K LOA K R ØRL ÆGGER

K LOA K R ØRL ÆGGER

NEDRIVER­ UDDA NNEL SEN

Å BENT MURERVÆRK STED

Praktisk evaluering i AMU

Indhold

Indledning 3

Inden kursusstart 4

Ved kursusstart 5

I løbet af kurset 7

Ved kursets afslutning 8

Efter kurset 9

Evalueringsmetoder 10

Kontrakt mellem underviser og kursister 12

Evaluering som ”serviceeftersyn” 14

VisKvalitet som styringsredskab 16

Etablering af en evalueringskultur 18

Udgiver:

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI)

Xxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx XX

Telefon 00 00 00 00

September 2010

Layout:

Xxxxxx Xxxxxxxxxxx

Tegninger:

Xxxx-Xxx Xxxxxxxxxx

Hæftet bygger på TUP-projektet Xxx.xx. 047.207.021047.207.021

Projektnr. 120502

Indledning

I dette hæfte ønsker vi at videregive nogle af de erfaringer, som TUP-projektet ”Praksisnær xxx- xxxxxxx og systematisk opfølgning” har udviklet. Der har deltaget tre skoler i projektet, VIA (Klo- akrørlæggeruddannelsen og Nedriveruddannel- sen), Mercantec (Byggetek) og murerafdelingen på EUC-Nord. Skolerne har hver især haft mulig- hed for at vælge et fokusområde, der har været omfattet af den overordnede titel på projektet. Det har resulteret i en række meget forskellige projekter, forskellige tilgange og forskellige red- skaber.

Vi har valgt at samle nogle af de resultater som kan have interesse for andre end de deltagende skoler og forsøgt at formulere dem som gode råd og temaer, der er værd at huske på i for- bindelse med forberedelse, gennemførelse og opfølgning på AMU kurser. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er én rigtig måde at evaluere på, så de beskrevne metoder må ikke

læses som en facitliste. Værd at bemærke er det dog, at de medvirkende skoler har oplevet, at de ved at have fokus på egen praksis og ud- vikling i det små, har oplevet gode resultater. Læren heraf kan være, at man selv ved mindre justeringer kan opnå gode resultater. Alene ved at have fokus på evaluering af egen praksis, kan man være med til at styrke skolens evaluerings- kultur.

Projekterne, der er medtaget i dette hæfte dækker tilsammen faserne før, under og efter selve kurset. Vi håber, at andre skoler vil kunne hente inspiration i de beskrevne eksempler.

Hæftet er opbygget i afsnittene: Inden kursus- start, Ved kursusstart, I løbet af kurset, Ved kur- sets afslutning og Efter kurset. Herefter følger en overordnet gennemgang af de anvendte metoder, og endelig er de deltagende skolers projekter beskrevet.

Inden kursusstart

Undervisningsplan til kursus nr. 45566 Rulle og Bukkestilladser

08.00 Velkomst og kaffe/rundstykker

08.15 Gennemgang af kursusindhold

08.30 Stilladsbekendtgørelsen

09.30 Pause

10.00 AT Vejledning: Tekniske hjælpemidler B.3.2.

11.00 Spørgsmål til Stilladsbekendtgørelsen og AT vejledningen

11.30 Pause

12.00 Personlige værnemidler

12.30 Praktisk: Opstilling af to forskellige rul- lestilladser og et bukkestillads

15.00 Opsamling, evaluering og uddeling af kursusbeviser

15.20 Farvel

Undervisningsplanen giver kursusdeltageren et godt indtryk af, hvad der kommer til at foregå på kurset, ligesom den giver et ind- tryk af vægtningen mellem teori og praksis på kurset.

Inden kurset modtager kursisten desuden informationsmateriale om det pågældende kursus. Dette materiale er skrevet i et let for- ståeligt sprog med eksempler på, hvad der foregår i løbet af kurset.

Der kan være mange grunde til, at man melder sig til et AMU-kursus. Nogle har brug for et cer- tifikat inden for et område, nogle deltager fordi deres virksomhed ønsker det, nogle ønsker at kvalificere deres kompetencer i perioder, hvor arbejdet i virksomheden ligger stille osv. Uan- set hvilke grunde man har til at melde sig/blive meldt til et AMU-forløb, er det rart for deltage- ren at være forberedt på, hvad der skal foregå på kurset eller kurserne.

Byggetek har derfor besluttet at udsende un- dervisningsplan og informationsmateriale sam- men med mødeindkaldelsen. Informationsma- terialet består dels af en undervisningsplan som fx kan se således ud:

Sørg for at kursisterne er godt informeret om kursets indhold

og udsend gerne et program for kurset

Kurser, der afholdes i en virksomhed eller på en byggeplads, kan ofte planlægges i samarbejde med virksomheden eller bygherren. Det er

altid en god idé at få afstemt kursets indhold for at sikre at forventningerne kan indfries.

Ved kursusstart

Som beskrevet ovenfor er det en rigtig god idé, at kursisterne har fået forudgående informa- tion om kursets indhold m.v. Denne informa- tion kan med fordel følges op ved kursets start. Gennemgå programmet for kurset, uanset om der er tale om et kursus på en enkelt dag eller et længere forløb. Det er også en god idé at gennemgå teksten i uddannelsesmålet, da det er den beskrivelse, som den efterfølgende xxx- xxxxxxx i VisKvalitet tager afsæt i. VisKvalitet er Undervisningsministeriets evalueringsværktøj, der måler deltagernes og virksomhedernes til- fredshed med arbejdsmarkedsuddannelserne. I den forbindelse bør man som underviser være opmærksom på, at den formelle beskrivelse af uddannelsesmålet med fordel kan ”oversæt- tes”, da beskrivelserne er skrevet i et meget for- melt sprog.

Derudover kan underviseren orientere om, at alle kurser afsluttes med en evaluering, at der evt. bliver afholdt en midtvejsevaluering m.v. Det kan selvfølgelig være vanskeligt for den en- kelte kursist at se, hvad evalueringerne fører til. Derfor er det en god idé at give eksempler på tidligere evalueringer, som har medført konkre- te justeringer af praksis. Det giver kursisterne en oplevelse af at den tid, de bruger på eva- lueringen, tjener et højere formål og kommer andre til gode.

I denne fase kan underviseren gøre brug af en form for kontrakt med kursisterne. Kontrakten

har selvfølgelig ikke nogen formel juridisk gyl- dighed, men kan være et nyttigt redskab, når rammerne for kurset sættes. Underviseren kan fx fortælle, hvilke forventninger kursisterne kan have til ham – fx at det er helt i orden at bede om en forklaring en ekstra gang, og at han gerne repeterer vanskeligt stof på forskellig vis, hvis det er nødvendigt. Underviseren kan også

Sørg for at informere grundigt om kursets indhold og program.

Fortæl hvilke kompetencemål der er for kurset

Lav en forventningsafstemning med holdet. Hvad kan kursisterne forvente, og hvad forventer du som faglærer af dem.

Orienter og begrund skolens og/eller egen evalueringspraksis – giv eksempler på, hvordan der tidligere er blevet fulgt op på evalueringer af undervisningen

fortælle, at der i forløbet vil være mulighed for at præge undervisningen ved selv at byde ind med erfaringer fra kursisternes arbejdspladser el. lign. Samtidig har underviseren mulighed for at tydeliggøre, hvilke forventninger han har til kursisterne. Disse forventninger kan alt efter

målgruppe omhandle helt basale forventninger om, at kursisterne møder vågne og engage- rede, til at kursisterne samarbejder om at løse forskellige opgaver og aktivt involverer sig i den løbende evaluering.

I løbet af kurset

Kursusforløb i AMU varierer i såvel form som indhold. Nogle kurser er på en halv dags varig- hed, andre kurser på flere dage og endelig er der forløb, der er sammensat af en hel række AMU kurser. Det siger sig selv, at behovet for en løbende evaluering i løbet af kurset ikke er det samme for et ganske kort kursus som for et længere forløb i AMU regi. Men selv for de helt korte kurser kan det være nyttigt for un- derviseren at få en tilbagemelding på, om alle er med, om underviseren går for hurtigt frem, bruger tilstrækkeligt/eller for mange eksempler osv. Derfor er det vigtigt at skabe mulighed for en uformel tilbagemelding fra kursisterne om, hvorvidt tempoet i undervisningen er passende. Ofte vil det være sådan, at nogle kursister har brug for at få forklaret stoffet en ekstra gang, hvorimod andre kursister er utålmodige for at komme videre. Dette kan være en vanskelig balancegang, men med åbenhed om, at hele holdet skal nå de aktuelle kompetencemål og indlagt tid til repetition for nogle og evt. eks- traopgaver fra andre, vil det ofte kunne lade sig gøre.

For de længere forløb er det en god idé med en lidt mere systematisk midtvejsevaluering. En form for mundtlig evaluering vil ofte være at foretrække, da tilbagemeldingen er umiddelbar, dialogbaseret og ikke skal fortolkes bagefter.

En mundtlig evaluering kan gennemføres mere eller mindre struktureret. Ofte vil alene det, at

der afsættes tid til at stoppe op og reflektere over undervisningen være nok til at undervis- ningen justeres til alles fordel. Underviseren kan vælge at strukturere samtalen ved, at kur- sisterne i forvejen har budt ind med temaer for evalueringen, holdet kan også vælge en ”tals- mand/kvinde” der fremlægger holdets tilbage- melding til underviseren.

Det vil ikke være alt, der kan justeres eller æn- dres, og det er også helt legitimt at melde ud. Husk derfor kun at spørge til forhold, der KAN ændres, og forhold, som man som underviser er villig til at ændre.

Bed kun kursisterne forholde sig til spørgsmål og te­ maer, som du som underviser er villig til at ændre.

Forklar at der er temaer der ligger uden for evalueringens rammer, og hvorfor de gør det

Hvis der ved kursets begyndelse er indgået en form for kontrakt/eller forventningsafklaring med deltagerne, er det oplagt at gennemgå den i forbindelse med evalueringen

Ved kursets afslutning

Alle kurser afsluttes med en obligatorisk eva- luering i VisKvalitet. Der er mulighed for at supplere spørgsmålene i VisKvalitet med skole- specifikke spørgsmål. Det er meget forskelligt, hvordan resultaterne fra VisKvalitet bruges fra skole til skole. De fleste steder opfattes VisKva- litet først og fremmest som et styringsredskab, som helt overordnet fortæller noget om kursi- sternes tilfredshed. Ved gentagne dårlige resul- tater i VisKvalitet, kan (og bør) skolen skride ind for at undersøge årsagen til de dårlige tilbage- meldinger.

Som supplement til VisKvalitet,

er det ofte nyttigt og givtigt at afrunde forløbet med en mundtlig tilbagemelding fra

kursister og underviser. Her fokuseres på, hvad der har fungeret godt, hvad der har fungeret mindre godt, og hvad der med fordel kan ændres.

Bed gerne kursisterne komme med forslag til, hvordan kurset kan gøres endnu bedre.

For den enkelte underviser eller det enkelte læ- rerteam, kan andre metoder med fordel anven- des for at få tilbagemeldinger på undervisnin- gen.

Det kan være i form af en mundtlig tilbage- melding fra kursisterne, som det, de i det åbne værksted på EUC Nord, kalder ”Det gode far- vel”. På trods af den uformelle form fredag ef- termiddag, spørger underviserne til specifikke temaer, som teamet på forhånd har aftalt. Det betyder, at evalueringen bliver fokuseret i forhold til de temaer, som teamet har vurde- ret vigtige at få en præcis tilbagemelding på. Underviseren noterer de tilbagemeldinger som kursisterne kommer med og diskuterer disse med resten af teamet efter behov.

I tilfælde hvor underviseren har indgået en form for kontrakt med kursisterne, vil det også være oplagt at se på, hvorvidt de indgåede aftaler gensidigt er blevet overholdt. Kursisterne kan i den forbindelse komme med gode råd til ju- steringer for næste hold kursister. En mundtlig slutevaluering kan således fint lægge op til xxx- xxxxxxxxx i VisKvalitet, og er der specifik kritik, som kursisterne skal have ”luft for”, er det også mere konstruktivt at disse kommer frem gen- nem en dialog med underviseren end gennem et spørgeskema, hvor underviseren efterfølgen- de vil skulle fortolke en eventuel utilfredshed.

Efter kurset

Der er eksempelvis ingen grund til at spørge til antallet af P-pladser, kanti- nens priser m.v., hvis det ikke specifikt er et område, man har valgt at have fo- kus på med henblik på flere P-pladser eller justering af kantinens priser.

Med det store fokus der de senere år er kom- met på evaluering, følger desværre også et begreb som ”evalueringstræthed”. Begrebet dækker over følelsen af, at alt skal vurderes og evalueres, uden at noget nogensinde bliver an- derledes. Der er kun en måde at komme evalu- eringstrætheden til livs, og det er ved at sikre, at evalueringen bliver fulgt op. Det er derfor altid vigtigt, at man ikke beder kursisterne eva- luere temaer, som man på forhånd ved, at man ikke kan eller vil ændre på.

givelse af, hvordan der er svaret, er den åbne besvarelse en meget brugbar metode, hvor man ofte får en mere begrundet og nuanceret tilbagemelding.

På VIA har man i forbindelse med kloakrørlæg- geruddannelsen været interesseret i en meget konkret tilbagemelding på, om uddannelsen dækker de faglige områder, som der var behov for. Derfor er der udarbejdet et spørgeskema med lukkede svarkategorier og mulighed for efterfølgende at indsætte resultaterne i et reg- neark.

I nogle tilfælde kan det være nyttigt at gennem- føre en evaluering et stykke tid efter at kurset/ kursusforløbet er afsluttet. Her vil man oftest vælge at gennemføre en spørgeskemaunder- søgelse. I murerafdelingen på EUC udsendes systematisk spørgeskema til tidligere kursister hvert kvartal. Der er ikke tale om et enslyden- de skema, da teamet løbende beslutter, hvilke forhold der ønskes en tilbagemelding om. Det giver desuden teamet mulighed for at variere metoden, fra faste svarkategorier over mulig- hed for uddybende kommentarer til helt åbne besvarelser. Hvis resultaterne ikke skal benyttes til at udarbejde diagrammer og procentvis an-

For at imødegå evalueringstræthed, bør evalueringer efter kurset nøje overvejes og kun omhandle temaer, der er behov for en tilbagemelding på.

Overvej hvilken metode, der er hensigtsmæssig i forhold til, hvordan resultaterne skal bearbejdes.

Evalueringsmetoder

Her følger nogle af de evalueringsformer, som er blevet benyttet i forbindelse med projektet.

Spørgeskemaer

Den klassiske evalueringsform er spørgeske- maet. Et spørgeskema kan se ud på mange forskellige måder. Ofte opstiller man en række konkrete spørgsmål med foruddefinerede svar- kategorier. Disse skemaer er efterfølgende (re- lativt) nemme at bearbejde, fordi der kun er et begrænset antal svarmuligheder. Der er dog en række faldgruber, som man bør være opmærk- som på. For det første bør man være meget fokuseret på, hvad man vil vide noget om og så holde sig til spørgsmål, der omhandler præcist det, man ønsker at vide noget om. Eksemplet med kloak-rørlæggeruddannelsen kan fint il- lustrere dette. Fokus var at få oplysninger om, hvorvidt uddannelsen i sin nuværende form dækker de fagområder, som der er behov for. Spørgeskemaet var udformet til nøjagtigt at få svar på dette. Det havde måske været fristende at spørge til andre temaer, men hvis man ikke bruger svarene til noget, gør man både sig selv og dem, man spørger, en tjeneste ved at holde fokus.

I forbindelse med spørgeskemaer er det ofte en god ide at spørge sig selv, om det er den rigtige måde at få oplysningerne på. Hvis svar- procenten er meget lav, kan man ikke udlede præcise resultater af undersøgelsen. Det kan fx være, at det var de særligt tilfredse/utilfredse,

der besvarede spørgeskemaet, eller at nogle havde holdninger til de stillede spørgsmål, men ikke holdninger, som svarede til de svarkatego- rier, der var opstillet. Derfor kan en mere åben spørgeform ofte være en god idé. Det kan være svært efterfølgende at sætte resultaterne op i skemaer og grafer, men det er måske heller ikke det vigtigste. Når man bearbejder spørgeske- maer, er det meget ofte de supplerende kom- mentarer, der er mest interessante, og det er ofte der man egentlig får mest at vide, om det man har spurgt til.

En særlig udfordring for AMU-kursister inden for bygge- og anlægsbranchen er, at flere kur- sister har problemer med at læse og skrive. For disse kursister vil en mundtlig evaluering ofte være at foretrække.

Mundtlig evaluering

En mundtlig evaluering kan være mere eller mindre struktureret. På EUC Nord så vi eksem- pler på en uformel mundtlig evaluering, som blev gennemført fredag eftermiddag, evt. over en enkelt øl. Selvom formen er afslappet og uformel, er dialogen dog styret af underviserne, der på forhånd har aftalt, hvilke temaer, der er interessante at få spurgt til. Der tages også re- ferat fra disse seancer som kaldes ”Det gode farvel” fordi underviserne samtidig ønsker at afslutte kurset/kurserne på en hyggelig måde.

Et andet eksempel på en mundtlig evaluering

så vi hos nedriverne på VIA. Her diskuterer hol- det først konkrete temaer, hvorefter en repræ- sentant for holdet fremlægger de synspunkter, der har været fremme. Man kan så vælge at tage en samlet evaluering med hele holdet, el- ler holdet kan vælge at overlade ordet til hol- dets talsmand.

Man kan selvfølgelig også kombinere den skrift- lige og den mundtlige evaluering. Underviseren kan fx bede kursisterne skrive nogle udsagn om undervisningen, som efterfølgende indsamles og kategoriseres inden for forskellige temaer. Disse temaer kan derefter gøres til genstand for en dialog mellem underviser og kursister.

Kontrakt mellem underviser og kursister

VIA har sat fokus på den løbende evaluering i nedriveruddannelsen og på de aftaler og ruti- ner, som er hensigtsmæssige i forbindelse med et længere AMU forløb.

På VIA har man i forbindelse med nedriverud- dannelsen gjort brug af en form for kontrakt. Nedriveruddannelsen er en uddannelse, hvor kursisterne har en række skoleophold, hvor de undervises i blokke á 10 dage.

Hver gang et nyt skoleforløb skal i gang, repe- teres de aftaler, som er indgået. Aftalerne er dels af faglig karakter, men også helt basale aftaler om opførsel i forbindelse med indkvar- tering m.v. bliver repeteret for at sikre et godt skoleforløb.

Skolen har desuden gode erfaringer med at ud- nævne en klasserepræsentant, som på vegne af holdet, diskuterer med underviseren i tilfælde, hvor der er behov for dette.

Den ansvarlige faglærer på nedriveruddannel- sen havde i længere tid været generet af at der var støj, problemer med at møde om morge- nen og useriøst brok og forberedte på den bag- grund et spørgeskema til kursisterne, som skul- le danne grundlag for en opfølgende mundtlig evaluering af undervisningen. Faglæreren ud- delte skemaet og forlod lokalet i 30 min.

Da faglæreren vendte tilbage havde kursisterne valgt at se bort fra skemaet, men valgt en pen-

nefører, der opsamlede kursisternes kommen- tarer til underviseren:

• Det er frygtelig kedeligt, når Xxxx bruger PP præsentationer for meget,

• Jeg kan ikke koncentrere mig så længe af gangen.

• Det er frygtelig irriterende, at flere kommer for sent, daskende midt inde i timen.

• Der er altså fag, der er frygtelig kedelige. Vi ved det hele i forvejen.

• Kan vi ikke komme på nogle flere besøg på nedriverpladser?

• Jeg synes alt, hvad Xxxx kommer med, er rig- tig interessant og kan bruges i mit daglige arbejde

• Kan vi ikke få arbejdsmiljøuddannelsen for sikkerhedsgruppen med i uddannelsen. Den skal jeg i hvert fald bruge.

• Jeg vil gerne, men er vant til fysisk arbejde og har svært ved at sidde stille

• Det var dejligt, at du trådte i karakter (altså læreren.)

• Der er så dårlig luft i lokalet, det er så varmt.

• Det er også for dårligt, at vi går i byen om aftenen og ikke kommer til tiden om morge- nen. Jeg bliver fyret af mester, hvis jeg ikke kommer til tiden.

• Det er også så kedeligt på hotellet om af- tenen, så vi går i byen og glemmer dagen i morgen.

• Vi er her af egen interesse og vil gerne lære noget

På baggrund af ovennævnte kommentarer fik holdet og underviseren en god diskussion om, hvordan undervisningen fremover skulle fore- gå. Kursisterne lovede, at de nok skulle forsøge at tage sig sammen og støtte hinanden i for- hold til det fælles ansvar. Underviseren lovede at anvende Power Point lidt mindre og i øvrigt give holdet lidt flere selvstændige, praktiske op- gaver.

Den næste uge var rigtig interessant, der var ro i klassen, og eleverne prøvede at holde de aftaler vi havde indgået.

En lidt spændende udtalelse: ”Kan vi ikke lige forlænge vores uddannelse med 10 min. jeg kan altså ikke have mere i mit hoved ” han hav- de da forstået budskabet, og viste at han gerne ville lære noget.

Da vi startede på 2. uge begyndte der at kom- me de samme kedelige tendenser som ugen før, så var det tid til klassens time en gang mere. Her brugte vi bare 10 min. og et efterfølgende møde, så fungerede det igen.

Xxxx Xxxxxxxx Faglærer på nedriveruddannelsen

Effekter

Jeg har oplevet, at eleverne tager mere ejer- skab i deres uddannelsesforløb, der er blevet mere ro i klassen, dermed har det også en afsmittende effekt på min hverdag som un- derviser så vi har besluttet at holde klassens time 1 gang ugentlig. Det kan anbefales.

Xxxx Xxxxxxxx, faglærer

Evaluering som ”serviceeftersyn”

På Kloakrørlæggeruddannelsen på VIA kontak- tede man alle de tidligere kursister, der inden for en periode på to år, havde gennemført klo- akrørlæggeruddannelsen.

Som uddannet kloakrørlægger skal man vareta- ge kloakmesterens funktioner i dennes fravær. For at sikre, at kursisterne bliver kvalificeret til dette ansvar, valgte man fra skolens side at un- dersøge, om det faglige niveau på uddannelsen modsvarer de krav, der stilles på byggepladsen.

Det spørgeskema, der blev sendt ud i denne forbindelse, bestod af 33 spørgsmål med mu- lighed for at svare Ja eller Nej

Spørgsmålene var fx:

1. Har du arbejdet i trafikerede arealer?

❏ Ja ❏ Nej

2. Har du arbejdet med komprimering?

❏ Ja ❏ Nej

3. Har du arbejdet med dræn?

❏ Ja ❏ Nej

4. Har du arbejdet med grundvandssænkning/ tørholdelse af udgravning?

❏ Ja ❏ Nej

5. Har du arbejdet med kloakker i drift?

❏ Ja ❏ Nej

6. Har du arbejdet i udgravninger dybere end 1,5 m

❏ Ja ❏ Nej

7. Har du udført reviderede tegninger?

❏ Ja ❏ Nej

8. Har du udfyldt kvalitetssikringsskemaer?

❏ Ja ❏ Nej

9. Ved du nok om kvalitetssikring?

❏ Ja ❏ Nej

Der er ialt 33 spørgsmål og mulighed for sup- plerende kommentarer til sidst i skemaet.

Formålet med undersøgelsen var på baggrund af evalueringen at have et kvalificeret grundlag for en evt. revision af undervisningsform, un- dervisningsmateriale og uddannelsesmål, eller en tilkendegivelse af, at uddannelsen i sin nu- værende form lever op til de formelle krav, der er til kloakrørlæggerens kompetencer.

Spørgseskemaet blev sendt direkte til de tidli- gere kursister med en frankeret svarkuvert og lodtrækning om rødvin blandt de indsendte be- svarelser.

Undersøgelsen har tilvejebragt et solidt data- grundlag (svarprocent på 75), som skal bear- bejdes og analyseres og evt. suppleres med mundtlige interview. Det står dog allerede klart,

at uddannelsen nok vil blive suppleret i forhold til nogle praktiske kompetencer. Der er efter- følgende nedsat et udvalg, der arbejder videre med at revidere uddannelsen.

VisKvalitet som styringsredskab

Byggetek som er en del af Mercantec har i for- bindelse med projektet udbygget den måde, VisKvalitet benyttes på. De har sat initiativer i gang, som skal kvalificere skolens kvalitetssik- ringssystem ved at målrette indsatsen, på om- råder, hvor skolen klarer sig mindre godt i Vis- Kvalitet.

På Byggetek i bruges VisKvalitet som et ledel- sesredskab til løbende og målrettet at rette op på områder, hvor kursisternes tilfredshed svig- ter. Byggetek valgte i forbindelse med projektet at have fokus på punktet ”Kendte du kursets formål, inden du startede på kurset”, da en af forudsætningerne for at få maksimalt udbytte af et kursus er, at kursisterne ved, hvorfor de sidder der, samt at de har en idé om, hvad de skal have ud af forløbet, uanset om der er tale om et kursus på én dag eller om et længere forløb.

Tilbagemeldingerne på, hvorvidt kursisterne kendte til kursets formål, inden de startede på kurset, viste, at det gjorde mange ikke. Skolen har derfor indført en ny praksis, hvor der inden kursusstart sendes et program for dagen samt informationsmateriale om kurset, skrevet i et let forståeligt sprog. Dette informationsmateriale kan desuden bruges i forbindelse med skolens opsøgende arbejde.

Derudover arbejder man på Byggetek målrettet på at sprede erfaringer fra velfungerende team

til mindre velfungerende team. I murer/struktør teamet blev der for et par år siden sat fokus på kvalitet og på, hvordan resultaterne fra VisKvali- tet kan bruges progressivt. Alene den opmærk- somhed, som dette har skabt i teamet, har væ- ret målbart i teamets evalueringer.

Effekter

Det siger næsten sig selv, at hvis man er po- sitiv og forklarer hvad målingerne anvendes til, inden kursisterne udfører dem, vil man få et bedre resultat, end hvis man bare med- deler, at det er et nødvendigt onde, der skal tilfredsstille systemet”

Xxxxxxx Xxxxxxx, pædagogisk konsulent

Undervisningsplantilkursusnr.45588 Fugning – personlig sikkerhed ved fugning mv.

08:00 Velkomst og kaffe/rundstyk 08:15 Gennemgang af kursusindhold

08:30 Branchevejledning om fugning med Epoxy og PU skum fra lukkede behol- dere

09:00 Pligter og ansvar for arbejdsgiver og an- satte

09:15 Risici ved arbejde med Epoxy og Isocya- nater

09:30 Pause

10:00 Brugsanvisninger herunder leverandør- brugsanvisninger og arbejdspladsbrugs- anvisninger samt APV

11:00 Spørgsmål til brugsanvisninger og APV 11:30 Pause

12:00 MAL Koder

12:30 Personlige værnemidler: Teori og prakti- ske øvelser i anvendelsen af disse

15:00 Opsamling, evaluering og uddeling af kursusbeviser

15:20 Farvel

Kursusforløb gulve

- både for ledige og personer i arbejde

Grundkursus gulve

- underlag og belægning – forløb 1

Kurset varer sammenlagt 5 dage og kan også kaldes for et grund- eller basiskursus. Det henvender sig til alle, der endnu ikke har det store erfaring inden for gulvbelægning. Varighed: 5 dage - Afholdes i uge 45

Vurdering af uorganiske gulve

Deltagerne lærer:

• at vurdere eksisterende gulve med henblik på opretning og montering af ny gulvbelægning.

• at kan vurdere undergulvets planhed, fugtighed, fasthed og renhed.

• at rådgive om valg af egnede belægninger, herunder beton og gips.

Montering af vinyl og linoleum

Deltagerne lærer:

• at montere gulvbelægning af vinyl og linoleum

• at udføre arbejdet under hensyn til kravspecifikationer og relevante anvisninger i.h.t. gældende lovgivning om miljøforhold, arbejdsmiljø og byggeri.

Opretning af eksisterende gulve

Deltagerne lærer:

• at oprette eksisterende gulve med plader og/ eller ved spartling.

Reparation af vinyl og linoleum

Deltagerne lærer:

• at reparere gulvbelægning af vinyl og linoleum under hensyn til gældende lovgivning om miljøforhold, arbejds- miljø og byggeri samt Gulvbranchens anvisninger og leverandøranvisninger.

Priser og muligheder for godtgørelse

Alle kurserne er AMU-kurser. Der udbetales lønrefusion og kørselsgodtgørelse efter gældende regler. I 2009 udgør løn- refusionen maksimalt 725 kr. pr. dag. Der er som udgangs- punkt en deltagerbetaling på 110 kr. pr. kursusdag.

Vurdering af organiske gulve

Deltagerne lærer:

• at vurdere eksisterende gulve med henblik på opretning og montering af ny gulvbelægning

• at vurdere undergulvets planhed, fugtighed, fasthed og renhed

• at rådgive om valg af egnede belægninger, herunder kork, vinyl, linoleum, tæpper og træ.

Der er flere muligheder for optagelse på kurserne afhængigt af, om du er i arbejde, ledig eller midt imellem.

Kontakt os

Har du spørgsmål til kurserne, eller vil du tilmelde dig et eller flere kurser kontakt da salgssekretær, Xxxxxxxxx Xxxxx på. tlf. 00 00 00 00 eller pr. mail xxxx@xxxxxxxx.xx eller se under Byggetek på hjemmesiden xxx.xxxxxxxxx.xx

Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx

T: 89 50 33 00. xxx.xxxxxxxx.xx

- en del af

Eksempel på kursusprogram

Eksempel på informationsmateriale

Etablering af en evalueringskultur

På det åbne murerværksted EUC Nord har am- bitionen været at opbygge en evalueringskul- tur, hvor kursisten fra første møde med skolen introduceres til en løbende evaluering, og hvor lærerteamet på skolens åbne murerværksted løbende gør brug af forskellige evalueringsred- skaber og gennem den løbende evaluering er i stand til at udvikle afdelingen, imødekomme ønsker og justere undervisningen efter behov.

På EUC Nord har man i flere år samlet hoved- parten af AMU aktiviteter i murerafdelingen i et åbent værksted. Formålet er, at man på den måde kan rumme AMU kursister på forskellige kurser samtidig. Undervisningen foregår som en blanding mellem individuel og gruppevis vejledning. Kursisterne arbejder selvstændigt med forskellige opgaver side om side med an- dre kursister på andre kurser. En af fordelene ved det åbne værksted er, at der altid er plads, og at man som kursist ikke er afhængig af, at der oprettes fulde hold. Det giver også de en- kelte kursister mulighed for at følge længere og individuelt sammensatte forløb.

I murerafdelingen var oplevelsen blandt faglæ- rerne, at evaluering blev en lidt tung procedure, som ikke gav teamet brugbare tilbagemeldin- ger, som kunne hjælpe med til at forbedre undervisningen i det åbne værksted. Samtidig ønskede teamet at udvikle en evalueringskultur som løbende kan medvirke til at styrke arbejdet med AMU og murerafdelingens åbne værksted.

Lærerteamet på murerværkstedet har derfor indført ”Den gode velkomst” og ”Det gode farvel”. Den gode velkomst handler om, at den enkelte kursist introduceres til arbejdet i det åbne værksted, hvilke særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med den måde, man har tilrettelagt AMU i murerafdelingen. Kursisterne orienteres om rammer og vilkår for deltagelse i det åbne murerværksted skitseres, herunder lærerdækning og gensidige forvent- ninger.

Afdelingen har i dag udviklet en kultur, hvor evaluering er en naturlig del af dagligdagen for såvel undervisere som kursister. Alle kursi- ster introduceres til denne kultur, når de møder frem på kursets første dag, hvor teamet gør meget ud af at fortælle, hvordan værkstedet er bygget op, og kursisterne indbydes til at de løbende kan komme med kritik, forslag m.v. Alle dage begynder med en fælles samling, hvor kursisterne fortæller, hvad de arbejder med og stort, og småt diskuteres. Fredag fore- tages semi-styret mundtlig evaluering. Teamet har en spørgeramme, som der ”plukkes” fra. Hovedoverskrifterne er Proces, herunder hvilke forventninger kursisten havde inden kursets begyndelse, Udbytte, Indhold, Fysiske forhold og Markedsføring, herunder hvordan kursisten havde fået kendskab til det pågældende kursus. Underviseren noterer de forskellige tilbagemel- dinger og diskuterer efterfølgende disse med resten af teamet.

Effekter

Stemningen i murerværkstedet er blevet løf- tet, der sludres på tværs, og frem for alt har den gode velkomst gjort at kursisterne nu er forberedt på, hvad der foregår på værkste- det, hvad sidemanden har gang, i og hvor- dan de bedst bruger underviserne.

Xxxx Xxxxxxxx,

faglærer

Inden for det første kvartal efter at kurset er afholdt, udsender teamet et spørgeskema som opfølgning på kursusforløbet. Teamet udvikler løbende spørgeskemaet, som udelukkende har fokus på spørgsmål, som er vigtige for teamet at få besvaret. Det betyder, at det ikke er et ens- lydende skema, der sendes ud fra gang til gang, men at der er fokus på de temaer, som teamet i særlig grad ønsker at få en tilbagemelding på. Det betyder også, at spørgeskemaet kan vari- eres fra gang til gang.

Praktisk evaluering i AMU