O V E R E N S K O M S T

Ved IT-personale forstås ikke alene personale med en formaliseret uddan- nelse, men også personale, der på anden måde har erhvervet de kvalifikati- oner, der er en forudsætning for arbejdets varetagelse.

Overenskomsten omfatter tillige studentermedhjælpere, der ansættes inden for kontorfaget.

Opmærksomheden henledes på, at nærværende overenskomst for kontor- og IT-personale er en sammenskrivning af de hidtidige overenskomster for hen- holdsvis kontorpersonale, jf. (Regionernes OK-Samling 32.01.1)1 og edb- personale (OK 32.33.1).

Parterne er i den forbindelse enige om, at hvor den lokale organisatoriske opbygning gør det naturligt kan der stadigvæk vælges tillidsrepræsentanter efter hidtidig praksis.

Stk. 2.

Overenskomsten gælder endvidere for personale ved selvejende institutioner, med hvilke regioner indgår driftsaftaler med henblik på opfyldelsen af dem i lovgivnin- gen pålagte forpligtelser.

Hvis der på institutionen er aftalt andet overenskomstgrundlag fortsætter dette dog i stedet for, medmindre der indgås anden aftale mellem nærværende overens- komsts parter.

Stk. 3.

Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd,

2) ansatte aflønnet efter højere grundløn end løntrin 46 (pr. 1. april 2009 løntrin 47 +

7.400 kr. (31. marts 2000 niveau)).

1 Regionernes OK-Samling benævnes fremover OK‌

KAPITEL 2. MÅNEDSLØNNEDE

§ 2. PERSONAFGRÆNSNING

Kapitlet omfatter ansatte, som

1) har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer om ugen, og

2) er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse.

BEMÆRKNINGER:

Mere end en måneds beskæftigelse er f.eks. ansættelse fra den 1. oktober 2008 til og med den 1. november 2008 eller ansættelse fra den 15. april 2009 til og med den 15. maj 2009.

Kapitlet omfatter ikke elever.

§ 3. FUNKTIONÆRLOV

For de ansatte gælder vilkår efter funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er af- talt afvigelser herfra, jf. overenskomstens §§ 22 og 26.

BEMÆRKNINGER:

Ansatte, som ikke er omfattet af funktionærlovens anvendelsesområde, er til- lagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle månedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom (jf. funktionærlovens § 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. funktionærlovens § 2a) samt efterløn (funktionærlovens § 8).

Hvor der i funktionærloven anvendes begrebet ”uafbrudt beskæftigelse” og ”ansættelsestid”, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.

§ 4. LØNDANNELSEN

Stk. 1.

Løndannelsen består af 4 elementer: Grundløn, jf. § 5, funktionsløn, jf. § 6, kvalifika- tionsløn, jf. § 7 og resultatløn, jf. Fællesaftale om Ny Løn.

BEMÆRKNINGER:

Der skal i den enkelte region altid være en sammenhæng imellem lønfast- sættelsen og en samlet vurdering af stillingsindehaverens relevante kvalifi- kationer og funktioner, således at udgangspunktet er, at der alt andet lige ydes sammenlignelig løn for sammenlignelige funktioner og kvalifikationer, og således, at lønfastsættelsen opleves som retfærdig.

Det er de lokale parters fælles ansvar at sørge for, at oplysninger om de an- sattes relevante funktioner og kvalifikationer er til stede under forhandlin- gerne.

Opmærksomheden henledes på lov om lige løn til mænd og kvinder.

Parterne peger på, at tillidsrepræsentanter skal have samme adgang til kva- lifikations- og funktionsløn, som hvis de havde fuld mulighed for at fungere i deres sædvanlige job.

De vejledende kriterier for anvendelse af funktions- og kvalifikationsløn er nærmere beskrevet i bilag 2.

Stk. 2.

De ansatte er omfattet af:

1) Fællesaftale om Ny Løn (OK 11.20.12).

2) Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse (OK 11.20.03).

3) Aftale om gennemsnitslønsgaranti (OK 11.20.05).

Stk. 3.

De ansatte er omfattet af aftale om individuel kompetenceudvikling/udviklingsplan, jf. protokollat nr. 2.

**NYT**

BEMÆRKNINGER:

Aftalen indebærer, at der skal udarbejdes en skriftlig udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Der foretages en årlig opfølgning på udviklingsplanen.

Stk. 4.

Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen for til- svarende fuldtidsbeskæftigede.

NYT med virkning fra 1. april 2009

§ 5. GRUNDLØN

Stk. 1.

Grundløn for basisgrupper dækker de funktioner, man er i stand til at varetage, når man er nyuddannet/eventuelt nyansat/uerfaren.

BEMÆRKNINGER:

I forlængelse af aftaler om forhandlingsprocedurer, jf. § 6 i Fællesaftale om Ny Løn, drøftes – hvis en af parterne ønsker det - med HK/KOMMUNAL´s (lokale) repræsentant, hvordan forhandlingerne på HK/KOMMUNAL´s om- råde tilrettelægges samt øvrige relevante emner.

I forbindelse med denne drøftelse peges særligt på Protokollat vedrørende vilkår for (fælles)tillidsrepræsentanters tidsanvendelse i forbindelse med hvervets indførelse (OK 11.06.1).

Den enkeltes lønudvikling herudover er knyttet til udviklingen af kvalifikati- oner og funktioner. Da det ikke er parternes hensigt, at en medarbejder skal

oppebære den xxxx xxxxxxxx uden tillæggelse af kvalifikations- og funk- tionsløn i en længere periode, forudsættes det derfor, at der i den enkelte re- gion arbejdes målrettet for at anvende kvalifikations- og funktionslønkrite- rier og udvikle den enkeltes kvalifikationer og funktioner.

Stk. 2.

For kontorpersonale (basisstillinger) gælder følgende grundlønninger:

Stillingsbetegnelse – kontorpersonale		Grundløn
		1. april	1. april 2009
		2008
		til
		31. marts
		2009
		Løntrin	Løntrin		Tillæg
					31. marts
					2000
					niveau
1.	Kontorassistenter	11	12	+	1.600 kr.
2.	Telefonister ved sygehuse	11	12	+	1.600 kr.
3.	Assistenter – efter lokal aftale	20	21	+	1.600 kr.
		29	30	+	2.000 kr.
4.	Informatikassistenter	20	21	+	1.600 kr.
5.	Erhvervssproglige korrespondenter	20	21	+	1.600 kr.
6.	Administrationsøkonomer	26	27	+	1.600 kr.
7.	Overassistenter, lukket gruppe	26	27	+	1.600 kr.
8.	Professionsbachelor i offentlig administration		31
9.	Specialister – efter lokal aftale,	29	30	+	2.000 kr.
		35	36	+	2.200 kr.
	herunder ansatte med Forvaltningshøjskolens	40	41	+	2.600 kr.
	Afgangseksamen (FA).	46	46	+	7.800 kr.

Ved ovenstående stillingsbetegnelser forstås:

1. Kontorassistenter: Kontorpersonale uden uddannelse indenfor kontorfaget.

Kontorassistenter, som består eller har bestået Kommunom Fællesde- len/Grunduddannelsen/Basisdelen/Dansk Kommunal kursus I, kan overgå til grund- løntrin 20 (pr. 1. april 2009: 21 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau)).

Kontorassistenter, som består eller har bestået Kommunom Fællesde- len/Grunduddannelsen/Basisdelen/Dansk Kommunal kursus I, overgår senest efter 13 års beskæftigelse til grundløntrin 20 (pr. 1. april 2009: 21 + 1.600 kr. (31. marts

2000 niveau)).

3. Assistenter: Faglært kontorpersonale med lærlinge-, EFG- eller erhvervsuddannelse inden for kontorfaget.

Ved assistenter forstås ligeledes ansatte, som har gennemgået en uddannelse, der af Undervisningsministeriet eller Det faglige Udvalg for kontoruddannel- ser/Områdeudvalget for Kontoruddannelser til den Offentlige Forvaltning er blevet eller bliver godkendt som sidestillet med en egentlig lærlinge-, EFG- eller erhvervs- uddannelse inden for kontorfaget. Som eksempler kan nævnes:

• Gennemført elevuddannelse fra et forsikringsselskabs hovedkontor,

• gennemført elevuddannelse i bank eller sparekasse,

• gennemført elevuddannelse i civiletaterne,

• konkrete uddannelsesforløb godkendt i hvert enkelt tilfælde.

Assistenter kan efter lokal aftale indplaceres på grundløntrin 29 (pr. 1. april 2009: 30 + 2.000 kr. (31. marts 2000 niveau)).

4. Informatikassistenter: Ansatte, der har gennemgået uddannelsen som informatikassi- stent i henhold til gældende bekendtgørelse. Det er en forudsætning for, at informa- tikassistenter omfattes af overenskomst for kontor- og IT-personale, at de overvejen- de beskæftiges med administrative opgaver eller IT-relaterede opgaver.

5. Korrespondenter: Kontorpersonale med erhvervssproglig afgangseksamen.

Korrespondenter aflønnes med grundløntrin 20 (pr. 1. april 2009: 21 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau)), når uddannelsen er en forudsætning for ansættelsen (ar- bejdets udførelse). Bestemmelsen om Kommunom Grunddannelse/Basisdelen i § 9 gælder ikke korrespondenter.

Når arbejdsområdet ikke forudsætter en bestået erhvervssproglig afgangseksamen, aflønnes korrespondenter som kontorassistenter, eller ansættelse sker i højere stilling.

6. Administrationsøkonomer: Ansatte, som har gennemført den korte videregående ud- dannelse til administrationsøkonom (erhvervsakademiuddannelsen i administration).

7. Overassistenter, lukket gruppe: Tidligere grundløntrin 25, som er bortfaldet pr. 1. april 2003. Allerede ansatte, som havde opnået grundlønstrinnet, bevarer dette som en personlig ordning. Der kan ikke ske indplacering på dette grundlønstrin.

8. Professionsbachelor i offentlig administration: Ansatte, som har gennemført den mellemlange videregående uddannelse til professionsbachelor i offentlig admini- stration.

Stk. 3.

For IT-personale (basisstillinger) gælder følgende grundlønninger:

Stillingsbetegnelse – IT-personale		Grundløn
		1. april 2008 til 31. marts 2009	1. april 2009
		Løntrin	Løntrin		Tillæg 31. marts 2000 niveau
1.	Tasteoperatører og edb-medhjælpere	11	12	+	1.600 kr.
2.	Edb-assistenter, operatører, programmører og systemplanlæggere	18	19	+	1.600 kr.
3.	IT-medarbejdere – efter lokal aftale	20 29	21 30	+ +	1.600 kr. 2.000 kr.
4.	Informatikassistenter	20	21	+	1.600 kr.
5.	Datamatikere og datanomer / akademiuddannel- sen i informationsteknologi	27	28	+	1.600 kr.
6.	Specialister – efter lokal aftale	29 35 40 46	30 36 41 46	+ + + +	2.000 kr. 2.200 kr. 2.600 kr. 7.800 kr.

Ved ovenstående stillingsbetegnelser forstås:

3. IT-medarbejdere: Ansatte uden en formaliseret uddannelse indenfor IT-faget.

IT-medarbejdere kan efter lokal aftale indplaceres på grundløntrin 20 eller 29 (pr. 1. april 2009: 21 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau) eller 30 + 2.000 kr. (31. marts

2000 niveau)).

4. Informatikassistenter: Ansatte, der har gennemgået uddannelsen som informatikassi- stent i henhold til gældende bekendtgørelse. Det er en forudsætning for, at informa- tikassistenter omfattes af overenskomst for kontor- og IT-personale, at de overvejen- de beskæftiges med IT-relaterede opgaver eller administrative opgaver.

5. Datanom: Ansatte som har gennemført uddannelsen til datanom. Datanomuddannel- sen er afløst af akademiuddannelsen i informationsteknologi.

Stk. 4.

For ledere (kontor- og IT-personale) gælder følgende grundlønninger:

Stillingsbetegnelse – ledere		Grundløn
		1. april 2008 til 31. marts 2009	1. april 2009
		Løntrin	Løntrin		Tillæg 31. marts 2000 niveau
1.	Ledere – efter lokal aftale, herunder ansatte med Forvaltningshøjskolens Afgangseksamen (FA).	29 35 40 46	42 47	+ +	3.200 kr. 7.400 kr.

Stk. 5.

Grundlønsforhøjelsen pr. 1. april 2009 sker med fuldt gennemslag for alle, bortset fra ledere på hidtidigt grundløntrin 40 og 46, jf. stk. 7. Alle centralt aftalte trin/tillæg bevares. Alle lokalt aftalte trin/tillæg bevares, medmindre der lokalt er aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer.

Stk. 6.

I forbindelse med grundlønsændringerne pr. 1. april 2009 tages der stilling til alle- rede ansatte med ledelsesfunktioner indplaceret på grundløntrin 35 med henblik på afklaring af fremtidig grundlønsindplacering og ledelsesfunktioner.

Stk. 7.

For ledere sker grundlønsændringerne pr. 1. april 2009 uden fuldt gennemslag, men således at alle ledere på hidtidigt grundløntrin 40 sikres en lønfremgang på 1 løntrin + 8.300 kr. (31. marts 2000 niveau) og alle på hidtidigt grundløntrin 46 sik- res en lønfremgang på 13.000 kr. (31. marts 2000 niveau).

For ledere, der har fået en lønforbedring i form af løntrin eller tillæg til det hidti- dige grundløntrin, sker der modregning i disse løndele. Modregning kan foretages med indtil forskellen mellem hidtidigt og nyt grundløntrin.

BEMÆRKNINGER:

Der kan foretages modregning i udligningstillæg og lokalt aftalt funkti- ons- og kvalifikationsløn.

Der kan ikke foretages modregning i overgangstrin/-tillæg og i centralt fastsat funktions- og kvalifikationsløn.

Lønnen skal sammensættes på ny ved nævnte grundlønsændring. I for- bindelse hermed skal aftales i hvilke lønelementer, der skal ske modreg-

ning. Det forudsættes, at dette er afklaret, inden grundlønsændringen iværksættes.

Stk. 8.

For ledere, der ansættes efter 1. april 2009, sker indplaceringen på grundlønstrin 42 + tillæg på 3.200 kr. (31. marts 2000 niveau) eller grundlønstrin 47 + tillæg på

7.400 kr. (31. marts 2000 niveau) uden centralt aftalte tillæg på 8.300 kr. (31. marts 2000 niveau) henholdsvis 13.000 kr. (31. marts 2000 niveau)

Stk. 9.

Ansatte som ikke er omfattet af en af de nævnte grundlønsændringer, tillægges 1 løntrin pr. 1. april 2009.

§ 6. FUNKTIONSLØN

Stk. 1.

Funktionsløn ydes ud over grundlønnen. Funktionsløn baseres på de funktioner (ar- bejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forud- sættes varetaget for gruppens grundløn.

NYT med virkning fra 1. april 2009

Stk. 2.

Der er centralt aftalt følgende:

For kontorpersonale med grundløn på løntrin 20 (pr. 1. april 2009: 21 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau) og for IT-personale med grundløn på løntrin 18 (pr. 1. april 2009: 19 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau)) eller løntrin 27 (pr. 1. april 2009: 28 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau)), der er tillagt funktion som praktikvejleder eller uddannel- sesansvarlig, skal der lokalt indgås forhåndsaftale om funktionsløn.

BEMÆRKNINGER:

Bestemmelsen gælder fortsat for ansatte, der som en personlig ordning af- lønnes med grundløn løntrin 26 (pr. 1. april 2009: 27 + 1.600 kr. (31. marts

2000 niveau)), jf. § 5, stk. 2, nr. 7.

Stk. 3.

Funktionsløn aftales i øvrigt decentralt på grundlag af de funktioner, den ansatte vareta- ger.

Stk. 4.

Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ydes ved oprykning til højere løn- trin.

BEMÆRKNINGER:

Funktionsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 1. juni 2002 eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra den 1. april 2002, er pensionsgi- vende. Tidligere aftaler om funktionsløn, der er ydet som ikke-

pensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikke-pensionsgivende til- læg, med mindre andet aftales.

Funktionsløn kan i øvrigt anvendes til at honorere elementer, der traditio- nelt har været betalt med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejdsbestemte tillæg o.lign., jf. § 26, punkt 18 (OK 11.17.1).

I bilag 2 er anført en række vejledende kriterier for funktionsløn.

§ 7. KVALIFIKATIONSLØN

Stk. 1.

Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer. Kriterierne for kvalifikationerne tager udgangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring.

BEMÆRKNINGER:

Grundprincippet er, at relevante kvalifikationer og erfaringer, der ligger ud over det, der forudsættes varetaget for grundlønnen, indgår i den decentrale lønfastsættelse.

NYT med virkning fra 1. april 2009

Stk. 2.

Der er centralt aftalt følgende:

1) Kontorassistenter, telefonister ved sygehuse og assistenter med grundløn på løntrin 20 (pr. 1. april 2009: 21 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau)), der har bestået Kommunom Fællesdelen/Grunduddannelsen/Basisdelen/Dansk Kommunalkursus I, tillægges 2 løntrin.

2) For ansatte i basisstillinger med grundløn på løntrin 20 (pr. 1. april 2009: 21 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau)), som gennemfører en af nedenstående uddan- nelser, skal der indgås decentral forhåndsaftale om, hvor meget gennemførelsen ud- løser i kvalifikationsløn.

• Kommunom Fagdel/Valgfagsdel (gælder kun for ansatte med grundløn på løntrin 20 (pr. 1. april 2009: 21 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau))

• Danmarks Forvaltningshøjskoles diplomuddannelser i offentlig forvaltning og den sociale diplomuddannelse

• Socialformidleruddannelsen

BEMÆRKNINGER:

Bestemmelsen gælder fortsat for ansatte, der som en personlig ordning af- lønnes med grundløn løntrin 26 (pr. 1. april 2009: 27 + 1.600 kr. (31. marts

2000 niveau)), jf. § 5, stk. 2, nr. 7.

3) For ansatte, som omfattes af en ordning med jobrokering, jobbytte, opgaverotation, jobvisitter, m.v., hvis formål er at give en bredere erfaringskvalifikation, skal der indgås decentral forhåndsaftale om kvalifikationsløn.

4) Kontoruddannede telefonister ved sygehuse tillægges minimum 3 løntrin.

5) Kontorassistenter og telefonister ved sygehuse, som efter 4 års ansættelse ikke i kraft af funktions- og kvalifikationsløn har opnået løntrin 14, aflønnes mindst efter løntrin 14. Bestemmelsen bortfalder pr. 1. april 2009 og erstattes af § 7, stk. 3 nr. 1.

6) Tasteoperatører og edb-medhjælpere, som efter 4 års ansættelse ikke i kraft af funk- tions- og kvalifikationsløn har opnået løntrin 13, aflønnes mindst efter løntrin 13. Bestemmelsen bortfalder pr. 1. april 2009 og erstattes af § 7, stk. 3 nr. 1.

7) Informatikassistenter og erhvervssproglige korrespondenter, som efter 4 års ansæt- telse ikke i kraft af funktions- og kvalifikationsløn har opnået løntrin 22, aflønnes mindst efter løntrin 22. Bestemmelsen bortfalder pr. 1. april 2009 og erstattes af

§ 7, stk. 3 nr. 3.

8) Datamatikere og datanomer / akademiuddannelsen i informationsteknologi, som ef- ter 4 års ansættelse ikke i kraft af funktions- og kvalifikationsløn har opnået løntrin 29, aflønnes mindst efter løntrin 29. Bestemmelsen bortfalder pr. 1. april 2009 og erstattes af § 7, stk. 3 nr. 4.

NYT med virkning fra 1. april 2009

Stk. 3.

Der er pr. 1. april 2009 centralt aftalt følgende ændringer til § 7, stk. 2, nr. 5-8:

1) Kontorassistenter, telefonister ved sygehus, tasteoperatører og edb- medhjælpere på grundløntrin 12 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau), som har 7 års sammenlagt beskæftigelse inden for faget, ydes 6 løntrin oveni grundløn- nen.

2) Edb-assistenter på grundløntrin 19 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau), som har 7 års sammenlagt beskæftigelse på baggrund af grunduddannelsen, ydes 6 løntrin oveni grundlønnen.

3) Assistenter, erhvervssproglige korrespondenter, informatikassistenter på grundløntrin 21 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau), som har 7 års sammenlagt beskæftigelse på baggrund af grunduddannelsen, ydes 6 løntrin oveni grund- lønnen.

4) Datamatikere og datanomer / akademiuddannelsen i informationsteknologi på grundløntrin 28 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau) og administrationsøkono- mer på grundløntrin 27 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau)), som har 4 års sammenlagt beskæftigelse på baggrund af grunduddannelsen, ydes 2 løntrin oveni grundlønnen.

Indplacering af allerede ansatte pr. 1. april 2009:

Der kan foretages modregning i udligningstillæg og i funktions- og kvalifika- tionsløn aftalt lokalt før 1. april 2008. Lønnen skal sammensættes på ny, og i den forbindelse aftales i hvilke elementer, der skal ske modregning.

Stk. 4.

For gennemgang af relevant videreuddannelse, som ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2, skal der lokalt tages stilling til honorering enten via forhåndsaftaler eller i de konkrete situa- tioner.

Ved indgåelse af lokale aftaler om kvalifikationsløn skal der tages stilling til hvilke erfa- ringskvalifikationer, der skal honoreres.

Stk. 5.

Kvalifikationsløn aftales i øvrigt decentralt på grundlag af medarbejdernes kvalifikatio- ner.

Stk. 6.

Kvalifikationsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løn- trin.

BEMÆRKNINGER:

Kvalifikationsløn, der ydes i form af tillæg aftalt 1. juni 2002 eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra den 1. april 2002, er pensionsgi- vende. Tidligere aftaler om kvalifikationsløn, der er ydet som ikke- pensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikke-pensionsgivende til- læg, med mindre andet aftales.

I bilag 2 er anført en række vejledende kriterier for kvalifikationsløn.

§ 8. LØNUDBETALING

Lønnen udbetales månedsvis bagud.

§ 9. KOMMUNOM FÆLLESDELEN/GRUNDUDDANNELSE/BASISDEL

NYT med virkning fra 1. april 2009

Stk. 1.

Assistenter med grundløntrin 20 (pr. 1. april 2009: 21 + 1.600 kr. (31. marts 2000 ni- veau)) skal have tilbud om at gennemgå Kommunom Fællesdelen/Grunduddannelse/- Basisdel.

BEMÆRKNINGER:

Ansatte, der har bestået Dansk Kommunalkursus I, skal ikke have nævnte tilbud.

1) For ansatte, der har gennemgået regional/kommunal elevuddannelse, skal tilbuddet gives umiddelbart efter, at uddannelsen er afsluttet.

2) For andre assistenter skal tilbuddet gives umiddelbart efter 1 års ansættelse.

Stk. 2.

Bestået biblioteksassistentuddannelse på Danmarks Biblioteksskole efter den ordning, der var gældende før den 1. april 1973, sidestilles i denne overenskomst med bestået Dansk Kommunalkursus I.

§ 10. KOMMUNOM FAGDEL/VALGFAGSDEL

NYT med virkning fra 1. april 2009

Stk. 1.

Faglært kontorpersonale på grundløntrin 20 (pr. 1. april 2009: 21 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau)) og assistenter med bestået Kommunom Fællesdelen/ Grundud- dannelse/Basisdel eller Dansk Kommunalkursus I skal efter ansøgning tilbydes gen- nemgang af Kommunom Fagdel/Valgfagdel. Ansøgning om gennemgang af Kommu- nom Fagdel/Valgfagdel skal afgives senest 5 år efter bestået Kommunom Fællesdelen/ Grunduddannelse/Basisdel eller Dansk Kommunalkursus I.

Tilbud om gennemgang af Kommunom Fagdel/Valgfagdel skal herefter gives til ansø- geren senest 2 år efter modtagelsen af ansøgningen, dog med forbehold for forvaltnin- gens arbejdssituation og kapaciteten på Kommunom Fagdel/Valgfagdel.

Hvis tilbuddet om gennemgang af Kommunom Fagdel/Valgfagdel på førstkommende kursus ikke umiddelbart accepteres, er tilbuddet endeligt bortfaldet, og der kan ikke ind- gives ny ansøgning efter ovenstående regler.

BEMÆRKNINGER:

Ansatte, der har bestået Dansk Kommunalkursus II, skal ikke have nævnte tilbud.

Stk. 2.

Der kan lokalt indgås aftale om at lade gennemgang af andre uddannelsesforløb træde i stedet for Kommunom Fagdel/Valgfagdel - under forudsætning af, at disse er relevante for arbejdet.

§ 11. PENSION 14,5%/14,9%/14,9%/15,3%/17,3%/17,7%

Stk. 1.

For ansatte over 21 år oprettes en pensionsordning i Pensionskassen for kontorpersona- le. Pension ydes i henhold til pågældende pensionsordnings vedtægter.

Stk. 2

Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1, er pensionerede tjenestemænd fra staten, am- ter/kommuner/regioner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og an- dre, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet bidrag til.

Stk. 3.

Pensionsordningen oprettes med virkning fra tiltrædelsen. Anmeldelsen sker først, når en eventuel prøvetid er udløbet.

NYT med virkning fra 1. april 2010

Stk. 4.

Det samlede pensionsbidrag udgør 14,5% (pr. 1. april 2010: 14,9%). For personale

med grundløntrin 26 (pr. 1. april 2009: 27 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau)) og

derover udgør det samlede pensionsbidrag 14,9% (pr. 1. april 2010: 15,3%), dog 17,3

% (pr. 1. april 2010: 17,7%) for ansatte med grundløntrin 46 (pr. 1. april 2009: 46 +

7.800 kr. (31. marts 2000 niveau) og 47 + 7.400 kr. (31. marts 2000 niveau)). Eget- bidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.

Stk. 5.

For deltidsbeskæftigede er betalt merarbejde, jf. § 18, pensionsgivende. Pensionen be- regnes af de pensionsgivende løndele.

Stk. 6.

Regionen/vedkommende institution indbetaler pensionsbidraget til pensionsordningen månedsvis bagud i tilknytning til lønudbetalingen.

NYT

Stk. 7.

For ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gældende pensi- onsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensi- onsordning eller anvendt til køb af frihed.

Ønske om indbetaling på en pensionsordning eller anvendelse til køb af frihed ret- tes til ansættelsesmyndigheden og kan tidligst ændres efter et år.

Ved udbetaling som løn gælder følgende:

• Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet.

• Beløbet er ikke pensionsgivende.

• Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbeta- ling.

Ved køb af frihed foretages lønfradrag efter reglerne i § 3, stk. 1 i Aftale om lønbe- regning/lønfradrag for månedslønnet personale.

NYT med virkning fra 1. april 2010

§ 12. FRIT VALG

Stk. 1.

Den ansatte kan med virkning fra 1. april 2010 vælge, at pensionsbidrag over 15

% i stedet for indbetaling til pensionskasse udbetales som et årligt engangsbeløb. Beløbet udbetales sammen med den særlige feriegodtgørelse med lønudbetalingen ultimo april.

Stk. 2.

Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis den pågældende ønsker bidraget som årligt engangsbeløb. Foretages intet aktivt tilvalg af udbeta- ling indbetales beløbet til pensionsordning.

Ansættelsesmyndigheden kan inden for de givne rammer fastsætte procedurer for medarbejdernes valg.

Der kan foretages omvalg på medarbejderens eget initiativ, dog tidligst efter et år.

NYT med virkning fra 1. januar 2010

§ 13. ATP

De ansatte er omfattet af ATP-ordningens D-sats (pr. 1. januar 2010, C-satsen), jf. (OK 11.33.1).

BEMÆRKNING:

Hvis lovgivningen om ATP ændres, udsendes rettelsesblad.

NYT med virkning fra 1. april 2010

§ 14. SUPPLERENDE SENIORBONUS

Stk. 1.

For ansatte omfattet af Protokollat vedr. udmøntning af trepartsmidlerne til seni- orinitiativer - protokollat til Aftale om seniorpolitik (OK 11.22.1) ydes med virk- ning fra 1. april 2010 supplerende seniorbonus.

Den supplerende seniorbonus udgør:

60 år: 1,2% af sædvanlig løn

61 år: 0,8% af sædvanlig løn

62 år: 0,4% af sædvanlig løn

BEMÆRKNINGER:

Den supplerende seniorbonus betyder, at der pr. 1. januar 2011 ydes 2% seniorbonus for alle medarbejdere omfattet af protokollatet.

Stk. 2.

Den supplerende seniorbonus kan konverteres til en seniorordning med et af føl- gende elementer eller kombinationer heraf:

• kontant bonus

• ekstraordinær pensionsindbetaling

• særlige selvvalgte kompetenceforløb

BEMÆRKNINGER:

Regler vedrørende konvertering følger af Protokollat vedr. udmøntning af trepartsmidlerne til seniorinitiativer.

§ 15. ARBEJDSTID

BEMÆRKNINGER:

Telefonister ansat på sygehuse er omfattet af Arbejdstidsaftalen for bl.a. læ- gesekretærer og telefonister ved sygehuse, jf. (OK 11.05.11.1)

Stk. 1.

Den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer, der som hoved- regel fordeles på ugens 5 første hverdage. På arbejdsområder, hvor alle ugens dage tra- ditionelt betragtes som arbejdsdage, fordeles arbejdstiden på 5 dage.

Stk. 2.

Arbejdstidens placering fastsættes ved lokal forhandling.

Stk. 3.

Flextid kan indføres ved lokal forhandling for en eller flere personalegrupper.

Stk. 4.

For fuldtidsbeskæftigede inkluderer arbejdstiden 1/2 times daglig spisepause.

Stk. 5.

For deltidsbeskæftigede inkluderer arbejdstiden 1/2 times daglig spisepause, såfremt be- skæftigelsen udgør mere end 4 timer pr. dag.

Stk. 6.

Juleaftensdag, nytårsaftensdag og påskelørdag er fridage. Grundlovsdag og 1. maj er fri- dage fra kl. 12.00.

BEMÆRKNINGER:

Parterne er enige om, at der ved særligt belastende arbejde af længereva- rende karakter, herunder ved tastearbejde, telefonomstilling og skærmter- minalarbejde af længerevarende karakter, med jævne mellemrum skal gives personalet tid til afbrydelse, bl.a. til afspænding af belastede muskler.

NYT

§ 16. PLUSTID

Stk. 1.

Der kan mellem de lokale parter indgås aftaler om plustid.

Aftalerne åbner mulighed for at den enkelte ansatte og arbejdsgiveren kan aftale en individuel arbejdstid for den ansatte, der er højere end fuldtidsansættelse.

Aftalerne skal bygge på frivillighed.

Stk. 2.

Den individuelt aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan maksimalt udgøre 42 timer.

Stk. 3.

Lønnen forhøjes forholdsmæssigt på grundlag af det aftalte timetal.

Stk. 4.

For overenskomstansatte indbetales der sædvanligt pensionsbidrag efter de satser og til den pensionskasse, som i øvrigt fremgår af overenskomsten.

Stk. 5.

Den forhøjede løn og pension udbetales under fravær, hvor der er ret til løn, f.eks. under sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage. Ligeledes lægges den forhøjede løn til grund ved beregning af f.eks. efterindtægt.

Stk. 6.

En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som arbejdsgiveren opsi- ges i henhold til funktionærlovens bestemmelser. For tjenestemænd kan aftalen opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet afta- les. Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen.

Stk. 7.

En ansat, der uansøgt afskediges fra sin stilling, har dog altid ret til at vende tilba- ge til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før fratrædelsestidspunktet, hvis vedkommende ønsker det.

BEMÆRKNING:

Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler giver de lokale parter mulighed for i øvrigt at indgå aftaler som fraviger gældende centrale af- taler om arbejdstid.

Permanente ledige timer skal tilbydes deltidsansatte i henhold til Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal før aftale om plustid kan indgås.”

Plustid anvendes indenfor rammerne af de gældende arbejdstids- og hvi- letidsbestemmelser.

§ 17. OMLÆGNING AF ARBEJDSTID FOR KONTORPERSONALE VED UNDER- VISNINGSINSTITUTIONER

Der henvises til bilag 3.

§ 18. OVERARBEJDE/DELTIDSBESKÆFTIGEDES MERARBEJDE

NYT med virkning fra 1. april 2009

Stk. 1.

Kontorpersonale med grundløntrin 11 (pr. 1. april 2009: 12 + 1.600 kr. (31. marts

2000 niveau)) til 35 (pr. 1. april 2009: 36 + 2.200 kr. (31. marts 2000 niveau)), er omfattet af stk. 2-11.

IT-personale, der ikke beklæder egentlige lederstillinger, er omfattet af stk. 2-11

Andre ansatte er omfattet af Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid, jf. § 26, punkt 17 (OK 21.18.1).

Stk. 2.

Overarbejde/merarbejde skal så vidt muligt varsles senest dagen før inden arbejdstids ophør. For manglende varsel om overarbejde ud over 1 time betales et tillæg på kr. 26,56 i grundbeløb (31. marts 2000 niveau) pr. gang.

Stk. 3.

Overarbejde/merarbejde skal så vidt muligt tilrettelægges på ugens 5 første hverdage.

Stk. 4.

Etableres der overarbejde/merarbejde over flere dage, optages der mellem den lokale HK-klub og den stedlige ledelse forhandling med henblik på en rimelig afvikling og for- deling af arbejdet.

Stk. 5.

Overarbejde/merarbejde opgøres pr. påbegyndt halve time pr. dag.

Stk. 6.

Hvis overarbejde/merarbejde afspadseres, gives erstatningsfrihed af samme varighed som det præsterede overarbejde/merarbejde. For overarbejdets vedkommende gives er- statningsfrihed med tillæg af 50% eller 100%, jf. stk. 9, nr. 2 og 3. For merarbejdets vedkommende kan der ikke ydes nogen form for tillægsgodtgørelse.

Stk. 7.

Over-/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når ar- bejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyn- tagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den

(lokale) repræsentant for HK/KOMMUNAL og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.

Stk. 8.

Hvis overarbejde/merarbejde skal godtgøres med afspadsering, skal det så vidt muligt være afviklet senest ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori overar- bejdet/merarbejdet er præsteret. I modsat fald betales som nævnt i stk. 9. Der kan mel- lem en institution/forvaltning og tillidsrepræsentanten/den lokale HK-klub træffes aftale om, at afspadsering finder sted på et senere tidspunkt.

NYT med virkning fra 1. april 2009

Stk. 9.

Beordret og kontrollabelt overarbejde/merarbejde honoreres sådan:

1) Merarbejde betales med timeløn.

2) For overarbejde i de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør samt for overar- bejde i indtil 3 timer på arbejdsfri lørdage før kl. 12 betales timeløn med et tillæg på 50%.

3) For alle øvrige overarbejdstimer samt for overarbejdstimer på de i § 15, stk. 6, nævnte fridage betales timeløn med et tillæg på 100%.

4) Ansatte med højere aflønning end løntrin 36 (pr. 1. april 2009: 37) får overar- bejdsbetaling efter løntrin 36 (pr. 1. april 2009: 37).

Stk. 10.

Den timeløn, der er nævnt i stk. 9, beregnes som 1/1924 af årslønnen, jf. §§ 5, 6, 7 og bilag 1.

BEMÆRKNINGER:

Resultatløn, der er udmøntet i form af engangsydelser, indgår ikke i bereg- ningen.

Stk. 11.

For kontor- og IT-personale med deltidsbeskæftigelse ydes kun godtgørelse for overar- bejde, hvis arbejdet strækker sig ud over kontorets normale arbejdstid den pågældende dag.

NYT med virkning fra 1. april 2009

§ 19. FORSKUDT TID OG RÅDGIHEDSVAGT

Kontor- og IT-personale, der er aflønnet til og med grundløntrin 40 (pr. 1. april 2009: 42 + 3.200 kr. (31. marts 2000 niveau)), og som efter tjenstlig ordre udfører arbejde i forskudt tid, får betaling efter Arbejdstidsaftale om forskudt tid, holddrift og rådigheds- vagt i hjemmet (OK 11.05.01.01). Forskudt tid opgøres pr. påbegyndt halve time pr. dag.

For IT-personale ydes betaling for rådighedsvagt i hjemmet efter samme aftale.

BEMÆRKNINGER:

Adgang til forskudttidsbetaling indebærer ikke, at der ydes forskudttidsbeta- ling for arbejde ud over kl. 17 som følge af flextidsordning. Der kan ikke ydes forskudttidsbetaling for overarbejde.

Bestemmelsen finder også anvendelse, selv om der ikke arbejdes i fast tur- nus.

§ 20. FRAVÆRSGODTGØRELSE

Kontor- og IT-personale får godtgørelse for fravær fra tjenestestedet efter de regler, der gælder i regionen.

NYT med virkning fra 1. april 2009

§ 21. BARNS 1. OG 2. SYGEDAG

Stk. 1.

Den ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjene- stefrihed på et barns første (pr. 1. april 2009: og anden) sygedag, når følgende betin- gelser er opfyldt:

1) Barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte,

2) fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og

3) tjenestefrihed er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.

BEMÆRKNINGER:

I vurderingen af, om anmodning om tjenestefrihed skal imødekommes, ind- går en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter.

Tjenestefritagelsen regnes ikke som sygefravær, men fraværslisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns 1. sygedag.

Stk. 2.

Under tjenestefrihed efter stk. 1, har den ansatte ret til løn. Der udbetales ikke arbejds- bestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.

Stk. 3.

Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.

§ 22. OPSIGELSE

Stk. 1.

Funktionærlovens opsigelsesvarsler anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stil- ling op. Bestemmelsen i funktionærlovens § 5, stk. 2, om afskedigelse med forkortet op- sigelsesvarsel (120-dages reglen) finder dog ikke anvendelse.

Stk. 2.

Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Der vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til HK’s lokale afdeling ved dennes eventu- elle inddragelse i sagen.

Stk. 3.

Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 2, underrettes HK’s lokale afde- ling skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det for- nødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er til stede, medmindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller Straf- feloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.

Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres HK’s lokale afdeling herom i forbindelse med underretningen. Samtidig orienteres om, at medarbejderen har fået kopi af meddelelse om afsked med henblik på eventuel udle- vering til HK’s lokale afdeling.

BEMÆRKNINGER:

Adressefortegnelse over HK’s lokalafdelinger er optrykt som bilag 4.

HK’s lokale afdeling orienteres, hvis der til medarbejderen er fremsendt tavshedsbelagte oplysninger, som regionen ikke kan videregive til HK’s lo- kale afdeling.

Stk. 4.

HK/KOMMUNAL’s lokale afdeling kan kræve sagen forhandlet med afskedigelses- myndigheden, hvis afdelingen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt be- grundet i den ansattes eller ansættelsesstedets forhold. HK’s lokale afdeling kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter afsendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.

Stk. 5.

Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget i regionen i mindst 8 måneder på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan HK/KOMMUNAL kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk. 4. Et sådant krav skal fremsættes over for regionen inden en måned efter forhandlingen med kopi til Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

NYT

Stk. 6.

Et afskedigelsesnævn består af 5 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af RLTN og 2 ud- peges af HK/KOMMUNAL hvorefter disse i forening peger på en opmand. Parter- ne retter herefter henvendelse til Arbejdsrettens formand med anmodning om ud- pegning af opmanden. Kan enighed om indstilling ikke opnås, anmoder parterne Arbejdsrettens formand om at udpege en opmand. Opmanden fungerer som næv- nets formand.

BEMÆRKNINGER:

Udpegning af opmanden finder i øvrigt sted i henhold til bestemmelserne i Lov om Arbejdsretten og faglig voldgiftsretter, kap 2.”

Stk. 7.

Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan afhøres parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i den ansattes eller regionens forhold, kan det pålægges regionen at afbøde virkningerne af opsigelsen ved fastsættelse af en godtgørelse. Størrelsen af godtgørelsen bestemmes af nævnet, som skal tage hensyn til sagens omstændigheder og til, hvor længe ansættelsesforholdet har varet. Godtgørelsen kan maksimalt fastsættes til sædvanlig løn for en periode svarende til det dobbelte af arbejdsgivers opsigelsesvarsel over for den ansatte. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af næv- net. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

§ 23. SYGDOM. VÆRNEPLIGT

Stk. 1.

Anmeldelse af og dokumentation for sygdom sker efter de regler, der gælder for tjene- stemænd.

Stk. 2.

Ved indkaldelse til aftjening af værnepligt gælder de samme regler som for regionens tjenestemænd.

§ 24. TJENESTEMANDSFORHØR

Kontor- og IT-personale har pligt til at give møde ved tjenestemandsforhør og afgive forklaring. Forhørslederen kan forlange udtalelser afgivet på ære og samvittighed. Vid- nesbyrd kan dog nægtes, når besvarelsen af det stillede spørgsmål vil udsætte vidnet selv for tab af borgerlig agtelse eller velfærd. Den samme forpligtelse gælder ved be- handling af afskedigelsesnævnssager.

§ 25. TJENESTEFRIHED

Stk. 1.

Der kan gives tjenestefrihed uden løn, hvis det er foreneligt med arbejdet.

Stk. 2.

Der gives tjenestefrihed til undervisning på Kommunomuddannelsen samt Danmarks Forvaltningshøjskole og andre kurser, som regionen har bevilget. Der gives tjenestefri- hed på eksamensdage og dagen før eksamen på Kommunomuddannelserne og Dan- marks Forvaltningshøjskole, hvis disse dage er arbejdsdage.

Stk. 3.

På bevilgede kurser sidestilles en undervisningsdag på mindst 6 undervisningstimer med en hel arbejdsdag.

Stk. 4.

Kursusudgifter ved deltagelse i bevilgede kurser og udgifter til billigste offentlige trans- portmidler fra tjenestested til kursus og retur betales af regionen.

BEMÆRKNINGER:

I forbindelse med HK/KOMMUNAL’s proceduredrøftelse, jf. bemærknin- gerne til § 4, kan det drøftes, hvilke virkninger regionens politik om efterud- dannelse og kompetenceudvikling vil få for ansatte efter denne overens- komst.

NYT

§ 26. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR FOR MÅNEDLØNNEDE

Følgende aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (OK 11.32.1) gælder (nummereringen henviser til Protokollatets numre og til Regionernes OK-Samling):

1. Ansættelsesbreve (OK 11.21.1)

2. Xxxxxxxxx (OK 21.03.1)

4. Løngaranti for ansatte omfattet af opgave- og strukturreformen (OK 11.20.22)

5. Beskæftigelsesanciennitet (OK 11.13).

6. Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion) (OK 21.07.1).

7. Lønberegning/lønfradrag (OK 11.12.1).

8. Åremålsansættelse (OK 21.15.1).

11. Gruppeliv (OK 11.11.1).

12. Tilrettelæggelse af arbejdstid (OK 11.05.0)

13. Decentrale arbejdstidsaftaler (OK 11.05.02).

14. Deltidsarbejde (OK 11.28.1).

15. Deltidsansattes adgang til højere timetal (OK 11.28.2)

16. Tidsbegrænset ansættelse (OK 11.27.1).

17. Merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid (OK 21.18.1).

18. Konvertering af ulempetillæg (OK 11.17.1).

19. Tele- og hjemmearbejde (OK 11.26.1).

20. Ferie (OK 11.04.1).

21. Barsel mv. (OK 11.09.2).

22. Tjenestefrihed uden løn (OK 11.30.1).

23. Seniorpolitik (OK 11.22.1).

24. Integrations- og oplæringsstillinger (OK 11.34.1)

25. Befordringsgodtgørelse (OK 21.14.1).

26. Kompetenceudvikling (OK 11.16.2).

De ansatte er omfattet af supplerende aftale om individuel kompetenceudvik- ling/udviklingsplan, jf. protokollat nr. 2.

27. Socialt kapitel (OK 11.08.1).

De ansatte er omfattet af supplerende aftale om vilkår for ansatte i fleksjob, jf. pro- tokollat nr. 3.

28. Trivsel og sundhed (OK 11.35.1)

29. Kontrolforanstaltninger (OK 11.16.4)

30. Virksomhedsoverenskomster (OK 11.24.1).

31. Retstvistaftalen (OK 21.04.2).

32. SU og tillidsrepræsentanter (OK 11.06.1).

33. MED og tillidsrepræsentanter (OK 11.06.2).

34. Sammenhængende personalepolitisk drøftelser

35. Aftale om statistikgrundlag for de lokale forhandlinger (OK 11.20.04).

KAPITEL 3. TIMELØNNEDE

§ 27. PERSONAFGRÆNSNING

Kapitlet omfatter ansatte, som

1) har en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer om ugen, eller

2) er ansat til højst 1 måneds beskæftigelse.

BEMÆRKNINGER:

Ansatte med mindst 8 timer om ugen overgår til månedsløn efter 1 måneds ansættelse.

Arbejdstiden for en vedvarende beskæftiget bør normalt udgøre mindst 15 timer pr. uge.

§ 28. LØN, LØNBEREGNING

Aflønning sker med timeløn, der beregnes som 1/1924 af lønnen i henhold til §§ 5, 6, 7 og bilag 1 for en tilsvarende stilling.

BEMÆRKNINGER:

Resultatløn, der er udmøntet i form af engangsydelse, indgår ikke i bereg- ningen.

§ 29. PENSION 14,5%/14,9%/14,9%/15,3%/17,3%/17,7%

Stk. 1.

Der oprettes en pensionsordning i Pensionskassen for kontorpersonale for ansatte, som

1) er fyldt 21 år og

2) har været beskæftiget i mindst 8 timer i gennemsnit pr. uge i 52 uger inden for de seneste 8 år regnet fra den 1. juni 2002.

Når pensionsretten er opnået, indbetales pensionsbidrag uanset timetal.

Dokumentationspligten for forudgående regional eller (amts)kommunal ansættelse på- hviler den ansatte.

Stk. 2.

Ansatte, som allerede har opnået pension i henhold til § 11 ved tidligere regional eller (amts)kommunal beskæftigelse, omfattes straks af den relevante pensionsordning.

Stk. 3.

§ 11, stk. 3-7 finder tilsvarende anvendelse.

§ 30. SØGNEHELLIGDAGSBETALING

Hvis timelønnet personale har været uafbrudt beskæftiget ved regionen i mindst 6 ar- bejdsdage umiddelbart før en søgnehelligdag eller anden særlig dag, hvor kontoret hol- des lukket, betales der for disse dage. Betalingen udgør et beløb svarende til sædvanlig timeløn for det antal timer, vedkommende ellers skulle have været beskæftiget.

§ 31. OPSIGELSE ‌

For timelønnede, der er ansat til midlertidigt arbejde af 1 måned eller derunder - uden at der er aftalt et sluttidspunkt for ansættelsen -, vil opsigelse i de tre første måneder efter ansættelsen fra såvel regionens som den ansattes side kunne ske fra dag til dag. Be- mærkning herom optages i ansættelsesbrevet.

§ 32. FRAVÆR AF FAMILIEMÆSSIGE ÅRSAGER

Timelønnede er omfattet af reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. og lov om dagpenge ved sygdom og fødsel samt af kapitel 9 i Aftale om fravær af familiemæssige årsager (OK 11.09.2).

§ 33. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR

For timelønnet kontor- og IT-personale gælder i øvrigt følgende bestemmelser for må- nedslønnet kontor- og IT-personale:

§ 4. Løndannelsen

§ 13. ATP

§ 15. Arbejdstid

§ 17. Omlægning af arbejdstid for kontorpersonale ved undervisningsinstitutioner

§ 18. Overarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde

§ 19. Forskudttidsbetaling

§ 20. Fraværsgodtgørelse

§ 24. Tjenestemandsforhør

§ 26. Øvrige ansættelsesvilkår for månedslønnede, bortset fra punkt. 7-8, 11, 17 og 19.

KAPITEL 4. KONTORELEVER

§ 34. PERSONAFGRÆNSNING

Kapitlet omfatter

1) elever, der gennemfører uddannelse i henhold til § 3 og elever, der er under 25 år ved uddannelsens begyndelse og gennemfører uddannelse i henhold til § 4 i Be- kendtgørelse om kontoruddannelse med specialer, og

2) elever, der er fyldt 25 år ved uddannelsens begyndelse og gennemfører uddannelse i henhold til § 4 og elever, der gennemfører uddannelsen i henhold til § 5 i Bekendt- gørelse om kontoruddannelse med specialer (= voksenelever).

§ 35. ELEVTID, SKOLEPENGE ‌

Stk. 1.

Uddannelsens varighed fastsættes i henhold til gældende bekendtgørelse om kontorud- dannelsen.

Stk. 2.

Regionen betaler i elevtiden skolepenge og rekvisitter til elevernes skoleundervisning.

Stk. 3.

For erhvervsuddannelseselever, der er optaget på skolehjem i henhold til § 2, stk. 2, i Bekendtgørelse om optagelse af elever på skolehjem og om elevbetaling nr. 533 af den 17-06-1996, refunderer regionen elevernes udgifter til den af skolehjemmet fastsatte forholdsmæssige betaling for opholdet.

§ 36. LØN, LØNBEREGNING

Stk. 1.

Elever, jf. § 34, nr. 1, aflønnes med udgangspunkt i følgende procentsatser af lønnen på løntrin 19, jf. § 26, punkt 2 (OK 21.03.1):

62,0% af løntrin 19 i sidste uddannelsesår. 58,9% af løntrin 19 i næstsidste uddannelsesår.

52,6% af løntrin 19 i foregående uddannelsesår/-periode.

Stk. 2.

Der gives elever, jf. § 34, nr. 1, følgende uregulerede områdetillæg:

Sidste uddan- nelsesår

Gruppe 1

1.910

Gruppe 2

3.235

Gruppe 3

5.145

Gruppe 4

6.465

Næstsidste uddan-

nelses-år

1.760

2.980

4.735

5.955

Foregående uddan-

nelses-år/-periode

1.455

2.465

3.920

4.930

NYT med virkning fra 1. april 2009

Stk. 3.

Pr. 1. april 2009 aflønnes elever, jf. § 34, nr. 1, med følgende procentsatser af løn- nen på løntrin 21, jf. § 26, punkt 2 (OK 21.03.1):

61,15% af løntrin 21 i sidste uddannelsesår. 58,10% af løntrin 21 i næstsidste uddannelsesår.

51,88% af løntrin 21 i foregående uddannelsesår/-periode.

Det uregulerede tillæg bortfalder samtidig.

NYT med virkning fra 01-04-2009

Stk. 4.

Elever, jf. § 34 nr. 1 og 2, aflønnes på løntrin 12 + 1.600 kr. (31-03-2000 niveau) fra den dag, de fylder 25 år.

Stk. 5.

Eleverne aflønnes som assistent, når uddannelsen er afsluttet.

§ 37. PENSION 12,5%

Stk.1

For kontorelever oprettes der, fra den dag de fylder 25 år, en pensionsordning i Pensi- onskassen for kontorfunktionærer ved institutioner under amtskommunerne m.v.

Det samlede pensionsbidrag udgør 12,5 % af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysnin- ger herom.

Stk. 2

§ 11, stk. 5-7 finder tilsvarende anvendelse.

§ 38. OVERARBEJDE

Stk. 1.

Elever under 18 år må ikke deltage i overarbejde.

NYT med virkning fra 1. april 2009

Stk. 2.

Elever over 18 år, der undtagelsesvis deltager i overarbejde, får overarbejdsbetaling ef- ter løntrin 20 (pr. 1. april 2009: 21 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau)). Elever er i øvrigt omfattet af § 18 om overarbejde.

§ 39. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR

Stk. 1.

Elever er omfattet af Erhvervsuddannelsesloven.

Stk. 2.

For elever gælder følgende bestemmelser for månedslønnet kontor- og IT-personale:

§ 13. ATP

§ 15. Arbejdstid

§ 19. Forskudttidsbetaling

§ 20. Fraværsgodtgørelse

§ 21. Barns 1. og 2 sygedag

§ 24. Tjenestemandsforhør

§ 25. Tjenestefrihed

§ 26. Øvrige ansættelsesvilkår for månedslønnede, bortset fra punkt 5-8, 14 og 17.

Stk. 3.

Ved undervisning på Handelsskole sidestilles en undervisningsdag på mindst 6 under- visningstimer med en hel arbejdsdag.

KAPITEL 5. OVERGANGS- OG IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER ‌

§ 40. OVERGANGSBESTEMMELSER

De i bilag 1 anførte overgangsbestemmelser for de pr. den 31. marts 1998 ansatte gæl- der.

NYT

§ 41. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE

Stk. 1.

Overenskomsten har - hvor intet andet er anført - virkning fra den 1. april 2008.

Stk. 2.

Overenskomsten kan af såvel RLTN som HK/KOMMUNAL opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2011. Opsigelse skal ske skriftligt.

Stk. 3.

Indtil der indgås en ny overenskomst, fastsættes lønnen efter Aftale om lønninger for ansatte i regionerne (OK 21.03.1), der gælder den dag, til hvilken overenskomsten bli- ver opsagt.

København, den 15-12-2008

For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:

Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx

/ Xxx Xxxx Xxxxxx

For HK/KOMMUNAL:

Xxxxx Xxxx

/ Xxxxx X. Xxxxxxxxxx

PROTOKOLLAT 1 – SOCIALFORMIDLERE

1. Socialformidlere er omfattet af kontoroverenskomsten.

2. For socialformidlere gælder også følgende bestemmelser i overenskomsten for so- cialrådgivere om:

- Funktionsløn

- Kvalifikationsløn

- Forskudt tid, delt tjeneste, rådighedstjeneste

- Miljøsocialrådgivere.

København, den 15-12-2008

For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:

Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx

/ Xxx Xxxx Xxxxxx

For HK/KOMMUNAL:

Xxxxx Xxxx

/ Xxxxx X. Xxxxxxxxxx

NYT

PROTOKOLLAT 2 – INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING/ UDVIKLINGS- PLAN

Aftale om kompetenceudvikling indgået mellem KTO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn er gældende for ansatte omfattet af denne overenskomst.

I tilknytning til aftalen er aftalt følgende for kontor- og IT-personale.

Der henvises til vejledning om Aftale om individuel kompetence- udvikling/udviklingsplan, som findes på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.

§ 1. FORMÅL

Formålet med denne aftale er at styrke indsatsen omkring den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, herunder specielt at sikre medarbejdernes forudsætninger for en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og for at sikre og forbedre arbejdspladsens og den enkeltes udviklingsmuligheder. Aftalen skal sikre udviklingsmuligheder for alle ansatte, både medarbejdere og ledere.

Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den enkelte medarbejders kompetencer vedligeholdes og udbygges.

Den løbende kompetenceudvikling består af faglig efter- og videreuddannelse (f.eks. kompetencegivende uddannelser, som er arbejdsmæssigt relevante) og kompetenceud- vikling i bredere forstand.

Kompetenceudvikling indgår som et naturligt element i den enkelte regions personale- politik.

§ 2. INDIVIDUEL UDVIKLINGSPLAN OG OPFØLGNING

Stk. 1

Der skal udarbejdes en skriftlig udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Udvik- lingsplanen udarbejdes i dialog mellem medarbejder og ledelse. Udviklingsplanen inde- holder målsætninger for medarbejderens udvikling på kortere og længere sigt. Udvik- lingsplanen kan omfatte konkrete aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Det for- udsættes, at det er en gensidig forpligtigelse, at udviklingsplanen gennemføres.

BEMÆRKINGER:

Med henblik på at kvalificere dialogen om den enkelte medarbejders ud- viklingsplan kan der udarbejdes en oversigt over relevante kompetenceud- viklingsinitiativer, herunder en oversigt over relevant efter- og videreud- dannelse for faggruppen.

I forbindelse med udarbejdelse af individuelle udviklingsplaner kan der peges på muligheden for at få foretaget realkompetencevurdering, der in- debærer en konkret vurdering af den enkeltes muligheder for merit eller lignende i forbindelse med efter- og videreuddannelse.

Stk. 2

Der følges op på udviklingsplanen årligt. Opfølgningen kan medføre en justering af ud- viklingsplanen.

Stk. 3

Der foretages særlig opfølgning for ansatte, som har været fraværende fra arbejdsplad- sen i en periode, f.eks. x på grund af barsel, længerevarende sygdom e.l.

BEMÆRKINGER:

Opmærksomheden henledes på Bilag til aftale om kompetenceudvikling, hvoraf det fremgår i pkt. 9, at individuelle udviklingsplaner er en forud- sætning for ansøgning om trepartsmidler fra de puljer, der er afsat til øget kompetenceudvikling.

§ 3. DRØFTELSE

Stk. 1

Der afholdes en årlig drøftelse i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesud- valg om regionens politik på kompetenceudviklingsområdet jf. § 4 i Aftale om kompe- tenceudvikling. Endvidere drøfter SU/MED-udvalget bl.a. sammenhængen mellem ar- bejdspladsens mål/strategier og kompetenceudvikling jf. § 6 i Aftale om kompetenceud- vikling.

Stk. 2

Regionen og organisationens (lokale) repræsentant drøfter tilrettelæggelsen af udarbejdelsen af udviklingsplanerne. Inden udgangen af 2009 gør de lokale parter status over udarbejdelsen af planerne og drøfter erfaringerne med anvendelsen af disse.

Stk. 3

Hvis der ikke efter lokale drøftelser er opnået et for begge parter tilfredsstillende resul- tat, og en af parterne finder, at årsagen er, at den anden part ikke efterlever aftalen, kan hver af parterne anmode overenskomstparterne om at bistå ved en fornyet lokal drøftel- se.

København, den 15-12-2008

For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:

Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx

/ Xxx Xxxx Xxxxxx

For HK/KOMMUNAL:

Xxxxx Xxxx

/ Xxxxx X. Xxxxxxxxxx

PROTOKOLLAT 3 – AFTALE OM VILKÅR FOR ANSATTE I FLEKSJOB

Med virkning fra udsendelsen af overenskomsten er der enighed om følgende:

Stk. 1

For ansatte i fleksjob henledes opmærksomheden på de gældende ansættelsesvilkår og forudsætninger for oprettelse af fleksjob i rammeaftalen om socialt kapitel, herunder at forholdet mellem antallet af ordinært ansatte og ekstraordinært ansatte har været drøftet i det øverste medindflydelsesorgan. Denne drøftelse kan også finde sted i andre med- indflydelsesorganer efter begæring fra de ansatte.

Stk. 2

Parterne er enige om, at ansatte i fleksjob, som i forhold til deres beskæftigelseskvote opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende jobs på normale vilkår, forudsættes at indgå i de årlige lønforhandlinger og ikke alene være aflønnet på grundløn i længere tid.

Stk. 3

Hvis en af de lokale parter vægrer sig ved at indgå i reelle forhandlinger om løn- og an- sættelsesvilkår, herunder forhandling om funktions- og kvalifikationsløn, samt eventuel- le lokale forhåndsaftaler, kan den anden part begære, at de centrale overenskomstparter bistår i en fornyet lokal forhandling.

Det forudsættes, at der foreligger et uenighedsreferat som grundlag for de centrale par- ters deltagelse. I uenighedsreferatet skal hver af parterne redegøre for deres synspunkter på, hvorfor en ansat opfylder eller ikke opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende job på normale vilkår.

København, den 15-12-2008

For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:

Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx

/ Xxx Xxxx Xxxxxx

For HK/KOMMUNAL:

Xxxxx Xxxx

/ Xxxxx X. Xxxxxxxxxx

BILAG 1 - OVERGANGSBESTEMMELSER I FORBINDELSE MED IKRAFT- TRÆDEN AF NY LØNDANNELSE, INDPLACERING

Medarbejdere, som var ansat den 31. marts 1998, bevarer i forbindelse med overgang til ny løndannelse den 1. april 1998 som minimum deres hidtidige samlede faste løn inklu- siv tillæg, herunder f.eks. tillæg af decentral løn. Den del af lønnen, som hidtil har været reguleret med procentreguleringen, reguleres fortsat. Denne garanti for hidtidig afløn- ning forudsætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad.

BEMÆRKNINGER:

Aftale om lønforbedringer af decentral løn, klassificeringspulje eller andre lokale lønordninger opretholdes kun i det omfang, der er tale om varige ordninger for den enkelte ansatte. I modsat fald forholdes der efter den lo- kale aftales ordlyd.

Alle hidtidige lokale lønaftaler, herunder aftaler om oprykning til personlig overassistent, er som udgangspunkt ophørte. Såfremt der ikke den 1. april 1998 i forbindelse med overgang til ny løndannelse er indgået lokale aftaler til erstatning for de nævnte aftaler, videreføres disse med de fornødne til- pasninger.

Ansatte, som i forbindelse med overgang til ny løndannelse den 1. april 1998 blev om- fattet af følgende overgangsordninger:

• 1 løntrin, hvis pågældende var aflønnet efter løntrinene 10 - 45

• et pensionsgivende tillæg på 7.400 kr. årligt (31. marts 2000 niveau) bevarer denne ordning under ansættelsen i amtet.

Overgangstillægget kan ikke modregnes i funktions- og kvalifikationslønnen og eventu- elt udligningstillæg under den pågældendes ansættelse i amtet, dog bortset fra forfrem- melser til leder- og specialistgrundlønninger. Overgangstillægget indgår ikke i vurde- ringen af, hvilken funktions- og kvalifikationsløn, der skal aftales for den pågældende fremover.

BILAG 2 - ANVENDELSE AF FUNKTIONS- OG KVALIFIKATIONSLØN ‌

FUNKTIONSLØN

Vejledende kriterier: Kontorpersonale

Fastsættelsen af funktionsløn kan bl.a. tage udgangspunkt i graden af:

• Selvstændig sagsbehandlerfunktion

• Bredde i opgavesammensætningen

• Projektdeltagelse eller -ledelse

• Teamledelse

• Souchef- eller stedfortræderfunktion

• Budgetansvar, budgetstyring

• Ansvar for oplærings- eller uddannelsesopgaver

• Superbrugerfunktion

• Instruktionsopgaver

• Tværorganisatoriske opgaver/koordinationsopgaver

• Særlige arbejdsopgaver f.eks. deltagelse i udvalg/nævn eller sekretariatsbetjening af udvalg/nævn.

• Personaleansvar - f.eks. målt på kompetence og antal underordnede

• Forhandlingsopgaver f.eks. løn- eller købskontrakter

• Omstillings- eller udviklingsopgaver

• Varetagelse af eksterne kontakter f.eks. til samarbejdspartnere og interessenter

• Økonomisk eller faglig beslutningskompetence

• Konsulent- eller faglig rådgivningsfunktioner

• Kollegial supervision

• Analyseopgaver

• Sekretariatsfunktioner

• Specialopgaver/ ad hoc opgavevaretagelse

• Back-up-funktioner

• Eneansvarlig for administration

• Formidling og information

• Samarbejde, koordinering og tilsyn med institutioner

• Visitation

• Personale i brugervendte funktioner med særlig belastning

• Fravær fra tjenestestedet

• Rådighedsfunktion

Kriterierne er ikke prioriterede eller udtømmende og passer ikke nødvendigvis til alle stillingstyper. Der skal decentralt anvendes kriterier for funktionsløn, der er rettet såvel til ledere/specialister som til basispersonale.

Vejledende kriterier: IT-personale

Fastsættelsen af funktionsløn kan bl.a. tage udgangspunkt i graden af:

• Netværksadministration

• Systemplanlægning, -administration, -konstruktion og -programmering

• Arbejde med og ansvar for edb-sikkerhed og edb-sikkerhedsimplemen-tering

• Databaseadministration og databiblioteksarbejde

• Konsulent, Hot-line og brugerservice

• Projektledelse, projektafgrænsning og projektimplementering

• Tilretning og implementering af trediepart software, herunder arbejde med opera- tivsystemer

• Design og analyse, programmering, implementering, fejl- og tilretning samt doku- mentation af software

• Driftplanlægning, produktionsafvikling og kontrol af data

• Overvågning og sikring af produktionsafvikling

• Betjening af anlæg og servere samt perifere enheder

• Indtastning af data via terminal direkte til edb-anlæg

• Ledelsesopgaver, herunder stedfortrædende for leder

• Tværgående og koordinerende ansvar.

For medarbejdere med relevante opgaver henvises også til de vejledende funktionskrite- rier i protokollat/overenskomst/vejledning om kontorpersonale.

KVALIFIKATIONSLØN

Jobkvalificering: Kontor- og IT-personale

Ved indgåelsen af lokale aftaler skal der tages stilling til hvilke erfaringskvalifikationer, der skal honoreres. Erfaringskvalifikationer kan være:

• Erfaring på arbejdsstedet, fra flere arbejdssteder eller uden for nuværende fag

• Rutine og sikkerhed

• Dybde i faglig viden

• Bredde i faglig viden og færdigheder

• Specialviden

• Lokalkendskab

• Evne til at formidle og viderebringe viden Vejledende kriterier: Kontorpersonale

Den decentrale fastsættelse af kvalifikationsløn for kontorpersonale kan herudover bl.a. tage udgangspunkt i følgende kriterier:

• Efter- og videreuddannelse, f.eks.: Merkonom, HD, handelsskoleefteruddannelse, teknologiefteruddannelse, fag- eller sektorspecifik uddannelse og kurser på For- valtningshøjskolen eller Den Kommunale Højskole

• Erfaring fra jobrokering, jobbytte, eller lignende kendskab til et bredt udsnit af ar- bejdsopgaver

• Anden erhvervserfaring af betydning for udførelsen af jobbet

• Ledelseserfaring

• Forhandlings- og konfliktløsningserfaring

• Selvstændighed eller engagement

• Personligt udviklende kurser

• Faglig eller personlig udvikling opnået gennem andre læringsformer Vejledende kriterier: IT-personale

Den decentrale fastsættelse af kvalifikationsløn for IT-personale kan herudover bl.a. ta- ge udgangspunkt i følgende kriterier:

• Videreuddannelse, eksempelvis Datanom enkeltfag, Merkonom eller Kommunom Fagdelen

• Efteruddannelse, eksempelvis leverandørkurser og værktøjsspecifikke kurser, fag- eller sektorspecifik uddannelse og personligt udviklende kurser

• Faglige eller personlig udvikling opnået gennem andre læringsformer

Personlige kvalifikationer: Kontor- og IT-personale

Personlige kvalifikationer kan honoreres, hvis der lokalt er enighed herom.

BILAG 3 - KONTORPERSONALE VED SKOLER.‌

Kontorpersonale ved undervisningsinstitutioner og amtscentraler ansættes med en gen- nemsnitlig ugentlig arbejdstid, der danner grundlag for den ansattes aflønning med hen- holdsvis månedsløn eller timeløn.

Hvis kontorpersonale ved undervisningsinstitutioner og amtscentraler ikke arbejder i skoleferier og på skolefridage, kan arbejdstiden omlægges.

Timer på dage, som ikke efter overenskomsten er ferie, fridage eller søgnehelligdage, kan uden ekstra betaling lægges til timetallet i den øvrige del af året. Der betales for ar- bejde i forskudt tid og overarbejde, jf. §§ 18 og 19, i overensstemmelse med hidtidig praksis.

Hvis den ansatte har fået omlagt sin arbejdstid, og der skal foretages løntræk i forbin- delse med fravær, sker lønfradraget med det antal timer, som den pågældende skulle ha- ve arbejdet. Løntræk i forbindelse med ferie uden løn sker for det gennemsnitlige antal timer, medmindre der afholdes ferie på skoledage. Afholdes ferie uden løn på skoledage, sker løntrækket for det antal timer, den pågældende skulle have arbejdet.

Ved ansættelse og fratræden opgøres, om den ansatte har haft overskud/underskud af timer i skoleåret i forhold til sit gennemsnitlige ugentlige timetal. Der foretages i for- bindelse med ansættelse afregning af overskuds-/underskudstimer efter udløbet af det første skoleår. Ved fratræden foretages opgørelsen pr. fratrædelsesdatoen.

BEMÆRKNINGER:

Eksempler på omregning fra faktisk til gennemsnitlig arbejdstid og fra gen- nemsnitlig til faktisk arbejdstid samt retningslinier for tilrettelæggelse af arbejdstiden findes i nedenfor.

Eksempler på opgørelse af overskuds-/underskudstimer i forbindelse med tiltræden og fratræden findes ligeledes nedenfor.

A. EKSEMPLER PÅ BEREGNING AF ARBEJDSTID

1. Omregning fra faktisk tid til gennemsnitlig arbejdstid

Der ansættes en medarbejder med en ugentlig beskæftigelse på 30 timer. Pågældende skal alene arbejde på skoledage i alt i 40 uger.

Den faktiske ugentlige arbejdstid i arbejdsperioderne er således 30 timer, men hvad bli- ver den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid beregnet på et helt år?

Den ansatte har krav på 5 ugers ferie, ligesom der hvert år tilnærmet er 10 søgnehellig- dage = 2 arbejdsuger. Hertil kommer 5 feriefridage = 6. ferieuge.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som danner grundlag for aflønningen, kan her- efter beregnes til:

40 uger x 30 timer

52 uger - 7 uger = 26,67 timer

Ved beregningen er forudsat, at den 6. ferieuge ikke indgår i planlægningen – den 6. fe- rieuge afvikles på arbejdsdage, jf. Aftale om ferie.

2. Omregning af gennemsnitlig til faktisk arbejdstid

En skole har på budgettet afsat midler til ansættelse af en medarbejder med en ugentlig beskæftigelse på 25 timer.

Arbejdstiden ønskes i dette tilfælde omlagt, således at medarbejderen alene skal arbejde på skoledage i alt i 40 uger.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som danner grundlag for aflønning, er 25,00 timer, men hvad bliver den faktiske ugentlige arbejdstid i de 40 uger?

Medarbejderen har krav på 5 ugers ferie, ligesom der hvert år tilnærmet er 10 søgnehel- ligdage = 2 arbejdsuger. Hertil kommer 6. ferieuge.

Den faktiske ugentlige arbejdstid i arbejdsperioderne kan herefter beregnes til: (52 uger - 7 uger) x 25

40 uger = 28,13 timer

Ved beregningen er forudsat, at den 6. ferieuge ikke indgår i planlægningen – den 6. fe- rieuge afvikles på arbejdsdage, jf. Aftale om ferie.

B. TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTID FOR KONTORPERSONALE VED SKOLER

For kontorpersonale ved skoler, som ikke arbejder i skoleferien og på skolefridage er overenskomstens parter enige om at anbefale, at placering af arbejdstiden foretages på følgende måde:

Der planlægges for 1 år/skoleår ad gangen.

I planlægningsåret placeres i nævnte rækkefølge:

1) 5 ugers ferie.

2) Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage.

3) Arbejdsfri perioder.

4) Arbejdsdage

Andre ferietimer indgår ikke i planlægningen. Andre ferietimer skal afvikles på arbejds- dage.

ad 1

Under iagttagelse af ferieaftalens bestemmelser, kan ferien eksempelvis placeres med 4 uger i skolesommerferien og 1 uge i efterårsferien eller med 3 uger i skolesommerferi- en, 1 uge i efterårsferien og 1 uge i vinterferien. Opmærksomheden henledes på, ansatte har mulighed for at overføre uafviklede ferietimer ud over 4 uger pr. år til det efterføl- gende år.

ad 2

I planlægningsåret kan herefter indføres søgnehelligdage og overenskomstmæssige fri- dage. Af de overenskomstmæssige fridage er juleaftensdag og nytårsaftensdag hele fri- dage, medens 1. maj og Grundlovsdag er fridage fra kl. 12.00.

ad 3

Kontorpersonale ved skoler arbejder normalt 40 uger (ikke kalenderuger), hvorfor der vil være arbejdsfri perioder svarende til 5 uger eller 25 dage.

Hvis medarbejderen arbejder i 41 uger (ikke kalenderuger), vil den arbejdsfri periode svare til 4 uger eller 20 dage.

For medarbejdere, der arbejder mindre end 5 dage om ugen, vil der - på samme måde som ved ferie - indgå et forholdsmæssigt antal arbejdsfri dage i den arbejdsfri periode.

F.eks. har en deltidsansat medarbejder, der arbejder 3 dage om ugen ret til 3/5 x 4 ugers arbejdsfri periode, hvilket svarer til 12 dage. Disse kan ikke placeres på hverdage, hvor medarbejderen normalt har fri.

ad 4

De resterende hverdage i planlægningsåret vil herefter være arbejdsdage, herunder fe- rietimer ud over 5 uger.

Som følge af, at antallet af søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage og hverdage varierer fra år til år, vil også antallet af arbejdsdage kunne variere fra år til år.

C. OPGØRELSE AF OVERSKUD/UNDERSKUD AF TIMER I FORHOLD TIL GENNEMSNITLIG UGENTLIG ARBEJDSTID VED FRATRÆDEN, JF. § 17, STK. 3

Afregning af overskuds-/underskudstimer sker efter følgende opgørelse:

1. Det faktiske timetal, den pågældende medarbejder skal arbejde/har arbejdet i det pågældende (skoleår eller kalenderår).

Heri medregnes fravær på grund af andre ferietimer, sygdom og bevilget tjeneste- frihed på dage, hvor der var planlagt arbejde. Ferie, søgnehelligdage, overens- komstmæssige fridage og arbejdsfri perioder medregnes ikke.

2. Antal timer medarbejderen har oppebåret løn.

Heri medregnes fravær på grund af andre ferietimer, sygdom og bevilget tjeneste- frihed på dage, hvor der var planlagt arbejde, samt arbejdsfri perioder. Ferie, søg- nehelligdage og overenskomstmæssige fridage medregnes ikke.

3. Overskud/underskud er herefter lig med forskellen mellem pkt. 1 og 2.

Eksempel 1 - Ansættelse

En medarbejder ansættes pr. 1. december 2008 med en arbejdstid på 37 timer om ugen i 40 uger årligt. Den daglige arbejdstid er 7,4 time, fra kl. 7.00 - 14.24 (beregningen af- hænger af arbejdstidens placering).

Løntimetallet er herefter 32,89/37.

Opgørelse af overskuds-/underskudstimer skal herefter ske for perioden fra 1. december 2008 til 31. juli 2009.

Perioder:			Kategori:	Arbejdsdage: (jf. pkt. 1)	Løndage: (jf. pkt. 2)
1/12	-	21/12	Arbejdsperiode	15	15
22/12	-	23/12	Arbejdsfri dag	0	2
24/12			Overenskomst fridag	0	0
25/12	-	28/12	Søgnehelligdag	0	0
29/12	-	30/12	Arbejdsfri periode	0	2
31/12			Overenskomst fridag	0	0
1/1			Søgnehelligdag	0	0
2/1	-	4/1	Arbejdsfri periode	0	1
5/1	-	8/2	Arbejdsperiode	25	25
9/2	-	15/2	Ferie	0	0
16/2	-	5/4	Arbejdsperiode	35	35
6/4	-	8/4	Arbejdsfri periode	0	3

9/4	-	13/4	Søgnehelligdage	0	0
14/4	-	30/4	Arbejdsperiode	13	13
1/5			1. maj: arbejdsdag / overens- komst fridag	2/3 0	2/3 0
2/5	-	7/5	Arbejdsperiode	4	4
8/5			Søgnehelligdag	0	0
9/5	-	20/5	Arbejdsperiode	8	8
21/5			Søgnehelligdag	0	0
22/5			Arbejdsfri dag	0	1
23/5	-	31/5	Arbejdsperiode	5	5
1/6			Søgnehelligdag	0	0
2/6	-	4/6	Arbejdsperiode	3	3
5/6			Grundlovsdag Overenskomst fridag	2/3 0	2/3 0
6/6	-	25/6	Arbejdsperiode	14	14
26/6	-	28/6	Arbejdsfri periode	0	1
29/6	-	26/7	Ferie	0	0
27/7	-	31/7	Arbejdsfri periode	0	4
I alt				123,3	133,3

Antal arbejdsdage i perioden omregnet

til timer: 123,3 x 7,4 = 912,4 timer

Antal løndage i perioden omregnet til

timer: 133,3 x 7,4 x 32,89/37 = 876,9 timer

Overskuds-/underskudstimer i perioden = 35,5 timer Der udbetales 35,5 timer til medarbejderen ved opgørelsesperiodens afslutning. Eksempel 2 - Fratræden

En medarbejder er ansat til at arbejde 37 timer om ugen i 40 uger årligt. Den daglige ar- bejdstid er 7,4 timer.

Løntimetallet er herefter 32,89/37.

Den pågældende fratræder sin stilling den 31. januar 2009.

Opgørelse af overskuds-/underskudstimer skal herefter ske for perioden fra den 1. au- gust 2008 til 31. januar 2009 og foretages således:

Perioder:			Kategori:	Arbejdsdage: (jf. pkt. 1)	Løndage: (jf. pkt. 2)
1/8	-	10/8	Arbejdsfri periode	0	6
11/8	-	12/10	Arbejdsperiode	45	45
13/10	-	19/10	Arbejdsfri periode	0	5
20/10	-	21/12	Arbejdsperiode	45	45
22/12	-	23/12	Arbejdsfri periode	0	2
24/12			Overenskomst fridag	0	0
25/12	-	28/12	Søgnehelligdage	0	0
29/12	-	30/12	Arbejdsfri periode	0	2
31/12			Overenskomst fridag	0	0
1/1			Søgnehelligdag	0	0
2/1	-	4/1	Arbejdsfri periode	0	1
5/1	-	31/1	Arbejdsperiode	20	20
I alt				110	126

Antal arbejdsdage i perioden omregnet

til timer: 110 x 7,4 = 814,0 timer

Antal løndage i perioden omregnet til

timer: 126 x 7,4 x 32,89/37 = 828,8 timer

Overskuds-/underskudstimer i perioden = -14,8 timer Der modregnes 14,8 timer hos medarbejderen.

Eksempel 3 - Fratræden

En medarbejder er ansat pr. den 1. januar 2009 til at arbejde 30 timer om ugen i 40 uger. Den daglige arbejdstid er 6 timer fra kl. 8.00 til kl. 14.00 (beregningen afhænger af ar- bejdstidens placering).

Løntimetallet er herefter 26,67/37.

Pågældende fratræder sin stilling den 31. juli 2009.

Opgørelse af overskuds-/underskudstimer skal herefter ske for perioden fra den 1. janu- ar 2009 til 31. juli 2009 og foretages sådan:

Perioder:			Kategori:	Arbejdsdage: (jf. pkt. 1)	Løndage: (jf. pkt. 2)
1/1			Søgnehelligdag	0	0
2/1	-	4/1	Arbejdsfri periode	0	1
5/1	-	8/2	Arbejdsperiode	25	25
9/2	-	15/2	Ferie	0	0
16/2	-	5/4	Arbejdsperiode	35	35
6/4	-	8/4	Arbejdsfri periode	0	3
9/4	-	13/4	Søgnehelligdage	0	0
14/4	-	30/4	Arbejdsperiode	13	13

1/5			1. maj: arbejdsdag / overens- komst fridag	2/3 0	2/3 0
2/5	-	7/5	Arbejdsperiode	4	4
8/5			Søgnehelligdag	0	0
9/5	-	20/5	Arbejdsperiode	8	8
21/5			Søgnehelligdag	0	0
22/5			Arbejdsfri dag	0	1
22/5	-	31/5	Arbejdsperiode	5	5
1/6			Søgnehelligdag	0	0
2/6	-	4/6	Arbejdsperiode	3	3
5/6			Grundlovsdag Overenskomst fridag	2/3 0	2/3 0
6/6	-	25/6	Arbejdsperiode	14	14
26/6	-	28/6	Arbejdsfri periode	0	1
29/6	-	26/7	Ferie	0	0
27/7	-	31/7	Arbejdsfri periode	0	4
I alt				108,3	114,3

Antal arbejdsdage i perioden

omregnet til timer: 108,3 x 6 timer = 649,8 timer

Antal løndage i perioden omregnet

til timer: 114,3 x 7,4 x 26,67/37 = 609,7 timer

Overskuds-/underskudstimer i perioden = 40,1 timer Der udbetales 40,1 timer til medarbejderen.

BILAG 4 - FORTEGNELSE OVER HK'S LOKALAFDELINGER ‌

AFDELING	TELEFONNR.	E-mail
HK Hovedstaden Xxxxxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx S	70 11 45 45	xxxxxxxx.xxxxxxxxxxx@xx.xx Omfatter regionale arbejdspladser beliggende i følgende kommuner:
HK Hovedstaden Xxxxxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx S	70 11 45 45	Albertslund, Allerød, Ballerup, Born-holm, Brøndby, Dragør, Egedal, Fre-densborg, Frederiks- berg, Frederikssund, Furesø, Gen- tofte, Gladsaxe, Glostrup, Grib- skov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje- Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Køben- havn, Lyngby-Taarbæk, Ruders- dal, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk
HK Midt Vindegade 72-74 Postboks 263 5100 Odense	70 11 45 45	xxxx@xx.xx Omfatter regionale arbejdspladser beliggende i følgende kommuner: Assens, Fredericia, Faaborg-Midt- fyn, Kerteminde, Langeland, Mid- delfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø
HK Midtvest Vestergade 43 7400 Herning	70 11 45 45	xxxxxxxx@xx.xx Omfatter regionale arbejdspladser beliggende i følgende kommuner: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Morsø, Ringkøbing- Skjern, Skive, Struer, Viborg
HK Nordjylland Xxxxxxxxxxx 000 Postboks 174 9000 Aalborg	70 11 45 45	xxxxxxxxxxx@xx.xx Omfatter regionale arbejdspladser beliggende i følgende kommuner: Brønderslev-Dronninglund, Frede- riks-havn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Ma-riagerfjord, Rebild, Thi- sted, Vesthimmer-land, Ålborg

HK Sjælland Hersegade 13

Postboks 630

4000 Roskilde

70 11 45 45

xx.xxxxxxxxx@xx.xx

Omfatter regionale arbejdspladser beliggende i følgende kommuner:

Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød, Stevns

HK Sjælland Guldborgsundcentret 6

4800 Nykøbing F.

70 11 45 45

xx.xxxxxxxxx@xx.xx

Omfatter regionale arbejdspladser beliggende i følgende kommuner:

Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Vordingborg

HK Sjælland Xxxxxxxx 00

0000 Xxxxxxxx

70 11 45 45

xx.xxxxxxxxx@xx.xx

Omfatter regionale arbejdspladser beliggende i følgende kommuner:

Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Slagelse, Sorø

HK Sydjylland Ndr. Ringvej 51

6000 Kolding

70 11 45 45

xxx@xx.xx

Omfatter regionale arbejdspladser beliggende i følgende kommuner:

Billund, Esbjerg, Fanø, Haderslev, He-densted, Horsens, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa

HK Østjylland Park Allé 11

8000 Århus C

70 11 45 45

xxxxxxxx.xxxxxxxxxxx@xx.xx

Omfatter regionale arbejdspladser beliggende i følgende kommuner:

Favrskov, Norddjurs, Odder, Ran- ders, Samsø, Silkeborg, Skander- borg, Syddjurs, År-hus

BILAG 5 FOR KONTOR- OG EDB-PERSONALE SOM I FORBINDELSE MED STRUKTURREFORMEN OVERGIK TIL ANSÆTTELSE I REGIONERNE FRA EN OVERENSKOMST/AFTALE INDGÅET MED H:S ELLER KL ‌

Bilaget omfatter ansatte, som i forbindelse med strukturreformen overgik til ansættelse i en region, og som før overgangstidspunktet var omfattet af en følgende afta- ler/overenskomster

• Organisationsaftale for kontor- og lægesekretærpersonale m.fl. samt Aftale om ad- ministrative tjenestemænd m.fl. i H:S af den 28. juni 2006 indgået mellem Hoved- stadens Sygehusfællesskab, HK/KOMMUNAL og Foreningen af Tekniske og Ad- ministrative Tjenestemænd,

• Fællesoverenskomst af den 21. april 2006 indgået mellem Hovedstadens Sygehus- fællesskab og Det Kommunale Kartel og Statsansattes Kartel.

• Overenskomst for kontorpersonale af den 6 juli 2006 indgået mellem Københavns Kommune, HK/KOMMUNAL og HK/KOMMUNAL København samt de for til- svarende tjenestemandsgrupper gældende aftaler.

• Overenskomst for kontorfunktionærer i Frederiksberg Kommune af den 6 juli 2006 indgået mellem Frederiksberg Kommune, HK/KOMMUNAL og HK/KOMMU- NAL København.

• Overenskomst vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemandsansat kontorpersonale pr. 1. april 2005 af den 27. september 2005 indgået mellem Frede- riksberg Kommune og Frederiksberg Kommunalforening.

• Overenskomst for kontorpersonale og edb-personale af den 18. juli 2005 indgået mellem KL og HK/KOMMUNAL.

• Aftale for tjenestemandsansat kontorpersonale af den 18. juli 2005 indgået mellem KL og HK/KOMMUNAL.

og som opfylder betingelserne for at være omfattet af

• Overenskomst for kontorpersonale af den 30. september 2005 indgået mellem Amtsrådsforeningen og HK/KOMMUNAL eller

• Overenskomst for edb-personale af den 24. november 2005 indgået mellem Amts- rådsforeningen og HK/KOMMUNAL.

For ovenstående personale gælder

Stk. 1.

Ansatte der på overgangstidspunktet oppebærer en højere pensionsprocent i henhold til:

• Fællesoverenskomst af den 21. april 2006 indgået mellem Hovedstadens Sygehus- fællesskab og Det Kommunale Kartel og Statsansattes Kartel.

• Overenskomst for kontorpersonale af den 6 juli 2006 indgået mellem Københavns Kommune, HK/KOMMUNAL og HK/KOMMUNAL København samt de for til- svarende tjenestemandsgrupper gældende aftaler.

• Overenskomst for kontorfunktionærer i Frederiksberg Kommune af den 6 juli 2006 indgået mellem Frederiksberg Kommune, HK/KOMMUNAL og HK/KOMMU- NAL København.

• Overenskomst vedrørende løn og ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemandsansat kontorpersonale pr. 1. april 2005 af den 27. september 2005 indgået mellem Frede- riksberg Kommune og Frederiksberg Kommunalforening.

• Overenskomst for kontorpersonale og edb-personale af den 18. juli 2005 indgået mellem KL og HK/KOMMUNAL.

• Aftale for tjenestemandsansat kontorpersonale af den 18. juli 2005 indgået mellem KL og HK/KOMMUNAL.

bevarer denne pensionsprocent som en individuel rettighed ved fortsat ansættelse i sam- me stilling.

Stk. 2.

For ansatte pr. 31. december 2006, som stadig er beskæftiget i samme konkrete ansæt- telsesforhold, indbetales pensionsbidraget fortsat til den pensionskasse, der var gælden- de før overgangstidspunktet.

Stk. 3.

Ansatte der på overgangstidspunktet oppebærer en højere ATP-sats i henhold til oven- stående overenskomster/aftaler, jf. stk. 1, bevarer denne ATP-sats som en individuel ret- tighed ved fortsat ansættelse i samme stilling.

Der er enighed om, at lokale aftaler om decentral løn og arbejdstid i Hovedstadens Sy- gehusfællesskab, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Re- gionskommune fortsætter efter deres indhold ved overgangen til Amtsrådsforeningens overenskomst. Det gælder både for medarbejdere ansat den 31. december 2006 og med- arbejdere, der ansættes den 1. januar 2007 og senere. De lokale aftaler kan opsiges efter gældende regler herom.

NYT pr. 15-09-2010

REGIONERNES LØNNINGS- OG HK/KOMMUNAL TAKSTNÆVN

PROTOKOLLAT OM AFTALER OM NEDGANG I KONTANTLØN VED IND- GÅELSE AF LOKALE AFTALER OM PERSONALEGODER

Parterne er enige om, at der mellem regionen og (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation kan indgås aftale om, at regionen og den an- satte kan indgå aftale om nedgang i kontantløn for at modtage personalegoder.

Aftalen kan angå såvel nedgang i de centralt aftalte løndele som nedgang i de lo- kalt aftalte løndele.

Lønafledede ydelser (som fx pension og feriegodtgørelse) beregnes på grundlag af bruttolønnen, dvs. den enkeltes aflønning forud for det løntræk, der finder sted som følge af aftalen mellem regionen og den ansatte.

Parterne er enige om, at hidtidig regional praksis vedrørende tiltag om trivsel og sundhed mv. (Aftale om trivsel og sundhed ) samt uddannelse og kompetenceud- vikling ikke påvirkes af aftalen, ligesom aftalen ikke ændrer arbejdsgivers praksis for at stille de arbejdsredskaber, der er nødvendige for arbejdets udførelse, til rå- dighed for medarbejderen. Krav om indgåelse af individuelle aftaler om nedgang i kontantløn kan ikke gøres til en forudsætning for ansættelsen.

BEMÆRKNINGER

Efter beslutning i Regionernes Lønnings- og Takstnævn kan den enkelte region indgå aftaler om nedgang i kontantløn for personalegoder efter følgende retningslinjer og i det nævnte omfang:

1. Aftalen må kun vedrøre skattebegunstigede personalegoder og skal væ- re overensstemmende med skattelovgivningen.

2. Regionen skal som arbejdsgiver have en saglig interesse i ydelsen af det personalegode, der er genstand for aftalen.

3. Adgangen er begrænset til at omfatte følgende kategorier af personale- goder:

a) Multimedier

Ordninger der har en arbejdsmæssig relevans med henblik på at fremme effektiviteten og fleksibiliteten i opgaveløsningen, herunder at understøtte dialogen og kommunikationen mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.

(fx datakommunikation, bredbånd, telefon, mobiltelefon).

b) Sundhedsordninger

Ordninger der tilbydes som led i en generel personalepolitik og har til formål at fremme en forebyggende og helbredende indsats i for-

hold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø med henblik på at opnå effekter som fx øget trivsel på arbejdspladsen og nedbringelse af sygefraværet.

(fx massage, fysioterapi, kiropraktor, rygestopkurser, kostvejledning, psykologhjælp, helbredsvurdering, zoneterapi).

Specifikt vedr. sundhedsordninger kan der ikke etableres ordninger for medarbejdere, omfattet af offentlige overenskomster, i form af nedgang i kontantløn, hvor den konkrete ordning betyder, at disse medarbejdere får en fortrinsadgang til offentlige ydelser eller tilsva- rende ydelser udbudt af private udbydere. Dette betyder, at alminde- lige regler om visitation skal følges.

c) Befordring

Ordninger der har til formål at understøtte rekruttering og fasthol- delse af medarbejdere, hvor arbejdspladsens geografiske placering og/eller medarbejderes bopælsstatus vil kunne virke hæmmende her- for.

(fx parkeringsplads/-kort, offentlig transport (bus, tog, fly), brobizz/ færgeabonnement).

d) Øvrige

Ordninger der understøtter medarbejdernes mulighed for konkret og/eller mere generelt at kunne varetage sit arbejde.

(fx aviser/tidsskrifter, uddannelser, coaching - hvis erhvervsmæssigt relevant)

Protokollatet træder i kraft ved udsendelsen.

Protokollatet kan opsiges skriftligt af hver af parterne med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Lokale og individuelle aftaler efter dette protokollat fortsætter efter protokollats opsigelse uændret, til de bortfalder eller opsiges i henhold til be- stemmelsen herom i de lokale og/eller individuelle aftaler, idet parterne forudsæt- ter, at sådanne aftaler indeholder en bestemmelse om opsigelse.

BEMÆRKNING

Organisationen har tilkendegivet, at protokollatet er indgået på grundlag af Regionernes Lønnings- og Takstnævns beslutning om, hvad der er ad- gang til at indgå aftale om jfr. pkt. 3 a-d i ovenstående bemærkning. Regi- onernes Lønnings- og Takstnævn har tilkendegivet, at organisationen ori- enteres om evt. ændringer heri, således at organisationen gives mulighed for at opsige protokollatet, jf. protokollatets opsigelsesbestemmelse. Opsi- ges protokollatet, kan der ikke i opsigelsesperioden indgås nye lokale eller individuelle aftaler om emner ud over det i pkt. 3 a-d nævnte.

Document Metadata

Table of Contents

O V E R E N S K O M S T

Document Metadata

O V E R E N S K O M S T

**NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende overenskomst

**NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder i kraft efter over- enskomstens ikrafttrædelse

**NYT** pr. dato = Nyt efter overenskomstens ikrafttræden

2008

PROTOKOLLAT OM AFTALER OM NEDGANG I KONTANTLØN

**NYT**

Overenskomsten gælder endvidere for personale ved selvejende institutioner, med hvilke regioner indgår driftsaftaler med henblik på opfyldelsen af dem i lovgivnin- gen pålagte forpligtelser.

Hvis der på institutionen er aftalt andet overenskomstgrundlag fortsætter dette dog i stedet for, medmindre der indgås anden aftale mellem nærværende overens- komsts parter.

7.400 kr. (31. marts 2000 niveau)).

**NYT** med virkning fra 1. april 2009

2000 niveau)).

8. Professionsbachelor i offentlig administration: Ansatte, som har gennemført den mellemlange videregående uddannelse til professionsbachelor i offentlig admini- stration.

2000 niveau)).

I forbindelse med grundlønsændringerne pr. 1. april 2009 tages der stilling til alle- rede ansatte med ledelsesfunktioner indplaceret på grundløntrin 35 med henblik på afklaring af fremtidig grundlønsindplacering og ledelsesfunktioner.

Stk. 7.

For ledere, der har fået en lønforbedring i form af løntrin eller tillæg til det hidti- dige grundløntrin, sker der modregning i disse løndele. Modregning kan foretages med indtil forskellen mellem hidtidigt og nyt grundløntrin.

For ledere, der ansættes efter 1. april 2009, sker indplaceringen på grundlønstrin 42 + tillæg på 3.200 kr. (31. marts 2000 niveau) eller grundlønstrin 47 + tillæg på

7.400 kr. (31. marts 2000 niveau) uden centralt aftalte tillæg på 8.300 kr. (31. marts 2000 niveau) henholdsvis 13.000 kr. (31. marts 2000 niveau)

Ansatte som ikke er omfattet af en af de nævnte grundlønsændringer, tillægges 1 løntrin pr. 1. april 2009.

**NYT** med virkning fra 1. april 2009

**NYT** med virkning fra 1. april 2009

§ 7, stk. 3 nr. 3.

**NYT** med virkning fra 1. april 2009

Der er pr. 1. april 2009 centralt aftalt følgende ændringer til § 7, stk. 2, nr. 5-8:

1) Kontorassistenter, telefonister ved sygehus, tasteoperatører og edb- medhjælpere på grundløntrin 12 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau), som har 7 års sammenlagt beskæftigelse inden for faget, ydes 6 løntrin oveni grundløn- nen.

2) Edb-assistenter på grundløntrin 19 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau), som har 7 års sammenlagt beskæftigelse på baggrund af grunduddannelsen, ydes 6 løntrin oveni grundlønnen.

3) Assistenter, erhvervssproglige korrespondenter, informatikassistenter på grundløntrin 21 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau), som har 7 års sammenlagt beskæftigelse på baggrund af grunduddannelsen, ydes 6 løntrin oveni grund- lønnen.

Der kan foretages modregning i udligningstillæg og i funktions- og kvalifika- tionsløn aftalt lokalt før 1. april 2008. Lønnen skal sammensættes på ny, og i den forbindelse aftales i hvilke elementer, der skal ske modregning.

**NYT** med virkning fra 1. april 2009

**NYT** med virkning fra 1. april 2009

**NYT** med virkning fra 1. april 2010

7.800 kr. (31. marts 2000 niveau) og 47 + 7.400 kr. (31. marts 2000 niveau)). Eget- bidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.

**NYT**

For ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gældende pensi- onsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensi- onsordning eller anvendt til køb af frihed.

Ønske om indbetaling på en pensionsordning eller anvendelse til køb af frihed ret- tes til ansættelsesmyndigheden og kan tidligst ændres efter et år.

Ved køb af frihed foretages lønfradrag efter reglerne i § 3, stk. 1 i Aftale om lønbe- regning/lønfradrag for månedslønnet personale.

Den ansatte kan med virkning fra 1. april 2010 vælge, at pensionsbidrag over 15

% i stedet for indbetaling til pensionskasse udbetales som et årligt engangsbeløb. Beløbet udbetales sammen med den særlige feriegodtgørelse med lønudbetalingen ultimo april.

Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis den pågældende ønsker bidraget som årligt engangsbeløb. Foretages intet aktivt tilvalg af udbeta- ling indbetales beløbet til pensionsordning.

Ansættelsesmyndigheden kan inden for de givne rammer fastsætte procedurer for medarbejdernes valg.

Der kan foretages omvalg på medarbejderens eget initiativ, dog tidligst efter et år.

**NYT** med virkning fra 1. januar 2010

**NYT** med virkning fra 1. april 2010

For ansatte omfattet af Protokollat vedr. udmøntning af trepartsmidlerne til seni- orinitiativer - protokollat til Aftale om seniorpolitik (OK 11.22.1) ydes med virk- ning fra 1. april 2010 supplerende seniorbonus.

Den supplerende seniorbonus udgør:

60 år: 1,2% af sædvanlig løn

61 år: 0,8% af sædvanlig løn

62 år: 0,4% af sædvanlig løn

Den supplerende seniorbonus kan konverteres til en seniorordning med et af føl- gende elementer eller kombinationer heraf:

Der kan mellem de lokale parter indgås aftaler om plustid.

Aftalerne åbner mulighed for at den enkelte ansatte og arbejdsgiveren kan aftale en individuel arbejdstid for den ansatte, der er højere end fuldtidsansættelse.

Aftalerne skal bygge på frivillighed.

Den individuelt aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan maksimalt udgøre 42 timer.

Lønnen forhøjes forholdsmæssigt på grundlag af det aftalte timetal.

For overenskomstansatte indbetales der sædvanligt pensionsbidrag efter de satser og til den pensionskasse, som i øvrigt fremgår af overenskomsten.

Den forhøjede løn og pension udbetales under fravær, hvor der er ret til løn, f.eks. under sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage. Ligeledes lægges den forhøjede løn til grund ved beregning af f.eks. efterindtægt.

En ansat, der uansøgt afskediges fra sin stilling, har dog altid ret til at vende tilba- ge til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før fratrædelsestidspunktet, hvis vedkommende ønsker det.

**NYT** med virkning fra 1. april 2009

2000 niveau)) til 35 (pr. 1. april 2009: 36 + 2.200 kr. (31. marts 2000 niveau)), er omfattet af stk. 2-11.

**NYT** med virkning fra 1. april 2009

**NYT**

**NYT**

4. Løngaranti for ansatte omfattet af opgave- og strukturreformen (OK 11.20.22)

15. Deltidsansattes adgang til højere timetal (OK 11.28.2)

24. Integrations- og oplæringsstillinger (OK 11.34.1)

28. Trivsel og sundhed (OK 11.35.1)

29. Kontrolforanstaltninger (OK 11.16.4)

35. Aftale om statistikgrundlag for de lokale forhandlinger (OK 11.20.04).

**NYT** med virkning fra 1. april 2009

Pr. 1. april 2009 aflønnes elever, jf. § 34, nr. 1, med følgende procentsatser af løn- nen på løntrin 21, jf. § 26, punkt 2 (OK 21.03.1):

61,15% af løntrin 21 i sidste uddannelsesår. 58,10% af løntrin 21 i næstsidste uddannelsesår.

51,88% af løntrin 21 i foregående uddannelsesår/-periode.

Det uregulerede tillæg bortfalder samtidig.

**NYT** med virkning fra 1. april 2009

**NYT**

Indtil der indgås en ny overenskomst, fastsættes lønnen efter Aftale om lønninger for ansatte i regionerne (OK 21.03.1), der gælder den dag, til hvilken overenskomsten bli- ver opsagt.

Regionen og organisationens (lokale) repræsentant drøfter tilrettelæggelsen af udarbejdelsen af udviklingsplanerne. Inden udgangen af 2009 gør de lokale parter status over udarbejdelsen af planerne og drøfter erfaringerne med anvendelsen af disse.

REGIONERNES LØNNINGS- OG HK/KOMMUNAL TAKSTNÆVN

Parterne er enige om, at der mellem regionen og (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation kan indgås aftale om, at regionen og den an- satte kan indgå aftale om nedgang i kontantløn for at modtage personalegoder.

NYT = Nyt i forhold til tidligere gældende overenskomst

NYT med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder i kraft efter over- enskomstens ikrafttrædelse

NYT pr. dato = Nyt efter overenskomstens ikrafttræden

NYT

NYT med virkning fra 1. april 2009

NYT med virkning fra 1. april 2009

NYT med virkning fra 1. april 2009

NYT med virkning fra 1. april 2009

NYT med virkning fra 1. april 2009

NYT med virkning fra 1. april 2009

NYT med virkning fra 1. april 2010

NYT

NYT med virkning fra 1. januar 2010

NYT med virkning fra 1. april 2010

NYT med virkning fra 1. april 2009

NYT med virkning fra 1. april 2009

NYT

NYT

NYT med virkning fra 1. april 2009

NYT med virkning fra 1. april 2009

NYT