Studie- og ordensregler
Studie- og ordensregler
på AMU SYD
Indhold
Studie- og ordensregler på AMU SYD
Rev. 100820 /KAS
Indhold
Studie- og ordensregler på AMU SYD 3
Studieaktivitet – aflevering af opgaver og overholdelse af aftaler 4
Samvær og omgangsformer på AMU SYD 5
Spisning, drikkevarer og rengøring 5
Rygning, rusmidler og alkohol 6
Studie- og ordensregler på AMU SYD
AMU SYD danner rammen for samværet mellem rigtig mange mennesker i dagligdagen. Alle har indflydelse på og ansvar for, at samværet bliver en positiv oplevelse. Vi forventer, at du udviser almindelig god opførsel.
På AMU SYD lægger vi vægt på en god og ordentlig omgangstone både mellem elever og lærere, og eleverne imellem. Samværet skal være præget af gensidig respekt. Det er en fælles opgave, at fastholde en god skolekultur, hvor alle udviser tolerance og hensynsfuld adfærd, og hvor mobning, vold og chikane mod andre er uacceptabelt.
Vi lægger også vægt på samarbejde og fællesskab, og derfor forventer vi, at du går positivt ind i arbejdet og deltager aktivt med at lære nyt gennem samvær og samarbejde med andre.
Vi forventer, at du møder til tiden, rydder op efter dig, slukker din mobil i timerne og undlader at forlade undervisningen i utide. Vi forventer også, at du behandler skolens bygninger, inventar, bøger og udstyr ordentligt.
AMU SYD er en røgfri skole. Rygning kan kun finde sted på særligt anviste områder.
Hvis du overtræder reglerne for orden og samvær, kan det medføre forskellige sanktioner afhængig af situationen.
Erhvervsuddannelserne EUD
Fremmøde, studieaktivitet
Dine lærere følger din studie- og arbejdsindsats. De giver dig faglig og personlig feedback om dine fremskridt og udfordringer. Det giver dig et godt udgangspunkt til fortsat at arbejde med at udvikle dig fagligt, socialt og personligt.
Du holder dig ajour og deltager aktivt i uddannelsesforløbet jf. din uddannelsesplan. Fremmøde/fravær
Det er vigtigt for din uddannelse, at du møder hver dag til alle undervisningsaktiviteter.
Din tilstedeværelse registreres elektronisk i Elevplan, og du har således en oversigt over din tilstedeværelse og fravær her.
Du kan lave en aftale med din kontaktlærer om accepteret fravær, hvis f.eks. du skal til jævnlig kontrol på sygehuset.
Møder du ikke en eller flere dage af de første 3 undervisningsdage, og melder du ikke fravær til skolen, forsøger vi at kontakte dig. Kan vi ikke træffe dig, sender vi et brev. Ikke meddelt fravær de første 4 uger kan medføre en indkaldelse til samtale med kontaktlæreren.
Har du efter de første 2 uger mere end 5% fravær sendes 1. advarsel pr. brev. Advarslen sendes uanset årsag til fravær (undtaget en aftale om accepteret fravær). Advarslen følges op af en indkaldelse til samtale for at udarbejde en handlingsplan.
Formålet med en handlingsplan er, at indgå nogle konkrete aftaler med dig for at skabe de bedste forudsætninger, for at du kan gennemføre din uddannelse.
Efter 2. advarsel har du igen 2 uger til at bringe fraværet ned under 5%. Er fraværet fortsat over 5% vurderer skolen, i forbindelse med en samtale, om du skal have en chance (handlingsplan og uddannelsesplan ajourføres), eller om du skal udelukkes fra undervisningen. Skolen kan også vurdere, at du skal udelukkes uden forudgående samtale. Din praktikvirksomhed bliver orienteret.
Du opgiver ved uddannelsesstart det mobilnummer, der skal sendes beskeder til.
Du tjekker via oversigter i Elevplan, at dit fremmøde passer, og kontakter din kontaktlærer, hvis du opdager fejl, senest 5 hverdage efter fejlen er opstået.
Du melder evt. fravær inden første time på SMS til telefonnummer 0000 0000 fra din mobil – der skrives eksempelvis: ”Jeg er syg i dag” + din fødselsdag + dit navn + din faglærers navn. Du vil modtage en kvittering pr. SMS. Har du ikke mulighed for at sende en SMS – eller modtager du ingen kvittering, så send en mail til info@ AMU XXX.xx. Du kan også ringe på 7637 3737 (telefontid 07.30 – 15.00).
Har du en uddannelsesaftale, kontakter du også dit praktiksted på 1. fraværsdag. Du reagerer på breve og møder til indkaldte samtaler med din kontaktlærer.
Fortsætter dit fravær efter 2. advarsel kan skolen udelukke dig fra undervisningen. Udelukkelsen sendes pr. anbefalet brev.
Skolen kan ved længerevarende sygemelding kræve en lægeerklæring og råde dig til at forlænge eller forny dit skoleophold.
Studieaktivitet – aflevering af opgaver og overholdelse af aftaler
Dit skema finder du i din uddannelsesplan. Opgaver vil blive præsenteret i undervisningen og evt. på Elevplan med information om ramme og afleveringstidspunkt.
Du deltager aktivt i alle undervisningsaktiviteter.
Du arbejder konstruktivt med opgaver og aftaler indgået med kammerater og lærere. Du er ansvarlig for opbevaring af dine opgaver, medmindre opgaverne er afleveret til bedømmelse.
I nogle fag skal der – ifølge bekendtgørelsen – løses et antal obligatoriske opgaver i forbindelse med undervisning, karaktergivning og eksamen. Hvis det krævede antal skriftlige opgaver ikke afleveres, kan skolen ikke indstille dig til eksamen.
Anvender du direkte afskrift i opgaver, registreres de som ikke afleverede. Derudover får du en skriftlig advarsel, og i gentagne tilfælde kan det medføre, at du ikke kan fortsætte uddannelsen.
Ved snyd ved opgaver til eksamen gælder de almindelige regler efter eksamensbekendtgørelsen.
Samvær og omgangsformer på AMU SYD
Det er en del af AMU SYDs værdigrundlag at skabe lærelyst. Det forudsætter trivsel. Mobning, vold og chikane er uacceptabelt. Lærere og øvrige medarbejdere griber ind, hvis de oplever episoder, der er utilstedelige eller ubehagelige for de involverede parter.
Vi forventer, at du bidrager til en positiv kultur på AMU SYD og i din klasse ved at udvise tolerance, være åben over for alle og have respekt for elever og lærere. Det gælder både i adfærd og omgangstone.
Oplever du episoder, der er utilstedelige eller ubehagelige, skal du gå til din kontaktlærer.
Hvis du overskrider grænsen for almindelig opførsel, eller overtræder skolens ordensregler og sikkerhedsforskrifter, får du en advarsel. Du vil blive indkaldt til en bekymringssamtale med din kontaktlærer på skolen, og hvis du er under 18 år, vil din værge blive indkaldt sammen med dig. Ved din 3. advarsel kan du blive bortvist fra skolen.
Hvis din overtrædelse af skolens regler er rigtig grov, kan du – uden advarsel – bortvises fra skolen.
Skolen vurderer, hvornår overtrædelse af skolens regler medfører advarsler, og hvornår det medfører bortvisning.
Det er lærerne, der angiver retningslinjerne for brug af pc, iPad, mobil og sociale medier i undervisningen. Digitale platforme bruges hensigtsmæssigt og på en sådan måde, at lærerne oplever, at alle deltager og er nærværende i undervisningen.
Vi forventer, at du overholder regler for samvær, adfærd og omgangstone på de sociale medier og lærernes retningslinjer for brug af skolens udstyr.
Hvis du overskrider grænsen for almindelig opførsel, eller overtræder skolens ordensregler og sikkerhedsforskrifter, får du en advarsel. Du vil blive indkaldt til en bekymringssamtale med en vejleder på skolen, og hvis du er under 18 år, vil din værge blive indkaldt sammen med dig.
Ved din 3. advarsel kan du blive bortvist fra skolen.
Hvis din overtrædelse af skolens regler er rigtig grov, kan du – uden advarsel – bortvises fra skolen.
Skolen vurderer, hvornår overtrædelse af skolens regler medfører advarsler, og hvornår det medfører bortvisning.
Spisning, drikkevarer og rengøring
AMU SYD arbejder på at skabe en sund skolekultur, hvor det er naturligt at spise sundt, dyrke motion og overholde almindelige regler for god hygiejne. Gode spisevaner giver energi til undervisningen, og overholdelse af almindelige regler for god hygiejne sikrer et miljø, vi kan trives i, og forebygger sygdom.
Vi forventer, at du bidrager til en sund kultur ved at spise og drikke i kantinen, og rydde op efter dig. Du skal respektere skiltningen om, hvor det er tilladt/ forbudt at indtage mad og drikke.
Vi forventer, at du bidrager til, at klasselokalerne er ryddelige i løbet af dagen og klargjort til rengøring, inden du går hjem. Det vil sige: stole er skubbet ind under bordet, skrald er i skraldespande, og borde er ryddet.
Vi forventer, at anviste pladser til cykler, scootere, biler m.m. anvendes.
Hvis du går på skolen i Ribe, kan du kan frit benytte skolens sports- og fitnessfaciliteter i din fritid.
Hvis du overskrider grænsen for almindelig opførsel, eller overtræder skolens ordensregler og sikkerhedsforskrifter, får du en advarsel. Du vil blive indkaldt til en bekymringssamtale med en vejleder på skolen, og hvis du er under 18 år, vil dine forældre blive indkaldt sammen med dig.
Ved din 3. advarsel kan du blive bortvist fra skolen.
Hvis din overtrædelse af skolens regler er rigtig grov, kan du – uden advarsel – bortvises fra skolen.
Skolen vurderer, hvornår overtrædelse af skolens regler medfører advarsler, og hvornår det medfører bortvisning.
AMU SYD er en røgfri skole. Det er kun tilladt at ryge på anviste steder. Dette gælder også e-cigaretter og vandpiber.
Det er AMU SYDs mål:
- at gøre en indsats for at forebygge misbrug af rusmidler
- at gøre en indsats for, at forbrug/misbrug af rusmidler ikke bliver en barriere for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
AMU SYDs medarbejdere handler aktivt ved signaler på forbrug/misbrug af rusmidler.
Det er ikke tilladt at møde på skolen i påvirket tilstand eller at indtage rusmidler på skolens område, hverken i eller uden for almindelig skoletid.
Rygning foregår i rygeskurene - brug de opstillede askebægre. Overtrædelse af rygeforbuddet kan medføre en skriftlig advarsel.
Hvis en medarbejder får mistanke om, at du har et misbrug, vil du blive konfronteret med det. Sammen med en leder besluttes det videre forløb. Du vil kun kunne fortsætte din uddannelse, såfremt en urinprøve dokumenterer, at du ikke er påvirket. Indtil en ren urinprøve foreligger, er du hjemsendt fra undervisningen, og perioden registreres som fravær.
Skolen er behjælpelig med kontakt til misbrugskonsulenter og evt. behandlingsforløb.
Du bortvises ved særlig grov adfærd. Dette gælder for eksempel ved handel med rusmidler på skolens område. Bortvisning fra kostskolen i Ribe kan også betyde bortvisning fra uddannelsen.
AMU SYDS rusmiddelpolitik omfatter alkohol, narkotika og doping.
Vigtigt om forsikring
At være elev på skolen
Generelt har skolen ikke nogen forsikringspligt over for dig.
Den eneste undtagelse fra denne regel er uheld i værksteder/laboratorier.
Ophold på skolen er på eget ansvar. Der kan kun gives erstatning, hvis skolen kan pålægges et ansvar. Tilsvarende gælder for virksomhedsforlagt undervisning.
Skolen anbefaler, at du tegner en ulykkesforsikring, hvis du ikke allerede har en. Ulykkesforsikringen kan give dig ret til erstatning, hvis tilskadekomsten giver varige helbredsmæssige men.
Klagemuligheder
Skolens medarbejdere er lydhøre over for dine oplevelser på skolen.
Hvis du ikke har haft held med at finde en løsning, og i stedet ønsker at indsende en skriftlig klage, skal den sendes til uddannelsescheferne. Klagen skal indeholde en beskrivelse af de konkrete forhold, der er årsag til klagen.
Hvis uddannelseschefen vurderer, at det kan bidrage til en løsning, vil du blive indkaldt til en samtale. AMU SYD træffer den endelige beslutning om klagens udfald og underretter dig skriftligt.
Jf. EUD hovedbekendtgørelsen, Bek. nr. 271 af 24.03.2017.
Er du utilfreds med forhold på skolen, vil vi anbefale dig i første omgang at tage fat i din kontaktlærer og få en samtale. Ønsker du at gå videre med de forhold, du er utilfreds med, er du velkommen til at kontakte uddannelseschefen.
Når disse muligheder er brugt, vil næste skridt være at skrive en klage til uddannelseschefen. Du kan få vejledning og hjælp af din kontaktlærer.