Kristian Raun Larsen
Aarhus · 11. maj 2016
Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxx
T x00 00 00 00 00
Sagsnr. 036007-0014 phe/rfj/jhp
Xxx.xx. 15131295.1
UDKAST ∙ 11. maj 2016
Baggrundsnotat – Ophørsaftalen
1. Indledning
Formålet med notatet er at redegøre for indholdet af ”Ophørsaftale for tidsbegrænset samarbejde i I/S Reno-Nord” (herefter ”Ophørsaftalen”).
2. Ophørsaftale for tidsbegrænset samarbejde i I/S Reno-Nord
Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg kommuner stiftede med virkning fra den 1. januar 2014 det nye kommunale fællesskab I/S Reno-Nord (herefter ”Reno-Nord”). Det nye samarbejde blev etableret ved en sammenlægning af aktiviteterne fra de tre tidligere kommunale fællesskaber I/S Reno-Nord, I/S Fælles Forbrænding og I/S Mokana.
Ved etableringen af Reno-Nord blev der samtidig etableret en ordning for et tidsbegrænset samarbejde med Randers og Rebild kommuner, der sammen med Mariagerfjord Kommune var interessenter i I/S Fælles Forbrænding. Randers og Rebild kommuner havde på tidspunktet for indgåelsen af Tillægsaftalen opsagt samarbejdet i I/S Fælles Forbrænding til ophør den 31. december 2015.
Aftalen om det tidsbegrænsede samarbejde i I/S Reno-Nord blev indgået som et tillæg til aftalen om sammenlægning af I/S Fælles Forbrænding og I/S Mokana med I/S Reno-Nord pr. 1. januar 2014 til det nye I/S Reno-Nord (herefter ”Tillægsaftalen”).
Tillægsaftalens formål var at udgøre grundlaget for, at Reno-Nord i perioden frem til samarbejdets ophør den 31. december 2015 kunne udføre de opgaver for Randers og Rebild kommuner, som indtil sammenlægningen blev udført af I/S Fælles Forbrænding. Det fremgår af Tillægsaftalen, at opgaverne i princippet skulle udføres på samme vilkår som ved en fortsættelse af I/S Fælles Forbrænding i ophørsperioden.
København
Langelinie Allé 35
2100 København Ø Danmark
Aarhus
Xxxxxxxxxxxxxx 0
8000 Aarhus C Danmark
Shanghai
Suite 1818, 18/F
No. 000 Xxxxxxx Xxxx Xxxx
Jing an District, Shanghai, 200041
T x00 00 00 00 00
F x00 00 00 00 00
Advokatfirma
CVR-nr. 25089944
Xxx.xx. 15131295.1
UDKAST ∙ 11. maj 2016
De overførte affaldshåndteringsopgaver omfattede forbrænding, deponering og genanvendelse samt ejerskab til og driften af affaldsforbrændingsanlægget i Hobro. Tillægsaftalen trådte i kraft den 1. januar 2014 og ophørte automatisk den 31. december 2015.
Ved ophøret af Tillægsaftalen den 31. december 2015 er Randers Kommune udtrådt som interessent i Reno-Nord. Mariagerfjord og Rebild kommuner er fortsat interessenter i Reno-Nord. Rebild Kommune deltager dog fortsat alene med det område, der udgøres af tidligere Skørping Kommune, jf. vedtægternes pkt. 6.1.
Ophørsaftalen fastlægger vilkårene for den økonomiske opgørelse i forbindelse med ophøret af det tidsbegrænsede samarbejde samt vilkårene for Mariagerfjord Kommunes overtagelse af forbrændingsanlægget i Hobro. Det fremgår endvidere af Ophørsaftalen af parterne er enige om, at forbrændingsanlægget nedlukkes, når varmeaftalen med Hobro Varme ophører jfr. nedenfor.
Udtrædelsesopgørelsen
Den økonomiske opgørelse fastlægger de beløb, der ved ophøret af det tidsbegrænsede samarbejde pr. 31. december 2015 enten skal afregnes kontant mellem henholdsvis Reno- Nord og Randers og Rebild Kommune eller for Mariagerfjord Kommunes vedkommende forblive indestående i Reno-Nord som kapitalindskud.
Udtrædelsesopgørelsen opgøres med udgangspunkt i åbningsbalancen for den del af Reno-Nord, der vedrører aktiver og passiver fra de tidligere I/S Fælles Forbrænding med efterfølgende kapitalindskud og reguleringer som følge af delopgørelserne for 2014 og 2015.
Ved godkendelsen af Ophørsaftalen godkender Mariagerfjord, Randers og Rebild kommuner samtidig åbningsbalancen pr. 1. januar 2014 for den del af Reno-Nord, der vedrører aktiver og passiver fra de tidligere I/S Fælles Forbrænding.
Udtrædelsesopgørelsen vil blive fremsendt til interessentkommunerne med en frist på to måneder fra modtagelsen til at fremsætte eventuelle skriftlige indsigelser. Hvis der ikke fremsættes indsigelser imod udtrædelsesopgørelsen indenfor den aftalt frist anses denne for godkendt.
Afgiftssag
Der verserer en afgiftssag ved Landsskatteretten om tilbagesøgning af afgifter relateret til det tidligere samarbejde i I/S Fælles Forbrænding.
Xxx.xx. 15131295.1
UDKAST ∙ 11. maj 2016
Hvis Reno-Nord får medhold i sagen, kan der også være et tilbagesøgningskrav for så vidt angår samarbejdet i Tillægsaftalens løbetid. Den økonomiske værdi af afgiftsspørgsmålet pr. 31. december 2015 er opgjort til ca. 3,2 mio. kr., som udgør den samlede hensættelse pr. denne dato.
Når sagen er endeligt afgjort foretager Reno-Nord opkrævning/udbetaling over for Mariagerfjord, Randers og Rebild kommuner i henhold til hæftelsesfordelingsnøglen for Fælles Forbrænding, jf. nedenfor.
Mellemdeponi i Gunderup
Mariagerfjord, Randers og Rebild kommuner har tidligere foretaget mellemdeponering af forbrændingsegnet affald på Affalds- og Genbrugscenter Gunderup. Det har vist sig, at der ikke er foretaget tilstrækkelig hensættelse til at dække de fremtidige omkostninger til håndtering af det mellemdeponerede affald.
Omkostningerne til håndtering af det mellemdeponerede erhvervsaffald skal afholdes af Mariagerfjord, Randers og Rebild kommuner med følgende fordeling; Mariagerfjord Kommune 45,05 procent, Rebild Kommune 11,92 procent, Randers Kommune 43,03 procent.
På tidspunktet for ophøret af det midlertidige samarbejde pr. 31. december 2015 udgør hensættelsen til mellemdeponeret affald ca. 5,6 mio. kr. Differencen mellem det hensatte beløb og de realiserede omkostninger opkræves af Reno-Nord eller udbetales til de Mariagerfjord, Randers og Rebild kommuner i henhold til ovennævnte fordelingsnøgle.
Forbrændingsanlægget i Hobro
Tillægsaftalen gav Mariagerfjord Kommune ret til at udtage forbrændingsanlægget i Hobro på visse nærmere vilkår ved ophøret af Tillægsaftalen den 31. december 2015.
Ved brev dateret den 5. oktober 2015 meddelte Mariagerfjord Kommune, at kommunen ønskede at benytte udtagelsesretten. Samtidig anmodede Mariagerfjord Kommune Reno- Nord om at fortsætte driften af Forbrændingsanlægget i en tidsbegrænset periode.
Beslutningen om at udtage forbrændingsanlægget ville imidlertid i henhold til vedtægterne betyde, at affaldet fra de tidligere Hobro og Mariager kommuner ville blive afregnet til Reno-Nords sædvanlige takst efter ophøret af varmeaftalen med Hobro Varmeværk
A.m.b.a. og ikke den såkaldte markedsprismodel, hvilket var forudsat af Mariagerfjord Kommune ved meddelelsen om at udtage forbrændingsanlægget.
Xxx.xx. 15131295.1
UDKAST ∙ 11. maj 2016
På baggrund heraf er det derfor aftalt, at Mariagerfjord Kommune træder tilbage fra meddelelsen om at udtage forbrændingsanlægget i Hobro, og at forbrændingsanlægget skal ejes og drives af Reno-Nord frem til det tidspunkt, hvor anlægget nedlukkes i henhold til godkendt projektforslag efter varmeforsyningsloven.
Samtidig er det aftalt, at Mariagerfjord Kommune overtager alle forpligtelser relateret til forbrændingsanlægget pr. den 31. december 2015, herunder alle miljøforpligtelser, nedrivnings- og oprydningsforpligtelser og eventulle forpligtelser efter de nuværende eller de på tidpunktet for overdragelsen gældende miljøgodkendelser for forbrændingsanlægget og det tidligere samarbejde. Herved frigøres Reno-Nord, Randers Kommune og Rebild Kommune fra alle de nævnte forpligtelser.
Til dækning af de overtagede forpligtelser og de estimerede omkostninger til skrotning af anlægget mv. samt oprensning af forurenet jord modtager Mariagerfjord Kommune det af interessentkommunerne hensatte beløb på 6.550.000 kr.
Udbetalingen af det hensatte beløb til Mariagerfjord Kommune for at overtage de ovennævnte forpligtelser relateret til forbrændingsanlægget og det tidligere samarbejde sker som henholdsvis en forlods a conto betaling med fradrag af den bogførte værdi af forbrændingsanlægget pr. 31. december 2015 foreløbigt opgjort 1.377.000 kr. Den endelige afregning vil blive foretaget i forbindelse med overdragelsen af forbrændingsanlægget.
Mariagerfjord Kommune bærer risikoen for, at de faktiske omkostninger til skrotning af forbrændingsanlægget og oprensning af forurenet jord overstiger det hensatte beløb.
Nedlukningen og overdragelsen af forbrændingsanlægget skal ske ved udløbet af den varmeaftale, der skal indgås mellem Reno-Nord og Hobro Varmeværk A.m.b.a. eller snarest muligt derefter. Varmeaftalen vil have udløb den 31. december 2016 men med mulighed for forlængelse indtil den 31. december 2017.
Hvis projektforslaget om nedlæggelse af forbrændingsanlægget ikke godkendes, skal Mariagerfjord Kommune og Reno-Nord hurtigst muligt aftale en tilpasning af vilkårene for overtagelsen af anlægget.
Frem til nedlukningen skal Reno-nord således fortsat eje og drive forbrændingsanlægget i overensstemmelse med vilkårene fastlagt og aftalt aftalen om sammenlægning af aktiviteterne fra de tre tidligere kommunale fællesskaber I/S Reno-Nord, I/S Fælles Forbrænding og I/S Mokana.
Interessentkommunernes og Reno-Nords godkendelse af Ophøresaftalen udgør samtidig en vedtagelse og godkendelse af nedlukningen af forbrændingsanlægget i henhold til Vedtægterne for Reno-Nord pkt. 9.7.
Xxx.xx. 15131295.1
UDKAST ∙ 11. maj 2016
Ikrafttrædelse
Ophørsaftalen træder i kraft, når den er underskrevet af alle interessentkommuner og tiltrådt af Reno-Nord. Ophørsaftalen og udtrædelsesopgørelsen skal efterfølgende godkendes af Statsforvaltningen.
Aarhus, den 11. maj 2016 Xxx Xxxxxx
Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxx