Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Områdets navn: NørreBrobyggerne Aftalens parter:

Boligselskabet AKB København v/KAB HAB v/KAB

Boligforeningen fsb Københavns Kommune

Samarbejdsaftalen gælder fra - til:

1. januar 2021 – 31. december 2024

Underskrifter:

Boligselskabet AKB København v/KAB

Dato Navn

HAB v/DAB

Dato Navn

Boligforeningen fsb

Dato Navn

Københavns Kommune

Dato Navn

Aftaledokumenter

Som grundlag for aftaledokumenterne henvises til gældende regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger og fondens vejledning herom.

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til samarbejde, herunder opfølgning på de fastsatte mål.

Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske samarbejdsaftale.

Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne til hver en tid understøtter den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Ajourførte delaftaler skal til hver en tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale og uploades på sagen i driftsstøttesystemet (xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx). Dokumenterne udarbejdes i de givne skabeloner på sagen.

- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder

- Et budget

- En beredskabsplan

- En milepælsplan

Der skal tillige uploades et kommissorium for bestyrelsen (ingen skabelon).

Endvidere skal der udfyldes og uploades et indberetningsskema på sagen i driftsstøttesystemet. Dokumentet udarbejdes i den givne skabelon på sagen.

1. Kort om boligområdet

Helhedsplanen omfatter fem boligafdelinger på Ydre og Indre Nørrebro med i alt 1.992 lejemål og lidt over 5.000 beboere.

Det drejer sig om Boligselskabet AKB Københavns afdelinger Lundtoftegade og Titanparken og HAB’s afdeling Lundtoftegården; alle tre afdelinger beliggende på Ydre Nørrebro og omfattet af helhedsplanen NørrebroByggerne fra 2017-2020.

Hertil kommer de to fsb-afdelinger Blågården og Prater, der tidligere har indgået i helhedsplanen Det Gode Naboskab i kvarteret omkring Blågårds Plads på Indre Nørrebro.

Kort over området

Boligafdelingerne er i varierende grad præget af de samme boligsociale problemstillinger

– børn, der sprogligt, fagligt og socialt ikke klarer sig godt i skolen; unge, der snubler på tærsklen til voksenlivet, ikke får sig en uddannelse og lever på kanten af samfundet; forældre, der kan have svært ved at give deres børn den nødvendige støtte og omsorg i opvæksten, fordi de selv har et vanskeligt liv.

Trods de umiddelbare ligheder er der også klare forskelle i udfordringerne for de enkelte afdelinger – og i forudsætningerne for at skabe forandring.

For de tre afdelinger på Ydre Nørrebro har udviklingen de senere år trukket både i en positiv og en negativ retning.

På den ene side har afdelingerne – ligesom resten af de almene boligafdelinger i området – kunnet profitere af, at Ydre Nørrebro som bydel er blevet attraktiv, og i dag appellerer til både ressourcestærke børnefamilier og unge studerende, der opfatter mangfoldighed som en kvalitet, og tiltrækkes af, at bydelen har ’kant’. En ny selvbevidsthed er vokset frem i bydelen sammen med nye kulturtilbud, caféer, mødesteder og kreative miljøer.

På den anden side har Xxxx Xxxxxxxx også mere end nogen anden bydel i København oplevet bandekonflikten på nærmeste hold de seneste år med skyderier på åben gade

og konfrontationer mellem politi og unge fra bandemiljøerne. I lange perioder har beboerne boet i en visitationszone. Xxxxx og utryghed er blevet en del af mange beboeres virkelighed. Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse fra 2020 viser, at bandekonflikter og skyderier er langt den vigtigste enkeltårsag (angives af 30 %) til, at beboere på Ydre Nørrebro overvejer, hvor og hvornår det er trygt at færdes i byen.

Det hører også med til billedet, at Ydre Nørrebro – selv om der er kommet mange nye og ressourcestærke beboere til – fortsat er en bydel med lave husstandsindkomster, og at mange af de allerdårligst stillede beboere er blevet endnu dårlige stillet i de senere år. Det gælder ikke mindst i de almene boligafdelinger, hvor mange børn vokser op i reel fattigdom og ikke har de samme muligheder i livet som andre børn. I helhedsplanens område er husstandsindkomsten pr. person helt nede på ca. 165.000 kr. om året, hvilket er ca. det halve af gennemsnitsindkomsten for alle københavnere, og ca. to tredjedele af gennemsnits-indkomsten blandt beboerne i kommunens øvrige almene boligområder.

Samtidig har den landspolitiske dagsorden sat sit tydelige aftryk på Ydre Nørrebro. Lundtoftegade er en af de boligafdelinger, der kom på regeringens ’ghetto-liste’, da ghetto-kriterierne blev ændret i forbindelse med det politiske forlig om

parallelsamfundspakken i 20181. Ghetto-stemplet kan på sigt medføre, at afdelingen bliver nødt til at gennemføre en udviklingsplan, der reducerer andelen af almene boliger til 40 % gennem f.eks. salg, ommærkning eller nedrivning af boliger.

Netop truslen om, at Lundtoftegade kan havne på den såkaldte hårde ghetto-liste med de store konsekvenser, det vil indebære, har fået boligafdelingen, boligorganisationen og kommunen til at sætte en lang række initiativer i gang, der skal få afdelingen af ghetto-listen igen. Den boligsociale helhedsplan skal i Lundtoftegade-bebyggelsen spille tæt sammen med alle disse gode initiativer, som allerede er igangsat eller er på vej (se mere under pkt. 4).

For beboerne i afdelingerne omkring Blågårds Plads – og ikke mindst de unge med etnisk minoritetsbaggrund – har konsekvenserne af at leve i en visitationszone været en realitet i mange år. Det har udløst utallige konflikter mellem politi og unge, der oplever sig diskrimineret og chikaneret af politiet, og med mellemrum har konfrontationerne udviklet sig til egentlige gadekampe. Kvarteret omkring Blågårds Plads har i årenes løb været epicenter for gentagne ’bandekrige’, senest mellem Loyal to Familia og Brothas i Mjølnerparken.

De kommunale klubtilbud til unge i området og andre ungeaktører oplever udfordringer med at holde de unge væk fra gademiljøet.

I årenes løb er der igangsat talrige projekter og særlige indsatser for at dæmme op for de sociale og integrationsmæssige problemer i Blågårds Plads-kvarteret. Kommunale forvaltninger og mange forskellige civilsamfundsaktører har udviklet en lang række tilbud, især til udsatte børn og unge i området. Den boligsociale helhedsplan skal derfor ikke arbejde med den klassiske brede paillette af aktivitetstilbud, men primært sætte kræfterne ind på at kitte de mange eksisterende initiativer sammen. Primært ved at lade de udsatte familier være omdrejningspunkt for en helhedsorienteret indsats, der støtter op om den enkelte familie og bygger bro til de mange andre tilbud fra kommunale forvaltninger og civilsamfundsaktører i kvarteret.

1 Lundtoftegade slår ud på ghetto-kriterierne uddannelsesniveau, kriminalitet og etnicitet.

Netop denne tilgang, hvor familien er i centrum, har NørrebroByggerne allerede

arbejdet systematisk med i de seneste år under overskriften ’Sammen om familien’.

2. Vision for boligområdet

Overordnet: Den boligsociale indsats i København

Den boligsociale helhedsplan skal arbejde indenfor rammerne af Kommuneplan 2019 og Politik for Udsatte Byområder.

Den boligsociale indsats skal bidrage til at løfte Københavns udsatte byområder og medvirke til at opfylde ambitionen om, at alle boligområder i København er levende, trygge og gode rammer om livskvalitet og bidrager til at bryde den negative sociale arv. Indsatsen skal understøtte den fysiske og bystrategiske udvikling af områderne samt bidrage til at få de udsatte boligområder af statens ghettolister.

Den boligsociale helhedsplan skal understøtte de fælles ambitioner i Almenboligaftalen mellem BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds og Københavns Kommune under overskrifterne 1) Flere boliger for alle, 2) En by uden udsatte byområder og 3) Husleje, der er til at betale.

NørreBrobyggerne

Helhedsplanen skal sikre gode og bæredygtige initiativer, der bidrager til:

• At familier får støtte til at give deres børn de bedst mulige vilkår for et godt liv

• At unge i boligområdet motiveres til uddannelse og arbejde

• At udsatte unge fravælger en gadeorienteret livsstil og tager ansvar for deres eget liv

• At styrke en kultur, der giver beboerne lyst til at engagere sig og deltage aktivt i lokale sammenhænge, der kommer dem selv og andre til gode

Ved helhedsplanen udløb om fire år skal der være:

• Lagt nogle samarbejdsspor ud, som giver lokale aktører mulighed for fortsat at samarbejde om de udfordringer og muligheder, der eksisterer

• Skabt en tradition for tværsektorielt og tværfagligt samarbejde om at støtte udsatte familier

• Skabt en grundlæggende forståelse og respekt for, hvad myndigheder, beboere, boligorganisationer og forskellige civilsamfundsaktører kan, når de er sammen om det

3. Organisering

Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats således, at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune.

Under bestyrelsen bør der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) styre-/ følgegrupper.

Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal der udarbejdes et kommissorium for bestyrelsen, der også beskriver, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Kommissoriet uploades som bilag på sagen i driftsstøttesystemet.

OVERORDNET ORGANISERING

Helhedsplanen indgår i den ledelsesstruktur for de boligsociale helhedsplaner, som er

aftalt mellem Københavns Kommune, BL’s 1. kreds og Landsbyggefonden med de ændringer, der er aftalt mellem parterne med virkning fra 1. september 2020. Se i øvrigt vedhæftede organisationsdiagram og kommissorier.

Samarbejdsforum

Overordnet ansvarlig for gennemførelsen af boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune. Kan træffe beslutninger på strategisk niveau samt beslutte anbefalinger til bydelsbestyrelserne om ændringer og justeringer i de boligsociale helhedsplaner. Kan endvidere efter behov beslutte at indgå i en nærmere dialog med enkelte eller alle bydelsbestyrelser om den boligsociale indsats.

Samarbejdsforum varetager følgende opgaver, som tidligere har ligget i regi af Boligsocial bestyrelse:

• Følge og drøfte den overordnede boligsociale udvikling i København med udgangspunkt i aktuelle nøgletal en gang årligt

• Drøfte bydækkende boligsociale problemstillinger og tematikker

• Beslutte og/eller følge bydækkende strategiske indsatser i de boligsociale helhedsplaner, der går på tværs af bydelene i København

• Evaluere den boligsociale struktur i København

Bydelsbestyrelse Nørrebro-Bispebjerg

En af tre bydelsbestyrelser i Københavns Kommune. Skal sikre en effektiv styring og koordinering af de boligsociale helhedsplaner i bydelen. Kan træffe beslutninger på bydelsniveau i forhold til helhedsplanerne, herunder beslutte ændringer i de enkelte helhedsplaner. Kan udarbejde anbefalinger til Samarbejdsforum om justeringer af det boligsociale arbejde, som går på tværs af bydele, og som vurderes at være bydækkende.

Bydelsbestyrelsen har bl.a. til opgave at:

• Sikre at de boligsociale helhedsplaner gennemføres målrettet i overensstemmelse med de strategiske samarbejdsaftaler og delaftalerne

• Drøfte udkast til prækvalifikation og strategisk aftale til boligsociale helhedsplaner samt bidrage til at sætte strategiske mål

• Sikre at helhedsplanernes forskellige aktører arbejder mod samme mål, og at indsatserne koordineres

• Følge den boligsociale udvikling i bydelen via løbende monitorering

• Prioritere ressourcer og følge op på økonomi

• Beslutte eventuelle ændringer i de boligsociale helhedsplaners delaftaler, såfremt ændringerne har indvirkning på økonomi eller de strategiske samarbejdsaftaler.

Bydelsbestyrelsen skal kun godkende ændringer i delaftaler med en økonomi over

50.000 kr.

• Repræsentere bydelsbestyrelsen ved Landsbyggefondens étårseftersyn af bydelens boligsociale helhedsplaner

Faglige følgegrupper

Følgegruppe for udsatte unge indsatsen på Nørrebro:

Skal sikre koordinering mellem helhedsplanerne i bydelen og de kommunale aktører, der arbejder i forhold til udsatte unge. Skal bidrage til løbende udvikling af aktiviteter, metoder og samarbejdsflader.

I følgegruppen indgår, udover lederne for helhedsplanerne, repræsentanter på teamlederniveau for de involverede kommunale aktører fra Socialforvaltningens Borgercenter Børn og Unge og Center for Forebyggelse og Rådgivning/ Københavnerteamet, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sikker By.

Faciliteres af NørreBrobyggerne.

Følgegruppe for NørreBrobyggernes helhedsorienterede familieindsats:

Skal sikre koordinering mellem NørreBrobyggerne og de primære kommunale aktører, der indgår i samarbejdet om den helhedsorienterede familieindsats. Skal bidrage til løbende udvikling af aktiviteter, metoder og samarbejdsflader.

I følgegruppen indgår, udover helhedsplanens leder, repræsentanter på teamlederniveau for de involverede kommunale aktører Børne- og Ungdomsforvaltningen / NørreBrobyggerne sundhedsplejen og daginstitutionsområdet samt Socialforvaltningens Borgercenter Børn og Unge.

Faciliteres af NørreBrobyggerne

Lokal politisk følgegruppe

Mødes en gang årligt til et visionsseminar med det formål at bidrage til udvikling af den boligsociale indsats, vidensdele på tværs af boligafdelingerne og løfte det lokale ejerskab til indsatsen.

Består af afdelingsbestyrelserne i de boligafdelinger, der indgår i helhedsplanen, men det kan aftales, at beboere eller lokale interessenter med særlig viden i specifikke temaer inviteres til at deltage.

Mellem visionsseminarerne holder helhedsplanens leder efter behov bilaterale møder med de enkelte afdelingsbestyrelser. Det kan ske som særskilte møder eller som et særligt punkt på et ordinært afdelingsbestyrelsesmøde. Såvel den boligsociale leder som afdelingsbestyrelsen kan tage initiativ til mødet.

Hurtigt arbejdende ad hoc grupper og workshops

Ovennævnte faste fora kan efter behov suppleres med følgende to tværgående mere fleksible mødefora med henblik på at sikre, at den boligsociale indsats til stadighed tilpasses beboernes behov og aktuelle udfordringer:

Hurtigt arbejdende ad hoc grupper

Nedsættes mhp. at håndtere opståede udfordringer, hvor det er vigtigt hurtigt at få inddraget forskellige perspektiver i løsningen.

Workshops

Kan gennemføres, når der er er behov for at videreudvikle en eksisterende aktivitet eller udvikle nye aktiviteter (enten i de enkelte afdelinger, eller på tværs af afdelingerne) for at nå helhedsplanens delmål. Sammensættes med repræsentanter for beboerne og lokale aktører (såvel kommunale som ikke-kommunale), der kan bidrage til løsninger.

Både ad hoc grupper og workshops sammensættes fra gang til gang efter behov – typisk med repræsentanter for følgegrupperne samt andre, der kan bidrage med ressourcer til løsninger eller har særlig viden om specifikke emner (kommunale såvel som ikke- kommunale aktører, frivillige organisationer, politiet o.a.)

Platformsamarbejder

NørreBrobyggerne tilbyder at virke som platform og sekretariat for andre relevante initiativer i forhold til det udsatte byområde, som vi jf. Københavns Kommunes strategi for udsat by er en del af. Det kan være i form af f.eks. partnerskaber, fonds- eller puljefinansierede samarbejdsprojekter eller ved at udsatte boligafdelinger, der ligger indenfor den ’gule sky’, laver aftaler om tilkøb af boligsociale ydelser hos NørreBrobyggerne.

Hvis en boligafdeling ønsker at indgå i en tilkøbsordning, laves der en aftale mellem den pågældende afdeling, helhedsplanen og Københavns Kommune. Aftalen præciserer hvilke ydelser, NørreBrobyggerne skal levere, hvilke mål/delmål, der er for indsatsen, og hvordan indsatsen måles og afrapporteres. Bydelsbestyrelsen orienteres om aftalen, og fremdriften i den aftalte indsats afrapporteres løbende til bydelsbestyrelsen på linje med helhedsplanens øvrige aktiviteter, bl.a. på baggrund af data fra Københavns Kommune.

INTERN ORGANISERING

Basemodel

For at sikre et godt samspil med den lokale drift og for at skabe stærke relationer til beboerne og beboerdemokratiet i de tre områder er NørreBrobyggerne opbygget efter en basemodel med en hovedbase i Lundtoftegade og baser i Titanparken og i Blågården; alle tre steder placeret i den lokale ejendomsdrifts lokaler.

De tre baser vil alle have en boligsocial vicevært og en kommunal forankret familierådgiver som fast gennemgående medarbejdere, mens andre medarbejdere vil arbejde på tværs af områderne afhængigt af aktuelle behov.

Koordinerings- og statusmøder

Efter behov holder helhedsplanens leder møder med de boligsociale konsulenter fra fsb, DAB og KAB med henblik på at sikre det nødvendige samspil med de enkelte boligorganisationer.

For at sikre gode samarbejdsrelationer til den lokale ejendomsdrift holdes månedlige statusmøder mellem helhedsplanen og driften i de enkelte områder

4. Samspil med centrale tiltag og indsatser i boligområdet

For alle helhedsplanens boligafdelinger:

• Anvisningsaftale mellem Københavns Kommune og BL’s 1. kreds, som bl.a. skal sikre

en varieret og socialt bæredygtig beboersammensætning i de almene boligområder

Lundtoftegade:

• Infrastrukturprojekt (der er søgt 55,85 mio. kr. i LBF til infrastrukturprojekt, der skal åbne bebyggelsen op udadtil; sikre gode veje ind i, rundt i og ud ad området, så der bliver en bedre sammenhæng med det øvrige Ydre Nørrebro)

• Københavns Kommunes forandringsplan

• Det grønne åndehul GlasOasen (der er søgt 4,79 mio. kr. i Villlumfonden til et projekt, der skal få naboer til at mødes i fællesskaber om det grønne i en særlig modulopbygget drivhuslignende bygning, der tilpasses brugerne ønsker og behov.)

• Nørrebro på Banen (Realdania har bidraget med 1 mio. kr. til projektet, der re-tænket grønt område i bebyggelsen indeholdende en ny multibane)

• Kraftcenterprojektet (der er søgt 2,189 mio. kr. i pulje under Socialstyrelsen til udvikling af et alment kraftcenter, der skal være med til at udvikle fremtidens almene boligform og sikre aktivitet og medborgerskab til glæde for beboere og naboer)

Titanparken:

• Områdefornyelse (udrulles fra 2021)

Lundtoftegården:

• Fysiske forandringer omkring Nørrebro Station (skabe sammenhæng mellem de omkringliggende boligområder og pladsen ved stationen, rekreative hjørner, trafiksanering m.v.)

Blågården:

• Det grønne areal langs Stengade bliver i foråret 2021 omdannet til en mindre park

• I november 2020 stemmer beboerne i Blågården om et beboerhus, der skal bygges på Stengade. Herefter går sagen videre hos de relevante parter.

Prater:

• Der er ingen større tiltag og indsatser i Prater, men beboerne i Prater er nabo til tiltagene, der sker i Blågården

5. Overordnede mål og indikatorer for den boligsociale indsats

Landsbyggefonden har med afsæt i lovgivningen fastsat indsatsområder, mål og indikatorer som retningsgivende for de boligsociale indsatser, der får støtte inden for rammerne af 2019-26-midlerne og på grundlag af regulativet af 11. december 2019.

Der er formuleret faste overordnede mål, som den boligsociale indsats skal arbejde hen imod, samt opsat faste indikatorer i tilknytning hertil. Disse fremgår nedenfor. Der er i

sammenhæng hermed fastlagt de indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for (jævnfør afsnit 6 nedenfor). Formålet med de faste overordnede mål og indikatorer er at sætte retning på den boligsociale indsats og følge udviklingen i det område, som modtager en bevilling. Udviklingen i området holdes op mod udviklingen i beliggenhedskommunen. På dette niveau er der opmærksomhed på den langsigtede udvikling, der også er afhængig af øvrige tiltag og den kernedrift, som den boligsociale indsats understøtter. Bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på de faste overordnede mål for den boligsociale indsats. Til dette formål stiller Landsbyggefonden data for boligområdet til rådighed. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at denne opfølgning sker.
Mål	Indikator	Baseline boligområde	Baseline kommune	Datakilde
Der skal ske et	Andel 1-5-årige i	76,3 %	87,6 %	Bolig-
fagligt løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate,	dagtilbud	(2019)	(2019)	sociale data
og flere tager en
uddannelse
uddannelse	Karaktergennemsnit i	4,8	6,9	Bolig-
	dansk og matematik for 9.-klasseselever	(2019)	(2019)	sociale data
	Andel 18-29-årige, der	22,7 %	8,0 %	Bolig-
	har grundskole som højest fuldførte	(2019)	(2019)	sociale data
	uddannelse, og som ikke
	er i gang med en
	uddannelse.
Flere bliver tilknyttet arbejdsmarkedet	Andel 15-29-årige, der hverken er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse (restgruppen)	18,8 % (2019)	13,5 % (2019)	Bolig- sociale data
	Andel 18-64-årige, der er uden tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse	29,8 % (2019)	10,0 % (2019)	Bolig- sociale data
Børn og unge skal støttes i et liv uden kriminalitet,	Andel 15-29-årige, der er sigtet mindst én gang	6,7 %	2,0 %	Bolig- sociale data

og områderne skal opleves trygge

Andel beboere over 18 år, der føler sig grundlæggende trygge i boligområdet

NBB: 67 % 2

DGN: 71 %

(2018)

Gs. for alle 66 hhp: 73

% (2018)

Trygheds- survey VIVE/LBF

Flere er en del af fællesskabet og deltager aktivt i samfundet

Andel beboere over 18 år, der laver frivilligt arbejde

NNB: 14 %

DGN: 8 %

(2018)

Gs. for alle 66 hhp: 12

2018

Trygheds- survey VIVE/LBF

Xxxxx stemmeberettigede, der har stemt ved seneste kommunalvalg/ folketingsvalg

Bolig- sociale data

(afventes)

6. Indsatsområder

De fastlagte indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for, er Uddannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse og Sammenhængskraft og medborgerskab.

I dette afsnit skal problemkomplekset for hvert af de indsatsområder, der indgår i den boligsociale indsats, beskrives. Problemkomplekset skal forstås som de centrale kerneudfordringer, den boligsociale indsats skal adressere inden for det enkelte indsatsområde. Beskrivelsen skal være konkret og dataunderbygget.

Bemærk, at den specifikke beskrivelse af indsatsområderne med delmål, aktiviteter og den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen, fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal pege hen imod de fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale.

Uddannelse og livschancer

Problemkompleks for indsatsområdet

• 84,8 % af de 1-2-årige og 91,1 % af de 3-5-årige er indmeldt i et pasningstilbud

2 NBB: De oprindelige tre afdelinger i NøreBrobyggerne DGN: Afdelingerne i Det Gode Naboskab, Blågården og Prater

• Mange børn er sprogligt bagefter deres jævnaldrende allerede i 0. klasse – sprogtest viser, at 32 % af børnene har brug for en særlig indsats mod 7,7 % i kommunen.

• En første forudsætning for, at børnene klarer sig godt i skolen er, at de faktisk er til stede. Børnene i helhedsplanens område har i gennemsnit et skolefravær på 9,1 % (i kommunen er det på 7,1 %), og gennemsnittet dækker over, at en mindre gruppe børn har et meget stort fravær

• Der iværksættes flere børnefaglige foranstaltninger (§ 52 sager) her end i resten af kommunen. Det gælder især de tre afdelinger på Ydre Nørrebro, hvor der i løbet af 2019 blev der startet en eller flere sager på 4,47 % af børnene (mod 1,8 % i kommunen)

• Unge fra helhedsplanens område har et karaktergennemsnit i dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøve på 4,9 (gennemsnittet for hele kommunen er på 6,9)

• Blandt de 18-29-årige er der 22,7 %, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse (hvilket næsten er 3 gange så mange som det kommunale gennemsnit).

Det er ofte børn, der tidligt sakkede bagud i skolen, som vi i dag møder som unge, der hænger ud i boligområdet og ikke rigtigt har fundet deres vej ind i uddannelsessystemet og voksenlivet. Men når nogle unge har svært ved at få sig en uddannelse, handler det ikke kun om manglende skolekundskaber. Når helhedsplanens medarbejdere er i kontakt med disse unge, så møder de unge, der i det hele taget har svært ved at begå sig – de mangler hverdagskompetencer, de har ringe tro på egne evner, de keder sig og de savner anerkendelse. Dette er ofte koblet med opvækst i familier med svage forældrekompetencer og psykisk sårbarhed. Blandt de unge med etnisk minoritets- baggrund er det herudover ofte iblandet en følelse af at blive diskrimineret og forskelsbehandlet i det danske samfund. Enkelte vælger at søge anerkendelse blandt andre unge i en lignende situation og finder sammen i et negativt fællesskab med tråde til bandemiljøet og andre ekstreme miljøer.

Derfor er der behov for en bredspektret rådgivning, der både sigter på at lette unges vej ind i uddannelsessystemet og styrke deres evner til at håndtere udfordringer i tilværelsen. Denne indsats skal ses i sammenhæng med indsatsen for at styrke forældrene i deres evne til at støtte deres børn og unge i deres skolegang og trivsel.

Beskæftigelse

Problemkompleks for indsatsområdet

Blandt de 18-64-årige beboere i helhedsplanens område befinder 40 % sig uden for arbejdsmarkedet, hvilket næsten er dobbelt så højt som i kommunen som helhed (21,5

%) Det er i særlig grad indvandrere og efterkommere, der trækker andelen op, idet 45 % af dem er uden for arbejdsmarkedet, mens det blandt beboere med dansk oprindelse er 30 %.

En mindre gruppe er permanent udenfor arbejdsmarkedet (førtidspensionister m.fl.), mens en større gruppe modtager midlertidige ydelser som kontanthjælp, integrationsydelse, starthjælp mv. Især andelen af beboere på kontanthjælp er høj, idet ca. 13 % er kontanthjælpsmodtagere, hvilket er næsten fire gange så højt som i kommunen.

Den såkaldte restgruppe af unge i alderen er 18-29 år, der hverken er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse, er også høj. Mere end hver femte ung i boligområdet tilhører denne gruppe (22,7%).

En af erfaringerne fra den boligsociale indsats er, at mange beboere har meget vanskeligt ved at navigere i det offentlige beskæftigelsessystem. De har ofte svært ved at forstå, hvilke krav de skal honorere, hvilke forventninger der er til dem og hvilke rettigheder de har. De har brug for at blive lyttet til og klædt på til mødet med det offentlige system.

Mødet med det offentlige beskæftigelsessystem skaber ofte stor frustration og oplevelse af afmagt. Det sætter spor i familiernes trivsel – udover at det selvfølgelig har konsekvenser for familiens økonomiske muligheder, når den ene eller begge forældre permanent eller i længere perioder står udenfor arbejdsmarkedet.

Forældrenes manglende arbejdsmarkedserfaring har tillige den konsekvens, at de har svært ved at støtte og rådgive deres børn ift. det danske arbejdsmarked. Og børnene har ofte svært ved selv at skaffe sig fritidsjob, der kunne give dem arbejdserfaring og kendskab til de skrevne og uskrevne regler og normer, der gælder på en arbejdsplads

Der er derfor brug for en håndholdt indsats sammen med de voksne som har svært ved at navigere i beskæftigelsessystemet. De skal styrkes i troen på at de kan håndtere svære situationer, også i forhold til mødet med systemet. Samtidig er der brug at hjælpe børn og unge med at få lommepenge- og fritidsjob, der kan give dem værdifuld erfaring.

En stor gruppe af forældre har sundhedsmæssige udfordringer, der også virker hindrende for deres muligheder på arbejdsmarkedet. Der er ifølge Københavns Kommune en massiv forskel i mental og fysisk sundhed i de udsatte boligområder i forhold til andre dele af byen. På trods af dette, benytter beboerne ikke sundhedsvæsenet mere, snarere tværtimod. Der er derfor brug for en indsats, der kan trække beboerne tættere på sundhedsvæsenet og de sundhedstilbud, der er i Københavns Kommune.

Kriminalitetsforebyggelse

Problemkompleks for indsatsområdet

Alt for mange børn i afdelingerne mistrives og får tidligt sociale problemer, som forfølger dem ind i ungdommen og voksenlivet. Statistiske data for boligområdet fra LBF og Københavns Kommune giver en række indikationer:

• Der er et bekymrende stor antal SSP-sager. På Ydre og Indre Nørrebro var der i 2019 hhv. 147 og 146 SSP-enkeltsager i kategori 1-4 (bekymrende adfærd, 1.gangskriminalitet, gentagen alvorlig kriminalitet, personfarlig kriminalitet)

• Børnene har i gennemsnit et skolefravær på 9,1 % (i kommunen er det på 7,1 %), og gennemsnittet dækker over, at en mindre gruppe børn har et meget stort fravær

• Mange børn tillægger sig tidligt en gadeorienteret livsstil og deltager ikke i det etablerede fritidsliv hverken i kommunale institutioner eller i det frivillige foreningsliv

Det er børn fra socialt udsatte familier – ofte de allermest udsatte familier, hvor den eller de voksne af forskellige grunde ikke magter at give børnene den nødvendige støtte

og omsorg i opvæksten. Helhedsplanens sociale viceværter og familierådgiver møder disse familier. Fælles for familierne er, at forældrene som regel har flere af de velkendte

risikofaktorer – de mangler uddannelse, har en svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, lever af overførselsindkomster og har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. I nogle tilfælde kombineret med alkohol- eller stofmisbrug, psykisk sårbarhed, traumer og kriminalitet. Der er på den baggrund brug for en helhedsorienteret, sammenhængende og mangesidet indsats overfor både børn og voksne for at styrke familierne i hverdagen. (se mere herom under Uddannelse og livschancer).

Herudover skal der bygges videre på de mange erfaringer med målrettede tiltag for og sammen med børn og unge. De skal introduceres til det etablerede fritidsliv og opleve at blive mødt af tilbud der giver dem gode oplevelser sammen med andre børn og voksne. De skal have attraktive alternativer til en gadeorienteret livsstil. De skal i deres hverdag møde unge og voksne, der lytter til dem og hjælper dem med små og store hverdagsudfordringer.

Det er dokumenteret, at fritidsjob forebygger kriminalitet. For nogle af børnene kan der være behov en træningsbane inden et egentligt fritidsjob, og det er oplagt de gør sig disse erfaringer lokalt sammen med mennesker, der kender dem og deres familie.

Sammenhængskraft og medborgerskab

Problemkompleks for indsatsområdet

Nye ressourcestærke grupper flytter ind i bydelen, nye mødesteder opstår og særligt i den største af helhedsplanens tre boligafdelinger, Lundtoftegade, har aktive beboere og afdelingsbestyrelsen de seneste par år sat en række nye initiativer i gang, som har styrket naboskabet og de sociale netværk. Men der er fortsat en relativ stor gruppe beboere, som føler sig udenfor fællesskabet og er utrygge ved at bo i området.

Fra LBF’s survey ’Tryghed og trivsel’ har vi en række data om beboernes oplevelse

specifikt i de tre boligafdelinger i helhedsplanen:

• 21 %/16 %3 af de adspurgte beboere angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres eget boligområde (67 %/71% føler sig grundlæggende trygge og resten er hverken/eller)

• 52 %/52 % mener ikke, at boligområdet giver en følelse af at høre til i et fællesskab

• 57 %/63 % er enig i, at folk i boligområdet er villige til at hjælpe naboer

• 69 %/74 % er enig i, at folk aktivt vil hjælpe til, at boligområdet bliver bedst muligt at bo i

• Stemmeprocenten blandt beboerne i afdelingerne var ved seneste kommunalvalg XX

% (afventer data fra LBF)

Fra forskningen ved vi, at oplevelsen af utryghed ikke nødvendigvis knytter sig til bestemte begivenheder. Vi ved også, at mennesker, der er i socialt sårbare situationer, eller har svage netværk og ikke er en del af et fællesskab, er særligt udsatte og oftere føler sig utrygge. Det giver derfor god mening, at den boligsociale indsats arbejder på at

understøtte netværk og styrke naboskabet i afdelingerne. Det handler især om at gøre

3 Tallet til venstre for skråstregen angiver andelen i de tre oprindelige afdelinger i NørreBrobyggerne, tallet til højre angiver andelen i Blågården og Prater

en indsats for, at familier, der har svage sociale netværk, bliver en del af et lokalt fællesskab.

Selv om det øjensynligt er mere end hver anden beboer, som ikke føler sig som en del af et lokalt fællesskab, så er der faktisk flere, som tror på, at folk gerne vil hjælpe deres nabo, og endnu flere tror på, at beboerne aktivt vil hjælpe til med at gøre boligområdet til et bedre sted at bo. Og det dette potentiale vi skal udnytte til at mobilisere endnu flere beboere i lokale aktiviteter. Vi har set, hvordan en særligt tilrettelagt naboskaberuddannelse, der kan favne en bred målgruppe, har formået at mobilisere beboere til at lave aktiviteter til glæde for både dem selv og andre beboere. Og vi har set, hvordan NørreBrobyggernes særlige koncept for opgangsmøder har styrket naboskabet. Det er blandt andet sådanne erfaringer, vi skal bygge videre på.

Helhedsplanens fokus skal fortsat være at mobilisere og rekruttere beboere til at deltage i eksisterende sociale aktiviteter i området, og understøtte udvikling af nye aktiviteter, som appellerer bredere til en mangfoldig beboergruppe både i forhold til sociale og etniske forskelligheder.

Der er beboere, der har svært ved at få den hjælp fra det offentlige, som de har behov for og ret til. Enten fordi de ikke forstår systemet, ikke magter kontakten til systemet eller ikke har tillid til det. Ifølge LBF’s survey ’Tryghed og trivsel’ er tilliden til de offentlige institutioner meget lav, selv sammenlignet med andre udsatte boligområder. Kun lidt mere end hver anden beboer har således tillid til sagsbehandlere, borgerservice etc. Det understreger, hvorfor det er så vigtigt, at helhedsplanens medarbejdere er i stand til at opbygge tillidsfulde relationer til beboerne og – i en overgangsperiode - fungere som brobyggere til det offentlige hjælpesystem.

7. Lokal evaluering

Der søges tilvejebragt midler til et følgeforskningsprojekt til NørreBrobyggernes helhedsorienterede familieindsats; alternativt undersøges det, om CFBU, Center for Boligsocial Udvikling, kan se en interesse i at følge indsatsen og opsamle erfaringerne fra den.

8. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og livschancer

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed.

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

NørreBrobyggerne

Delaftalen gælder fra - til:

1. januar 2021 – 31. december 2024

Delaftalens parter:

• NørreBrobyggerne

• Socialforvaltningen (Borgercenter Børn og Unge og Center for Forebyggelse og Rådgivning / Københavnerteamet)

• Socialforvaltningen (Borgercenter Voksne / Ungementorer)

• Børne- og Ungdomsforvaltningen (Sundhedsplejen, skoler og institutioner)

• Teknik- og Miljøforvaltningen (Green Team og De bemandede legepladser)

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde.

Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats.

Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde.

Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt.

Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.


Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Evt. anden baseline	Datakilde
Sikre at børn får et	Test af før- skriftskompetencer og talesprog: Andel der har behov for fokuseret eller særlig indsats	Før-skrift: 39		Datablad fra
alderssvarende sprog, der kan hjælpe dem i deres videre skolegang og		% Talesprog: 46,3 %		Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
uddannelse		2020
Sikre at unge opnår et fagligt niveau, der giver dem mulighed for at komme ind på en ungdomsuddannelse	Andelen af elever, som består grundskolen med højere end karakteren 2 i dansk og matematik	77,1 % 2019	Gs. for hele KK: 92,4 %	LBF - Boligsociale Data
Sikre at unge påbegynder uddannelse eller	Andel af 15-29- årige, der ikke er i gang med en uddannelse eller i job	18,8% 2019	13,5 %	LBF - Boligsociale Data
kommer i job
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:
• Helhedsorienteret familierådgivning – et bredt tilbud om rådgivning og særligt tilrettelagte aktiviteter til udsatte børnefamilier • At lære er at leve • Unges vej til uddannelse og tilværelseskompetencer
Medarbejderressourcer for indsatsområdet:
Familierådgivere, finansieret af og organisatorisk forankret i SOF Borgecenter Børn og Unge, men udstationeret i helhedsplanen Procenterne anvist herunder er alle procenter af en fuldtidsstilling

65 % af en boligsocial vicevært (fordelt på tre medarbejdere, fysisk knyttet til hhv. Lundtoftegade, Blågården og Titanparken)

50 % af en boligsocial medarbejder

50 % af en dedikeret medarbejder (særlig fokus på Lundtoftegade)

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

Familierådgivernes organisatoriske bagland i Borgercenter Børn og Unge som følge af deres kommunale ansættelsesvilkår.

Socialforvaltningens ungearbejde i Borgercenter Børn og Unge: Gadepulsen, CAN og Ny Start og Center for forebyggelse og rådgivning: Københavnerteamet

Børne- og Ungeforvaltningens sundhedspleje – skoler, fritids- og daginstitutioner Børne og Ungeforvaltningen – UU København

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Eventuelle behov for ændring af delaftalen drøftes mellem de involverede parter og forelægges bydelsbestyrelsen

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Helhedsorienteret familierådgivning

Formål:

Xxxxxx forældrenes kompetencer til at støtte og vejlede deres børn i forhold til institutioner, skole, uddannelse m.v. Skabe bedre vilkår for trivsel i børnefamilierne og forebygge negativ social arv. Dette sker gennem en række aktiviteter, der hjælper udsatte familier og sikrer bedre kendskab til det offentlige system og det omkringliggende samfund.

Sikre koordinering af familierettede indsatser lokalt mellem NørreBrobyggerne og Borgercenter Børn og Unges familierådgivere – der gennem helhedsplanen får mulighed for at blive en del af helhedsplanens team og dermed møde borgerne i deres boligområde.

Målgruppe(r):

Udsatte børnefamilier og deres børn og unge. Familierne er kendetegnet ved at have svært ved at støtte deres børn i forhold til skolegang, uddannelse og trivsel. Gennem en række familierettede aktiviteter i helhedsplanen kommer familierådgiverne tæt på familierne og kan sammen med dem afdække behov for støtte.

Indhold og praksis:

Familierådgivningen består af 4 hoveddele:

1. Anonyme samtaler med forældre

2. Forældregrupper, der sammensættes efter behov

3. Brobygning til offentlige myndigheder

4. Aktiviteter målrettet børnefamilier (Mødregrupper, sommerferie for familier, Familiekøkken etc.)

Anonyme samtaler med forældre

Familierådgivningen er et tilbud om rådgivning til udsatte børnefamilier i helhedsplanens boligområder og varetages af familierådgiverne og de sociale viceværter, der således får indsigt i familiernes sociale problematikker og støtter familierne til at få dem løst.

I en stor del af børnefamilierne er forældrene ikke selv opvokset i Danmark og mangler grundlæggende indsigt i den kultur og de forventninger, som deres børn møder i daginstitutioner, i skolen, i foreningslivet mv. Ofte kan forældrene have svært ved at afkode, hvilken rolle det forventes, at forældrene selv skal spille for at være gode forbilleder for deres børn. Mange møder også fordomme og negative forventninger alene baseret på deres etniske minoritetsbaggrund fx kan negative reaktioner fra forældrene overfor sociale arrangementer tolkes som udtryk for en bestemt religion eller kultur, som personalet svarer tilbage på med irettesættelse fremfor at læse det som forældrenes utryghed. Sådanne oplevelser kan være svære for forældrene at navigere i.

Familierne får derfor støtte og rådgivning fra familierådgivere om: Xxxxxxx i skolen (vejledning i at støtte barnet og indgå aktivt i barnets skolegang, herunder skolefravær, skole-hjem-samarbejde etc.). Trivsel i boligområdet (naboskab, deltagelse i aktiviteter, børns færden alene uden voksne i gården etc.) og trivslen i selve familien (med fokus på strukturering af hverdagen og forsøger- og forældrerollen). De boligsociale viceværter involveres og hjælper med at rede tråde ud ift. sammenhængen mellem mistrivsel, gæld og ustabile anknytninger til arbejdsmarkedet.

Forældregrupper sammensat efter behov

Der etableres grupper for forældre, hvor relevante temaer fra familierådgivningen tages op og drøftes af en bredere kreds af forældre. Formålet med grupperne er at styrke netværk mellem forældrene så de bedre kan støtte hinanden. Samtidig bruges gruppeforløbene til at introducere tilbud målrettet til forældre og brobygge til fagprofessionelle (fx socialrådgivere i daginstitutioner og Ungerådgivningen) der kan hjælpe familierne.

Brobygning til offentlige myndigheder

Mange af de udsatte forældre har ikke tillid til det offentlige system og vil helst ikke fortælle om deres udfordringer til kommunale medarbejdere fra fx Socialforvaltningen. Familierådgiverne har via deres kendskab til familierne en stor opgave i at fungere som brobyggere og støtte forældrene i kontakten til det offentlige system, så familierne får den hjælp, de har brug for.

Aktiviteter målrettet børnefamilier

Familierådgiverne er en central del af de mange familierettede aktiviteter der foregår i boligområderne: fx driver de sammen med sundhedsplejersker fra BUF Mødregrupper - for gravide og kvinder, der har børn i alderen 0-8 år fra udsatte familier. De tilrettelægger og afholder Sommerferieture for udvalgte familier fra alle helhedsplanens boligområder finansieret af midler fra Arbejdsmarkedets feriefond i samarbejde med boligsociale viceværter. De deltager tillige i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Familiekøkken (se nærmere beskrivelse af aktiviteten i delaften: Beskæftigelse).

Ansvars- og rollefordeling:

Familierådgiverne er ansat i Borgercenter Børn og Unge, men er lokaliseret hos NørreBrobyggerne. De indgår således i NørreBrobyggernes boligsociale team, men har i kraft af deres forankring i Borgercenter Børn og Unge også et fagligt bagland dér. Via deres involvering i diverse lokale aktiviteter i helhedsplanen etablerer de kontakter til familier, der har brug for støtte og denne relation baner vejen for hjælp til familierne og en tættere dialog mellem sagsbehandlere i systemet og beboerne.

Børne og Ungeforvaltningens sundhedsplejersker driver i samarbejde med familierådgivere minimum 2 mødregrupper en formiddag om ugen i helhedsplanens løbetid. De boligsociale viceværter deltager på skift fast i disse. Sundhedsplejerskerne rekrutterer fortrinsvis kvinderne til mødregruppen. I opstarten af helhedsplanen aftaler NørreBrobyggerne, familierådgivere og sundhedsplejersker sammen konceptet og indholdet af mødregrupperne baseret på de gode erfaringer fra den tværkulturelle mødregruppe i Lundtoftegade.

For at sikre fremdrift og kontinuerlig erfaringsopsamling af den helhedsorienterede familieindsats afholdes der faste møder i en faglig følgegruppe for indsatsen. Hver 3. måned mødes NørreBrobyggernes ledelse og ledelse fra Borgercenter Xxxx og Xxxx i dette forum. Sundhedsplejen, Børne og Ungeforvaltningen deltager på de faglige følgegruppemøder hvert halve år.

Aktivitetsnavn:

At lære er at leve

Formål:

Flere børn skal klare sig bedre i grundskolen, så de kan klare sig godt senere hen i livet. Sammen med skoler (kommunale og private), frivillige aktører, kultur- og fritidsinstitutioner udvikles målrettede tilbud til udsatte børn i boligområderne.

Tilbuddene skaber gode rammer om aktiviteter, der giver børn muligheder for at træne kundskaber, som efterspørges i skolesammenhæng. Børn skal gennem legende aktiviteter blive bedre til fx at holde fokus, lytte, regne, skrive og læse.

Målgruppe(r):

Børn i den skolesøgende alder fra familier, der har svage netværk og mangler ressourcer eller kendskab til det omkringliggende samfund og dermed ikke kan give deres børn oplevelser, der ruster dem til at deltage i uformelle sammenhænge senere hen i livet på uddannelsesinstitutioner etc.

Indhold og praksis:

Man behøver ikke at rejse særlig langt for at lære noget nyt, det kan bare være udenfor boligområdet. Men det kan også være at møde nogle mennesker der kommer med andre

erfaringer og historier til ens boligområde. Når man rejser, må man være mere åben fordi omgivelserne er anderledes og man kan ikke tage noget for givet. De indtryk man tager med fra møder med folk udefra og oplevelser fra rejser ændrer én en lille smule.

Lokale rejser

NørreBrobyggerne søger samarbejder hos projekter som fx Læsemakker, Bloom Institute

– grow your own way, Red Barnet Ungdoms børneklubber, Copenhagen Contemporary, Turning Tables, Rapolitics, lektiehjælpsklubber etc. Projekter hvor børn involveres i fællesskaber, der udvider deres referencerammer og viser dem at læring kan foregå på mange måder. Det får en afsmittende effekt på deres regne, læse- og skrivefærdigheder dels at blive udfordret på kreative måder, der stimulerer deres lyst til at lære og opleve nyt, men også indgå i sammenhænge hvor de møder folk udefra. De bemandede legepladser og Green Team sætter aktiviteter i gang, hvor omdrejningspunktet er miljø, genbrug, renhold samt læring. Udover den umiddelbare læring disse aktiviteter giver, så bidrager de til tryghed, trivsel og ejerskab i byens udsatte byområder for børn og deres familier.

NørreBrobyggerne rekrutterer og formidler kontakt mellem børnene og projekterne, men ofte er NørreBrobyggerne også med i projektet – og præger projektet så fokus på læring fastholdes. De forskellige projekter kan bidrage med forskellige ting til den rejse som børn fra boligområdet er på. Helhedsplanen skal sikre at børnenes behov bliver mødt af projekter, der er klædt godt på til opgaven.

Rejser i Danmark

Familieferier (finansieret af Arbejdsmarkedets Feriefond) og Oplevelsesklubber for familier i samarbejde med Red Barnet – hvor familierne sammen med andre familier og de boligsociale viceværter og familierådgivere tager afsted til et sted i sommerlandet på henholdsvis en uges ferie og endags ture (fx i skoven, i teateret eller til seværdigheder). De får oplevelser gennem kulturen og lærer om naturen. Turene kan også være helt lokale og på den vis præsentere familierne for andre dele af Nørrebro og til tilbud, de ikke kender. Dermed brydes nogle af de usynlige grænser, som opdeler Nørrebro i zoner, man kan gå i, og zoner, hvor man ikke kan være. Alene baseret på ens adresse.

Vi har erfaring med, at den slags ture – udover at give de enkelte familier oplevelser for livet – også skaber varige bånd mellem familier, der kan bruge hinanden. De får nye netværk og venskaber, og det bidrager til fællesskabet mellem børn såvel som voksne. Der er fokus på at rejse er at lære, når familierne er på ferie sammen med NørreBrobyggerne. På den vis får familierne også selv blik for at læring kan være mange ting og foregå i skole såvel som på rejser.

Ansvars- og rollefordeling:

Boligsociale medarbejdere udvikler sammen med en række aktører relevante tilbud og projekter, der matcher børnenes behov og som bidrager til at modne børnenes færdigheder, der efterspørges i skolesammenhænge på kreative måder. Her involveres en bred skare af frivillige aktører, skoler, kultur- og fritidsinstitutioner.

Kultur og Fritidsforvaltningen og Børne og Ungeforvaltningen støtter op om initiativerne der igangsættes og byder ind med lokaler og medarbejderressourcer, der understøtter projekterne. Fx har en medarbejder fra Børne og Ungeforvaltningen tidligere arbejdet sammen med en boligsocial medarbejder om et kunstforløb for børn på et udstillingssted. Det kunne også handle om at huse en frivillig børneklub på biblioteket eller at en skole

rekrutterer børn til et læsemakker projekt for børn i indskolingsalderen. Samarbejdet etableres konkret mellem helhedsplanen og Børne og Ungeforvaltningen ved

NørreBrobyggernes deltagelse i lederfora i Børne og Ungeforvaltningen efter aftale med områdechefen.

Teknik og Miljøforvaltningen / Green Team iværksætter løbende aktiviteter sammen med De bemandede legepladser (Bispeengen og Wesselsgade) med fokus på at give børn lærende oplevelser gennem viden om miljø, genbrug og renhold.

Familierådgivere fra Borgercenter Børn og Unge og boligsociale viceværter tilrettelægger hvert år sammen med frivillige beboere rejser: Familieferier og endagsture.

Familieferierne afhænger af financiering fra Arbejdsmarkedets Feriefond.

Aktivitetsnavn:

Unges vej til uddannelse og tilværelseskompetencer

Formål:

At hjælpe udsatte unge med at finde deres vej ind i uddannelsessystemet og støtte dem i at fastholde motivationen undervejs. Unge skal have de bedste muligheder for at få et godt liv.

Målgruppe(r):

Udsatte unge i alderen 15-25 fra boligområderne, der ikke har forældre, som kan støtte dem i overgangen til voksenlivet og i uddannelsessystemet

Indhold og praksis:

Uddannelse er for de fleste unge nøglen til at få det liv, de drømmer om. Det er adgangsbilletten til arbejdsmarkedet og afgørende for at bryde en negativ social arv. Og flere unge får sig faktisk en uddannelse, men der er stadig alt for mange unge fra boligområderne, som enten ikke kommer i gang med en uddannelse eller dropper ud af uddannelsessystemet igen og snubler på tærsklen til voksenlivet. Nogen ender med at hænge fast i kontanthjælpssystemet, enkelte starter en kriminel løbebane. De unge, der har svært ved at begå sig og kommer fra familier, der har svært ved at støtte dem, skal have hjælp. De unge, der er sårbare og har svært ved at begå sig i ungdomslivet og klare kravene fra skoleverdenen, skal guides til de tilbud der kan støtte dem.

Vejledning

NørreBrobyggerne vil arbejde med en omfattende og bredtfavnende vejledning ift.: Tilværelses- og hverdagskompetencer, job og uddannelse, økonomi etc. Vejledningen til unge skal være mange facetteret for at kunne imødekomme de store forskelle, der er mellem unge i helhedsplanens boligområder. Alle former for aktiviteter i helhedsplanen, der handler om unge, vil have indlejret vejledning og rådgivning om ungdomsliv, uddannelse og arbejde. De unge skal mødes som hele personer, hvor medarbejderne i helhedsplanen sikrer, at der er fokus på at støtte bredt med emner såsom: bolig, studiejob, oplevelser af diskrimination, gæld, sårbarhed, familieforhold. Helhedsplanen vil stimulere, inspirere og udsætte unge for verdener, som de ikke selv opsøger. Mange unge på Nørrebro vokser op midt i en bydel, hvor der er mange kulturelle tilbud, som de aldrig gør brug af. Dels fordi de ikke kender dem, dels fordi de ikke tror, disse tilbud er for dem.

Fremfor alt er der behov for en vedholdende indsats – med fokus på at hjælpe med at løse det, der står i vejen for at komme i gang med uddannelse og fastholde motivationen

undervejs. Coaching og vedvarende opsøgende kontakt er med til at sikre, at de unge selv reflekterer med om det, der betyder noget for dem, og hvilke muligheder de selv har for at forme deres liv.

Brobygning til uddannelsessystemet

NørreBrobyggerne støtter unge på deres vej og hjælper med at bygge bro til UU og andre instanser, der kan hjælpe med at afklare hvilke veje man kan gå for at nå sine mål. Valg af uddannelse og den rigtige forberedelse og opkvalificering til uddannelse er centrale og sensitive områder, som optager mange unge i målgruppen. Det er også ofte forbundet med oplevelser af at falde igennem og ikke kunne begå sig i det ordinære uddannelsessystem. Disse barrierer skal italesættes i mødet med uddannelsessystemet, så mulige veje til støtte eventuelt kan afsøges.

Helhedsorienteret gadeplansindsats i Lundtoftegade

I Lundtoftegade gennemføres aktiviteten i et tæt samspil med den helhedsorienterede gadeplansindsats, som Socialforvaltningen fra 2021 gennemfører her og i to andre udsatte boligområder, som risikerer at ende på regeringens liste over såkaldte hårde ghettoer. Den helhedsorienterede gadeindsats retter sig mod de udfordringer, der kendetegner den restgruppe af børn og unge, der klarer sig dårligt ift. de kriterier, der ligger til grund for ”ghettolisten”: Uddannelse, indkomst, beskæftigelse og kriminalitet.

Denne nye lokale indsats tager udgangspunkt i de konkrete udfordringer og de ressourcer, der er til stede, og skræddersys til de enkelte boligområder. Det er tanken, at indsatsen skal løftes af medarbejdere, der er permanent til stede i boligområdet og har deres base der, og de vil derfor udgøre et kæmpe løft til den indsats, som allerede sker via helhedsplanen, Københavnerteamet, 18 + centre m.fl.

Målgruppen for Socialforvaltningens nye gadeplansindsats er udsatte unge, der har vanskeligt ved at fungere i de tilbud, som unge almindeligvis benytter, skoletrætte unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller ikke kan opretholde motivationen til en uddannelse og unge som forsørger sig selv ved kriminalitet.

Målgruppen matcher med andre ord målgruppen for helhedsplanens indsats.

Ansvars- og rollefordeling:

Helhedsplanens medarbejdere arbejder vedholdende med at støtte unge, så de bliver klar til og kan gennemføre uddannelser. Helhedsplanen spotter, hvem der har behov for ekstra støtte og vejledning og hjælper med at bygge bro til andre aktører.

NørreBrobyggerne vil i helhedsplanens periode henvise og guide de unge til UUs ordinære indsats. UU deltager gerne i lokale uddannelsesarrangementer i helhedsplanen med information og rådgivning om ungdomsuddannelser samt forberedende tilbud og valg af disse. Helhedsplanen samarbejder gerne om indsatser i relation til UUs ordinære indsats, hvor begge parter vurderer der er behov.

Ungementorer fra (Socialforvaltningens Borgercenter voksne) afdækker behov blandt de unge, som har fået anvist bolig af Københavns Kommune og laver bl.a. boligsøgningskurser målrettet unge i samarbejde med NørreBrobyggerne i det omfang det er relevant.

Københavnerteamet fra Socialforvaltningens Center for Forebyggelse og Rådgivning bidrager med opsøgende vejledning for målgruppen via cykelværkstedet på hjul om sommeren (beskrives nærmere i delaftale: Kriminalitetsforebyggelse) og særligt tilrettelagte vejledningsindsatser for målgruppen i samarbejde med NørreBrobyggerne.

WeShelter tilbyder helhedsplanens udsatte unge økonomisk rådgivning i perioden primo 2021- medio 2023. Det sker via et ugentligt åbent rådgivningstilbud, som de etablerer i Titanparken.

NørreBrobyggerne understøtter og samarbejder tæt med Socialforvaltningens nye helhedsorienterede gadeplansindsats i Lundtoftegade. Denne foldes ud i begyndelsen af 2021.

Delaftale for indsatsområdet Beskæftigelse

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

NørreBrobyggerne

Delaftalen gælder fra - til:

1. januar 2021 – 31. december 2024

Delaftalens parter:

• NørreBrobyggerne

• Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen / 3. kontor - Integration og Vækst

• Socialforvaltningen / Borgercenter Børn og Unge

• Sundheds- og Omsorgsforvaltningen / Afdeling for Folkesundhed i København

• Teknik og Miljøforvaltningen / Almene boligers boligsociale team

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde.

Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Evt. anden baseline	Datakilde
Færre beboere skal være på passiv kontanthjælp	Andel af 18-64-årige beboere på passiv kontanthjælp	13,18 % 2018	Hele KK: 3,6 %	LBF Beboerdata
			2018
At øge antallet af	Xxxxx, der får/fastholder fritidsjob eller studiejob	Baseline		Registreres i
unge der får		udgøres af		helhedsplanen
erfaringer fra		resultatet i
fritids-/studiejobs,		helhedsplanens
som de senere kan		første år i
bruge på		2021
arbejdsmarkedet
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:
• Håndholdt indsats for at gøre beboere i stand til at navigere i det kommunale beskæftigelsessystem • Fritids- og studiejob • Sammen om sundhed
Medarbejderressourcer for indsatsområdet:
Procenterne anvist herunder er alle procenter af en fuldtidsstilling 65 % boligsocial vicevært (fordelt på tre medarbejdere, fysisk knyttet til hhv. Lundtoftegade, Blågården og Titanparken) 50 % boligsocial medarbejder
Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kernedrift dækker alle boligområderne der er omfattet af helhedsplanen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens sundhedsfremmende indsats der indbefatter forebyggende indsatser som rygestopkurser og særlige indsatser for kronisk syge såsom diabetes, KOL etc. Socialforvaltningen: Helhedsorienteret gadeplansindsats for udsatte unge Børne- og Ungdomsforvaltningen /Ungdomsskolen: Udbyder kurser til alle unge i aldersgruppen 13-18 år.

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Behov for eventuelle ændringer af delaftalen drøftes mellem parterne og forelægges bydelsbestyrelsen.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Håndholdt indsats for at gøre beboere i stand til at navigere i det kommunale beskæftigelsessystem

Formål:

Formålet er, at de beboere, der er udenfor arbejdsmarkedet, får hjælp til at få afklaret deres kompetencer og muligheder og bliver i stand til at begå sig i beskæftigelsessystemet, som mange beboere har svært ved at forstå og honorere

kravene til.

Målgruppe(r):

Beboere, der er udenfor arbejdsmarkedet og har svært ved selv at navigere rundt i det kommunale system, som skal hjælpe dem.

Indhold og praksis:

Redskaber til navigation

NørreBrobyggerne klæder beboerne på i forhold de forventninger, der er til dem, krav de skal honorere og de rettigheder de har. Denne praksis handler om at forberede beboerne på mødet med systemet, fx ved at støtte beboerne i at følge op på deres beskæftigelses- sag, sikre forståelsen af afgørelser og de forskellige muligheder og konsekvenserne af disse, hjælpe med at fastholde et blik på personens hele livssituation.

Brobygning til beskæftigelsessystemet

Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen har iværksat indsatsen Flere skal med 2. Målgruppen for indsatsen er alle aktivitetsparate borgere over 30 år. Med indsatsen har jobrådgiverne i jobcenteret fået lavere sagsstammer, hvilket betyder, at jobrådgiverne kan arbejde endnu mere helhedsorienteret med hver enkelt borger og tilpasse beskæftigelsesindsatsen efter borgerens behov. Borgeren har ligeledes fået et direkte telefonnummer til sin sagsbehandler.

NørreBrobyggerne understøtter denne indsats, som er en central del af Beskæftigelses- og integrationsforvaltningens kernedrift.

I det omfang boligsociale viceværter og familierådgivere kommer i kontakt med selvforsørgede mænd og kvinder primært med etnisk minoritetsbaggrund henvises de til

Beskæftigelses- og integrationsforvaltningens indsats Perspektiv, der via praktikker og løntilskud hjælper de selvforsørgede med at komme i uddannelse eller arbejde.

Helhedsplanen skal samarbejde med Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen ift. afholdelse af møder om social kontrol og herunder Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen undervisningstilbud (2-timer kursus) for beboere (både mænd og kvinder) om synet på beskæftigelse og social kontrol som barriere for beskæftigelse. Formålet med undervisningstilbuddet er at skabe et rum for refleksion om kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet - også i de situationer, hvor der kan være en forventning i familie og omgangskreds om ikke at arbejde.

Brobygningen til Beskæftigelses- og integrationsforvaltningens kernedrift forudsætter at de boligsociale medarbejdere til stadighed har en opdateret viden om, hvordan kernedriften fungerer og hvilke veje der er indenfor beskæftigelsessystemet.

Ansvars- og rollefordeling:

NørreBrobyggerne rådgiver og støtter beboerne i at kunne stå på egne ben i deres møde med beskæftigelsessystemet. Det sker som led i NørreBrobyggernes familieindsats ’Helhedsorienteret familierådgivning’ – en bredspektret indsats i forhold til både børn og voksne i familien.

UU vil sammen med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen 2 gange årligt afholde informationsmøde for alle boligsociale helhedsplaner i København. Formålet er at klæde helhedsplanerne på til at kunne guide og hjælpe beboerne inden for beskæftigelses- og uddannelsesområdet og dermed understøtte brobygningen til kommunale tilbud. På møderne præsenteres emner som organisering og kontaktmuligheder i UU, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, og Socialforvaltningen, nyeste opdatering af lovgivning og reformer samt status på beskæftigelses- og uddannelsesprojekter i udsatte boligområder. Ligeledes orienteres om erfaringerne, på baggrund af det tværforvaltningsmæssige samarbejde KUI (Københavns UngeIndsats).

Teknik og Miljøforvaltningen/Almene boligers boligsociale team tager initiativ til og inviterer til møderne, og aftaler tid og sted med UU og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen. TMF faciliterer en dialog mellem kommunale forvaltninger og boligsociale helhedsplaner mhp. at afsøge, hvordan helhedsplanerne kan understøtte kommunal kernedrift rettet mod ungdomsuddannelse, fx brobygning, udvikling af nye metoder og indsatser samt nye samarbejdsformer.

Aktivitetsnavn:

Fritids- og studiejob

Formål:

Gennem fritidsjob modnes unge fra uddannelsesfremmede familier i boligområderne til efterfølgende at kunne gennemføre en uddannelse og varetage et job.

Målgruppe(r):

Unge, der selv har svært ved at finde et fritidsjob primært i alderen 15-19 år

Indhold og praksis:

Fritidsjob er ofte unges første rigtige møde med det ordinære arbejdsmarked. Dette møde er af stor betydning for deres videre færd. Det er her, de får erfaringer med både de formelle regler på arbejdsmarkedet, men det er også her, de får de første erfaringer med kollegaskab og de mange uskrevne regler og normer i arbejdslivet.

Med fokus på de 15-19-årige tilbydes unge hjælp til at få et studie- eller fritidsjob. Hjælpen kan fx omfatte cv’er og ansøgninger, samtaletræning, intro til skrevne og uskrevne regler og normer på arbejdsmarkedet, praksis omkring skat, bank og NemID.

Den grundige fritidsjobvejledning handler også om at kortlægge interesser og afprøve forskellige brancher for derved at afklare mulige uddannelsesveje. Derved bidrager fritidsjob altså ikke alene til at træne unges færdigheder ift. arbejdsmarkedet, men giver også dem relevant erhvervserfaring og hjælper dem med at pege på mulige jobveje.

For at sikre koordinering og give unge den bedste hjælp samarbejder NørreBrobyggerne med andre aktører på Nørrebro, der hjælper unge med at komme i fritidsjob og finder jobåbninger hos lokale virksomheder. Fx samarbejder helhedsplanen med Green Teams, Teknik- og Miljøforvaltningen, der bl.a. har fritidsjobs på bemandede legepladser.

Den individuelle hjælp og rådgivning til unge, der søger fritidsjob, suppleres, når det er relevant, med tilbud til grupper af unge om opkvalificerende forløb via korte særligt tilrettelagte kurser målrettet unge, der skal i fritidsjob indenfor bestemte brancher.

Fastholdelse og opsamling

NørreBrobyggerne har en vedblivende kontakt med unge, der er i fritidsjob så længe de unge selv ønsker det. Ofte følger medarbejdere de unge gennem længere perioder der involverer nye fritidsjob og senere hjælp til studiejob. Medarbejderne sørger for sammen med de unge løbende at få samlet op på deres erfaringer med arbejdsgivere, kollegaer og jobindhold. De refleksioner de unge har i den forbindelse er vigtige trædesten på vejen ind i nye sammenhænge. Særligt hvis der er forhold der er gået skævt, er det væsentligt at få samlet det op, så det ikke bliver et belastende forhold der forbindes med det at være i fritidsjob.

Socialforvaltningens ’Fritidsjob med mentor’ kan fx også indgå i indsatsen, hvis der er tale om unge, der er bevilget efterværn og dermed kan få en ekstra støtte.

Socialforvaltningens kommende helhedsorienterede gadeplansindsats i Lundtoftegade vil også betyde at der er et vedholdende fokus på at give de mest udsatte en særlig støtte til at få fritidsjobs. Denne indsats foldes nærmere ud fra starten af 2021 og fire år frem.

Ansvars- og rollefordeling:

NørreBrobyggerne tilbyder hjælp og rådgivning til unge som efterspørger fritids- og studiejobs og varetager kontakten til andre aktører der også arbejder med at hjælpe unge i fritidsjob. Opretholder kontakt til de unge mhp. at fastholde deres motivation.

I samarbejde med Børne- og Ungeforvaltningens Ungdomsskole etableres særligt tilrettelagte kurser fx førstehjælp og kurser for unge der er en del af Vi passer børn.

Ungdomsskolen bidrager med op til 120 timer årligt til undervisning af de unge, design af kurser til unge, faglig feedback m.v.

Samarbejdsflader, ansvars- og rollefordeling med Socialforvaltningens kommende helhedsorienterede gadeplansindsats i Lundtoftegade skal nærmere afklares med forvaltningen, når denne indsats påbegyndes i 2021.

Aktivitetsnavn:

Sammen om sundhed

Formål:

Flere sundhedsfremmende tiltag skal styrke beboernes sundhedstilstand mentalt og fysisk og dermed også overvinde de barrierer, de har i forhold til arbejdsmarkedet. Det skal blandt andet ske ved at bygge bro mellem beboere og sundhedsvæsenet, så flere benytter de tilbud, der findes.

Målgruppe(r):

Beboere der pga. deres mentale og/eller fysiske helbred har svært ved at få eller fastholde et arbejde, samt deres familier.

Indhold og praksis:

Dialog om Sammen om sundhed

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tager initiativ til og afholder tilbagevendende forløb for medarbejdere i NørreBrobyggerne og andre relevante parter omkring de eksisterende sundhedsfremmende tiltag. Møderne bruges også til dialog mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og de boligsociale medarbejdere om, hvordan sundhedskampagner bedst når ud til beboere i udsatte boligområder. Når boligsociale medarbejdere er opdateret om Sundheds- og Omsorgsforvaltningens tilbud og aktiviteter betyder det, at denne viden kan indlejres i det boligsociale arbejde generelt, både ift. individer og grupper. Det bidrager til brobygning og at flere beboere benytter relevante tilbud i sundhedsvæsnet.

Familiekøkken

Skal fremme familiers viden om sundhed og helbred og dermed sikre bedre trivsel og øget beskæftigelse. Projektet har kørt med succes i tidligere helhedsplaner.

Projektet handler om at etablere gode vaner for udsatte familier og etablere kontakter på tværs af familier gennem madfællesskaber. Familierne får gennem forløbet øget viden og kompetencer i forhold til at lave bæredygtig, billig og sund mad i deres hverdag. Erfaringerne har vist, at det virker at inspirere børn og familier til at indgå i madfællesskaber på tværs, hvor de oplever glæden ved at være sammen om at lave god mad.

Familiekøkken bygger på, at sund mad og gode måltidsvaner har stor betydning i

forhold til at fremme og bevare et godt helbred livet igennem. Flere undersøgelser viser, at der er store forskelle i børnefamiliers madvaner. Der er en klar sammenhæng mellem

forældrenes uddannelsesniveau og familiens madvaner - ulighed i sundhed hænger i høj grad sammen med usunde madvaner.

Usunde madvaner bidrager til øget forekomst af bl.a. sukkersyge, hjerte-/karsygdomme og fedme, som svækker den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet.

Der er i projektet givet midler til en uddannelsesordning og aflønning af madværter af tidligere deltagerne på holdene til at varetage medunderviserfunktion på kommende Familiekøkkener. Småjobs og praktikker kan etableres af Hallo Kitchen for de medvirkende i et vist omfang efter behov.

Målgruppen: Forældre med børn i alderen 8-12 år. Projektet løber i årene 2021 og 2022 for kommunale midler og vil involvere ca. 80 familier.

Ansvars- og rollefordeling:

For at sikre den bedste dialog om aktiviteten Sammen om sundhed tager Sundheds- og Omsorgsforvaltningen initiativ til og afholder kontinuerligt forløb for NørreBrobyggerne og andre relevante samarbejdspartnere om kommunens sundhedsforløb, f.eks. stressforløb, rygestopkurser og forløb for kronisk syge borgere (KOL, hjerte, diabetes).

Familiekøkken: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen står sammen med Hello Kitchen for undervisning og afholdelse af Familiekøkken. Helhedsplanen rekrutterer og støtter op om deltagerne gennem hele forløbet i det omfang, det vurderes nødvendigt også i selve kurset. Helhedsplanen hjælper også med at afdække behovet for pasning af mindre søskende. Samt pege på hvilke deltagere, der kunne have glæde af praktikker og småjobs i forløbet.

Delaftale for indsatsområdet Kriminalitetsforebyggelse

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

NørreBrobyggerne

Delaftalen gælder fra - til:

1. januar 2021 – 31. december 2024

Delaftalens parter:

• NørreBrobyggerne

• Den lokale ejendomsdrift i boligafdelingerne

• Børne- og Ungdomsforvaltningen / Ungdomsskolen

• Børne- og Ungdomsforvaltningen / Fritids- og Ungdomsklubber

• Kultur- og Fritidsforvaltningen / 2200 Kultur

• Teknik- og Miljøforvaltningen / Green Teams og Klima taskforce

• Socialforvaltningen - Center for Forebyggelse og Rådgivning / Københavnerteamet og Borgercenter Børn og Unge

• Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen / Aktive børn i foreninger

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde.

Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Evt. anden baseline	Datakilde
Flere unge bliver parate til at håndtere voksentilværelsen	Oplevelse af mestring af eget liv for børn og unge i boligområdet	Data afventes		Livsmestringssurvey VIVE/LBF
	(livsmestring)
Reducere børn og	Færre SSP -	Ydre Nørrebro:		SSP København –
unges gadeorienterede livsstil	enkeltsager i kategori 1-4 (bekymrende adfærd, 1.gangskriminalitet,	147 Indre Nørrebro: 146		Afrapportering 2019
	gentagen alvorlig kriminalitet,	2019
	personfarlig
	kriminalitet)
At give	Xxxxx af unge der	Baseline udgøres		Opgøres af
børn/unge	får lommepengejob	af antal		helhedsplanen
erfaringer med	gennem indsatsen	lommepengejobs
lommepengejobs,		i helhedsplanens
som de senere		første år 2021
kan bruge på
arbejdsmarkedet
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:
• Fritidsliv – brobygning og fastholdelse • Børneliv i boligområdet • Lommepengejobs • Sammen om cykler, bæredygtighed og relationer
Medarbejderressourcer for indsatsområdet:
Procenterne anvist herunder er alle procenter af en fuldtidsstilling

40 % boligsocial medarbejder

25 % dedikeret medarbejder (med fokus på Lundtoftegade)

6 Brobyggere – timelønnede medarbejdere, der arbejder i snit 3 timer pr. uge i 40 uger om året

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

Socialforvaltningen har en række gadeplansindsatser og kontaktpersonsordninger i regi af Borgercenter Børn og Unge og Center for Forebyggelse og Rådgivning, herunder den helhedsorienterede gadeplansindsats i særligt udsatte boligområder som startes op i 2021. Medarbejdere fra forskellige dele af Socialforvaltningen arbejder på gadeplan med udsatte unge på både Indre og Ydre Nørrebro, herunder CAN på Ydre Nørrebro, Gadepulsen på Indre Nørrebro og Københavnerteamet der er en bydækkende indsats.

Børne- og Ungdomsforvaltningen / Fritids- og ungdomsklubber i og omkring boligområderne, samt Børne- og Ungdomsforvaltningens opsøgende indsats på gadeplan

Børne- og Ungdomsforvaltningen / Ungdomsskolen: Kurser til unge i aldersgruppen 13-18 år / Fritids- og klubtilbud / Skoler

SSP Lokaludvalg og koordinationsgrupper på Indre og Ydre Nørrebro

Kultur- og Fritidsforvaltningen / 2200 Kultur, herunder sportshaller og kulturhuse i og omkring boligområderne

Teknik- og Miljøforvaltningen / Green Teams arbejder bl.a. med at etablere fritidsjobs i den kommunale drift, herunder på De bemandede legepladser der er placeret i og omkring boligområderne i helhedsplanen. Afdelingen der arbejder med Affaldsindsamling

og Sortering har en Affalds Taskforce der bl.a. opererer i helhedsplanens områder.

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Behov for eventuelle ændringer af delaftalen drøftes mellem parterne og forelægges bydelsbestyrelsen.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Fritidsliv - brobygning og fastholdelse

Formål:

Deltagelse i forpligtende fællesskaber spiller en væsentlig rolle i børn og unges udvikling og dannelse, og formålet er derfor, at flere børn og unge deltager i fritids- og foreningslivet. De oplevelser, børn og unge kan få i forenings- og fritidslivet, bidrager til deres generelle oplevelse af at være en del af et fællesskab – med andre børn og unge,

som de deler interesse med, og i det lokale netværk, der er omkring fritidslivet.

Målgruppe(r):

Børn og unge i boligområderne - med særligt fokus på de ’foreningsløse’ børn og unge og deres forældre. Det er børn og unge, der tilbringer det meste af deres fritid udenfor i boligområdet og ikke er aktive i forenings- og fritidslivet. De kommer ofte fra familier, hvor forældrene heller ikke selv er aktive i det etablerede fritidsliv og måske derfor har svært ved at se værdien i, at deres børn deltager. Tilmed kan forældrene også have problemer med at finde rundt i tilbud, tilmeldingsfrister etc.

Indhold og praksis:

Det kræver et stort arbejde fra foreningerne og fritidslivet at skabe vedvarende bånd mellem børn og det etablerede foreningsliv. Derfor skal de i visse sammenhænge have en hånd med at sikre trivslen særligt hos de børn, hvor familierne i udgangspunktet ikke støtter op om aktiviteten, men skal overbevises om virkningen. Det kræver derfor en håndholdt indsats fra flere sider at brobygge til og fastholde børn og unge i det etablerede fritidsliv.

Den boligsociale helhedsplan samarbejder med klubber, foreninger og fagprofessionelle om at skabe en lokal platform for brobygning til et aktivt fritidsliv, via:

Guidning

NørreBrobyggerne er med til at afdække børns interesser og ønsker og der holdes motiverende samtaler med forældre, samt etableres og fastholdes kontakt til de respektive foreninger. Dette arbejde kan i visse tilfælde ske gennem frivillige fra FritidsGuiderne KBH andre gange er det medarbejdere fra NørreBrobyggerne der sikrer den håndholdte indsats. I visse tilfælde kan der være behov for at etablere følgeordning og/eller at tilknytte kontingentstøtte. For at sikre fastholdelse indgås der aftaler om opfølgning der matcher den enkelte families behov. Muligheden for guidning og kontingentstøtte mv. formidles til børn og forældre i forbindelse med aktiviteter i helhedsplanen, der er målrettet familier som fx Familieferier og Familiesjov.

Særligt tilrettelagte indsatser

Helhedsplanen understøtter særlige tilrettelagte indsatser, der introducerer og sikrer et øget kendskab mellem børn, unge og de fritidsudbydere, der er i lokalområdet fx:

Pop-up aktiviteter

Et fleksibelt og behovsorienteret tilbud fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor definerede grupper af udsatte børn og unge matches med idræts- eller kulturaktiviteter. Tilbuddet gælder i hele Københavns Kommune og er målrettet grupper af særligt udsatte børn eller unge, som har brug for at blive aktiveret med det samme. Der samarbejdes bl.a. med boligsociale helhedsplaner, Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og SSP, som skal sikre rekruttering af målgruppen og deltage aktivt med pædagogisk personale. Aktiviteterne kan f.eks. vare få timer en enkelt dag eller være et forløb, hvor man mødes en gang om ugen. Pop-aktiviteterne kan også udgøre en hel camp for den definerede målgruppe.

FerieCamps

FerieCamps er gratis aktiviteter i ferierne for børn og unge. NørreBrobyggerne hjælper med at børnene kommer afsted ved at lave opsamlingssteder, følgeordninger og

efterfølgende guidning til foreninger for interesserede børn og forældre. NørreBrobyggerne er også værter for FerieCamps, hvor foreninger afholder deres aktiviteter i boligområderne.

’Aktive børn i forening’

En tværgående kommunal indsats mhp. at tilbyde børn en tidlig foreningsstart. Primært forankret i et samarbejde mellem dagtilbud og foreninger. Den boligsociale helhedsplan understøtter indsatsen via kendskab til beboere/forældre og kan medvirke i forhold til formidling, rekruttering, deltagelse i prøvetræning, samt etablering af følgeordninger mv. Det er oplagt at mødet med børn og familier, der er en del af indsatsen omkring tidlig foreningsstart, vil udgøre et rekrutteringsgrundlag for guidning, ligesom ’Aktive børn i forening’ præsenteres i mødregrupperne og i familierådgiverens og de boligsociale viceværters arbejde.

Ansvars- og rollefordeling:

Kultur- og Fritidsforvaltningen samarbejder med NørreBrobyggerne om indsatser, der har fokus på introduktion og brobygning til foreningslivet for børn, unge og deres familier. KFF og NørreBrobyggerne arbejder med udgangspunkt i boligområderne ift. at igangsætte og udvikle aktiviteter med fokus på idræt og bevægelse f.eks. FerieCamp, FritidsGuiderne KBH og Brobold. Kultur- og Fritidsforvaltningen er i tæt dialog med NørreBrobyggerne om f.eks. ansøgningsrunder om værtskab på FerieCamp, foreningspartnerskaber og nye tiltag, der er relevante for børn, unge og deres familier i helhedsplanens områder. Samtidig understøtter Kultur- og Fritidsforvaltningen samarbejdet mellem NørreBrobyggerne og det lokale foreningsliv.

Børne- og Ungdomsforvaltningen står for at rekruttere daginstitutioner til indsatsen ’Aktive børn i foreninger’ (Børne- og Ungdomsforvaltningen / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen / Kultur- og Fritidsforvaltningens indsats), mens Kultur- og Fritidsforvaltningen driver og koordinerer indsatsen på Nørrebro i tæt dialog med NørreBrobyggerne, der støtter op omkring de børn og familier, der deltager i indsatsen.

NørreBrobyggerne rekrutterer børn og unge til særligt tilrettelagte indsatser og brobygger til lokale fritidstilbud. Familierne bliver via helhedsplanens mange aktiviteter introduceret til foreningslivet i dets mangfoldighed – og forældrene får støtte til at finde rundt i tilbud og de uudtalte forventninger til deres rolle i børn og unges deltagelse i foreningslivet.

Aktivitetsnavn:

Børneliv i boligområdet

Formål:

Aktiviteten har et todelt formål:

Børn skal indgå i sunde fællesskaber, både når de går i fritidsinstitution og når de har fri og leger i deres boligområde. De skal møde voksne, der leger og sætter gang i særligt tilrettelagte projekter sammen med dem når de er i boligområdet. Det giver et brud i den mere gadeorienterede og vilde leg en del børn er med i, når de opholder sig meget i gårdene uden deres forældre.

For det andet får en udvalgt gruppe lokale unge voksne over 18 år en mini-uddannelse som brobyggere og dermed kompetencer til at varetage et studiejob, hvor de laver

meningsfulde aktiviteter sammen med børn i helhedsplanens boligområder i ydertimerne. På baggrund af de forløb kan de sammen med de boligsociale medarbejdere pege på

ideelle fritidsaktiviteter og sikre brobygning til disse.

Målgruppe(r):

Primær målgruppe: Børn i alderen ca. 6-12 år, der opholder sig i det offentlige rum og i gårdene uden opsyn fra forældre.

Sekundær målgruppe: I alt 12 unge i alderen 18-25 år, uddannes som brobyggere. Fordelt på to hold, der uddannes og virker som Brobyggere to år ad gangen.

Indhold og praksis:

Brobyggerne er en central del af NørreBrobyggernes arbejde med at give børn og unge de bedste muligheder for at klare sig godt i livet. Brobyggerne skaber relationer til børn gennem aktiviteter i boligområdet. De motiverer og støtter dem ift. deres skole og fritidsliv, og hjælper med til at brobygge børnene til fritids- og foreningslivet på Nørrebro, samt andre positive fællesskaber.

Aktiviteter i boligområderne

Brobyggerne opsøger i ydertimerne (weekender, helligdage og hverdage efter kl. 18) grupper af børn, der færdes i og omkring boligområderne og iværksætter aktiviteter sammen med dem. Når aktiviteten er forbi, og mørket falder på, følger de børnene hjem i grupper. Forældrene involveres, så de ved, hvem deres børn tilbringer tid sammen med. Forældrene opfordres i samme omgang til at komme ned i gårdene og deltage i aktiviteterne. Aktiviteterne spænder over bold, tegning, dans til egentlige forløb med fokus på fx venskab. I nogle boligområder kan aktiviteterne foregå indenfor, men oftest vil det være udendørs. Brobyggerne bærer karakteristiske gule veste med helhedsplanens logo, så børn, forældrene og naboer på lang afstand kan genkende dem.

I samarbejde med den lokale ejendomsdrift og afdelingsbestyrelser kan brobyggerne fx også medvirke til at etablere Børnebestyrelser.

Brobygning

Brobyggerindsatsen supplerer Københavns Kommunes tilbud til børn og unge, samt sikrer brobygning til disse tilbud. Brobyggerne varetager i samarbejde med de boligsociale medarbejdere opgaven med at følge til forskellige aktiviteter og hjælpe til med at fastholde børnene i gode rammer og ikke komme til at ”kæmpe om de samme børn”. Brobyggerne arrangerer i samarbejde med de boligsociale medarbejdere også besøg for børn og deres forældre i foreninger og institutioner med henblik på udvidelse af børnenes muligheder.

Xxxxxxxxx uddannelse

En særligt tilrettelagt uddannelse til en udvalgt gruppe unge over 18 år fra Nørrebro. Uddannelsen er kompetenceopbyggende så Brobyggerne efter endt uddannelse kan fungere som rollemodeller for børn ved at varetage studiejobs som Brobyggere i boligområderne i ydertimerne, samt medvirke til brobygning til kollegaer i helhedsplanen, lokale aktører (institutioner og klubber) – kommunale såvel som frivillige. Uddannelsen er opbygget over 3 moduler á en dags varighed med fokus på bl.a. rollen som brobygger, forventninger og ansvar, forståelse for intentionelt relationsarbejde, lege- og

forløbsledelse. Uddannelsen er obligatorisk for at kunne virke som brobygger i NørreBrobyggerne. Der er ikke løn under uddannelsen.

Ansvars- og rollefordeling:

NørreBrobyggerne faciliterer netværk for de forskellige parter, der arbejder med målgruppen i boligområderne omfattet af helhedsplanen, hvis der ikke allerede er etableret sådanne netværk. Herved sikres koordinering af tilbud og indsatser, som de mange forskellige aktører har. Børne- og Ungdomsforvaltningen afser tid til at lokale ledere fra fritidsinstitutioner og opsøgende gadeplan kan medvirke i disse netværk.

Ledelsen af Socialforvaltningens gadeplansarbejde for målgruppen involveres også i disse netværk. Afdelingsbestyrelserne i de 5 boligområder har en vigtig rolle ift. at udpege, hvem og hvor i boligområdet de oplever at der er særlige behov for målrettede aktiviteter. Andre parter som fx de bemandede legepladser inddrages ad hoc.

Børne- og Ungdomsforvaltningens eksisterende lederfora bliver indgangen til samarbejdet mellem NørreBrobyggerne og de mange forskellige Børne- og Ungdomsforvaltnings institutioner på Nørrebro. På den vis forankres indsatserne i Børne- og Ungdomsforvaltningens drift og det bliver den korteste vej for at sikre et frugtbart samarbejde.

NørreBrobyggerne rekrutterer unge til Brobyggeruddannelsen og ansætter dem herefter i en tidsbegrænset periode på min. 1 år. Rekrutteringen sker i samarbejde med bl.a. lokale kommunale aktører, der medvirker til at pege på unge, som vil kunne fungere godt som brobyggere i de forskellige områder. Medarbejdere i helhedsplanen understøtter Brobyggerne i deres arbejde via løbende opfølgning og sparring om aktiviteter og udfordringer. Efter endt forløb som Xxxxxxxxx støtter medarbejdere i NørreBrobyggerne de unge i deres videre færd, hjælper med ansøgninger til andre studiejobs, anbefalinger etc.

Aktivitetsnavn:

Lommepengejobs

Formål:

Lommepengejobs er unges første møde med arbejdsmarkedet. Her møder de unge såvel som deres familier de forventninger, der er til unges præstationer og samtidig hvilke begrænsninger der er for ungearbejde. Lommepengejobs etableres i de unges nærområde og oftest ifm. projekter, hvor grupper af unge bidrager til at løse en lokal opgave fx kunsten at affaldssortere korrekt.

For mange unge, der vokser op i helhedsplanens boligområder, kan det være svært for deres familier at finansiere de unges ønsker til forbrug. Udover det økonomiske gode ved at tjene sine egne penge styrkes de unges selvværd og selvstændighed og lommepengejobbet bibringer dem erfaringer, de kan bruge senere ifm. ordinære

fritidsjobs.

Målgruppe(r):

Unge i alderen 13-15 år. Primært de unge, der kommer fra udsatte familier og har brug for træning, inden de skal begå sig i et ordinært fritidsjob.

Indhold og praksis:

Helhedsplanen rekrutterer unge, der ønsker at tjene penge og få deres første job. Der er forskellige former for lommepengejobs, både for grupper af unge og individuelle unge.

Gruppeforløb: De unge bliver en del af et fælles forløb, hvor de udfører en opgave eller producerer en vare sammen med andre unge fx indsamle ukrudt til produktion af sodavand i samarbejde med FRAK eller være Klima-ung i et boligområde og hjælpe beboere med at passe på miljøet sammen med boligorganisationen.

Lokale hjælpere: Hænger plakater op, hjælper med at afvikle møder med beboere, hjælper til ifm. aktiviteter, følgeordninger for børn til fritidsaktiviteter, hjælpere til leg og praktik på familieferier

De unge får

De unge får deres første erfaringer med at arbejde og bliver introduceret til de ting, der er en del af arbejdslivet, såsom kontrakter, regler og rammer, forventninger, bankkonti etc. I nogle projekter får de løn, i andre projekter får de gavekort eller mindre gaver som tak for deres indsats. Dette aftales altid med de unge på forhånd, når de bliver involveret i et lommepengeprojekt.

Organisering, opgaver og kurser

En medarbejder fra helhedsplanen er tovholder på opgaven med at tilrettelægge arbejdet, træne og fastholde de enkelte unge og sikre at der i gruppeforløb arbejdes med gruppens samarbejde og dynamikker.

Opgaverne som lommepengejobbere varetager udføres typisk for aktører i lokalområdet fx ejendomsdriften, afdelingsbestyrelser, lokale erhvervsdrivende og Københavns kommune såsom Green Teams, Affalds taskforce, Familiekøkken etc.

Der samarbejdes med Ungdomsskolen, Børne- og Ungdomsforvaltningen om at lave målrettede forløb for grupper af unge. På den vis får de specifik træning, når de fx skal have udvidet viden om affaldssortering.

Det er en forudsætning for aktiviteten at midlerne til de unges løn bliver finansieret via puljer og fonde i privat såvel som kommunalt regi.

Ansvars- og rollefordeling:

Helhedsplanen rekrutterer unge til lommepengejobs og varetager i den forbindelse dialogen med forældrene om vigtigheden af at de støtter op om deres unge ift. at prioritere deres job, møde til tiden etc. NørreBrobyggerne søger fonde og puljer om tilskud til at lønne de unge i det omfang samarbejdspartnerne ikke kan betale for udførelsen af opgaven.

Ejendomsdriften, Teknik- og Miljøforvaltningens Green Teams og Affaldstaskforce mfl. udbyder opgaver, som gruppen af lommepengeunge kan udføre.

Ungdomsskolen, Børne- og Ungdomsforvaltningen står for at tilbyde relevante kurser, der klæder de unge på til opgaven – (fx. om bæredygtighed og klima) min. 5 gruppeforløb i helhedsplanens periode. Ungdomsskolen bidrager med undervisning af de unge, design af kurser, faglig feedback m.v.

	Aktivitetsnavn:
Sammen om cykler, bæredygtighed og relationer
Formål:
Xxxx og unge og deres forældre lærer medarbejdere fra Socialforvaltningens Københavnerteam og helhedsplanen at kende via en fælles og tryghedsskabende aktivitet midt i boligområdet. Københavnerteamets gadeplansarbejde er båret af kendskab til børn og unge. Gennem denne aktivitet plejes både eksisterende relationer til unge, samtidig med nye relationer til børn og deres familier opdyrkes. Gennem aktiviteten oplever børn og unge, at brugt er godt og har konkret værdi.
Målgruppe(r):
Primært børn og unge fra familier, der har svært ved at finansiere cykler til deres børn og unge. Herunder unge der er i målgruppen for Københavnerteamets arbejde - kriminalitetstruede piger og drenge fra 13 – 25 år, der opholder sig på gaden og har en negativ adfærd. Sekundært henvender aktiviteten sig til alle børn, unge, deres familier og naboer, der møder det mobile cykelværksted og deltager i aktiviteten.
Indhold og praksis:
Om foråret, sommeren og efteråret kommer medarbejdere fra Københavnerteamet med deres mobile cykelværksted til et centralt sted i boligområdet og fixer cykler sammen med beboerne. Børn og unge og deres familier får mulighed for at få en brugt cykel, som de kan få hjælp til at istandsætte via det mobile cykelværksted. Familier, der ikke har råd til cykler og som ikke er vant til at bevæge sig rundt i København på cykel, oplever at blive mere mobile. Cykler som et fælles 3. Børn og deres familier samles med deres naboer og hjælper hinanden med at reparere deres cykler. Medarbejderne fra Københavnerteamet og NørreBrobyggerne samles med børn og unge og deres naboer om et fælles projekt. Det at arbejde med et fælles 3. – i det her tilfælde cykler er et bærende fundament i socialpædagogisk arbejde. Det er erfaringen fra sommeren 2020, at aktiviteten tiltrækker meget forskellige grupper, der almindeligvis ikke har noget at gøre med hinanden. Den ugentlige begivenhed samler folk og er uforpligtende og måske derfor blomstrer fællesskabet omkring medarbejderne fra Københavnerteamet, som knytter stærkere bånd til områdets børn, unge og familier. Disse relationer danner grundlaget for det kriminalpræventive arbejde som Københavnerteamets medarbejdere udfører året rundt i hele byen. Naboer møder hinanden på tværs af forskelle og får mulighed for at lære hinanden bedre at kende ved at hjælpe hinanden med at fixe cykler. En anledning De boligsociale medarbejdere bruger anledningen til at introducere beboere for hinanden, for andre samarbejdspartnere, der også møder frem til aktiviteten, samt til at rekruttere beboere til andre af helhedsplanens og relevante samarbejdspartneres aktiviteter, der matcher målgrupperne. Fx bruges anledningen til at tale om FerieCamp eller Ungdomsskolens tilbud til grupper af unge, der møder frem. Vejledere fra Københavnerteamet bruger også anledningen til at tale med unge om deres ønsker i

forhold uddannelse. Samt taler med unge om de barrierer der er for at de kan komme i gang med det de drømmer om.

Værdien af cykler

I og med at værdien af cyklerne bliver tydeligere for børn og unge, der får deres egne cykler som de passer godt på, forebygges også hærværk på cykler i området, hvilket er et tilbagevende problem i mange af helhedsplanens boligområder.

Ansvars- og rollefordeling:

NørreBrobyggerne sikrer formidling og kendskab til tilbuddet og medvirker til at afholde den ugentlige aktivitet, herunder være med til at pege på, hvilke familier der særligt vil have glæde af indsatsen. NørreBrobyggerne står også for at søge fonde om tilskud til fx lygter og andet grej der lovliggør cyklerne.

Københavnerteamet kommer med det mobile værksted, diverse reservedele og tre medarbejdere i den ugentlige åbningstid – forår, sommer og efterår i tre boligområder.

Ejendomsdriften står for at indsamle cykler, der efter en karantæneperiode kan frigives til projektet.

Delaftale for indsatsområdet Sammenhængskraft og medborgerskab

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

NørreBrobyggerne

Delaftalen gælder fra - til:

1. januar 2021 – 31. december 2024

Delaftalens parter:

• NørreBrobyggerne

• Sundheds- og Omsorgsforvaltningen / Center for Sundhed og Forebyggelse

• Socialforvaltningen / Borgercenter Voksne

• Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen / 3. kontor - Integration og Vækst

• Teknik- og Miljøforvaltningen / Enheden for Affaldsindsamling og Sorteringsafdeling, Områdefornyelsen Aldersrogade

• Nørrebro Lokaludvalg (Økonomiforvaltningen)

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Evt. anden baseline	Datakilde
Øge	Survey-spørgsmål:			Tryghedssurvey,
beboernes tillid til at de har en stemme og kan påvirke deres	Andel beboere, der oplever, at boligområdet giver følelse af at høre til et fællesskab	NBB: 48 % 1 DGN: 52 %	Alle 66 HHP: 49 %	gennemføres af VIVE i 2021 og efterfølgende i regi af Landsbyggefonden. Data fra 2018-
lokalområ- de	Andel beboere, der vil reagere, hvis det lokale bibliotek, kulturhus eller skole skal lukke	NBB: 40 % DGN:58 %	Alle 66 HHP: 47 %	surveyen kun tilgængelig fordelt på de to tidligere HHP.
	Andel beboere, der har stor eller ret stor tillid lokalpolitikerne i kommunen	NBB: 41 % DGN: 34 %	Alle 66 HHP: 44%
Fremme	Surveyspørgsmål:			Tryghedssurvey,
beboernes aktive deltagelse i deres lokalområde	Andel beboere, der er et aktivt medlem af ’andre foreninger’ i boligområdet	NBB: 14 % DGN: 8 %	Alle 66 HHP: 12 %	gennemføres af VIVE i 2021 og efterfølgende i regi af Landsbyggefonden. Data fra 2018-
	Andel beboere, der er	NBB: 16 %		surveyen kun
	et aktivt medlem af ’andre foreninger’	DGN: 15 %		tilgængelig fordelt på de to tidligere
	udenfor boligområdet			HHP.

1 NBB: De oprindelige tre boligafdelinger i NørreBrobyggerne DGN: Det Gode Naboskab, Blågården og Prater

			Alle 66 HHP: 18 %
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:
• Boligsociale viceværter – systemguider • Medborgersskabsstigen - flere stemmer skal høres • Klimadagsordenen – vi tænker lokalt • Lærende ungefællesskaber
Medarbejderressourcer for indsatsområdet:
Familierådgivere (finansieret af og organisatorisk forankret i SOF Borgecenter Børn og Unge, men udstationeret i helhedsplanen) Procenterne anvist herunder er alle procenter af en fuldtidsstilling 130 % boligsocial vicevært (fordelt på tre medarbejdere, fysisk knyttet til hhv. Lundtoftegade, Blågården og Titanparken) 40 % boligsocial medarbejder 25 % dedikeret medarbejder (med fokus på Lundtoftegade)
Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:
Boligrådgivere fra Borgercenter Voksne, Socialforvaltningen har kontakt til udsatte beboere og hjælper, fx når beboere sættes ud af deres lejligheder. De kommer dog sjældent i kontakt med beboerne, før det er gået galt. Den boligsociale vicevært kan i mange tilfælde være bindeled mellem beboere og kommunen og dermed være med til at forebygge gennem bl.a. økonomisk rådgivning, udredning af komplicerede sociale sager etc. Det er Lokaludvalgenes opgave, at sikre dialog mellem borgere og politikere lokalt og i Borgerrepræsentationen. Den dialog kan være svær i de mest udsatte boligområder. Nørrebro Lokaludvalg (Økonomiforvaltningen), helhedsplanen og beboerdemokratiet i boligafdelingerne går sammen om at sikre denne dialog. Teknik- og Miljøforvaltningen skal sikre, at borgerne i Københavns kommune omstiller sig til et mere bæredygtigt liv med øget affaldssortering, bytteøkonomi og CO2 reducerende adfærd. Det er vigtigt, at beboergrupper, der ikke bliver nået af Teknik- og Miljøforvaltningens kampagner og indsatser, bliver inddraget i klimadagsordenens krav og forventninger. Det kan ske via en mangfoldig gruppe beboeres opkvalificering, så de kan rådgive deres naboer i tæt samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og Områdefornyelsen Aldersrogade etc.

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Behov for eventuelle ændringer i delaftalen drøftes mellem parterne og forelægges bydelsbestyrelsen

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Boligsociale viceværter – systemguider

Formål:

Formålet er at støtte udsatte beboere i deres kontakt med systemet, at give dem træning

i at begå sig i samfundet og styrke deres tro på, at de har noget at bidrage med.

Målgruppe(r):

Beboere - med særligt fokus på voksne i udsatte familier

Indhold og praksis:

Boligsociale viceværter har gennem en lang årrække oparbejdet erfaringer og etableret arbejdsmetoder som denne aktivitet kan stå på og videreudvikle. Det handler om at sikre, at medborgerskab kan udleves, og at der er en tillid til at samfundets institutioner er bærende. Det arbejde tager oftest lang tid, men det har omsiggribende indvirken på familiernes selvopretholdelse, når stoltheden ved at klare sig selv breder sig til alle i familien.

Den boligsociale vicevært får typisk den første kontakt med en familie, når der er brug for hjælp til at håndtere udfordringer i forhold til offentlige systemer. Udfordringerne udspringer ofte af manglende kendskab til og forståelse for, hvordan samfundsinstitutioner fungerer og hvordan man forventes at agere.

Den boligsociale vicevært kan støtte op omkring udsatte familier ved i en overgangsperiode at fungere som et koordinerende bindeled mellem familien, boligorganisationen, kommunale aktører og andre aktører i familiernes liv. Og i det omfang det er nødvendigt støtte borgeren til at kunne begå sig i de offentlige systemer. Den boligsociale vicevært bliver en slags bølgebryder, der i første omgang går ved siden af beboeren i mødet med systemet, men siden trækker sig tilbage til en mere rådgivende rolle for beboeren i mødet med systemet.

Den boligsociale vicevært funktion har vist sig at være særdeles værdifuld i et tæt samarbejde med familierådgiveren, så der sikres en helhedsorienteret indsats til udsatte familier. Den boligsociale vicevært hjælper familien med at prioritere i problemkomplekset, så de kan begynde at handle på løsninger. Først og fremmest skal

de udsatte familier have hjælp i forhold til at udrede den aktuelle situation, få overblik

over regninger, aftaler med social- og jobcenter, gæld m.v. Over en periode opnår familierne selv større overblik over og styring af deres eget liv.

Netop oplevelsen af at kunne håndtere og agere i forhold til problemstillinger i eget liv kan give overskud til at engagere sig i fællesskaber og samfundslivet i bredere forstand.

Ansvars- og rollefordeling:

Den boligsociale vicevært står ved siden af beboeren og hjælper med at koordinere og kommunikere mellem boligorganisation, kommunale parter og andre aktører i beboerens liv.

Boligrådgivere (Borgercenter Voksne, Socialforvaltningen): Sociale viceværter har ansvar for altid at afklare, hvordan kommunale aktører er involveret i en sag, inden de selv handler i sagen. Den sociale vicevært henvender sig derfor altid først til de kommunale boligrådgivere.

De boligsociale viceværter samler efter behov udvalgte grupper af beboere omkring temaer, der berører flere beboere. Der afholdes i samarbejde med Socialforvaltningen – Borgercenter Voksne og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen arrangementer, hvor temaer som vedrører socialfaglige såvel som beskæftigelsesmæssige emner tages op.

Aktivitetsnavn:

Medborgersskabsstigen – flere stemmer skal høres

Formål:

• Fremme naboskab, deltagelse og lokalt fællesskab

• Udnytte potentialet ved forskellighed

• Styrke beboeres mulighed og lyst til at blande sig i deres boligområde og i deres by

Målgruppe(r):

Som udgangspunkt alle beboere. Det handler om at styrke deltagelse. For at få de grupper med, der sjældent kommer af sig selv, vil en særlig indsats være rettet mod de mest udsatte beboere og mod grupper med etnisk minoritetsbaggrund.

Indhold og praksis:

Det kræver en længerevarende proces, når man skal mobilisere beboere, der sjældent blander sig, fordi de ikke oplever, at deres stemme er vigtig i fællesskabet. Det skal bygges op således, at det er mindre skridt der skal tages og trygheden ved at hæve stemmen øges for hvert skridt. NørreBrobyggerne har rigtig god erfaring med disse processer og har iagttaget, hvor store skridt, der kan tages, når man får oplevelsen af at være værdsat med den stemme man har. Fx kan man starte med at deltage i opgangsmøder og haver sammen med naboerne, senere deltager man i bydækkende indsatser som Bydelsmødre og stiller op til afdelingsbestyrelser og lign tillidsposter. I helhedsplanen arbejdes der målrettet med at sikre disse trinvise bevægelser – ikke kun

for den enkelte men for hele grupper af beboere. Det at træne beboere i at lade deres røst blive hørt kræver at der er samarbejdspartnere der stiller sig til rådighed med fora

og sammenhænge hvor beboernes stemme mangler og vil bidrage til bedre løsninger for alle.

Indsatsen bygger på den antagelse, at mennesker får lyst til at involvere sig i samfundet, når de oplever, at andre faktisk lytter til det, de siger, og når de kan mærke, at de har indflydelse og kan være med til at skabe forandringer – først i de små, siden i de større fora. Hvor det første trin i medborgerskabsstigen er, afhænger af de konkrete muligheder i det enkelte boligområde.

Beboerdemokratiet og lokale forhold, som start til aktivt medborgerskab.

• Trykteste indflydelse i små fora, hvor beboerne er trygge og herefter bygge ovenpå. Fra udvalg under afdelingsbestyrelser til deltagelse i lokal arbejdsgruppe til ambassadørkorps til bydækkende workshops.

En række initiativer kan iværksættes så folk på tværs af forskelle samles og skaber netværk mellem beboergrupper, der ellers ikke ville mødes.

• Nabocafeer og fx Opgangsmøder er opstartsaktiviteter, der udstiller beboernes behov såvel som ressourcerne der er til stede i boligområdet.

• Faciliterede møder mellem mennesker sikrer at de involverede, kan deltage med det, de kan, samt få støtte til det, de mangler. Er der fx brug for at klæde beboerne på til en opgave kan en afprøvet model som ”Naboskaberne – en mini projektlederuddannelse” eller kurser i målrettet kommunikation igangsættes. Bydelsmødregrupper og Baba Nørrebro involveres i dette arbejde.

• Kommunalvalg november 2021 er en oplagt platform, hvor beboere kan få politikere i tale om ting de har på hjertet.

Barrierer for deltagelse

I mobiliseringen af beboere bliver en række barrierer for deltagelse synlige. Det er oftest tegn på utryghed. Men barrierer for deltagelse skal tages alvorligt uanset om de er konkrete og handler om tilgængelighed og indretningen af rum eller om de er mentale og handler om steder man kan bevæge sig som ung opvokset på Blågårdsplads eller som kvinde med muslimsk baggrund. Dialogen om barrierer er oftest den der åbner de fleste døre, så alle kan deltage. Træningen i at tage den dialog op vil ske i løbende supervision og opkvalificering af medarbejderne hos NørreBrobyggerne.

NørreBrobyggerne har gode erfaringer med at træne disse dialoger gennem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens oplysnings- og opkvalificeringstilbud målrettet børn/unge, forældre og fagpersoner, bl.a.: For fagpersoner tilknyttet boligsociale indsatser, så de er i stand til at identificere og handle på tegn på ekstremisme og social kontrol blandt børn, unge og voksne. Aktiviteter for børn/unge på skoler, i klubber og foreninger om rettigheder og handlemuligheder, der skal ruste børn og unge til at stå imod social kontrol og ekstremisme. Tilbud målrettet voksne og forældre om bl.a. ligestilling og opdragelse samt forebyggelse af rekruttering til ekstremistiske miljøer.

Ansvars- og rollefordeling:

NørreBrobyggerne vil søge forpligtende samarbejder med de parter, der varetager dialogen med byens politikere. En række initiativer vil løfte deltagelsen blandt

beboerne, og her vil det være oplagt at fx Nørrebro Lokaludvalg vil være en af de parter, der søges involveret. Det er Lokaludvalgenes opgave at sikre dialog mellem borgere og politikere i Borgerrepræsentationen. Den dialog kan være svær i de mest udsatte boligområder. NørreBrobyggerne vil sammen med beboerdemokratiet i boligafdelingerne sikre gode rammer for mødet mellem beboere og politikere ved fx at afholde debatarrangementer i forbindelse med Kommunevalget og valget til Lokaludvalget.

Via arbejdet med en række deltagelsesorientere metoder sikres en øget repræsentation af beboere fra udsatte boligområder. Medarbejderne i helhedsplanen sikrer rekruttering af målgruppen og faciliterer de målrettede processer.

Aktivitetsnavn:

Klimadagsordenen – vi tænker lokalt

Formål:

Opkvalificere udvalgte beboere så de kan være en ressource for deres naboer og boligområde i arbejdet med at implementere klimaindsatser. Herved understøttes de målsætninger som kommune og boligorganisationer har om, at borgerne i Københavns kommune omstiller sig til et mere bæredygtigt liv med øget affaldssortering, bytteøkonomi og CO2 reducerende adfærd. Yderligere øges trygheden i boligområder der

er ryddelige og hvor affaldet ikke hober sig op.

Målgruppe(r):

Primært beboergrupper, der ikke bliver nået af kommunens kampagner og indsatser i forhold til klimadagsordenens krav og forventninger. Fx grupper, der har svært ved at forstå dansk. Sekundært en udvalgt gruppe beboere der gennem et opkvalificerende forløb får viden og indsigt i affaldshåndtering og bæredygtighed som de kan videreformidle til deres naboer på flere sprog.

Indhold og praksis:

En mangfoldig gruppe beboere bliver i et tæt samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningens Affaldsindsamling og sorteringsenhed klædt på til at hjælpe deres naboer.

I forbindelse med nedgravningen af affaldsskakter i to af boligafdelingerne er der en stor bekymring for, hvordan det skal gå ift. omstillingen fra at bruge skakten til at sortere og håndtere affald på nye mere bæredygtige måder. Ejendomsdriften og afdelingsbestyrelserne er gået forrest i arbejdet med at sætte denne udvikling i værk, men de har brug for hjælp til at sikre at beboerne implementerer disse nye måder. En måde hvorpå denne omstilling kan sikres, er ved at opkvalificere en gruppe beboere så de kan være rollemodeller for deres naboer og formidle viden om hvordan denne omstilling rent konkret kan foregå i de enkelte hjem.

Småjobs og forsøgsprojekter

Der skal arbejdes for at etablere småjobs i indsatsen. Gruppen af udvalgte beboere får træning i at formidle viden og praksis i forhold til klimainitiativer – og netop fordi det skal være beboere, der repræsenterer forskellige etniske grupper, kan man

formidle på mange forskellige sprog. På den vis kommer initiativerne ud til beboere der almindeligvis ikke bliver nået af ordinære kommunale kampagner. Det er en indlejret del af aktiviteten at projekter prøves af og effekten evalueres for på den vis at blive klogere på virkningen. Teknik- og Miljøforvaltningens Affaldstaskforce sætter forsøgsprojekter i gang og følger udviklingen af disse. Fx hvordan bestemte adfærdsdesign kan benyttes til at ændre på indgroede vaner. Den udvalgte gruppe

beboere bistår med at teste dette på forskellige beboergrupper.

Ansvars- og rollefordeling:

NørreBrobyggerne rekrutterer beboere og understøtter et samarbejde med den lokale ejendomsdrift og afdelingsbestyrelserne om klimainitiativer i afdelingerne som de udvalgte beboere kan indgå i som ressourcepersoner. Herudover følger NørreBrobyggerne aktiviteterne tæt gennem forløbet.

Teknik- og Miljøforvaltningen er ansvarlige for at finde relevante måder at inddrage og engagere de udvalgte borgere på, så de kan medvirke til at udbrede en mere bæredygtig levevis i boligforeningerne. Teknik- og Miljøforvaltningen støtter op omkring indsatsen ved at bistå med viden, sparring og medarbejderressourcer.

Herudover vil Teknik- og Miljøforvaltningen samarbejde om at finde relevante småjobs til de udvalgte beboere undervejs i forløbet.

Aktivitetsnavn:

Lærende ungefællesskaber

Formål:

Unge opnår bedre forudsætninger for at deltage i forskellige mangfoldige sammenhænge

og fællesskaber.

Målgruppe(r):

Unge i alderen 15-25. Visse projekter vil være målrettet særligt udsatte unge fra områderne

Indhold og praksis:

NørreBrobyggernes samarbejde med lokale ungefællesskaber sætter fokus på aktiv deltagelse og fællesskaber for unge – og tager afsæt i de unges interesser og forudsætninger for deltagelse. I samarbejde med lokale institutioner, foreninger og NGO’er tages der udgangspunkt i unges egne analyser af behov og ønsker til forandring.

Aktiviteten bygger ovenpå erfaringer fra Indre Nørrebro såvel som Lundtoftegade med lærende ungefællesskaber. Indre Nørrebro har en stor gruppe unge, der arrangerer debatter og konferencer for andre unge om emner som: Livet som ung kvinde, diskrimination, ekstreme grupper etc. Sammen med andre aktører på Nørrebro afprøves og udvikles nye platforme for at sikre at unge kan møde andre unge og sammen kan dyrke fælles interesser opdyrke nye fællesskaber.

I Lundtoftegade har en stor gruppe unge mænd arbejdet med All-In metoder i over et år.

De arbejder i fremtidsværksteder, hvor de identificerer problemer og arbejder med løsninger. Metoderne afprøves flere steder i København og udvikles løbende af de unge der involveres. De afdækker sammen drømme og muligheder, barrierer og udfordringer. I samarbejde med boligsociale medarbejdere sætter de spot på løsninger og finder relevante kontaktpersoner, der kan hjælpe dem på vej. Projektet præsenterer dem for lokale såvel som nationale kræfter og kontaktpersoner der kan hjælpe dem. Projektet giver dem mulighed for at opleve, at de på den ene side kan få ny viden og på den anden side kan bidrage med værdifuld viden, som bruges og dermed give noget tilbage til fællesskabet.

I de lærende ungefællesskaber samles unge omkring temaer, de brænder for og fx via kunst- og kulturprojekter såsom teater, musik og dans, hvor der er et fælles 3. der sætter rammen om meningsgivende sammenhænge, præsenterer de for mulighederne i samfundet bredt. Dette søges gennemført i samarbejde med fx 48 Timer, C:ntact, Global Kidz etc.

Ansvars- og rollefordeling:

Boligsociale medarbejdere arbejder sammen med grupper af unge om udviklingen af projekter som søges gennemført i samarbejde med fx foreninger og interesseorganisationer. NørreBrobyggerne vil i samarbejde med de parter på Nørrebro der arbejder med at mobilisere unge og støtte op omkring lærende ungefællesskaber fx KBH+ udvikle fælles projekter, der tager livtag med nogle af de emner unge udpeger som de væsentligste at arbejde med.

I det omfang det giver mening vil unge fra de lærende ungefælleskaber mødes med Ungeråd KBH (BUF), da rådet repræsenterer unge fra hele København og de har mandat til at tage relevante emner op med politikere i København og få indflydelse på beslutninger, der vedrører børn og unges forhold i København.

Budgetark for boligsocial indsats inden for 2019-26-midlerne (OBS: hele tusinde kr. i t.kr.)

Start boligsocial indsats 01-01-2021

Slut boligsocial indsats 31-12-2024

Boligområde/områdenavn Nørrebrobyggerne

Jnr: 104950

Udgiftsposter	Projektperiode - udgifter					Samlede udgifter	Finansiering
	2021	2022	2023	2024	2025		LBF	Medfinansiering boligorganisation(er)		Medfinansiering kommune		Evt. anden lokal medfinans.
								Kontant	Timer, lokaler	Kontant	Timer, lokaler
Tværgående administrationsudgifter
Udgiftspost	Udgiftstype
Økonomistyring 1)	1. Administrativ bistand fra boligorg.	38	38	38	38		152	152
Projektrådgivning og sparring 2)	4. Konsulentbistand fra boligorg.	56	56	56	56		224	224
Udarbejdelse af helhedsplan	4. Konsulentbistand fra boligorg.	100					100	100
Almindelige kontorholds- og mødeudgifter	5. Lokale adm.udgifter, kontorhold mv.	140	140	140	140		560	560
Personaleadm. af 7 medarbejdere 3)	1. Administrativ bistand fra boligorg.	216	216	216	216		864	864
Revision	7. Revision	16	16	16	16		64	64
IT (lille brugerpakke til 7 medarbejdere)	1. Administrativ bistand fra boligorg.	76	76	76	76		304	304
Administratrion af kort- og deltidsansatte 10)	(Vælg udgiftstype)	42	42	42	42		168	168
Kommunal facilitering (1,9 %) 11)	(Vælg udgiftstype)	110	110	110	111		441			441
	(Vælg udgiftstype)						0
	(Vælg udgiftstype)						0
	(Vælg udgiftstype)						0
	(Vælg udgiftstype)						0
Sum	794	694	694	695	0	2.877	2.436	0	0	0	441	0
1. Uddannelse og livschancer
Projektleder 25 %	Andel af projektlederløn	230	210	214	221		875	651	177		47
Husleje, rengøring	Andel af udgifter til leje & drift af lokaler	41	42	44	46		173	84		89
Andel af kursusudgifter 25 %	Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse	18	18	18	18		72	72
Her skrives fx 'Administrativ medarbejder X%'	Andel af løn til lokal administrativ medarbejder						0
						0
50 % boligsocial medarbejder 1 4)	330	300	306	312		1.248	1.047	129		72
25 % boligsocial vicevært 1	165	150	153	156		624	524			100
20 % boligsocial vicevært 2	132	120	122	125		499	419			80
20 % boligsocial vicevært 3	132	120	122	125		499	419			80
50 % dedikeret medarbejder	330	300	306	312		1.248		624		624
Aktivitetetsmidler 5)	116	116	117	117		466	84	332		50
						0
						0
						0
						0
						0
Sum	1.494	1.376	1.402	1.432	0	5.704	3.300	1.262 89		1.053 0		0
2. Beskæftigelse
Her skrives fx 'Projektleder X%' Her skrives fx 'Andel af fælleslokaler X%' Andel af kursusudgifter 25 % Her skrives fx 'Administrativ medarbejder X%'	Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse Andel af løn til lokal administrativ medarbejder	230 41 18	210 42 18	214 44 18	221 46 18		875 173 72 0	651 84	177	89	47 72
25 % boligoscial vicevært 1	165	150	153	156		624	524			100
20% boligsocial vicevært 2	132	120	122	125		499	419			80
20% boligsocial vicevært 3	132	120	122	125		499	419			80
50 % boligsocial medarbejder 1	330	300	306	312		1.248	1.047	129		72
Aktiviettsmidler 6)	116	116	117	117		466	116	334		16
						0
						0
						0
						0
						0
						0
						0
Sum	1.164	1.076	1.096	1.120	0	4.456	3.260	640	89	467	0	0

Udgiftsposter			Projektperiode - udgifter					Samlede udgifter	Finansiering
			2021	2022	2023	2024	2025		LBF	Medfinansiering boligorganisation(er)	Medfinansiering kommune	Evt. anden lokal medfinans.
3. Kriminalitetsforebyggelse
Her skrives fx 'Projektleder X%' Her skrives fx 'Andel af fælleslokaler X%' Andel af kursusudgifter 25 % Her skrives fx 'Administrativ medarbejder X%'		Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse Andel af løn til lokal administrativ medarbejder	230 41 18	210 42 18	214 44 18	221 46 18		875 173 72 0	651 84	177 89	47 72
40 % boligsocial medarbejder 2			264	240	244	250		998	838		160
25 % dedikeret medarbejder			165	150	153	156		624		312	312
Brobyggere 7)			128	128	128	128		512			512
Aktiviettsmidler	8)		116	116	117	117		466	50	192	224
								0
								0
								0
								0
								0
								0
								0
								0
Sum			962	904	918	936	0	3.720	1.623	681 89	1.327 0	0
4. Sammenhængskraft og medborgerskab
Her skrives fx 'Projektleder X%' Her skrives fx 'Andel af fælleslokaler X%' Andel af kursusudgifter 25 % Her skrives fx 'Administrativ medarbejder X%'		Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse Andel af løn til lokal administrativ medarbejder	230 41 18	210 42 18	214 45 18	221 46 18		875 174 72 0	650 84	177 90	48 72
								0
50 % boligsocial vicevært 1			330	300	306	312		1.248	1.047	101	100
40 % boligsocial vicevært 2			236	240	244	250		970	838	66	66
40 % boligsocial vicevært 3			236	240	244	250		970	838	66	66
40 % boligsocial medarbejder 2			264	240	244	250		998	838	57	103
25 % dedikeret medarbejder			165	150	153	157		625		313	312
Aktivietsmidler	9)		130	130	130	131		521	86	385	50
								0
								0
								0
								0
								0
Sum			1.650	1.570	1.598	1.635	0	6.453	4.381	1.165 90	817 0	0
Lokal evaluering
								0
								0
								0
								0
								0
								0
I alt			0	0	0	0	0	0	0	0 0	0 0	0

Fordeling af medfinansiering i alt										3.748 357	3.664 441
Total			6.064	5.620	5.708	5.818	0	23.210	15.000	4.105	4.105	0

Samlet medfinansiering 8.210

Balance 0

Medfinans. 35 %

Politisk følgegruppe: Afdelingsbestyrelserne i alle de deltagende boligafdelinger

ORGANISATIONSDIAGRAM NØRREBROBYGGERNE

Samarbejdsforum (Boligsocial bestyrelse)

Bydelsbestyrelsen Nørrebro-Bispebjerg

Hurtigt arbejdende ac hoc grupper og workshops

Faglig følgegruppe for helhedsorienteret familieindsats: NørreBrobyggerne, BUF sundhedsplejen og

daginstitutionsområdet,

SOF/BBU

Faglig følgegruppe for

udsatte unge indsatsen på Nørrebro:

De boligsociale helheds- planer på Nørrebro, Sikker By, SOF/BBU, SOF/CFR

Københavnerteamet, BUF Nørrebro

Document Metadata

Table of Contents

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Document Metadata