Salgs- og leveringsbetingelser
Salgs- og leveringsbetingelser
Januar 2017
Generelt
1. Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, ordrebekræftelser og leverancer, med mindre anden skriftlig aftale herom foreligger mellem parterne.
Tilbud/ordrebekræftelse
2. Ethvert tilbud afgives med forbehold for mellemsalg.
3. Tilbud er bindende i 8 dage, med mindre andet skriftligt er aftalt.
Endelig aftale om levering foreligger først, når køber har modtaget vores skriftlige ordrebekræftelse, og kun denne er bindende.
4. Køber henvises til at følge eventuelle brugsvejledninger, kataloger og brochurer, der er leveret med varen, eller til selv at indhente fornødne oplysninger om anvendelsesområdet samt korrekt anvendelsesmåde for det købte.
5. Specifikationer i kataloger, brochurer, prislister m.v., samt mundtlige oplysninger om varers mål, vægt og særlige egenskaber i øvrig er kun bindende for os, når disse udtrykkeligt er anført i ordrebekræftelsen. Eventuel bistand ved teknisk vejledning og udregning af materialeforbrug er udelukkende en service, for hvilken vi ikke påtager os erstatningsansvar.
Priser
6. Priser fremgår af den til enhver tid gældende prisliste eller af fremsendt ordrebekræftelse.
Levering sker fra vort lager eller ab værk, med mindre andet er aftalt.
Alle priser opgives eksklusiv fragt, emballage, moms, afgifter samt eventuelt ekspeditionsgebyr.
7. Sælger er løbende berettiget til uden varsel at foretage prisændringer i prislister og tilbud, såfremt intet andet skriftligt er aftalt.
Betaling
8. Købesummen forfalder til betaling efter de betalingsbetingelser, der fremgår af vores ordrebekræftelse. Og den forfalder til betaling fra det i ordrebekræftelsen angivne leveringstidspunkt uanset at købers forhold medfører, at levering ikke kan ske som aftalt.
9. Såfremt købers betaling ikke sker rettidig, eller forudsætningerne for den aftalte kredit væsentlig ændres, er vi berettiget til at tilbageholde alle yderligere leverancer til køber, uanset at leverancerne ikke har nogen indbyrdes sammenhæng.
10. Ved betaling efter sidste rettidig betalingsdag tilskrives morarenter af det forfaldne tilgodehavende inkl. moms i henhold til renteloven, medmindre anden rentesats følger af sædvane, kutyme eller er aftalt. Tilskrevne morarenter forfalder til betaling omgående og betales forud for al anden gæld ved de løbende indbetalinger.
Xxxxxxxxxxx og ændring af ordrer
11. Købers annullering og ændring af ordren må aftales i det enkelte tilfælde, og kan kun påregnes imødekommet mod vor leverandørs accept og mod fuld omkostningsdækning. Omlevering eller supplerende levering sker i henhold til vore normale leveringsbetingelser i det omfang, vor leverandør og/eller vi er leveringsdygtige.
Returvarer
12. Varer modtages kun retur efter forudgående aftale og med henvisning til følgeseddel eller faktura. Varerne skal være ubrugte i mangelfri stand og i original emballage. Varer der er specielt fremskaffet til køber tages ikke retur.
13. Godkendte returvarer krediteres normalt med fradrag af 20% af den pris køber har betalt.
14. Returnerbar emballage krediteres ved franko levering i uskadt stand inden 3 måneder fra levering. Kreditering sker med fradrag til dækning af slitage, håndterings- og fragtomkostninger.
Garanti
15. Der ydes ikke selvstændig garanti på vareleverancer.
16. Køber kan ikke over for os rejse krav i henhold til en i købsaftalen eller på anden måde tilsagt producentgaranti for en vare, idet vi alene videreformidler en sådan producentgaranti til køber.
Levering
17. Det i ordrebekræftelsen anførte leveringstidspunkt er alene vejledende for os med mindre andet skriftligt er aftalt.
18. Såfremt der er aftalt fast leveringstidspunkt har vi ret til tidsfristforlængelse i følgende tilfælde:
18.1. Force majeure i henhold til punkt 40.
18.2. Ved forsinkelse, som skyldes vores leverandør, transportør eller øvrige tredje mænd.
18.3. Usædvanligt vejrlig.
18.4. Arbejdskonflikt uanset årsag.
18.5. Offentlige påbud eller forbud, som vi ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse.
19. Hvor der er truffet aftale om levering på købers adresse eller andet af køber anvist sted, leveres varen så nær brugsstedet, som en lastvogn efter chaufførens skøn kan køre uden fare for at køre fast eller beskadige køretøjet eller omgivelserne.
20. Køber er forpligtet til at foretage kontrol af de modtagne varer og stille fornødent mandskab til rådighed for aflæsningen.
21. Såfremt køber ikke opfylder de i punkt 20 anførte forpligtelser, vil vi være berettiget, men ikke forpligtet, til at foretage levering med frigørende virkning på leveringsstedet, uanset om en repræsentant for køber er til stede. Risikoen for varens undergang eller beskadigelse overgår til køber ved levering. Følgeseddel eller transportørens køreseddel anses som dokumentation for levering.
22. Udgifter ved eventuel ventetid i forbindelse med aflæsning på købers adresse eller andet af køber anvist sted dækkes af køber, ligesom køber dækker eventuelle omkostninger, der følger af, at køber ikke kan modtage varerne til det aftalte leveringstidspunkt.
Reklamation ved ansvar for forsinkelse
23. Køber skal reklamere skriftligt straks ved konstatering af forsinkelse, idet køber ellers mister ethvert krav på grund af forsinkelsen.
24. Ved mindre forsinkelse foretages efterlevering.
25. I tilfælde af væsentlig forsinkelse er køber berettiget il at hæve ordren. Hvis der er aftalt successiv levering, er køber dog alene berettiget il at hæve den forsinkede delleverance.
26. Hvis køber hæver aftalen i henhold til punkt 25, har han krav på erstatning for de meromkostninger, der er påført ham ved anskaffelse af tilsvarende vare fra anden side. Erstatningen kan dog ikke overstige fakturaværdien af den forsinkede leverance.
27. Køber har ikke ud over det i punkt 26 nævnte ret til nogen erstatning i anledning af forsinkelsen. Dette gælder uanset om køber hæver eller fastholder købet.
Salgs- og leveringsbetingelser
Januar 2017
Undersøgelsespligt og reklamation
28. Køber skal straks ved modtagelsen, og inden varerne tages i brug eller bearbejdes, gennemgå de leverede varer for at sikre sig, at disse er mangelfri, herunder at farve- og nuanceforskelle ligger inden for det acceptable.
29. Reklamationer over mangler, herunder mængdeafvigelser, der er eller burde have været konstateret ved en sådan kontrol, må fremsættes straks og absolut senest 8 dage efter varens levering på købers plads for at kunne tages til følge. Ved øvrige mangler skal der reklameres straks efter at køber burde have opdaget manglen, og senest inden 1 år.
30. Såfremt varerne skal monteres eller indgå i en montage, skal køber sørge for, at varerne – inden montagen påbegyndes – gennemgås for mangler, idet reklamation ikke kan finde sted, efter at montage er påbegyndt.
Ansvar ved mangler ved salgsgenstanden
31. Ved rettidig reklamation over mangler jf. punkt 29 foretager vi afhjælpning eller omlevering efter vort valg.
32. Hvis vi ikke foretager afhjælpning eller omlevering, jf. punkt 31 inden rimelig tid efter, at køber har reklameret i forhold til punkt 28-30, har køber ret til ved skriftlig meddelelse til os at hæve aftalen for så vidt angår den mangelfulde del af leverancen.
33. Hvis køber hæver aftalen, har han ret til at kræve erstatning for de meromkostninger, der er påført ham ved anskaffelse af tilsvarende vare fra anden side.
34. Uanset det foregående, er vort erstatningsansvar for mangler altid begrænset til fakturaværdien af den mangelfulde vare.
35. Vi påtager os intet ansvar for mangler eller for undladelser af at levere erstatningsvarer udover det i punkterne 33 og 34 foreskrevne. Dette gælder ethvert tab, manglen måtte forårsage, herunder driftstab, tabt fortjeneste og andre økonomiske konsekvenstab. Denne begrænsning i vort ansvar gælder dog ikke, hvis vi har gjort os skyldig i grov uagtsomhed.
36. Købers krav på afhjælpning, omlevering eller ophævelse bortfalder, såfremt leverancen ikke har været opbevaret eller anvendt korrekt og sædvanligt og i overensstemmelse med vore anvisninger.
37. Vi har intet ansvar for skader forårsaget af forkert og uhensigtsmæssig brug af leverede varer.
Byggeleveranceklausul
38. Ved materialeleverancer til statslig og statsstøttet byggeri samt til byggeri, hvorom særlig aftale om udvidelse af ansvarsperioden skriftligt er aftalt med os, gælder desuden følgende regler:
39. Vort ansvar for mangler ved leverancer ophører 5 år efter aflevering af det byggeri, hvori leverancen indgår.
Ved leverancer til lager eller videresalg ophører ansvaret dog senest 6 år efter leveringen til forhandlerens lager.
Såfremt det må anses som godtgjort, at er krav vedrørende mangler ved leverancer ikke – eller kun med stor vanskelighed
– kan gennemføres mod køber eller mod efterfølgende købere, anerkendes det, at kravet tillige kan gøres gældende direkte mod os. Også i sådanne tilfælde kan vi kun gøres ansvarlig for mangler i det omfang vores egen leverance er mangelfuld og endvidere kun i det omfang, der følger af vores eget kontraktforhold med køber, herunder nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
Vi anerkender dog i alle tilfælde, at kunne sagsøges sammen med køber eller efterfølgende købere i anledning af parternes indbyrdes forhold.
Sagen behandles ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Force majeure
40. I tilfælde af at levering, rettidig levering eller mangelfri levering, hindres eller forsinkes af begivenheder uden for vor kontrol, herunder men ikke begrænset til arbejdskonflikt, driftsforstyrrelser, transportvanskeligheder eller anden tredjemands svigt eller lignende, kan vi ansvarsfrit udskyde levering eller helt eller delvist annullere ordren efter eget valg ved meddelelse til køber hurtigst muligt.
Produktansvar
41. Sælger er ansvarlig efter lov om produktansvar, i det omfang loven ufravigeligt pålægger os ansvar for sådanne skader, og vort ansvar herfor ikke lovligt måtte være begrænset.
Vi er endvidere ansvarlige for skader, som leverede produkter fra os måtte forvolde, i det omfang skadeforvoldelsen skyldes udøvelse af grov uagtsomhed fra vor side, og vort ansvar herfor ikke lovligt måtte være begrænset.
42. Vort ansvar for produktskader er for erhvervstingskader begrænset til maksimum kr. 1.000.000.
43. I tilfælde hvor vi er ansvarlige for produktskader, jf. punkterne 41 og 42, men hvor skaden også kan henføres til fejl begået af køber, fordeles ansvaret efter graden af udvist skyld.
44. I det omfang vi måtte blive pålagt ansvar for produktskader i forhold til tredjemand, er køber forpligtet til, at holde os skadesløs for det ansvar vi måtte blive pålagt, og som er videregående end vort ansvar efter ovenstående bestemmelser. Køber er forpligtet til at lade sig sagsøge/indklage ved samme domstol/voldgift som behandler erstatningskrav mod os fra tredjemand i anledning af produkter leveret af os via køber til tredjemand.
45. Vi hæfter aldrig for driftstab, avencetab eller andet indirekte tab.
Almindelig ansvarsbegrænsning og transport i krav mod vores leverandør
46. Vort ansvar kan ikke – uanset eventuel påvist uagtsomhed – omfatte dagbøder, driftstab, tidstab eller andet indirekte tab, hvad enten ansvaret måtte støttes på almindelige erstatningsregler eller -grundlag.
47. I det tilfælde, hvor vores leverandør eller anden tredjemand har et ansvar over for os for forsinkelser eller mangler, vil vi være indstillet på at give køber transport i vort krav mod leverandøren eller tredjemand.
Tvister
48. Enhver tvist, der måtte opstå mellem parterne skal afgøres med voldgift, medmindre vi bestemmer, at tvisten skal afgøres ved de ordinære domstole.
49. Skal sagen afgøres ved voldgift, skal voldgiftsretten etableres efter reglerne i § 47 i ”Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer i Bygge- og anlægsvirksomhed” (herefter AB 92).
50. Syn og skøn skal etableres efter reglerne i § 45 i AB 92.
51. Skal sagen afgøres ved de ordinære domstole, skal sagen anlægges ved vort hovedkontors værneting uden hensyn til, hvor køber bor eller opholder sig.