Contract
§1 – GENERELLE BETINGELSER
Den der rekvirerer ydelsen betegnes i det følgende som lejer, og PV-Udlejning A/S som udlejer.
Såfremt andet ikke er skriftligt aftalt finder nedenstående betingelser og den til enhver tid gældende prisliste anvendelse for ethvert lejemål, tilbud, overslag eller ydelse der aftales med PV-Udlejning A/S.
Alle tilbud og priser er gældende i 4 uger og er under forudsætning for, at arbejdet udføres indenfor normal åbningstid.
Med mindre andet er angivet er alle priser excl. moms, forbrug, forsikring og miljøtillæg.
Leje af vogne/trailere og containere beregnes altid som kalenderdage. Leje af vogne/trailere og containere faktureres forud – ved langtidsleje faktureres månedsvis forud.
Al udlejning til private beregnes som kalenderdage.
Ved aflysning af forudbestilt materiel, opkræves 50% af lejen hvis der er mere end 30 dage til leveringsdagen. Ved mindre end 30 dage til leveringsdagen opkræves der fuld leje, hvis andet ikke er skriftligt aftalt.
Udlejer har til enhver tid ret til at få adgang til inspektion af de lejet materiel.
§2 – LEJEMÅLETS VARIGHED
Lejemålet tager sin begyndelse fra og med den dag det lejede forlader udlejers plads – og til og med den dag det lejede bliver afmeldt til afhentning samme dag af udlejer eller samme dag lejer aflevere det lejede på udlejers plads.
Afmeldes materiel til afhentning samme dag senest kl. 07.00 – beregnes dagen ikke som lejedag.
Den daglige leje beregnes for hele lejeperioden – uanset om materiel benyttes eller ej. Der regnes med 5 dages arbejdsuge á 7,5 timer – med mindre at andet fremgår af prislisten. Ved forbrug udover 7,5 timer pr. dag debiteres lejer for en ekstra lejedag pr. påbegyndt 7,5 timer.
Anvendes materiellet på lørdage og/eller søn- og helligdage, regnes disse for lejedage. Modtager udlejer materiellet retur inden kl. 8.00, beregnes afleveringsdagen ikke som lejedag.
§3 – LEJERS FORPLIGTELSER
Lejer påtager sig i lejeperioden enhver risiko og ansvar for det lejede materiel. Ansvaret gælder alle typer af skader, tyveri og hærværk, personskader på lejers og tredjemands person eller ejendom.
Det er lejers fulde ansvar, at det lejede materiel er placeret og anvendes i overensstemmelse med gældende forskrifter, lovgivning, sikkerhedsforskrifter, færdsels- og vejlovgivning samt bestemmelse om afmærkning m.v.
Materiel, hvortil der kræves førercertifikat, må kun benyttes af personer med et gyldigt certifikat. Transportudgifter sker for lejers regning og beregnes efter gældende takster eller tilbud.
Lejer er berettiget til at afhente og aflevere lejet materiel i en af udlejers afdelinger, i hvilket tilfælde lejer har det fulde ansvar under såvel af- og pålæsning samt under transporten.
Lejer er forpligtet til, straks at fremsætte eventuelle reklamationer og senest indenfor 12 timer efter levering/ udlevering i tilfælde af fejl og mangler ved det lejede. Efterfølgende reklamationer har således ingen retsvirkning.
Lejer afholder alle udgifter til materiellets montering, demontering og betjening – herunder alle udgifter til brændstof, smøring, elektricitet og lignende. Af smøreolie må kun benyttes den af udlejer angivne type og kvalitet.
Eventuelt manglende eller ødelagte dele, værktøj, betjeningsgreb, støtteplader, elkabler, nøgler
m.v. erstattes af lejer til nypris.
Lejer har det fulde ansvar og risiko for, at elinstallationer, vandtryk, vand- og/eller kloakforhold på lejers eller tredjemands ejendom er i orden og at kapacitet er tilstrækkelig. Eventuelle afhjælpninger i forbindelse med mangelfulde forhold sker for lejers regning.
Lejer må ikke lade udføre reparationer eller forandringer på materiellet. Eventuelle reparationer i lejeperioden må alene udføres af udlejer eller en af udlejer anvist reparatør.
Lejer er erstatningsansvarlig for eventuelle skader materiellet bliver påført ved reparationsarbejde i strid med det ovenfor anførte.
Lejer er i lejeperioden forpligtet til, at foretage sikkerhedsmæssig kontrol og driftsmæssig daglig vedligeholdelse af materiellet – herunder kontrol af væskestand, opladning af batterier, løbende rengøring m.v. Lejer er i lejeperioden ansvarlig for, at materiellet overholder nødvendige services. Dette sker ved kontakt med PV-Udlejning A/S med oplysning om servicebehov.
Udlån, fremleje, køb eller videresalg til tredjemand må ikke finde sted uden udlejers skriftlige samtykke. Ligeledes må materiellet ikke flyttes til en anden adresse/arbejdsplads end den på lejesedlen anførte uden udlejers skriftlige samtykke.
Lejer må under ingen omstændigheder uden udlejers skriftlige samtykke, lade materiel udføre af Danmark.
Lejer er forpligtet til at aflevere det lejede materiel ved lejeperiodens ophør i rengjort og samme stand som ved modtagelsen – hvilket vil sige uden skader, fejl og/eller mangler. Såfremt der ved materiellets hjemkomst konstateres skader, fejl og/eller mangler er lejer forpligtet til at afholde udgiften til udbedring heraf.
Lejer er ikke berettiget til at kræve erstatning for tab opstået i forbindelse med brug af materiellet, herunder driftstab og tabt avance. Enhver omkostning i tilfælde af arbejdsstandsning på grund af fejl på eller haveri af materiellet er således udlejer uvedkommende.
Lejer er forpligtet til at afgive korrekte oplysninger til fakturering – herunder CVR nr., firmanavn, adresse og e-mail. Det er lejers ansvar at oplysningerne er korrekte og at kontrollerer om e-mail med faktura, eventuelle rykkere eller anden henvendelse fra udlejer modtages.
§4 – UDLEJERS FORPLIGTELSER
Udlejer er forpligtet til at levere materiellet ved lejeperiodens opstart i rengjort, driftsklar og lovpligtig stand.
Udlejer foretager eftersyn af materiellet indenfor rimelig tid, efter at dette er returneret til udlejers plads.
Udlejer er berettiget til at regulere lejeprisen med eventuelle reguleringer i offentlige afgifter og skatter.
§5 – BRAND OG TYVERI FORSIKRING
Det påhviler lejer at sørge for, at materiellet er forsikret under hele perioden. Forsikring for brand og tyveriskader i henhold til forsikringsselskabet bestemmelser skal tegnes hos udlejer. Præmien beregnes som et risikotillæg på 7% af bruttoprisen pr. enhed.
Dækningsområdet er fast grund i Danmark. Risikotillæg beregnes efter kalenderdage.
Forsikringen dækker ikke nogen former for driftstab, avance tab eller andre indirekte tab. Forsikringen hos udlejer dækker ikke under transport på lejers køretøj.
Skader som opstår ved forsætlighed, grov uagtsomhed eller anden misligholdelse udvist af lejer – dækkes ikke af forsikringen, men afholdes fuldt ud af lejer.
Skader forårsaget af materiel såsom oliespil, belægningsskader m.v. dækkes ikke af forsikringen. Materiel erstattes til nyværdi.
§5.1 – RISIKO OG ANSVAR
Udlejer holder i udlejningsperioden det lejede materiel behørigt forsikret mod brand- og tyveriskader.
Ved leje af materiel dækker risikotillægget alene betaling for brand- og tyveriskader jf. §6.
Lejer er ansvarlig for alle øvrige skader inklusiv hærværks, vand-, uhelds-, storm- og pludselige skader, og hæfter fuldt ud for de omkostninger udlejer, måtte få i forbindelse hermed.
Lejer hæfter fuldt ud for skader på materiellet som følge af lejers grove uagtsomhed, forsæt eller misligholdelse af forpligtelser i henhold til disse betingelser.
§5.2 RISIKO OG ANSVAR - LEJERS FORPLIGTELSER
Alle typer for skader skal meddeles udlejer og evt. politi (ved tyveri og hærværk) indenfor 24 timer efter hændelsen.
Lejer skal (ved tyveri eller hærværk) sørge for at politirapport bliver sendt til udlejer indenfor 14 dage efter anmeldelsen – i modsat fald hæfter lejer fuldt ud for omkostninger til reparation eller køb af nyt materiel.
Xxxxx har pligt til at udfylde en skadesanmeldelse med oplysninger om skadedato, skadested og årsag til skadens opståen. Meddeles det ikke rettidigt til udlejer – faktureres skader/tyveri fuldt ud.
Efter afmelding af materiel til udlejers afhentning – hæfter lejer i indtil 24 timer eller afslutningen på nærmeste arbejdsdag, med mindre andet er aftalt ved afmeldingstidspunktet.
Lejer er forpligtet til, at have tegnet erhvervsansvars- og arbejdsskadeforsikring.
§5.3 FORSIKRING TEGNET AF XXXXX
Forsikringspræmie kan i særlige tilfælde og kun efter skriftlig accept helt eller delvist bortfalde – såfremt at lejer od udlejer har lavet en særskilt skriftlig aftale herom.
Lejer påtager sig den fulde risiko og regning i tilfælde af skader på og med de lejede genstande samt ved bortkomst og tyveri.
Udlejers til enhver tid gældende Lejebetingelser vil forsat være gældende – herunder betingelserne ved skader eller erstatning af materiel.
Lejer er forpligtet til at erstatte materiel til nypris i henhold til Lejebetingelserne – uanset hvorvidt at Lejers egen forsikring dækker helt eller delvist.
Lejer er forpligtet til straks at afholde PV-Udlejning A/S for omkostninger til reparation eller erstatning – uanset om Xxxxxx egen forsikring har dækket Lejer helt eller delvist.
Lejer er under alle omstændigheder forpligtet til, at have tegnet erhvervsansvars- og arbejdsskade- forsikring.
Alle typer for skader skal meddeles udlejer og evt. politi (ved tyveri og hærværk) indenfor 24 timer efter hændelsen.
Lejer skal (ved tyveri eller hærværk) sørge for at politirapport bliver sendt til udlejer indenfor 14 dage efter anmeldelsen.
§6 – SELVRISIKO
For alle dækningsberettigede skader (brand og tyveri) bærer lejer en selvrisiko jf. nedenstående tabel, beregnet efter nyværdien pr. genstand ved totalskade, eller af det konstaterede tab.
Nyværdi på materiel Selvrisiko pr. enhed kr. 0 – 15.000 kr. 5.000
kr. 15.001 – 25.000 kr. 10.000
kr. 25.001 – 50.000 kr. 15.000
kr. 50.001 – 200.000 kr. 25.000
kr. 200.001 – 400.000 kr. 35.000
kr. 400.001 – 600.000 kr. 45.000
kr. 600.001 – 800.000 kr. 55.000
kr. 800.001 - kr. 75.000
Lejer hæfter fuldt ud for skader forvoldt som følge af lejers grove uagtsomhed, forsæt eller misligholdelse af forpligtelser i henhold til disse betingelser.
§7 – PRISER
Alle priser er excl. moms, forbrug, forsikring og miljøtillæg – med mindre andet skriftligt er angivet.
Tilbehør (slanger, kabler m.m.) er ikke inkluderet i prisen, men betales særskilt – med mindre andet skriftligt er angivet.
Ved materiellets hjemkomst opfyldes det med brændstof, olier og smøremidler samt evt. rengøres for lejers regning.
Miljøtillæg kr. 58,00 excl. moms pr. enhed vil blive pålagt faktura.
§8 - BETALINGSBETINGELSER
Betalingsbetingelser er netto kontant – med mindre der er indgået særskilt aftale med udlejer. I tilfælde af for sen betaling beregner udlejer morarente pr. påbegyndt i henhold til renteloven.
Udlejer beregner endvidere rykkergebyr, som p.t. udgør kr. 100,00 pr. fremsendt rykker samt eventuelt kompensationsbeløb i henhold til gældende lovgivning.
Efter eventuelt varsel om overdragelse til retslig inkasso, overdrages sagen i sin helhed til Collectia A/S og/eller Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx med omkostninger samt renter i henhold til gældende lovgivning.
Udlejer benytter den af lejer oplyste e-mail til fakturering og eventuelle rykkerskrivelser – med mindre andet er særskilt aftalt skriftligt.
Eventuelle uoverensstemmelser / tvister mellem lejer og udlejer – eller eventuelle modkrav fra lejeres side berettiger ikke lejer, at undlade betaling af fakturerede beløb.
Rabatter af enhver art er kun gældende ved rettidig betaling – efter forfaldsdag opkræves den afgivne rabat.
Hvis betalingsbetingelserne misligholdes, forbeholder udlejer sig ret til afhentning af materiel for lejers regning.
§9 – TRANSPORT
Udlejers transportpriser er beregnet ud fra, at kørsel kan forgå uhindret, på et stabilt, køre fast og jævnt underlag – hvor der ikke skal anvendes mobilkran, køreplader eller lignende.
Hvis dette ikke er muligt må lejer påregne et tillæg til transportprisen.
Lejer bør være opmærksom på politiets krav om, at lejer sørger for afspærring af offentligt gadeareal senest 48 timer før opstilling af materiel.
Såfremt der ved levering til aftalt tid, og der af årsager som ikke skyldes udlejer, opstår ventetid inden aflæsning kan finde sted – vil denne ventetid blive faktureret til lejer.
Ved forgæves aftalt fremmøde betaler lejer transportomkostningerne.
§10 – LOVVALG OG VÆRNETING
Tvistigheder i anledning af lejeforholdet skal afgøres efter de til enhver tid gældende regler efter dansk ret. Værnetinget er Hillerød Ret.
§11 – FORBEHOLD
Lejebetingelser kan til enhver tid ændres uden varsel.
Gældende Lejebetingelser er annonceret på xxx.xx-xxxxxxxxx.xx.
Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer, forkerte illustrationer og specifikationer. Ingen krav kan udledes af data eller illustrationer.
Enhver ordre modtages under forbehold for force majeure, herunder krig, mobilisering, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejker og lock-out, svigtende forsyning fra underleverandører, svigtende transportmuligheder eller enhver anden begivenhed, som hindrer eller begrænser PV- Udlejning A/S for at levere eller yde den pågældende service.
Forespørgsler på xxx.xx-xxxxxxxxx.xx er kun vejledende og beregnet på max 5 enheder i alt. Ved større bestillinger eller konkret tilbud, kontakt venligst en af vores afdelinger for et tilbud. Leje-, leverings- og afhentningsomkostninger angivet til kr. 0,00 er enten afhentningspris eller hvis der skal indhentes tilbud.
PV-Udlejning A/S forbeholder sig ret til at GPS mærke materiel, både til sporing af materiel og til registrering af forbrug og andre relevante oplysninger.
PV-Udlejning A/S foretager løbende kredit-overvågning samt opdatering af virksomheds- oplysninger hos RKI/Experian eller andre kreditoplysningsbureauer godkendt af datatilsynet.
Finansieringsselskab kan være ejer af materiel og rettigheder kan være transporteret til et finansieringsselskab. Forpligtelser (herunder til service, forsikring og lignende) overdrages ikke.
§12 – COOKIES- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Introduktion
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som kan bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.
Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekst fil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.
Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning på xxx.xxxxxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxxxxxxxxx/.
Hvis du sletter eller blokerer cookies vil eventuelle annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.
Websitet indeholder ikke cookies fra tredjeparter.
Personoplysninger
Generelt
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager forespørgsler/køb via websitet.
Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer. I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse, leveringsadresse. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af forespørgsler eller ved køb.
PV-Udlejning A/S registrerer og behandler derfor personoplysninger om dig, som du selv afgiver, eksempelvis når du:
- Foretager et lejemål eller køb
- Tilmelder dig et nyhedsbrev
- Opretter en konto
- Deltager i en konkurrence
- Sender en forespørgsel, klage eller giver os feedback, eller
- I øvrigt giver personoplysninger til os via website eller på anden måde.
Ved afgivelse af personoplysninger samtykker du i, at PV-Udlejning A/S behandler personoplysningerne, herunder at PV-Udlejning A/S:
- Registrerer de personoplysninger, du afgiver.
- Registrerer oplysninger om de lejemål/køb, du foretager.
Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger er dit samtykke.
Sikkerhed
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.
Formål
Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer eller tilbud, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev.
Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.
Periode for opbevaring
Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.
Videregivelse af oplysninger
Data om din brug af websitet, hvilke annoncer, du modtager og evt. klikker på, geografisk placering, køn og alderssegment m.v. videregives til tredjeparter i det omfang disse oplysninger er kendt. Du kan se hvilke tredjeparter, der er tale om, i afsnittet om ”Cookies” ovenfor.
Oplysningerne kan anvendes til målretning af eventuel annoncering.
Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål.
Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
PV-Udlejning A/S sælger ikke dine personoplysninger til tredjepart.
PV-Udlejning A/S opbevarer ikke informationer om dine betalingsmidler, for eksempel kort- numre på betalingskort eller lignende.
Indsigt og klager
Xx har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: xxxxxxxxxx@xx-xxxxxxxxx.xx. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00, 0, 0000 Xxxxxxxxx K eller via xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
Dataansvarlig
PV-Udlejning A/X Xxxxxxxxxx 0
3650 Ølstykke
CVR. nr. 3448 8770