ENTREPRISEKONTRAKT
ENTREPRISEKONTRAKT
(stor- eller hovedentreprise (AB92))
1. Parterne
1.1. Mellem Frederiksberg Kommune, Rådhuset OMRÅDE: Kultur ?
Smallegade 1
2000 Frederiksberg v/Xxxxxxx Xxxxxxx Dir. tlf.: 0000 0000
Mail: xxxx00@xxxxxxxxxxxxx.xx i det følgende kaldet bygherren
1.2. Og Entreprenør:
CVR. nr.: xxxxxxxx Adresse:
v/ Dir.tlf.:
Mail:
i det følgende kaldet entreprenøren
indgås herved kontrakt om, at entreprenøren påtager sig at udføre følgende entreprise:
2. Opgaven
2.1. Kontrakten omfatter Fagentreprise vedrørende ombygning og istandsættelse af Boligerne Xxxxxxx Xxxxxx Xxx. Adresse Xxxxxxx Xxxxxxxxx Vej, 2000 Frederiksberg.
2.2. Som bygherres projektleder er Xxxxxxx Xxxxxxx udpeget fra kommunen og fra entreprenøren, xxxxxx
2.3. Enhver anvendelse af underentreprenør til udførelse af dele af opgaven skal forlægges kommunen som bygherre, før aftalen med underentreprenør indgås. Valget af underentreprenør skal således træffes i samarbejde med kommunen som bygherre, og valget af underentreprenør skal skriftligt godkendes af kommunen som bygherre.
3. Kontraktgrundlaget
3.1. Arbejdet omfatter entreprenørens projekt beskrivelse mail sendt d. 10. maj 2012 beskrevne entreprise vedr. stålmontage entreprise.
3.2. For kontrakten gælder følgende skriftlige grundlag i prioriteret rækkefølge:
1. Nærværende entreprisekontrakt med bilag
2. AB 92 med de i udbudsmaterialet angivne tilføjelser/fravigelser,vedlagt som bilag 1.
3. Projektbeskrivelse af 6. juni 2012 , bilag 3
4. Entreprenørens tilbud af 01.07.2012, vedlagt som bilag 2.
4. Entreprenørens arbejder:
4.1. Entreprenøren forpligter sig til at præstere alle arbejder og leverancer, som er nødvendige for den fuldstændige udførelse af arbejderne ved ovennævnte entreprise og i nøje overensstemmelse med denne kontrakts bestemmelser og i henhold til projektbeskrivelse d. 6. juni 2012, vedlagt som bilag 3.
4.2. Entreprenøren er forpligtet til at deltage i:
• opstartsmøde
• ugentlige byggemøder
• projektgennemgangsmøde. Efter entreprenørens projektgennemgang underskriver entreprenøren en erklæring, jf. bilag 11 til nærværende kontrakt, hvori entreprenøren erklærer at have gennemgået projektet og ikke at have kommentarer hertil udover, hvad der måtte være oplyst under projektgennemgangen.
• koordineringsmøder.
• Sikkerhedsmøder.
• Fagmøder.
4.3 Møderne er indeholdt i entreprisesummen.
4.4. Entreprenøren varetager som entreprenør under byggeriets ombygningen alle bygherrens pligter i relation til sikkerhed og miljø, herunder samordning af sikkerhedsarbejdet på byggepladsen og udarbejdelse og ajourføring af planer for sikkerhed. Entreprenøren har således det fulde ansvar for overholdelse af bekendtgørelse 589 af 22. juni 2001, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1423 af 27. december 2008 og bekendtgørelse 53 af 20. januar 2009 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.
4.5. Bygherren overdrager samtidig sine forpligtelser til at udarbejde, vedligeholde og administrere plan for sikkerhed og sundhed i henhold til bekendtgørelse 1416 af 27. december 2008.
5. Bygherrens ydelser
5.1. Udfærdigelse af særlige juridiske dokumenter (for eksempel vedrørende ejerforhold).
5.2. Bygherren påser forlods, at kommunen har den nødvendige råderet over byggegrund/- pladsarealer i hele bygge-/anlægsperioden.
5.3. Herudover indhenter bygherren de til byggeriet nødvendige grave- og byggetilladelser.
5.4. Indkaldelse til, deltagelse i og referering fra opstartmødet, de ugentlige bygherremøder og evt. koordineringsmøder.
5.5. Bygherreleverancer.
6. Entreprenørens organisation
6.1. Entreprenøren skal til enhver tid opfylde og overholde alle danske lovkrav, al anden offentlig dansk regulering og al EU-retlig regulering af relevans for entreprenørens virksomhed, herunder love og regler m.v. om arbejdstid, afspadsering, indkvartering, faglig organisering, arbejdsmiljø, arbejdspladsvurdering, opkrævning og indbetaling af skat m.v.
6.2. Entreprenøren er forpligtet til at aflønne medarbejderne i henhold til de overenskomstmæssige vilkår, der er gældende for området. Entreprenøren er således forpligtet til at udbetale overenskomstmæssig løn til medarbejderne.
6.3. Entreprenøren skal straks efter udbetaling af lønninger til de ansatte dokumentere, eventuelt ved fremlæggelse af lønsedler for medarbejderne, at entreprenøren udbetaler overenskomstmæssig løn til medarbejderne.
6.4. Bygherren er berettiget til at foretage tilbagehold i entreprenørens a conto udbetalinger, indtil det dokumenteres, at der udbetales løn til medarbejderne i henhold til overenskomsten.
6.5. Entreprenøren skal sikre, at entreprenørens mandskab og evt. indlejet mandskab har alle nødvendige tilladelser til udførelse af arbejde i Danmark, herunder opholds- og arbejdstilladelser.
6.6. Entreprenøren skal stille med anerkendt og godkendt sikkerhedsorganisation, herunder lovpligtigt arbejdsmiljøkursus.
6.7. Entreprenøren er forpligtet til at sikre, at såfremt der anvendes ikke-dansk talende medarbejdere på byggeriet, skal der være en dansk-talende byggeleder, der kan sikre, at meddelelser om arbejdets udførelse, sikkerhedsinstrukser eller andre meddelelser bliver givet til de ikke-dansk talende medarbejdere på en for dem forståelig måde.
6.8. I tilfælde af entreprenørens anvendelse af underentreprenører skal entreprenøren sikre, at bestemmelserne i dette afsnit medtages i entreprisekontrakten mellem entreprenøren og underentreprenørerne.
6.9. Entreprenøren skal senest 5 arbejdsdage fra underskrift af nærværende kontrakt levere dokumentation for overholdelse af forholdene nævnt i pkt. 6.1.-6.7.
6.10. Manglende overholdelse af forholdene i pkt. 6.1.-6.9. udgør en væsentlig misligholdelse af nærværende kontrakt og berettiger bygherren til at hæve kontrakten, såfremt forholdene ikke bringes i orden straks.
7. Kvalitetssikring
7.1 Entreprenøren skal senest en måned efter kontraktens indgåelse fremlægge kvalitetsplan for entreprisen til bygherrens godkendelse.
7.2 Kvalitetsplanen skal både omfatte projektering og produktion
7.3 Det endelige kvalitetssikringsmateriale afleveres senest 4 uger efter afleveringen.
7.4. Manglende rettidig aflevering af kvalitetssikringsmateriale betragtes som en væsentlig mangel, der berettiger bygherren til at foretage et tilbagehold på kr. 10.000,- kr i entreprenørens betaling, der frigives når kvalitetssikringsmateriale foreligger i godkendt stand.
8. Drifts- og vedligeholdelsesinstruktion
8.1. Drifts- og vedligeholdelsesinstruktion udarbejdes af entreprenøren
8.2. Senest en måned inden afleveringen skal entreprenøren aflevere en foreløbig drifts- og vedligeholdelsesinstruktion til bygherren.
8.3. Bygherren kommenterer drifts- og vedligeholdelsesinstruktion indenfor 14 dage efter modtagelsen af denne og entreprenøren skal senest ved afleveringen levere den komplette reviderede drifts- og vedligeholdelsesinstruktion til bygherren.
8.4. Entreprenøren forestår al nødvendig drift og vedligeholdelse af arbejder udført under entreprisen i 30 dage efter, at den komplette reviderede drifts- og vedligeholdelsesinstruktion er afleveret, dog i alle tilfælde indtil endelig aflevering af den samlede entreprise.
8.5. Drifts- og vedligeholdelsesinstruktion leveres digitalt på CD-ROM. Tegninger leveres ”as built” i dwg-format.
9. Tidsplan
9.1. . Arbejdet skal påbegyndes den
9.2. Arbejdet skal være afsluttet den (løbende aflevering af lejemål)
9.3. Samtlige arbejder skal være afsluttet senest den 12.08.12 iht fremt mail af den 24.07.12.
10. Dagbod
10.1. I tilfælde af ansvarspådragende forsinkelse fra entreprenørens side betales en dagbod pr. påbegyndt arbejdsdag på 2 0/00 af den samlede entreprisesum ekskl. moms, dog min
10.000 kr. BELØB pr. arbejdsdag for overskridelse af afleveringsfristen og/eller følgende mellemfrister, se bilag 4 og 5.
10.2. Dagbøder kan modregnes i førstkommende ratebetaling eller i entreprenørens slutregning.
11. Entreprisesum
11.1. Arbejdet, jf. pkt. 4.1 og 4.2, udføres for en samlet fast sum af kr. xxx,xxx,- DkK. ekskl. moms. Skriver ekskl. moms kr. kroner bogstaver/oo kr .
11.2. Prisen reguleres ikke.
11.3. Entreprenøren skal sikre sig, at enhver ændring af det af bygherren godkendte projekt på forhånd godkendes skriftligt af bygherren.
12. Ekstraarbejder
12.1. Ekstraarbejder skal aftales skriftligt, forinden ekstraarbejdet påbegyndes. Arbejdets omfang og prisen herfor skal være aftalt, inden arbejdet påbegyndes.
12.2. Entreprenøren må maksimalt tillægge sig 10% af ekstraarbejdets pris i ”administrationssalær” på underentreprenørfakturaerne.
13. Udbetaling af entreprisesummen
13.1. Entreprisesummen betales efter påkrav a conto månedsvis bagud ved indsendelse af specificerede á conto begæringer til bygherre og i henhold til udført arbejde.
13.2. Bygherren har betalt med frigørende virkning, når beløbet er indbetalt til entreprenørens pengeinstitut, uanset om entreprenøren kan disponere over beløbet.
13.3. Faktura sendes elektronisk med angivelse af projektleder Xxxxxxx Xxxxxxx, rekvisitions- A-6184 og sagsnr. K12-06 og EAN-nr. 5798009170002. Bygherren betaler ikke gebyr eller anden form for godtgørelse i den forbindelse.
14. Sikkerhedsstillelse
14.1. Entreprenøren stiller over for bygherren den i AB92 omtalte sikkerhed i anerkendt bank, sparekasse eller kautionsselskab lydende på 15 % af entreprisesummen i pkt. 11.1, som fastsættes til kr. xx.xxx,- kr. ekskl. moms. Blanket bilag x anvendes.
14.2. Sikkerhedsstillelsen skal foreligge senest 8 arbejdsdage efter entreprisekontraktens underskriftsdato. Foreligger sikkerhedsstillelsen ikke som aftalt, er dette en væsentlig misligholdelse af parternes aftale, som berettiger bygherren til at ophæve kontrakten.
14.3. Nedskrivning og frigivelse sker i henhold til AB92, dog således at frigivelse sker efter 5- års gennemgangen af byggeriet, og på anfordring fra entreprenøren, når det ved afhjælpningsperiodens udløb skriftligt er godkendt, at arbejdet er udført uden mangler.
14.4. Bygherren stiller ikke sikkerhed.
15. Forsikring
15.1. Bygherren tegner og betaler sædvanlig entrepriseforsikring (all risk, brand og stormskade). Entreprenøren og dennes evt. underentreprenører medtages som sikrede. Selvrisiko betales af entreprenøren.
15.2. Entreprenøren skal inden opstart dokumentere, at han har en i kraftværende særlig erhvervsansvarsforsikring omfattende både ting- og personskader for sig selv og eventuelle underentreprenører mod skader, som entreprenøren eller dennes folk, underentreprenører eller deres folk måtte påføre tredjemand under udførelsen af det med bygherren aftalte arbejde samt evt. følgeskader, der måtte konstateres efter entreprisens afslutning.
Dækningssummen skal andrage 10.000.000,- kr. med en selvrisiko på maksimalt 100.000,00. Kr.
15.3. Dokumentation vedlægges som bilag 8. Forsikringen skal kunne dokumenteres senest 8 arbejdsdage efter entreprisekontraktens underskriftsdato, ellers er der tale om væsentlig misligholdelse. Bygherren kan således hæve entreprisekontrakten, såfremt forsikringen ikke foreligger senest 8 arbejdsdage fra kontraktens underskrivelse.
15.4. Entreprenøren skal dokumentere, at forsikringen er tegnet og betalt, dækkende de arbejder, der er kontraheret om.
16. Aflevering af byggeriet
16.1. Der henvises til bilag 9 for afleveringsprocedure, idet afleveringsproceduren afviger væsentligt i forhold til den beskrevne afleveringsprocedure i AB92.
16.2. Senest 7 dage før den endelige afleveringsdato gennemgår entreprenøren og bygherren/bygherrens tilsyn sammen byggeriet for mangler. Der udarbejdes i den forbindelse en mangelliste. De på mangellisten konstaterede mangler skal herefter udbedres af entreprenøren, således at der kan ske mangelfri overdragelse af byggeriet til den aftalte afleveringsdato.
16.3. Byggeriet skal anses for afleveret til bygherren, medmindre der ved afleveringsforretningen påvises væsentlige mangler. En flerhed af mindre væsentlige mangler kan tilsammen medføre, at bygherren kan nægte at modtage byggeriet.
16.4. Dette er tilfældet, såfremt manglerne ved byggeriet samlet set svarer til 2 % af den samlede entreprisesum med tillæg af evt. godkendte ekstraarbejder, eller såfremt mindre mangler udgør en særlig gene for bygherre eller brugere af byggeriet. Enhver støjgene fra sorteringsanlægget, skal reduceres mest muligt ved nedtagning af stål ophæng fastgjort til betonloft. Beskrevet i udleveret akustik rapport til (Xxxxxx Xxxxxxxx).
16.5. Entreprenøren er ikke berettiget til nedskrivning af garantien, såfremt bygherren har nægtet at modtage byggeriet.
17. Tvister
17.1. Såfremt der mellem parterne opstår en uoverensstemmelse, som ikke kan løses ved forhandling mellem parterne, forpligter parterne sig til at søge uoverensstemmelsen løst ved mediation i henhold til de ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed til enhver tid gældende regler herom.
17.2. Såfremt parternes uoverensstemmelse ikke kan løses ved mediation, afgøres uenigheden endeligt ved voldgiftsret ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
17.3. Klageskrift skal i så fald indgives snarest muligt og senest 3 måneder efter, at forhandling eller mediation har vist sig uden resultat. Svarskrift skal herefter afgives inden for 8 uger efter modtagelse af klageskrift, ligesom fristen for afgivelse af yderligere
processkrifter er 8 uger efter modtagelse af modpartens seneste processkrift.
17.4. Overskrides en tidsfrist uden angivelse af en rimelig begrundelse og mod modpartens skriftlige accept heraf, skal sagen berammes til mundtlig forhandling på det foreliggende skriftlige grundlag.
17.5. Mundtlig forhandling skal under alle omstændigheder, såfremt det er muligt, afholdes senest 3 måneder efter skriftvekslingens afvikling.
17.6. Parterne er bekendt med, at nærværende bestemmelse er en fravigelse af AB92’s voldgiftsklausul.
18. Særlige bestemmelser
18.1. Der tages forbehold for bygherres endelige politiske godkendelse
18.2. Hvis entreprisesummen og projektet mod forventning ikke godkendes, opgøres det økonomiske mellemværende efter det af entreprenøren udførte arbejde som regningsarbejde, dog maksimalt med 0 kr.
18.3. Uoverensstemmelser mellem parterne eller mellem entreprenøren og dennes rådgivere, underentreprenører eller leverandører berettiger ikke entreprenøren eller dennes folk til at udskyde eller standse arbejdet.
18.4 Social klausul
Bygherre vil gerne være entreprenøren behjælpelig med at få overblik over de muligheder, erfaringer og værktøjer, som ordregiver stiller til rådighed for det private erhvervsliv i forbindelse med varetagelse af sociale hensyn. Såfremt bygherre indkalder til et dialogmøde, er Entreprenøren forpligtet til at deltage i dette.
18.5. ILO-konventionen
Entreprenøren skal sikre, at de ansatte, som denne og evt. underrådgivere beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesforhold, der er gældende for den pågældende branche på den egn, hvor arbejdet udføres, jf. dansk lovgivning og ILO konvention nr. 94. Overholder entreprenøren ikke denne forpligtelse, og medfører dette et berettiget krav fra de ansatte, kan Frederiksberg Kommune tilbageholde vederlag til entreprenøren med henblik på at tilgodese dette krav.
Entreprenøren forpligter sig desuden til at sikre, at de ansatte, som denne beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har gyldige arbejds- og opholdstilladelser. Frederiksberg Kommune forbeholder sig retten til at bortvise ansatte, der ikke er i besiddelse af nødvendige arbejds- eller opholdstilladelser og er registreret i Registret for udenlandske tjenesteydere.
18.6. Lærlinge og praktikanter, udgået
18.7. Ved enhver ændring af kontrakten skal tillægsaftale indgås skriftligt på forhånd og underskrives af samme parter som denne aftale.
19. Bilag
1. Fravigelser/tilføjelser til AB92
2. Entreprenørens tilbud af 01.07.2012
3. Byggesagsbeskrivelsen af 29.06.2012
4. Udgået + 5. udgået
6. Blanket for garantistillelse
7. Tro- & loveerklæring om forfalden ubetalt gæld til det offentlige
8. Erhvervsansvarsforsikring med kopi af police, vilkår og gældende præmiekvittering af
20. Underskrifter
Nærværende kontrakt udfærdiges i 2 enslydende eksemplarer og underskrives og returneres senest 10 kalenderdage efter entreprenørens modtagelse heraf.
Som bygherre: Som entreprenør:
Dato: | Dato: |
v/ | v/Direktør |
Projektleder | |
Stempel |