Leverandøraftale
[Kontraktudkast]
mellem
……………..
og
GEUS
Omkring ydelser til GEUS’ Sundhedsordning
1. Parterne
2. Baggrund, formål med aftalen og aftalegrundlaget
3. Definitioner
4. Ikrafttræden og varighed
5. Parternes ydelser (forpligtelser)
6. Optioner
7. Samarbejdsorganisation
8. Honorering og betalingsbetingelser
9. Adgang og fortrolighed
10. Aftalens overdragelighed
11. Underleverandører
12. Aftalens ophør/opsigelse
13. Forhold i opsigelsesperioden
14. Ansvarsbegrænsning og skadesløsholdelse
15. Forsikring
16. Force majeure
17. Særlige misligholdelsesgrunde og beføjelser
18. Lovvalg
19. Underskrifter Bilag 1: Udbudsbrev
Bilag 2: Ydelsesspecifikation
Bilag 3: Kontaktoplysninger Leverandøren Bilag 4: Kontaktoplysninger GEUS
Bilag 5: Erklæring om tavshedspligt Bilag 6: Oprindelig Kravspecifikation
1. Parterne Mellem Navn adresse
CVR Nr. xxxxxxxx
(herefter kaldet ”Leverandøren”)
og
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Xxxxx Xxxxxxxx 00
DK-1350 København K CVR. Nr. 55145016
(herefter kaldet ”GEUS”)
Tilsammen Parterne, hver for sig en Part, er der dags dato indgået følgende aftale:
2. Baggrund og formål med Aftalen og aftalegrundlagt
Denne aftale er resultatet af et udbud efter annoncering efter en leverandør til GEUS ”Sundhedsordning”. For nærmere om baggrund og formål henvises til Udbudsbrev jf. Bilag 1.
Aftalegrundlaget består af dokumenter defineret som ”Aftalen”.
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Aftalens punkter 1-19 og bilag har Aftalens punkter og senere tillæg forrang. I tilfælde af uoverensstemmelse bilagene indbyrdes har disse prioritet i den listede rækkefølge.
3. Definitioner
I denne aftale forstås ved:
Aftalen: Omfatter punkterne 1-19 samt bilagene 1-6, senere tillæg, og yderligere dokumentation for senere rekvirerede ydelser (herunder mødereferater).
Bruger: En person ansat hos GEUS, Geocentrets parter eller Gefion.
Fysioterapi: Består af behandling og vejledning i øvelser, egnet til at afhjælpe en medarbejders fysiske problem, som generer medarbejderen ved udførelse af det daglige arbejde.
Holdtræning: Undervisning af 1-12 personer hos GEUS, forestået af en af Leverandøren præsteret underviser i aftalte discipliner.
Individuel programlægning: Personlig programlægning for de enkelte medarbejdere i form af instruktion i individuelle øvelser og træningsbrug af træningscentrets maskiner.
Kontaktperson: Den til enhver tid af hver Part udpegede kontaktperson jf. Aftalens pkt. 7 og henholdsvis Bilag 3 og Bilag 4.
Leverandørens Personale: En person ansat i Leverandørens firma eller en person ansat hos en af Leverandøren anvendt underleverandør.
Massage: Behandling af kroppen for at stimulere cirkulation eller lindring af smerter. Massagen skal være relateret til et fysisk problem, som generer medarbejderen ved udførelse af det daglige arbejde. (Der er således ikke tale om velværemassage).
Nakkeøvelser: Består af øvelser med formål at løsne og styrke muskulatur belastet af stillesiddende arbejde. Nakkeøvelser gennemføres 6 steder i huset, 3 gange ugentligt a ca. 15 minutters varighed.
Sundhedsordning: Samlet betegnelse for de til enhver tid aktuelle ydelser i henhold til Aftalen - herunder Holdtræning, Fysioterapi, Massage, Nakkeøvelser, Individuel programlægning mv.
Træningscentret: Det område, hvor der trænes i maskiner og øvrigt udstyr, hvor der gennemføres holdtræning og hvor der er behandlerrum til massage og fysioterapi.
4. Ikrafttræden og varighed
Aftalen træder i kraft den 1. august 2018 og vedvarer til og med den 31. juli 2022, medmindre Aftalen forinden opsiges af en Part efter bestemmelserne herom, eller bringes til ophør af en Part som følge af den anden Parts misligholdelse.
5. Parternes ydelser (forpligtelser)
Leverandørens ydelser:
Det påhviler Leverandøren:
• at levere de i henhold til Xxxxxxx til enhver tid aftalte ydelser
• at indestå for, at fornødne kvalifikationer og eventuelle certifikater for udøvelse af de respektive ydelser foreligger, for Leverandørens Personale
• at indhente erklæring om tavshedspligt før Leverandørens Personale starter på GEUS, jf. Bilag 5. og pkt. 9
• at instruere og rundvise Leverandørens Personale i forbindelse med evt. udskiftning.
• at drifte et bookingsystem, hvor Brugerne kan bestille diverse tider og tilmelde sig træning (Leverandøren er således dataansvarlig for de indsamlede oplysninger i bookingsystemet)
• at stille support funktion til rådighed
• at sikre, at anvendelse af systemet ikke kræver, at Brugerne skal oplyse følsomme eller særlige personoplysninger som f.eks. cpr-nummer
• at leve op til den til enhver tid gældende lovgivning for databeskyttelse for samtlige de af aftalen omfattede personoplysninger
• at stille support funktion til rådighed for Brugerne
• at fremsende rapporter til GEUS i henhold til det til enhver tid aftalte
• at give skriftlig besked til GEUS’ kontaktperson og Xxxx@xxxx.xx ved sygdom hos Leverandørens Personale. Kan firmaet ikke stille med en kvalificeret vikar, godskrives timerne efter nærmere aftale. Aflysninger af ydelser skal meldes til GEUS snarest og senest samme dag kl. 9.00.
• at godskrive aflyste timer [endelig aftale indføjes]
• til enhver tid at have tegnet en for branchen sædvanlig ansvarsforsikring for Leverandørens Personale. Forsikringen skal dække eventuel personskade forvoldt af Leverandørens Personale. Police skal forevises på anmodning.
GEUS’ ydelser:
Det påhviler GEUS:
• at indkalde til statusmøder jf. Aftalens punkt 7 og følge administrativt op på disse
• at betale godkendte fakturaer for behørigt leverede ydelser i henhold til Xxxxxxx
• at udlevere nøgler og nøglebrikker til Leverandørens Personale, efter at have modtaget udfyldt og underskrevet ”Erklæring om tavshedspligt og adgang” jf. Bilag 5.
6. Optioner
GEUS har option på at rekvirere følgende yderligere ydelser på de i Bilag 2 beskrevne vilkår:
• Service og vedligeholdelse af maskiner i Træningscentret
7. Samarbejdsorganisation
Kontaktoplysninger: Hver Part udnævner en Kontaktperson samt udfylder et bilag med relevante kontaktoplysninger. Disse bilag betegnes henholdsvis Bilag 3 for Leverandøren og Bilag 4 for GEUS. Hver Part er berettiget til ensidigt at udskifte det bilag, der indeholder Partens kontaktoplysninger med et opdateret bilag, der får virkning med 14 dages varsel.
Statusmøder: GEUS er berettiget til med mindst 2 ugers varsel at indkalde til et statusmøde. Der afholdes op til 6 årlige statusmøder. Leverandøren er forpligtet til at deltage. Hvis Leverandørens repræsentanter er forhindrede i at deltage på det indkaldte tidspunkt, kontakter Leverandøren GEUS straks efter modtagelsen af indkaldelsen, og et alternativt tidspunkt aftales. Deltagere i møderne er Parternes Kontaktperson, en beslutningstager fra Leverandøren og 2-3 repræsentanter fra en af GEUS nedsat brugergruppe.
Formålet med statusmøderne er at drøfte hvilke aktiviteter, der anvendes i tilfredsstillende omfang, og om der ønskes indført nye initiativer eller i øvrigt skal ske justeringer i aktiviteter/ydelser. Hver Part er berettiget til i god tid forud for møderne at sende emner til GEUS kontaktperson som Xxxxxx ønsker optaget på dagsordenen. GEUS Kontaktperson udsender opdateret dagsorden 5 arbejdsdage før mødet.
GEUS kontaktperson udfærdiger og fremsender referat af møderne – og udarbejder i fornødent omfang udkast til tillæg til denne aftale til Parternes underskrift.
8. Honorering og betalingsbetingelser
Leverandøren er berettiget og forpligtet til hver måned at fremsende faktura elektronisk ved anvendelse af GEUS EAN- nr. 5798000866003, Att.: GEUS til enhver tid værende kontaktperson
jf. Bilag 4. GEUS forholder sig til rigtigheden af modtagne fakturaer, og er forpligtet til at betale godkendte fakturaer senest 30 dage fra modtagelsen.
9. Adgang og fortrolighed
For at få adgang til GEUS kræves nøglekort og nøglebrik.
Leverandørens Personale vil mod kvittering og underskrivelse af ”Erklæring om tavshedspligt” jf. Bilag 5, få udleveret en nøglekort og en nøglebrik til personligt brug for den enkelte.
Leverandøren sørger forinden for udfyldelse og underskrifter af de to første bokse i ”Erklæring om tavshedspligt” jf. Bilag 5.
Leverandøren afleverer den udfyldte erklæring i en lukket kuvert til GEUS’ relevante kontaktperson
– senest 3 arbejdsdage inden opgaven i GEUS påbegyndes.
Leverandørens Personale kan herefter ved personligt fremmøde, afhente nøgle og nøglebrik i GEUS’ betjentstue.
Når Leverandørens Personale ikke længere skal have adgang til GEUS, skal vedkommende aflevere nøglekort og nøglebrik i GEUS’ betjentstue. Den pågældende har krav på kvittering for aflevering. Det påhviler Leverandøren at påse denne bestemmelses overholdelse fra Leverandørens Personale.
Leverandøren hæfter overfor GEUS for enhver skade og ethvert økonomisk tab GEUS måtte lide ved manglende overholdelse af forpligtelser i denne bestemmelse.
10. Aftalens overdragelighed
Ingen af Parterne er berettiget til at overdrage rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til Xxxxxxx til tredjemand uden den anden Parts samtykke.
11. Underleverandører
Leverandøren er berettiget til for egen regning og risiko at anvende underleverandører på vilkår i henhold til Aftalen. Leverandøren forestår kontakten med sådanne underleverandører og påtager sig det fulde ansvar for de ydelser der overlades til underleverandører.
12. Aftalens ophør/opsigelse
Hver Part kan bringe Aftalen til ophør i tilfælde af den anden Parts væsentlige misligholdelse – efter Dansk rets almindelige regler eller pkt. 17. Den ikke misligholdende Part afgør i givet fald hvilket varsel der skal gives for ophør, samt hvilke vilkår og ydelser, der skal opretholdes i denne periode. Der indkaldes umiddelbart til møde for afklaring heraf efter meddelelse om ophævelse – mødet holdes indenfor 5 dage.
Herudover kan Aftalen bringes til ophør ved opsigelse med 3 måneders varsel til udgangen af en kalendermåned. Meddelelse om opsigelse skal fremsendes til den juridisk ansvarlige hos den anden Part i henhold til det til enhver tid gældende bilag med kontaktoplysninger.
13. Forhold i opsigelsesperioden
Aftalen løber uændret i opsigelsesperioden, idet Parterne afholder ekstraordinært statusmøde indenfor 5 hverdage efter afgivelsen af en opsigelse. Det påhviler den opsigende Part at indkalde.
Formålet med mødet er at sikre en fornuftig afvikling af aktiviteter i den resterende løbetid. Betalinger der efter Aftalens ordlyd skulle forfalde i denne restløbetid kan tilbageholdes til Aftalen er endeligt ophørt.
14. Ansvarsbegrænsning og skadesløsholdelse
Hver Part er ansvarlig overfor den anden Part i henhold til dansk rets almindelige regler.. GEUS ansvar til enhver tid begrænset til et samlet beløb på max DKK 100.000 (eller tilsvarende beløb i anden valuta) – dog altid max et beløb svarende til aftalesummen – for tab afledt af Aftalen.
Leverandøren erklærer yderligere at ville forsvare, fri- og skadesløsholde GEUS for tredjemands krav, herunder omkostninger i forbindelse med juridiske tvister, der udspringer af Aftalen, og som Leverandøren bærer ansvaret for.
15. Forsikring
Ansvarsforsikring gældende for Leverandørens Personale forevises inden underskrift af Aftalen.
16. Force majeure
Følger dansk rets almindelige regler.
17. Særlige misligholdelsesgrunde og beføjelser
Det betragtes som væsentlig misligholdelse af Aftalen, hvis Leverandøren samlet set aflyser 10% eller mere af aftalte timer opgjort på månedsbasis, i 3 måneder inden for en 6 måneders periode.
18. Lovvalg
Denne aftale og tvister der måtte udspringe heraf er undergivet dansk ret med udtagelse af lovvalgsregler, der ville henføre retsforholdet til anden ret.
I tilfælde af, at der opstår uenighed mellem Parterne om opfyldelsen af Aftalen, er Parterne forpligtede til at søge alle konflikter løst ved direkte forhandling mellem sig. Hver Part er berettiget til at indkalde til et forligsmøde med 8 dages varsel, som den anden Part er forpligtet til at deltage i. Hvis Parterne ikke kan løse en konflikt ved direkte forhandling, skal konflikten søges løst ved mediation. Parterne skal være enige om mediation.
Mediationen sker i overensstemmelse med de etiske regler for Danske Mediatoradvokater. Alle drøftelser i tilknytning til en mediation er fortrolige for alle medvirkende.
Hvis anden aftale ikke indgås i forbindelse med mediation, deles omkostningerne til mediator ligeligt mellem Parterne. Parterne afholder hver især omkostninger til eventuelle egne rådgivere i forbindelse med mediationen.
Hvis konflikten ikke er løst ved mediation inden 8 uger efter, at mediation er aftalt, er Parterne ikke længere bundet af en aftale om konfliktløsning via mediation.
Denne aftale om mediation er ikke til hindring for indgivelse af stævning eller klage mv. sideløbende med mediation, såfremt det er nødvendigt for at undgå rettighedsfortabelse ved forældelse eller lignende. Aftalen om mediation indebærer ikke afkald på at bruge foreløbige rets midler som arrest og fogedforbud.
Enhver uenighed eller tvist mellem Parterne om forståelsen og rækkevidden af denne Aftale afgøres efter dansk rets almindelige regler af en dansk domstol.
19. Underskrifter
Aftalen ud- og underskrives i 2 eksemplarer, et til hver Part.
For Leverandøren: For GEUS:
Dato: Dato:
Underskrift: Underskrift:
Navn og stilling på underskriver: Navn og stilling på underskriver: