CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Dato:
Godkendt dato:
Revisions dato:
Udløbsdato:
Den kliniske retningslinje kan, mod angivelse af kilde, frit citeres helt eller delvis i ikke kommercielle sammenhænge. Indgår de i kommercielle sammenhænge skal der indgås specifik aftale.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Resume Titel
Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter
Baggrund
Invasiv temperaturmåling, der præcist kan afspejle kropskernetemperaturen, er kun mulig hos intensive patienter og almindeligvis måles temperaturen ved hjælp af non- invasive målemetoder med øre-, oral eller pande termometre. Disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på at anbefale anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperatur målemetoder.
Denne kliniske retningslinje er en opdatering af den tidligere version fra 2010.
Formål
At anbefale, hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter, med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen.
Patienter
Voksne hospitalsindlagte patienter.
Indextest
Oral-, øre- og pande termometre.
Referencetest
Rektal eller invasiv temperaturmåling.
Outcomes
Sensitivitet, specificitet og graden af overensstemmelse.
Metode og kvalitetsvurdering
Der er foretaget en systematisk litteratursøgning. Kvalitetsvurdering er foretaget ved hjælp af QUADAS-2 og AGREE-instrumentet.
Inkluderede studier
Fem primærstudier og en guideline er inkluderet i opdateringen.
Data syntese
Hvor det har været muligt at uddrage sensitvitet, specificitet og sand/positive, sand/negative værdier, er der foretaget deskriptiv datasyntese ved hjælp af Cochranes Review Manager. Øvrige studier er narrativt afrapporteret.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Anbefalinger
Overvej at anvende oraltermometre til fastsættelse af feber hos hospitalsindlagte voksne
Anvend rektal termometre i stedet for øre termometre til fastsættelse af feber hos voksne hospitalsindlagte patienter
Anvend ikke pandetermometre til fastsættelse af feber hos voksne hospitalsindlagte patienter
English Summary Title
Non-invasive measurement of body temperature in adult hospitalized patients
Background
Invasive measurement of body temperature is the most accurate mode of assessing core temperature. However, this is only possible in intensive care. In the general ward body temperature is measured by non- invasive devices such as oral, tympanic and temporal thermometers. Thus, a systematic review of the literature is needed to evaluate which non- invasive temperature deceive is the most precise and accurate instrument in reflecting core temperature. This current guideline is an update of the clinical guideline: Non-invasive measurement of body temperature in adult (19 years +) hospitalized patients from 2010.
Objectives
The objective of this guideline is to evaluate which non-invasive temperature devices most accurately and reliably reflect the core body temperature in hospital patients
Participants
Adult hospitalized patients.
Index tests
Oral, tympanic and temporal thermometers.
Reference tests
Rectal- or invasive temperature measurement.
Types of outcomes
Sensitivity, specificity and limits of agreement.
Methodological quality assessment
A systematic literature search was undertaken from 2010-2015. Assessment of the studies quality was evaluated on the basis Quadas-2 and AGREE.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Included of studies
Five cross sectional studies and one guideline are included in the update of the guideline.
Data synthesis
Descriptive analysis were performed in two studies by Review Manager, three studies were reported narratively.
Recommendation for clinical practice
Consider the use of oral thermometer in the assessment of fever in adult hospitalized patients
Use rectal thermometer instead of tympanic thermometers in the assessment of fever in adult hospitalized patients.
Do not use of temporal thermometer in the assessment of fever in adult hospitalized patients
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Titel
Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter.
Indeksering
Hoved søgeord: Respiration og cirkulation.
Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur.
Forfattergruppe
Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx, Klinisk sygeplejespecialist, Can scient san, ph.d. Xxxxxxx xx Xxxxxx, Lektor, MPH, ph.d.
Godkendelse
Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer.
Dato:
Godkendt dato:
Revisions dato:
Udløbsdato:
Bedømmelse
Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Har været forelagt
Målgruppe
Denne kliniske retningslinje er primært rettet mod ansatte i sygehusverdenen, særligt læger og sygeplejersker, men også andre faggrupper inden for hospitalsverdenen, der foretager temperaturmåling på voksne sygehuspatienter.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Baggrund
Problemstilling
Dette er en opdatering af den kliniske retningslinje Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter, fra 2010 (xxxx://xxxx.xx/xxxxx/000000/xxx- invasiv_temperaturm_ling_hos_voksne__19___r__indlagte_patienter.pdf). I forhold til den oprindelige retningslinje har vi i opdateringen valgt ikke at medtage axil termometre, da dette i dag anvendes sjældent på hospitaler. I stedet har vi valgt at inddrage evidens for pandetermometre, da dette er en teknologi, der vinder mere indpas.
Ændringer i kropstemperaturen er en vigtig indikator for sundhed og sygdom, og temperaturmåling er en basal observation i daglig klinisk praksis (1;2). Kroppens kerne temperatur reguleres i hypothalamus, der registrerer ændringer i blodets temperatur (2). På denne måde reguleres temperaturen i de vitale organer til mellem 36-38°C (1). Feber defineres som en kropskernetemperatur > 38° C (2;3). Normaltemperaturen varierer imidlertid hos raske personer, og forskellige feberdefinitioner anses derfor som værende acceptable (4).
Kropskernetemperaturen måles mest præcist invasivt(1;3). Imidlertid er invasiv temperaturmåling kun mulig hos intensive patienter, og temperaturen måles derfor som oftest ved hjælp af non-invasive målemetoder med øre-, oral eller rektal- termometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for, at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperaturmålemetoder.
Patientgruppen:
Voksne indlagte patienter (19+ år).
Definitioner:
Referencestandarder
Rektal måling
Rektal måling anses for at afspejle kroppens kernetemperatur og opfattes af mange som værende referencestandarden blandt non-invasive temperaturmålingsmetoder.
Den normale temperatur i rektum ligger mellem 34,4-37,8 °C og er ofte få tiendedele grader over kropskernetemperaturen (3). Temperaturen i rektum har tillige en forsinket respons i forhold til kernetemperaturen (op til 20 min.) (1). I forbindelse med shock, hvor de perifere kar trækker sig sammen, kan der ligeledes være et forsinket respons i forhold
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
til den reelle kropskernetemperatur (1). Anvendelsen af rektal måling kræver overholdelse af relevante hygiejniske forskrifter for at undgå kontaminering, herunder spredning af Clostridium Difficile.
Invasiv temperaturmåling
Kropskernetemperaturen måles mest præcist invasivt i arterie pulmonalis. Endvidere har invasive målinger i såvel oesophagus som i blæren vist god korrelation med temperaturmåling i arterie pulmonalis (1;3).
Indexstandarder
Oral måling afspejler temperaturen i hypotalamus, fordi temperaturen i den sublinguale lomme reflekterer temperaturen i arteria carotis externa, der forsyner det temperaturegulerende center, hypothalamus, med blod (1). Oral målingen ligger gennemsnitlig 0,5°C lavere end kropskernetemperaturen (1).
Øre måling måler temperaturen fra den infrarøde stråling, der afgives fra ørets trommehinde (1;3). Den basale ide med at måle temperaturen i øret er, at temperaturen i trommehinden og det temperaturregulerende center, hypothalamus, begge forsynes med blod fra såvel arteria carotis interna og externa (1;3;5).
.
Pande måling måler indirekte temperaturen i den temporal arterie ved at måle pandens hudtemperatur. Temperaturen i pandehuden kan variere, på grund af sved, makeup, cremer, mængden af subkutant fedt og placering af måleinstrument mv (6)
Patientperspektiv:
Den ideelle temperaturmålingsmetode skal helst kunne afspejle kropskernetemperaturen på en måde, der er både sikker og bekvem for patienterne. I litteraturen fremhæves rektal målingen til tider som værende ubehagelig for patienterne (6). Udsagnene er imidlertid udokumenterede. Et dansk tværsnitsstudie blandt 81 hospitalsindlagte patienter har for nylig vist, at patienter fortrækker at få målt temperaturen rektalt frem for i øret og udtrykker ikke oplevet ubehag i forbindelse med målingen (7).
Formål Metode
Fokuserede spørgsmål:
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Fokuseret spørgsmål 1
Med hvilken pålidelighed og præcision afspejler temperaturmåling med oral termometre kropskernetemperaturen hos voksne hospitalsindlagte patienter (19+ år) sammenlignet med invasiv- eller rektal temperaturmåling, PICO se tabel 1
Patient | Intervention | Comparator | Outcomes |
Voksen indlagte 19+ år | Oralt termometer | Invasiv temperaturmåling Rektal temperaturmåling | Sensitivitet Specitivitet |
Fokuseret spørgsmål 2
Med hvilken pålidelighed og præcision afspejler temperaturmåling med øre termometre kropskernetemperaturen hos voksne hospitalsindlagte patienter (19+ år) sammenlignet med central- eller rektal temperaturmåling, PICO se tabel 2
Tabel 2. Beskrivelse af PICO for fokuseret spørgsmål 2.
Patient | Index test | Reference standard | Outcomes |
Voksen indlagte 19 + år | Øre termometer | Invasiv temperaturmåling Rektal temperaturmåling | Sensitivitet Specifitet |
Fokuseret spørgsmål 3
Med hvilken pålidelighed og præcision afspejler temperaturmåling med pande termometre kropskernetemperaturen hos voksne hospitalsindlagte patienter (19+ år) sammenlignet med central- eller rektal temperaturmåling, PICO se tabel 3
Tabel 3. Beskrivelse af PICO for fokuseret spørgsmål 3.
Patient | Index test | Reference standard | Outcomes |
Voksen indlagte 19 + år | Pande termometer | Invasiv temperaturmåling Rektal temperaturmåling | Sensitivitet Specifitet |
Systematisk litteratursøgning: Identificering af Body of Evidence
Denne retningslinje er en opdatering af den kliniske retningslinje: Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter, fra 2010 (xxxx://xxxx.xx/xxxxx/000000/xxx- invasiv_temperaturm_ling_hos_voksne__19___r__indlagte_patienter.pdf). I forbindelse med godkendelsen i Center for Kliniske Retningslinjer blev denne retningslinje AGREE vurderet (8) og efterfølgende godkendt, og den udgør således den bagved liggende body of evidence for denne opdaterede version.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
I forbindelse med opdateringer er derfor ikke søgt efter allerede udarbejdede guidelines, men udelukkende efter systematiske reviews, meta analyser og primær litteratur.
Dog er der i forbindelse med identifikation af body of evidence vedr. pandetermometre søgt efter guidelines, idet dette måleinstrument ikke var medtaget i den forrige version. Der er søgt i følgende internationale og nationale databaser: PubMed (Medline), EMBASE, CINAHL, The Cochrane Library, Xxxxxxxxx.xx (Artikelbasen), NORART, SveMed+ og Tripdatabasen. Desuden er der søgt i Web of Science Core Collection I PubMed har søgeord været anvendt som MESH-ord, i CINAHL som Cinahl Subject Headings og i Embase som Emtrees.
Følgende Limits har været anvendt: Alder: 19+ år
Periode for søgning: 2010-2015. For pandetermometer, der ikke var medtaget i den tidligere version, er der søgt i perioden: 2004 -2015. Se den detaljerede søgeprotokol, som har dannet grundlag for den systematiske litteratursøgning i forbindelse med udarbejdelsen af den kliniske retningslinje (Bilag 1).
Inklusionskriterier
Som materiale til denne undersøgelse er anvendt publicerede undersøgelser omhandlende målemetoder til bestemmelse af kropstemperatur hos voksne indlagte patienter. Non-invasiv rektal måling samt invasive målinger (arterie pulmonalis, oesophagus- og blære målinger) er anvendt som reference standard.
Eksklusionskriterier
Artikler, som beskriver ikke relevante målemetoder for klinikken, diskussions artikler, samt artikler der ikke anvender en af ovenstående reference standard er ekskluderet. Studier, der alene anvender korrelationsanalyser er ekskluderet. Studier ekskluderes ligeledes, hvis de ikke som minimum anvender Limits of Agreement, som beskrevet af Xxxxx and Xxxxxx(9;10).
Udvælgelse og vurdering af litteratur
Først er litteraturen vurderet uafhængigt af HVT og AdT, og derefter er vurderingerne sammenholdt. Ved uoverensstemmelse er disse blevet diskuteret efter gennemlæsning af artiklerne igen. Artiklerne blev læst, kvalitetsvurderet og sammenfattet ved hjælp af Quadas- 2 (11). Se bilag 3. Formulering af anbefalinger er sket ved konsensus.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Records identified through database
searching 570
Additional records identified through other
sources 0
Records after duplicates removed 566
Records excluded 526
Records screened 566
Full-text articles assessed for
eligibility 44
Studies included in quantitative
systematic review 2
Studies included in narrative review 3
Full-text articles excluded 39 6 wrong intervention
16 wrong referencestandard 3 no Xxxxx and Xxxxxx plot 8 wrong study design
1 article in Korean 3 wrong setting
2 only abstracts
Identification
Screening
Included
Eligibility
Figure 1: Flowchart over primær søgning
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Litteraturgennemgang
Fokuseret spørgsmål 1:
Med hvilken pålidelighed og præcision afspejler temperaturmåling med oral termometre kropskernetemperaturen hos voksne hospitalsindlagte patienter (19+ år) sammenlignet med invasiv- eller rektal temperaturmåling
Anbefaling:
Overvej at anvende oraltermometre til fastsættelse af feber hos hospitalsindlagte voksne
Gode praktiske råd
Oraltemperaturmåling er en sikker og bekvem alternativ målemetode i de tilfælde hvor rektal temperaturmåling og kernetemperatur ikke måles. Det forudsætter at patienten er i stand til at samarbejde (3;5;6), idet præcisionen af målingen er afhængig af forhold vedrørende termometrets korrekte placering i den sublinguale lomme, samt føde- og væskeindtag i forbindelse med temperaturmålingen.
Litteratur
Ved den opdaterede søgning fandtes ingen nye studier, der besvarede det fokuserede spørgsmål. Evidensen baseres således udelukkende på den tidligere retningslinje fra 2010 (xxxx://xxxx.xx/xxxxx/000000/xxx- invasiv_temperaturm_ling_hos_voksne__19___r__indlagte_patienter.pdf).
Gennemgang af evidens
Ingen af de fundne studier beregner kriterie validitet (sensitivitet og specificitet), men overordnet tegner der sig et billede af god overensstemmelse med reference standarderne (limits of agreement) og dermed at oral termometre potentielt kan bruges til at detektere feber.
Summary of Findings Tabel
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Studierne rummer ikke mulighed for at fremstille evidensen deskriptivt og det er derfor ikke muligt at udarbejde en Summary of Findings (SoF) Tabel for dette spørgsmål. For narrativ gennemgang se Bilag 7.
Arbejdsgruppens overvejelser
Balancen mellem effekt og skadevirkninger | Anses for at kunne afspejle kropskernetemperaturen i det omfang, termometret anvendes og placeres korrekt. |
Kvaliteten af evidensen | Lav. Ingen af de fundne studier beregner kriterie validitet (sensitivitet og specificitet), men overordnet tegner der sig et billede af god overensstemmelse med reference standarderne (limits of agreement) og dermed at oral termometre potentielt kan bruges til at detektere feber. |
Værdier og præferencer | Antageligvis ikke forbundet med gene for patienterne. Kan dog være forbundet med gene hos patienter med kvalme, mundtørhed og sår i munden. |
Andre overvejelser | Korrekt anvendelse af oral termometre forudsætter oplæring i korrekt placering |
Fokuseret spørgsmål 2:
Med hvilken pålidelighed og præcision afspejler temperaturmåling med øre termometre kropskernetemperaturen hos voksne hospitalsindlagte patienter (19+ år) sammenlignet med invasiv- eller rektal temperaturmåling
Anbefaling:
Anvend rektal termometre i stedet for øre termometre til fastsættelse af feber hos voksne hospitalsindlagte patienter
Litteratur:
Ved den opdaterede primærsøgning fandtes to studier (12;13), hvoraf kun et kunne indgå i den deskriptive beskrivelse (12), sammen med fire referencer fra den tidligere version(14-17) (se SoF Tabel 1). Det andet studie (13) (som indgår narrativt i vurderingen, se bilag 7) inkluderede 245 patienter. Studiet fandt en statistisk signifikant forskel på 0.38-0.87°C (afhængigt af device) mellem målinger foretaget med henholdsvis
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
øre- og rektal termometre. Forskellen var markant mindre, når øremåling blev sammenlignet med invasiv temperatur måling. Imidlertid var forekomsten af feber meget lav i den undersøgte population og studiet forholder sig således ikke til, hvorvidt øretermometre kan detektere feber.
Gennemgang af evidens:
Overordnet tegner der sig (se SoF Tabel 1 for sensitivitet, specificitet, falsk/sandt positive/negative, prævalenser) et billede af, at øre termometre (index test) ikke er velegnede til at udpege de personer, som har feber (sandt positive), uanset prævalensen (forekomsten) af antallet af febrile patienter.
Summary of Findings Tabel 4
Sensitivitet (range): 0.58 to 0.85 | Specificitet (range): 0.72 to 0.94
Test resultat | Antal resultater per 1000 patients testet (95% CI) | Antal deltagere (studier) | Kvaliteten af evidensen (GRADE) | Kommentarer | ||
Forekomst 0.5% | Forekomst 0.2% | Forekomst 0.05% | ||||
Sandt positive (Patienter med feber) | 3 to 4 | 1 to 2 | 0 to 0 | |||
236 (5) | ⨁⨁⨁◯ MODERAT 1 | |||||
Falsk negative (Patienter, som ukorrekt er klassificeret som non- | 1 to 2 | 0 to 1 | 1 to 1 | |||
febrile) | ||||||
Sandt negative (Patienter uden feber) | 716 to 935 | 719 to 938 | 720 to 940 | |||
571 (5) | ⨁⨁⨁◯ MODERAT 1 | |||||
Falsk positive Patienter, som ukorrekt er klassificeret som | 60 to 279 | 60 to 279 | 60 to 280 | |||
febrile | ||||||
1. Ingen blinding og mulig selektionsbias
Arbejdsgruppens overvejelser
Balancen mellem effekt og skadevirkninger | Øretermometre er ikke velegnet til at detektere feber hos voksne indlagt på hospital. |
Kvaliteten af evidensen | Moderat |
Værdier og præferencer | Antageligvis ikke forbundet med gene for |
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
patienterne. | |
Andre overvejelser | Øretemperaturmåling er nem, hurtig og hygiejnisk |
Fokuseret spørgsmål 3
Med hvilken pålidelighed og præcision afspejler temperaturmåling med pande termometre kropskernetemperaturen hos voksne hospitalsindlagte patienter (19+ år) sammenlignet med invasiv- eller rektal temperaturmåling
Anbefaling
Anvend ikke pandetermometre til fastsættelse af feber hos voksne hospitalsindlagte patienter
Litteratur
I forbindelse med søgningen fandtes en canadisk guideline omhandlende emnet (18). Denne blev AGREE vurderet (8) af HVT og AdT (Bilag 4). Det var vurderingen, at der i denne guideline blev fortaget en velgennemført og systematisk litteratursøgning, mens den kritiske litteraturgennemgang og udformningen af anbefalinger ikke var tilfredsstillende udført. Derfor inkluderedes guidelinen udelukkende mhp at anvende de identificerede studier vedr. pandetermometre. Ved en nærmere undersøgelse anvendte disse studier imidlertid forkerte referencestandarder, omhandlede børn eller anvendte ikke Xxxxx & Xxxxxx plots. Ved søgningen efter primærlitteratur er fremkommet i alt tre studier, hvoraf et kunne indgå i en deskriptiv beskrivelse (19) (se So tabel 2). To studier (20; 21) indgår narrativt i vurderingen. Der er tale om to tværsnitsstudier, der inkluderer hhv. 52 patienter og 60 patienter. Begge studier viser dårlig overensstemmelsen mellem temperaturen målt med pandetermometre sammenlignet med hhv. rektal måling og invasiv måling (Bilag 7).
Gennemgang af evidens
Overordnet tegner der sig (se SoF Tabel 2 for sensitivitet, specificitet, falsk/sandt positive/negative, prævalenser) et billede af, at pandetermometre (index test) kan bruges til at udelukke forekomsten af feber hos hospitalsindlagte voksne, men ikke kan anvendes til at udpege de personer, som har feber (sandt positive), uanset prævalensen (forekomsten) af antallet af febrile patienter.
Summary of Findings Tabel 5
Et studie, (referencestandard, Xxxxxxx måling med blærekateter): Sensitivitet: 0.26 (95% CI: 0.20 to 0.30) |, specificitet: 0.99 (95% CI: 0.98 to 1.00)
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Test resultat | Antal resultater pr. 1000 patienter testet | Antal deltagere (studier) | Kvalitet af evidensen (GRADE) | Kommentarer | |||
Prevalence 0.5% | Prevalence 0.2% | Prevalence 0.05% | |||||
Sandt positive (Patienter med feber) | 1 (1 to 2) | 1 (0 to 1) | 0 (0 to 0) | 736 (1) | ⨁◯◯◯ VERY LOW | 1 2 | Beregnet ud fra 736 observationer på 14 ptt. |
Falsk negative (Patienter, som ukorrekt er klassicificeret som non-febrile) | 4 (3 to 4) | 1 (1 to 2) | 1 (1 to 1) | Beregnet ud fra 736 observationer på 14 ptt. | |||
Sandt negative (Patienter uden feber) | 985 (975 to 995) | 988 (978 to 998) | 990 (980 to 1000) | 48 (1) | ⨁◯◯◯ VERY LOW | 1 2 | Beregnet ud fra 736 observationer på 14 ptt. |
Arbejdsgruppens overvejelser
Balancen mellem effekt og skadevirkninger | Pandetermometre er ikke velegnet til at detektere feber hos voksne indlagt på hospital. |
Kvaliteten af evidensen | Meget lav |
Værdier og præferencer | Antageligvis ikke forbundet med gene for patienterne. |
Andre overvejelser | Nem og hygiejnisk |
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Referencer
(1) Mackowiak P. Fever: Basic mechanisms and management. Phiadelpia: Lippincott Publishers; 1999.
(2) Xxxxxx VD, Xxxxxxx XX. Accuracy of noninvasive core temperature measurement in acutely ill adults: the state of the science. Biol Res Nurs 2006 Jul;8(1):24-34.
(3) O'Grady NP, Xxxxx PS, Xxxxxxxx JG, Xxxxx T, Xxxxxxx K, Xxxxx AC, et al. Guidelines for evaluation of new fever in critically ill adult patients: 2008 update from the American College of Critical Care Medicine and the Infectious Diseases Society of America. Crit Care Med 2008 Apr;36(4):1330-49.
(4) Sund-Levander M, Xxxxxxxx C, Xxxxxx LK. Normal oral, rectal, tympanic and axillary body temperature in adult men and women: a systematic literature review. Scand J Caring Sci 2002 Jun;16(2):122-8.
(5) Sund-Levander M, Xxxxxxxxxx X. Time for a change to assess and evaluate body temperature in clinical practice. Int J Nurs Pract 2009 Aug;15(4):241-9.
(6) Sund-Levander M, Xxxxxxxxxx X. Assessment of body temperature measurement options. Br J Nurs 2013 Aug 8;22(15):880, 882-0, 888.
(7) Ejlertsen C, Xxxxxx RD. En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagt patienters perspektiv på rektal temperaturmåling. Klinisk Sygepleje 2014;4(28):29- 37.
(8) Brouwers MC, Kho ME, Xxxxxxx GP, Xxxxxxx JS, Xxxxxxx F, Xxxxx G, et al. AGREE II: advancing guideline development, reporting, and evaluation in health care. Prev Med 2010 Nov;51(5):421-4.
(9) Xxxxx JM, Xxxxxx GG. Measuring agreement in method comparison studies. Statistical Methods in Medical Research 1999 Jun;8(2):135-60.
(10) Xxxxx JM, Xxxxxx DG. Statistical-Methods for Assessing Agreement Between 2 Methods of Clinical Measurement. Lancet 1986 Feb 8;1(8476):307-10.
(11) Whiting PF, Xxxxxx AW, Xxxxxxxx ME, Xxxxxxx S, Xxxxx XX, Xxxxxxx XX, et al. QUADAS-2: a revised tool for the quality assessment of diagnostic accuracy studies. Ann Intern Med 2011 Oct 18;155(8):529-36.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
(12) Xxxxxxx BJ, Xxxxxxx S, Xxx J, Xxxxxx ML, Xxxxxxx V, Xxxxxxx P, et al. Oral and tympanic membrane temperatures are inaccurate to identify Fever in emergency department adults. West J Emerg Med 2011 Nov;12(4):505-11.
(13) Haugan B, Xxxxxxxx AK, Xxxxxx H, Xxxxxxx KF, Xxxxx E, Kapstad H. Can we trust the new generation of infrared tympanic thermometers in clinical practice? J Clin Nurs 2013 Mar;22(5-6):698-709.
(14) Valle P, Xxxxxxx-Xxxxxxxx X, Xxxxxxxxx K. Infrarød tympanisk termometri sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. Tidsskrift Nordisk Lægeforening 2000;120(1):15-7.
(15) Stavem K, Xxxxxxx H, Xxxxx-Xxxxxxxx N. Accuracy of infrared ear thermometry in adult patients. Intensive Care Med 1997 Jan;23(1):100-5.
(16) Xxxxx S, Xxxxxxxxxxx T, Xxxx W, Xxxxxx X. Comparison of rectal and infrared ear temperatures in older hospital inpatients. Journal of the American Geriatrics Society 2000 Jan;48(1):63-6.
(17) Duberg T, Xxxxxxxx C, Xxxxxxxx X. [Ear thermometer not an adequate alternative to rectal thermometer. A comparative study shows big temperature discrepancies of ear temperature measurements ]. Lakartidningen 2007 May 9;104(19):1479-82.
(18) Canadian Agency for Drug and Technologies in Health. Non-Contact Thermometers for detecting Fever: A Review of Clinical Effectivness. Canadian Agency for Drug and Technologies in Health; 2014 Oct 20.
(19) Stelfox HT, Straus SE, Ghali WA, Xxxxx J, Xxxxxxxx K, Xxxxx A. Temporal Artery versus Bladder Thermometry during Adult Medical-Surgical Intensive Care Monitoring: An Observational Study. BMC Anesthesiol 2010;10:13.
(20) Furlong D, Xxxxxxx DL, Xxxx C, Xxx D, Xxxxxxx C, Xxxxxxx V. Comparison of temporal to pulmonary artery temperature in febrile patients. Dimens Crit Care Nurs 2015 Jan;34(1):47-52.
(21) Xxxxxx X, Xxxxxxxx X, Xxxxxxxx A, Xxxxxxxx X. [Forehead or axillary temperature measurement is not reliable. Methods and thermometers compared with rectal temperature measurement as a reference]. Lakartidningen 2010 Nov 17;107(46):2888-90.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Bilag
Bilag 1: Søgeprotokol
Bilag 2: Oversigt over inkluderede studier
Bilag 3: Checkliste til kritisk vurdering samt dataekstraktion (QUADAS-2) Bilag 4: AGREE vurdering
Bilag 5: Evidenstabeller
Bilag 6: Forestplots
Bilag 7: Narrativ evidensgennemgang
Redaktionel uafhængighed
Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger.
Interessekonflikt
Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje.