Telia Danmark’s almindelige handelsbetingelser
Telia Danmark’s almindelige handelsbetingelser
1. Anvendelse
Nedenstående handelsbetingelser gælder for enhver aftale om abonnement hos Telia Danmark, medmindre handelsbetingelserne konkret er fraveget ved skriftlig aftale og/eller kontrakt mellem Telia Danmark og en abonnent. Eventuelle afvigende bestemmelser i en abonnements ordre, acceptskrivelse eller lignende er kun gældende med Telia Danmark’s udtrykkelige og skriftlige accept.
Handelsbetingelserne består af generelle vilkår, som gælder for alle tjenester og udstyr i del (I), samt særskilte vilkår for de enkelte tjenester og det udstyr, som leveres i del (II). Tjenester og udstyr leveres af Telia Danmark A/S (CVR.‐nr. 20 36 79 97).
Del (I): generelle bestemmelser
2. Abonnement
For hvert abonnement hos Telia Danmark filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige, CVR. 20 36 79 97, Holmbladsgade 139, 2300 København S,indgås en aftale, der nærmere beskriver omfang og valg af ydelser, pris, leveringstid samt eventuelle særlige vilkår. Telia Danmark er berettiget til med 1 måneds varsel at ændre abonnementsaftalen og installationen, såfremt dette er påkrævet af hensyn til trafik, drift og/eller tekniske forhold. Ved varsling af ændring af vilkår og priser, kan abonnenten dog i varslingsperioden opsige abonnementsaftalen til udgangen af indeværende kvartal, uanset en eventuel uopsigelighedsperiode og uanset det normale opsigelsesvarsel (dog minimum 14 dage). Ændringer, der kan gennemføres uden forudgående varsel (nedsættelse af priser, regulatoriske eller offentligretlige forhold), kan dog ikke begrunde en sådan opsigelse. Overgang af abonnement herunder overdragelse til eje og sikkerhed af en abonnementsaftale eller en abonnents rettigheder i forhold til Telia Danmark i øvrigt eller videregivelse eller udlån af adgangskoder til tredjemand, kan alene finde sted med Telia Danmark’s forudgående skriftlige accept. Telia Danmark er berettiget til som betingelse herfor at opkræve et gebyr.
3. Telia Danmark’s forpligtelser
Telia Danmark’s ydelse består i at etablere den aftalte adgang for abonnenten til de aftalte tjenester (f.eks. telenettet, internettet), samt at opfylde de ydelser i tilknytning hertil, som måtte være omfattet af abonnementsaftalen.
Telia Danmark har ansvaret for ledningsføring og installation af udstyr tilhørende Telia Danmark.
4. Abonnentens forpligtelser
Abonnenten er forpligtet til at sikre en korrekt og forsvarlig opbevaring og behandling af Telia Danmark’s hardware og installationer hos abonnenten i en overensstemmelse med Telia Danmark’s anvisninger, herunder sikre, at Telia Danmark ‐ og ingen uvedkommende – til enhver tid har adgang hertil. Abonnenten er forpligtet til at sikre, at Telia Danmark’s hardware og installationer hos abonnenten er tilstrækkeligt forsikrede. Abonnenten er uberettiget til at foretage indgreb i Telia Danmark’s hardware og installationer.
Abonnenten er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler for hel eller delvis beskadigelse samt bortkomst af Telia Danmark’s hardware og installationer hos abonnenten, og er forpligtet til at yde Telia Danmark’s erstatning for tab som følge heraf.
Abonnenten er forpligtet til at informere Telia Danmark om enhver ændring i abonnentens brug af abonnementet og/eller abonnentens virksomhed, herunder ny adresse, lokaliteter hvorfra abonnementet anvendes mv.
Abonnenten er alene berettiget til at tilslutte typegodkendt udstyr til hardware og installationer, såfremt sådan tilslutning er forsvarlig og i overensstemmelse med Telia Danmark’s retningslinjer og de af offentligt myndighed til enhver tid fastsatte bestemmelser herom. Abonnentens tilslutning af udstyr sker på eget ansvar.
Abonnenten har selv ansvaret for opbevaring af og uvedkommendes adgang til abonnentens egen hardware og installationer, medmindre disse opbevares hos Telia Danmark. I så fald er Telia Danmark mod et passende varsel forpligtet til at give abonnenten adgang hertil.
Abonnenten har ansvaret for korrekt ledningsføring til og installation af eget udstyr.
5. Ejendomsret
I den udstrækning Telia Danmark’s hardware og installationer anbringes hos abonnenten, bevarer Telia Danmark ejendomsretten til disse, og abonnenten er straks ved ophør af abonnementsaftalen forpligtet til at returnere disse til Telia Danmark. Abonnenten er uberettiget til at udøve tilbageholdsret i Telia Danmark’s ejendele i forbindelse med eventuelle krav på Telia Danmark. Telia Danmark’s hardware, installationer og brands, må ikke uden forudgående skriftligt samtykke fra Telia Danmark overlades, udlejes, bruges, markedsføres eller på anden måde udleveres til tredjemand.
6. Fejl og fejlretning
Abonnenten er forpligtet til hurtigst muligt og inden for rimelig tid efter en fejl eller mangels konstatering, at rapportere sådanne fejl eller mangler til Telia Danmark. I modsat fald fortaber abonnenten retten til at gøre fejlen eller manglen gældende over for Telia Danmark. Inden der sker fejlmelding til Telia Danmark, bør abonnenten dog altid undersøge, om fejlen skyldes abonnentens eget udstyr.
Ved abonnentens rettidige rapportering af fejl eller mangler vil Telia Danmark hurtigst muligt søge at afhjælpe sådanne inden for almindelig kontortid eller – hvis særlig supportaftale er indgået – uden for normal arbejdstid i henhold til sådan supportaftale.
Ved fejlretning er abonnenten forpligtet til mod forevisning af legitimation og uden ugrundet ophold at give Telia Danmark’s personale adgang til at efterse abonnentens installation. Fejlretning sker uden beregning, med mindre fejlen eller manglen skyldes forhold uden for Telia Danmark’s kontrol og ansvar. I så fald forbeholder Telia Danmark sig ret til at fakturere sit tidsforbrug i henhold til de til enhver tid gældende takster. Telia Danmark er berettiget til opkrævning af gebyr ved forgæves teknikerbesøg i forbindelse med fejlretning, hvis personalet ikke har adgang til installationsadressen i aftalte tidsrum.
Kunden/Slutbruger er forpligtiget til, uden krav om kompensation, aktivt at afhjælpe en fejlsituation f.eks. ved at genstarte og/eller udskifte routere og andet udstyr efter Telia Danmark’s henvisninger for at genoprette normal drift.
7. Fakturering og betaling
Ved oprettelse af et abonnement betaler abonnenten et oprettelsesgebyr, som faktureres, når ydelsen er leveret og klar til ibrugtagning.
Abonnementsafgiften samt service‐ og/eller supportafgift er fast og forud faktureres, første gang når ydelsen er leveret og klar til ibrugtagning. Ydelsens art samt aftalegrundlaget er afgørende for hvilken periode der forud faktureres for.
Ved abonnentens bestilling af op eller nedgraderinger af internetforbindelse ud over det, den faste abonnementsafgift giver ret til, faktureres dette ved næstkommende faktura.
Forbrug (variabel ydelse) faktureres hver måned, således at forbrug i indeværende måned, faktureres primo i den efterfølgende måned.
Alle ydelser som ikke vedrører abonnement, service‐ og/eller supportafgift, samt forbrug (variabel ydelse), faktureres ved levering.
Telia Danmark’s normale betalingsbetingelser er 8 dage netto.
Betaler abonnenten ikke forfaldne beløb senest på forfaldsdatoen, påløber uden varsel herom renter fra forfaldsdatoen med 1,5 % pr. påbegyndt måned, ligesom Telia Danmark er berettiget til at hæve aftalen eller ændre betalingsbetingelser for fremtiden.
Betales en faktura, der indeholder betalingskrav for flere ydelser, kun delvist og uden angivelse af, hvad betalingen vedrører, kan Telia Danmark afskrive betalingen forholdsmæssigt på de enkelte krav.
Dersom betaling ikke sker inden fristens udløb, kan hhv. de(n) aftalte ydelse(r), der ikke er betalt rettidigt, og ved svig eller gentagne tilfælde af for sen eller manglende betaling, hele abonnementet for alle ydelser blive lukket, ligesom abonnementsaftalen for alle ydelserne kan blive hævet, og fordringen samt påløbne morarenter og evt. rykkergebyrer og omkostninger
forbundet med opkrævning, blive overgivet til retslig inkasso. Telia Danmark kan helt eller delvist lukke forbindelsen eller ophæve aftalen ved abonnentens konkurs, betalingsstandsning mv. Telia Danmark forbeholder sig også retten til at lukke forbindelsen i tilfælde af pludselig eller betydelig stigning i forbrug. Selv om telefoniabonnementet er lukket for udgående samtaler, kan abonnenten foretage nødopkald til offentlige alarmtjenester (politi, brandvæsen og ambulance).
Krav fra abonnentens side mod Telia Danmark berettiger ikke abonnenten til at tilbageholde pligtige pengeydelser eller dele heraf eller foretage modregning.
Ved faktureret forbrug (variabel ydelse) har abonnenten under alle omstændigheder altid krav på indseende med fakturagrundlaget, herunder i overensstemmelse med § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 638 af 20. juni 2005 (”saldooplysning”). Ved aktivering af abonnement vil Telia Danmark være berettiget til at fastsætte en kreditgrænse. Ved overskridelse af kreditgrænsen kan Telia Danmark kræve, at abonnenten betaler a conto eller stiller tilfredsstillende uforrettet sikkerhed.
Ved fakturering af forbrug (variabel ydelse) gælder endvidere følgende. Dersom abonnenten mener, at der er fejl i Telia Danmark fakturering, må abonnenten klage til Telia Danmark inden for en rimelig frist og under alle omstændigheder inden betalingsfristens udløb. Uomtvistede beløb skal betales, medmindre noget andet udtrykkeligt er godkendt af Telia Danmark. Telia Danmark bestræber sig på at afgøre klagesager inden for en frist på 3 måneder.
Abonnementer, trafik og andre servicetakster samt gebyrer o. lign, kan indeksreguleres en gang om året gældende fra første faktura i kalenderåret med Danmark’s statistiks nettoprisindeks.
Ophører udgivelsen af det pågældende prisindeks, kan Leverandøren (Telia Danmark) anvende et andet officielt reguleringstal.
Ved betaling af faktura, accepteres Telia Danmark A/S til enhver tid gældende handelsbetingelser.
8. Erstatningsansvarsbegrænsning
Telia Danmark er alene ansvarlig over for abonnenten for tab forårsaget af afbrydelse, forsinkelse, forstyrrelse, mangelfuld betjening, såfremt disse forhold kan henregnes til Telia Danmark’s og/eller Telia Danmark’s medarbejderes forsætlige eller groft uagtsomme handlinger eller undladelser. Telia Danmark forbeholder sig ret til at kunne udføre vedligehold eller andet, som Telia Danmark anser for påkrævet, og er ikke ansvarlig for afbrydelse o.l., som dette måtte forårsage. Planlagte, længerevarende afbrydelser o.l. skal Telia Danmark varsle abonnenten om på forhånd.
Telia Danmark er under ingen omstændigheder ansvarlig for abonnentens driftstab, tidstab, avancetab eller andre indirekte tab. Telia Danmark bærer ikke ansvaret for tab som følge af uvedkommendes adgang til abonnentens datasystemer.
Telia Danmark’s eventuelle erstatningspligt er maksimeret til en forholdsmæssig del af den af abonnenten senest betalte kvartalsvise abonnementsafgift svarende til den forholdsmæssige abonnementsafgift for det tidsrum hvor abonnenten har været ude af drift.
Abonnenten har ikke krav på forholdsmæssigt prisnedslag eller erstatning udover hvad der følger af ovenstående.
9. Ansvarsfrihed/skadesløsholdelse
Abonnentens brug af abonnementet sker i enhver henseende på eget ansvar, og Telia Danmark påtager sig intet ansvar for indholdet, det være sig rigtigheden, lovligheden, lødigheden mv., af de informationer, uanset hvor disse måtte befinde sig eller hidrøre fra, som abonnenten modtager fra eller afgiver til telenettet eller internettet.
Abonnenten påtager sig, at friholde Telia Danmark for enhver erstatning eller bøde Telia Danmark måtte udrede som følge af abonnentens ulovlige eller ansvarspådragende handlinger eller undladelser ved brugen af telenet‐ eller internetadgangen.
Herunder ikke begrænset til immaterielle krænkelser og strafbare handlinger og undladelser.
Telia Danmark påtager sig intet ansvar for afbrydelser, forsinkelser, forstyrrelser og manglende etableringer som skyldes forhold uden for Telia Danmark’s kontrol, herunder men ikke begrænset til krig, borgerkrig, ildsvåde, strejker, lockouter, naturkatastrofer, strømsvigt, offentlige restriktioner af drivkraft, aftale‐ og samarbejdspartneres forhold, lovindgreb eller tilsvarende offentlige indgreb, jf. tillige nedenfor i punkt 15 i nærværende handelsbetingelser.
10. Telefonnummer/nummerportering
Abonnenten får tildelt et telefonnummer til sin teletjeneste (telefon og mobiltelefon). Ved flytning må abonnenten påregne, at han kan få tildelt et nyt nummer for sin tilslutning til det faste telefonnet. Også i andre tilfælde vil Telia Danmark af regulatoriske, tekniske eller driftsmæssige årsager undtagelsesvis skulle tildele abonnenten et nyt nummer. For at abonnenten skal blive påført mindst mulig ulempe, skal Telia Danmark om muligt give varsel i god tid, før sådanne ændringer gennemføres. Telia Danmark er ikke ansvarlig for omkostninger og tab, som abonnenten påføres ved tildeling af nyt nummer i henhold til denne bestemmelse.
Abonnenten kan beholde sit telefonnummer ved skifte af teleoperatør. Dersom abonnenten vælger at flytte sit telefonnummer til Telia Danmark. Nummerportering afhænger af afgivende teleoperatør, og Telia Danmark indestår ikke for, hvor hurtigt nummerportering kan gennemføres. Det er ikke muligt, at dele nummerserier ved nummerportering eller opsigelse. Nummerportering indebærer, at abonnenten opretter en ny abonnementsaftale med Telia Danmark. Abonnenten er selv ansvarlig for at afregne med sin tidligere teleoperatør. Dersom abonnenten vælger at flytte sit telefonnummer fra Telia Danmark til en anden teleoperatør, anses dette for at udgøre en opsigelse af abonnementsaftalen vedr. telefoni eller mobiltelefoni, og abonnenten er forpligtet til at betale alle afgifter frem til ophør, ligesom alle abonnementsaftalens relevante bestemmelser gælder, indtil udestående beløb er betalt.
11. Kundeoplysninger mv.
Telia Danmark kan benytte relevante kundedata såsom abonnentens navn, adresse, telefonnummer, mailadresse osv. til egne og samarbejdspartneres telefonbøger eller kundedatabaser uafhængigt af mediet. Telia Danmark kan også benytte abonnentens mailadresse til at informere om nye og eksisterende produkter i Telia Danmark’s produktudvalg. Abonnenten kan til enhver tid framelde denne information ved direkte henvendelse til Telia Danmark.
Specifikke oplysninger om abonnentens brug af teletjenester (samtaledata) vil af hensyn til dokumentation og udsendelse af regning blive lagret i op til 3 måneder ved månedlig fakturering og op til 5 måneder ved kvartalsvis fakturering. Specifikke oplysninger bliver anonymiseret eller slettet efter disse fristers udløb, dersom abonnenten har betalt fakturaen. Hvis abonnenten ikke har betalt fakturaen, lagres de specifikke oplysninger, indtil fakturaen er betalt. De specifikke oplysninger kan også lagres længere, dersom der opstår tvister i forbindelse med betaling. De specifikke oplysninger kan ikke lagres længere, selv om abonnenten beder om dette. Samtaledata er følsomt materiale og vil ikke blive distribueret til andre end abonnenten selv og håndteres i øvrigt i henhold til gældende lov.
Alle de persondata, som abonnenten angiver, bliver behandlet fortroligt og i overensstemmelse med persondataloven og teleloven. Abonnenten har ret til at anmode om indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om vedkommende, og kan kræve at få dem rettet, suppleret eller slettet, om så måtte ønskes. Abonnenten kan henvende sig til Telia Danmark for at få sådanne informationer.
12. Tavshedspligt
Telia Danmark og de ansatte hos Telia Danmark har i henhold til Telekommunikationslovens §§ 13‐15 tavshedspligt vedr. oplysninger om abonnentens brug af teletjenesterne og om indholdet af abonnentens telekommunikation. Sådanne oplysninger kan dog udleveres med abonnentens samtykke eller gives til domstolene, anklagemyndigheden eller andre offentlige myndigheder, når Telia Danmark er retligt forpligtet til at udlevere sådanne data.
13. Priser/prisændringer
Priserne for de aktuelle tjenester fremgår af Telia Danmark’s til enhver tid gældende prisliste. Telia Danmark skal give abonnenten varsel om pris‐ og gebyrændringer. Evt. forhøjelser af priserne skal abonnenten have skriftligt varsel om mindst 1 måned, før ændringen træder i kraft. Prisforhøjelser som følge af regulatoriske eller offentligretlige forhold samt stigninger stammende fra Telia Danmark’s underleverandører, kan dog ske umiddelbart.
14. Aftaleperiode, lukning og spærring
14A. Generelt:
Abonnementsaftalen er indgået med virkning for den i ordren aftalte periode "aftaleperiode". Aftaleperioden er, medmindre andet er aftalt, mindst 12 måneder. Telefoni‐ og data‐abonnementer er dog bundet minimum i 12 måneder fra aktiveringsdato hos valgte operatør, dog undtaget af Uno aftale‐ og opsigelsesperiode som er beskrevet i aftalen omkring Uno kommunikationsløsning.
Ved genforhandling af kontrakt forlænges eventuelle eksisterende bindingsperioder på produkter og tjenester, som er oprettet i forrige kontraktperiode, sammen med den nye kontrakt og bindingsperiode. Eventuel subventionsudbetaling sker ikke på tjenester og produkter med eksisterende bindingsperioder, før denne bindingsperiode er udløbet. Telia Danmark er berettiget til, til enhver tid, at opsige abonnementsaftalen med 3 måneders skriftligt varsel, se dog også punkt 16, sidste sætning.
Ved opsigelse af abonnementsaftalen er Telia Danmark berettiget til at bibeholde eventuelt tildelte IP‐numre.
Abonnenten forpligter sig til at betale alle påløbne afgifter og pengeydelser frem til abonnementsaftalens ophør, og aftalens bestemmelser om opkrævning osv. gælder, indtil alle udestående beløb er modtaget af Telia Danmark.
Såfremt abonnementet ikke er opsagt af abonnenten senest 3 måneder før aftaleperiodens udløb, forlænges abonnementsperioden automatisk og fortsætter på ubestemt tid, indtil abonnementet skriftligt opsiges. Abonnementet kan ved skriftligt varsel efter aftaleperiodens udløb opsiges med løbende måned + 3 måneder.
Undtagelser er dog punkt 14C og 14D.
Fastnettelefoni:
Eventuel anmodning om udportering af numre og/eller nummerserier fra et nyt teleselskab, skal være Telia Danmark i hænde senest 3 måneder før udløbet af opsigelsesperioden på 3 måneder, ellers forlænges abonnement på kredsløb, numre og nummerserier i opsigelsesperioden med yderligere maksimalt 3 måneder fra anmodningen om udportering af numre og/eller nummerserier.
Mobiltelefoni:
Eventuel anmodning om udportering af numre og/eller nummerserier fra et nyt teleselskab, skal være Telia Danmark i hænde senest 1 måned før udløbet af opsigelsesperioden på 3 måneder, ellers forlænges abonnement på kredsløb, numre og nummerserier i opsigelsesperioden med yderligere maksimalt 1 måned fra anmodningen om udportering af numre og/eller nummerserier.
Ifølge Telelovgivningen af 25/5‐2011 om elektroniske kommunikationsnet og tjenester, er det muligt, at udportere aktive numre og/eller nummerserier med 1 dags varsel senest ved udgangen af den næstfølgende arbejdsdag, uafhængig af bindingsperiode, efter at anmodningen er kommet frem til Telia Danmark senest kl 16.00 til udportering den førstkommende hverdag, dog kan der ikke porteres numre på lørdage og søndage, helligdage, d. 1.5., 5.6, 24.12 og 31.12.
Portering af abonnentnumre må dog tidligst ske, når slutbrugerens abonnement med den udbyder, som skal modtage abonnentnumre, er trådt i kraft.
Aftaleholderen er berettiget til standardkompesation, hvis den ønskede udporteringsdato ikke er overholdt af Telia Danmark, uanset bindings og/eller opsigelsesperiode i henhold lovgivningen.
Telia Danmark har dog ret til samlet, på den førstkommende faktura efter at numre og/eller nummerserier er udporteret, at opkræve abonnenten en kompensation for den resterende bindings og/eller opsigelsesperiode. Kompensationen beregnes ud fra det historiske forbrug, som aftaleholderen har haft i den forløbne aftaleperiode forud for porteringen. Kompensationen beregnes som den fulde abonnementsafgift for den resterende bindings‐/opsigelsesperiode tillagt en trafikafgift svarende til 75% af det gennemsnitlige forbrug i en op til 12 måneders periode forud for porteringen. Dog altid minimum 125 kr. pr. måned, pr. mobilnummer og minimum 50 kr. pr. måned pr. fastnetnummer samlet for abonnement og trafik.
Abonnenten kan kontakte Telia Danmark og få en opgørelse over evt. kompensationskrav, før en evt. portering og/eller opsigelse af kontrakten med Telia Danmark i bindings og/eller opsigelsesperiode.
Abonnenten frasiger sig retten til at udportere ikke aktive nummerserier, hvis numrene ikke er aktiveret inden anmodning om udportering er modtaget hos Telia Danmark.
Hvis abonnenten har et unormalt stort forbrug af teletjenester, kan Telia Danmark i særlige tilfælde og efter eget skøn spærre abonnementet for bestemte tjenester eller lukke abonnementet for udgående samtaler uden at give abonnenten varsel herom.
Abonnenten kan også selv kræve abonnementet spærret. Spærring skal ske fra dagen, efter at Telia Danmark har modtaget kravet, medmindre abonnenten har anført et senere tidspunkt. I spærreperioden skal abonnenten betale almindelig abonnementsafgift samt særskilt spærregebyr.
14B. Server:
Til sikkerhed for ethvert krav mod abonnenten, herunder krav vedrørende forfalden leje, omkostninger i forbindelse med serverrummets rømning, samt andre rimelige omkostninger, som Telia Danmark afholder i forbindelse med abonnentens misligholdelse, har Telia Danmark tilbageholdsret i udstyr, der på misligholdelsestidspunktet opbevares i abonnentens serverrum. Telia Danmark er berettiget til at udøve tilbageholdsretten ved at afskære abonnentens adgang til serverrummet, ligesom Telia Danmark er berettet til at lade abonnentens udstyr lade opbevarer.
Udstyr der befinder sig i serverummet på tidspunktet for Telia Danmark’s spærring af rummet, er overgivet Telia Danmark i håndpant til sikkerhed for ethvert krav mod abonnenten, herunder krav vedrørende forfalden leje, omkostninger i forbindelse med serverrummets rømning, samt andre rimelige omkostninger, som Telia Danmark afholder i forbindelse med abonnentens misligholdelse.
Såfremt abonnenten efter 3 måneder fra datoen for spærringen af abonnentens adgang til serverrummet fortsat ikke har betalt det fulde skyldige beløb til Telia Danmark, er Telia Danmark berettiget til uden varsel at lade det tilbageholdte udstyr destruere for abonnentens regning.
14C. WebHotel, MailHotel, SecureMail og BetalingsGateway:
Såfremt abonnementet ikke er opsagt af abonnenten senest 3 måneder før aftaleperiodens udløb, forlænges abonnementsbindingsperioden automatisk med den i kontrakten indgåede abonnementsperiode, dog maks. 12 måneder og fortsætter på ubestemt tid, indtil abonnenten skriftligt opsiger aftalen senest 3 måneder før udløbet af den seneste indgåede aftaleperiode..
Forudbetalte abonnementer krediteres ikke.
Telia Danmark kan:
• Opsige hostingprodukter øjeblikkeligt, hvis vi mener/anser at dette er nødvendigt af hensyn til drifts‐ og/eller sikkerhedsmæssige grunde.
• Opsige webhoteller øjeblikkeligt der bliver brugt til bannere, reklamer.
• Opsige webhoteller der ikke hoster en hjemmeside, men kun filer, som kan downloades.
• Opsige webhoteller der ikke bruges som webhoteller ifølge Telia Danmark’s produktbeskrivelse af et Telia Danmark webhotel.
• Slette alt indhold på webhotel, så snart aftalen er udløbet eller opsagt.
• Lukke hjemmesider øjeblikkeligt med ulovligt materiale: (ophavsretsmæssige årsager eller børneporno osv.)
• Fjerne filer fra webhoteller, øjeblikkeligt, der belaster serverne i en grad vi mener, er uhensigtsmæssig for driften.
14D. Domænenavne:
Domænenavne skal opsiges minimum 3 måneder før Telia Danmark fakturerer abonnenten for ny driftsserviceperiode. Driftsserviceperioden er altid minimum 1 år.
I tilfælde hvor den lokale hostmaster fornyer domæner for mere end 1 år af gangen, fakturerer Telia Danmark ligeledes abonnenten for minimum tilsvarende længere periode.
Kunder der opsiger eller flytter domænenavne væk fra Telia Danmark’s navneservere skal dette meldes til Telia Danmark ved en opsigelse.
Produktbeskrivelse af Telia Danmark webhotel: Et Telia Danmark webhotel skal bruges til en hjemmeside og må ikke fungere som ekstern harddisk for lagring af filer som ligger tilgængeligt til at downloade. Det gælder f.eks. bannere, reklamemateriale, filmklip mm.
14E. Fiber kredsløb:
Fiber kredsløb er bundet til den fysiske leveringsadresse i hele bindingsperioden. Ved fraflytning inden for bindingsperiode, fastholdes faktureringen af den fulde abonnementsperiode på det enkelte fiber kredsløb, selv ved levering af ny fiber på ny lokation.
15. Ekstraordinære brugsrestriktioner
I nødsituationer, herunder ved alvorlige trusler mod sundhed, sikkerhed eller miljø, naturkatastrofer, krig eller krigslignende tilstande, omfattende strejke eller lockout og alvorlig fare for sabotage mod net, og tjenester herunder hacking og DDoS‐ angreb har Telia Danmark og/eller dets underleverandører ret til at iværksætte tiltag til begrænsning af brugen af leveret tjenesterne, herunder:
• Hel eller delvis afbrydelse af tjenester;
• begrænsning af tjenestefaciliteter; og
• afskæring af adgang til tjenesterne for nye abonnenter.
Telia Danmark og/eller dets underleverandører har også ret til at iværksætte tiltag, som kan medføre afbrydelser, forstyrrelser eller ændringer af tjenesterne, der anses for nødvendige af tekniske, vedligeholdsmæssige eller driftsmæssige årsager. Telia Danmark hæfter ikke for omkostninger eller tab, som måtte blive påført abonnenten som følge af sådanne tiltag. Telia Danmark vil bestræbe sig på at varsle sådanne tiltag i god tid og gøre sit yderste for, at generne for den enkelte Abonnent bliver minimale.
16. Misligholdelse af abonnementsaftalen
I tilfælde af abonnentens væsentlige misligholdelse af abonnementsaftalen er Telia Danmark berettiget til uden yderligere varsel at ophæve abonnementsaftalen og hertil knyttede aftaler, samt kræve sit tab og eventuelle udeståender betalt. Som væsentlig misligholdelse anses bl.a. abonnentens manglende betaling af forfaldne pengeydelser, jf. ovenfor i punkt 7, abonnentens lovstridige handlinger eller undladelser ved brug af abonnementet, manglede forebyggelse af hacker og DDoS‐ angreb samt overtrædelse af de til enhver tid gældende etiske regler for internettet, abonnentens misbrug af Telia Danmark’s og/eller tredjemandsimmaterielle rettigheder, herunder ophavsret, mønsterret, patentret, brugsmodelret, varemærket mv., indgivelse af konkursbegæring af eller mod abonnenten, abonnentens anmeldelse om betalingsstandsning mv.
Telia Danmark kan endvidere lukke abonnentens tilslutning til nettet, dersom abonnenten:
• benytter udstyr, som ikke er typegodkendt;
• ikke opfylder krav om sikkerhedsstillelse fastsat af Telia Danmark;
• har en adfærd, der er i modstrid med gældende offentligretlige regler for tele og datatjenester; eller
• på anden måde groft misbruger tjenesterne, herunder benytter tjenesterne til chikane.
Kan misligholdelse afhjælpes, skal abonnenten før lukning iværksættes ifølge denne bestemmelse, have skriftligt varsel herom og lejlighed til at udtale sig om forholdet inden for en anført frist. Varslet skal oplyse om årsagen og fastsætte en frist til afhjælpning af forholdet. Dersom hensynet til sikkerheden kræver det, kan der dog ske lukning uden forudgående varsel.
Abonnenten skal i så fald straks underrettes om lukningen.
Telia Danmark kan genåbne abonnementet, når det forhold, som var årsag til lukningen, er afhjulpet. Telia Danmark beslutter på baggrund af tiltag, forebyggelse og dialog med abonnenten, om en tjeneste eller abonnementsydelse genåbnes.
Abonnenten vil blive debiteret et gebyr for genåbning.
17. Ændringer
Adresseændring og ændringer af andre forhold, som er af betydning for abonnements‐forholdet (bortset fra som nævnt ovenfor i punkt 13), skal snarest og senest inden for 14 dage, efter at adressen rent faktisk er ændret, meddeles til Telia Danmark.
Telia Danmark forbeholder sig ret til at ændre abonnementsvilkårene, herunder som følge af ændringer i tele(‐konkurrence‐
)lovgivningen, med en måneds varsel. Er ændringen til fordel for abonnenten kan ændringen ske straks. Varsel herom kan f.eks. udsendes sammen med faktura eller Telia Danmark’s kundeinformation, herunder via mail og internet (xxx.Xxxxx.xx). Hvis Telia Danmark ikke længere tilbyder den pågældende tjeneste, kan Telia Danmark opsige abonnementsaftalen eller dele af den med en måneds varsel.
18. Overdragelse
Rettigheder og forpligtelser i henhold til den indgåede aftale kan kun overdrages ved forudgående skriftlig aftale mellem abonnenten og Telia Danmark. Telia Danmark er dog berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og forpligtelser i henhold til den indgåede aftale til et selskab, som er del af samme koncern, uden godkendelse fra abonnenten. Abonnenten skal i tilfælde af en overdragelse underrettes uden ugrundet ophold.
19. Lovvalg og værneting
Enhver tvist som måtte opstå mellem abonnenten og Telia Danmark i forbindelse med en abonnementsaftale, herunder tvist om fortolkningen af nærværende handelsbetingelser, skal afgøres efter dansk ret og hvor andet ikke følger af retsplejeloven, ved en dansk domstol.
20. Erhvervsdrivende
Abonnenten erklærer og anerkender at være erhvervsdrivende, og erklærer kun at gøre brug af de af Telia Danmark leverede tjenester til erhvervsmæssigt formål, idet der gøres særskilt opmærksom på, at abonnementet og nærværende handelsbetingelser på en række punkter fraviger § 10 i Telekonkurrenceloven, jvf. denne bestemmelses stk. 3, og § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 638 af 20. juni 2005. Ligeledes finder betalingstjenestelovens kapital 5 ikke anvendelse på aftaler, der er indgået eller måtte blive indgået mellem Telia Danmark og abonnenten, jf. § 5, stk. 2 i lov om betalingstjenester nr. 385 af 25. maj 2009.
21. SMS og mail advisering
Som en service udsender Telia Danmark SMS og/eller mail advisering ved driftsinformation og/eller på pakketerede produkter, når henholdsvis 80% og 100% af en aftalt pakke er forbrugt. Telia Danmark kan på ingen måde gøres ansvarlig såfremt en kunde ikke modtager disse adviseringer, modtager dem senere end de er afsendt, eller at adviseringen ikke stemmer overens med det faktiske forbrug eller information på modtagelsestidspunktet.
22. Uno kommunikationsløsning
Disse betingelser har forrang fra de øvrige almindelige handelsbetingelser, hvis betingelserne er beskrevet i punkt 22A‐22E, ellers er almindelige handelsbetingelser gældende.
22A. Installation:
Installation af tjenesten aftales med kunden ved kontraktens indgåelse. Dette skal ske inden for Telias normale arbejdstid. Efter godkendt Installation, kan kunden få fortaget konfigurations rettelser i henhold til kontrakten, og som er grundlæggende for løsningen, sker uden beregning inden for 14 dage. Dette skal ske inden for almindelig arbejdstid. Rettelser i konfigurationen efter dette tidspunkt udføres mod beregning inden for Telias normale arbejdstid, til Telia Danmark’s enhver tid gældende timepris.
Udførelse af brugerdefinerede tilføjelser, eller ændringer, bliver foretaget inden for 2 arbejdsdage, medmindre andet er aftalt. Tjenesten kræver i visse tilfælde, at der installeres teknisk udstyr hos abonnenten. Det påhviler abonnenten, ifølge Telia Danmark A/S anvisninger og for egen regning, at allokere plads, strøm, etc. for korrekt installation / drift af tjenesten.
Abonnenten er ansvarlig for samtlige tilslutninger i abonnentens lokaler og forbindelsen fra abonnentens LAN til router og/eller andet netværksudstyr. Abonnenten sørger endvidere for IP‐adresser og routere og evt. andet netværksudstyr for at løsningen skulle kunne leveres. Abonnenten bekræfter ved underskrivelse af denne aftale, at Telia Danmark A/S kan påbegynde installationen på den krævede installations‐/porteringsdato.
I forbindelse med installation og fejlretning, skal kunden sikre Telia Danmark A/S adgang til relevante lokationer og uhindret adgang til udstyret.
Abonnenten accepterer endvidere, at Telia Danmark A/S påbegynder fakturering af tjenesten på den ønskede installations‐
/porteringsdato eller 4 uger fra underskrivelse, eller i tilfælde af abonnenten forsinker installationen ved ikke at hjælpe Telia med de ønskede oplysninger inden for en rimelig tid.
Telia Danmark A/S har under aftalens løbetid, ret til at nævne abonnentens navn og logo i rimeligt omfang i markedsføringsmateriale.
22b. Ansvarsbegrænsning og rettigheder:
Tjenesten kræver, at al abonnentens trafik går via Telia Danmark’s telefoni‐ og datanetværk, eller andre operatører der understøtter tjenesten og er godkendt skriftligt af Telia Danmark A/S. Telia Danmark A/S kan ikke garantere lydkvalitet for opkald, der dirigeres over internettet. Telia Danmark A/S er ikke ansvarlig for omkostninger eller skader, der er forårsaget af abonnenten på grund af abonnentens håndtering af personlige oplysninger, såsom brugernavne, passwords, telefonnumre eller lignende oplysninger, der kan bruges til skadelige formål eller misbruges af abonnenten eller tredjepart.
Alle immaterielle ejendomsrettigheder til omfattede produkter og services, der tilhører eller er i besiddelse under licens, ejes af Telia. Abonnenten har ikke tilladelse til at overdrage underlicenser, eller på anden måde lade andre tage del i den opnåede licens.
22c. Uberettiget brug:
Abonnenten er ikke berettiget til at skabe trafikforstyrrelser i telefonnettet ved afholdelse af konkurrencer eller lignende, der væsentligt overstiger den aftalte kapacitet til besvarelse af opkald ‐ også kendt som masseopkald. Abonnenten skal så vidt muligt besvare indgående opkald. Det er derfor ikke tilladt, systematisk at benytte Tjenesten til kommercielle formål, uden at opkaldene besvares.
Abonnenten må ikke deltage i Call Center operationer på en større skala via Uno‐systemet, og Telia Danmark A/S forbeholder sig ret til at begrænse abonnentens brug af tjenesten til 5 samtidige opkald i en kø. ‐ eller et maksimalt antal samtidige opkald, der repræsenterer 30% af brugerne i systemet. Abonnenten forpligter sig ligeledes til ikke at bruge det materiale eller ejendom, som kan være ophavsretligt beskyttet, eller på anden måde er klassificeret som intellektuel ejendomsret af Telia Danmark A/S eller tredjemand. I tilfælde hvor en kunde krænker dette, skal abonnenten holde Telia Danmark A/S skadesløs overfor tredjemand.
I tilfælde, hvor en kunde forventer kraftig vækst, bedes abonnenten anmelde dette til Telia Danmark A/S i god tid.
22d. Markedsføring:
Abonnenten er ikke berettiget til at markedsføre eller på anden vis benytte navnet Uno, mærker eller andre tegn uden skriftlig tilladelse. Telia Danmark A/S har under aftalens løbetid, ret til at nævne abonnentens navn og logo i rimeligt omfang i markedsføringsmateriale.
Parterne skal være fritaget for bøder og andre sanktioner, såfremt opfyldelse af visse forpligtelser forhindres eller hæmmes betydeligt ved begivenheder som en part ikke med rimelighed kan kontrollere eller forudsige. Disse begivenheder er f.eks. ikke begrænset til; arbejdskonflikter, lynnedslag, brand, offentlig lovgivning eller statslig regulering, svigt i en operatørs netværk, generel mangel på transportmidler, varer eller energi eller andre lignende omstændigheder.
22E. Opsigelse i aftale- og opsigelsesperiode:
Abonnenten kan opsige enkelte Uno abonnementer i aftale‐ og opsigelsesperiode (ref. pkt. 14A i Del (I)). Gældende aftale‐ og opsigelsesperiode er beskrevet i aftalen omkring Uno kommunikationsløsning.
Prisen for opsigelse i aftale‐ og opsigelsesperiode har et fast administrationsgebyr på kr. 500,‐.
Forudsætning for opsigelse af enkelte abonnementer i aftale‐ og opsigelsesperiode er, at abonnenten kan dokumentere, såfremt Telia Danmark ønsker dette, at årsagen til opsigelsen skyldes at en medarbejder stopper et ansættelsesforhold i den pågældende virksomhed.
23. Spærring af ip-telefoni (mvoip) og peer-to-peer fildeling (p2p).
Telia forbeholder sig ret til at implementere spærringer i nettet, så IP‐telefoni (mVoIP) som ikke er tilkøbt hos Telia Danmark og Peer‐to‐Peer fildeling (P2P), ikke kan benyttes. Det vil blandt andet betyde, at Kunden ikke vil kunne downloade og bruge programmer, som giver mulighed for at tale eller have videokonferencer via internettet samt dele filer via fildelingstjenester.
Del (II):
specielle bestemmelser for de forskellige teletjenester
Ordinære telefontjenester (fastnet)
1. Abonnement
Abonnementet giver adgang til fast telefonnet i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne) og ret til brug af telefontjenesten og de tillægstjenester, som abonnenten nærmere har aftalt med Telia Danmark.
2. Tilslutning til nettet
Telia Danmark sørger for fremføring af tilslutningslinje frem til første telefonkontakt eller et andet tilslutningspunkt på den installationsadresse, som abonnenten har oplyst. Telia Danmark kan kun tilbyde ny adgang på steder, hvor der tidligere har været tilslutningspunkter. Hvis abonnenten ønsker en anden linjeføring eller routing af tilslutningslinjen end det, som er teknisk og økonomisk hensigtsmæssigt for Telia Danmark, kan Telia Danmark kræve, at abonnenten dækker merudgifterne.
Dersom abonnenten ønsker en tilslutning, som ikke er omfattet af Telia Danmark’s leveringsforpligtelser, således som disse er nedfældet i Telia Danmark’s koncession og teleloven ved forskrifter, kan Telia Danmark kræve, at abonnenten dækker merudgifterne til tilslutningen. Telia Danmark forpligter sig til at informere abonnenten skriftligt om evt. krav om dækning af sådanne merudgifter.
Telia Danmark skal sikres fri adgang til tilslutningspunktet. I forbindelse med tilslutningen har Telia Danmark fri ret til at foretage nødvendige installationer og linjeføring på, i og gennem abonnentens ejendom. Telia Danmark skal informere abonnenten om sådanne indgreb, og abonnenten skal have ret til at udtale sig, før installationen gennemføres. Abonnenten får ingen godtgørelse for gener ved installationer, som placeres på abonnentens ejendom med henblik på dennes tilslutning. Abonnenten skal selv sørge for og bekoste fremføring og levering af kraft (220 V), hvor dette måtte være påkrævet.
Abonnenten betaler for intern kabelføring. Abonnenten skal sikre sig, at enhver, som måtte installere eller udføre service på hans udstyr eller teletekniske linjenet, har den fornødne autorisation. Telia Danmark’s personale skal uopfordret legitimere sig.
3. Skade påført abonnentens ejendom
Ved montering, installation og kabelføring forpligter Telia Danmark sig til at tage behørigt hensyn til abonnentens ejendom og øvrige ejendele. Telia Danmark forpligter sig til at erstatte skade ud over det, som arbejdet nødvendiggør, for så vidt skaden skyldes grov uagtsomhed fra Telia Danmark’s side.
4. Opsigelse i aftale- og opsigelsesperiode
Abonnenten kan opsige enkelte fastnetabonnementer i aftale‐ og opsigelsesperiode (ref. pkt. 14A i Del (I)). Prisen for opsigelse i aftale‐ og opsigelsesperiode har et fast administrationsgebyr på kr. 500,‐.
Forudsætning for opsigelse af enkelte fastnetabonnementer i aftale‐ og opsigelsesperiode er, at abonnenten kan dokumentere, såfremt Telia Danmark ønsker dette, at årsagen til opsigelsen skyldes at en medarbejder stopper et ansættelsesforhold i den pågældende virksomhed, som har tegnet en aftale på fastnettelefoni.
5. Skade påført Telia Danmark’s udstyr
Af hensyn til abonnentens tilslutning til telenettet vil teknisk udstyr tilhørende Telia Danmark kunne befinde sig hos abonnenten. Normal slitage og forringelse af dette udstyr hæfter Telia Danmark for.
Abonnenten er forpligtet til at erstatte skade eller tab i relation til sådant udstyr, for så vidt det skyldes uagtsomhed fra abonnenten eller nogen, han er ansvarlig for.
6. Fejlretning
Telia Danmark er ansvarlig for vedligehold og fejlretning på tilslutningslinjen til og med første telefonkontakt eller andet tilslutningspunkt. Abonnenten er selv ansvarlig for vedligehold og fejlretning på sit interne telenet samt på teleudstyr tilsluttet nettet. Dersom abonnenten ønsker, at Telia Danmark skal udføre vedligehold og fejlretning på sådant udstyr, skal der betales særskilt for dette. Telia Danmark kan kræve, at abonnenten dækker omkostningerne til vedligehold og fejlretning på tilslutningslinjen.
B. Mobiltjenester
1. SIM-kort og abonnement
SIM‐kort er kort, som sættes ind i en mobiltelefon eller anden mobil enhed for at opnå tilslutning til Telia Danmark’s mobilnet og åbne for de valgte tjenester. Telia Danmark garanterer, at SIM‐kortet virker for telefoner og andet udstyr, der er godkendt i netværket.
Det bemærkes, at betalingstjenestelovens § 62 ikke finder anvendelse på aftaler, der er indgået eller måtte blive indgået mellem Telia Danmark og abonnenten da denne bestemmelse er fraveget i sin helhed, jf. § 62, jf. § 5, stk. 2 i lov om betalingstjenester nr. 385 af 25. maj 2009.
Abonnenten hæfter for modtagne SIM‐kort og er ansvarlig for, at PIN‐ og andre sikkerhedskoder opbevares på betryggende måde, så de ikke kommer til uvedkommendes kendskab. Der advares mod at notere koden på SIM‐kortet, enheden eller tilsvarende, at frakoble brug af PIN‐kode, samt at forlade udstyr efter at PIN‐koden er tastet ind, da dette efter forholdene kan anses for groft uagtsomt.
Hvis abonnenten mister eller får SIM‐kortet stjålet (f.eks. ved tyveri af enheden), skal tabet inden for rimelig tid meldes til Telia Danmark for at forhindre misbrug. Abonnenten kan kræve skriftlig bekræftelse af Telia Danmark’s modtagelse af spærremeddelelse.
Abonnenten er selv ansvarlig for misbrug af SIM‐kort, indtil spærremeddelelse er modtaget af Telia Danmark. Ansvaret er begrænset til maks. kr. 10.000,‐. Ved forsætlige handlinger, eller når der ikke er givet meddelelse inden for rimelig tid efter tab
af SIM‐kort, gælder ovennævnte begrænsning ikke. Det er til enhver tid Telia Danmark der definerer om en spærremeddelelse er videregivet til Telia Danmark indenfor rimelig tid, efter de givende omstændigheder. Efter at spærremeddelelsen er givet, hæfter abonnenten kun for misbrug, såfremt abonnenten har muliggjort misbruget ved at handle forsætligt. Telia Danmark har ansvaret for, at spærremeddelelser kan modtages. SIM‐kortet er Telia Danmark’s ejendom og må kun bruges i typegodkendt abonnentudstyr, som er i forskriftsmæssig stand. Det er ikke tilladt at foretage indgreb i SIM‐kortet. Telia Danmark kan frakoble ikke‐forskriftsmæssigt udstyr.
Mobilabonnement hos Telia Danmark’s inkluderer adgang til såkaldte indholdstakserede tjenester. Disse tjenester giver mulighed for at købe varer og tjenester, som ikke leveres direkte på mobilen, og som betales via regningen, f.eks. bus‐ og biografbilletter, automat‐ og internetkøb. Maksimum beløb er for disse køb er kr. 180 ekskl. moms pr. køb.
2. Brug af abonnementet i udlandet
Abonnentens brug af udenlandske mobilnet er underkastet de love og bestemmelser, takster og vilkår, som gælder for den enkelte operatørs net.
Ved brug af abonnementet i udlandet opkræver Telia Danmark betaling for brugen på vegne af den udenlandske netoperatør. Derudover beregnes et administrationsgebyr.
Fra 1. juli 2010 blev det i henhold til et EU‐direktiv obligatorisk, at alle abonnementer på mobiltelefoni og mobilbredbånd har en standardgrænse for data‐roaming pr. kalendermåned på €50. Det svarer til kr. 450,‐ inkl. moms. Slutbrugeren har mulighed for at hæve denne grænse via SMS til et højere beløb iht. EU‐direktivet. Telia Danmark fralægger sig ethvert ansvar for data‐ roaming og ændret beløbsgrænser foretaget via SMS eller på mail til Telia Danmark.
Vi sender en SMS, når forbruget er nået 80 % (kr. 360,‐) af beløbet i den pågældende måned. Når forbruget er oppe på 100 % af beløbet, sender vi endnu en SMS, hvor vi meddeler, at grænsen er nået, og vi lukker for yderligere data‐roaming, hvis slutbrugeren ikke aktivt forhøjer beløbsgrænsen via SMS eller ved at kontakte Telia Danmark. Beløbsgrænsen nulstilles ved begyndelse af en ny kalendermåned.
3. Opsigelse i aftale- og opsigelsesperiode
Abonnenten kan opsige enkelte abonnementer i aftale‐ og opsigelsesperiode (ref. pkt. 14A i Del (I)). Prisen for opsigelse i aftale‐ og opsigelsesperiode har et fast administrationsgebyr på kr. 500,‐.
Forudsætning for opsigelse af enkelte abonnementer i aftale‐ og opsigelsesperiode er, at abonnenten kan dokumentere, såfremt Telia Danmark ønsker dette, at årsagen til opsigelsen skyldes at en medarbejder stopper et ansættelsesforhold i den pågældende virksomhed, som har tegnet en aftale på mobiltelefoni eller ‐bredbånd.
4. Tab eller tyveri af abonnementsudstyr
Ved kendskab til eller mistanke om, at SIM‐kort er kommet i forkerte hænder, skal abonnenten straks underrette Telia Danmark’s kundeservice på telefonnummer 0000 0000. Telia Danmark vil da snarest og vederlagsfrit spærre abonnementet. Abonnementet vil forblive spærret, indtil abonnenten giver meddelelse om genåbning. Abonnenten kan i stedet få et nyt SIM‐ kort med nye personlige koder. Prisen for det nye kort fremgår af Telia Danmark’s gældendende prisliste. Selv om abonnementet er spærret, vil der påløbe almindelig abonnementsafgift, så længe abonnementet ikke er opsagt, samt spærreafgift.
5. Ansvar ved tab, tyveri mv.
Abonnenten hæfter for tab som følge af misbrug af SIM‐kortet før meddelelsestidspunktet.
6. Mobildata
Abonnement på MobilData hos Telia Danmark inkluderer et maksimum antal GB national trafik pr. kalendermåned, som fremgår af vejledende prisliste. I tilfælde af større forbrug afregner Telia Danmark merforbruget efter vejledende prisliste.
Hastighed på MobilData kan variere afhængig af det tilgængelige netværk, og Telia Danmark kan derfor ikke garantere en minimumshastighed.
Opsigelse af abonnement i bindingsperioden medfører en opkrævning på kr. 999,‐ for enheden, hvis denne er leveret af Telia Danmark. Denne opkrævning udover Telia Danmark’s administrationsgebyr i forbindelse med opsigelse i bindingsperioden på kr. 500,‐.