FORSIKRINGSBETINGELSER FOR
FORSIKRINGSBETINGELSER FOR
RETSHJÆLPSFORSIKRING
Udarbejdet af Forsikring og Pension
Retshjælp Privat Januar 2016
Indholdsfortegnelse
1. Hvilke forsikringer indeholder retshjælpsforsikring 2
2.3 Hvad skal anmeldelsen indeholde 2
2.4 Kumulerede sager og gruppesøgsmål 2
3. Hvad dækker retshjælpsforsikringen 3
3.4 Offentlig klagebehandling 3
5. Hvilke tvister er ikke dækket 3
5.1 Tvister i forbindelse med sikredes erhvervsudøvelse 3
5.2 Tvister med myndigheder i skatte- eller afgiftsspørgsmål
..................................................................................... 4
5.3 Tvister om separation, skilsmisse, forældremyndighed, samvær og underholdspligt 4
5.4 Tvister om formueforhold, ejendomsret, samejeforhold 4
5.5 Tvister i forbindelse med dødsbobehandling og arv 4
5.8 Inkassosager mod sikrede 4
6. Hvilke omkostninger er dækket 4
7. Hvilke omkostninger er ikke dækket 5
8. Erstatning, selvrisiko og dækningssum 5
9. Fordeling af omkostninger 6
10. Hvornår udbetales erstatningen 6
11. Hvordan fastsættes advokatsalæret 6
11.2 Forbud mod særskilt honorar 7
12.2 Hvilke omkostninger er dækket 7
12.3 Hvilke omkostninger er ikke dækket 7
13. Hvilken forsikring kan dække tvisten 8
Side 1
Retshjælpsvilkårene er fællesvilkår udarbejdet af Forsikring & Pension og benyttes som tillæg til de forsikringer, der inkluderer retshjælp til private.
1. Hvilke forsikringer indeholder retshjælpsforsikring
Fællesvilkårene for retshjælpsforsikring er inkluderet i følgende private kaskoforsikringer:
a) Indboforsikring
b) Bygningsforsikring (hus og fritidshus)
c) Motorkøretøjsforsikring
d) Bådforsikring
Tvistens karakter er afgørende for, hvilken forsikring der kan dække tvisten – se punkt 13. Hvis forsikringen alene omfatter ansvar- og/eller brandforsikring, er retshjælps-forsikring ikke inkluderet.
Vilkårene for ovennævnte forsikringer - herunder hvem der dækkes - gælder i det omfang, de ikke er fraveget særskilt i retshjælpsvilkårene.
2. Anmeldelse
Anmeldelse til selskabet skal ske snarest efter, at sagen overdrages til advokat.
Dækning er betinget af, at sikrede har søgt bistand hos advokat, som har påtaget sig sagen. Advokaten skal anmelde sagen til selskabet.
I småsager kan sikrede dog selv anmelde og føre sagen uden brug af advokat - se punkt 12.1.
Sikrede vælger selv sin advokat blandt de advokater, som er mødeberettigede i henhold til retsplejeloven.
Hvis tvisten føres udenfor Danmark, sker valget af en udenlandsk advokat efter aftale med selskabet.
En advokat kan ikke opnå dækning til at føre sin egen sag.
2.3 Hvad skal anmeldelsen indeholde
Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:
a) Parternes påstande og anbringender
b) Sagsfremstilling
c) Parternes korrespondance
d) Aftaledokumenter
e) Oplysninger om planlagte processkridt
Selskabet kan forlange yderligere dokumenter og oplysninger forelagt.
2.4 Kumulerede sager og gruppesøgsmål
I kumulerede sager, skal advokaten fremsende en liste med oplysning om navn og retshjælpsforsikring for hver deltager.
Anmeldelsen indsendes til det selskab, der har flest deltagere.
I gruppesøgsmål, hvor tilmeldingsmodellen anvendes, skal grupperepræsentantens advokat desuden angive en liste med oplysning om navn og retshjælpsfor-sikring for hvert gruppemedlem i gruppesøgsmålet.
Anmeldelsen indsendes til grupperepræsentantens selskab.
Under sagens gang skal advokaten orientere selskabet om processkridt af væsentlig omkostningsmæssig betydning.
3. Hvad dækker retshjælpsforsikringen
Forsikringen dækker tvister, som er opstået i privatlivet.
Ved tvist forstås en konkret, aktuel konflikt, som parterne ikke selv har kunnet løse, og som kan behandles af en domstol eller ved voldgift.
Forsikringen dækker ikke udgifter til almindelig advokatrådgivning.
Det er en betingelse for dækning, at der er rimelig grund til at indbringe tvisten for domstolene eller voldgift. Hvis der efter selskabets opfattelse ikke er rimelig grund, skal selskabet begrunde det.
Kan tvisten behandles ved et klagenævn, f.eks. godkendte klagenævn eller kla-genævn nedsat ved lov, er sikrede forpligtet til først at benytte denne mulighed. Denne forpligtelse gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at klagenævnet ikke kan realitetsbehandle sagen. Omkostninger i forbindelse med sådan klagebehandling dækkes ikke - se punkt 7.
Kan tvisten behandles ved en offentlig myndighed, er sikrede forpligtet til først at benytte denne klageadgang. Omkostninger i forbindelse med offentlig klage-behandling dækkes ikke - se punkt 7.
4. Dækningsperiode
Forsikringen dækker omkostninger ved tvister, hvor søgsmålsgrunden indtræder i perioden fra forsikringens ikrafttræden og indtil dennes ophør.
Søgsmålsgrunden anses for indtrådt på tidspunktet for den væsentligste årsag til tvisten.
5. Hvilke tvister er ikke dækket
Følgende tvister er ikke omfattet af retshjælpsdækningen:
5.1 Tvister i forbindelse med sikredes erhvervsudøvelse
Ved erhvervsudøvelse forstås enhver aktivitet, uanset tab eller gevinst, der har karakter af, forbindelse med eller udspringer af sikredes:
a) Hovederhverv
b) Bierhverv (herunder bierhverv med karakter af hobby)
c) Formuedispositioner i forbindelse med ovenstående aktiviteter
d) Ansættelsesforhold
e) Finansiel spekulation
Tvister vedrørende personskade for føreren opstået ved erhvervskørsel med motorkøretøjer betragtes ikke som erhvervsudøvelse.
5.2 Tvister med myndigheder i skatte- eller afgiftsspørgsmål
a) Tvister i anden instans, hvor sikrede har fået helt eller delvist med-hold i første instans
b) Tvister, som føres ved udenlandsk domstol
5.4 Tvister om formueforhold, ejendomsret, samejeforhold
Tvister om formueforhold, ejendomsret, samejeforhold, når tvisten er opstået i forbindelse med indgåelse eller opløsning af:
a) Ægteskab
b) Registreret partnerskab
c) Andre samlivsformer (herunder parforhold)
d) Interessentskab
5.5 Tvister i forbindelse med dødsbobehandling og arv
5.6 Private injuriesager Forsikringen dækker dog:
a) Hvis sikrede, som sagsøger, får medhold i samtlige påstande
b) Hvis sikrede, som sagsøgt, frifindes for samtlige påstande
Forsikringen dækker dog omkostninger til civilretlige tvister, som afgøres i forbindelse med en straffesag.
Forsikringen dækker dog, hvis der er berettiget tvivl om fordringens eksistens og/eller størrelse.
6. Hvilke omkostninger er dækket
Følgende omkostninger er omfattet af retshjælpsdækningen:
a) Egne sagsomkostninger
b) Pålagte omkostninger til modparten
c) Omkostninger til syn og skøn udmeldt af retten
d) Omkostninger til retsmægling, som forudgående godkendes af selskabet
e) Andre sagsomkostninger, som selskabet godkender
7. Hvilke omkostninger er ikke dækket
Følgende omkostninger er ikke omfattet af retshjælpsdækningen:
a) Omkostninger, som ikke er afholdt med rimelig grund, f.eks. hvis sikrede ikke skønnes at have rimelig grund til at føre sagen, eller fordi omkostningerne ikke står i rimeligt forhold til sagens genstand
b) Xxxxxxxx egne rejseomkostninger eller tabte arbejdsfortjeneste
c) Omkostninger i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse, arrest, midlertidige afgørelser om forbud og påbud, herunder sikkerhedsstillelse, samt sikkerhedsstillelse i forbindelse med gruppesøgsmål, medmindre disse er afholdt efter aftale med selskabet
d) Omkostninger til tvister, der kan behandles ved et klagenævn eller som kan klagebehandles hos en offentlig myndighed - se punkt 3.3 og 3.4
e) Omkostninger dækket af sikredes ansvarsforsikring
f) Omkostninger, som skyldes forsømmelse fra sikrede eller sikredes advokat (eksempelvis ved manglende fremmøde i retten eller manglende fremlæggelse af relevant bevismateriale), medmindre det godtgøres, at forsømmelsen har været uden indflydelse på sagens omkostninger
8. Erstatning, selvrisiko og dækningssum
Fastsættelse af erstatning, selvrisiko og dækningssum sker efter følgende regler:
Erstatning udbetales til dækning af sagsomkostningerne - se punkt 6 - med fra-drag af de omkostninger, sikrede tilkendes fra modparten.
Sikrede eller dennes advokat skal søge tillagte omkostninger indkrævet hos modparten.
Kan der ikke opnås betaling af omkostningerne fra modparten, dækker selskabet omkostningerne med fradrag af eventuel selvrisiko, og selskabet indtræder i sikredes ret mod den hæftende part.
Eventuel selvrisiko er fastsat i den individuelle police eller i forsikringsvilkårene.
Der beregnes ikke selvrisiko, hvis de økonomiske betingelser for at få fri proces er opfyldt. Selvrisiko ved kumulerede sager og gruppesøgsmål - se punkt 8.4.
Selskabets erstatningspligt er for én forsikringsbegivenhed begrænset til det maksimumbeløb, som er fastsat i den individuelle police eller i forsikringsvilkårene.
Dækningssum ved kumulerede sager og gruppesøgsmål - se punkt 8.4.
En tvist, hvor flere, der er sikret ved samme police, står på samme side, betragtes som én forsikringsbegivenhed. Det samme gælder en tvist mellem sikrede og flere modparter, hvis påstande støttes på væsentligt samme faktiske kendsgerninger.
Fører flere sikrede – i samme eller flere selskaber – sager, som har fælles oprindelse og opfylder betingelserne i retsplejelovens kapitel 23 om kumulation, sker fastsættelse og fordeling af erstatning, selvrisiko og dækningssum efter nedenstående regler.
Samme regler gælder ved gruppesøgsmål, hvor tilmeldingsmodellen anvendes, jf. retsplejelovens kapitel 23a.
a) Hvis antallet af sikrede er 2-5
Den aktuelle forsikrings bestemmelser om dækningssum og selvrisiko gælder for hver enkelt af de sikrede.
Omkostningerne fordeles på alle retligt interesserede – se punkt 9.
b) Hvis antallet af sikrede er mere end 5
Den samlede erstatning er begrænset til et beløb svarende til dækningssummen på den forsikring med det største maksimumbeløb ganget med 5.
Selvrisiko beregnes ud fra den laveste af eventuelt anvendte procentsatser, men udgør dog altid mindst det laveste selvrisiko- eller minimumselvrisikobeløb ganget med 5.
Omkostningerne fordeles på alle retligt interesserede – se punkt 9.
Erstatning og selvrisiko fordeles ligeligt blandt de sikrede. Disse regler gælder også for tvister, som sluttes udenretligt, og for tvister, der behandles i udlandet.
Hvis sagen appelleres, gælder ovennævnte dækningssummer for den samlede behandling, medmindre andet er anført af selskabet.
Omkostningerne erstattes særskilt for hver instans med fradrag af eventuel selvrisiko - herunder minimumselvrisiko for hver instans.
9. Fordeling af omkostninger
Ved sagens afslutning skal fordelingen af sagens omkostninger enten fastsættes af retten eller godkendes af selskabet.
Sikrede er forpligtet til at give retten de fornødne oplysninger til fastsættelse af omkostningerne.
Har tvistens afgørelse virkning for andre end de implicerede sikrede parter, fordeles omkostningerne på alle retligt interesserede.
Indgås forlig om betaling mod en saldokvittering, fordeles beløbet forholdsmæssigt mellem hovedstol, renter og tilkendte omkostninger.
10. Hvornår udbetales erstatningen
Advokatsalær betales, når tvisten er endeligt afgjort.
Ved advokatskifte, sker afregning overfor den udtrædende advokat efter aftale med selskabet. Bliver sagen appelleret, afregnes salæret særskilt efter hver instans.
Øvrige sagsomkostninger betales, når disse er afholdt.
11. Hvordan fastsættes advokatsalæret
Fastsættelse af advokatsalær sker efter følgende regler:
Salæret beregnes i overensstemmelse med de for sagstypen relevante vejledende salærtakster fastsat af landsretspræsidenterne. På tilsvarende måde beregnes salær, der er omfattet af forsikringsdækningen, men som overstiger forsikringens dækningsmaksimum.
Tvister om offentlig advokatretshjælp afregnes efter de retningslinjer, som er anført i retsplejelovens kapitel 31.
Advokaten må ikke indgå anden aftale om sit salær med sikrede.
11.2 Forbud mod særskilt honorar
Det er en betingelse for dækning, at advokaten kun opkræver salær og andre sagsomkostninger hos forsikringsselskabet.
Dette gælder dog ikke:
a) Selvrisiko og eventuelle beløb, der overstiger forsikringens dækningsmaksimum
b) Advokatarbejde og omkostninger, som ikke er omfattet af forsikringsdækningen
Sikredes advokat har et direkte krav mod selskabet for salæret og udlæg – se punkt 6.
12. Småsager
For sager, som kan behandles som småsager efter retsplejelovens kapitel 39, gælder tillige følgende regler:
Sikrede kan selv anmelde sagen til selskabet.
12.2 Hvilke omkostninger er dækket
a) Egne omkostninger til advokat eller rettergangsfuldmægtig til hovedforhandlingen i retten
b) Retsafgifter
c) Pålagte omkostninger til modparten
d) Udgifter til sagkyndig erklæring godkendt af retten
e) Andre sagsomkostninger som godkendes af selskabet
Salæret til advokat eller den rettergangsfuldmægtige beregnes i overensstemmelse med landsretspræsidenternes vejledende salærtakster for hovedforhandlede småsager.
12.3 Hvilke omkostninger er ikke dækket
a) Egne omkostninger til advokat eller rettergangsfuldmægtig under sagens forberedelse
b) Meromkostninger, der påføres en sag, fordi parterne aftaler, at sagen ikke skal behandles under småsagsprocessen, medmindre det på forhånd er godkendt af selskabet, eller det er åbenbart, at sagen ikke kunne have været behandlet under småsagsprocessen
Selskabet kan betinge dækningen af, at sikrede søger bistand hos advokat eller anden professionel rettergangsfuldmægtig og/eller, at der indgives anmodning til retten om, at sagens behandling sker efter almindelige procesregler, jf. retsplejelovens § 402.
13. Hvilken forsikring kan dække tvisten
Tvistens karakter er afgørende for hvilken retshjælpsforsikring, der kan dække tvisten, og til hvilken forsikring anmeldelse skal ske.
Tvister om fast ejendom, motorkøretøj og båd kan som udgangspunkt kun dækkes over retshjælpsforsikringen for pågældende faste ejendom, motorkøretøj eller båd.
Alle øvrige tvister kan kun være dækket af retshjælpsforsikringen tilknyttet indboforsikringen. Dækningen sker efter følgende regler:
Hvis sikrede er part i tvisten som ejer eller tidligere ejer af den forsikrede ejendom eller bruger af ejendommen i sin helhed, kan tvisten som udgangspunkt kun dækkes af retshjælpsforsikringen tilknyttet bygningsforsikringen.
Hvis der ikke er tegnet kaskoforsikring for den faste ejendom, kan der - med nedenstående undtagelser - ikke opnås retshjælpsdækning til denne type tvister.
I følgende tilfælde kan retshjælpsforsikringen tilknyttet indboforsikringen dække tvister vedrørende fast ejendom:
a) Tvister, hvori sikrede er part som ejer eller bruger af fast ejendom i indtil 14 dage efter at sikrede er blevet ejer af ejendommen
b) Tvister vedrørende ubebyggede grunde. Dækningen ophører 14 dage efter, at byggeri af hus eller fritidshus er påbegyndt
c) Tvister vedrørende brug af fast ejendom i dens helhed mellem sikrede som bruger og ejeren
d) Tvister, hvori sikrede er selvstændig part som indehaver eller bruger af en andels- eller ejerlejlighed i dens helhed, og som hovedsageligt anvendes til sikredes private beboelse.
Andelsboligforeninger er ikke dækket af de enkelte andelshaveres retshjælpsforsikringer
e) Tvister, hvor en ejerforening repræsenterer de enkelte ejere. Dette gælder, hvis ejerforeningen ikke har tegnet retshjælpsforsikring, eller dækningssummen på ejerforeningens retshjælpsforsikring er opbrugt
Hvis sikrede er part i tvisten som ejer, tidligere ejer, bruger eller fører af det forsikrede køretøj, kan tvisten kun dækkes af retshjælpsforsikringen tilknyttet motorkøretøjsforsikringen (inkl. camping- og påhængsvogne samt knallert).
Hvis der ikke er tegnet kaskoforsikring for køretøjet, kan der ikke opnås retshjælpsdækning til denne type tvister.
Retshjælpsdækning påvirker ikke sikredes ret til at opnå eller bevare bonus/rabat på kaskoforsikringen.
Hvis sikrede er part i tvisten som ejer, tidligere ejer, bruger eller fører af den forsikrede båd, kan tvisten kun dækkes af retshjælpsforsikringen tilknyttet bådforsikringen.
Hvis der ikke er tegnet kaskoforsikring for båden, kan der - med nedenstående undtagelser - ikke opnås retshjælpsdækning til denne type tvister.
I følgende tilfælde kan retshjælpsforsikringen tilknyttet indboforsikringen dække tvister vedrørende både:
a) Tvister, hvori sikrede er part som ejer af en båd, i indtil 14 dage efter, at sikrede er blevet ejer af båden
b) Tvister om småbåde, som er omfattet af kaskodækningen på en indboforsikring
Øvrige tvister kan kun dækkes af retshjælpsforsikringen tilknyttet indboforsikringen.
Hvis der ikke er tegnet indboforsikring, kan der ikke opnås retshjælpsdækning til denne type tvister.
Bortset fra de tilfælde, som er nævnt i punkt 13.1 og 13.3, dækker retshjælpsforsikringen tilknyttet indboforsikringen ikke tvister, hvori sikrede er part som:
a) Ejer, tidligere ejer eller bruger af fast ejendom
b) Ejer, tidligere ejer, bruger eller fører af motorkøretøj eller båd