Kommissionens beslutning af 28. juni 2000
Kommissionens beslutning af 28. juni 2000
om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen
(Sag COMP/M.1741 - MCI WorldCom / Sprint) (Kun den engelske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 57,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser1, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1310/972, særlig artikel 8, stk. 3,
under henvisning til Kommissionens beslutning af 21. februar 2000 om at indlede procedure i denne sag,
efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger til Kommissionens indsigelser,
efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser3, og
ud fra følgende betragtninger:
1. Den 11. januar 2000 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/894 en anmeldelse af en påtænkt fusion, hvorved
1 EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1; berigtiget i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13.
2 EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1.
3 ....
4 EFT L 395 af 30.12.1989 s. 1; berigtiget i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13; senest ændret ved forordning (EF) nr. 1310/97 (EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1, berigtiget i EFT L 40 af 13.2.1998, s. 17).
MCI WorldCom, Inc. ("MCI WorldCom") fusioneres, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), i Rådets forordning, med Sprint Corporation ("Sprint") ved aktieombytning.
I. PARTERNE
2. MCI WorldCom og Sprint er begge globale teleselskaber. MCI WorldCom tilbyder erhvervsvirksomheder og forbrugere en lang række teletjenester, herunder facilitetsbaserede lokale, nationale og internationale frikaldstjenester, telekort, debetkort og internettjenester. Sprint tilbyder i USA lokal-, langdistance- og trådløs kommunikation og internettjenester. Sprints aktiviteter i Europa (indtil Sprint trak sig ud af Global One, et joint venture med Deutsche Telekom og France Telecom) foregik via Global One.
II. TRANSAKTIONEN OG FUSIONEN
III. FÆLLESSKABSDIMENSION
4. De pågældende virksomheders samlede omsætning på verdensplan overstiger 5 mia. EUR5 […]*.6 MCI World og Sprint har begge en samlet omsætning i Fællesskabet på over 250 mio. EUR […]*, men de har ikke over to tredjedele af deres samlede omsætning på fællesskabsplan i én og samme medlemsstat.
5. De anmeldende parter anfægtede i brev af 20. oktober 1999 og 26. oktober 1999 og igen i deres svar på klagepunktsmeddelelsen, at denne transaktion er af fællesskabsdimension. Ifølge parterne burde Sprints andel af Global Ones omsætning ikke have været medtaget ved beregningen af Sprints omsætning i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 5.
6. På grundlag af fusionsforordningens artikel 4, stk. 1, skulle transaktionen i dette tilfælde have været anmeldt senest en uge efter indgåelsen af en bindende fusionsaftale. Beregningen af omsætningen for at fastslå fællesskabsdimensionen skal derfor foretages på tidspunktet for og på grundlag af de faktiske omstændigheder i forbindelse med undertegnelsen af fusionsaftalen eller senest på
5 Omsætningen blev beregnet på grundlag af fusionsforordningens artikel 5, stk. 1, og Kommissionens meddelelse om beregning af omsætning (EFT C 66 af 2.3.1998, s. 25). Omsætninger inden den 1. januar 1999 blev beregnet på grundlag af de gennemsnitlige ECU-kurser og omregnet til EUR i forholdet 1:1.
* Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med asterisk.
6 I Sprints omsætning indgår en tredjedel af Global Ones omsætning, da selskabet var en af de tre aktionærer med kontrollerende aktieposter i dette joint venture.
det tidspunkt, hvor transaktionen skulle anmeldes.7 Omsætning, der kan tilregnes visse aktiviteter, kan kun fratrækkes, når den anmeldte aftale uigenkaldeligt som en forudsætning indeholder et tilsagn om at frasælge disse aktiviteter, eller hvis sådanne aktiviteter er blevet frasolgt mellem regnskabsafslutningen og undertegnelsen af den endelige fusionsaftale.
IV. SAGSFORLØB
A. Procedurespørgsmål
10. Den 9. marts 2000 og den 14. marts 2000 fremsatte Kommissionen yderligere begæringer om oplysninger over til parterne i henhold til artikel 11 i forordning nr. 4064/89. Fristen til at afgive de pågældende oplysninger udløb den 17. marts 2000 kl. 12.00 CET. På det tidspunkt, hvor den af Kommissionen fastsatte frist udløb, havde parterne ikke i fuld udstrækning besvaret begæringerne.
11. Ved beslutning af 20. marts 2000 anmodede Kommissionen MCI WorldCom og Sprint om senest den 24. marts 2000 kl. 8.00 CET at afgive de oplysninger, der manglende, for at den kunne afslutte sin undersøgelse. Den 24. og 27. marts 2000 forelagde parterne de manglende oplysninger. På grundlag af artikel 9 i gennemførelsesforordningen8 medførte dette, at den frist, inden for hvilken Kommissionen skal træffe en beslutning i henhold til artikel 8, blev fremrykket fra den 4. juli til den 12. juli. I svaret på klagepunktsmeddelelsen anfægtede parterne
7 Kommissionens meddelelse om beregning af omsætning, EFT C 66 af 2.3.1998, s. 25, punkt 27.
8 Kommissionens forordning (EF) nr. 447/98 af 1. marts 1998 om anmeldelser, frister og udtalelser, EFT L 61 af 2.3.1998, s.1.
datoen den 27. marts 2000, idet de gjorde gældende, at de havde fremsendt de pågældende oplysninger pr. e-mail fredag den 24. marts. De anførte imidlertid i et brev af 26. maj, at den elektroniske kopi af svaret på beslutningen i henhold til artikel 11 først var fuldstændigt, da svaret i henhold til artikel 11 blev indgivet i flere eksemplarer den 27. marts. I betragtning af datoen for vedtagelsen af den foreliggende beslutning er det ikke nødvendigt at tage stilling til den korrekte indgivelsesdato.
B. Samarbejde med det amerikanske justitsministerium
15. Den 15. maj 2000 sendte generaldirektøren for konkurrence et brev til den amerikanske Assistant Attorney General med anmodning om justitsministeriets samarbejde om vurderingen af fusionens indvirkning på det amerikanske marked for langdistancetjenester og dens følger for det internationale telefoniområde.
V. KONKURRENCEVURDERING
A. Internettet
Baggrund
16. Internettet er et indbyrdes forbundet "netværk af netværk", som transporterer databits mellem to eller flere computere via tusinder af sammenkoblede net. Omkring 300 netværk, der tilvejebringer internetkonnektivitet, driver langdistancetransmissionsnet, der tilsammen udgør det internationale "backbonenet" i det globale internet. En håndfuld af disse er net, som sammenkobler mange lande i
mere end én region. Det skønnes, at de ti største udbydere af internetkonnektivitet kontrollerer 70 % af den internationale internetbåndbredde.9 Under topudbyderne findes et antal udbydere af internetkonnektivitet, som opererer på regionalt plan (Europa, USA og Asien). Der er tillige et stigende antal nationale udbydere. Hertil kommer akademiske og forskningsbaserede net, der opererer som internationale konnektivitetsudbydere på regionalt basis10.
17. Slutbrugerne kan få adgang til internet bl.a. gennem internetudbydere, som tilvejebringer internetadgangstjenester og relaterede tjenester, såvel som gennem tele- og datakommunikationsselskaber eller gennem selskaber i andre brancher, som forærer internetopkoblinger væk som en måde at sælge deres egne produkter på. Større udbydere af internetkonnektivitet tilvejebringer herefter den underliggende konnektivitet mellem de forskellige internetudbydere, indholdsleverandører, websteder osv. og andre netudbydere. Slutbrugere kan være privatkunder, erhvervskunder, statslige institutioner og universiteter. Da slutbrugerne har brug for og efterspørger universel konnektivitet, skal udbyderne af internetkonnektivitet være koblet sammen med alle dele af internettet.
Samtrafik
(a) Transit
20. Peering indebærer, at der er en aftale mellem to net om at acceptere trafik fra hinandens kunder med henblik på terminering på deres respektive net.
21. Peering kategoriseres som enten "offentlig" eller "privat" (også benævnt "direkte" peering). Offentlig peering forekommer ved etablerede offentlige sammenkoblingspunkter, hvor en række udbydere af internetkonnektivitet kan aftale at udveksle trafik ved et enkelt punkt, ofte kaldet nettilslutningspunkt (NAP). Privat
9 TeleGeography 2000, s. 106.
10 […]*
11 Forbindelsen går gennem en modemport, og internetudbyderne faktureres på basis af forbrug. Større internetudbydere som AOL, Earthlink, Mindspring, MNS og Prodigy køber opkaldsadgang på engrosbasis.
peering forekommer mellem store udbydere af internetkonnektivitet ved bestemte punkter, som er egnede til de to net.
22. Historisk udviklede peering sig, efterhånden som net af omtrent samme størrelse aftalte af udveksle trafik. De første peeringpunkter var de nettilslutningspunkter, der blev etableret efter den amerikanske regerings privatisering af internettet. Disse tilslutningspunkter ejes og drives af kommercielle enheder som MCI WorldCom og Sprint. Internettets kommercialisering i 1990'erne betød, at mange af tilslutningspunkterne blev overbelastet i overgangsperioden til et fuldt kommercielt marked. Tilslutningspunkterne er fortsat overbelastede og anvendes hovedsagelig af sekundære udbydere, der ikke har samme behov for højkapacitetssammenkobling. Som konsekvens af overbelastningen af tilslutningspunkterne gik de større net, der havde udvekslet betydelige trafikmængder med hinanden ved tilslutningspunkterne, over til direkte peeringaftaler og etablerede sammenkobling ved punkter, der var hensigtsmæssige for de to net. Dette har fortsat været den foretrukne praksis hos de større net. Typisk vil disse anvende private peeringpunkter (med en vis resterende offentlig peering), mens mindre net vil anvende offentlig peering.
24. Topkonnektivitetsudbyderne har et incitament til at indgå private og gratis peeringaftaler med operatører, som har tilsvarende net med hensyn til størrelse, trafikmængde, geografisk dækning og kvalitet. Dette gør det muligt for topnettene at beholde alle indtægter fra deres abonnenter uden at skulle overføre betalinger til andre netudbydere. Hvis trafikken er symmetrisk, har begge parter lige stor fordel af denne ordning. En geografisk balance betyder også en større ligevægt med hensyn til netværksomkostningerne (udbyderne af internetnetværk har et økonomisk incitament til at afvikle trafikken til deres peeringpartnere ved det tættest mulige sammenkoblingspunkt for at begrænse netværksomkostningerne). Dette betyder, at topkonnektivitetsudbydere har et incitament til ikke at indgå peeringaftaler med andre end dem, der har stort set samme trafikmængder og en tilsvarende geografisk dækning. Så snart trafikken bliver for asymmetrisk, vil det være mere fordelagtigt for de større udbydere at opkræve betaling for sammenkoblingen […]*12[…]*13[…]*
(c) Forskelle mellem peering og transit
25. Transit adskiller sig fra peering i tre henseender:
• Den part, der modtager transittjenester, opnår en global dedikeret (altid opkoblet) konnektivitet, dvs. muligheden for at sende og modtage trafik via alle de ruter,
12 […]*
13 […]*
der er tilgængelige for udbyderen og dennes peeringpartnere - praktisk talt overalt på internettet og ikke blot adgang til transitudbyderens kunder.
• Transit udbydes som en kommerciel tjeneste, dvs. mod betaling af en afgift, og inkluderer ligeledes kunde- og teknisk support.
• De forholdsmæssige infrastrukturomkostninger mellem de to net fordeles på en anden måde end i forbindelse med peering (ved peering bærer hver part sin del af infrastrukturomkostningerne, mens transitudbyderne bærer de faste infrastrukturomkostninger, der er forbundet med at tilvejebringe konnektivitet, og kunden betaler for denne tjeneste).
28. Derudover skal trafikken - uden en direkte forbindelse - ledes igennem yderligere hops (dvs. intermediære faser under transitten), og servicekvaliteten falder, hvilket navnlig fører til større forsinkelse (dvs. det tager længere tid at transportere trafikken), og det øger sandsynligheden for tab af datapakker. Direkte peeringordninger gør det muligt for parterne at minimere disse problemer med hensyn til servicekvaliteten. MCI WorldComs internetdivision, UUNet, skal ifølge sin egen aftale om serviceniveau (SLA) kunne tilbyde en gennemsnitlig månedlig forsinkelse på højst 85 millisekunder inden for UUNets net i Nordamerika og på højst 120 millisekunder mellem New York og UUNets internationale gatewayhub i London. […15]*. I deres svar på klagepunktsmeddelelsen anfægtede de anmeldende parter, at hops var af betydning for servicekvaliteten, men denne holdning blev bestridt af tredjeparter under den mundtlige høring (se nr. 63 nedenfor).
Intranet og extranet
29. Et intranet er et privat net, som er begrænset til en virksomhed eller en organisation. Det kan bestå af mange sammenbundne lokalnet (LAN) samt lejede linjer i et
14 Se fodnote 12 og 13 ovenfor.
15 […]*
fjernnet (WAN). Et intranet har normalt forbindelser til det ydre internet gennem en eller flere gatewaycomputere. Hovedformålet med et intranet er at dele virksomhedsspecifik information og computerressourcer blandt medarbejderne. Et intranet kan desuden anvendes til at gøre det lettere at arbejde i grupper samt til at afholde telekonferencer. Intranettet ser ud som en privat udgave af internettet og gør det muligt for virksomheder og organisationer at sende private beskeder gennem det offentlige net, idet dette anvendes med speciel kryptering/dekryptering og andre sikkerhedsanordninger til at forbinde en del af intranettet med en anden.
Webhosting og datacentre
32. En udbyder af webhostingtjenester tilbyder webhostingcentre (eller datacentre) med adgangskontrollerede bygninger, som indeholder servere, der overvåges fra et driftscenter. Datacentrene er bygget specielt til at huse internetservere og -udstyr. Datacentrenes kunder kobler op til datacentret, hvor webhosten sikrer forbindelsen til internettet gennem egne servere, som er direkte koblet på internetbackbonenettene.16
33. Webhosting kan f.eks. anvendes af websteder, der ønsker, at deres data og udstyr er sikret, og at adgangen til webstedet er hurtig og pålidelig. Det tillader også en større fleksibilitet til at udvide, når der er brug for mere kapacitet, eller indskrænke kapaciteten, når efterspørgslen er lavere. I dag tilbyder alle de større udbydere af internetkonnektivitet deres kunder datacentre/webhosting som en del af deres integrerede internettjenester.
Udviklingen siden 1998
16 Ifølge UUNet er følgende de vigtigste punkter at overveje, når en udbyder af webhostingtjenester skal udvælges: (a) serverens opkoblingstid, (b) redundante internetforbindelser (mere end en højhastighedsforbindelse), (c) den kontrol, webstedets ejere har over deres websted, (d) serversikkerheden, (e) båndbredde og forbindelser, der kan tilfredsstille en øget efterspørgsel, (f) backup, (g) 24-timers servertilgængelighed (h) ydelsen på de anvendte webservere, (i) valg af kryptering, (j) udbyderens interneterfaring, (k) kompetent salgs- og supportpersonale, (l) månedlig trafikrapport, der viser antal besøgende på webstedet og (m) prismæssig overkommelighed – at hoste serveren i et datacenter er omkostningseffektivt (ifølge UUNet indtil en fjerdedel af omkostningerne ved at "gøre det selv"). UUNets månedlige hostingafgift starter ved 750 USD pr. måned (se yderligere oplysninger på xxxx://xxx.xx.xx.xxx/xxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx.xxxx).
Multihoming
36. Da forbindelseskvaliteten har betydning (hastighed, pålidelighed og redundans), er multihoming en af de måder, hvorpå internet- og netudbydere kan sikre sig universel adgang til internettet. Kommissionens undersøgelse har vist, at multihoming hovedsagelig anvendes til backup og redundans for at sikre servicekvaliteten. Dog kan multihoming ikke nødvendigvis forhindre, at trafikken ledes gennem et net med en forringet forbindelse. Den afgående trafiks rute kan til en vis grad påvirkes, således at det undgås, at den ledes gennem et forringet net. Derimod vil det ikke være muligt at kontrollere returtrafikken i nævneværdig grad. Multihoming kan også anvendes til at sikre forbindelser til bestemte regioner (f.eks. USA eller Europa). Multihoming giver ligeledes nye aktører mulighed for at etablere forbindelse til kunder.
37. Net, der benytter multihoming, har normalt én hovedudbyder af konnektivitet og én eller flere udbydere som backup. Normalt har kunder hos udbydere af internetkonnektivitet deres hovedforbindelse hos den udbyder, der kan forbinde til det største antal kunder, og backup hos den eller de mindre udbydere. Dette bekræftes af Kommissionens undersøgelse, hvoraf det fremgår, at hovedparten af de sekundære eller mindre internet- og netudbydere benytter en af de fusionerede parter eller dem begge til multihoming.
Cachelagring, spejling og indholdsdistribuerende net ("CDN")
38. Cachelagring og spejling bruges primært til at distribuere indhold til internettets yderområder, tættere på slutbrugerne ("øjeæblerne"). Disse teknologier forbedrer kvaliteten i distributionen af indhold, da de reducerer leveringstiden, overbelastningen af nettene samt båndbreddeomkostningerne og flytter indholdet tættere på slutbrugerne. Disse teknologier er imidlertid endnu ikke vidt udbredte, og de har visse tekniske begrænsninger (se nr. 172 nedenfor). De er navnlig mere effektive til statisk og varigt materiale, der ikke forandrer sig så ofte.
39. Cachelagring er den ældste af teknikkerne. Den opretter midlertidige kopier af information som f.eks. websider, billed- eller multimediefiler (under ét benævnt "objekter"), som ligger på andre computere ("caches") end den værtsserver, som informationen stammer fra ("oprindelsesserveren"). Cachen kopierer ikke hele indholdet på et websted, men kun de dele af webstedet, som har dynamisk indhold, for at reducere båndbreddebelastningen på disse centrale servere. Cachefunktioner installeres af netejeren/-administratoren på udvalgte lokationer i et givet net.
41. Der findes tre typer cache: traditionel, transparent og forudlagrende cache. Traditionelle eller ældre caches, ofte benævnt proxyservere, forudsatte, at browseren i den anmodende server var konfigureret til at sende anmodninger om objekter til proxyserveren i stedet for direkte til det relevante websted. Transparente caches kan i modsætning til traditionelle caches installeres direkte i netværket og kan opfange alle anmodninger om objekter, som passerer igennem dem. De er "transparente" på den måde, at den anmodende værtsservers browser ikke behøver at være konfigureret til at benytte en proxyserver, og de er ikke klar over, at der kan ske modtagelse af objekter fra en cacheserver. Normalt lagrer cachen kun information, som en tidligere bruger har anmodet om. I modsætning hertil kan nogle traditionelle og transparente caches hente objekter ind på forhånd, dvs. de anmoder websteder om information efter på forhånd fastsatte kriterier og opdaterer denne information regelmæssigt. Derved kan cacheserveren "foregribe" anmodninger, hvilket forbedrer dens ydeevne yderligere. Forudlagring er især hensigtsmæssig i de tilfælde, hvor indholdet er forholdsvis "dynamisk" (f.eks. websider, der opdateres dagligt eller hyppigere).
42. Cachelagring tilbydes ikke som en enkeltstående tjeneste. Det er snarere en forbedring af netværket, som installeres af netoperatøren/-administratoren for at forbedre netværkets transmissionshastighed og kvalitet, og internetudbydere køber og installerer caches i deres netværk af to grunde: (a) for at fjerne behov for båndbredde og (b) for at forbedre svartiderne ud til kunderne. Begge forhold er vigtige for alle købere af caches, men prioriteringen af dem vil afhænge af den enkelte internetudbyder.
43. Cachelagring er navnlig attraktiv for erhvervskunder, men ikke for indholdsleverandører, da det ikke giver dem mulighed for at tælle antallet af hits (besøg på webstedet), hvilket er nødvendigt for at beregne og generere reklameindtægter. […]*
44. Spejling (mirroring) er grundlæggende det samme som cachelagring. Data, som der anmodes (eller vil blive anmodet) om gentagne gange, replikeres på forskellige computere og stilles til rådighed for alle, som anmoder herom fra en computer, der er tættere på end den oprindelige indholdsleverandør. Formålet er at reducere afhængigheden af de centrale servere og mere effektivt og hurtigere at stille indholdet til rådighed for de lokale brugere.
45. Mens cachelagring er en netadministrationsteknik, hvor netoperatøren installerer en computer, der afvikler særligt cachelagringssoftware for at forbedre netværkets
transmissionshastighed og reducere kravene til båndbredde, er spejling en teknik, hvor indholdet replikeres på geografisk spredte servere.
31. maj 2000, at selskabet vil bygge 13 store datacentre i Europa beregnet til internetudbydere, applikationstjenesteudbydere (Application Service Provider - ASP) og store multinationale selskaber. De nye centre vil blive føjet til WorldComs
28 eksisterende mindre centre i Europa.17 I forbindelse med den spejling, der tilbydes af operatørerne af disse datacentre, anvendes der mange servere, som huses på geografisk adskilte lokationer, der hver især kan behandle de samme anmodninger og tilvejebringe den samme information. Den geografiske spredning gør det muligt for udbydere af webhosting at anvende domænenavnssystemet ("DNS") til at videresende anmodninger enten til den nærmeste server eller til at distribuere anmodninger til forskellige servere for at afbalancere belastningen på de forskellige servere.
Indholdsdistribuerende net (CDN)
48. Kombinationen at teknikker til cachelagring og spejling har medført mere avancerede former for indholdsdistribution, CDN. CDN fungerer ved at lokalisere cacheservere eller lignende anordninger på mange forskellige netværk og på forskellige geografiske lokationer. CDN stiller software til rådighed for kunden (en indholdsleverandør), hvorved dennes websider automatisk omkonfigureres til at dirigere slutbrugerens anmodning om større objekter til den CDN-server, der enten ligger nærmest ved slutbrugeren, eller i nogle tilfælde (ud fra realtidsovervågning af netværk og routing algoritmer) kan levere indholdet hurtigst til slutbrugeren (f.eks. hvis overbelastning vil gøre den nærmeste server langsommere).
49. CDN udfører en funktion, der ligner cachelagring, men hvor internetudbydere anvender caches til at forbedre deres evne til at "trække" indhold til deres net (så det er tættere på internetudbydernes kunder), sætter CDN indholdsleverandører i stand til at "skubbe" deres indhold ud på andre net. På den måde supplerer de to fremgangsmåder hinanden, for så vidt angår deres virkning på anvendelsen af internetbackbonenet.
17 "WorldCom plans European data center roll-out", af Xxxxx Xxxxxx, Total Telecom, 31. maj 2000.
fremføres via internettet, har ført til kapacitetsbegrænsninger og øgede svartider på websteder. CDN nedbringer svartiderne ved at reducere den datamængde, der skal igennem de forskellige net. Anvendelsen af et CDN nedsætter indholdsleverandørens omkostninger til båndbredde og udstyr med samme datamængde. En indholdsleverandør, som anvender en CDN-tjeneste behøver mindre kapacitet og færre egne servere, da indholdsleverandøren ikke længere skal formidle hovedparten af sit indhold direkte. CDN må afholde en del af disse omkostninger, men kan sende dem tilbage til indholdsleverandøren. En indholdsleverandør kan dog stadig finde det mere økonomisk fordelagtigt at anvende et CDN end at tilvejebringe indhold fra egne servere eller fra servere, der er placeret i en webhostingtjenestes datacentre.
B. Relevante produktmarkeder
Maksimal eller universel internetkonnektivitet
52. I WorldCom/MCI-beslutningen af 8. juli 199818 ("WorldCom/MCI") identificerede Kommissionen tre særskilte markeder: i) udbud af konnektivitet fra værtscomputer til opkoblingspunkt, ii) udbud af internetadgangstjenester og iii) udbud af maksimal eller universel konnektivitet. Kommissionen konkluderede, at der var betydelig konkurrence på markedet for internetadgangstjenester, og analysen var derfor koncentreret om markedet for udbud af maksimal eller universel konnektivitet, hvor begge parter i den pågældende transaktion var aktive. Den markedsundersøgelse, der er foretaget i den foreliggende sag, bekræfter, at i forbindelse med denne transaktion bør fokus igen være på markedet for maksimal eller universel konnektivitet, som blev vurderet i WorldCom/MCI-beslutningen.
53. Kommissionen afgrænsede i WorldCom/MCI-beslutningen udbud af maksimal eller universel konnektivitet som et særskilt marked, da den fandt, at de eneste organisationer, der kan levere fuldstændig internetkonnektivitet helt på egen hånd, er topudbyderne af internetkonnektivitet, og at deres konnektivitet udelukkede blev sikret gennem peeringaftaler mellem disse topnet eller internt. Sekundære udbydere af internetkonnektivitet kan tilbyde deres egen peeringbaserede konnektivitet, men var nødt til at supplere den med købt transit. Kommissionen fandt, at sekundære internetudbydere ikke kunne undgå fortsat at skulle købe transit hos topnettene og ikke kunne udøve et konkurrencemæssigt pres på de priser, topnettene krævede. Den samme konklusion kunne drages med hensyn til videresælgere. Det blev således konkluderet, at det relevante marked, hvor MCI og WorldCom drev virksomhed, var markedet for udbud af maksimal eller "universel" internetkonnektivitet.
54. På daværende tidspunkt satte MCI og WorldCom spørgsmålstegn ved Kommissionens opfattelse, at internettet har en hierarkisk struktur. Sprint påstod imidlertid dengang, at internettet har hierarkiske karakteristika, og selskabet har ikke dementeret disse påstande.19 I forbindelse med den foreliggende transaktion har parterne gjort gældende, at internettet ikke er hierarkisk. […]*20[…]* Kommissionens undersøgelse har imidlertid bekræftet Kommissionens resultat i WorldCom/MCI-beslutningen, at internettet har en hierarkisk struktur, og at der er en række topnetudbydere, der sikrer deres konnektivitet udelukkende gennem peeringaftaler mellem topnettene eller internt. Det fremgår ligeledes af undersøgelsen, at topnetudbydere indbyrdes fortsat benytter peering uden afregning ved private peeringpunkter. På den anden side benytter mindre (sekundære) netudbydere fortsat nationale eller regionale peeringaftaler (herunder MCI WorldComs europæiske datterselskaber) for at opnå national, regional eller måske europæisk konnektivitet. For at opnå global konnektivitet køber endog store europæiske netudbydere også transit hos en eller flere af topudbyderne af internetkonnektivitet. De næste segmenter består af regionale netudbydere og de internetudbydere, der køber konnektivitet til deres detailkunder. Blandt andre kunder hos store udbydere af internetkonnektivitet er websteder og erhvervskunder med dedikeret adgang […]*. Det kan konkluderes, at alle selskaber, som udbyder internettjenester, køber transit og direkte eller indirekte er kunder hos topkonnektivitetsudbyderne. Der er ingen, der kan opnå global konnektivitet uden at have adgang til disse udbyderes net.
56. Parterne gør gældende, at enhver analyse af det relevante produktmarked skal tage hensyn til den seneste udvikling i forbindelse med internettets karakter og omfang. De anfører, at med den øgede efterspørgsel efter universel konnektivitet er udbuddet øget i både USA og Europa. Navnlig har liberaliseringen af EU's markeder for teletjenester medført, at det er lykkedes væsentlige nye internetudbydere at komme ind på markedet, og har forstærket den rolle, som europæiske netudbydere spiller. Fremkomsten af overvåget indholdsdistribution (CCD), regionale peeringaftaler og den større anvendelse af spejling, cachelagring og multihoming har i de seneste to år ligeledes spillet en afgørende rolle ved at gøre internetudbyderne og indholdsleverandørerne til internettet mindre afhængige af de USA-baserede udbydere af backbonenet.
57. Det fremgår af den undersøgelse, som Kommissionen har foretaget, at selv om der er kommet væsentlige nye internetudbydere ind på markedet i detailleddet i Europa
19 Ansøgning fra Sprint Corporation og MCI WorldCom Inc. til US Federal Communications Commission af 20. marts 2000, s. 90, fodnote 142.
20 […]*
og andre steder, er dette ikke tilfældet med hensyn til nye topudbydere af internetnetværk. De eneste to store topudbydere, der er kommet ind på markedet, er Cable & Wireless21, som købte MCI's internetvirksomhed, og AT&T via sin erhvervelse af bl.a. IBM Global Networks. Disse transaktioner ændrede ikke graden af koncentration på markedet, da de erhvervede net allerede tilhørte topudbyderne af internetkonnektivitet.
58. Kommissionens undersøgelse viser ligeledes, at selv om trafikmængderne har ændret sig, og der afsendes mindre trafik fra Europa til USA, er europæiske udbydere af internetnetværk stadig i vidt omfang afhængige af amerikanske udbydere af konnektivitet. Selv større europæiske udbydere af internetnetværk sender 50-80 % af den internettrafik, der igangsættes i deres net, til USA. […22.]* Tredjeparter er generelt enige i, at denne forholdsmæssige andel formentlig vil falde i et vist omfang i de kommende år som følge af øget nationalt indhold. Trods denne tendens forventer de imidlertid en fortsat stærk brug af de store amerikanske netudbydere med henblik på konnektivitet. Dette skyldes, at de europæiske kunder stadig behøver adgang til verdens populæreste websteder, som fysisk befinder sig i USA. En øget anvendelse af spejling og cachelagring vil formentlig ikke ændre dette væsentligt, da der ligeledes sker en stærk stigning i antallet af websteder og indhold i USA. Trods den øgede anvendelse af sådanne teknikker vil man fortsat være meget afhængig af topkonnektivitetsudbyderne for at opnå universel (global) konnektivitet.
60. Kommissionen konkluderede derfor i sin klagepunktsmeddelelse, at trods internettets udvikling siden 1998 er der et særskilt marked for udbud af maksimal eller universel internetkonnektivitet. Den øgede anvendelse af cachelagring, spejling og multihoming ændrer ikke denne konklusion.
Parternes svar
21 Bemærkninger fra Cable & Wireless til US Federal Communication Commission (FCC) af 18. februar 2000.
22 […]*
på at opnå universel konnektivitet. Desuden ville den nye teknologiske udvikling ændre industriens hierarkiske karakter.
62. Det bemærkes indledningsvis, at parterne erkender i deres fælles svar på klagepunktsmeddelelsen, at "sekundære peeringpartnere (…) ikke indgår i internettets "defaultfrie" kerne. Dvs. de kan ikke levere trafik til alle internetdestinationer uden at benytte transit, der er købt hos en anden internetudbyder".23 Desuden opfatter parterne det relevante produktmarked forskelligt. I svaret er Sprint af den opfattelse, at der bør tilføjes yderligere fire selskaber til dem, som Kommissionens har identificeret som væsentlige markedsaktører. Sprint bestrider imidlertid ikke internettets hierarkiske struktur. MCI WorldCom anfører fortsat, at det relevante marked er meget bredere end det, Kommissionen har fastslået.
64. Parterne har gjort gældende, at sekundære peeringaftaler (peering blandt lokale og regionale udbydere af konnektivitet) gør det muligt for kunderne hos topkonnektivitetsudbyderne at udøve et konkurrencemæssigt pres på disse udbydere. I tilfælde af, at alle topkonnektivitetsudbydere skulle hæve transitpriserne med 5-10 %, vil sekundære peeringpartnere ifølge parterne sagtens være i stand til effektivt at omdirigere trafikken i et sådant omfang, at det vil være urentabelt at hæve transitpriserne. Som en variation af internettets manglende hierarkiske struktur anførte parterne desuden i deres svar, at Kommissionens markedsafgrænsning ikke tager hensyn til udviklingen uden for USA og fremkomsten af stærke aktører i Europa.
65. Parterne tager ikke i betragtning, at transitkunder hos topkonnektivitetsudbydere ikke har alternative muligheder for at opnå universel konnektivitet. Til erstatning for den konnektivitet, som topudbyderne stiller til rådighed, vil de sekundære udbydere skulle indgå et meget stort antal peering- og transitaftaler med de internetudbydere, som de i forvejen kun kunne nå via topniveauet. I betragtning af, at der er tusindvis af internetudbydere på verdensplan, vil noget sådant utvivlsomt ikke være omkostningseffektivt i forhold til den relative stigning i transitpriserne.24
66. Parterne har desuden gjort gældende, at Kommissionen ikke korrekt har taget højde for virkningerne af indholdslagrings- og distributionsteknologierne, da den analyserede det relevante marked. Ifølge parterne er disse teknikker ikke enkeltstående tjenester, men er en delvis erstatning for backbonetransport. Sådanne teknikker flytter indholdet tættere på brugerne, hvorved det "meste af trafikken" kan undgå backbonenettene.
67. Som anført i nr. 38 ovenfor og ligeledes gennemgået nærmere i nr. 172 nedenfor har Kommissionens undersøgelse vist, at den øgede anvendelse af disse teknikker ikke
23 Fælles svar på klagepunktsmeddelelsen, punkt 264 og fodnote 235.
24 Parterne erkender, at der er tusinder af internetudbydere på verdensplan. Se f.eks. s. 119 i svaret på klagepunktsmeddelelsen.
har haft nogen væsentlig indflydelse på markedets struktur. Hovedparten af trafikken går stadig via topkonnektivitetsudbyderne. Da disse teknikker ikke gør det muligt fuldstændigt at komme uden om topkonnektivitetsudbyderne, er det desuden fortsat nødvendigt at benytte disse for at sikre universel konnektivitet. Under alle omstændigheder anvendes disse teknikker ikke kun af indholdsleverandører og mindre udbydere af konnektivitet, men også af de større konnektivitetsudbydere i deres egenskab af udbydere af datacentre og samhusning.
69. Dette argument er ikke relevant for spørgsmålet om en afgrænsning af relevante markeder, da det vedrører vurderingen af omfanget af konkurrence på markedet. I modsætning til parternes opfattelse er der desuden ikke kommet væsentlige aktører ind på markedet siden 1998. I sin WorldCom/MCI-beslutning fra 1998 fastslog Kommissionen, at der var et relevant marked bestående af 16 topkonnektivitetsudbydere. Disse markedsaktører var de net, som havde peeringaftaler med de fire største udbydere. Som led i den foreliggende procedure har Kommissionen identificeret 17 topudbydere. Disse blev udvalgt på grundlag af de udbydere, der har peeringaftaler med begge de anmeldende parter, og bemærkninger fra tredjeparter. Det følger heraf, at den gruppe markedsaktører, der er identificeret som led i den foreliggende procedure, er blevet identificeret på grundlag af bredere kriterier end dem, der blev anvendt i WorldCom/MCI-sagen. Under alle omstændigheder havde AT&T's indtræden på markedet (navnlig gennem erhvervelsen af eksisterende topudbydere) ingen væsentlig indflydelse på MCI WorldComs markedsandel. MCI WorldComs markedsandel har i de seneste to år ligget forholdsvis stabilt, afhængigt af, hvilken metode der anvendes til at beregne markedsandele.
Globale teletjenester
Efterspørgslens karakteristika
71. Parterne anførte som led i markedsundersøgelsen, at leveringen af globale teletjenester foregår i to faser.25 I den første fase udsender kunder, som ønsker sådanne tjenester, normalt en anmodning om forslag ("RFP") (som omfatter en detaljeret beskrivelse af deres skræddersyede behov) til en liste over mulige leverandører, som opfordres til at afgive tilbud. Den anden fase følger efter indgivelsen af tilbud, hvor kunden fører
25 S. 20 i "Memorandum on the GCTS market", der blev forelagt den 17. marts 2000.
begrænsede forhandlinger med et mindre antal udbydere, der er opført på en begrænset liste, inden vinderen vælges. Der føres derpå detaljerede forhandlinger med vinderen.
73. De fleste kunder har brug for at få leveret en samlet pakke af tjenester, mens nogle få køber individuelle tjenester til særlige behov og selv i en vis udstrækning sørger for integrationen. Kontrakterne er imidlertid ikke opdelt på en sådan måde, at det er muligt for de enkelte udbydere at byde på forskellige "delpartier".
74. På spørgsmålet om, hvilke hovedparametre der anvendes ved udvælgelsen af en leverandør af globale teletjenester, nævnte en tredjepart en undersøgelse foretaget af Yankee Group26, hvoraf det fremgik, at ved vurderingen en leverandørs produktudbud var prisen kun det fjerde vigtigste kriterium efter pålidelighed, service/support, konnektivitet/kompabilitet/infrastruktur. Andre parametre omfattede kultur/sprog/tidszoner, båndbredde/kapacitet, netadministration, installationsforsinkelser/-tidspunkt, global dækning, bemandings-/personalemæssige spørgsmål, koordinering og kompetence. Kunder, som har deltaget i Kommissionens markedsundersøgelse, bekræftede, at prisen ikke var det eneste kriterium, som de tog hensyn til ved valget af leverandør. Prisen blev imidlertid normalt ikke betragtet som det væsentligste kriterium i den indledende fase. Prisspørgsmålet blev derimod af central betydning i procedurens anden fase (hvor forskellige udbydere, der var opstillet på den begrænsede liste, blev sammenlignet med hinanden).
76. Leverandørerne kan opfylde kundernes behov på en lang række forskellige måder. Kunderne kan købe de basale elementer i den globale telekommunikationspakke, såsom datanet og de specifikke applikationer, der afvikles via dette net, f.eks. frikaldstjenester, og selv sammensætte disse tjenester, der er købt hos forskellige
leverandører, med henblik på at tilvejebringe udvidede tjenester og vedligeholdelses- og kundesupportfaciliteter internt. Alternativt kan kunderne købe skræddersyede pakkeløsninger hos specialiserede leverandører, hvor leverandøren tager sig af sammensætningen af pakken og den løbende vedligeholdelse og kundesupport, idet det er muligt, at leverandøren kan tilbyde højere ydelsesgarantier billigere på grund af pakkens integrerede beskaffenhed. Den sidste mulighed er en fuldstændig outsourcing af kundens aktiviteter til leverandøren. Dette vil ofte være forbundet med overførsel af personale til leverandøren og ikke blot levering af den integrerede tjenestepakke.
78. De anmeldende parter redegjorde for udbudsprocessen som led i Kommissionens undersøgelse. Kunderne udsender normalt anmodninger om forslag (RFP) til potentielle leverandører. I nogle tilfælde udsender de anmodninger om oplysninger (Requests for Information, RFI) inden en RFP for at få kendskab til de muligheder som de væsentlige leverandører kan tilbyde. RFP kan være lange dokumenter: en kunde oplyste, at et sådant dokument kunne være på 100 sider. RFP-dokumentet sendes derpå til de leverandører, der er valgt til at byde på kontrakten.
79. Svaret på RFP kan være lige så langt og tager sigte på at imødekomme kundens tekniske krav. Ifølge MCI WorldCom fastsættes den pris, der indledningsvis angives som svar på en RFP, på grundlag af tidligere erfaringer i forbindelse med de tjenester, der skal leveres, og tjenestens geografiske dækning. […]*.
81. […]*. Når tilbuddene er modtaget, er der normalt ingen leverandør, der kan opfylde de detaljerede krav i RFP, og der afholdes derfor informationsmøder for at afklare og evaluere de tekniske aspekter af tilbuddet. Det kan tage et ekspertteam flere måneder at foretage denne evaluering.
82. Når udbyderen af globale teletjenester har nået den anden fase af udbudsprocessen (dvs. når den potentielle kunde har opstillet en begrænset liste over udbydere), påbegyndes prisforhandlingerne ifølge parterne med den potentielle kunde. Antallet af udbydere på den begrænsede liste udgør i reglen 3-5. Det fremgår af den beskrivelse af udbudsmarkedet, som de anmeldende parter har forelagt, og de oplysninger, som tredjeparter har givet, at selv om hvert bud forhandles separat, vil en godt udbudsteam i praksis kende identiteten af deres modstandere i
udbudsprocessens anden fase. Ofte stilles identiteten og hyppigt en løselig tilkendegivelse af visse buds konkurrencedygtighed til rådighed for tilbudsgiveren.
Udbud af pakker af globale teletjenester
84. Udbud af pakker af specialtilpassede udvidede tjenester og tillægstjenester inden for erhvervsteletjenester er et relevant produktmarked i dette tilfælde.
85. Parterne nævner i deres anmeldelse de markedsafgræsninger, som Kommissionen havde anvendt i en række beslutninger inden for globale teletjenester til multinationale selskaber. De seneste beslutninger, som de nævner, er BT/AT&T27 og AT&T/IBM28. I BT/AT&T identificerede Kommissionen et marked for "udbud af pakker af specialtilpassede udvidede tjenester og tillægstjenester inden for globale erhvervsteletjenester, i det følgende benævnt markedet for udbud af globale teletjenester". I deres anmeldelse er parterne enige i Kommissionens vurdering i BT/AT&T-sagen af, at produktmarkedet ikke bør opdeles i snævrere produktmarkeder for enkelte tjenester, der indgår i rækken af globale teletjenester. Parterne bemærker endvidere, at pakker af globale teletjenester er skræddersyede løsninger, og at de derfor udformes, sammenstilles og administreres individuelt for at imødekomme en bestemt kundes kommunikationsbehov på et givet tidspunkt.
86. De udbudte tjenester, som ifølge de anmeldende parter tilhører gruppen af tjenester, der skal omfattes af produktmarkedet, var følgende: indenlandsk og international talekommunikation, indenlandsk og international datakommunikation, som stilles til rådighed via en række forskellige platforme, f.eks. Frame Relay, ATM og IP, udvidede tale- og datatjenester, internationale frikaldstjenester, meddelelsestjenester, opkaldscentre, video- og audiokonferencetjenester, intra-
/extranet, virtuelle private net (VPN), dedikeret internetadgang og erhvervstelekort.
87. Kommissionen undersøgte, om denne afgrænsning af det relevante produktmarked er holdbar. Med henblik herpå var det nødvendigt at vurdere, om visse eller alle individuelle tjenestekategorier kan isoleres fra gruppen af globale tjenester og betragtes som særskilte relevante produktmarkeder. Det andet trin i analysen var at vurdere, i hvilket omfang egen tilvejebringelse eller outsourcing af dækningen af globale telebehov skulle betragtes som faktisk eller potentiel konkurrence eller blot irrelevant for konkurrenceanalysen.
Individuelle tjenester i forhold til en pakke af tjenester
27 IV/JV.15 – BT/AT&T af 30. marts 1999.
28 IV/M.1396 – AT&T/IBM Global Network.
ikke som led i pakkeløsninger. Som nævnt i nr. 95 nedenfor anførte en anden, at de ville overveje at købe tjenesterne separat, hvis priserne på pakkeløsninger steg.
90. Det ville stride mod det økonomiske rationale bag markedets funktion, hvis en særlig tjenestekategori blev afgrænset som et særskilt relevant marked. For det første er hver af disse tjenester, som forklaret i nr. 77 ovenfor, baseret på omtrent samme basale elementer, som de væsentligste leverandører har til rådighed. Der er derfor tale om en vis substituerbarhed på udbudssiden fra en tjenestekategori til en anden. For det andet har kunderne behov, som kan imødekommes på en række måder med forskellige tjenestekategorier. Kunderne kan også få behov for yderligere funktioner eller tjenester i løbet af en kontraktperiode, som gør det nødvendigt at anvende andre tjenestekategorier. Det relevante produktmarked bør derfor være koncentreret om de centrale elementer i et net (dvs. dataprotokoller) og de øvrige aspekter af globale teletjenester. Disse dataprotokoller er det grundlæggende element, som de øvrige, mere avancerede, globale teletjenester afvikles over.
92. De tredjeparter, der deltog i Kommissionens undersøgelse, var generelt enige i Kommissionens produktkategorisering, som var baseret på oversigten over de teletjenester, som udbydes af parterne. Denne blev dog underinddelt på forskellige måder af de forskellige konkurrenter ved deres analyse af, om markedet var snævrere. En tredjepart mente endvidere, at andre tjenester som f.eks. X.25, globale softwaredefinerede net, styret båndbredde, IP-tjenester (webhosting, IP-tillægstjenester, styret IP, globale meddelelsestjenester, cachelagring) og VSAT (very small aperture terminals) også indgik blandt de tjenester, der skulle medtages i afgrænsningen af produktmarkedet.
93. Kommissionen udbad sig konkurrenters og kunders opfattelse af afgrænsningen af produktmarkedet. Der var stort set enighed om omfanget af de produkter, der er omfattet af markedet, men visse meningsforskelle med hensyn til specifikke elementer.
Egen tilvejebringelse og outsourcing
95. Kunder, som vælger selv at dække deres behov inden for globale teletjenester, vil købe nogle elementer af de elementer, der er indeholdt i pakkerne af globale teletjenester. Egen tilvejebringelse i sig selv udgør imidlertid ikke en del af markedet, som det blev afgrænset i nr. 86 ovenfor. Som bemærket i BT/AT&T-beslutningen er egen tilvejebringelse desuden et strategisk valg. Kunder, som vælger at købe pakkeløsninger, vil formentlig ikke gå tilbage til egen tilvejebringelse, selv om dette ikke er umuligt, men omkostningerne herved og opbygningen af de interne ressourcer og den interne ekspertise til at udføre disse tjenester vil være store. Kun en enkelt kunde gav et konkret eksempel på insourcing af rå båndbredde, som kun fandt sted i ét land. Det blev udtrykkeligt forkastet som en mulighed for en EU-dækkende tjeneste, da insourcing ikke var skalérbar til hele Europa, endsige på verdensplan. Andre kunder forkastede udtrykkeligt muligheden for at gå tilbage til et internt net, undtagen i forbindelse særlige tjenester. Et lignende argument gælder for outsourcing, hvor nettet ikke blot stilles til rådighed eksternt, men det personale, som står for driften af det, arbejder også for leverandøren. Under disse omstændigheder vil det være endnu vanskeligheder for kunden at vende tilbage til en eller anden form for egen tilvejebringelse. Ingen af disse aktiviteter kan derfor anses for at være en del af det relevante marked.
96. Kommissionens undersøgelse bekræfter, at markedsafgrænsningen i BT/AT&T- beslutningen var korrekt og blev gjort mere præcis gennem sondringen mellem de basale dataprotokoller og de mere avancerede tillægstjenester, som afvikles via disse protokoller.
C. RELEVANT GEOGRAFISK MARKED
Maksimal eller universel internetkonnektivitet
97. Kommissionen fandt i WorldCom/MCI-beslutningen, at markedet for udbud af maksimal konnektivitet var globalt. Parterne har ikke per se anfægtet dette, og de erkender, at der er en global efterspørgsel efter konnektivitet. De gør imidlertid gældende, at der er en øget regional (europæisk) efterspørgsel, og at markedet ikke er hierarkisk. Dette blev også gentaget i parternes svar på klagepunktsmeddelelsen.
Dette strider imidlertid mod resultaterne af Kommissionens undersøgelse i den foreliggende sag. Kommissionens markedsundersøgelse har bekræftet, at efterspørgslen efter internetkonnektivitet fortsat er universel, og at de sekundære internetudbydere trods et øget regionalt indhold, fremkomsten af en række nye aktører og anvendelsen af spejling, cachelagring osv. fortsat er afhængige af et begrænset antal topnetudbydere for at opnå global konnektivitet. Selv om hovedparten af de eksisterende topnetudbydere har deres hovedaktiviteter i USA, er de de eneste udbydere, der kan tilbyde transit til alle dele af internettet. På baggrund af internettets hierarkiske struktur vil en stigning i priserne for adgang til topnettene påvirke forbrugere overalt i verden. Der er således i praksis tale om et globalt marked.
D. VURDERING
Maksimal eller universel internetkonnektivitet
Offentligt tilgængelige statistikker over markedsandele
100. I WorldCom/MCI-beslutningen fandt Kommissionen, at sammenlægningen af MCI's og WorldComs internetaktiviteter ville medføre, at der opstod en dominerende stilling på markedet for udbud af maksimal konnektivitet. MCI WorldComs nuværende internetaktiviteter blev overført af WorldCom, efter at Kommissionen havde accepteret frasalget af MCI's internetvirksomhed som en betingelse for, at fusionen mellem MCI og WorldCom kunne godkendes. MCI og WorldCom var på tidspunktet for Kommissionens beslutning de førende på markedet med en samlet markedsandel på omtrent [30-40]* % for den tidligere WorldCom-koncern og [10-20]* % for den tidligere MCI-koncern. Sprint var på daværende tidspunkt den næststørste topnetudbyder med en markedsandel på 10- 15 %.
Parterne kan derfor ikke forelægge et præcist overslag over størrelsen af internetsektoren eller en beregning af markedet. Selv internetindtægterne, som MCI og WorldCom i WorldCom/MCI-beslutningen argumenterede for som den passende metode til at beregne markedsandele, kan ifølge parterne let være upræcise. Trafikmængder, som Kommissionen anvendte i WorldCom/MCI-beslutningen, vil lide af endnu større mangler og kan ikke beregnes præcist ud fra et teknisk synspunkt, da der mangler generelt accepterede målestokke. […]* Sprint anslår imidlertid på grundlag af indtægter markedsandelene hos topnetudbyderne i 1999 til [35-40]* % for MCI WorldCom, [10-15]* % for AT&T, [mindre end 10]* % for Sprint og for Qwest [mindre end 5]* %.29
102. Parterne forelagde en række offentligt tilgængelige kilder, som indeholder overslag over markedsandele.30 Ifølge disse kilder anslås MCI WorldComs og Sprints markedsandele at udgøre fra et minimum på henholdsvis 17 % og 3 % til henholdsvis 21-45 % og 13-21 %. Overslagene i forbindelse med andelene på 17 % og 3 % er baseret på internetudbyderes indtægter og andel opdelt efter sælger. Disse bør imidlertid ikke medtages i betragtning af, at de omfatter selskaber som AOL og MSN, som ikke opererer på det relevante marked, da de ikke ejer net, der udbyder maksimal konnektivitet. Dette medfører samlede markedsandele på mellem 34 % og 55 %. Også ifølge overslag fra uafhængige tredjeparter, der er forelagt af parterne, udgør de fusionerende parters markedsandele mellem 20-25 og 13-20 % for henholdsvis MCI WorldCom og Sprint og den fusionerede enheds markedsandel 34- 45 %.31 Disse markedsandele er også i overensstemmelse med tal, som er forelagt af deltagere i Kommissionens markedsundersøgelse.32 Omfanget af de fusionerende parters trafikmængder bør desuden sættes i forhold til den fusionerede enheds globale net (kapacitet). MCI WorldComs internetdivision, UUNet, har "over 2 000 POPs (Points of Presence - opkaldspunkter), hvoraf 500 er uden for USA. Dette er mindst dobbelt så stort som noget andet IP-netværk i verden og mindst 4-5 gange større end de fleste IP-backbonenet i verden."33 Derudover har UUNet meget store samlinger af modempuljer, som betjener engroskunder med opkaldsadgang […]*.
Kommissionens overslag over markedsandele
29 […]*
30 TeleGeography 1999, The World’s Top ISPs (winter 1998-99), på s. 122.; International Data Corporation, Internet Service Provider Market Review and Forecast, på s. 17; Cahners In-Stat Group, Show Some Backbone: ISPs Report Increasing Demand and Shifting Vendor Preference, på s. 7; Boardwatch, udgaven fra december 1999; Datamonitor, The Future of the Internet; Hearing on the MCI WorldCom-Sprint Merger Before the [US] Senate Committee on the Judiciary, Exhibit 3 (4. november 1999) (Indlæg af Xxx X Xxxxxx, ledende teleanalytiker, Sanfor X. Xxxxxxxxx & Co., Inc.), Xxxxxxxxx Research, MCI WorldCom, marts 1999, på s. 51; OECD, Internet Traffic Exchange: Developments and Policy, DSTI/ICCP/TISP(98)1/FINAL, på s. 22 og 58-59.
31 Credit Suisse First Boston, Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxx og Bear Stearns.
32 Bell Atlantic har skønnet, at den fusionerede enheds markedsandel vil udgøre 50-70 %, Cable & Wireless skønner, at MCI WorldComs andel af den globale internettrafik i 1998 udgjorde 50 % og Sprints 18 %.
33 WorldCom: Still a Cool Company, Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx, 7. februar 2000, s. 2.
105. En tredjepart fremlagde imidlertid sin egen liste over topkonnektivitetsudbydere på grundlag af antallet af ruter, der var til rådighed til at få adgang til deres net. Hvis man kan få adgang til disse net direkte og ikke gennem en tredjeparts net, vil de blive opført på listen. Undersøgelsen af denne liste viste nogle uoverensstemmelser med listen over de aktører, som har peeringaftaler med både MCI WorldCom- og Sprint-nettet. De virksomheder, som ikke optrådte på tredjepartens liste, blev ikke fjernet fra kredsen af markedsaktører, mens de, der var opført, men ikke havde peeringaftaler med begge net, blev medtaget. Dette medførte, at følgende fire selskaber blev tilføjet: Exodus, Digex, Abovenet og Epoch. Alt i alt førte analysen til en kreds af 17 net (eller grupper af net), der deltog i markedet for maksimal internetkonnektivitet.
106. Alle andre udbydere af internetkonnektivitet, der ikke optræder på denne liste, er nødt til købe transittjenester hos mindst én af de fem topudbydere. Et net uden peeringaftale med i hvert fald de fem hovedaktører vil ikke være i stand til at dække store dele af internettet. Det er muligt, at antallet af egentlige topnet i realiteten er lavere end den gruppe, der har peeringaftaler med Sprint og MCI WorldCom. Nogle af de pågældende virksomheder kan opnå konnektivitet via offentlige peeringaftaler, som ikke sætter dem i stand til at udbyde konnektivitet af den bedste kvalitet. Hver supplerende peeringpartner har, selv om den pågældende naturligvis har peeringaftaler med de oprindelige to, måske ikke peeringaftaler med enhver anden peeringpartner, der også har peeringaftaler med disse to. De er således måske ikke fuldstændig i stand til at dække hele internettet uden beregning. I analysen antog man imidlertid, at alle med globale peeringaftaler med MCI WorldCom og Sprint ville blive betragtet som en attraktiv peeringpartner af alle, der havde de samme forbindelser. Denne antagelse er til fordel for parterne, idet den giver et større felt af markedsaktører.
(a) Markedsandele på grundlag af trafikmængder
107. Parterne har anført, at målinger af trafikmængder har store mangler. Disse beregner den trafik, der ledes gennem bestemte dele af nettet på bestemte tidspunkter, og fordi IP-routing er dynamisk, går den samme information, der sendes mellem to
værtscomputere, ikke altid gennem de samme net. Da trafikken ledes gennem mere end ét net fra kilde til destination, vil der desuden uvægerligt ske dobbelttælling, når overslagene over de samlede trafikmængder udarbejdes ved en sammenlægning af de mængder, som går gennem hvert backbonenet. Da omfanget af dobbelttælling vil være forskelligt for de enkelte backbonenet, kan markedsandele på grundlag af overslag over trafikmængder derfor være misvisende.
sammen og betragtet som peeringtrafik. Denne antagelse er til fordel for parterne, da dette for det meste er tilfældet i forbindelse med deres mindre konkurrenter.
Forholdet mellem størrelsen af net X og størrelsen af MCI WorldComs net | |
GTE | […]* |
Sprint | […]* |
C&W | […]* |
MCI WorldCom | […]* |
AT&T | […]* |
I alt | […]* |
114. Anvendes denne metode på et hypotetisk marked bestående af MCI WorldCom, Sprint, Cable & Wireless, GTE og AT&T (dette svarer til det relevante marked, som Sprint afgrænsede i sine bemærkninger vedrørende fusionen mellem WorldCom og MCI i 1998), får MCI WorldCom-gruppen 46-51 % af markedet, mens Sprint bidrager med yderligere [10-20]* %, dvs. [56-71]* % i alt.
115. For at beregne markedsandele på grundlag af kredsen af 17 potentielle topnet måtte der lægges antagelser til grund vedrørende størrelsen af de 12 øvrige net. I overensstemmelse med indtægtstallene var det den generelle antagelse, at trafikken gennem et af disse net ikke kunne være større end trafikken gennem ethvert af de fem topnet. Da forholdet mellem den samlede trafik gennem de mindste af de fem topudbydere af internetkonnektivitet og MCI WorldComs trafik er […]*, kan forholdet mellem aggregeringen af de 12 øvrige net ikke være mere end tolv gange […]*.
116. På grundlag heraf og hvis man antager, at disse 12 net ikke har samme størrelse, skulle den samlede trafik gennem de 12 net svare til MCI WorldComs trafik. På baggrund af overslagene får MCI WorldCom-koncernen en markedsandel på ca. 32- 36 %, mens Sprint bidrager med yderligere [5-15]* %, og ingen af konkurrenterne når op på over 10-15 %. Sprint og MCI WorldCom vil så tilsammen have en markedsandel på [37-51]* %. Dette giver følgende markedsandele:
34 Disse forhold et angivet i intervaller for at beskytte de fortrolige oplysninger, der er modtaget af tredjeparter.
Forholdet mellem størrelsen af net X og størrelsen af MCI WorldComs net | Markeds- andele | |
GTE | […]* | [0-10]* % |
Sprint | […]* | [5-15]* % |
C&W | […]* | [0-10]* % |
MCI WorldCom | […]* | [32-36]* % |
AT&T | […]* | [5-15]* % |
Andre A | […]* | |
Xxxxx X | […]* |
(b) Overslag over markedets størrelse og markedsandele på grundlag af indtægtstal
118. På grundlag af ovenstående faldt i alt sytten udbydere af internetkonnektivitet ind under definitionen af topnet. Oplysningerne om den samlede størrelse af markedet var ufuldstændige, og der måtte udarbejdes overslag over omsætningen i to selskaber, som man ikke havde nøjagtige oplysninger om.35 Omsætningen i hver af de to selskaber blev anslået til 100 mio. USD, hvilket mentes at være en betydelig overvurdering af deres faktiske indtægter.
119. Markedsandelene blev i klagepunktsmeddelelsen beregnet på grundlag af to alternative metoder. Den første var baseret på de samlede internetindtægter (herunder fra opkaldsadgang og dedikeret adgang, hosting, samhusning m.v.). Dette gav som resultat et marked på ca. 6 500 mio. USD og markedsandele på henholdsvis [40-50]* % og [5-15]* % for MCI WorldCom og Sprint. Kun en enkelt anden aktør (AT&T) havde en markedsandel på 10-15 %, og to havde markedsandele på 5-10 % (C&W og PSINet). Alle disse indtægter står i forbindelse med udbud af internetkonnektivitet. […]*. Udbud af opkaldsadgang genererer ligeledes trafik, øger kundeunderlaget og styrker derfor markedsstillingen.
120. Den anden metode var baseret på indtægter fra udbud af dedikeret adgang. Fordelen ved denne metode er, at den kun anvender indtægter fra udbud af konnektivitet, selv
35 De fleste af de oplysninger, der blev anvendt til at beregne markedsandelene på grundlag af indtægter og trafik, blev af de anmeldende parter og tredjeparter forelagt det amerikanske justitsministerium i forbindelse med civile undersøgelser, idet kravet om fortrolighed blev frafaldet over for begge konkurrencemyndigheder.
om den ikke dækker alle indtægter herfra. Deltagerne i Kommissionens undersøgelse kunne dog ikke altid opdele deres internetindtægter, og i denne metode indgår ikke indtægter fra opkaldsadgang. Da denne metode ikke omfatter alle relevante internetindtægter, kan den under alle omstændigheder kun anvendes som en supplerende indikator for markedsandele. I forbindelse med selskaber, hvor der ikke forelå indtægtstal for dedikeret adgang, blev disse tal fastsat til en tredjedel af de samlede internetindtægter. Dette er i overensstemmelse med forholdet mellem disse indtægter og de samlede internetindtægter hos begge de anmeldende parter ([…]* and […]*). Hvis det antages, at disse indtægter udgør halvdelen af de samlede internetindtægter, fremkommer en samlet markedsandel på [30-40]* %. På dette grundlag var MCI WorldComs andel på [15-25]* % og Sprints på [5-15]* %, hvilket således giver det fusionerede selskab ca. [20-40]* % af markedet. De tre nærmeste konkurrenter havde markedsandele på 10-15 %.
121. Selv om parterne gentagne gange understregede, at indtægtstallene var den eneste pålidelige indikator for markedsandele på dette område, påpegede mange andre konkurrenter, at det kunne være farligt at støtte sig for meget til indtægtstal alene. Selv om man i videst muligt omfang benyttede tal baseret på indtægter fra basal internetadgang, er de pågældende selskaber ikke forpligtet til at benytte rapporteringsnormer eller til overhovedet at afgive oplysninger. Det var derfor nødvendigt at behandle tallene med forbehold.
(c) Konklusion om beregningerne af markedsandele
123. På basis af markedsandele, der er beregnet på grundlag af trafikmængder og indtægter, vil den fusionerede enheds markedsandel udgøre [37-51]* % på grundlag af udvekslet trafik36 og [30-65]* % på grundlag af indtægter. Den nærmeste konkurrents markedsandel er aldrig større end 15 %. Uanset den anvendte metode viser Kommissionens undersøgelse, at den fusionerede enheds markedsandele på grundlag af indtægter vil være over tre gange så store som sin nærmeste konkurrenters markedsandele og fire gange så store med hensyn til markedsandelene på grundlag af trafikmængden. Disse resultater er gældende, selv på grundlag af den usandsynlige antagelse, at kombinationen af de 12 mindre topenheder vil være dobbelt så stor som MCI WorldCom.
(d) Parternes svar
36 Denne markedsandel vil udgøre ca. [30-40]* %, hvis der blev lagt antagelser til grund, som var særdeles gunstige for parterne.
125. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen rådede over på tidspunktet for klagepunktsmeddelelsen, var MCI WorldComs markedsandel på grundlag af de samlede internetindtægter [40-50 %]* på et marked bestående af 17 topkonnektivitetsudbydere.37 Dette skal sammenlignes med, at WorldCom i 1998 havde en markedsandel på [35-45 %]*. På trods af, at de antagelser, som Kommissionen har lagt til grund i den foreliggende sag, er mere generøse over for parterne end antagelserne i WorldCom/MCI-beslutningen i 1998, kan det udledes af ovennævnte, at MCI WorldComs markedsandel på grundlag af de samlede internetindtægter er steget siden 1998.
126. Efter fremsendelsen af klagepunktsmeddelelsen informerede parterne imidlertid Kommissionen om, at der skulle lægges yderligere 110 mio. USD til MCI WorldComs nordamerikanske indtægter fra dedikeret adgang. Som følge heraf vil MCI WorldComs markedsandel beregnet på grundlag af indtægter fra dedikeret adgang stige fra oprindeligt [20-30]* % (se nr. 120 ovenfor) til [25-35]* %. Dette vil give den fusionerede enhed en samlet markedsandel på [35-45]* %.
127. Endvidere udgjorde MCI WorldComs markedsandel på grundlag af trafikmængder [32-36]* % i forhold til en markedsandel på [30-40]* % i 1998. Markedsandelen i 1998 var baseret på færre (16) topudbydere.
128. I deres svar på klagepunktsmeddelelsen hævdede parterne, at der var fejl i Kommissionens regneark, og at den metode, som Kommissionen havde anvendt til at beregne markedsandele på grundlag af trafikmængder, var behæftet med fejl. Kommissionen fremsendte til hver af de tre andre backbonenet, der er omtalt i nr. 113 ovenfor, alle de beregninger, der var foretaget på grundlag af de oplysninger, de havde forelagt, og anmodede dem om at oplyse, om dataene var gengivet præcist, og om de mente, at den af Kommissionen anvendte metode var forsvarlig. Alle tredjeparterne bemærkede nogle skrivefejl, men erklærede også, at dataene præcist afspejlede deres målinger, og bifaldt den metode, som Kommissionen havde anvendt. Ved den fornyede beregning af markedsandelene under hensyntagen til alle de skrivefejl, som de anmeldende parter og tredjeparter havde gjort den opmærksom på, fandt Kommissionen minimale variationer (mindre end et halvt procentpoint) af de skønnede markedsandele.
Fusionens virkninger for konkurrencen
(a) Markedets nuværende karakteristika
37 I 1998 skønnedes den fusionerede enheds samlede markedsandel at udgøre [45-55]* % ([35-45]* % for WorldComs vedkommende og [5-15]* % for MCI's vedkommende). MCI's internetvirksomhed blev senere afhændet til Cable & Wireless.
130. Siden fusionen mellem MCI og WorldCom har MCI WorldCom været i stand til at fastholde sin førerposition, og mange konkurrenter anser selskabet for at være tæt på at have en dominerende stilling. Dette bekræftes af, at MCI WorldCom kan forlange betydeligt højere priser (20-100 %) end nogen af sine konkurrenter og Sprint og samtidig fastholde førerpositionen […]*38[…]*39[…]*40. I forbindelse med denne transaktion kan spørgsmålet, om MCI WorldCom som eneste virksomhed har en dominerende stilling, dog stå åbent, da undersøgelsen har vist, at fusionen vil skabe en dominerende stilling.
131. Parterne har anfægtet, at der er prisforskelle i forhold til deres konkurrenter, og har navnlig anført, at AT&T forlanger lignede priser som MCI WorldCom. Der kan imidlertid påvises betydelige prisforskelle, så snart sammenligningen udvides til at omfatte de andre markedsaktører end blot AT&T.
132. Det fremgår desuden af de oplysninger, som de fusionerende parter har givet, at [[40-80]* % af begge parters trafik er intern trafik (dvs. trafik, der ikke udveksles med peeringpartnere). Ingen andre konkurrenter har en højere procentdel i forbindelse med den interne trafik end 30-35 %. Desuden udveksler selv de tre største konkurrenter til de fusionerende parter over 15 % af deres trafik med den fusionerede enhed. Dette viser, at de fusionerende parter er meget mere uafhængige end deres konkurrenter, og at deres konkurrenters afhængighed af parterne allerede i dag er betydelig. Det viser også, at fusionen fjerner en af MCI WorldComs stærkeste konkurrenter. Disse tal understreger også betydningen af et kundeunderlag.
133. Dette bekræftes ligeledes af de tal, som parterne har fremlagt vedrørende deres procentdel af kunder, der benytter multihoming. […]*
38 […]*
39 […]*
40 […]*
136. Deltagerne i Kommissionens undersøgelse erkender generelt, at den fusionerede enheds store net og dens adgang til det største antal værtscomputere og kunder samt væsentlige internetsteder er af afgørende betydning for deres egen ydeevne, da deres kunder vil kræve konnektivitet til den fusionerede enheds net. Da den fusionerede enhed vil have det største antal kunder, kan den også tilbyde konnektivitet til hovedparten af internettet. […41]* […42]*
137. Det er blevet fremført, at det ikke er vigtigt at være facilitetsbaseret, og at der er rigelige mængder kapacitet at leje. For det første er dette i strid med MCI WorldComs egne prognoser43. […44]* Kommissionens undersøgelse har også vist, at selv om transitomkostningerne er faldet betydeligt, navnlig i Europa i de seneste år, er de ikke faldet så meget som omkostningerne ved at leje infrastruktur. Internetkonnektivitet er således overtakseret. Denne overtakst er større for de større, etablerede net med det største antal ruter. For at undgå udgifterne ved at leje kapacitet eller betale for transit har større europæiske internetudbydere nu etableret deres egne forbindelser til USA for at nedbringe deres transitomkostninger. De køber dog stadig transit hos topkonnektivitetsudbyderne i USA.
138. Parterne gør ligeledes gældende, at et stort net ikke er nogen garanti for kvalitet. Dette er i strid med resultatet af Kommissionens undersøgelse samt oplysninger, som parterne har givet Kommissionen. […45]* Betydningen privat peering fremgår som nævnt af de krav, som store erhvervskunder har til private peeringpunkter46, da dette øger sammenkoblingens pålidelighed. Da det kun er de største topkonnektivitetsudbydere, der har private peeringaftaler med hinanden, påvirker nettets størrelse og arkitektur pålideligheden. […47]* Kommissionens undersøgelse har også vist, at den servicekvalitet, som UUnet tilbyder allerede i dag via sin aftale om serviceniveau ("SLA"), garanterer en forsinkelse, der er meget lavere end den, der tilbydes af selskabets konkurrenter. Foruden sit kundeunderlag vil den
41 […]*
42 […]*
43 Xxxx Xxxxxxxx på Spring Internet World 2000, UUNet chair says industry concerned over capacity, Reuters, 4. april 2000.
44 […]*
45 […]*
46 Se nr. 23 ovenfor.
47 […]*
fusionerede enhed således også få et af de største net med dækning i mindst […]* lande og et serviceniveau, som ingen indtil videre kan konkurrere med.
(b) Virkning som følge af internettets vækst siden 1998
141. I modsætning til det, som parterne har anført, har den hastige vækst i internettrafikken imidlertid ikke været til hinder for, at de fusionerende parter har kunnet fastholde betydelige markedsandele på markedet for udbud af maksimal eller universel konnektivitet. Dette har - i modsætning til det, de fusionerende parter har givet udtryk for - navnlig ikke medført en mindre koncentration af topnetudbyderne. Selv om der kommet mange væsentlige nye udbydere af internetadgang og netudbydere ind på markedet, har markedsundersøgelsen vist, at der stadig er et begrænset antal udbydere af maksimal (universel) konnektivitet. Dette skyldes de høje barrierer for adgangen til dette marked. Der kan kun opnås universel konnektivitet uden beregning, hvis det pågældende net har et tilstrækkeligt kundeunderlag og en tilstrækkelig geografisk dækning. Da topnettene vokser i takt med internettet, bliver det stadig vanskeligere for tredjeparter at hamle op med deres størrelse for at kunne indgå peeringaftaler med dem.
142. Hovedparten af de nye internetudbydere, som kommer ind på markedet, er små lokale eller regionale adgangs- og netudbydere, som køber transit til universel konnektivitet hos topudbyderne. De topkonnektivitetsudbydere, der er kommet ind på markedet (Cable & Wireless og AT&T), har desuden gjort dette ved at overtage eksisterende net (Cable & Wireless købte MCI's internetvirksomhed efter fusionen mellem MCI og WorldCom, og AT&T købte IBM Global Network (IGN)), men har alligevel ikke været i stand til at tage betydelige markedsandele fra de fusionerende parter.
48 Xxxx Xxxxxxxx på Spring Internet World 2000, UUNet chair says industry concerned over capacity, Reuters 4. april 2000.
(c) Markedets karakteristika efter fusionen
1. Mulighed for at kontrollere den tekniske udvikling
147. Den fusionerede enheds net vil gøre det muligt for den at udbyde tjenester af en kvalitet, som dens konkurrenter i givet fald vil skulle aftale med den fusionerede enhed for at kunne udbyde. Dette vil blive stadig vigtigere i forbindelse nye avancerede internettjenester. For at sende IP-telefoni eller videobilleder over internettet skal de overførte data komprimeres, inden de kan sendes via et internetnetværk.49
49 De analoge lydsignal skal først konverteres til et digitalt signal, for at det kan overføres via internettet. Efter at være blevet digitaliseret komprimeres og overføres det. Signalets kvalitet vil afhænge af det antal bits, der anvendes til at kode det.
148. Pakkekoblingsteknikken50 sender dataene via den mest effektive rute, der er tilgængelig (ikke nødvendigvis ad samme rute). Med henblik på en god servicekvalitet er det vigtigt, at alle dataene samles igen i den korrekte rækkefølge og på det ønskede tidspunkt. Hvis det ikke på nogen måde er aftalt, at visse typer data skal have prioritet, når de sendes via internettet, er der en iboende risiko for, at billedet eller lyden først vil blive overført til brugerens computer, når alle pakkerne er ankommet (hvilket medfører forsinkelse) eller måske blive overført i en ufuldstændig form.
150. Et fusioneret MCI WorldCom/Sprint vil have mere end [40-80]* % af sin trafik inden for sit net. Alle andre net har intern trafik på højst 32 %. Andre topudbydere af internetkonnektivitet vil udveksle ca. 20 % af deres samlede trafik med den fusionerede enhed, mens den trafik, der udveksles med andre topudbydere, vil udgøre mindre end [0-5]* % af den fusionerede enheds samlede trafik.
151. Nye vigtige trafikskabende tjenester inden for internettrafikken, f.eks. IP-telefoni, live videokonferencer og avancerede e-handelsløsninger, er kun tilgængelige, hvis der kan sikres en tilstrækkelig servicekvalitet i alle de net, som disse tjenester sendes igennem. Dette er tilfældet med den servicekvalitet (QoS), der kan opnås ved at holde den samlede trafik "on-net", dvs. på et enkelt net fra punkt-til-punkt. […52]* Når trafikken sendes over et peeringpunkt, er der desuden en iboende risiko for tab af "pakken/pakkerne" og forsinkelser, som bringer muligheden for at tilbyde disse tjenester i fare. Den fusionerede enheds store procentdel af "on-net"-trafik vil øge dens incitamenter til at forringe samtrafikken og mindske dens incitamenter til at støtte servicekvalitetsstandarder på tværs af nettene for at gøre sit eget net så attraktivt som muligt.
2. Mulighed for at hæve priserne
50 Pakkekobling er den metode, der anvendes til at sende data rundt i internettet. I forbindelse med pakkekobling splittes alle dataene op i mindre pakker. Hver pakke har en afsenderadresse og en modtageradresse. Herved kan datapakker fra mange forskellige kilder "blandes" på samme forbindelse og sorteres og dirigeres til forskellige ruter undervejs. Dette gør det muligt for udbydere af internetkonnektivitet (og deres brugere) at anvende de samme forbindelser på samme tid.
51 […]*
52 […]*
3. Mulighed for at disciplinere markedet
153. Man kunne fremføre, at da "alle behøver global konnektivitet", og den fusionerede enhed også vil være afhængig af sine konkurrenter for at opnå dette, vil den ikke kunne tillade sig at udvise en konkurrencebegrænsende adfærd. Som følge af fusionen vil den fusionerede enhed imidlertid være i stand til at disciplinere markedet alene på grund af truslen om en selektiv forringelse af konkurrenternes konnektivitet. Dette vil gøre det muligt for den at kontrollere både nuværende og potentielle konkurrenter samt kunder på dette marked.
155. Medmindre forringelsen er så lille, at den ikke bemærkes af kunderne hos det største net, eller den opvejes af særlige fordele i forbindelse med dette net (f.eks. dets absolutte størrelse og det omfang, hvori det tilvejebringer konnektivitet fra sine kunder), vil det største nets konnektivitetsudbud imidlertid stadig blive mindre konkurrencedygtigt end udbuddet hos andre net, der ikke er blevet forringet. Inden fusionen er det ikke sikkert, at enten MCI WorldCom eller Sprint havde nået den ubalance med hensyn til størrelsen af deres internetnetværk i forhold til deres net, at de med fordel havde kunnet forringe peeringforbindelserne med deres konkurrenter. Fusionen mellem MCI WorldCom og Sprints internetvirksomhed vil imidlertid efter fusionen skabe en situation, hvor den fusionerede enhed vil få et net af en så absolut størrelse ([30-55]* % af internettet og over [40-80]* % af trafikken inden for sit net) og relativ størrelse ([mange]* gange større end den næststørste på markedet), at den vil kunne handle uafhængigt af sine tidligere peeringpartnere ved selektivt at forringe kvaliteten af sine partneres konnektivitet. Alene truslen om en sådan forringelse vil gøre det muligt for den fusionerede enhed at kontrollere både den teknologiske udvikling på markedet og konkurrenternes priser.
156. Hvis den fusionerede enhed besluttede at nedsætte kapaciteten ved private peeringpunkter (som er hovedsammenkoblingspunktet mellem
topkonnektivitetsudbydere), eller ikke at øge kapaciteten i overensstemmelse med efterspørgslen, vil denne forringelse ikke umiddelbart påvirke andre topudbydere eller den fusionerede enheds kunder. Men den vil umiddelbart påvirke den pågældende konkurrent og dennes kunder. Ifølge tredjeparter, konkurrenter og kunder samt parternes interne dokumenter kræver kunderne høje kvalitetsniveauer. Reaktionen blandt det forringede nets kunder vil således være at forsøge at finde et alternativ til den forringede konnektivitet, som det forringede net har udbudt, enten via multihoming og/eller ved at skifte fra det forringede net.
157. Kommissionens undersøgelse har for det første vist, at multihoming anvendes til backup og redundans for at sikre global konnektivitet. Undersøgelsen har ligeledes vist, at direkte adgang til kunderne forbedrer servicekvaliteten (dvs. mindre forsinkelse og lavere risiko for "pakketab"). Den fusionerede enheds kunder vil således ikke have noget økonomisk incitament til at flytte hovedparten af deres trafik til det forringede net, når de fortsat kan være kunder hos den fusionerede enhed, som giver dem direkte konnektivitet og direkte adgang til et større kundeunderlag. Det samme argument gælder for kundernes hos konkurrenten med det forringede net. Ved en sammenligning mellem den servicekvalitet, der tilbydes af den fusionerede enhed, og konkurrenternes vil også disse kunder finde det mere fordelagtigt at flytte hovedparten af deres trafik væk fra det forringede net og over til den fusionerede enhed. Desuden vil alene truslen om (muligheden for), at den fusionerede enhed også forringer andre konkurrenters net betyde, at kunder hos det forringede net sandsynligvis vil vælge den fusionerede enhed frem for andre konkurrenter, da den fusionerede enhed vil have langt det største net og være i stand til at garantere direkte adgang til det største antal kunder. Selv med en betydelig multihoming vil en forringelse alligevel medføre, at trafikken flyttes til det dominerende net fra andre topnet, og øge fordelen i forhold til andre topkonnektivitetsudbydere med hensyn til antallet af betjente kunder. Slutresultatet vil sandsynligvis være, at den tidligere konkurrent inden for topnet bliver kunde hos den fusionerede enhed, da den pågældende ikke længere vil opfylde betingelserne for peering.
158. For det andet vil indgåelsen af omfattende peering- og transitaftaler være forbundet med en yderligere byrde for konkurrenten, da der vil skulle indgås nye og supplerende aftaler. Dette vil både være tidskrævende og dyrt. Men hvad der er endnu vigtigere, vil serviceniveauet (kvalitet) i forbindelse med konnektiviteten falde yderligere, da trafikken ikke længere vil gå direkte til den fusionerede enheds kunder, men vil skulle gå gennem andre net. I modsætning til det, parterne har fremført i deres bemærkninger, vil passagen gennem mange hops påvirke ydelsens kvalitet og skabe forsinkelser (forsinkelsen øges med antallet af hops). […]*53 […]* Trods denne udtalelse fra Sprint blev forholdet mellem antallet af hops og kvaliteten af den tilbudte tjeneste anfægtet af parterne i deres svar. Ved den mundtlige høring fremlagde tredjeparter imidlertid dokumentation, som gik imod parternes argument. Dette vil på sin side medføre, at det forringede nets kunder vil finde det større net mere attraktivt. Det forringede net vil også finde det vanskeligere at genvinde tilliden blandt de mistede kunder.
53 […]*
159. Derudover kan den fusionerede enhed forringe konnektiviteten til sine konkurrenter (andre topkonnektivitetsudbydere), hvis disse konkurrenter ikke accepterer at betale afgifter (enten i form af peering mod betaling eller transit). Den berørte konkurrent vil derpå være nødt til at lade de nye afgifter gå videre til sine kunder og disse igen til deres kunder. På grund af de øgede sammenkoblingsomkostninger vil den berørte konkurrents kunder reagere ved at skifte fra konnektivitetsudbyderen eller flytte det meste af deres trafik til en anden topnetudbyder for at holde omkostningerne nede. I betragtning af størrelsen af den fusionerede enheds net (og dets andel af "on-net"- kunder) vil den fusionerede enhed være det bedste og naturlige valg for disse kunder.
161. Den forringede topudbyders eneste gengældelsesmulighed vil være at overtale den fusionerede enheds kunder, der benytter "singlehoming", til at flytte til sit net, mest sandsynligt gennem multihoming, eller indgå omfattende nye peering- og transitaftaler for at sikre, at de eksisterende kunder forbliver hos udbyderen. I modsat fald er det sandsynligt, at disse kunder (engroskunder eller store erhvervskunder) vil beslutte at flytte deres trafik til den fusionerede enhed eller i det mindste benytte multihoming igennem den fusionerede enhed.
162. Selv om en forringelsesstrategi vil sænke servicekvaliteten for både den fusionerede enhed og konkurrenten, vil konkurrenten bliver ramt hårdere, da vedkommendes kunder vil miste deres konnektivitet til en større del af internettet end den fusionerede enheds kunder. Forholdsmæssigt set vil den procentdel af trafikken, der berøres af en sådan strategi, være højere for de mindre net (den fusionerede enhed vil have [40-80]* % af sin trafik som intern trafik, mens dens konkurrenter maksimalt vil have 32 %. De mindre net er derfor forholdsvis mere afhængige af den fusionerede enhed, end den fusionerede enhed er af de mindre net).
163. Hvis kunderne hos det forringede net skulle beslutte at forblive hos dette net, vil disse kunder desuden være endnu mere tilskyndet til at benytte multihoming end kunderne hos den fusionerede enhed, da det forringede net ikke vil være i stand til at tilbyde global konnektivitet af samme kvalitet. Da det forringede net er et mindre net, vil der være en tilskyndelse for kunden til at benytte multihoming igennem et større net (dvs. den fusionerede enhed), da dette net kan garantere en god kvalitet med direkte forbindelse til det største antal kunder. Virkningen af forringelsen vil således blive større, da den fusionerede enheds kunder i meget højere grad vil kunne erstatte "on-net"-tjenester/-indhold med "off-net"-tjenester/-indhold, end det er tilfældet med kunderne hos det andet net. Også her vil resultatet være, at den fusionerede enhed vil vinde kunder og trafik, mens konkurrenten med det forringede net vil miste begge dele.
4. Potentiel konkurrence
165. Parterne har anført i deres indlæg til Federal Communications Commission54, at fusionen ikke vil indvirke på den hårde konkurrence blandt udbyderne af internetbackbonenet, da barriererne for udvidelse og adgang er minimale og uden for de fusionerende parters kontrol. Selv om en række nye markedsaktører er begyndt at tilbyde internetkonnektivitet, og der har været en stor stigning i opbygningen af kapacitet, er der imidlertid stadig ikke kommet væsentlige nye aktører ind på markedet for topnet. Enhver ændring af topnetudbydernes identitet (f.eks. er Qwest, Level 3, Global Crossing og AT&T kommet til) er sket som følge af xxxxxxx ejerforhold i eksisterende net, og ikke som følge af opbygning af nye net. Disse ændrede ejerforhold ændrer derfor ikke koncentrationsgraden på markedet.
166. Da det er nødvendigt at nå op på de kombinerede nets størrelse for at have mulighed for at opnå en peeringaftale med dem, vil potentielle nye aktører skulle være sikre på, at de kan erobre en meget stor del af den fremtidige vækst i internettrafikken, hvis de ønsker at nå tærsklerne. For at erhverve kunder vil de altid i starten være afhængige af den fusionerede enhed. Selv hvis en ny markedsaktør erhvervede et betydeligt kundeunderlag, vil det være tilstrækkeligt for den fusionerede enhed at udvise samme adfærd over for en potentiel konkurrent som over for en faktisk konkurrent. Den vil kunne forhindre den potentielle konkurrent i at opnå peeringstatus ved at true med forringelse, eller den vil kunne forhindre de potentielle konkurrenter i at opnå status som topnet ved at fastsætte transitpriserne så højt, at de hindres i at opnå tilstrækkelige markedsandele. Dette skyldes, at de mindre net (topnet eller andre) er afhængige af den fusionerede enhed med henblik på global konnektivitet.
167. Selv hvis potentielle konkurrenter skulle slå sig sammen, vil disse ikke være bedre stillet end enhver anden konkurrent eller kunde, da de ikke vil kunne klare sig uden konnektivitet fra de eksisterende topudbydere med henblik på at sikre, at deres kunder ikke skifter til en anden konnektivitetsudbyder. Potentielle konkurrenter vil stå over for dette problem, uanset om de er europæiske eller fra andre dele af verden. Desuden vil enhver potentiel ny markedsaktør konkurrere med de eksisterende topkonnektivitetsudbydere, som må forventes at være lige så interesseret i at sikre sig nye kunder for at fastholde deres status som topnet. Potentielle konkurrenter vil således blive stillet over for konkurrence fra to sider.
54 Sprints og MCI WorldComs indlæg til FCC, Reply to Comments and Petitions to Deny Application for Consent to Transfer Control, 20.3.2000, s. 89 ff.
For det første fra de eksisterende topkonnektivitetsudbydere, som konkurrerer med den fusionerede enhed og er nødt til at fastholde deres kundeunderlag for at sikre, at deres peeringstatus med den fusionerede enhed ikke lider skade. For det andet fra den fusionerede enhed selv, som ikke vil være tilskyndet til at give den potentielle konkurrent mulighed for at underminere sin dominerende stilling.
5. Kundernes reaktion
168. I betragtning af betydningen af at være forbundet til den fusionerede enheds net vil enhedens egne kunder heller ikke kunne træffe modforholdsregler mod en prisstigning eller en forringet konnektivitet. Som anført i nr. 130 ovenfor accepterer MCI WorldComs kunder allerede i dag priser, som ligger mere end 20 % over konkurrenternes priser. Dette skyldes, at enheden allerede har et stort direkte og indirekte kundeunderlag og tilbyder sine kunder en garanti for serviceniveauet (forsinkelsesgaranti).
169. Det vil, som anført af en europæisk internetudbyder, "blive uundgåeligt" for vedkommende at skifte fra de nuværende toptransitudbydere og købe transit hos den nye fusionerede enhed eller i det mindste at benytte multihoming igennem den fusionerede enhed. Det vil blive krævet af kunderne, som en betingelse for at købe tjenester hos de mindre internetudbydere, at vedkommende har direkte forbindelse til den fusionerede enheds kunde. Hvis de således ikke allerede køber hovedparten af deres transit hos en af de fusionerende parter, vil kunderne ifølge Kommissionens undersøgelse etablere en direkte forbindelse til den fusionerede enhed på grund af dens store direkte og indirekte kundeunderlag.
170. Hvis den fusionerede enhed besluttede at hæve priserne, kunne kunderne søge at bekæmpe en sådan strategi ved at flytte til de andre net for at danne modvægt til den fusionerede enheds styrke. Men medmindre kunderne kan handle i fællesskab (og der er intet, der tyder på, at kundeunderlaget er koncentreret nok hertil), vil ingen af de individuelle kunder være tilbøjelige til at løbe risikoen ved at skifte udbyder for at få en service, der muligvis er dårligere, uden garanti for, at tilstrækkeligt mange andre kunder vil følge trop. Risikoen for en forringet konnektivitet til den fusionerede enhed vil være for stor. Desuden vil kunder, der er forbundet med den fusionerede enhed, ikke uden videre gå over til et mindre net, da de stadig indirekte vil være afhængige af den fusionerede enhed for at opnå fuld konnektivitet.
171. Ifølge parterne øger udviklingen af distribuerede indholdstjenester (navnlig spejling og cachelagring) forhandlingsstyrken blandt kunder som f.eks. webstedudbydere og indholdsleverandører over for udbyderne af konnektivitet. Parterne gør gældende, at førstnævnte let kan skifte udbyder eller flytte en del af trafikken til deres egne net.
172. Formålet med distribuerede indholdstjenester er at øge hastigheden af indholdsdistribution til kunder ved at begrænse den mængde trafik, der udveksles via internettet. De fjerner imidlertid ikke indholdsleverandørernes behov for at have adgang til så mange slutkunder som muligt. Det er således vanskeligt at forstå, hvilken indflydelse den øgede anvendelse af sådanne tjenester kan have på valget af konnektivitetsudbyder. Hvis det er kvaliteten, det kommer an på, har kunderne fortsat et incitament til at vælge den fusionerede enheds net, som vil give dem adgang til en uovertruffen del af internettet. Det fremgår også af Kommissionens undersøgelse, at webindholdsleverandører foretrækker at arbejde med en enkelt udbyder, som kan tilbyde samhusning-/hostingfaciliteter på globalt plan i diverse
datacentre. Dette forenkler arbejdet med administration, fakturering og kundekontrakter. Da den fusionerede enhed vil få det største kundeunderlag, vil indholdsleverandører, der anvender spejling eller andre teknikker, som enhver anden kunde også have samme behov for at få adgang til disse kunder. Når dette er opnået, er konkurrencesituationen den samme som i forbindelse med multihoming.
174. Den øgede anvendelse af multihoming- og indholdsdistributionstjenester vil ikke ændre dette forhold. Trods den øgede anvendelse af sådanne teknikker vil alle eksisterende og nye aktører på markedet have et incitament til, direkte eller indirekte, at være forbundet med den fusionerede enhed for at sikre global konnektivitet. På grund af enhedens øgede markedsmæssige styrke som følge af dens store kundeunderlag og store net med global dækning vil hverken faktiske eller potentielle konkurrenter eller kunder have mulighed for at træffe modforholdsregler.
Parternes svar
- Adgangsbarrierer
178. Det blev nævnt i nr. 166 ovenfor, at der er høje barrierer for adgangen til det relevante marked, der er identificeret. Kommissionens undersøgelse har vist, at det er den etablerede topudbyder, som måske er i den bedste position til at sikre sig den fremtidige vækst. MCI WorldCom har som følge af sit omfattende net, store kundeunderlag og trafikmængde været i stand til at fastholde sin førerposition trods den øgede vækst på markedet i de seneste to år. For at en ny markedsaktør kan udfordre denne stilling, behøver den pågældende ikke blot et omfattende net, men
også et betydeligt kundeunderlag. Uden et stort kundeunderlag og betydelige trafikmængder vil en ny aktør ikke kunne få en peeringaftale med topkonnektivitetsudbyderne.
- Kundernes reaktion
180. Parterne fremfører derpå, at en forringelse vil være en kontraproduktiv politik på internettet, hvor udbyderne af internetkonnektivitetstjenester konkurrerer på grundlag af udbud af forbindelser af høj kvalitet. En forringelsesstrategi vil være til lige så stor skade for den fusionerede enheds kunder som for det forringede nets kunder, og den lange periode, der kræves til at gennemføre en sådan strategi fuldt ud, vil bevirke, at den fusionerede enhed mister markedsandele. Parterne fremfører ligeledes, at det vil være let at opdage en forringelse.
182. Kommissionen kan ikke tilslutte sig denne analyse. Hvis den fusionerede enhed, som anført i nr. 164 ovenfor, nedsatte tempoet for opgraderingen af private peeringpunkter, vil dette ikke nødvendigvis i nævneværdig grad påvirke dens egne kunder. Dette fremgår ligeledes af parternes egne bemærkninger til Kommissionen56. Det store kundeunderlag sammen med nettets omfattende dækning vil gøre det muligt for den fusionerede enhed at fastholde tjenesternes kvalitet, da kunderne ikke nødvendigvis vil skulle forlade nettet, hvilket ellers ville øge disses risiko med hensyn til forsinkelse, pålidelighed og generelle spørgsmål vedrørende ydeevne.
183. Da den fusionerede enhed kun i ringe udstrækning er afhængig af sine mindre konkurrenter, mens den er en væsentlig kilde til konnektivitet for hver af disse konkurrenter, vil den servicekvalitet, som tilbydes af MCI WorldCom/Sprint, ikke i nævneværdig grad blive påvirket af en selektiv forringelsesstrategi. Hvis den fusionerede enhed forringede en af sine fire største konkurrenters konnektivitet, vil dette kun påvirke ca. [0-10]* % af dens samlede trafik. Men det vil for enhver af de største konkurrenter udgøre over [10-20]* % af den trafik, der udveksles med den
55 […]*
56 […]*
fusionerede enhed (off-net-trafik). Hvis det antages, at dette vil medføre et fald på 50 % i kvaliteten af forbindelsen mellem de to peeringpartnere, vil dette føre til et fald på et procentpoint i den servicekvalitet, der tilbydes af MCI WorldCom, og på syv procentpoint, for så vidt angår dens mindre konkurrent.
184. Den fusionerede enheds "on-net"-trafik vil desuden udgøre ca. [40-80]* % af trafikken gennem dens backbonenet. Dette betyder, at enhver af den fusionerede enheds kunder kan få adgang til [40-80]* % af internettet uden at anvende peeringforbindelser. [40-80]* % af servicekvaliteten vil under alle omstændigheder ikke blive påvirket af en forringelse. Det bemærkes, at de anmeldende parter har anfægtet betydningen af "on-net"-trafikken som beregnet af Kommissionen. Efter deres opfattelse bør "on-net"-trafik kun omfatte trafik, der udveksles mellem de fusionerede parters slutkunder og ikke mellem videresælgere af internetkonnektivitet, som tilfældigvis er kunder hos MCI WorldCom/Sprint. Denne påstand kan ikke stå for en nærmere undersøgelse, da det kommer an på, om den fusionerede enheds kunder vil have direkte adgang til [40-80]* % af internettet uden at skulle igennem en peeringforbindelse. En forringelse af en peeringforbindelse vil ikke påvirke adgangen til [40-80]* % af internettet.
185. Den hastige vækst i internettrafikken vil gøre det muligt for den fusionerede enhed at gennemføre sin forringelsesstrategi ved at fokusere på udviklingen af sit eget net og egne kunder i stedet for at opgradere forbindelserne til konkurrenter. Dette forholder sig navnlig sådan på grund af MCI WorldCom/Sprints store kundeunderlag i forhold til den fusionerede enheds konkurrenter. Hvis kunderne, som parterne fremfører, let vil kunne opdage dette, vil både eksisterende kunder hos den fusionerede enhed, kunder hos den fusionerede enheds konkurrenter samt nye kunder være mere tilbøjelige til at vælge MCI WorldCom som deres hovedudbyder af konnektivitet. Dette vil sandsynligvis navnlig gælde for internetudbydere, der har store kunder, og indholdsleverandører, der skal have en konnektivitet af god kvalitet til deres websteder og kunder. Det kan forventes, at velinformerede kunder vil reagere hurtigere på en forringelse end andre kunder. De vil også i højere grad end mindre velinformerede kunder være i stand til at udnytte fordelene ved at være direkte forbundet med den fusionerede enheds store kundeunderlag.
- Virkning af innovation
192. Kommissionen er ikke enig i denne opfattelse, da dette kun er tilfældet i et begrænset omfang. Det er korrekt, at disse teknikker i stadig højere grad anvendes til at modvirke overbelastning og forsinkelse. Men disse teknikker kan ikke anvendes til alle former for indhold. Desuden skal trafikken stadig sendes via topkonnektivitetsudbyderne for at sikre fuld konnektivitet. Under alle omstændigheder anvendes nogle af disse teknikker også af topkonnektivitetsudbyderne for at reducere overbelastningen af nettene og flytte indholdet tættere på deres kunder.
194. Da innovation imidlertid vil spille en stadig vigtigere rolle i internettets fremtidige udvikling, vil en dominerende aktør med et stort kundeunderlag bedst kunne sætte tempoet for en sådan innovation. Den teknologi, som den dominerende operatør anvender til at udbyde en given tjeneste, vil blive en de facto standard, da alle kunder hos denne dominerende virksomhed vil have indført den teknologi, som det etablerede selskab har valgt.
- Svingende markedsandele
Konklusion
196. Det følger af ovenstående, at hvis den anmeldte fusion ikke ændres, vil den resultere i en enhed af en så absolut (over [35-45]* % af markedet) og relativ størrelse ([ mange]* gange større end dens nærmeste konkurrent), at dette vil gøre det muligt for den fusionerede enhed at handle uafhængigt af konkurrenter og kunder. Den vil f.eks. kunne hæve priserne over for kunderne eller indføre sine egne standarder over for industrien. Ved på ethvert tidspunkt at kunne sænke sine konkurrenters servicekvalitet ved hjælp af selektiv forringelse har den fusionerede enhed mulighed for at disciplinere markedet. Det kan derfor konkluderes, at den anmeldte transaktion vil føre til enten skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling på markedet for udbud af maksimal eller universel internetkonnektivitet.
Globale teletjenester
Markedets nuværende karakteristika
198. For at være en troværdig tilbudsgiver skal en ansøger opfylde høje kvalitetskrav (f.eks. for at bevise, at vedkommendes net har global dækning, at det er pålideligt, at det støttes af et tilstrækkeligt stort salgspersonale og teknisk personale til at kunne afhjælpe eventuelle fejl i forbindelse med den leverede tjeneste osv.). Det fremgik, at mærke-/kvalitetsopfattelsen også er et væsentligt konkurrenceelement. Den omstændighed, at en udbyder allerede har et betydeligt antal kunder inden for globale teletjenester og også en række nøglekunder synes at være en afgørende faktor for kunderne, når de skal afgøre, om der er tale om en troværdig tilbudsgiver. Kunder bekræftede, at prisen kun var relevant i udbudsprocessens anden fase, når det var sikret, at tjenesten havde et tilstrækkeligt kvalitetsniveau.
(b) Adgangsbarrierer
201. Ifølge en tredjepart kan man, hvis man ønsker at komme ind på markedet, vælge mellem enten at etablere nettet på basis af lejede linjer, som er en hurtig, men dyrere måde, eller udrulle sit eget net, som vil gøre det muligt at kontrollere omkostningerne i fremtiden, men tager længere tid. Adgangen til markedet er derfor vanskeliggjort på to måder, således at nye aktører - hvis det antages, at de kan nå frem til den anden fase i en udbudsproces - som ønsker at komme hurtigt ind på markedet, vil være ude af stand til i omkostningsmæssig henseende at konkurrere med etablerede udbydere med etablerede net, hvis de benytter lejede linjer, mens etableringen af et nyt net vil forsinke virksomhedens adgang til markedet yderligere. Det bemærkes ligeledes, at Equant, en af markedsaktørerne, for nylig meddelte, at selskabet nu agter at etablere eget net i stedet for at leje lyslederkabler. Kunder har også oplyst, at de foretrækker facilitetsbaserede udbydere, da disse udbydere har direkte kontrol med de underliggende kabler og derfor er i stand til bedre at kontrollere kvaliteten af deres udbud.
202. […]* Hvis det vil tage et så stærkt selskab som Sprint så lang tid at opbygge sin ikke- amerikanske virksomhed, såfremt fusionen ikke lykkes, vil opgaven for nye markedsaktører uden Sprints amerikanske netværk, mærkeimage og store kundeunderlag være endnu større.
203. […]* 204. […57]*
205. Det fremgår således af ovenstående, at der er høje barrierer for nye aktørers adgang til markedet i modsætning til det, de anmeldende parter har hævdet i deres bemærkninger. For at opnå en omfattende adgang er nye markedsaktører nødt til at byde på et betydeligt antal kontrakter, hvilket er dyrt. For at vinde sådanne kontrakter, skal disse selskaber have et net, der opfylder de krævende betingelser, som kunder opstiller i RFP, for at kunne få adgang til den anden fase i en udbudsproces, og dette net skal i reglen være omfattende for at imødekomme
57 […]*
kundernes behov og have et tjenesteudbud til lave priser. Selv hvis nye markedsaktører kan imødekomme disse behov, vil de stadig mangle de erfaringer med tilbudsgivning, som de eksisterende markedsaktører besidder. Sådanne erfaringer vil gøre det muligt for de nye aktører at udlede oplysninger om konkurrenters tidligere priser, sandsynlige omkostninger og adfærd, hvilket er nødvendige for at sætte dem i stand til bedre at konkurrere.
206. Inden fusionen var der på udbudssiden tre hovedleverandører samt en række mindre konkurrenter. De tre hovedleverandører var Concert-alliancen (bestående af BT, AT&T og det fællesejede datterselskab Concert), MCI WorldCom og Global One- alliancen (bestående af France Télécom, Deutsche Telekom, Sprint og det fællesejede datterselskab Global One). Disse tre leverandører havde betydelige kundeporteføljer. De var i stand til at deltage i hovedparten af de anmodninger om forslag, der blev udsendt af kunder, og tilbyde enhver form for globale teletjenester. De mindre aktører, herunder Cable & Wireless og Equant, var kun i stand til at deltage i nogle få udbud og vandt sjældent vigtige udbud og kunne ikke nødvendigvis tilbyde alle tjenester. En vigtig konkurrencefordel, som de tre hovedaktører havde, var, at de via deres omfattende deltagelse i udbud (der er et par hundrede udbud om året) kunne indsamle oplysninger om omkostningerne og priserne i forbindelse med hovedparten af de efterspurgte globale teletjenester.
207. I BT/AT&T-beslutningen fandt Kommissionen, at der var et begrænset antal faktiske eller potentielle konkurrenter på markedet for globale teletjenester. Disse omfattede BT/Concert, AT&T/AUCS/Unisource/WorldPartners, Global One, Equant, Cable & Wireless samt andre potentielle lokale og IT-baserede selskaber som potentielle konkurrenter på markedet. I samme beslutning fandt Kommissionen, at der på efterspørgselssiden var en begrænset række selskaber, som ifølge nogle kunder til globale teletjenester altid kunne tages i betragtning ved udsendelsen af en RFP (BT/Concert, AT&T/AUCS/Unisource/WorldPartners, Global One, Equant og Cable & Wireless).58
208. Oplysninger fra kunder vedrørende deres udbud i det seneste år med henblik på globale teletjenester bekræftede, at det generelt var den samme begrænsede række leverandører, som har afgivet tilbud på disse kontrakter, nemlig Equant, MCI WorldCom, BT, AT&T, C&W og Global One.
209. I anmeldelsen angiver parterne ikke nærmere, hvilke selskaber der befinder sig på eller uden for markedet. I stedet sammenligner de Kommissionens vurdering i BT/AT&T-beslutningen med den vurdering, som Federal Communications Commission (FCC) havde foretaget i forbindelse med samme transaktion.59 FCC's beslutning "identificerede en række andre selskaber, som er på vej til at blive væsentlige udbydere af globale teletjenester". Disse selskaber omfattede de lokale teleselskaber (RBOCs) og "nye operatører" såsom Qwest, IXC og Level 3 samt Global Crossing/Frontier, GTS (som erhvervede Esprit Telecom i 1999) og Colt.
58 Efter gennemførelsen af BT/AT&T er WorldPartners-alliancen i realiteten forsvundet, og Unisource er blevet fusioneret til Infonet sammen med AUCS.
59 Anmeldelsesformularen, s. 39.
Parternes analyse af anmeldelsen vedrører kun den potentielle konkurrence, og de anmeldende parter sætter ikke spørgsmålstegn ved den liste over faktiske konkurrenter, der var indeholdt i BT/AT&T-beslutningen. I andre dokumenter, som Kommissionen har fået forelagt, anførte parterne også andre nye aktører såsom Deutsche Telekom, Infonet, Telecom Italia og Telefónica.
211. I et indlæg60 i forbindelse med BT/AT&T-proceduren, som vedrørte lignende produkter som produkterne i den foreliggende sag, anførte MCI WorldCom, at: […]*61 […]*.
212. Desuden fremgår det af dokumenter, som Kommissionen har fået forelagt som led i undersøgelsen62, […]*.
213. Ved godkendelsen af BT/AT&T-transaktionen anvendte Kommissionen den snævrest mulige markedsafgrænsning for at kunne underkaste transaktionen en meget grundig analyse. Selv om de anmeldende parter stort set ikke satte spørgsmålstegn ved antallet af konkurrenter på markedet, er det nødvendigt at fastslå, om aktørerne på markedet har ændret sig i det seneste år samt måle virkningen af denne transaktion.
60 Svar dateret den 23. november 1998 på Kommissionens begæring om oplysninger.
61 Dvs. BT/AT&T/Concert.
62 […]*
konkurrenter. I den interne analyse, som MCI WorldCom og Sprint forelagde, var ingen af de nævnte selskaber, med undtagelse af Qwest, angivet som en alvorlig konkurrent på datamarkederne: i det omfang, de blev betragtet som konkurrenter, var de sammenfattet under kategorien "andre" i analysen. Endelig beskrev Xxxxx Xxxxxxxx, bestyrelsesformand og koncernchef for Yankee Group, en stor konsulentvirksomhed i telesektoren, to af konkurrenterne som: "sekundære konkurrenter såsom Qwest og Level 3".63
216. Af de potentielle konkurrenter, som de anmeldende parter har udpeget, er Qwest som nævnt i nr. 215 ovenfor den mest overbevisende mulige faktiske nye aktør på markedet for globale teletjenester. Ifølge de oplysninger om vundne/tabte udbud, som er forelagt af MCI WorldCom og en tredjepart, er Qwest efterhånden ved at blive betragtet som en konkurrent i forbindelse med nogle udbud. […]*64[…]* Som fastslået af parterne i deres analyse af de potentielle konkurrenter på dette marked har Qwest desuden et joint venture sammen med KPN, som "råder over betydelige aktiver i form af europæiske langdistanceforbindelser og ekspertise". Af alle de mulige nye aktører på markedet siden BT/AT&T-beslutningen synes Qwest derfor at være den mest troværdige.
217. Uanset ovenstående har Kommissionen i betragtning af de forskellige opfattelser af antallet af aktører på markedet i forbindelse med denne analyse udvidet sin opfattelse af aktørerne på markedet og antaget, at nogle af de marginale aktører er på markedet. Det blev derefter vurderet, om disse kan udøve en betydelig indflydelse på de væsentlige aktører på markedet efter fusionen (MCI WorldCom/Sprint og Concert-alliancen65), eller om de to væsentlige aktører efter fusionen vil have en dominerende stilling, enten hver for sig eller sammen.
218. I bemærkninger til Kommissionen som led i proceduren forelagde både MCI WorldCom og Sprint oplysninger om deres vurdering af aktørerne på markedet på grundlag af en liste over de tjenestekategorier, som de udbyder på markedet. Herved fremkom følgende samlede resultater:
xxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxx/xx00x.xxx/xxxxxxxxxxx/XxXxxxxXxxxxxxxxXxx.xXxxxXxxxx dent+and+CEO,+Berge+Ayvazian+discusses+the+proposed+merger+of+MCI+WorldCom+and+Sprint
.
64 […]*
65 Dvs. Concert selv sammen med sine moderselskaber AT&T og BT.
Selskab | MCI WorldComs opfattelse | Sprints opfattelse | ||
Antal | Bedømmelse | Antal udbudte | Bedømmelse | |
udbudte | (mellem 1 (bedst) | tjenester | (mellem 1 | |
tjenester | og 5 (dårligst)) | (bedst) og 5 | ||
(dårligst)) | ||||
MCI WorldCom | […]* | […]* | […]* | […]* |
Sprint | […]* | […]* | […]* | […]* |
Concert | […]* | […]* | […]* | […]* |
AT&T | […]* | […]* | - | - |
BT | […]* | […]* | - | - |
Global One | […]* | […]* | […]* | […]* |
Cable & Wireless | […]* | […]* | […]* | […]* |
Equant | […]* | […]* | […]* | […]* |
Qwest/KPN | - | - | […]* | […]* |
Infonet | - | - | […]* | […]* |
SBC | - | - | […]* | […]* |
Deutsche Telekom | - | - | […]* | […]* |
France Télécom | - | - | […]* | […]* |
Fusionens virkninger
220. I BT/AT&T fandt Kommissionen, at markedsandelene i den pågældende sag (på 39- 47 % - se nr. 106-108 i BT/AT&T-beslutningen) ikke i sig selv tydede på, at der ville blive skabt en dominerende stilling. Dette skyldtes tilstedeværelsen af betydelige konkurrenter til Concert-alliancen, f.eks. Sprint/Global One og MCI WorldCom samt i mindre omfang Equant og C&W, som man fandt kunne konkurrere på lige vilkår med joint venturet. Disse aktører kunne i fællesskab udøve et konkurrencepres på de anmeldende parter, når der skulle bydes på en kontrakt fra en kunde. De sikrede således kunderne, at der ville være tilstrækkeligt mange tilbudsgivere til at sikre, at konkurrencen opretholdes. Grunden hertil var enten, at
de af kunden også anmodes om at byde, eller at parterne ved, at de stillet over for sofistikerede kunder ikke vil kunne pålægge vilkår, da kunden i så fald vil udsende deres anmodning om forslag til de øvrige mulige udbydere.
222. Sprints betydning for Global Ones markedsstilling understreges af interne dokumenter fra parterne. […]*.
223. Nuværende og potentielle kunder hos Global One viste en vis loyalitet over for deres leverandør, da de blev spurgt, om de ville skifte leverandør. De anførte imidlertid, at Global Ones mulighed for at tilvejebringe dækning i USA ville blive undersøgt nøje i resten af den løbende kontraktperiode og på tidspunktet for forlængelser. Som svar på Kommissionens undersøgelse vurderede næsten alle nuværende eller potentielle kunder Global One, efter France Télécoms overtagelse af selskabet, som en aktør i midterfeltet, efter MCI WorldCom og Concert- alliancen. Dette skyldtes til dels den pludselige manglende dækning i USA.
224. Den anden virkning af den anmeldte fusion skyldes sammenlægningen af Sprints kunder i USA med MCI WorldComs kunder. Denne sammenlægning vil styrke sidstnævntes i forvejen stærke position på markedet for globale teletjenester.
226. […]* Det forventes også generelt, at Global One vil miste en betydelig del af sine nuværende kunder som følge af fusionen, hovedsagelig på grund af den manglende dækning i USA, som beskrevet i nr. 221 ovenfor.
227. Denne anden virkning, hvor det er sandsynligt, at der vil blive flyttet kunder fra Global One til den fusionerede enhed, bekræftes af Sprint i et dokument, der er forelagt Kommissionen. […]*66 Et multinationalt selskab tilkendegav f.eks., at Global One mangler amerikanske tilstedeværelse og ikke har en særlig stærk global tilstedeværelse, men har en meget god tilstedeværelse i EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika) og gode servicemuligheder. Et andet selskab anførte, at det formentlig ikke vil fortsætte sine forbindelser til Global One, men afventer den videre udvikling i forbindelse med selskabet.
(a) Analyse af markedsandele
229. I et dokument67, som Kommissionen har fået forelagt som led i undersøgelsen, tilkendegav Sprint sin opfattelse af markedsandelene i USA med hensyn til datatjenester (som selskabet definerede som IP, Frame Relay og ATM) samt det samlede eksterne marked (det marked, som omfattede data, private linjer, internationale taletjenester, frikaldstjenester og udgående trafik) og fremlagde markedsandele for de to markeder. […]* I 1999 havde Sprint i forbindelse med datatjenester [5-15]* %, MCI WorldCom [35-45]* % og AT&T [15-25]* %, mens Qwest havde [0-10]* % og de resterende i alt [20-30]* %. Med hensyn til den bredere gruppe af tjenester havde Sprint en markedsandel på [5-15]* %, mens MCI WorldCom havde [30-40]* %, AT&T [30- 40]* %, Qwest [0-10]* % og de øvrige i alt [20-30]* %. Disse oplysninger, som er forelagt af en af de anmeldende parter, viser den stærke position, som de fusionerede selskaber har på markedet for globale teletjenester.
230. Kommissionen målte markedet for globale teletjenester på hovedsagelig to måder:
• Metode A: på grundlag af de samlede indtægter fra salg af produkter på markedet for globale teletjenester;
• Metode B: ved at analysere det samlede salg hos selskaberne på markedet for globale teletjenester til ca. 200 store teleforbrugende virksomheder (som det blev gjort i BT/AT&T).
233. Der blev lagt tre andre antagelser til grund, som alle er til fordel for de anmeldende parter og Concert-alliancen. For det første blev det antaget, at Global One fortsat er på markedet, selv om alle data tyder på, at Global Ones nuværende kunder i stort tal vil gå over til Sprint eller skifte til andre udbydere, og det vil være mindre sandsynligt, at nye potentielle kunder vil vælge Global One, før selskabet har etableret en tilstedeværelse i USA og Tyskland. For det andet har Qwest, selv om selskabet ikke har været i stand til
at fremlægge data til Kommissionens undersøgelse, fået en markedsandel på 5 %, hvilket betydeligt overstiger den markedsandel, som selskabet ifølge Sprints skøn har i USA. Endelig er tallet for AUCS blevet fordoblet, selv om Infonet ikke forelagde data, for at tage højde for Infonets salg på dette marked. Dette medfører, at Infonet har en markedsandel på 5 %, det samme som Qwest, hvilket er sat for højt, idet Infonet i modsætning til Qwest ikke er identificeret som en væsentlig konkurrent af Sprint i den analyse, der er omtalt i nr. 216 ovenfor.
1. Metode A
68 Globale nettjenester defineres som internationale nettjenester (herunder tale- og datatjenester (f.eks. X.25, Frame Relay og ATM)), hjælpetjenester (f.eks. frikaldstjenester, telekort osv.) og internationale private lejede kredsløb (IPLC) i fulde kredsløb. Definitionen omfatter ikke professionelle tjenester eller udstyr på kundernes adresse. Den nævnte definition omfatter kun enkeltstående tjenester som international IDD, langdistanceforbindelser eller lokale forbindelser, hvis de indgår i en større samlet pakke af globale nettjenester.
Leverandør | Markedsandel ( %) [på grund af afrunding er summen ikke nøjagtig 100 %] |
MCI WorldCom/Sprint69 | [25-35]* |
Concert-alliancen | 25-35 |
Global One/France Télécom | 15-25 |
Equant | < 5 |
Cable & Wireless | < 5 |
Qwest | 5 |
AUCS/Infonet | 5-15 |
Level 3 | < 5 |
Deutsche Telekom | < 5 |
Colt | < 5 |
Williams | < 5 |
69 MCI WorldCom: [15-25]* %, Sprint [0-10]* %. I dataene for Sprint indgår alle selskabets nuværende kunder i forbindelse med Global Ones tjenester i betragtning af Global Ones sandsynlige tilbagegang.
2. Metode B
237. Virksomhederne på listen blev af parterne, da de blev anmodet om at kommentere den, identificeret som værende store multinationale selskaber, og de anså listen for at være en acceptabel proxy til at måle markedet. Igen blev der foretaget en analyse som den, der er indeholdt i metode A ovenfor.
Leverandør | Markedsandel ( %) |
MCI WorldCom/Sprint70 | [30-40]* |
Concert-alliancen | 35-45 |
Global One/France Telecom | 5-15 |
Equant | < 5 |
Cable & Wireless | < 5 |
Qwest | 5 |
AUCS/Infonet | < 5 |
Level 3 | < 5 |
Deutsche Telekom | < 5 |
Colt | < 5 |
Williams | < 5 |
238. Dataene i ovenstående tabeller synes at bekræfte det, som Sprint allerede har tilkendegivet med hensyn til de anmeldende parters og Concert-alliancens stilling som hovedaktører på markedet, langt foran alle andre markedsaktører.
239. Disse tal over markedsandele bekræftes af de analyser af vundne/tabte udbud vedrørende tjenester til de omkring 200 største virksomheder, som Kommissionen har modtaget fra parterne og tredjeparter og konkurrerende tilbudsgivere.
70 MCI WorldCom: [30-40]* %, Sprint [0-10]* %. I dataene for Sprint indgår alle nuværende kunder i betragtning af Global Ones sandsynlige tilbagegang.
(b)Leverandøropfattelse
241. For at få oplysninger om opfattelsen blandt kunderne og konkurrenterne på markedet anmodede Kommissionen tredjeparter om at placere aktørerne på markedet for globale teletjenester på en pointskala fra 1 (dårligst) til 5 (bedst) med hensyn til en række faktorer. Disse faktorer omfattede: tilstedeværelse i USA71, global tilstedeværelse, servicekapacitet, facilitetsbaseret, mærke og kundeportefølje. En række tredjeparter, der deltog i Kommissionens undersøgelse, forelagde snarere kvalitative end kvantitative analyser, hvilket bekræftede den kvantitative analyse, at de stærke selskaber på markedet var MCI WorldCom/Sprint og Concert-alliancen, efterfulgt af aktørerne Equant, Cable & Wireless og Global One med visse svagheder, men stadig på markedet. På grundlag af oplysningerne fra de tredjeparter, der forelagde en kvantitativ analyse, fremkom følgende resultater:
71 Som identificeret i analysen af Global One i nr. 221-226 ovenfor er tilstedeværelsen i USA vigtig for leverandører af globale teletjenester på grund af de mange multinationale selskaber, der har hovedkontor dér.
Leverandør | Kundevurdering | Konkurrent- vurdering |
MCI WorldCom | 3,7 | 4,3 |
Concert-alliancen | 4,3 | 4,7 |
Global One/France Télécom | 3,2 | 3,7 |
Equant | 3,1 | 4,0 |
Cable & Wireless | 2,9 | 3,6 |
Qwest | 2,9 | 3,6 |
AUCS/Infonet | 2,6 | 3,6 |
Level 3 | 2,6 | 3,0 |
Deutsche Telekom | 2,2 | 2,9 |
Colt | 1,1 | 2,7 |
Williams | - | 2,6 |
GTS | - | 2,5 |
(c) Konklusion
(d) Parternes svar på klagepunktsmeddelelsen
246. Ifølge parterne er stigningen i markedsandele som følge af fusionen minimal. Dette skyldes, at Sprint kun har få aktiviteter inden for globale teletjenester som følge af selskabets deltagelse i Global One, og stigningen i markedsandel, der kan henføres til Sprint, udgør kun […]*[0-10]* % i forhold til […]* % som følge af fusionen. Parterne gør gældende, at denne stigning ikke berettigede, at der blev indledt en sag på grundlag af fusionsforordningen.
247. Det bemærkes, at det påhviler Kommissionen at undersøge, om en anmeldt transaktion eventuelt vil føre til skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling. En stigning i parternes markedsandel er en af de indikatorer, der ses nærmere på for at vurdere ændringerne af de anmeldende parters markedsmæssige styrke. Det fremgik af klagepunktsmeddelelsen, at dette sammen med bortfaldet af konkurrenters potentielle muligheder i USA på det relevante marked bidrager til den fælles dominerende stilling, der blev identificeret i klagepunktsmeddelelsen.
248. Dernæst gør parterne gældende, at fusionen ikke har nogen årsagssammenhæng med ændringen af ejerforholdene i og kontrollen med Global One. De anfører, at beslutningen om at ændre ejerstrukturen i Global One blev truffet et godt stykke tid inden beslutningen om Sprints fusion med WorldCom. De anfører videre, at meddelelsen ikke er fokuseret på den lille stigning i den markedsandel, der kan henføres til Sprint, men i stedet på følgerne af en anden transaktion, som Kommissionen allerede har vurderet.
250. Parterne henviste dernæst til BT/AT&T-beslutningen, hvoraf det fremgik, at markedet for globale teletjenester havde "betydelige konkurrenter" og var "særdeles konkurrencepræget og i rivende udvikling", og at kunderne var "sofistikerede" og "tilstrækkeligt magtfulde til at diktere deres krav". De henviste desuden til de mange seriøse potentielle konkurrenter, som Kommissionen noterede sig i den pågældende beslutning. De henviste endvidere til FCC's beslutning i BT/AT&T-sagen i oktober 1999, hvor FCC ikke fandt væsentlige konkurrenceproblemer. De var af den opfattelse, at den ændring af markedsstrukturen, som Kommissionen havde identificeret i sin klagepunktsmeddelelse, ikke kunne have fundet sted i en så kort periode.
251. Som anført i nr. 206-218 ovenfor omfatter de markedsaktører, som Kommissionen har identificeret, ikke kun alle de selskaber, som Kommissionen anså for at være på
markedet i BT/AT&T-beslutningen (og som efter MCI WorldComs opfattelse udgjorde markedsaktørerne sammen med det nu opløste Unisource i forbindelse med BT/AT&T-proceduren), men også andre selskaber, som ifølge parterne også var på markedet (hvoraf nogle ikke optrådte særlig hyppigt på de lister over vundne/tabte udbud, som var forelagt Kommissionen).
254. I deres svar citerer parterne i vid udstrækning BT/AT&T-beslutningen med hensyn til potentielle konkurrenter. Da denne beslutning blev vedtaget i marts 1999, er det kun de selskaber, som Kommissionen har identificeret på markedet, f.eks. Qwest, Xxxxxxxx og GTS, der er begyndt at deltage i udbud. Dette tyder på, at de øvrige selskaber, der blev identificeret som potentielle konkurrenter i BT/AT&T- beslutningen, spiller en mindre troværdig rolle, end man mente på daværende tidspunkt.
255. Endelig går parternes kritik af Kommissionens analyse på, at meddelelsen overvurderede den fusionerede enheds markedsmæssige styrke. Parterne gjorde navnlig gældende, at den anvendte metodologi var behæftet med fire væsentlige fejl. For det første svarede den metode, der blev anvendt til at beregne markedsandelene inden for globale nettjenester, ikke til markedsafgrænsningen og overvurderede Concerts samlede markedsandel. For det andet var metode B ifølge parterne fejlbehæftet, da der ikke er nogen begrundelse for, hvordan den undersøgelsesgruppe på 200 virksomheder, der er taget fra en større gruppe på 2 000 virksomheder, kan anses for at være repræsentative for alle de multinationale kunder. For det tredje mente de, at den markedsandel, der blev henført til Sprint, var for stor, da det blev antaget i meddelelsen, at Sprint vil fastholde alle sine kunder i forbindelse med Global Ones tjenester. Endelig gjorde de gældende, at Kommissionen ikke kan behandle Concert-alliancen som en enkelt enhed ved beregningen af markedsandele, da BT, AT&T og Concert konkurrerer indbyrdes i forbindelse med nogle kontrakter.
Spørgsmålet med hensyn til Sprints markedsandel er allerede blevet behandlet i nr.
249 ovenfor. Med hensyn til sammenlægningen af Concert-alliancens markedsandele er denne sammenlægning af markedsandele blandt en gruppe virksomheder, som er bundet af joint venture-aftaler, helt i overensstemmelse med de normale konkurrenceretlige analyser. Det bemærkes endvidere, at medlemmerne af Concert-alliancen distribuerer de samme Concert-produkter.
Skabelse af en dobbelt dominerende stilling
(a) Ingen dominans fra et enkelt selskabs side
(b) Kriterier for parallel adfærd
259. Disse kriterier er i de fleste tilfælde vigtige redskaber ved behandlingen af de fire grundlæggende spørgsmål i forbindelse med analysen af sager vedrørende kollektiv dominans på grundlag af fusionsforordningen, dvs.:
(a) tilskyndes markedsaktørerne til at anlægge en parallel adfærd?
(b) er det let for markedsaktørerne at overvåge de øvrige markedsaktørers konkurrencemæssige adfærd?
(c) tilskyndes markedsaktørerne til ikke at fravige den parallelle adfærd? og,
(d) er det muligt for efterspørgselssiden at begrænse den parallelle adfærd?
af deltagelsen i udbud. Værdimæssigt stiger efterspørgslen betydeligt, om end denne vækst er meget mindre i mængdemæssig henseende (dvs. antallet af kunder med behov for globale teletjenester). Efterspørgslen er ikke særlig prisfølsom, da kvalitet er det væsentligste konkurrenceparameter på dette marked. Der foregår teknologiske ændringer på markedet, men de berører alle aktører på samme måde.
261. Kommissionen anførte i klagepunktsmeddelelsen, at i forbindelse med et marked som detailsalg af motorbrændstof (se Exxon/Mobil-sagen og TotalFina/Elf-sagen) er der tale om priskonkurrence, og markedet opererer med enkeltpersoner som mængdetilpassere. Det er i det tilfælde relevant at se nærmere på den række kriterier, der er anført i nr. 258 ovenfor.72 Der var stærke tilskyndelser til at samordne adfærden i disse sager, da markedsaktørerne alle købte motorbrændstof på et engrosmarked og havde symmetriske markedsandele. Motorbrændstofs homogenitet og den fulde prisgennemsigtighed gjorde det let for markedsaktørerne at overvåge konkurrenternes konkurrencemæssige adfærd. Den overskydende raffineringskapacitet gjorde det let at sætte sig til modværge over for en eventuel "snyder". Efterspørgslens lave priselasticitet og dens opsplittethed gjorde det meget vanskeligt for efterspørgselssiden at modvirke en eventuel parallel adfærd.
262. Kommissionen gjorde gældende i klagepunktsmeddelelsen, at Kommissionen gjorde indsigelser i forbindelse med det tyske marked for langdistancetransmission af gas (se Exxon/Mobil-sagen), selv om kun få af de kriterier, der er nævnt i nr. 258 ovenfor, blev opfyldt. Indsigelserne vedrørte ikke prisaftaler, men aftaler vedrørende en geografisk opdeling af markederne. På grund af en tidligere karteldannelse på markedet havde markedsaktørerne (med én undtagelse) hver især et område, hvor de havde en stærk markedsstilling. Alle markedsaktører havde den samme tilskyndelse til at fastholde deres stærke stilling på hjemmemarkedet. Denne geografiske områdeafgrænsning gjorde det desuden forholdsvis let at overvåge konkurrenternes adfærd, og hvis nogen skulle krydse grænsen, ville gengældelsen ligeledes være i form af en grænsekrydsning.
(c) Ændringer af tilskyndelsen til at konkurrere
1. To førende aktører, efterfulgt af en række andre selskaber
72 Sag M.1383 Exxon/Mobil af 29. september 1999 og sag M.1628 TotalFina/Elf af 9. februar 2000.
265. For det første fremgår det af analysen af markedsandele, at de vil få omtrent samme kundeportefølje (i alt er der tale om ca. 60-80 % af markedet) og markedsstilling.
267. For det tredje vil både den fusionerede enhed og Concert-alliancen have samme tjenesteudbud og -kvalitet, som ikke udbydes i samme udstrækning af de væsentligste konkurrenter. Dette støttes af den analyse af markedsandele, der er vist i nr. 229-244 ovenfor, og af markedsundersøgelsen. Begge har en lang række tjenester, som de kan tilbyde store multinationale kunder. Der er også andre, der tilbyder en lang række tjenester, men hovedparten af MCI WorldCom/Sprints og Concert-alliancens tjenester vurderes generelt højt, mens andre har mere betydelige svagheder.
268. For det fjerde anførte Kommissionen i klagepunktsmeddelelsen, at både den fusionerede enhed og Concert-alliancen har et væsentligt og veletableret mærkeimage, hvilket medfører en generel høj oplevet kvalitet og pålidelighed i forbindelse med disse leverandører. Både den fusionerede enhed og Concert- alliancen er facilitetsbaserede i en stor del af verden og har derfor en god kontrol med kvaliteten af deres net og en omfattende geografisk dækning. Mindre konkurrenter kan have gode globale net, men opfattes af markedet som havende
"tynde" net, der i givet fald ikke har tilstrækkelig båndbredde til at imødekomme kundernes stigende behov i fremtiden. De har desuden også mulighed for at stille den nødvendige tekniske support og salgstjenester til rådighed for deres kunder på globalt plan.
270. Det bemærkes endvidere, at MCI har distribueret Concert-tjenester som en del af likvidationsaftalen med BT, mens Sprint fortsat vil distribuere Global One-tjenester og videreføre Global Ones kontrakter i USA i en overgangsperiode. Dette øger gennemsigtigheden på markedet med hensyn til kundernes identitet og tjenesternes art, hvilket udnyttes på det tidspunkt, hvor den næste RFP udsendes.
271. Kommissionen konkluderede i klagepunktsmeddelelsen, at fusionen vil skabe jævnbyrdighed mellem MCI WorldCom/Sprint og Concert-alliancen på markedet for globale teletjenester.
2. Udbudsprocessen
leverandør, skulle forskellen med hensyn til forholdet mellem pris og ydelse i forhold til den nuværende udbyder være betydelig for at kunne opveje omkostningerne ved at skifte til en ny udbyder. Den anden situation er det tilfælde, hvor hverken den fusionerede enhed eller Concert-alliancen er etableret udbyder (dvs. i forbindelse med en ny kunde inden for globale teletjenester eller en ny tjeneste til en eksisterende kunde inden for globale teletjenester).
(i) MCI WorldCom/Sprint eller Concert-alliancen som etableret leverandør
(ii) Ny kunde eller anden etableret leverandør
276. I forbindelse med udbud, hvor hverken den fusionerede enhed eller Concert- alliancen er den etablerede udbyder, vil begge enheder ifølge klagepunktsmeddelelsen have lige muligheder for at vinde udbuddet og vil have fordele, som deres mindre konkurrenter ikke har.
277. Følgende strategi var beskrevet i klagepunktsmeddelelsen. Deres første strategi vil således være at tilbyde en portefølje af skræddersyede tjenester, som kun de to i princippet er i stand til at tilbyde, med andre ord primært at konkurrere på ikke- prismæssige faktorer i udbudsprocessens første fase. For det andet vil deres prisstrategi formentlig være indledningsvis at fastsætte priserne inden for et givet interval (selv om prisen ikke er det vigtigste aspekt i den fase, hvor der svares på RFP). De højeste priser inden for intervallet vil være baseret på oplysninger fra tidligere udbud, hvor en af dem var den etablerede udbyder. De laveste priser vil derimod være den maksimale pris, til hvilken de med sikkerhed vil kunne udelukke andre tilbudsgivere (hvis der er nogen).
278. Ifølge klagepunktsmeddelelsen vil det være til fordel for både den fusionerede enhed og Concert-alliancen at vinde sådanne udbud og få oplysninger. Dette vil styrke deres omdømme hos kunderne som de førende og samtidig øge barriererne for adgang og udvidelse for de andre faktiske eller potentielle konkurrenter, som vil skulle afholde tabte omkostninger, hvilket de kan finansiere ved hjælp af indtægter fra en allerede eksisterende kundeportefølje. Asymmetrier i oplysningerne om tidligere udbud til fordel for MCI WorldCom/Sprint og/eller Concert-alliancen
tilskynder hvert selskab til at give afkald på en kortsigtet fortjeneste på grundlag af prisforhøjelser for at skabe sig et omdømme med henblik på konsekvent at forlange højere priser på lang sigt.
(d) Den parallelle adfærds holdbarhed
1. Tilskyndelse til ikke at fravige den parallelle adfærd
280. Af de foreliggende oplysninger om vundne/tabte udbud og af oplysningerne om markedet for leverancerne til de 200 væsentligste virksomheder fremgår det, at selskaberne kender identiteten af den etablerede leverandør til disse store multinationale kunder. F.eks. har Sprint anført: "Kundestyringsgruppen er mere tilbøjelig til at kende til og udvælge etablerede udbydere. Da AT&T og MCI WorldCom er den etablerede udbyder i et forholdsvis stort antal udbud, er det mere sandsynligt, at de hyppigere vil blive udvalgt end konkurrenter, som ikke så tit er etablerede udbydere." 73 Det er derfor let at opdage enhver fravigelse af den parallelle adfærd.
73 […]*
2. Mindre konkurrenter og nye aktører vil ikke kunne udfordre den parallelle adfærd
284. For det første fordi de ikke har de samme allroundkvaliteter som de to væsentligste aktører på markedet. Som det fremgår af konkurrenternes vurdering, har MCI WorldCom/Sprint og Concert-alliancen en fremragende global dækning, et pålideligt globalt net med en rigelig båndbredde på centrale markeder; de råder ligeledes over et fremragende produktudbud, som omfatter både ældre teknologier, som der stadig er efterspørgsel efter, og de nyere teknologier, som potentielle nye aktører synes at basere sig på.
285. For det andet har konkurrenterne ikke den samme fordel med hensyn til omkostnings- og prisinformation som MCI WorldCom/Sprint og Concert-alliancen. Omkostningsfordele og prisinformation er af afgørende betydning for at kunne være en aktiv tilbudsgiver med en troværdig chance for at vinde ved afslutningen af udbudsprocessen på markedet, da tilbudsgivningen er forbundet med store omkostninger, og det er særdeles vanskeligt at byde på kontrakter uden en sådan fordel. Konkurrenterne har heller ikke de samme avancerede prisinformationssystemer, omkostningsmæssig målretning sammen med større skala- og stordriftsfordele, som de anmeldende parter og Concert-alliancen har. Endelig gjorde Kommissionen gældende i klagepunktsmeddelelsen, at de ikke har den samme større kundeportefølje, som er af afgørende betydning for at kunne styre omkostningerne, samt adgang til relevant information om konkurrenternes omkostninger på grundlag af tidligere afgivne tilbudspriser. Dette bekræftes af konkurrenternes vurderinger af MCI WorldCom/Sprint og Concert-alliancen, som konsekvent ligger højt, og ingen anden konkurrent kan generelt matche denne vurdering.
286. Det er bestemt sandsynligt, at de mindre konkurrenter vil have en interesse i at følge de prissignaler, som de to førende aktører sender. Hvis de indledte en priskrig for at erhverve kunder, vil de, hvis det antages, at de er i stand til at nå frem til udbudsprocessens anden fase, risikere, at de to oligopolister fastsætter meget konkurrencedygtige priser, som i sidste instans vil tvinge de mindre aktører ud af markedet. Dette vil de to førende selskaber kunne klare, da mindre aktører vil deltage i meget færre udbud, end de gør. Gentagne tab af forretninger vil hurtigt gøre det urentabelt for dem at forblive på markedet. De to førende selskaber kunne
også træffe modforholdsregler over for en given mindre konkurrent ved at konkurrere kraftigt om udbud i tilfælde, hvor selskabet er den etablerede udbyder.
289. Det fremgik endvidere af klagepunktsmeddelelsen, at mulighederne for modforholdsregler øges som følge af MCI WorldCom/Sprints og Concert-alliancens tilstedeværelse som konkurrenter på en række forskellige markeder. Heriblandt hører markedet for maksimal internetkonnektivitet, langdistance- og international telefoni i USA og Europa og ejendomsretten til international kabelkapacitet. Med disse aktiviteter på andre markeder er det muligt for selskaberne med fælles dominans at fastholde disciplinen på markedet for globale teletjenester, idet det øger muligheden for sanktioner på et andet marked.
290. I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen i klagepunktsmeddelelsen, at det vil være meget usandsynligt, at mindre konkurrenter eller nye markedsaktører vil kunne forhindre denne parallelle adfærd.
3. Kunder vil ikke kunne udfordre den parallelle adfærd
291. Ifølge klagepunktsmeddelelsen er der ingen klare pres på efterspørgselssiden, der kan forhindre en sådan parallel adfærd. Hvis kunderne af en eller anden grund overvejer at skifte leverandør, stilles de over for en række dyre valg. De kan vende tilbage til selv at tilvejebringe tjenesterne, der selv om det måtte være muligt - hvilket synes usandsynligt på baggrund af kundernes svar - vil være dyrt og tidskrævende. Nogle kunder tilkendegav imidlertid, at "virksomheden vil have behov for disse tjenester, hvorfor der ikke er nogen diskussion om, hvorvidt vi vil købe dem eller ej." eller "i tilfælde af en generel prisstigning på en individuel tjeneste vil vi formentlig blive tvunget til fortsat at købe en sådan tjeneste". De stadig mere avancerede tjenester, der tilbydes multinationale selskaber, og den betydelige tid og de betydelige omkostninger og forviklinger, der er forbundet med et leverandørskift, sammen med det faldende antal effektive aktører på markedet fører til, at kundens indflydelse på leverandøren falder.
(e) Parternes svar på klagepunktsmeddelelsen
- Udbudsprocessen
293. Parterne pegede på, at fire aspekter af Kommissionens analyse af udbudsmarkedet var fejlagtige. For det første har ikke alle udbudsprocesser to faser. Nogle kunder iværksætter "sudden death"-procedurer, hvor det vindende tilbud vælges, efter at RFP er blevet modtaget, uden den anden fase af udbudsprocessen, der er omtalt i nr. 78 ovenfor. For det andet gjorde parterne gældende, at Kommissionen ikke tillægger prisen den betydning, som den fortjener i udbudsprocessen, og at nogle kunder i deres svar har angivet, at den er vigtig. For det tredje var parterne ikke enige med Kommissionen i, at det er nødvendigt at være facilitetsbaseret for at operere på markedet for globale teletjenester for at være en troværdig tilbudsgiver, og at kunderne ikke kræver dette af leverandørerne.
294. På den anden side er der fortsat mulighed for en stiltiende samordning, selv hvis udbudsprocessen omfattede én og ikke to faser. Alle fordele i form af informationsasymmetri, større udbudserfaring og et lavere omkostningsgrundlag vil være lige så effektive i andre udbudsstrukturer, da køberen vil skulle foretage en første, implicit eller eksplicit, udvælgelse af tilbudsgiverne på grundlag af kvalitet.
- Skabelse af kollektiv dominans
295. Parterne pegede på fire hovedgrunde til, at fusionen ikke vil føre til en kollektiv dominans mellem MCI WorldCom/Sprint og Concert-alliancen. For det første vil fusionen som beskrevet i nr. 248 ovenfor kun have en ubetydelig virkning på markedet og den fusionerede enheds markedsandel. For det andet mener parterne som nævnt ikke, at Concert-alliancen kan anses for at være en enkelt enhed med en samlet markedsandel. For det tredje gjorde parterne gældende, at der ikke er noget økonomisk grundlag for begrebet kollektiv dominerende stilling på markedet for globale teletjenester efter fusionen. Parterne anførte navnlig, at leverandørerne på udbudsmarkeder kan prisdifferentiere mellem kunderne. Selskaber med en lille markedsandel, f.eks. Equant og Cable & Wireless, er desuden i stand til effektivt at begrænse adfærden blandt selskaber med større markedsandele. Endelig er der ikke noget juridisk grundlag for konstateringen af en kollektiv dominans.
296. Med hensyn til de retlige grunde for en analyse af kollektiv dominans nævner parterne bl.a. Xxxx und Salz-dommen og anfører, at Kommissionen skal påvise, at væksten er moderat på efterspørgselssiden, efterspørgslen er uelastisk, og aftagerne udgør en utilstrækkelig modvægt, for at fastslå kollektiv dominans. Udbudssiden skal være kendetegnet ved en høj grad af koncentration og gennemsigtighed på markedet for et homogent produkt, en veludviklet produktionsteknologi, høje adgangsbarrierer og udbydere med finansielle forbindelser med hinanden og kontakter til mange markeder. Parterne gjorde gældende, at klagepunktsmeddelelsen kun var fokuseret på og ikke beviste eksistensen af homogenitet, høje adgangsbarrierer, gennemsigtighed på markedet, uelastisk efterspørgsel og
stagnerende vækst, veludviklet produktionsteknologi og modaktioner. Ifølge parterne overser meddelelsen desuden en nøglefaktor, der blev identificeret i Gencor/Lonrho-sagen, nemlig spørgsmålet, om aftagerne udgør en tilstrækkelig modvægt.
297. Parterne beskylder Kommissionen for ikke at karakterisere udbudssiden i forbindelse med markedet for globale teletjenester korrekt. De anfører for det første, at Kommissionen ikke giver et retvisende billede af den heterogene karakter af de produkter, der leveres til kunderne. For det andet hævder de, at Kommissionens analyse af omkostningerne er selvmodsigende, og at forskellige leverandørers omkostningsmodeller er forskellige. Parterne sætter spørgsmålstegn ved Kommissionens analyse af homogeniteten af markedet for globale teletjenester, da de anfører, at der ikke er to pakker, der er ens, og at de er skræddersyet til kundens behov.
298. Med hensyn til høje adgangsbarrierer gør parterne gældende, at hverken mærkerne, den eksisterende kundeportefølje, omkostningerne ved tilbudsgivningen, erfaringen i forbindelse med tidligere udbud eller ejendomsretten til faciliteter udgør høje barrierer for adgangen til markedet for globale teletjenester.
299. Parterne anførte, at tilbudsgiverne råder over meget færre oplysninger under udbudsprocessen, end det fremgår af meddelelsen.
300. Parterne gjorde gældende i deres svar, at markedet er i hastig vækst, og at efterspørgslen er prisfølsom i modsætning til det, der fremgår af klagepunktsmeddelelsen. Parterne anførte, at de teknologiske ændringer gennemføres hurtigt på markedet, og at kunderne vil efterspørge dem, når de kan være sikre på, at den nye teknologi vil opfylde deres behov. Parterne konkluderede, at enhver mulighed for modaktioner vil betyde, at markedet for globale teletjenester fungerede som et kartel.
Konklusion
besluttede Kommissionen ikke at videreføre sin indsigelse vedrørende markedet for udbud af globale teletjenester.
C. Internationale taletelefonitjenester
305. En europæisk operatør kan formidle telefonopkald mellem Europa og USA på hovedsagelig to måder.
• I det første tilfælde skal den europæiske operatør, som fremfører telefonopkaldet, indgå en aftale med en amerikanske operatør om, at trafikken vil blive overdraget til denne ved et teoretisk punkt midt i Atlanterhavet (halvt kredsløb). Dette er genstand for forretningsmæssige forhandlinger, og sædvanligvis finder der kun afregning sted, hvis den ene part sender flere kaldeminutter end den anden. En ufravigelig betingelse for, at en sådan transaktion kan finde sted, er, at hver operatør sandsynligvis vil overføre i det mindste et tilsvarende antal minutter til den anden.
• I det andet tilfælde skal den europæiske operatør eje et fuldt kredsløb over Atlanterhavet og indgå aftale med en amerikansk operatør om at fremføre og terminere telefonopkaldene på amerikansk jord.
306. I begge tilfælde vil telefonopkaldet følge samme rute, når det ankommer til USA. Det fremføres først af langdistanceoperatører til en lokal eller regional central, hvorefter opkaldet termineres af en lokal telefoncentral (local exchange carrier). De endelige forbrugere køber typisk lokale telefonitjenester hos lokale telefoncentraler og langdistancetjenester (herunder internationale) hos langdistanceoperatører.
311. Den anden teori er fokuseret på markedet for detailsalg af langdistancetelefoni. Fusionen vil føre til, at AT&T og MCI WorldCom/Sprint får en dobbelt dominerende stilling på det pågældende marked. Takket være denne stilling vil disse to aktører kunne erobre hovedparten af de internationale kaldeminutter, der skal udveksles med europæiske operatører. Dette giver begge aktører en stærk forhandlingsposition over for de europæiske operatører og gør det muligt for dem at få deres vilkår igennem under afregningsforhandlingerne.
313. Det følger derfor heraf, at med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt fusionen kan få en konkurrencebegrænsende indvirkning på markederne for internationale taletelefonitjenester, vil Kommissionen for det første skulle påvise, at den nye enhed sammen med AT&T vil blive dominerende på detailmarkedet/-markederne for langdistancetjenester, og for det andet, at AT&T, MCI WorldCom og Sprint vil være i stand til at udvide denne dominerende stilling til at omfatte engrosmarkedet for langdistancetjenester. En sådan udvidelse synes ikke at være tilstrækkelig forudselig og umiddelbar til at give Kommissionen kompetence i henhold til fusionsforordningen med hensyn til dette aspekt af transaktionen.
314. Hvis det antages, at der var dominans på detailmarkedet for langdistancetjenester, synes det vanskeligt at forudsige, at dette nødvendigvis vil føre til dominans på engrosmarkedet. Efterspørgslen på engrosmarkedet kommer ikke kun fra detailleddet, men også fra kunder som store selskaber eller større udenlandske operatører. Selv hvis den fusionerede enhed og AT&T hver især besluttede at integrere deres aktiviteter vertikalt og undlade at købe på engrosmarkedet, vil den tilbageværende efterspørgsel og udbuddet stadig kunne matche hinanden. Det vil formentlig kræve, at parterne forsætligt misbruger deres dominerende stilling på detailmarkedet for langdistancetjenester, for at de kan opnå en dominerende stilling på engrosmarkedet. Det kan derfor ikke konkluderes, at virkningerne på markedet for internationale taletelefonitjenester af den dominerende stilling, som parterne har erhvervet på detailmarkedet for langdistancetjenester vil være umiddelbare og forudselige.
315. Af disse grunde havde Kommissionen ingen kompetence i henhold til fusionsforordningen til at undersøge fusionens virkninger på de amerikanske langdistancemarkeder.
VI. TILSAGN
A. Sammendrag af det foreslåede tilsagn
(1) Aktiviteter
319. Med denne tjeneste, som også kaldes DialNet, tilbydes 56 kbps- og ISDN- opkaldsinternetadgang samt beslægtede tjenester til internetudbydere og detailkunder, som forbindes til Sprints net via mere end 450 POPs, der er placeret overalt i USA. DialNet-tjenesten sælges ligeledes til over […]* erhvervskunder og virksomheder i USA som "IP Dial"-fjerntilgangstjeneste, som gør det muligt for virksomheder at forsyne deres mobile ansatte i hele verden med en sikker opkaldsadgang til intranet, extranet og internettet.
Virtuelle private net baseret på internettet
322. Sådanne tjenester har til formål at beskytte kundernes internettrafik og interne net mod uautoriseret adgang. Sprint Internet tilbyder f.eks. fuldt integrerede managed firewall- og brugerautentificeringstjenester, som f.eks. SecureID- og ACE/Server- software, med en række managed IP-sikkerhedsløsninger.
(2) Aktiver
327. Sådanne aftaler vil omfatte følgende:
• Netfacilitetsaftale […]*.
• Nettransportaftale […]*.
• Lokal adgangsaftale […]*.
(3) Personale
328. Ifølge parterne vil Sprint Internet have mellem […]* dedikerede medarbejdere, herunder over […]* driftsmedarbejdere og teknikere og over […]* salgs- og salgsstøttemedarbejdere i hele USA og Europa. Parterne anfører, at dette fagpersonale besidder den erfaring inden for udvikling, design, markedsføring, salg, levering, integrering, administration og vedligeholdelse af internetinfrastruktur og
-tjenester, der er nødvendig til at drive Sprint Internet.
329. Med hensyn til salgspersonale anfører parterne, at Sprint Internet på nuværende tidspunkt anvender mange salgs- og støttekanaler til at dække efterspørgslen. Disse kanaler omfatter en […]*.
330. I december 1999 skabte Sprint en […]*. Ifølge parterne købes disse tjenester ofte af ledende medarbejdere, og de har en betydelig virkning på, hvordan en virksomhed differentierer sig selv i forhold til konkurrenterne. […]*.
331. Endelig anførte parterne også, at der i løbet af 1999, […]*.
(4) Kunder
335. Nogle kontrakter kan kræve kundens accept inden overdragelsen. Med hensyn til disse kontrakter vil Sprint i rimeligt omfang bestræbe sig til det yderste for af få den nødvendige accept og yderligere tilskynde hertil i det fornødne omfang. Med hensyn til kontrakter, hvor den nødvendige accept ikke kan fås, forpligter MCI WorldCom/Sprint sig til at lade trafikken forblive på det frasolgte net og overdrage de dermed forbundne indtægter til køberen.
336. De anmeldende parter har afgivet tilsagn om ikke at søge at hverve nogen af Sprint Internets eksisterende kunder, som ikke også er eksisterende internetkunder hos MCI WorldCom på datoen for aftalens indgåelse, med henblik på at forsyne den pågældende kunde med den internetadgangstjeneste, som den pågældende køber hos Sprint Internet. […]*. Der er ingen specifik ikke-hvervningsklausul for andre internettjenester end udbud af dedikeret adgang.
337. Endvidere forpligter parterne sig til ikke at træffe forholdsregler for at overføre internettjenester fra Sprint til MCI WorldCom eller at benytte multihoming for sådan virksomhed på MCI WorldComs net ud over den almindelige forretningsgang inden aftalens indgåelse.
(5) Oprettelse af en selvstændig afdeling 338. […]*.
B. Vurdering
339. I betragtning af internettets store vækst og den betydning, som kunderne tillægger servicekvaliteten, bør de aktiviteter, der foreslås frasolgt, kunne konkurrere fuldt ud og effektivt fra datoen for overdragelsen af ejendomsretten. Enhver vanskelighed, som den frasolgte enhed måtte komme ud for, vil resultere i en begrænsning af dens
vækst og hurtigt medføre en relativ nedsættelse af dens markedsandel. Kombinationen af de usikkerhedsmomenter, der fremgår nedenfor, gør det højst usandsynligt, at den frasolgte enhed på kort til mellemlang sigt kan lægge noget konkurrencemæssigt pres på parterne. Endvidere rejser tilsagnenes ordlyd talrige spørgsmål, som i endnu højere grad øger usikkerheden med hensyn til effektiviteten af denne foreslåede løsning.
(1) Rækkevidden af de tjenester, der skal frasælges, er for snæver
343. Desuden leveres offentlige internettjenester såvel som andre tjenester, der fremføres via IP, ved at benytte en del af eller alle de underliggende netfaciliteter (transmissionsfaciliteter samt routere, switches og modemer, der er forbundet med de underliggende transmissionsfaciliteter). Denne underliggende internetinfrastruktur anvendes ligeledes til Sprints telekommunikationsbehov (tale og data).
internetkonnektivitet har, afspejler både dennes net og kundeunderlag, bør et frasalg omfatte alle disse.
347. Den markedsundersøgelse, som Kommissionen har foretaget i den foreliggende sag, har vist, at disse konklusioner ikke længere gælder. Tendensen på området går i retning af at optimere anvendelsen af internetprotokollen ved i videst muligt omfang at begrænse overlejringen af protokollag på de underliggende faciliteter. Dette er Sprints og tredjeparters teknologiske valg eksempler på. Uanset den underliggende transportprotokol (IP, Frame Relay eller ATM) er applikationer og tjenester baseret på IP. […75]* Hvad angår graden af kompleksitet med hensyn til udbud af IP- baserede udvidede tjenester, fremgik det af parternes egne udtalelser og af tredjeparternes bemærkninger, at sådanne tjenester normalt er skræddersyet til kundernes behov og pr. definition er komplekse. Med hensyn til forbindelsen mellem udbuddet af offentlige internettjenester og IP-baserede udvidede tjenester bemærkes det endelig, at alle de førende internetudbydere tilbyder begge kategorier af tjenester. Ifølge både tredjeparter og Sprint køber kunderne i stigende grad en samlet pakke af tjenester og produkter og punkt-til-punkt-løsninger.
(2) Den frasolgte enhed vil kun have få muligheder for at fastholde sit kundeunderlag
348. […]*.
Kunder til internet- og teletjenester
349. […]*. En række tredjeparter har anført, at der opnås stordriftsfordele ved at kombinere forbindelserne til en kundelokation og kombinere internet- og teletjenester.
350. Ifølge Kommissionens beregninger på grundlag af data, der er forelagt af Sprint, stammer ca. […]* % af Sprints internetindtægter for 1999 fra kunder, der kun køber internettjenester hos Sprint. Den fusionerede enhed vil derfor fortsat være i kontakt med […]* % (på grundlag af indtægterne) af kunderne. Når disse kontrakter udløber
74 […]*
75 […]*
[…]*, kan disse kunder gå tilbage til den fusionerede enhed. Parterne har forsøgt at løse dette problem ved at foreslå en ikke-hvervningsklausul i det tilsagn, de har afgivet. Dette vurderes i nr. 358 ff. nedenfor.
351. Når der ses bort fra Sprints kontrakt med […]*, stammede […]* % af Sprint Internets omsætning fra kunder ([…]* % i antal kunder), som anvender mindst lige så meget på internettjenester som på andre teletjenester, der købes hos Sprint.
354. For det andet vil MCI WorldCom/Sprint under alle omstændigheder skulle have kontaktpersoner for at imødekomme de fleste internetkunders resterende telekommunikationsbehov. […]* Sådan som det foreslåede frasalg er struktureret, fremgår det, at et betydeligt antal kundeansvarlige eller andet personale med kendskab til kundeunderlaget ikke vil blive overført. Dette er absolut tilfældet med hensyn til de kunder, der anvender mere på teletjenester end på internettjenester ([…]*). Sprint vil derfor fortsat have kendskab til kundernes internetbehov og videreføre relationerne med de fleste af de erhvervskunder, der er omfattet af frasalget.
Xxxxxx, der benytter multihoming, vil gå over til MCI WorldCom og Sprint
355. […]*. På grundlag af de oplysninger, som parterne har forelagt, og som de beskriver som ikke fuldstændige, fremgår det, at […]* % af Sprint Internets […]* relaterede indtægter for 1999 stammer fra kunder, som også køber internettjenester hos MCI WorldCom. […]*.
356. Følgen […]* af multihoming med Sprint Internet og MCI WorldCom er, at foruden det generelle kendskab til Sprints kunder med hensyn til de andre teletjenester vil den fusionerede enhed fortsat udbyde internettjenester til mange af de kunder, der er omfattet af frasalget. Parterne har gjort gældende, at det er meget let for en kunde i stedet at få dækket efterspørgslen hos de eksisterende udbydere af internettjenester. Får kunderne eventuelt den opfattelse, at den frasolgte enhed har begrænsede muligheder for at udbyde tjenester af topkvalitet, vil dette sandsynligvis blive straffet ved, at de i stedet dækker deres efterspørgsel hos MCI WorldCom/Sprint. Da den fusionerede enhed via sine eksisterende forretningsmæssige forbindelser vil få kendskab til de nye behov blandt de kunder, der benytter multihoming, efterhånden som de opstår, kan dette gøre det lettere for den fusionerede enhed at opnå en konkurrencefordel i forhold til den frasolgte enhed.
Earthlink
357. Earthlink er, efter AOL, en af de største udbydere af opkaldsinternetadgang til detailkunder i USA. Sprint har et langvarigt samarbejde med Earthlink, som er i form af rettigheder over […]* % af Earthlinks aktiekapital og omfattende leveringsaftaler på internetområdet. Earthlink tegnede sig for […]* % af Sprints samlede internetindtægter i 1999. Det foreslåede tilsagn vil medføre en overdragelse af internetkontrakterne, men omfatter ikke Sprints andel i Earthlinks kapital. Som
hovedaktionær i Earthlink vil Sprint få en betydelig indflydelse på fornyelsen af de kontrakter, der skal overdrages. Dette kan bringe Earthlinks langvarige samarbejde med den frasolgte enhed i fare.
Manglende beskyttelse af de frasolgte aktiviteter
358. Det kunne hævdes, at parterne kunne foreslå en konkurrenceklausul for at beskytte den frasolgte enhed mod, at kunderne vender tilbage til MCI WorldCom/Sprint. Parterne har ikke medtaget en sådan omfattende konkurrenceklausul i det tilsagn, de har foreslået, men kun et begrænset tilsagn om ikke at søge at hverve Sprints internetkunder.
360. Det bemærkes, at Sprint havde gjort Kommissionen opmærksom på dette problem i WorldCom/MCI-sagen. […]*76. […]*77.
361. Der kan opstå et andet problem med hensyn til kunder, der har indgået kontrakter, hvorefter de skal give deres accept til at blive overdraget til en anden person end Sprint. Ifølge parterne og på grundlag af et begrænset udvalg af kontrakter udgør dette en […]* del af Sprint Internets indtægter. […]*.
362. Det fremgår derfor, at den frasolgte enheds internetkundeunderlag sandsynligvis vil svinde betydeligt ind, hvis det foreslåede frasalg godkendes. Dette vil resultere i en væsentligt svagere konkurrencefaktor på markedet.
(3) Der er mange usikkerhedsmomenter, hvad angår antal af, erfaring og knowhow hos de medarbejdere, der skal overføres
363. Ifølge Sprint er […]* af de medarbejdere, der skal overføres til selskabets fremtidige internetafdeling, allerede dedikeret til internetaktiviteter. De øvrige […]* er kun til dels dedikerede.
364. Der hersker tvivl med hensyn til erfaringen hos de fleste af de identificerede medarbejdere (for øjeblikket er det kun de angiveligt dedikerede medarbejdere, der er blevet identificeret). F.eks. har mange af de udvalgte personer […]* erfaring på internetområdet. Dette gælder formentlig for de […]* team, der er dedikeret til salget af internetprodukter.
76 […]*
blandt medarbejdere, som ikke tidligere fuldt ud har været dedikeret til internetaktiviteter.
Dedikerede | FTE | [...]* | I alt [...]* | % FTE [...]* | |
[…]* […]* […]* […]* […]* […]* […]* […]* | [...]* [...]* [...]* [...]* [...]* [...]* [...]* [...]* [...]* | [...]* [...]* [...]* [...]* [...]* [...]* [...]* [...]* [...]* | [...]* [...]* [...]* [...]* [...]* [...]* [...]* [...]* [...]* | ||
I ALT | [...]* | [...]* | [...]* |
366. Det er velkendt, at ethvert frasalg er forbundet med spørgsmål om kulturel tilpasning. I betragtning af Sprint Internets formelt integrerede struktur vil sådanne spørgsmål sandsynligvis blive rejst to gange, første gang på tidspunktet for udvælgelsen af de pågældende medarbejdere, der skal overføres til Sprint Internet, og igen på det tidspunkt, hvor den frasolgte enhed skal integreres til en købers organisation. Da hver af disse afdelinger er af afgørende betydning for, at den enhed, der foreslås frasolgt, kan fungere efter hensigten, forøges usikkerhedsmomenterne som følge af, at de hver især er afhængige af "FTE"- medarbejdere.
367. Sammenlignes antallet af medarbejdere i forbindelse med det foreslåede frasalg med konkurrenter, synes det […]* antal, som parterne har forelagt, at være væsentligt lavere. AT&T, GTE-Genuity, Cable & Wireless og også UUNet har alle forelagt tal på omkring 2 000 personer eller mere. Dette sætter spørgsmålstegn ved det antal medarbejdere, der foreslås overført. Dette misforhold kunne forklares med udeladelser. Der synes f.eks. ikke at indgå […]* medarbejdere. Det kunne også forklares med det forhold, at da den frasolgte enhed bl.a. ikke vil være facilitetsbaseret, vil den i vid udstrækning være afhængig af MCI WorldCom/Sprint med hensyn til videreførelsen af sine aktiviteter. […]*78 Dette sidstnævnte aspekt behandles nedenfor.
369. Som det fremgik af Cable & Wireless' indlæg til FCC, var selskabets erhvervelse af Internet MCI forbundet med en række vanskeligheder, og dette viser, at det ikke er let for en potentiel køber i forbindelse med et tvunget frasalg at vurdere antallet af medarbejdere og afgøre, hvilke personer der er behov for til at drive den frasolgte virksomhed som en effektiv og umiddelbar konkurrent. Dette forholder sig navnlig således i forbindelse med frasalget af en integreret virksomhed, hvor der ikke er let
adgang til oplysninger. Dette underbygges yderligere af Federal Trade Commissions undersøgelse vedrørende løsninger.79 Kommissionen kan derfor ikke lade fastsættelsen af det tilstrækkelige antal ansatte, der skal overføres, være et forhandlingsspørgsmål mellem de anmeldende parter og en tredjepart.
(4) Den frasolgte enhed vil fortsat være afhængig af MCI WorldCom/Sprint med hensyn til sin fortsatte drift, og ethvert forsøg på at opnå uafhængighed vil være dyrt og tidskrævende
370. Sprints internetaktiviteter […]* inden for Sprint, mange af dets støttetjenester […]* som leveres af Sprint. […]*.
371. Sprint Internets kunder med dedikeret adgang er forbundet til Sprints net via en privat linje til den lokale telefoncentral, som igen er forbundet til en af Sprints over 320 POPs. Disse POPs er […]*. Fra den pågældende POP forbindes kunde til et backboneknudepunkt (som omfatter udstyr som f.eks. routere og switches) via en backhaulforbindelse. En backhaulforbindelse hører ikke til backbonenettet. Den samme arkitektur anvendes i forbindelse med opkaldstjenester.
372. Det er vigtigt at bemærke, at alle ovennævnte aktiver (POPs, backhaulforbindelser og backbonenet) kan anvendes til mange formål. Dette har to konsekvenser. For det første skal Sprint Internet kun betale interne afregningspriser for anvendelsen af disse faciliteter i modsætning til at skulle betale markedspriser, som normalt er væsentligt højere. Som det fremgår af nr. 140 ovenfor, tilkendegav Xxxx Xxxxxxxx, vice-chairman i MCI WorldCom, desuden for nylig, at der er mangel på tilgængelig kapacitet på markedet. Dette bekræftes af bemærkninger fra tredjeparter. For det andet har formålet med den måde, hvorpå backbonenettet er blevet struktureret, været at maksimere stordriftsfordelene i forbindelse med Sprints eksisterende telekommunikationsfaciliteter.
373. De samme forretningsstrategier er blevet valgt i forbindelse med driftsstøttetjenesterne […]*.
375. De foreslåede tilsagn omfatter støtteaftaler i forbindelse med følgende tjenester: samhusning af internetudstyr på Sprints lokaliteter ([…]*), nettransportkapacitet ([…]*), lokale adgangsaftaler (ingen angivelse af tidsplan eller prisfastsættelse på kommercielle vilkår), andre driftstjenester (kundeservicerapport, ordreindtastning, faktureringstjenester, netadministration, tilrådighedsstillelse af net og andre tjenester, som der med rimelighed kan være behov for). […]*.
376. Kommissionens undersøgelse og Cable & Wireless' køb af Internet MCI viser imidlertid, at det kan være særdeles kompliceret at udarbejde og vanskeligt at gennemføre og føre tilsyn med sådanne aftaler. Køberen vil desuden i vid udstrækning være afhængig af den fusionerede enhed med hensyn til den forsatte
79 Federal Trade Commission, A Study of the Commission's Divestiture Process (1999), www.ftc.go v/os/1999/9908/ind ex.htm#6.
drift af Sprints tidligere internetaktiviteter. Dette vil påvirke den frasolgte enheds omkostningsgrundlag og servicekvalitet negativt.
Samhusning
378. Tredjeparter har givet udtryk for, at for at en samhusningsaftale kan blive fuldt ud effektiv, skal den gøre det muligt for køberen at beskytte fortroligheden i forbindelse med sine forretningsmæssige foranstaltninger (ændringer af udstyr, fri adgang osv.), have tilstrækkelig plads til at kunne udvide udstyret for at dække den fremtidige vækst og undgå elektromagnetisk interferens fra kabler på switches.
379. Tredjeparter anførte, at for at gøre det muligt for den frasolgte enhed fortsat at drive det frasolgte udstyr effektivt og uafhængigt af den fusionerede enhed, bør en samhusningsaftale indeholde detaljerede bestemmelser vedrørende den plads, der stilles til rådighed for de aktiver, der er overdraget. Personale fra den frasolgte enhed bør f.eks. uafhængigt af den fusionerede enhed kunne få adgang til det samhusede udstyr og opsætte og/eller reparere udstyr. Det er ikke sikkert, at der vil forefindes en sådan plads i forbindelse med alle Sprints POPs.
380. Xxxxxxxxxxxx gav desuden udtryk for, at køberen vil skulle kunne udvide de samhusede faciliteter inden for Sprints POPs (herunder retten til at sammenkoble eksisterende installationer på Sprints lokaliteter med nye installationer på andre lokaliteter og retten til at krydsforbinde faciliteter). Det fremgår ikke, at der vil være plads og personale til rådighed til at muliggøre en sådan udvidelse.
382. Enhver køber af Sprint Internet vil skulle samhuse sit udstyr på Sprints lokaliteter i en overgangsperiode fra datoen for aftalens indgåelse og indtil kunder, udstyr og net fuldt ud er blevet flyttet til købernes egne faciliteter. Hovedparten af tredjeparterne […]* skønner, at en sådan proces er meget langvarig og tager 2-4 år at gennemføre (se nedenfor). Dette betyder, at køberen i en meget lang periode vil være afhængig af den fusionerede enhed med hensyn til samhusning. I denne periode kan den fusionerede enhed få fortrolige forretningsoplysninger om den frasolgte enheds foranstaltninger, kan begrænse den frasolgte enheds vækst ved blot at mangle plads eller anvende den tilgængelige plads til sin egen vækst først og kan pålægge køberen omkostninger, som er vanskelige at overvåge.
383. I betragtning af, at der er tale om et tvunget frasalg, vil enhver køber desuden mangle de fornødne oplysninger og den nødvendige tid til at forhandle samhusningsaftaler optimalt og vil være nødt til at acceptere Sprints foreslåede udkast til aftalen.
Aftaler vedrørende nettransport og lokal adgang
385. Disse aftaler rejser stort set samme spørgsmål som samhusning. Tredjeparter gav udtryk for, at det er vanskeligt at prisfastsætte sådanne tjenester. For det første leveres disse tjenester for øjeblikket internt inden for Sprint. Omkostningerne ved at stille disse tjenester til rådighed nyder godt af stordriftsfordele på grund af den differentierede anvendelse af netfaciliteterne. De nuværende omkostninger herved er derfor betydeligt lavere end nogen markedspris. For det andet siges nogle af de underliggende tjenester ikke at være tilgængelige til kommercielle takster. Dette gælder navnlig for kablerne med størst kapacitet (som OC-48), som for øjeblikket er ved at blive installeret for at klare væksten i trafikken.
386. Desuden vil den frasolgte enhed være afhængig af MCI WorldCom/Sprint for at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel efter trafik (med hensyn til yderligere kapacitet, forbindelser osv.). Den fusionerede enhed vil få fortrolige forretningsoplysninger fra den frasolgte enhed, som vil gøre det muligt for den at kontrollere den frasolgte enheds vækst og netværksomkostninger.
388. Det kunne hævdes, at de ovenfor beskrevne mangler, der er forbundet med indgåelse af samhusningsaftaler, aftaler vedrørende nettransport og lokal adgang med den væsentligste konkurrent på markedet, kunne undgås gennem en hurtig flytning til køberens faciliteter.
389. Kommissionen bemærkede i sin WorldCom/MCI-beslutning holdningen blandt tredjeparter med hensyn til, at køberen af Internet MCI ville være afhængig af sælgeren, og at dette forhold ikke ville være egnet som langfristet løsning. Det blev også bemærket, at det var nødvendigt at være facilitetsbaseret for at være en succesrig topudbyder af internetkonnektivitet. En køber, som permanent er nødt til at leje sig ind hos en konkurrent, bliver således afhængig af denne konkurrent. Kommissionen konkluderede, at en acceptabel køber burde være i stand til enten at flytte sin trafik over på et eksisterende alternativt net næsten øjeblikkeligt eller at etablere sit eget net inden for en rimelig frist og derefter flytte trafikken derover. Kommissionen forsøgte derfor at vurdere, om ordninger vedrørende samhusning eller andre nettjenester gav tilstrækkelig tid til at flytte trafikken over på et nyt net. Den konkluderede på grundlag af bemærkninger fra tredjeparter, at en toårig periode, hvori der blev tilbudt gunstige vilkår, vil være tilstrækkeligt til at muliggøre overførslen af alle relevante aktiviteter til det alternative net og gøre det muligt for det pågældende net at fungere fuldstændig uafhængigt af MCI.
390. Både tredjeparter og tidligere flytninger foretaget af tredjeparter og af parterne selv viser imidlertid, at flytningen af en internetvirksomhed er en meget kompleks opgave, som det kan tage 2-4 år at gennemføre.
395. De fleste af Sprint Internets driftsstøttetjenester […]*. Parterne anfører, at det vil være let af isolere internetspecifikke opgaver inden for deres systemer. De forpligter sig imidlertid til at stille sådanne tjenester til rådighed for den frasolgte enhed, men ikke til at overføre systemer til køberen.
396. Xxxx Xxxxxxxx, vice-chairman i MCI WorldCom, understregede for nylig betydningen af sådanne tjenester: "de virkelige succesparametre vil ikke være transmissionshastigheder - med derimod driftssikkerhed, internetmarkedsføring og
397. Den frasolgte enheds afhængighed af den fusionerede enhed er forbundet med en række risici. For det første kan den fusionerede enhed få fordel af fortrolige forretningsoplysninger som følge af, at systemerne er integrerede. For det andet vil den frasolgte enheds mulighed for at innovere driftsstøttetjenesterne være begrænset, da den vil skulle have accept fra sin hovedkonkurrent, MCI WorldCom/Sprint.
80 Hovedtale på "Supercomm 2000"-konferencen, der blev afholdt i Atlanta den 7. juni 2000.
399. Det fremgår af ovennævnte, at manglen på faciliteter og systemer i forbindelse med den enhed, som parterne har til hensigt at frasælge, er forbundet med betydelige risici med hensyn til effektiviteten og konkurrencedygtigheden af den frasolgte enhed, som i en betydelig periode vil være afhængig af sin hovedkonkurrent.
400. Xxxx Xxxxxxxx, vice-chairman i MCI WorldCom, udtalte for nylig, at "hvis man ejer nettet, har man bedre kontrol med omkostningerne og kvaliteten, og vi kan beslutte, hvornår der skal indføres nye produkter og tjenester."82
(5) Overvågning vil være særdeles vanskelig, hvis ikke umulig
402. Det kan hævdes, at der kan udpeges en administrator, som skal føre tilsyn med, at aftalerne vedrørende samhusning, nettransport, lokal adgang og andre driftsstøttesystemer gennemføres behørigt, og sikre, at den fusionerede enhed ikke på nogen måde kan hindre den frasolgte enheds udvikling og uafhængighed.
403. En sådan opgave vil imidlertid være særdeles kompleks, og det vil være vanskeligt at overvåge tilsagnene. Det vil kræve meget personale og særlige færdigheder, og administratoren vil skulle have tillagt udvidede beføjelser. Selv hvis det antages, at der kan findes en administrator, der besidder sådanne særlige færdigheder, øger opgavens komplekse beskaffenhed i betydeligt omfang usikkerhedsmomenterne med hensyn til effektiviteten af løsningsforslagets gennemførelse.
(6) Andre spørgsmål
404. […]* Desuden betyder et tilsagn om fortsat at indgå peeringaftaler ikke nødvendigvis, at der foretages de nødvendige kapacitetsudvidelser på de relevante peeringpunkter. Dette øger usikkerheden med hensyn til det foreslåede frasalgs kommercielle rentabilitet.
405. Det foreslåede tilsagn giver ret til brug af Sprints intellektuelle ejendomsrettigheder og andre tilladelser eller autorisationer, der kan overdrages. Tredjeparter har erklæret, at tilbageholdelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er af allerstørste vigtighed på et innovationsdrevet marked. Ejerskabet til intellektuelle ejendomsrettigheder muliggør således innovation ved f.eks. yderligere at udvide rækkevidden af den underliggende intellektuelle ejendomsret. Dette rejser yderligere tvivl om den frasolgte enheds mulighed for øjeblikkeligt at blive en effektiv konkurrent.
81 […]*
82 […]*
(7) Konklusion
VII. KONKLUSION
410. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at fusionen mellem MCI WorldCom og Sprint vil føre til enten skabelse af en dominerende stilling […]* eller styrkelse af en dominerende stilling […]* på markedet for udbud af maksimal eller universel konnektivitet, som bevirker, at konkurrencen hæmmes betydeligt inden for fællesmarkedet som omhandlet i fusionsforordningens artikel 2, stk. 3. Det tilsagn, som partnerne afgav den 8. juni 2000, ville ikke have løst [de af Kommissionen påpegede konkurrenceproblemer]*. Kommissionen er derfor nået til den konklusion, at den anmeldte fusion er uforenelig med fællesmarkedet og EØS- aftalen.
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Den anmeldte transaktion i form af at fusionen mellem MCI WorldCom og Sprint erklæres uforenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til:
1. MCI WorldCom Inc.
0000 Xxxxxxxxxxxx Xxxxxx
NW, Parkway Washington, DC 20006 USA
2. Sprint Corporation 0000 Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx
Kansas 66205 USA
På Kommissionens vegne
BILAG
TILSAGN AFGIVET AF PARTERNE DEN 8. JUNI 2000 OG TRUKKET TILBAGE DEN 27. JUNI 2000
[…]*