Torsdag den 2. december 2010 kl. 17.30
Torsdag den 2. december 2010 kl. 17.30
Dagsorden:
1. Godkendelse af dagsorden ()
2. Forlængelse af åremålsansættelse af administrerende direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen (2010-158332)
3. Hovedaftale mellem Borgerrepræsentationen og BL's 1. kreds for perioden 2011-2014 (2010- 134295)
4. Endelig vedtagelse af lokalplan Sundholm Syd med tilhørende kommuneplantillæg (2010- 150100)
5. Endelig vedtagelse af lokalplan "Sundbyvang" (2010-103696)
6. Endelig vedtagelse af lokalplan "Sundbygaard" (2010-105050)
7. Xxxxxxxx Xxx - XxxxxXxxxxx - 48 almene familieboliger (2010-132367)
8. Almenbolig+projekt, Sundbyvang (2010-121431)
9. Almenbolig+projekt, Sundbygaard (2010-121427)
10. Almenbolig+ projekt, Birkedommervej (2010-53260)
11. Ny Nørreport, etapeplan (2010-149333)
12. Vedtægtsændringer for Lynettefællesskabet (2010-151310)
13. Overordnede retningslinjer for prioritering af vedligeholdelsesopgaver i 2011 (2010-150692)
14. Lejekontrakter for haveforeningerne Frederikshøj, Xxxxxx, Engly, Trekanten og Ny Kgs. Enghave (2010-147995)
15. Håndtering af udfordringer i Oktoberprognosen og vedr. servicemåltal (2010-151311)
16. Anlægsbevilling til ombygning og indretning af Xxxxx Xxxxxxxxxxx Minde til brug for Ertodetoin- stitution (2010-128460)
17. Kapitalbevilling til anlæg i forbindelse med nye dagtilbud (2010-118905)
18. Anlægsbevilling Børnemad 2010-12, 1. fase (2010-15962)
19. Anlægsbevilling til 24 vuggestuepladser på Xxxx Xx. Dreyers Vej 192 (2010-153104)
20. Anlægsbevilling til etablering af udflytterpladser i Kobbelvænget (2010-125057)
21. Bestyrelsesmedlem til SOSU skolen (2010-170672)
22. Ændring af styrelsesvedtægten og overflytning af Pension København til Københavns Borgerser- vice (2010-148481)
23. Ændring af styrelsesvedtægten i forlængelse af budget 2011 - Organisatorisk omplacering af pro- duktionsskoler og daghøjskoler (2010-156281)
24. Fritagelse af hvervet som borgerrepræsentant (2010-171297)
25. Indkaldelse af stedfortræder (2010-171283)
26. Rokering i udvalg (2010-174640)
27. Medlemsforslag om udnyttelse af parkeringsafgifter til finansiering af parkeringshuse i nye byde- le (2010-169823)
28. Parkering – fortrolig
Overborgmesteren (Xxxxx Xxxxxx): God aften. Mødet er åbnet.
Jeg har modtaget afbud fra borgmester Xxxx Xxxx, borgmester Xxxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxxx og Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx, der alle er forhindret på grund af sygdom. Jeg har endvidere modtaget afbud fra borgmester Xx Xxxxx Xxxxxxxxxx, der er forhindret på grund af tjenesterejse.
Socialdemokraterne har bedt om, at der indkaldes stedfortræder for borgmester Xxxx Xxxx. Xxx Xxxxxxxx er rette stedfortræder. Det Radikale Venstre har ligeledes anmodet om, at der indkaldes stedfortræder for borgmester Xxxxx Xxxxxx. Xxxxxx Xxxxxxxx er rette stedfortræder.
Jeg skal konstatere, at indkaldelserne er lovlige, og jeg skal derfor byde velkommen til Tue Hæk- kerup og Xxxxxx Xxxxxxxx. Og så skal jeg byde Xxxxxx Xxxxxx velkommen tilbage til arbejdet.
(Forsamlingen rejste sig)
===========================================================
1. Godkendelse af dagsorden ()
Overborgmesteren (Xxxxx Xxxxxx): Der er til mødet i aften udsendt en dagsorden med i alt 26 sager. Herudover er der omdelt to sager til behandling uden for dagsordenen, der vedrører indkaldelse af stedfortræder og rokering i udvalg. Jeg skal foreslå, at sagerne uden for dagsordenen behandles efter punkt 24.
Er der bemærkninger til dagsordenen? (Ophold). Det er ikke tilfældet; så er dagsordenen god- kendt.
Xxxxx Xxxxxxx er vurderet inhabil i forhold til behandlingen af dagsordenens punkt 8 om Al- menBolig+ projektet Sundbyvang, hvorfor hun under sagens behandling venligst bedes forlade salen.
===========================================================
2. Forlængelse af åremålsansættelse af administrerende direktør i Teknik- og Miljøforvaltnin- gen (2010-158332)
Indstilling om,
1. at Borgerrepræsentationen tager stilling til forlængelse af åremålsansættelsen af administrerende di- rektør Xxxxxx Xxxxxx, herunder periodens længde under nærmere angivne betingelser. (Økonomiudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Overborgmesteren (Xxxxx Xxxxxx): Vi ønsker direktøren tillykke med forlængelse af åremålsan- sættelsen.
===========================================================
3. Hovedaftale mellem Borgerrepræsentationen og BL's 1. kreds for perioden 2011-2014 (2010-134295)
Indstilling om,
1. at der indgås en 4-årig Hovedaftale mellem Borgerrepræsentationen og BL’s 1. kreds. Hovedaftalen sætter rammerne for samarbejdet mellem de almene boligorganisationer og Københavns Kommune. Hovedaftalen er vedlagt som bilag 1.
(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti videreførte deres pro- tokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
"Det Radikale Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti mener, at salg af almene boliger i de udsatte områder er et af de redskaber, som kan være med til at skabe en mere hensigtsmæssig beboersammensætning i København. Vi beklager derfor, at denne mulighed ikke er omtalt i Ho- vedaftalen, men ser frem til at drøfte mulighederne i de nedsatte boligfora."
Venstre tilsluttede sig protokolbemærkningen fra Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
"Enhedslisten er imod salg af almene boliger."
===========================================================
4. Endelig vedtagelse af lokalplan Sundholm Syd med tilhørende kommuneplantillæg (2010- 150100)
Indstilling om,
1. at lokalplan ’Sundholm Syd’ vedtages endeligt med ændring af § 7, stk. 7, som angivet under afsnit- tet ”Løsning”, samt
2. at det tilhørende tillæg til Kommuneplan 2009 for Sundholm Syd m.v. vedtages endeligt uden æn- dringer.
(Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget)
Indstillingen blev godkendt med 32 stemmer imod 14. 5 undlod. For stemte: A, B, F og U.
Imod stemte: V, O og C. Undlod: Ø
Venstre videreførte sin protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
"Venstre støtter ikke lokalplanen, idet nærområdet ikke bør tilføjes yderligere almene boliger."
Enhedslisten videreførte sin protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
"Enhedslisten undlader at stemme og vil understrege vigtigheden af, at de sociale institutioner og tilbud på Sundholm fortsætter som hidtil, selvom der bygges nye boliger lige op til området. Enhedslisten finder det vigtigt, at de nye beboere på forhånd orienteres om Sundholmsområdets tilbud, beboere og brugere, og at disse tilbud skal fortsætte i overskuelig fremtid."
===========================================================
5. Endelig vedtagelse af lokalplan "Sundbyvang" (2010-103696)
Indstilling om,
1. at lokalplan ”Sundbyvang” vedtages endeligt med de mindre ændringer, som fremgår af bilag 5 og er beskrevet i afsnittet ”Løsning”, samt
2. at parkeringsnormen i hele lokalplanen fastsættes til 1. plads pr. 100 m2.
Det bemærkes, at det skærpede parkeringskrav, som vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget, håndteres med samme løsningsmodel, som blev anvendt på Grøndalsvænge Allé. "Grøndalsvænge Allé model- len" betyder, at parkeringskravet 1:100 for familieboligerne overholdes på grunden samlet set, idet der i første etape etableres terrænparkering, mens der i anden etape skal placeres i størrelsesordenen 39 p- pladser i konstruktion i fbm. de ca. 54 private boliger. Det kan medføre, at det resterende areal falder i værdi og dermed må forventes at give et mindre salgsprovenu, medmindre investor/ fremtidig ejer an- ser det som et aktiv, at der skal placeres p-pladser i konstruktion.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøud- valgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Overborgmesteren (Xxxxx Xxxxxx): Jeg skal oplyse, at forvaltningen har tilkendegivet over for mig, at der er sket en beklagelig regnefejl i forvaltningen, så det vil sige, at de bemærkninger, som forvaltningen har afgivet i indstillingen, der vedrører skærpede parkeringskrav, ikke længere er gæl- dende. Så det eneste, vi forholder os til i behandlingen af sagen her i BR, er indstillingens punkt 1 og punkt 2. Er det klart? Det er det.
Xxxxx Xxxxxxxx (F): Vi har fra SF's side et ønske om at stille et ændringsforslag til denne sag.
Det handler om 2. at-punkt.
Oprindelig var det sådan, at den indstilling, der kom på TMU-mødet, da vi behandlede sagen der, var en indstilling fra teknik- og miljøforvaltningen om, at parkeringsnormen skulle være 1 plads pr. 150 m2. Den blev så efter en lidt kaotisk afstemning ændret til 1 pr. 100, men vi vil gerne fastholde den oprindelige parkeringsnorm på 1 pr. 150 boligkvadratmeter.
Det er jo sådan, at kommuneplanen åbner mulighed for, at man kan lave en parkeringsnorm fra 1 pr. 100 m2 op til 1 pr. 200 m2. 1 p-plads pr. 200 m2 vil man typisk bruge steder, som er meget stations- nære, dvs. hvor der er rigtig gode offentlige transportmidler. En norm med 1 pr. 100 m2 vil man typisk bruge steder, som er rigtig dårlig kollektivt betjent.
Det her ligger et eller andet sted midtimellem, der er ret gode busforbindelser, det er ikke stati- onsnært, og derfor synes vi, der er rigtig gode argumenter for at holde fast i den oprindelige norm på 1 plads pr. 150 m2. Så det stiller vi ændringsforslag om.
Xxxxx Xxxxxxxxx (A): Ganske kort. Nu er det jo sådan, at selv om mange sager godt kan ligne hinanden, så forekommer der jo en konkret sagsvurdering og behandling hver eneste gang.
Så uagtet at Xxxxx Xxxxxxxx mener, at afstemningen i TMU var lidt kaotisk, så vil Socialdemo- kraterne altså fastholde det, som vi stemte for, netop at vi fastholder 1 plads pr. 100 m2. Vi mener ikke, at der i den konkrete sag er et så tilpas stationsnært forhold, så det andet kan gøres gældende. Det er i modsætning til den sag, som BR vil behandle lige om lidt, hvor det igen er en konkret vurdering, der finder anvendelse, og hvor vi har nogle andre forhold, der gør sig gældende. Så vi fastholder.
Xxxxx Xxxxxxxx (F): Jamen jeg håber så, at det her er et udtryk for, at tingene netop var lidt kao- tiske, og at man ikke generelt vil sige, at et sted, der er så godt kollektivt betjent som det her, hører til i den her kategori.
Overborgmesteren stillede følgende tekniske ændringsforslag:
"Det foreslås, at bemærkningen "Det bemærkes, at det skærpede parkeringskrav, som vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget, håndteres med samme løsningsmodel, som blev anvendt på Grøn- dalsvænge Allé. "Grøndalsvænge Allé-modellen" betyder, at parkeringskravet 1:100 for fami- lieboligerne overholdes på grunden samlet set, idet der i første etape etableres terrænparkering,
mens der i anden etape skal placeres i størrelsesordenen 39 p-pladser i konstruktion i fbm. de ca. 54 private boliger. Det kan medføre, at det resterende areal falder i værdi og dermed må forven- tes at give et mindre salgsprovenu, medmindre investor/ fremtidig ejer anser det som et aktiv, at der skal placeres p-pladser i konstruktion." udgår af indstillingen, idet bemærkningen indgår i indstillingen som følge af en fejlberegning."
Det tekniske ændringsforslag blev vedtaget uden afstemning. Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"Det foreslås, at 2. at erstattes med:
2. at parkeringsnormen i hele lokalplanen fastsættes til 1 p-plads pr. 150 m2 boligareal som i den oprindelige indstilling fra TMU."
Ændringsforslaget blev forkastet med 29 stemmer imod 22. For stemte: B, F, U og Ø.
Imod stemte: A, C, O og V.
Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt uden afstemning.
===========================================================
6. Endelig vedtagelse af lokalplan "Sundbygaard" (2010-105050)
Indstilling om,
1. at lokalplan ”Sundbygaard” vedtages endeligt med de foreslåede ændringer, som fremgår af bilag 5 og er beskrevet i afsnittet ”Løsning”.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøud- valgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Xxxxx Xxxxxxx (C): Med den her lokalplan bliver trafikken ensrettet ned igennem private fæl- lesveje. Det synes vi ikke, vi kan byde ejerne af de private fællesveje, at trafikken fra en kommunal in- stitution tvangsmæssigt skal ledes den vej. Så derfor kan vi ikke støtte den, og i tilfælde af, at den bli- ver vedtaget, vil vi gerne videreføre vores protokolbemærkning.
Indstillingen blev godkendt med 47 stemmer imod 4. For stemte: A, B, F, O, U, V og Ø.
Imod stemte: C.
Det Konservative Folkeparti videreførte sin protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen: "Det Konservative Folkeparti er imod at lede trafikken fra Sundbygårdgrunden m.v. ned gen- nem de private fællesveje, jf. høringssvarene."
===========================================================
7. Xxxxxxxx Xxx - XxxxxXxxxxx - 48 almene familieboliger (2010-132367)
Indstilling om,
1. at projekt til opførelse af 48 almene familieboliger på Sundholm Xxx efter forsøgskonceptet Al- menBolig+ godkendes, jf. bilag 1,
2. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af kom- munalgrundkapital på 7 % af anskaffelsessummen svarende til 6,4 mio. kr. (2010 p/l), under forudsæt- ning af at Borgerrepræsentationen vedtager grundsalget. Udgiften finansieres på Teknik- og Miljøud- valgets bevilling Finansposter, funktion 8.32.24.5 (indskud i Landsbyggefonden),
3. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti for den yderste del af re- alkreditlånet til de almene familieboliger (op til ca. 66,1 mio. kr. (2010 p/l)) under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til de foreliggende oplysninger,
4. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at indgå en aftale med Boligforeningen 3B om driften og udlejningen af de almene familieboliger,
5. at det besluttes at meddele dispensation fra kravet i Københavns Kommunes pjece ’Miljø i Byggeri og Anlæg’ om tilslutning til bygas som led i forsøget med AlmenBolig+, samt
6. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum- men, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende,
7. at 2 parceller af ejendommen xxxx.xx. 1bk og 1 parcel af ejendommen xxxx.xx. 141 Eksercerpladsen, beliggende henholdsvis Xxxxxxxxxxxx 0 xx Xxxxxx Xxxx 00, x xxx ca. 5.803 m² grundareal, sælges på de i bilag 3 [FORTROLIGT] anførte vilkår. Købesummen indtægtsføres på Økonomiudvalgets bevilling Salg af rettigheder mv. 2010, funktion 0.22.05.3 (ubestemte formål),
8. at Københavns Kommune indgår en magelægsaftale vedr. 1 parcel af xxxx.xx. 141 Eksercerpladsen, som videresælges jf. at-punkt 7 og på vilkår angivet i bilag 3 (fortrolig),
9. at der gives en indtægtsbevilling på 2,238 mio. kr. (2010 p/l) i 2010 til Økonomiudvalgets bevilling Salg af Rettigheder mv. 2010, funktion 0.22.05.3 (ubestemte formål) med modpost på Kassen, funkti- on 8.22.05.5 i 2010,
10. at der gives en anlægsbevilling til nødvendig oprensning af forurening i forbindelse med opførelse af de 48 boliger på Sundholm Syd i form af en Salg af rettigheder mv. 2011, funktion 0.52.81.3 (Faste ejendomme, jordforurening) med modpost på Kassen, funktion 8.22.05.5 i 2011, der er mellemfinan- sieret i 2010 ved indtægtsbevillingen i at-punkt 9, samt
11. at der gives en anlægsbevilling til nedrivnings- og ekstrafunderingsudgifter i forbindelse med op- førelse af de 48 boliger på Sundholm Syd i form af en tillægsbevilling på 0,497 mio. kr. (2011 p/l) i 2011 til Økonomiudvalgets bevilling
Salg af rettigheder mv. 2011, funktion 0.25.10.3 (Faste ejendomme, fælles formål) med modpost på Kassen, funktion 8.22.05.5 i 2011, der er mellemfinansieret i 2010 ved indtægtsbevillingen i at-punkt 9.
(Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget)
Indstillingen blev godkendt med 36 stemmer imod 14. For stemte: A, B, F, U og Ø.
Imod stemte: C, O og V.
===========================================================
8. Almenbolig+projekt, Sundbyvang (2010-121431)
Indstilling om,
1. at projekt til opførelse af 54 almene familieboliger og 72 almene plejeboliger med servicearealer på Sundbyvang efter forsøgskonceptet AlmenBolig+ godkendes,
2. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn i 2010 om kommunal støtte i form af kommunal grundkapital på 7 % af anskaffelsessummen for de almene familie- og plejeboliger med hhv. 7,6 mio. kr. og 7,6 mio. kr.,
3. at der gives en anlægsbevilling på 7,6 mio. kr. (2010 p/l) i 2010 til kommunal grundkapital til fami- lieboligerne på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Finansposter, funktion 8.32.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden),
4. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti for del af realkreditlån til de almene familieboliger (ca. 79,4 mio. kr.) og til de almene plejeboliger (ca. 79,2 mio. kr.) under for- udsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende,
5. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti på op til 100 % for real- kreditlån på ca. 13,5 mio. kr. til servicearealerne,
6. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til på statens vegne at give tilsagn om et statsligt engangs- tilskud på 40.000 kr. pr. bolig til servicearealerne i tilknytning til plejeboligerne,
7. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at indgå en aftale med Boligselskabet AKB, København om driften og udlejning af de almene familieboliger,
8. at det besluttes at meddele dispensation fra kravet i Københavns Kommunes pjece ’Miljø i Byggeri og Anlæg’ om tilslutning til bygas som led i forsøget med AlmenBolig+, samt
9. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum- men, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende,
10. at 4 parceller af ejendommen matr. nr. 1001 Sundbyvester, beliggende Tomatvej 11 sælges til Bo- ligselskabet AKB, København på de i bilag 3 (fortroligt) anførte vilkår til opførelse af de almene fami- lie- og plejeboliger. Købesummen indtægtsføres på Økonomiudvalgets bevilling, Salg af rettigheder
m.v. 2010, funktion 0.22.05.3 (ubestemte formål),
11. at der gives en indtægtsbevilling på 12,635 mio. kr. (2010 p/l) i 2010 til Økonomiudvalgets bevil- ling, Salg af rettigheder mv., funktion 0.22.05.3 (ubestemte formål) med modpost på Kassen funktion
08.22.05.5 i 2010, samt
12. at der gives en anlægsbevilling til nedrivnings- og ekstrafunderingsudgifter på Tomatvej 11 i form af tillægsbevilling på 12,635 mio. kr. (2011 p/l) i 2011 til Økonomiudvalgets bevilling, salg af ret- tigheder mv., funktion 0.25.10.3 (Faste ejendomme, fælles formål) med modpost på kassen funktion
08.22.05.5 i 2011 er mellemfinansieret i 2010 ved indtægtsbevilling jf. punkt 11.
13. at der gives en anlægsbevilling på 7,6 mio. kr. (2010 p/l) i 2010 til Socialudvalget på bevilling, Fi- nansposter, funktion 8.32.24.5 (indskud i Landsbyggefonden) til kommunal grundkapital til plejeboli- gerne med dækning på Socialudvalgets bevilling, Handicappede, funktion 5.38.50.3,
14. at Socialforvaltningen lejer servicearealerne ved en lejeaftale mellem Københavns Kommune v/Socialforvaltningen og boligorganisationen, der hviler på markedsleje for kommunale servicearealer i den almene sektor og med en ensidig uopsigelighed på 20 år, svarende til et sædvanligt 20-årigt real- kreditlån, hvor der ydes kommunal garanti i nødvendigt omfang over for realkreditinstituttet,
15. at der overføres 13,5 mio. kr. (2010 p/l) i 2010 fra Socialudvalgets bevilling, handicappede, funk- tion 5.38.50.3 (botilbud til længerevarende ophold) til økonomiforvaltningen på bevillingsområdet fi- nansposter, funktion 8.32.27.5 til anvendelse for deponering i forbindelse med leje af servicearealer,
16. at der gives anlægsbevilling på 5,2 mio. kr. (2010 p/l) til Socialudvalgets bevilling, Handicappede, funktion 5.38.50.3 til montering af servicearealer i tilknytning til plejeboligerne, jf. at-punkt 1, samt
17. at Socialforvaltningen anvender 1 pct. af den samlede byggesum svarende til 262.000 kr. (2010 p/l) til projektledelse.
(Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Xxxxx Xxxxxxx (A) deltog ikke i sagens behandling grundet inhabilitet.
===========================================================
9. Almenbolig+projekt, Sundbygaard (2010-121427)
Indstilling om,
1. at projekt til opførelse af 59 almene familieboliger og 48 almene plejeboliger med servicearealer på Sundbygård efter forsøgskonceptet AlmenBolig+ godkendes,
2. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn i 2010 om kommunal støtte i form af kommunal grundkapital på 7 % af anskaffelsessummen for de almene familie- og plejeboliger med hhv. 8,4 mio. kr. og 4,5 mio. kr.,
3. at der gives en anlægsbevilling på 8,4 mio. kr. (2010 p/l) i 2010 til kommunal grundkapital til fami- lieboligerne på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Finansposter, funktion 8.32.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden),
4. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti for del af realkreditlån til de almene familieboliger (ca. 87,2 mio. kr.) og til de almene plejeboliger (ca. 47,0 mio. kr.) under for- udsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende,
5. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti på op til 100 % for real- kreditlån på ca. 6,9 mio. kr. til servicearealerne,
6. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til på statens vegne at give tilsagn om et statsligt engangs- tilskud på 40.000 kr. pr. bolig til servicearealerne i tilknytning til plejeboligerne,
7. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at indgå en aftale med Boligselskabet AKB, København om driften og udlejning af de almene familieboliger, 8. at det besluttes at meddele dispensation fra kravet i Københavns Kommunes pjece ’Miljø i Byggeri og Anlæg’ om tilslutning til bygas som led i forsøget med AlmenBolig+,
9. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum- men, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende,
10. at en del af ejendommen matr. nr. 905 Sundby Overdrev beliggende Røde Xxxxxxxxx 00-00 sælges til Boligselskabet AKB, København, på de i bilag 3 (fortroligt) anførte vilkår til opførelse af almene familie- og plejeboliger. Købesummen indtægtsføres på Økonomiudvalgets bevilling, Salg af rettighe- der m.v. 2010, funktion 0.22.05.3 (ubestemte formål),
11. at der gives en indtægtsbevilling på 17,391 mio. kr. (2010 p/l) i 2010 til Økonomiudvalgets bevil- ling, Salg af rettigheder mv., funktion 0.22.05.3 (ubestemte formål) med modpost på Kassen funktion
08.22.05.5 i 2010.
12. at der gives en anlægsbevilling til nedrivning af bygninger på Xxxx Xxxxxxxxx 00-00 i form af til- lægsbevilling på 6,661 mio. kr. (2011 p/l) i 2011 til Økonomiudvalgets bevilling, salg af rettigheder mv., funktion 0.25.10.3 (Faste ejendomme, fælles formål) med modpost på Kassen funktion
08.22.05.5 i 2011 der er mellemfinansieret i 2010 ved tillægsbevilling jf. punkt 11,
13. at der gives en anlægsbevilling til udgifter forbundet med anlæg af vejarealer m.v. i form af til- lægsbevilling på 10,730 mio. kr. (2011 p/l) til Socialudvalgets bevilling ”Voksne med Særlige Be- hov”, funktion 5.38.50.3 med modpost på kassen funktion 08.22.05.5. i 2011 der er mellemfinansieret i 2010 ved tillægsbevilling jf. punkt 11.
14. at der gives en anlægsbevilling på 4,5 mio. kr. (2010 p/l) i 2010 til Socialudvalget på bevilling, Fi- nansposter, funktion 8.32.24.5 (indskud i Landsbyggefonden) til kommunal grundkapital til plejeboli- gerne med dækning på Socialudvalgets bevilling, Voksne med særlige behov, funktion 5.38.50.3,
15. at Socialforvaltningen lejer servicearealerne ved en lejeaftale mellem Københavns Kommune v/Socialforvaltningen og boligorganisationen, der hviler på markedsleje for kommunale servicearealer
i den almene sektor og med en gensidig uopsigelighed på 20 år, svarende til et sædvanligt 20-årigt re- alkreditlån, hvor der ydes kommunal garanti i nødvendigt omfang over for realkreditinstituttet,
16. at der overføres 6,9 mio. kr. (2010 /p/l) i 2010 fra Socialudvalgets bevilling, Voksne med særlige behov, funktion 5.38.50.3 (botilbud til længerevarende ophold) til Økonomiforvaltningen på bevil- lingsområdet finansposter, funktion 8.32.27.5 til anvendelse for deponering i forbindelse med leje af servicearealer,
17. at der gives anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. (2010 p/l) til Socialudvalgets bevilling, Voksne med særlige behov, funktion 5.38.50.3 til montering af servicearealer i tilknytning til plejeboligerne, jf. at- punkt 1, samt
18. at Socialforvaltningen anvender 1 pct. af den samlede anlægssum svarende til 250.000 kr. (2010 p/l) til projektledelse.
(Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
===========================================================
10. Almenbolig+ projekt, Birkedommervej (2010-53260)
Indstilling om,
1. at projekt til opførelse af 51 almene familieboliger på Birkedommervej efter forsøgskonceptet Al- menBolig+ godkendes,
2. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af kom- munal grundkapital på 7 % af anskaffelsessummen svarende til 6,97 mio. kr. (2010 p/l),
3. at der gives en bevilling på 6,97 mio. kr. (2010 p/l) til kommunal grundkapital til familieboligerne på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.32.24.5 (Indskud i Landsbyggefon- den),
4. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti for den yderste del af re- alkreditlånet til de almene familieboliger (ca. 72,44 mio. kr. (2010 p/l)) under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende,
5. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at indgå en aftale med Boligforeningen 3B om driften af og udlejningen for de almene familieboliger,
6. at det besluttes at meddele dispensation fra kravet i Københavns Kommunes pjece ’Miljø i Byggeri og Anlæg’ om tilslutning til bygas som led i forsøget med AlmenBolig+,
7. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum- men, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.
8. at ejendommen xxxx.xx. 1427 Utterslev Kvarter, beliggende Xxxxxxxxxx 00 samt en parcel af ejen- dommen xxxx.xx. 1288 Utterslev Kvarter, beliggende Xxxxxxxxxxx 00, x xxx ca. 5.650 m² grundareal, sælges på de i bilag 3 [FORTROLIGT] anførte vilkår. Købesummen indtægtsføres på Økonomiudval- gets bevilling Salg af rettigheder mv. 2010, funktion 0.22.05.3 (ubestemte formål),
9. at der gives en indtægtsbevilling på 8,885 mio. kr. (2010 p/l) i 2010 til Økonomiudvalgets bevilling Salg af Rettigheder mv. 2010, funktion 0.22.05.3 (ubestemte formål) med modpost på Kassen, funkti- on 08.22.05.5 i 2010,
10. at der gives en anlægsbevilling til nødvendig oprensning af forurening i forbindelse med opførel- sen af 51 boliger på Birkedommervej i form af en tillægsbevilling på 7,487 mio. kr. (2011 p/l) i 2011 til Økonomiudvalgets bevilling Salg af rettigheder mv. 2011, funktion 0.52.81.3 (Faste ejendomme, jordforurening) med modpost på Kassen, funktion 08.22.05.5 i 2011, der er mellemfinansieret i 2010 ved indtægtsbevillingen i at-punkt 8, samt
11. at der gives en anlægsbevilling til nedrivning af bygninger mv. i forbindelse med opførelsen af de 51 boliger på Birkedommervej i form af en tillægsbevilling på 1,368 mio. kr. (2011 p/l) i 2011 til Økonomiudvalgets bevilling Salg af rettigheder mv. 2011, funktion 0.25.10.3 (Faste ejendomme, fæl- les formål) med modpost på Kassen, funktion 08.22.05.5 i 2011, der er mellemfinansieret i 2010 ved indtægtsbevillingen i at-punkt 8.
(Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
===========================================================
11. Ny Nørreport, etapeplan (2010-149333)
Indstilling om,
1. at der lukkes for den gennemkørende bil - og lastbiltrafik på Ring 2 (Voldgadelinien) under gen- nemførelse af projektet på Nørreport i en periode på maksimalt 3 år.
(Teknik- og Miljøudvalget) (Initiativret)
Overborgmesteren (Xxxxx Xxxxxx): Medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget har benyttet deres initiativret til at få sagen indbragt for Borgerrepræsentationen. Er der nogen af medlemmerne af Tek- nik- og Miljøudvalget, der ønsker at få ordet til behandlingen af sagen her indledningsvis? (Ophold). Det er der. Jeg giver ordet til Xxxxx Xxxxxxxxx.
Xxxxx Xxxxxxxxx (O): Denne indstilling om, at der lukkes for den gennemkørende bil- og lastbil- trafik ved Nørreport, synes Dansk Folkeparti ikke er en god ide. Projektet har vi ikke noget imod, det har der også været afstemning om, der er ikke nogen problemer der. Men vi synes, at hvis man lukker vejen, så vil der blive trafikkaos, og det er ikke kun i Nørre Voldgade, men faktisk taget har det her af- spejling til trafikken i hele byen. Det har også noget med miljøet at gøre, fordi der kommer mere mil- jøsvineri i form af støj og større luftforurening.
Det er heller ikke afklaret, om lastbilerne skal køre den vej ned. Der bliver noget opgravning af jord, og jord skal som bekendt fjernes, men jeg undrer mig lidt, fordi da jeg stillede spørgsmålet i Teknik- og Miljøudvalget, så havde jeg ligesom indtryk af, at man var usikker fra forvaltningens side på, hvad der skete med de lastbiler, hvor de skulle køre henad. Til sidst fik jeg det svar, at de skulle ud over Amager. Det har jeg selvfølgelig tænkt lidt over, og jeg er ikke helt sikker på, at det er rigtigt, at det er den vej, de skal. Det kan jo lige så godt være, at de måske skulle den modsatte vej, ud til Nord- havnen, hvor der i forvejen vil være en del trafik.
Men alt det her med denne vej, der skal lukkes, der er altså 18.000 biler, som skal finde alternati- ve veje at køre. Det bliver ikke nemt, og hvor er det så lige, at de biler skal køre henne. Byen er jo me- re eller mindre gravet op i forvejen i forbindelse med bl.a. Cityringen og Nordhavnsvejen.
Spørgsmålet fra mig i udvalget om lastbilerne har jeg allerede været inde på, men det er faktisk et vigtigt punkt, at man finder ud af, hvad der skal ske med de lastbiler.
Jeg kan også forstå, at det haster med beslutningen. Af indstillingen fremgår det, at der er indgået bygherreoverenskomst mellem Banedanmark, Københavns Kommune og DSB, men den aftale er alle- rede indgået 29. april 2010, kan jeg se af bygherreoverenskomsten, som jeg har bedt om at få en kopi af. Så kan jeg undre mig lidt over, hvorfor der går så lang tid, inden vi får sagen til behandling her, og vi så pludselig har så travlt.
Men tilbage til trafikken. Når borgmesteren udtaler, at han vil have byggeriet overstået så hurtigt som muligt, så er 3 år lang tid. Jeg kan undre mig, fordi man i udlandet kan klare projekter af denne art
på betydeligt kortere tid, og i øvrigt er det også mange gange billigere, end det er herhjemme.. Der er altså nogle, der taler lidt højt ...
Overborgmesteren (Xxxxx Xxxxxx): Vi beder om at få lidt ro i salen.
Xxxxx Xxxxxxxxx (O): Man bør, som forvaltningen først har været inde og tillade færdsel under projektet. Men hvis ikke, hvad er så alternativet? Det første, vi fik at vide, var, at trafikken skulle køre sideløbende med projektet, jo nok ikke i to baner hver vej, men så i mindre.
Det er man så gået væk fra igen, men hvor er det, vi skal køre henad? Er det Nørre Søgade, er det Nørre Farimagsgade, Linnésgade, Israels Plads? Nej, vi er faktisk taget tilbage ved udgangspunktet, at man må tillade den kørsel parallelt med projektet. Dansk Folkeparti mener, at det er opgaven for tek- nik- og miljøforvaltningen at finde ud af det. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal lukke helt af i 3 år. Jeg ved godt, at man siger, det kommer til at vare længere, og det bliver måske også dyrere. Jeg tror oven i købet, man nævnte halvandet år, hvis man skulle have åbent for trafik.
Man har i øvrigt også talt om, at bilerne kunne køre over Israels Plads, men det kan de altså heller ikke, fordi det viser sig, at parkeringskælderen, der ligger der, ikke kan holde til belastningen, så der skulle man alligevel finde nogle andre veje, og det kan man så heller ikke. Men altså en samlet vurde- ring er vel, at trafikken vil blive ført over på veje, der allerede er hårdt belastet med trafikale proble- mer til følge.
Det er vanskeligt at vurdere, om trafikomlægningen vil have indflydelse på sikkerheden. Det vil den da. Altså hvis vi lægger det om, vil det da have betydning, det kan slet ikke undgås, så jeg stiller mig tvivlende, når forvaltningen siger det.
Men alt i alt vil en lukning af Nørre Voldgade, siger forvaltningen, ikke føre til, at trafikken bry- der sammen, men myldretiderne vil vel blive forlænget og måske smelte sammen...
Overborgmesteren (Xxxxx Xxxxxx): Ja tak, taletiden er opbrugt.
Xxxx Xxxxx (A): Der var bred enighed i udvalget, da der i sin tid skulle tages stilling til forslaget om ny Nørreport Station. Der var bred enighed om, at Nørreport Station, som den ser ud i dag, trængte til en ordentlig omgang, for at sige det populært, ikke alene hvad angik Nørreport set udefra, men ikke mindst Nørreport set nedefra. Vi sluttede alle op omkring det projekt.
Det har siden vist sig, at de forudsætninger, der lå i projektet, da vi fik præsenteret det første gang, ikke har holdt stik, at det ikke kan lade sig gøre at holde Nørre Voldgade åben for gennemkø- rende trafik. Altså der er ikke nogen af de løsninger, der er blevet præsenteret, hvor det overhovedet kan lade sig gøre at holde Nørre Voldgade åben i hele perioden. Valget står, ifølge det notat, der ligger omdelt på pladserne, og som Teknik- og Miljøudvalget fik på sidste møde, imellem en lukning af Nør- re Voldgade i 26 måneder, det er den, hvor byggeprocessen fastholdes på de 3 år. Det andet alternativ er, at man forlænger byggeperioden med minimum 18 måneder, bruger et tocifret millionbeløb oveni, og samtidig skal Nørre Voldgade lukkes i 10 måneder.
På den baggrund mener vi i Socialdemokratiet, at den mest fornuftige løsning er at få forkortet byggeperioden så meget som overhovedet muligt, og har fuld tiltro til, at forvaltningen inden for de rammer, der nu ligger, vil søge at minimere den periode, hvor Nørrevold vil være spærret for gennem- kørende trafik.
Xxxxx Xxxxxxxx (F): Der er ikke nogen tvivl om, at det bliver rigtig, rigtig bøvlet at være bilist og i øvrigt også fodgænger og cyklist og alt muligt andet i de kommende år. Ud over Nørreport har vi også noget metrobyggeri i gang, der er rigtig meget gang i byen. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det
bliver bøvlet. På den anden side er det rigtig lækkert, at vi får lavet nogle fede ting, vi får lavet en læk- ker, lækker Nørreport, vi får lavet en lækker metro, vi får lavet nogle andre gode ting her i byen.
Desværre er det sådan, at når man skal lave sådan noget, så kan man næsten ikke gøre det uden at genere nogen. Så må man så prøve at kigge på, hvordan man kan finde en løsning, som generer fær- rest. Som det er nu, så nævnte Xxxxx Xxxxxxxxx, jeg tror, det var omkring 18.000 biler, det er i hvert fald, hvis man regner det ud, de tal, vi har fået fra forvaltningen, vi snakker i hvert fald om færre end
30.000 bilister i alt, som bliver generet ved, at man lukker af for bilisterne. Til gengæld er det sådan, at hvis man vil holde åbent for dem, så vil man forlænge byggeperioden med op til halvandet år, og i de halvandet år vil man genere 300.000 til 400.000 andre ved netop at forlænge byggeperioden.
Hvis man derfor skal finde en løsning, der gør så lidt ondt som muligt på så få som muligt og i så kort tid som muligt, så er der ikke nogen vej uden om, at den løsning, der er lagt op til her, er den bed- ste løsning, også selv om den kommer til at genere nogen. Derfor stemmer vi selvfølgelig også for den løsning, der ligger her.
Xxxx Xxxx Xxxxxxx (V): Xxxxx Xxxxxxxx har ganske ret, der er ikke nogen vej udenom, og det er faktisk det, der er hele problemet, bilerne kan ikke køre en anden vej udenom.
Projektet, som forvaltningen nu er kommet til udvalget med i den yderste time, efter at vi meget længe har kigget på ombygning af Nørreport og meget længe har behandlet, hvordan vi ønskede, den skulle foregå, går lige pludselig ud på: Hov, ved I hvad, det tager lige 36 måneder, hvor der ikke kan køre biler. Jeg må have lov til at sige, at det er en mangel på opfindsomhed og kreativitet og faglig dygtighed, som sjældent har set sin mage.
Når man så spørger ind til denne lukning og nødvendigheden af den, så viser det sig, at der sag- tens kan køre to busser ved siden af hinanden gennem området. Og så er det jo, at man som almindelig københavner må korse sig, fordi når der kan køre to busser, kan der naturligvis også køre to biler forbi hinanden.
Så dybest set ønsker Venstre simpelt hen, at man går tilbage til tegnebrættet, at man går tilbage til de kreative løsningers tid og finder ikke en vej udenom, men en vej igennem for projektet. I den for- bindelse vil vi gerne afgive en protokolbemærkning, som hedder:
"Venstre støtter en ombygning af Nørreport Station, men mener, at det er unødvendigt i den for- bindelse at lukke for gennemkørende bil- og lastbiltrafik. Trafikken burde kunne ledes gennem busba- nen eller gennem en kort omvej omkring stationen."
Xxxxxx Xxxxxx (Ø): Jeg tror ikke, der er nogen i Teknik- og Miljøudvalget, som ikke har den er- kendelse, at det går hen og bliver småkaotisk de 3 år, hvor vi lukker Nørreport. Ja, det bliver det, ja, det bliver møgbesværligt, ja, hele området dernede bliver svært fremkommeligt, og ja, der kommer en øget trafikbelægning i Farimagsgaderne, Søgaderne, i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre, og ja, sågar på Torvegade på Christianshavn. Der er ingen, der seriøst vil sige andet, og der er selvføl- gelig heller ikke nogen, der ligefrem ser frem til at skabe noget, der kan minde om et trafikkaos midt i byen. Men konsekvensen af at lade være er jo trods alt langt større.
For mange år siden, er det efterhånden, gav Københavns Kommune et miljøpåbud til staten om at få gjort noget ved Nørreport. Efter mange trakasserier er det langt om længe lykkedes at få staten til at erkende sit ansvar, og det er jo det, der er årsagen til, at vi overhovedet er i gang med arbejdet med Nørreport sammen med et gammelt kommunalt ønske om at få gjort noget ved hele området nede om- kring Nørreport Station, så den kommer til at fremstå betydeligt pænere, betydeligt lækrere, end den gør i dag. Det er et mangeårigt arbejde og mangeårige ønsker, som vi ser resultatet af i øjeblikket.
Vi vil ikke udskyde det her projekt, for vi vil ikke udskyde det, at Nørreport bliver en station, hvor folk ikke bliver syge af at opholde sig på regional- og fjerntogsperronerne, for det er jo det, der er tilfældet i øjeblikket. Så det med bare at sende sagen tilbage i en syltekrukke, sådan som Xxxx Xxx-
xxxx gerne vil have det, jamen det går ikke, fordi det vil være stik imod det miljøpåbud, vi selv har givet staten, og vil være stik imod de ønsker, vi selv har været ude og have omkring hele Nørreport- området.
Så ja, det bliver besværligt, og der er desværre ikke andet at gøre ved det end at gennemføre det her så hurtigt som muligt, så effektivt som muligt og så få de gener, der trods alt kommer, gjort så små som muligt.
Det handler også om at få gjort københavnerne igen opmærksomme på, at der er en kollektiv tra- fik, der trods alt fungerer hele perioden, at cyklerne er en ordentlig transportmulighed, i hvert fald når det ikke er 10 graders frost, og at det godt kan lønne sig, når man skal på tværs eller på langs af Kø- benhavn, ikke at benytte sin bil, men at benytte alle mulige andre transportformer.
Så er det klart, og det er det signal, der også er blevet givet fra flertallet i Teknik- og Miljøudval- get til forvaltningen, om, at alt det arbejde, der overhovedet kan gøres for at formindske arbejdstiden, skal gøres, således at generne bliver så få som muligt. Det har jeg faktisk også fuldstændig tiltro til og- så er fokus i det arbejde, der foregår i forvaltningen.
Xxxx Xxx Xxxxxxxxx (B): For god ordens skyld vil jeg bare lige sige, at Det Radikale Venstre selvfølgelig også stemmer for.
Vi synes selvfølgelig heller ikke, det er sjovt at lukke Nørreport eller genere over 20.000 bilister, men vi er også meget glade for det nye Nørreport. Vi synes heller ikke, at det skal trække ud, men vi vil gerne have, at det sker nu og hurtigst muligt, sådan så vi kan få en bedre kollektiv transport, og så- dan så vi alle sammen kan få en bedre og ren luft. Så derfor stemmer vi også for.
Xxxxx Xxxxxxx (C): Tak for det. I Den Konservative Gruppe er vi helt enige i behovet for en re- novering af Nørreport Station. Vi mener, det er meget tiltrængt, så det kan vi støtte fuldt og helt.
Der, hvor problemerne opstår, er, i hvilket omfang der er politisk vilje til at afhjælpe generne. På det tidspunkt, hvor arbejdet skal gennemføres, skal der samtidig anlægges en Nordhavnsvej, som får store konsekvenser for beboerne på Østerbro, der bliver anlagt Metrocityringen, hvor der bliver grave- arbejde ved en række stationer. Derudover er der nu også lagt op til en lukning af Nørre Voldgade.
Vi har forsøgt at spore forskellige muligheder for at lede trafikken ad andre veje. Vi mener, at vi som politikere har en forpligtelse her i byen til at se på, i hvilket omfang vi kan løse problemerne med de her selvskabte trafikproblemer. Kan vi finde anden vej at lede trafikken? Vi har spurgt i forvaltnin- gen, om der var nogen muligheder. Indtil videre fremgår det af de notater, vi har fået, at der ikke er muligheder i de nærmeste gader. En mulighed kunne være, at man så på en ensretning af Farimagsga- de eller Søgaderne for at opsuge det ekstra kapacitetsbehov, der måtte opstå, når man lukker Nørre Voldgade, og der skal mellem 18.000 og 20.000 ekstra biler i døgnet gennem nabogaderne.
Vi vil derfor gerne fremsætte et ændringsforslag eller rettere et tillægsforslag, så vi foreslår, at der kommer et 2. "at":
"2. at teknik- og miljøforvaltningen skal anvise alternative ruter for biltrafikken, så der sikres en kapacitet til gennemkørende biltrafik, der kan rumme hovedparten af den trafik, der inden anlægsar- bejdet passerer gennem Nørre Voldgade."
Hvis ikke vi sikrer, at der er den her kapacitet, så vil vi ikke kunne støtte selve hovedforslaget om de manglende anvisninger på trafikale løsninger.
Overborgmesteren (Xxxxx Xxxxxx): Der er ikke flere, der har ønsket ordet. Vi er ved at runde de- batten af .... Jeg giver ordet til Xxxxx Xxxxxxxx. Hvis man ønsker ordet, så skal man lige være ...
Xxxxx Xxxxxxxx (F): – Ja, være vågen.
Jamen så vidt jeg husker, så har vi behandlet et forslag i Teknik- og Miljøudvalget om, at der skal laves nogle planer for, hvad der er af alternative ruter, når der i byen bliver bygget så meget. Det gæl- der for bilister, men det gælder sådan set også, hvad alternativerne er i forhold til kollektive trafikmu- ligheder osv.
Så jeg synes sådan set, at det ændringsforslag, der er kommet fra Xxxxx Xxxxxxx, er der taget høj- de for. Derfor synes jeg ikke, der er nogen grund til at tage det her. Vi har allerede besluttet, at vi skal kigge på og anvise alternative ruter og kollektive transportmuligheder.
Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:
"Det foreslås, at der tilføjes et andet at:
2. at Teknik- og Miljøforvaltningen skal anvise alternative ruter for biltrafikken, så der sikres en kapacitet til gennemkørende biltrafik, der kan rumme hovedparten af den trafik, der inden anlægsarbejdet passerer gennem Nørre Voldgade."
Ændringsforslaget blev forkastet med 38 stemmer imod 14. For stemte: C, O og V.
Imod stemte: A, B, F, U og Ø.
Indstillingen blev herefter godkendt med 38 stemmer imod 10. 4 undlod. For stemte: A, B, F, U og Ø.
Imod stemte: O og V.
Følgende undlod at stemme: C.
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
" Det Konservative Folkeparti er enig i behovet for en renovering af Nørreport, bl.a. af miljø- mæssige årsager, så der skabes renere luft. Vi finder dog, at det er uacceptabelt, at der ikke er vilje til at anvise alternative ruter for de biler, der i dag passerer gennem Nørre Voldgade. Det er uansvarligt blot at lukke for 18-20.000 biler i døgnet uden at tage ansvar for, hvordan disse mennesker skal kunne passere området under anlægsperioden, der vil stå på i årevis."
Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
"Venstre støtter en ombygning af Nørreport Station, men mener, at det er unødvendigt i den forbindelse at lukke for gennemkørende bil- og lastbiltrafik. Trafikken burde kunne ledes gen- nem busbanen eller gennem en kort omvej omkring stationen."
===========================================================
12. Vedtægtsændringer for Lynettefællesskabet (2010-151310)
Indstilling om,
1. at kommunen godkender, at bestyrelsen i Lynettefællesskabet I/S ved sin andenbehandling kan ved- tage de fremsatte forslag til vedtægtsændringer.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
===========================================================
13. Overordnede retningslinjer for prioritering af vedligeholdelsesopgaver i 2011 (2010-150692)
Indstilling om,
1. at de overordnede retningslinjer for prioritering af vedligeholdelsesopgaver i vedligeholdelsesplan 2011 (bilag 1) godkendes, samt
2. at oversigt over prioriterede vedligeholdelsesopgaver (bilag 2) tages til efterretning. Det bemærkes, at beslutningen om lukningen af Fælledbadet blev truffet af BR d. 3. juni 2010. Her blev det også be- sluttet, at de overskydende driftsmidler som følge af lukningen af Fælledbadet indgik i Kultur- og Fri- tidsudvalgets udvalgsspecifikke effektiviseringsforslag for budget 2011. Det bemærkes, at finansiering af nedrivning af Fælledbadet ikke har været på Økonomiudvalget eller i Borgerrepræsentationen. Ifm. sagen om lukningen af Fælledbadet blev det oplyst, at der ved en lukning af Fælledbadet under alle omstændigheder på sigt skulle ske en oprydning af arealet, og at hverken udgifter til oprydning eller til anden anvendelse var kortlagt på daværende tidspunkt. Endvidere fremgik det, at fortsat drift af Fæl- ledbadet ville indebære renoveringsarbejde i størrelsesordenen 20 mio. kr. (BR 3/6-2010). Det bemær- kes endvidere, at eventuelle afledte drifts- og anlægsudgifter af en beslutning bør indgå i beslutnings- grundlaget for sagen, særligt hvad angår effektiviseringsforslag. Vedrørende finansieringen af nedriv- ning af Fælledbadet bemærker Økonomiforvaltningen, at Københavns Ejendommes grundbudget til vedligeholdelse er tiltænkt vedligehold og renovering af kommunens bygninger. Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetram- me.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
ligt.
Borgmester Xxx Xxxxxxxxx: Jeg skal forsøge at gøre det så kort og præcist som overhovedet mu-
Den her sag er jo på fineste vis et udtryk for, at selv når vi virkelig anstrenger os i udvalgene, så
er det ikke altid, at det bliver tolket, som om vi har haft helt reelle hensigter. Da vi i Kultur- og Fri- tidsudvalget skulle beslutte, at Fælledbadet skulle lukkes, så gjorde vi det med den begrundelse, at det var simpelt hen for dyrt at vedligeholde, det ville give alt for mange udgifter i indeværende år, 2010- 11, og at der også inden for en ret kort tidshorisont skulle have været anvendt omkring 15 mio. til at renovere, så vi kunne holde badet åbent.
Kultur- og Fritidsudvalget diskuterede det, og vi diskuterede også det faktum, at vi jo er både Kultur- og Fritidsudvalg for en masse idrætsfaciliteter og andre, men at vi selvfølgelig også er det ud- valg, der har Københavns Ejendomme under sig. Men vi valgte at tolke den beslutning, vi tog i udval- get, som en meget ren beslutning, der handlede om den facilitet, der hedder Fælledbadet, og vi valgte at opsige lejemålet på samme måde, som man i alle andre udvalg fra tid til anden vælger at opsige for- skellige lejemål.
Dermed har vi forholdt os til den huslejemodel, som man har indført her, hvor det er udvalgene, der betaler leje til Københavns Ejendomme, og når lejemålet bliver opsagt, så betaler man ikke længe- re leje. Der er også den forudsætning i huslejemodellen, at der altså ikke påhviler forvaltningen andre udgifter, end at man lige rydder op efter sig, og at resten påhviler så udlejer og dermed Københavns Ejendomme. Vi ved også, at når forvaltningerne opsiger lejemål, så bliver KEjd påført et potentielt huslejetab, og hvis ikke lejemålet kan genudlejes eller sælges, så vil Københavns Ejendomme få udgif- ter til fortsat vedligehold eller måske nedrivning.
Kultur- og Fritidsudvalget diskuterede naturligvis de her ting. Vi var også oplyst om, at der natur- ligvis også var økonomiske konsekvenser forbundet med en oprydning.
Og når man så ser den § 12, der er fra økonomiforvaltningen, der går på, at vi ikke har handlet helt, som vi skulle, og at vi burde have forholdt os til udgifterne til renovering, så bliver jeg simpelt hen nødt til at spørge sådan ud i salen og også økonomiforvaltningen, om der er en eller anden ny re- gel, som vi ikke har opdaget i Kultur- og Fritidsudvalget, der handler om, at man som udvalg skal for- holde sig til de udgifter, en opsigelse af et lejemål kan påføre Københavns Ejendomme. Hvis det er
sådan, så påtager jeg mig meget gerne det fulde ansvar i forhold til, at vi så har handlet forkert, men mig bekendt så er der ikke en regel, der beder os om at tænke ud i fremtiden og forholde os til, hvad konsekvenserne af en opsigelse af et lejemål måtte være.
Vi ved nu, og Kultur- og Fritidsudvalget er også blevet oplyst om det, at det selvfølgelig har haft en udgift i en størrelsesorden på omkring 7 mio. at få revet det her Fælledbad ned, hedder det jo ikke, men op så måske, og at vi dermed, kan man sige, hvis man laver det gode regnestykke for kommunen, faktisk har sparet kommunen for 12-13 mio., fordi vi har sikret, at vi ikke skulle bruge 4 mio. i 2010 og 2011 på at renovere det. Vi har også sikret, at vi ikke inden for en overskuelig tidshorisont har skul- let bruge 15 mio. til at sikre, at det kan bruges stadig væk.
Så mit spørgsmål sådan ud i salen er i virkeligheden også rettet mod økonomiforvaltningen, om der skulle være sneget sig en ny regel ind i forhold til udvalgenes forpligtelse, når man opsiger lejemål hos Københavns Ejendomme, fordi Københavns Ejendomme vigtigste opgave er at leje og genudleje og forholde sig til lejere, når de opsiger deres lejemål, og forholde sig til det lejemål, der måtte være. Det kan man, synes jeg i hvert fald, ikke med rette pålægge et udvalg, uanset om det så er Kultur- og Fritidsudvalget eller andre.
Xxxxx Xxxxxxx (A): Jeg tænker, at den kritik, der bliver rejst, i virkeligheden er udtryk for en række reelle bekymringer, som jeg håber, at borgmesteren kan være enig i.
Jeg håber, at borgmesteren kan være enig i, at alle herinde har en interesse i, at man får det bedste og størst mulige overblik over de samlede økonomiske udfordringer, der er i Københavns Kommune, sådan at man kan træffe de bedst mulige beslutninger, bl.a. i budgetforhandlingerne. Det er det, der ik- ke her har været til stede her, og det er det, som kritikken er udtryk for.
Dernæst håber jeg, at borgmesteren kan være enig i, at det er rigtigt, at pengene i videst muligt omfang her i kommunen skal anvendes til det, de er sat af til. Det virker lidt, som om der i den her sag er en uhensigtsmæssig udfordring i ejendomsmodellen, som vi kan se på sammen i BR om at få løst. Den kritik er jo udtryk for, at styringsredskaberne på mange måder ikke har været optimale, eller i hvert fald, at man ikke har gjort det godt nok for, at vi alle sammen i BR som samlet enhed kan drive den bedst mulige politik for kommunen. Det er uhensigtsmæssigt, og det er det, kritikken går på. Jeg håber, at borgmesteren vil bidrage til, at vi kan komme videre ad den vej.
Borgmester Xxx Xxxxxxxxx: Jamen jeg vil blot kvittere for Xxxxx Xxxxxxxx kommentarer. Det handler naturligvis om, at vi agerer som en samlet kommune, og at vi forholder os bedst muligt til, hvad der måtte ske rundtomkring, og hvad de konsekvenser, der måtte være af, at vi opsiger det ene el- ler det andet lejemål, også er med i vores overvejelser, når vi opsiger. Det er så bare mit håb, at alle udvalg og alle forvaltninger forholder sig til den udfordring, det er.
Så tager jeg meget gerne en drøftelse af, om den model, vi har i Københavns Ejendomme, er den mest hensigtsmæssige model, eller om det kan gøres på en bedre og mere hensigtsmæssig måde frem- adrettet. Så det vil jeg da meget gerne invitere til en drøftelse af.
Xxxxx Xxxxx (Ø): Jeg er bare i virkeligheden kommet herop for at tale om noget andet end pro- blemstillingen omkring Fælledbadet, og det er i forhold til første punkt med det vedligeholdelsesefter- slæb, vi har i kommunen. Det er bare en opsang til folk i forhold til næste års budget osv. osv., at vi har et rigtig alvorligt efterslæb i København og i forhold til sådan noget som energibesparelsestiltag skal være på liste 2, når vi måske har noget overskud, og så prioriterer vi det.
Hvor bliver målsætningen om, at København skal være CO2-neutral om nogle år osv. osv.? Så vi har en rigtig, rigtig alvorlig sag her, som vi skal være opmærksomme på, ikke mindst til næste år og de næste rigtig mange år. Vedligeholdelsesefterslæbet kan ikke understreges nok, og det er alt for alvor- ligt, og det kan koste os rigtig, rigtig mange flere penge i fremtiden.
Sådan noget som renovering af kloakker i Kødbyen har været på tale i rigtig, rigtig mange år, og stadig væk er den på prioriteringsliste 2. Det synes jeg er lidt ærgerligt.
Xxxxx Xxxxxxx (A): Jeg vil blot kvittere for, at Xxxxx Xxxxx tager udfordringen op omkring ved- ligeholdelsesefterslæbet. Det kan vi ikke være uenige i, vi har sådan set også fokuseret fra Socialde- mokraternes side sammen med de budgetpartnere, vi nu har haft, på at gøre noget ved vedligeholdel- sesefterslæbet og dermed også sat flere penge af til det.
Det er fuldstændig korrekt, at der stadig væk er en pukkel, som vi skal nå. Derfor ville det også klæde Enhedslisten at gå med i det budgetforlig, vi nu indgår på Rådhuset, om bl.a. at komme de her ting til livs. Vi arbejder benhårdt på det, og vi har også brug for det ved næste budgetforhandling, hvor vi selvfølgelig mangler at komme puklen til livs. Så jeg håber, at Xxxxx Xxxxx vil tage sine holdnin- ger med til bordet næste gang.
Xxxxx Xxxxx (Ø): Ja, det gør vi meget gerne, og vi prøvede rigtig meget her i år, og vi havde vo- res eget alternative budgetforslag, som Socialdemokraterne ikke ville være med til. Men ja, vi vil me- get gerne endnu en gang tage det alvorligt til næste år.
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
===========================================================
14. Lejekontrakter for haveforeningerne Frederikshøj, Xxxxxx, Engly, Trekanten og Ny Kgs. Enghave (2010-147995)
Indstilling om,
1. at de 5 lejekontrakter, jf. vedlagte bilag, som er indgået med haveforeningerne Frederikshøj, Xxxxxx, Ny Kgs. Enghave, Trekanten og Engly, tiltrædes,
2. at der gives en indtægtsbevilling (indtægt) på 1,645 mio. kr. (2011 p/l) til Kultur- og
Fritidsudvalget bevilling, anlæg, funktion 2.28.23.3 i 2011 med modpost på Økonomiudvalgets bevil- ling, Finansposter, funktion 8.22.05.5 (Kassen), samt
3. at der gives Økonomiforvaltningen en bemyndigelse til at indgå magelæg på 25 m2 grundareal med Nomeco A/S, hvis ejendom støder op til haveforeningen Frederikshøj.
(Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
===========================================================
15. Håndtering af udfordringer i Oktoberprognosen og vedr. servicemåltal (2010-151311)
Indstilling om,
1. at det godkendes, at udfordringerne vedrørende forventet merforbrug i oktoberprognosen og over- skridelse af servicemåltal løses ved indtægter fra afløftning af moms vedr. 2005-2010 jf. tabel 2 og 3. Det præciseres, at de bevillingsmæssige konsekvenser af sagen forelægges Økonomiudvalget til poli- tisk behandling d. 7/12 samt Borgerrepræsentationen d. 16/12, hvor servicemåltalsbufferpuljen ligele- des udmøntes i sagen om bevillingsmæssige ændringer. Det resterende måltal for 2010 er pr. BR 14/10-2010 på 20,3 mio. kr. Det bemærkes yderligere, at der efter indstillingen og behandling i Soci- aludvalget er indgået aftale om gråzoneafregning for 2010 mellem Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvor Socialforvaltningen tilføres 8,0 mio. kr. fra Sundheds- og Omsorgs- forvaltningen. Der udestår således en udfordring på 9,4 mio. kr., der forventes håndteret i forbindelse
med Socialudvalgets behandling af det forventede regnskab pr. oktober (SUD d. 24/11). Det forventes, at Socialforvaltningen i overensstemmelse med ovenstående håndteringsforslag anbefaler, at den reste- rende udfordring håndteres ved merindtægter fra momsrefusion. Det bemærkes, at Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger snarest redegørelse for Økonomiudvalget vedr. status for gråzoneafregning. Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen, udover den i indstillingen fremstillede udfordring, afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme. (Socialudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
===========================================================
16. Anlægsbevilling til ombygning og indretning af Xxxxx Xxxxxxxxxxx Minde til brug for Erto- detoinstitution (2010-128460)
Indstilling om,
1. at der gives en rådighedsbevilling på 1,0 mio. kr. ved omplacering af midler i 2010 fra bevillings- området Børnefamilier med særlige behov, funktion 5.28.23.1, Døgninstitutioner for Børn og Unge, til bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov, funktion 5.28.23.3,
2. at der forudsat 1. at punkt godkendes gives en anlægsbevilling på 6,6 mio. kr. i 2010 (p/l 2010) til ombygning og renovering af Xxxxx Xxxxxxxxxxx Minde, Xxxxxxxxxxx Xxxx 0, Skodsborg på Socialfor- valtningens bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov, funktion 5.28.23.3, Døgninstitutioner for Børn og Unge,
3. at 5,555 mio. kr. overføres fra bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov, funktion 5.28.23.3, Døgninstitutioner for Børn og Unge til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme funktion 5.28.23.3, Døgninstitutioner for Børn og Unge til anvendelse for ombygnings- og renoveringsarbejderne. Det resterende beløb på 1,045 mio. kr. forbliver i Socialforvaltningen til anvendelse for montering og programforslag og projektlederhonorar, samt
4. at finansiering af driftsudgifterne som er forbundet med udvidelsen af institutionen sker via midler afsat i forbindelse med Omstillingsplanen på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov, funktion 5.28.23.1, Døgninstitutioner for Børn og Unge. Det præciseres, at omplaceringen af 1,0 mio. kr. fra Socialudvalgets driftsramme, bevillingsområde Døgninstitutioner for børn og unge, funktion
5.28.23.1 til Socialudvalgets anlægsramme, bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov, funk- tion 5.28.23.3 medfører at Socialudvalgets måltal for serviceudgifter i 2010 nedskrives med 1,0 mio. kr. Nedskrivningen skyldes, at omplaceringer fra drift til anlæg jf. BR 25/3-2010 medfører korrektion af servicemåltal. Det ledige måltal tilfalder servicemåltalsbufferpuljen.
Servicemåltalsbufferpuljen er pr. BR 14/10-2010 på 20,3 mio. kr. Det resterende måltal for 2010 ud- møntes i sagen om bevillingsmæssige ændringer (ØU d. 7/12 og BR 16/12). Det forudsættes, at even- tuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme. (Socialudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
===========================================================
17. Kapitalbevilling til anlæg i forbindelse med nye dagtilbud (2010-118905)
Indstilling om,
1. at der gives en kapitalbevilling på 2,4 mio. kr. i 2010 og 1,0 mio. kr. i 2011 fra bevillingsområdet Handicappede, Anlæg, funktion 5.38.59.3 Samværs- og aktivitetstilbud, til mindre renovering, handi- captoiletter og montering til nye dagtilbud til handicappede – i alt 3,4 mio. kr. (2010-pl), samt
2. at der af bevillingen overføres 0,650 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 5.38.59.3 til handicaptoilet på Xxxxxxxxxxx 00. De resterende 2,750 mio. kr., for- bliver i Socialforvaltningen. Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.
(Socialudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
===========================================================
18. Anlægsbevilling Børnemad 2010-12, 1. fase (2010-15962) Indstilling om,
1. at der gives en anlægsbevilling som pulje på 43,8 mio. kr. til vedligehold og opgradering af køkke- ner i daginstitutioner. Anlægsbevillingen finansieres i 2010 og 2011 på Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling Anlæg, funktion 5.25.14.3, integrerede institutioner. Anlægsbevillingen fordeles med 5,6 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling Anlæg, funktion 5.25.14.3, og 38,2 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets (KFU) bevilling Københavns Ejendomme, funktion 5.25.14.3, samt
2. at udvalget tager til efterretning, hvorledes tildelte anlægsmidler i 2009 er anvendt. Børne- og Ung- domsforvaltningen afrapporterer med denne indstilling bevillingens anvendelse, sådan som det blev tilkendegivet i den oprindelige anlægsbevilling (2009-25999).
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdoms- udvalget budgetramme.
(Børne- og Ungdomsudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
===========================================================
19. Anlægsbevilling til 24 vuggestuepladser på Xxxx Xx. Dreyers Vej 192 (2010-153104)
Indstilling om,
1. at der gives anlægsbevilling på 6.787.000 kr. til etablering af 24 vuggestuepladser på Xxxx Xx. Dreyers Vej 192. Bevillingen finansieres på Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling Anlæg i 2011. Anlægsbevillingen fordeles med 1.072.000 kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling, Anlæg, funktion
5.25.14.3 og med 6.715.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets (KFUs) bevilling, Københavns Ejen- domme (KEjd), Anlæg, funktion 5.25.14.3. Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalget budgetramme.
(Børne- og Ungdomsudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
===========================================================
20. Anlægsbevilling til etablering af udflytterpladser i Kobbelvænget (2010-125057)
Indstilling om,
1. at projektet på Xxxxxxxxxxxx 00, udvides med 88 pladser og at der samlet etableres 460 udflytter- børnehavepladser, samt
2. at der gives en samlet anlægsbevilling på kr. 44.285.000 til etablering af 460 børnehavepladser på Xxxxxxxxxxxx 00. Anlægsbevillingen finansieres med 2.000.000 kr. i 2010 og med kr. 42.285.000 i 2011 på Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling Anlæg, funktion 5.25.14.3, integrerede institutioner. Anlægsbevillingen i 2010 på 2.000.000 kr. placeres på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Køben- havns Ejendomme, funktion 5.25.14.3. Anlægsbevillingen i 2011 fordeles med kr. 13.575.000 på Bør- ne- og Ungdomsudvalgets bevilling Anlæg, funktion 5.25.14.3, integrerede institutioner og med kr.
28.710.000 på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 5.25.14.3. Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsud- valget budgetramme.
(Børne- og Ungdomsudvalget)
Xxxxxxx Xxxxxxx (V): I Venstre har vi måske lidt bekymring omkring denne indstilling. Vi er med på, at det er en del af budgetaftalen fra sidste år, og derfor skal vi nok stemme for. Men det er klart, det er en konstruktion, man ikke har set før, en institution med næsten 500 udflytterbørn, der skal gå rundt i nogle lokaler, som i skrivende stund ikke er klar endnu, og et lokalt miljø, der er præget af kriminali- tet, hashsalg osv.
Så det er egentlig bare for at sige, at vi vil kraftigt opfordre til, at børne- og ungdomsborgmeste- ren holder skarpt øje med det SSP-arbejde og det kriminalitetsforebyggende arbejde, der foregår der- ude, så vi er helt sikre på, at vi over for forældrene kan garantere børnenes sikkerhed.
For det andet vil vi opfordre børne- og ungdomsborgmesteren til evt. i samarbejde med sund- hedsborgmesteren at sikre, at nogle af de sundhedsfremmende foranstaltninger, som vi oprindelig blev stillet i udsigt, der var jo tale om, at det skulle være et idrætsparadis for små børn her, fede legeredska- ber, masser af muligheder for at udfolde sig motorisk osv., rent faktisk kommer til at finde sted, også selv om Sundhedsudvalget delvis har trukket sig ud af projektet.
Xxxxx X. Led (A): Som alle sikkert er klar over, så står vi i København i en helt særlig situation med det børneboom, vi har, og det kræver altså nogle særlige løsninger.
Det er virkelig noget nyt og noget andet, vi har gang i her. Vi skaber en skole om, ikke til en normal daginstitution, men ja, et sted, hvor der bliver passet 20 grupper af små børn. Det bliver en slags stor børneby, men vi har en hel klar forventning om, at det bliver et populært tilbud, fordi erfa- ringerne viser, at udflytterbørnehaver er rigtig populære. Den er selvfølgelig lidt dyrere i drift, men den er langt billigere i anlæg end vores resterende byggeri. Det er en skole, som godt nok bliver kon- verteret bygningsmæssigt, men som til gengæld let kan modelleres tilbage til at være skolebygning. Der bliver lavet nogle helt presserende renoveringsopgaver i forhold til kloak og varmeanlæg.
Så synes vi også, det er positivt, at det er tilkendegivet, at man vil skabe en ny kultur derude med vægt på sundhed og bevægelse. Så ja, det hilser vi da helt velkommen, og sundhedsforvaltningen må meget gerne hjælpe til.
Men jeg synes, det er fint, at det her bliver problematiseret, og at man er opmærksom på, hvordan det her udvikler sig. Det er også supergodt selvfølgelig, at man stemmer for, men når man forholder sig kritisk, så vil jeg også rigtig gerne høre, hvordan man ellers vil skabe de næsten 500 pladser, som det kræver, hvis vi skal opfylde vores pasningsgaranti i København.
Xxxxx Xxxxxxxxx (O): Jeg kan gøre det meget kort, men vil alligevel give den melding, som Dansk Folkeparti står inde for.
Vi har ikke noget imod børnehavepladser, skal jeg allerførst sige, det vil vi meget gerne have. Men vi har noget imod den her klyngemodel. Derfor har vi også i forbindelse med budgettet anvist,
hvordan man kan finde pengene. Vi har fundet pengene til de her klynger, og så har vi også nævnt, at vi ønsker at bibeholde det hidtidige antal ledere og pædagoger.
Så det vil sige, at vi kan ikke stemme for forslaget, og vi har en protokolbemærkning, som vi ger- ne vil videreføre.
Xxxxx Xxxxxxxxx (Ø): Bare lige en kort bemærkning i forhold til, hvad Xxxxx Xxxxxxxxx her sagde til sidst.
Enhedslisten er som bekendt også imod klynger, og den her indstilling har ikke så meget med klynger og klyngeledelse at gøre.
Til gengæld vil jeg godt bakke op om Xxxxxxx Xxxxxxxx ret til at have bekymringer i forhold til det her. Jeg hørte ikke Xxxxxxx Xxxxxxx sige noget om, at det var, fordi man ikke ville stemme for den her, men tværtimod, at der var nogle bekymringer omkring det, og nogle overvejelser om, hvad man skulle være opmærksom på, fordi det er første gang, man laver så kæmpestor en samling af børn ét sted.
Jeg er ikke lige så bekymret som Xxxxxxx Xxxxxxx. Jeg synes, det lyder meget spændende og inte- ressant, og jeg synes sådan set, at de bygninger, der ligger der i forvejen, formentlig sagtens kan lave den nye store institution, som er i spil her.
Til gengæld er jeg enig med Xxxxxxx Xxxxxxx i, at det er rigtig, rigtig ærgerligt, at sundhedsfor- valtningen har trukket sig derudefra, og at det ikke bliver det projekt derfra, som det oprindelig var lagt op til. Det kunne have givet en rigtig god synergi- og samklangseffekt sammen med de børn, som børne- og ungdomsforvaltningen nu sender derud.
Borgmester Xxxxx Xxxxxxx: Det er rigtigt, at der ikke kommer et sundhedshus på Voldparkens Skole. Ikke desto mindre er der stadig væk et stort projekt omkring børn og sundhed, som bliver for- ankret i vores sundhedshus i Vanløse, men det er faktisk meningen, at det skal være til glæde for de mange børn, der kommer til at gå i den nye store børnehave.
Bare lige for informationens skyld.
Indstillingen blev godkendt med 48 stemmer imod 4. For stemte: A, B, C, F, U, V og Ø.
Imod stemte: O.
Dansk Folkeparti videreførte sin protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
"DF kan ikke stemme for forslaget. DF har i forbindelse med Budget 2011 fundet penge til at undgå klynger. Vi ønsker at bibeholde det hidtidige antal ledere og pædagoger."
===========================================================
21. Bestyrelsesmedlem til SOSU skolen (2010-170672)
Indstilling om,
1. at Borgerrepræsentationen udpeger administrerende direktør Xxxx Xxxxxxxx til bestyrelsen for ”Erhvervsuddannelser indenfor sundhed, omsorg og pædagogik i København og Hillerød”.
(Sundheds- og Omsorgsforvaltningen)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
===========================================================
22. Ændring af styrelsesvedtægten og overflytning af Pension København til Københavns Bor- gerservice (2010-148481)
Indstilling om,
1. at ændringerne i bestemmelserne i styrelsesvedtægten for Københavns Kommune §12 og §17 med virkning fra 1. januar 2011 som anført i bilag 1 godkendes,
2. at ændringerne vedrørende bestemmelserne i §12 og §17 oversendes til 2. behandling godkendes, samt
3. at organiseringen af pensionsområdet i Københavns Borgerservice, som beskrevet i indstillingen, tages til efterretning.
(Økonomiudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
===========================================================
23. Ændring af styrelsesvedtægten i forlængelse af budget 2011 - Organisatorisk omplacering af produktionsskoler og daghøjskoler (2010-156281)
Indstilling om,
1. at bestemmelserne i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune § 16 og § 18 ændres med virk- ning fra 1. januar 2011 i overensstemmelse med bilag 1, således at produktionsskolerne organisatorisk omplaceres fra Socialforvaltningen til Børne- og Ungdomsforvaltningen,
2. at bestemmelserne i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune § 15 og § 18 ændres med virk- ning fra 1. januar 2011 i overensstemmelse med bilag 1, således at daghøjskolerne organisatorisk om- placeres fra Socialforvaltningen til Kultur- og Fritidsforvaltningen,
3. at Styrelsesvedtægtens § 18 med virkning fra 1. januar 2011 konsekvensrettes i overensstemmelse med budget 2008, således at Voksen Uddannelses Service (VUS) udgår, samt
4. at ændringerne vedrørende § 15, § 16 og § 18 i Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune, som angivet i bilag 1, oversendes til 2. behandling i Borgerrepræsentationen.
(Overborgmesteren) (1. behandling)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
===========================================================
24. Fritagelse af hvervet som borgerrepræsentant (2010-171297)
1. Godkendelse af at Xxxxxxx Xxxxxxxx (F) af arbejdsmæssige årsager fritages for sit medlemskab af Borgerrepræsentationen med virkning fra den 30. november 2010, jf. lov om kommunale valg § 103.
1. stedfortræder Xxxxxx Xxx (F) er rette stedfortræder, jf. lov om kommunale valg § 104.
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Overborgmesteren (Xxxxx Xxxxxx): Vi gratulerer Xxxxxx Xxx med, at Xxxxxx Xxx nu er blevet fast medlem af Borgerrepræsentationen. Tillykke med det.
===========================================================
25. Indkaldelse af stedfortræder (2010-171283)
1. Meddelelse fra den store valggruppe om, at Xxxxxx Xxxxxxx (F) fortsætter som stedfortræder fra den
30. november 2010 og indtil 1. januar 2011 nu under Xxxxx Xxxxxxx xxxxx.
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
===========================================================
26. Rokering i udvalg (2010-174640)
Socialudvalget
1. at Xxxxxx Xxxxxxxx (V) udtræder som medlem af Socialudvalget, og at Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxx (V) indtræder som nyt medlem.
Valby Lokaludvalg
2. at Xxxxxxx Xxxxxx (udpeget af Venstre) udtræder som medlem af Valby Lokaludvalg d. 31. decem- ber 2010, samt
3. at Xxxxxx Xxx Xxxxxx (udpeget af Venstre) indtræder som medlem af Valby Lokaludvalg d. 1. ja- nuar 2011.
Amager Vest Lokaludvalg
4. at Xxxxx Xxxxxxx (udpeget af Socialdemokraterne) udtræder som medlem af Amager Vest Lokalud- valg, og at Xxx Xxxxxxx Xxxxx (udpeget af Socialdemokraterne) udtræder som 1. suppleant af Amager Vest Lokaludvalg, samt
5. at Xxx Xxxxxxx Xxxxx (udpeget af Socialdemokraterne) indtræder som medlem i Amager Vest Lo- kaludvalg, og at Xxxxx Xxxxxxx (udpeget af Socialdemokraterne) indtræder som 1. suppleant i Amager Vest Lokaludvalg.
Amager Øst Lokaludvalg
6. at Xxxxxxxxx X. Xxxxxxx Xxxxxxxx (udpeget af Dansk Folkeparti) udtræder som medlem af Amager Øst Lokaludvalg, og at Xxx X. Xxxxxxxx (udpeget af Dansk Folkeparti) udtræder som 1. suppleant af Amager Øst Lokaludvalg, samt
7. at Xxxxx Xxxxxx (udpeget af Dansk Folkeparti) indtræder som medlem af Amager Øst Lokaludvalg. Christianshavns Lokaludvalg.
8. at Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx (udpeget af Det Radikale Venstre) indtræder som 2. suppleant i Christians- havns Lokaludvalg.
Meddelelse fra den store valggruppe om,
9. at Xxxxxx X. Xxxxxxx (F) fortsætter som medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget indtil videre.
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
===========================================================
27. Medlemsforslag om udnyttelse af parkeringsafgifter til finansiering af parkeringshuse i nye bydele (2010-169823)
Det foreslås,
1. at Borgerrepræsentation træffer en principbeslutning om, at indtægter fra parkering over 2007- niveau anvendes til bedre og billigere parkeringsmuligheder i Københavns nye bydele, samt
2. at Økonomiforvaltningen med inddragelse af Teknik- og Miljøforvaltningen senest i marts 2011 ud- arbejder en plan for, hvordan midlerne kan sikre bedre og billigere parkeringsmuligheder i Køben- havns nye bydele.
(Stillet af Venstre)
Overborgmesteren (Xxxxx Xxxxxx): Der er tale om et medlemsforslag, så jeg giver ordet i første omgang til en repræsentant for Venstre, og det kan jeg se er gruppeformand Xxxx Xxxx Xxxxxxx, værsgo.
Xxxx Xxxx Xxxxxxx (V): Tak, hr. overborgmester.
Forslaget her er jo affødt af den omtale, der har været af finanslovsaftalen for 2011 og frem, hvor man jo udmønter en tidligere indgået aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om inddragelse af et merprovenu for parkeringsindtægter. I den forbindelse er der nu åbnet op for, at et provenu ud over 2007-niveauet fra parkeringsindtægterne kan anvendes til parkeringsfremmende for- mål, altså etablering af nye parkeringspladser.
I København er det jo sådan, at vi i virkeligheden har tre forskellige regimer, man kan parkere under. Der er dels det gode regime ude i omegnen af København, hvor der hverken er restriktioner el- ler priser eller beboerlicenser eller andet. Der kan man simpelt hen parkere lige så tosset, man har lyst til.
Så er der ordningen i brokvartererne og Indre by, hvor kommunen opfører et antal parkerings- pladser i konstruktion og i øvrigt stiller nogle gadearealer til rådighed for parkering. Det koster så et beløb i timeparkering, og det koster så også, hvis man er beboer, en beboerlicens til, så vidt jeg husker, 690 kr. årligt.
Men vi har også et tredje regime, man kan parkere under. Det er den ordning, der findes i Køben- havns nye byområder. Det er sådan noget som i Sydhavnen, og det er sådan noget som i Ørestad syd for Vejlands Alle. Der er parkeringsregimet sådan, at der i udgangspunktet ikke er gadeparkering. Det er altså ikke muligt at parkere gratis eller med en beboerlicens til 690 kr. Der er derimod kun parke- ring i konstruktion, delvis i egne anlæg, det er der nogle steder i byen, og i Ørestad i fællesanlæg dre- vet af By & Havn. Her koster en beboerlicens typisk 1.000 kr. om måneden. Så kan man begynde at sammenligne 1.000 kr. om måneden med 690 kr. om året. Samtidig skal man huske på, at beboerne i de her nye områder via skatten har betalt og fortsat er med til at betale for udbygningen af parkerings- muligheder i bl.a. brokvartererne.
Derfor har vi fra Venstres side fundet det naturligt at stille et forslag om, at de ekstra indtægter set fra 2007-niveau, der nu bliver til rådighed for parkeringsfremmende foranstaltninger, anvendes i de nye byområder.
Xxxx Xxxxxxx (A): Selvfølgelig ønsker Socialdemokraterne at bruge de her penge på parkering frem for at sende dem direkte tilbage til staten. Men vi vil godt bruge dem efter saglige kriterier, altså der i byen, hvor vi mangler nogle p-pladser, hvor vi kan gøre tingene bedre, og det er, jeg er ked af at måtte sige det, hverken i Ørestad eller i andre af byens nye bydele, der umiddelbart står for tur.
De saglige kriterier for, hvor vi skal bruge de her mange penge, må til enhver tid efter vores me- ning rangere noget højere end hensynet til, hvor Venstres forslagsstiller selv bor.
I øvrigt er vi i fuld gang med at bruge det her merprovenu og mere til på at etablere p-pladser. Helt frem til 2014 har vi nemlig sat langt flere penge af, end vi reelt får ind på p-indtægter. Derfor har vi stillet et ændringsforslag sammen med SF, Radikale, Konservative og Dansk Folkeparti, der lyder, at vi erstatter de oprindelige 1. og 2. "at" med:
"at Borgerrepræsentationen træffer en principbeslutning om, at indtægter fra parkering over 2007- niveau anvendes til parkeringsmuligheder i København."
Og vi vil gerne have henvist denne sag til Teknik- og Miljøudvalget for videre behandling.
Overborgmesteren (Xxxxx Xxxxxx): Der er nu fremsat anmodning om overførsel til behandling i Teknik- og Miljøudvalget. Der er stadig væk nogle, der har ønsket ordet, så vi tager rækkefølgen, og så forholder vi os til det ønske efterfølgende.
Xxxx Xxxxx Xxxxxx (F): 108 mio. kr. Altså det skal ikke være nogen hemmelighed, at SF helst ser, vi bruger det på offentlig transport og cykelstier. Men vi anerkender, at der er kommet en finans- lov, der gør, at vi kun kan beholde pengene, hvis vi anvender dem til parkering. Vi anerkender også, at der eksisterer en aftale mellem Socialdemokraterne og de borgerlige om at skaffe nogle flere parke- ringspladser.
Xxxx Xxxxxxx fra Venstre har stillet forslag om at bruge pengene på at sikre bedre og billigere parkeringspladser i nye bydele. Det er rigtigt, at de nye bydeles parkeringspladser har en højere pris, men det synes vi kun er fair. Lige nu kan man i Indre By, som Xxxx Xxxx Xxxxxxx anførte, få en bebo- erlicens for 690 kr. om året. Det er en helt eksklusiv husleje på under 50 kr. for leje af 10 kvadratmeter i byens dyreste kvarter.
De nye bydele er altså på forkant. Der er ikke noget fornuftigt i at ødelægge det. Det er både ri- meligt og retfærdigt, at bilisterne selv betaler for de parkeringspladser, de gerne vil have. Så på den måde har Xxxx Xxxx Xxxxxxx klart en pointe. Det skal da ikke være skatteborgerne, der betaler for, at nogle vil have et sted at parkere deres bil. Det må man da selv sørge for. Så derfor er der en vis logik i, at parkeringsindtægterne går til at lave de her nye parkeringskældre.
Derfor stemmer vi for ændringsforslaget, som vi selv er med til at stille, og vi går nu med i for- handlingerne om, hvordan vi bedst kan bruge pengene til at sikre, at de nye parkeringspladser går mindst muligt ud over gademiljøet, cyklister, fodgængere og den offentlige transport.
Vi vil gerne bevæge os tilbage til det oprindelige p-forlig, hvor vi var med. Der fokuserede vi på underjordiske parkeringspladser. Det vil vi, fordi vi er overbevist om, at vi skal anlægge parkerings- pladserne under jorden, hvis det skal lykkes at etablere dem uden at modarbejde en fornuftig trafikaf- vikling, ikke kun fordi vi på den måde beholder pladsen til borgerne og bylivet, men også fordi vi er nødt til at se realiteterne i øjnene. Der er ikke plads til alle de parkeringspladser på gadeplan. Enten skal vi ud og cementere Enghaveparken, eller også skal vi tænke i nye baner, under jorden. Tempoet for etablering må logisk nok følge pengekassen.
Alt det her ser vi frem til at diskutere med jer, når forslaget bliver udvalgshenvist, hvilket vi også vil bakke op om.
Xxxxxx Xxxxxx (Ø): Langt størstedelen af det, som Xxxx Xxxxx Xxxxxx var oppe og sige, kan jeg fra Enhedslistens side tilslutte mig i forhold til, at den pris, vi har for beboerlicenserne, er utroligt lav, og i virkeligheden burde resten af København nærme sig det niveau, som man ligger på i de nye by- områder.
Det mest fornuftige forslag, der ligger på bordet til det her punkt på dagsordenen, er jo forslaget om at få en udvalgshenvisning med henblik på at få udskudt enhver behandling af det her, til vi forhå- bentlig snart får en ny regering med en forhåbentlig ny politik, også på trafik- og parkeringsområdet. Så den del af det kan Enhedslisten som sådan fuldstændig tilslutte sig.
Men jeg skal stille et andet ændringsforslag på Enhedslistens vegne, og det er, at ordet "cykel" sættes ind foran alle steder, hvor ordet "parkering" optræder.
Xxxxx Xxxxxxxxx (O): Det er jo interessant nok at se, at her er der et ændringsforslag, hvor vi er nogle, der arbejder sammen, som ellers ikke er vant til at arbejde sammen. Jeg ved ikke hvorfor, vi vil jo gerne arbejde sammen med andre, men der er nogle, der ikke vil arbejde sammen med os.
Men jeg synes, det er rigtig godt, at man bruger pengene her i København i stedet for at sende dem tilbage.
Desværre må jeg sige til Xxxx Xxxx Xxxxxxx, at jeg for en gangs skyld ikke er enig med ham, for- di jeg synes ikke, det skal gå til de nye områder alene. Dansk Folkeparti synes, det er hele byen, der skal have gavn af det, der hvor der er behov for det.
Udvalgsbehandling har vi ikke noget imod. Det synes vi er o.k.
Xxxx Xxxx Xxxxxxx (V): Indledningsvis vil jeg sige, at jeg ikke har noget imod en udvalgshen- visning. Det synes jeg er fint for et emne som det her.
Dernæst var den socialdemokratiske ordfører, Xxxx Xxxxxxx, så venlig at påpege, at jeg selv bor i de nye byområder. Det gør jeg ganske rigtigt efterhånden sammen med rigtig mange tusinde af Kø- benhavns indbyggere, og vi er altså i den situation, at vi betaler for to parkeringspladser hver eneste måned. Vi betaler for en til os selv i vores eget område, og så betaler vi til en til der, hvor Xxxx Xxxx- sen eksempelvis bor, i de gamle byområder. Så kan man diskutere, hvem det så er, der måtte være hyklerisk eller tænker mest på sig selv og sine, om det er dem, som synes, det er nok at betale for én parkeringsplads, eller dem, der gerne vil have, at andre betaler for to.
Xxxx Xxxxxxx (A): Jamen vi kan da godt tage den debat igen, Xxxx Xxxx Xxxxxxx. Vi kan også lade være.
Jeg vil godt hurtigt nævne, hvad jeg gør hver eneste gang, vi taler om det her, at jeg forstår i og for sig godt, at folk bliver frustrerede over at skulle betale noget mere end andre steder, men det var givet på forhånd, da folk flyttede ind i Ørestad, alle ved det. Jeg følger jo også med i Ørestads Avis, jeg deltager også i debatten, og jeg lægger jo også mærke til, at andre beboere siger, nu må I snart stoppe med den parkeringsdebat. I ved godt, at det koster ekstra at bo herude, hvis man vil have en bil. Så er der også de andre nye byområder i byen, hvor det faktisk er dyrere end i Ørestad.
Det er også to forskellige lovgivninger, vi regulerer det her område efter. Det ved Xxxx Xxxx Xxx- holm godt, så jeg synes ikke, jeg vil gå mere ind i det her.
Hovedprincippet må være, at vi bruger pengene der, hvor vi har behov for dem, der hvor der mangler parkeringspladser, og det gør der altså ikke i Ørestad.
Så vil jeg godt lige til sidst præcisere, at vor udvalgshenvisning naturligvis betyder, at vi også vil inddrage ØU.
(Kort bemærkning).
Xxxx Xxxx Xxxxxxx (V): Jeg er da glad for, at det er der, hvor der er størst behov. Vi har også en anden sag i udvalget for tiden, hvor forvaltningen har lagt til grund, at der findes nul ledige p-pladser i Ørestad – nul ledige p-pladser. Og det er, fordi forvaltningen, som de ganske rigtigt bemærker, jo ikke råder over de private p-pladser i konstruktion.
Så jeg vil da gerne spørge Xxxx Xxxxxxx, om det så ikke betyder, at det er bl.a. i Ørestad og de an- dre nye byområder, hvor der alene er meget begrænset gadeparkering, og det meste foregår i private anlæg, at der er det største behov. Fordi kigger vi på Indre By, kigger vi på brokvartererne, ser vi, at der er masser af parkeringsmuligheder i private anlæg, så jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor be- boerne i Ørestad kan få nul kommunale p-pladser, mens beboerne i Indre By og brokvartererne kan få en masse kommunale p-pladser, på trods af at der også her findes private anlæg.
Xxxx Xxxxx Xxxxxx (F): Jeg synes, det er rigtig, rigtig synd for Xxxx Xxxx Xxxxxxx, at Xxxx Xxxx Xxxxxxx skal betale for andres parkeringspladser. Det synes jeg er brandærgerligt.
Jeg kommer pludselig til at tænke på, at jeg også betaler for andres parkeringspladser. Det er fak- tisk dybt uretfærdigt. Det synes jeg, at vi i fællesskab skal gøre noget ved, nemlig ved at lade folk selv betale for deres parkeringspladser.
Overborgmesteren (Xxxxx Xxxxxx): Jeg giver ordet for en kort bemærkning til Xxxxxx Xxxxxx. (Kort bemærkning).
Xxxxxx Xxxxxx (Ø): – Som afløser en noget træt Xxxxx Xxxxxxxx, som ikke selv gad gå op og sige det, hun ser lidt træt ud, efter at vi har haft den her debat mange gange.
Xxxx Xxxx Xxxxxxx ved jo udmærket godt, at grunden til, at man skal betale ekstra for sine parke- ringspladser i Ørestad, det er, at det er de vilkår, grundene derude er blevet solgt på. Derfor kan man bare stille spørgsmålet til Xxxx Xxxx Xxxxxxx og andre af Ørestads beboere, om de ønsker i så fald at skulle efterbetale til By & Havn det meget store beløb, der er blevet givet i rabat på grundene, således at der kan gælde samme regler derude, som der gør i resten af byen. Det var et grundvilkår ved hele indretningen af Ørestad, at man betaler mindre og til gengæld selv skal betale for sine parkeringsmu- ligheder.
(Kort bemærkning).
Xxxx Xxxx Xxxxxxx (V): Xxxxxx Xxxxxx har både ret og uret. Han har ret i, at det var et grund- vilkår for bebyggelserne i Ørestad, at man skulle betale sin egen parkering. Men han har uret, når han samtidig glemmer at nævne, at det er grundvilkår for al bebyggelse opført i København de seneste ca. 40 år. Det er sådan, at al ny bebyggelse i København, også i brokvartererne, også i Indre By, skal sør- ge for parkering på egen grund.
Her har kommunen så valgt og vælger fortsat, senest ved en sag ved Amagerbrogade, at dispense- re fra kravet og blot lyse en deklaration på ejendommene om, at engang til sin tid kan kommunen komme og bede om disse p-pladser.
Efter min viden har kommunen gjort det i et tilfælde. Det var på Nørrebro i den såkaldte sorte fir- kant. Det medførte opførelsen af det grønne p-hus. Hvad skete der med det grønne p-hus? Det købte de københavnske skatteydere efterfølgende, således at grundejerne i den sorte firkant, pudsigt nok So- cialdemokraternes venner i den almennyttige boligsektor, blev holdt skadesløse.
Så man har både ret og uret fra Xxxxxx Xxxxxxx side. Det var et grundvilkår i Ørestad – her er det blevet udnyttet. I resten af byen er det også et grundvilkår – her er det ikke blevet udnyttet.
Xxxx Xxxxxxx (A): Jamen hvis Xxxx Xxxx Xxxxxxx er så overbevist om, at vi ikke mangler parke- ringspladser andre steder i byen, så har jeg svært ved at forstå, at vi bruger så meget tid, som vi vitter- ligt gør i Teknik- og Miljøudvalget, på at kæmpe stort set fra parkeringsplads til parkeringsplads. Xxxx Xxxx Xxxxxxxx parti hører til dem, der slår syv kors for sig ved tanken om, at man rører så meget som en enkelt parkeringsplads i de gamle dele af byen.
Men nu kan jeg forstå, at ved nærmere eftertanke er Xxxx Xxxx Xxxxxxx og måske også andre blevet enige om, at vi mangler faktisk ikke parkeringspladser. Fint, så kan vi måske få ro på den front, så næste gang vi skal nedlægge bare en enkelt, så behøver vi ikke tale mere om det.
Men ude i Ørestad mangler der vitterligt ikke parkeringspladser. Vi har talt dem, jeg ved ikke hvor mange gange, hver evig eneste gang, vi har det her oppe og vende, så jeg kan ikke se, hvorfor det skal være mere synd for jer end andre steder.
I øvrigt vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg bor på en privat fællesvej, så jeg betaler selv for min parkering.
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
"Det foreslås, at ordet cykel sættes ind foran alle steder, hvor ordet parkering optræder."
Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:
"Det foreslås, at de oprindelige 1. og 2. "at" erstattes med:
1. at Borgerrepræsentationen træffer en principbeslutning om, at indtægter fra parkering over 2007-niveau anvendes til parkering i København."
Et forslag fra Socialdemokraterne om at udvalgshenvise medlemsforslaget til Teknik- og Miljøudvalget med inddragelse af Økonomiudvalget blev godkendt uden afstemning.
Ændringsforslagene fra henholdsvis Enhedslisten og fra Socialdemokraterne, Socialistisk Fol- keparti, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti blev medhen- vist til behandlingen i Teknik- og Miljøudvalget.
Denne sag blev behandlet for lukkede døre:
28. Parkering – fortrolig
Mødet sluttede kl. 18.45.