 48.814.500 |
Salg (overhead fratrukket) | -11.448.516 |
Samlet | 50.951.776 |
Noter: 1) Driftsbudgetterne er inkl. udgifter til Ejendomsservice. 2) Driftsbudgetterne er ikke endeligt vedtaget, men dette er bed- ste bud på nuværende tidspunkt. 3) Salgsbudgetterne er endnu tilrettet, da taksterne endnu ikke er beregnet. Fordelingen af køb af pladser er beregnet efter budgettet 2018.
Flere af tilbuddene i centeret har driftsbudgetter, som afhænger af salg af pladser, mens andre tilbud er rammestyret. I tabellen nedenfor fremgår forventet driftsbudget for tilbuddene eksklusiv salg. Tabellen giver dermed et overblik over tilbuddenes størrelse.
Center for Særlig Social Indsats | Budget 2019 (kr.) |
Rusmiddelcenter Randers RCR | 15.205.454 |
Bosteder, cafeer og opsøgende arbejde | 12.592.896 |
Bosteder, cafeer og opsøgende arbejde fælles | 1.581.579 |
Perron 4 | 2.331.443 |
Åbo | 3.336.896 |
Blommevej | 2.630.491 |
Mestringsvejledning social udsatte | 2.089.375 |
SKP social udsatte | 623.111 |
Selvejende tilbud | 21.016.149 |
Hjørnestenen | 11.964.169 |
Ladegården | 9.051.980 |
Samlet | 48.814.500 |
Noter: 1) Driftsbudgetterne er inkl. udgifter til Ejendomsservice. 2) Driftsbudgetterne er ikke endeligt vedtaget, men dette er bed- ste bud på nuværende tidspunkt. 3) Salgsbudgetterne er endnu tilrettet, da taksterne endnu ikke er beregnet. Fordelingen af køb af pladser er beregnet efter budgettet 2018.
3. Centerets aftale
I dette afsnit præsenteres Center for Særlig Social Indsats aftale med byrådet for aftaleperioden 2019-2020. Aftalen består dels af nogle overordnede mål for centeret og dels af nogle specifikke mål på tilbudsniveau som særligt bidrager til udviklingen på de overordnede mål.
3.1 Præsentation af overordnede mål
De overordnede mål for Center for Særlig Social Indsats fremgår af nedenstående tabel. Målene er struktureret efter de fire overordnede måltemaer, som virksomhedsplanerne på tværs af socialområdet i Randers Kommune er bygget op om, henholdsvis 1) Mestring af eget liv, 2) Uddannelse og Be- skæftigelse, 3) Sundhed og 4) Socialt liv jf. afsnit 1.1. Først og fremmest fremgår relevante nationale mål for centeret i form af udvalgte mål fra Regeringens ”10 mål for social mo- bilitet”, som er styrerende for arbejdet i centeret som hel- hed. Disse mål indgår også som centerets budgetmål. Dertil præsenteres supplerende mål for centeret, som centeret har været med til at sætte. Centermålene understøtter de rele- vante nationale mål. For flere af centermålene anvendes Faglige Kvalitets Oplysninger (FKO) som datagrundlag. Se tekstboks samt afsnit 3.3 om datagrundlaget for målene.
Hvad er Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO)? FKO er et dokumentationssystem, som har til formål at tilvejebringe viden om effekten af socialområdets indsatser. FKO er bundet op på samarbejdet mellem borger, udfører og myn- dighed om borgerens mål i borgerens handle- plan (§141). Myndighed laver ved opstart af en indsats en score over borgerens aktuelle støt- tebehov samt et mål for borgerens fremtidige støttebehov. Udfører laver hver tredje måned en statusscore på borgerens aktuelle støttebe- hov med henblik på at følge udviklingen på målet. Der laves en afsluttende status ved ud- løb af handleplanen. I aftaleperioden 2019- 2020 følger forvaltningen scoringerne på bor- germålene og ser på om borgeren ved afslut- ning har opnået udvikling.
Nationale mål | Centermål | |
Mestring af eget liv | Mål: Færre borgere skal være hjemløse. • Baseline: 86 hjemløse (2017) • Målsætning 2022: 75 hjemløse | Mål: Andelen af mål, hvor borgere fastholder el- ler opnår større personlig mestring øges med 3 procentprint frem til udgangen af 2020. • Baseline: 60% (2017, N=47 mål). • Målsætning 2020: 63 % |
Mål: Andelen af unge, der afslutter ophold på | ||
herberget Hjørnestenen med en boligløsning | ||
øges med 7 procentpoint frem til udgangen af | ||
2020. • Baseline: 43% (2017, N=37 unge). • Målsætning: 50%. | ||
Mål: Borgere med opholdstid på forsorgshjem | ||
udover 120 dage reduceres med 2 procentpoint | ||
frem til udgangen af 20209. • Baseline: 14 % (2017, N= 203 ophold) • Målsætning 2020: 12% | ||
Uddannelse og | Mål: Flere 18-21-årige, der har modtaget en | Mål: Andelen af borgere, der i løbet af det sene- |
beskæftigelse | social foranstaltning inden for de seneste fem | ste år har været i beskæftigelse, uddannelse eller |
år, skal være i gang med eller have gennemført | en del af det rummelige arbejdsmarked (fleks- | |
en ungdomsuddannelse. • Baseline: 45% (2017/2018) • Målsætning 2022: 52% | job, skånejob eller småjobs på offelig forsør- gelse) øges med 4 procentpoint frem til udgan- gen af 2020. • Baseline: 33% (2017, N=851 borgere) • Målsætning 2020: 37% | |
Mål: Flere personer, som får en social indsats | ||
som følge af sociale problemer eller psykiske | ||
vanskeligheder skal i uddannelse og beskæfti- | ||
gelse • Baseline: 33% (2017/2018) • Målsætning 2022: 40% | ||
Sundhed | Mål: Flere personer i offentlig alkoholbehand- | Mål: Andelen af mål, hvor borgere fastholder el- ler opnår større mestring af sundhedsforhold øges med 3 procentpoint frem til udgangen af 2020. • Baseline: 45 % (2017, N=31 mål) • Målsætning 2020: 48% Mål: Andelen af borgere med alkoholproblemer, som opnår reduktion eller afholdenhed i forhold til deres misbrug efter endt behandling, øges med 3 procentpoint frem til udgangen af 2020. • Baseline: 47% (dec. 2017-maj 2018, N= 106 borgere) • Målsætning 2020: 50% |
ling skal afslutte et behandlingsforløb som al- | ||
koholfri, med en reduktion i alkoholforbruget | ||
eller med relevant henvisning. • Baseline: 36% • Målsætning: 47% | ||
Mål: Flere af de personer, der afslutter et be- | ||
handlingsforløb for stofmisbrug, skal være | ||
stoffrie eller have et reduceret eller et stabili- | ||
seret stofmisbrug. • Baseline: 54% • Målsætning 2022: 57% |
9 Målet vedrører både Randersborgere med ophold på forsorgshjemmet Hjørnestenen samt Randersborgere med op- hold på forsorgshjem i andre kommuner.
Mål: Andelen af borgere med stofproblemer, som opnår reduktion eller afholdenhed i forhold til deres misbrug efter endt behandling, øges med 3 procentpoint frem til udgangen af 2020. • Baseline: 57% (dec. 2017-maj 2018, N= 98 borgere) • Målsætning 2020: 60% | ||
Socialt liv | Mål: Flere mennesker, som står uden for ar- bejdsmarkedet og som ikke er under uddan- nelse, skal være en del af den frivillige indsats • Baseline: 30% (2017) • Målsætning: 33% | Mål: Andelen af mål, hvor borgere fastholder el- ler opnår større mestring af socialt liv øges med 3 procentpoint frem til udgangen af 2020. • Baseline: 50% (2017, N=8 mål) • Målsætning 2020: 53% |
Note: Bemærk, at baseline for nogle af centermålene vedr. mestring af eget liv, sundhed og socialt liv baserer sig på status på afslut- tede handleplansmål for år 2017 (se yderligere herom i afsnit 3.3.2). På den baggrund er der sammenligneligt datagrundlag for et helt år ved opfølgning på aftaleperioden.
3.2 Præsentation af mål på tilbudsniveau
Foruden de overordnede mål, som de enkelte tilbud i Center for Særlig Social Indsats er ansvarlige for at målrealisere, har centeret valgt 5 mål på tilbudsniveau, som udvalgte tilbud skal samarbejde om. Arbejdet med disse mål bevirker, at de involverede tilbud laver en særlig indsats for at understøtte udviklingen på de overordnede mål. Tilbuddene er fortsat ansvarlig for de øvrige overordnede målsætninger.
I de følgende afsnit beskrives de mål på tilbudsniveau, som Center for Særlig Social Indsats har valgt at have fokus på i aftaleperioden 2019-2020:
3.2.1 Tilbudsmål 1: Rusmiddelindsats for udsatte borgere – Rusmiddelcenter Randers, Botilbud- det Blommevej, Kirkens Korshærs Institutionstilbud og botilbuddet Ladegården
Mål: 15 borgere tilknyttet Rusmiddelcenterets fremskudte indsats reducerer eller stabiliserer deres stof- el- ler/og alkoholmisbrug.
Undersøgelser viser, at de mest udsatte borgere med alkohol- og stofmisbrug har behov for fleksible indsat- ser og brobygning til eksisterende behandlingstilbud10. Derfor vil Rusmiddelcenter Randers, Botilbuddet Blommevej, Kirkens Korshærs Institutionstilbud og Botilbuddet Ladegården sætte fokus på at støtte de mest udsatte borgere med misbrug i aftaleperioden i overensstemmelse med plan for udsatteområdet samt Rus- middelplanen. Tilbuddene vil bl.a. lave fremskudte indsatser på bostederne. Formålet med de fremskudte indsatser er en individuelt tilpasset indsats i borgerens nærmiljø, hvor der arbejdes på at øge borgerens mo- tivation for rusmiddelbehandling, forandring af misbrug og forbedring af samlede livssituation med den rette støtte og indsats. Derudover vil tilbuddene også afholde temaformiddage for borgere i substitutionsbehand- ling. Temaformiddagene kommer fx til at omhandle motivation, fysisk og psykisk helbred, sundhed, rådgiv- ning om økonomi, NEM-id, bolig og post, rusmidler, afhængighed og sidemisbrug. Formålet med temafor- middagene er at skabe motivation for forandring af misbrug og livssituation ved at fokusere på nogle af de basale behov og barrierer, som står i vejen for, at borgeren er i stand til at arbejde med sin afhængighed.
10 Evaluering af Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling til de mest udsatte borgere med stofmisbrug”, Ram- bøll, 2016
3.2.2 Tilbudsmål 2: Særligt sårbare unge i uddannelse og beskæftigelse – Håndholdt indsats til sårbare unge og Kirkens Korshærs Institutionstilbud
Mål: 10 % af de unge opnår uddannelse, ordinær beskæftigelse, fleksjob, skånejob eller småjobs.
Mange af de unge, der er på udsatteområdet i Randers, er belastede på flere livsområder. De har ofte kom- plekse problemstillinger i deres liv, hvilket gør, at det for mange er vanskeligt at påbegynde og/eller fastholde uddannelse eller beskæftigelse. Derfor vil centeret i aftaleperioden sætte fokus på at understøtte, at denne gruppe unge på sigt kan komme i uddannelse og beskæftigelse i tråd med ”10 mål for social mobilitet”, plan for udsatteområdet og byrådets vision. Indsatsen vil være rettet mod de unge, som modtager håndholdt indsats til sårbare unge eller bor i midlertidige ungeboliger ved Kirkens Korshærsinstitutionstilbud. Indsatsen kan bl.a. være netværksmøder med støttepersoner på tværs af den unge samt individuel støtte i form af deltagelse i møder med jobcenteret, orientering og vejledning omkring muligheder og krav på uddannelser, forberedelse af opstart af uddannelse, afklaring af muligheder for SU og evt. ekstra støtte, jeg-støttende samtaler i forhold til at øge selvtillid og tiltro til uddannelse og beskæftigelse mm.
3.2.3 Tilbudsmål 3: Udvikling af relationer og netværk gennem sociale aktiviteter - Kirkens Kors- hærs Institutionstilbud
Mål: Flere borgere deltager i meningsfulde fællesskaber.
Fællesskabsmålingen fra SFI (2017) viser, at socialt udsatte føler sig udelukkede af fællesskabet. Derfor vil Kirkens Korshærs Institutionstilbud i overensstemmelse med plan for udsatteområdet arbejde for, at borgere på udsatteområdet deltager i meningsfulde fællesskaber. Der vil i aftaleperioden dels være fokus på at tilbyde borgerne sociale aktiviteter på værestedet Slotsgården. Dels vil der være fokus på at skabe brobygning fra forsorgshjemmet Hjørnestenen til værestedet, så borgerne har adgang til sociale aktiviteter, også når de flyt- ter i egen bolig. Dette skal bidrage til, at borgerne udvikler relationer og netværk og på den måde indgår i meningsfulde fællesskaber.
3.2.4 Tilbudsmål 4: Øget personlig mestring – Mestringsvejledere og botilbuddet Blommevej
Mål: Andelen af mål, hvor borgere opnår større personlig mestring øges med 3 procentpoint.
Erfaringer og faglige vurderinger viser, at mennesker med særlige sociale og funktionelle problemstillinger har lav mestringsevne, hvad angår hverdagsliv, misbrug og økonomi. En stor del af denne gruppe af borgere er kognitivt skadet og har massive funktionelle udfordringer. Derfor vil tilbuddene i overensstemmelse med byrådets vision samt plan for udsatteområdet i aftaleperioden sætte fokus på personlig mestring. Helt kon- kret vil tilbuddene arbejde for, at borgerne udvikler mestringsevne gennem individuel støtte, motivation og guidning til praktiske gøremål, aftaler, struktur af hverdag, håndtering af økonomi og post, forandring ad misbrug mm. Der vil tilmed være fokus på at afprøve et nyt tilbud i form af gruppebaserede mestringsforløb med henblik på udvikling, stabilisering og fastholdelse af borgernes mestringsfærdigheder.
3.2.5 Tilbudsmål 5: Deltagelse i meningsfulde fællesskaber - Ladegården
Mål: Flere borgere oplever at deltage i meningsfulde fællesskaber.
Hovedparten af beboerne på Ladegården er socialt udsatte og har et meget spinkelt netværk, og i værste tilfælde har nogle slet ikke et netværk uden for Ladegården. Derfor vil Ladegården i tråd med plan for udsat- teområdet i aftaleperioden have fokus på at sikre, at beboerne oplever at deltage i for dem meningsfulde
fællesskaber. Ladegården vil sætte fokus på at få viden om, hvad det er for fællesskaber, beboerne oplever som meningsfulde og på den baggrund arbejde for at understøtte borgernes deltagelse heri.
3.3 Datakilder til opfølgning på aftale
Dette afsnit beskriver, hvilke datakilder som forvaltningen vil benytte til at følge udviklingen af mål i aftalen, henholdsvis nationale-, center- og tilbudsmål.
3.3.1 Nationale mål
Datagrundlag for de nationale mål ”10 mål for social mobilitet” tilvejebringes af KL i forlængelse af Regerin- gens årlige socialpolitiske redegørelse. Datagrundlaget vil bl.a. være: Opgørelser fra Danmarks Statistiks re- gistre bl.a. uddannelses- og elevregistret, indkomstregistret, Hjemløsetællinger fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Stofmisbrugsdatabasen, Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) og Frivillighedsundersøgelsen. For en uddybende beskrivelse af datagrundlaget henvises til: xxxx://xx- xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/00000/xxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxx-xxxxxxx-xxxx-xxxxxxxxxxxxxx.xxx
3.3.2 Centermål og tilbudsmål
Det primære datagrundlag for centermål og tilbudsmål er datamateriale fra Faglige Kvalitets Oplysninger (FKO) (Læs mere om FKO i tekstboksen s. 10). Datagrundlaget fra FKO anvendes bl.a. til at afdække tre af fire måltemaer, henholdsvis: 1) mestring af eget liv, 2) sundhed samt 3) socialt liv.
Derudover er et andet centralt datamateriale for centermålene information fra indkomstregistret, som sup- pleret af data fra Ungdommens Uddannelsesrådgivning (UV VEJ), der anvendes til at afdække måltemaet uddannelse og beskæftigelse.
Foruden ovenstående datakilder kan evalueringen af de enkelte tilbudsmål jf. afsnit 3.2 eventuelt forudsætte udarbejdelse af særskilte dokumentationsredskaber, herunder fx manuelle opgørelser og registreringer, spørgeskemaer eller afholdelse af interviews. Udgangspunktet er dog, at tilbuddene skal anvende eksiste- rende datakilder, hvor det er muligt.
4. Status til socialudvalget på resultatmål
Center for Særlig Social Indsats har jf. afsnit 3.1 og 3.2 opstillet mål for centerets målgrupper med en ambition om målrealisering ultimo år 202011. Forvaltningen lægger op til, at der vil være en årlig status til socialudval- get på centermålene (afsnit 3.1), dvs. en midtvejsstatus og en afsluttende status. Centeret vil få mulighed for at indgå i dialog med udvalget om udviklingen på målene i forbindelse med opfølgningerne. Afrapporteringen på ”10 mål for social mobilitet” vil ske i forbindelse med opfølgningen for budgettet, da disse mål indgår som budgetmål for centrene.
11 De nationale mål er længerevarende mål og forventes derfor ikke nødvendigvis realiseret i 2020.