EjendomDanmark 3

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24

L 146 - Bilag 1

Offentligt

EjendomDanmark 3

Erhvervsflyvningens Sammenslutning 7

Haderslev Stift (samt udtalelse fra Rønnow) 8

KL 10

Kolding Kommune 11

Københavns Byret 13

Landdistrikternes Fællesråd 14 Metroselskabet og Hovedstadens Letbane 15 Næstved Kommune 18 Odder Kommunes 20

Odsherred Kommune 22 Rebild Kommune 24

Region Midtjylland 25

Ribe Stift 28

Rigsrevisionen 30

Sønderborg Kommune 33 Teleindustrien 36

Vestre Landsret 41

Viborg Stift 42

Østre Landsret 43

Aabenraa Kommune 44 Aarhus Stift 48

Arkitektforeningen 49

Arkitektskolen Aarhus 50 Billund Kommune 52 Byggeskadefonden 53

Cyklistforbundet 54

Danmarks Frie AutoCampere 57 Dansk Erhverv 60

Danske Kloakmestre 63

DSB 64

08-01-2024

Underdirektør Xxx Xxxxxxx

x00 0000 0000

xx@xxx.xx

Plan- og Landdistriktsstyrelsen Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxx 00 0000 Xxxxxxxxx

X.xx. 2023-6103

Bemærkninger til høring over forslag til om forsøgsordning for frie by- midter

EjendomDanmark takker for muligheden for at give kommentarer til høring over forsøgsord- ning med frie bymidter

Nedenfor findes først vore generelle bemærkninger til lovforslaget, hvorefter følger en række nærmere kommentarer til forslagets enkelte dele.

Overordnede bemærkninger til forslaget

EjendomDanmark skal indledningsvist påpege følgende generelle forhold, der er relevante at overveje i relation til forslaget:

Positivt med et øget handlerum til fremme af lokale bymidter

Helt overordnet finder EjendomDanmark, at det er positivt, at der nu lægges op til at give et øget frirum til at kommunerne, kan anvende nye redskaber, med henblik på at skabe liv og udvikling af lokale bymidter. I forsøgsordningen, foreslås en række forskellige initiativer og værktøjer, som har til formål at understøtte udviklingen. EjendomDanmark er særligt glad for at, der er i lovforslaget er et fokus på at løsningerne også skal give mening for det lokale er- hvervsliv.

Afgørende at der er fokus på erhvervsvenlighed

Et væsentligt element i at skabe liv i de danske bymidter er den tætte dialog imellem, kom- mune, borgere og erhvervsliv. Dette findes også understøttet af det foregående arbejde i Partnerskabet for Levende bymidter. Derudover er det vigtigt at holde for øje, at hvis særligt ejendomsejere, skal have et fundament for at deltage aktivt i udviklingen af de lokale bycen- tre, så skal der være tale om en troværdig buisness case. Der er mange økonomiske risici for- bundet med at udvikle ejendomme, hvis lejepotentiale ikke er stort. Derfor er det vigtigt at når tiltagene implementeres at de involverede kommuner forpligter sig til at foretage en langvarig indsats, således at ejendomsejere, kan se det store potentiale som de lokale bycen- tre rummer. Dette kan understøttes ved at indgå i lokale dialogfora imellem kommuner, bu- tiksejere og ejendomsejere.

EjendomDanmark 🞄 Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx 00 x 0000 Xxxxxxxxx K 🞄 x00 00 00 00 00 🞄 xxx.xxx.xx 🞄 CVR-nr. 10 39 02 14

2 / 4

Vigtigt at tænke i langsigtede initiativer

Når de nye initiativer implementeres, er det vigtigt at tænke i langsigtede initiativer, derfor er EjendomDanmark også positive over at forsøgsordningen løber til og med 2029, med mulig- hed for at forlænge den yderligere frem imod 2031. Særligt for de lokale ejendomsejere, er det væsentligt at der er stabilitet omkring de rammer der opereres under. Hvis man f.eks. som ejendomsejer, skal investere i at modernisere et butikslokales facade, så er det vigtigt at der også er udsigt til at kunne afdække investeringen via stabile indtægter over en periode.

Derfor skal EjendomDanmark også henlede opmærksomheden på, at når den foreslåede for- søgsordning udløber, er det vigtigt at såvel ministerie som involverede kommuner, allerede nu planlægger, hvordan overgangen fra en potentielt subsidieret ordning, til en almindelig ordning skal foregå. Her er det væsentligt at holde for øje, at der både skal sikres gode for- hold for lokale forretningsdrivende, som for ejendomsejere, således at det sikrer at nyopstar- tede butikker ikke blot lukker ned igen.

Bemærkninger til forslagets enkelte dele

EjendomDanmark har nærmere kommentarer til forslagets § 4, § 5 og § 7.

Tilskud til leje af erhvervslejemål

Plan- og Landdistriktsstyrelsen foreslår, at der kan ydes tilskud til leje af erhvervslejemål, der har været ledige i mindst 90 dage (forslagets § 4).

EjendomDanmark vurderer, at det er en godt tiltag, at der skabes hjemmel til at yde tilskud til leje af erhvervslokaler. Det er dog EjendomDanmarks vurdering, at det er vigtigt, at der kan sættes hurtigt ind for at bevare aktiviteterne i bymidterne, hvis der er erhvervslejemål, som bliver ledige og ikke umiddelbart har udsigt til genudlejning. I sådan en situation vil kon- tinuiteten i benyttelsen af lokalerne blive brudt, hvis et erhvervslejemål skal henstå ubenyt- tet i mindst 90 dage, forinden det kan inddrages i en plan for bevarelse af aktiviteterne.

• EjendomDanmark skal derfor foreslå, at § 4, stk. 1, 1. pkt., suppleres med følgende tilføjelse ”..eller hvis det vurderes, at et ledigblevet erhvervslejemål ikke kan genudle- jes.”

Køb eller leje af bebyggede ejendomme

Plan- og Landdistriksstyrelsen foreslår, at kommunalbestyrelsen kan erhverve eller leje be- byggede ejendomme (forslagets § 5).

EjendomDanmark vurderer overordnet, at det er et godt tiltag, at der skabes hjemmel til, at kommunalbestyrelserne kan købe eller leje ejendomme som led i bestræbelserne på at fast- holde aktiviteterne i bymidterne, jf. dog nedenfor ved bemærkningerne til § 7.

EjendomDanmark skal dog gøre opmærksom på, at erhvervslejeloven ikke giver en erhvervs- lejer ret til at overlade brugen af et erhvervslejemål – hverken helt eller delvist – til andre personer. En kommunalbestyrelse, som lejer et erhvervslejemål, har således ikke mulighed

3 / 4

for at overlade brugsretten helt eller delvist til andre personer med eller uden betaling, hvis ikke aftalen mellem ejeren af ejendommen og kommunalbestyrelsen indeholder vilkår herom.

EjendomDanmark mener ikke, at der er behov for ændring af lovforslagets § 5.

Videreudlejning af lokaler

Plan- og Landdistriktsstyrelsen foreslår, at en kommunalbestyrelse kan udleje og/eller videre- udleje lokaler, som kommunalbestyrelsen køber eller lejer i henhold til lovforslagets § 5, stk. 1.

EjendomDanmark vurderer, at der kan være flere problemer forbundet med denne bestem- melse.

For det første vil en kommunalbestyrelse ikke have denne rettigheder i lejede erhvervsloka- ler, uanset at det måtte fremgå af loven, hvis ikke den underliggende lejeaftale giver mulig- hed herfor, jf. ovenfor.

For det andet kan der være en risiko for, at en kommunalbestyrelses udlejning og/eller vide- reudlejning vil bidrage til den aktivitetsnedgang i bymidterne, som lovforslaget har til formål at afværge.

Hvis en kommunalbestyrelse lejer nogle lokaler, som er større end kommunens aktuelle be- hov, er det jo for så vidt positivt for den udlejer, som har indgået lejeaftalen med kommunal- bestyrelsen. Men hvis kommunalbestyrelsen så videreudlejer en del af disse lokaler til en le- jer, så kan det jo komme til at virke konkurrenceforvridende i forhold til andre udlejere i lo- kalområdet.

På helt tilsvarende vis – og måske endda i højere grad – vil det komme til at virke konkurren- ceforvridende i forhold til andre udlejere i lokalområdet, hvis kommunalbestyrelsen køber en ejendom og begynder at udleje lokalerne i ejendommen til. Her vil kommunen jo som ejer af ejendommen komme til at udøve en direkte konkurrerende rolle i forhold til private udlejere i området.

Hvis kommunalbestyrelsen indleder en udlejningsaktivitet med lokaler, som kommunen rå- der over som ejer eller lejer, så vil de lejere, som der måtte blive indgået aftale med, jo for- svinde som potentielle kunder for de øvrige udlejere i lokalområdet. På den måde vil der være en risiko for, at kommunal udlejningsaktivitet ikke modvirker en aktivitetsnedgang i by- midterne, men derimod bidrager til at fastholde et lavt aktivitetsniveau eller eventuelt bi- drage til yderligere aktivitetsnedgang.

På lidt længere sigt kan der være en risiko for, at private udlejere opgiver at fastholde en ejendomsportefølje i de udsatte bymidter, fordi kommunal udlejning har en negativ påvirk- ning af udlejningsmarkedet.

4 / 4

EjendomDanmark har derfor svært ved at se, at en mulighed for kommunal udlejning eller videreudlejning af erhvervslokaler kan bidrage til at fastholde aktivitetsniveauet i bymid- terne.

• EjendomDanmark skal derfor foreslå, at § 7 udgår af lovforslaget, eller alternativt at bestemmelsen ændres således, at kommunal udlejning alene er tilladt, hvis det er en afgørende økonomisk forudsætning for en kommunalbestyrelses indgåelse af lejeaf- taler eller køb af ejendom.

I EjendomDanmark håber vi, at disse bemærkninger kan bistå Plan- og Landdistriksstyrelsen i det videre arbejde med at kvalitetssikre forslaget, og i det arbejde står EjendomDanmark na- turligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Xxx Xxxxxxx Underdirektør

Til: hoeringplan (xxxxxxxxxxx@xxxx.xx)

Cc: Erhvervsflyvningens Sammenslutning (xx@xx-xxx.xx)

Fra: Erhvervsflyvningens Sammenslutning (xx@xx-xxx.xx)

Titel: HØRING over udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter: sagsnr.: 2023-6103: ES 2-2024.

Sendt: 07-01-2024 21:46

ES 2-2024

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter.

ES har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen / Best Regards Xxx Xxxxx

Oberstløjtnant / Lt. Colonel Generalsekretær / Secretary-General

Vice-President ECOGAS & Member of XX.XXX & XXX.XXX Xxxxxxxxxx 00

DK-2990 Nivå

Mobil: x00 0000 0000

xxx.xx-xxx.xx

Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt. Only print this e-mail if necessary.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen e-mail: xxxxxxxxxxx@xxxx.xx

Den 03-01-2024/MAHL Sagsnr. 2023 - 35380

Akt. nr. 2710341

Høring over udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter

Xxxxxxxxx Stift har forelagt den fremsendte høring over udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter for kgl. xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Arkitekter A/S, for så vidt angår Rødekro, Vamdrup og Nordborg sogne, og den indhentede udtalelse vedhæftes.

Stiftsøvrigheden kan tilslutte sig den kgl. bygningsinspektørs bemærkninger om, at der i alle forhold og derfor også i forbindelse med forsøgsordningen for frie bymidter er fokus på kirkernes betydning som kulturhistoriske elementer og kendemærker både i byerne og i landskabet.

Kirkernes landskabelige og bymæssige betydning har en stor værdi for Danmarks kulturarv og landskabelige identitet. Dette gælder for stort set alle kirker, men særligt skal man være opmærksom på, at de danske middelalderkirker samlet set udgør ét omfattende monument, hvis lige ikke findes mange steder i verden.

I det omfang forsøgsordningen for frie bymidter omfatter kirkeomgivelser og kirkelandskabet, anmodes derfor om, at der ikke dispenseres fra principperne herfor, som typisk findes i kommuneplanernes retningslinjer for kirkeomgivelserne, og som vil være en forudsætning for og dermed integreret i det nuværende plangrundlag.

Med venlig hilsen Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift

p.s.v.

Xxxx Xxxxx Xxxxxxx Stiftsfuldmægtig

Kopi til orientering for:

Kgl. xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Arkitekter A/S

H a d e r s l e v S t i f t · R i b e L a n d e v e j 3 5 - 3 7 · 6 1 0 0 H a d e r s l e v · + 4 5 7 4 5 2 2 0 2 5 · h a d e r s l e v s t i f t . x x · k m h a d @ k m . d k

Haderslev stift - Høringssvar til udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter 1

Haderslev Stift

Xxxx Xxxxxxxx 00-00

6100 Haderslev

København, den 11. december 2023

Vedr. udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter i Rødekro, Vamdrup og Nordborg

Med anmodning om en udtalelse har Xxxxxxxxx Stift hertil fremsendt et udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter.

Flere partier i Folketinget har den 29. november 2021 indgået aftale om ”Mere liv i bymidter og landdistrikter”. Et af initiativerne i aftalen er, at der skal etableres en forsøgsordning, hvor en række bymidter i 14 forsøgskommuner sættes fri af eksisterende lovgivning for at afprøve nye tiltag, der kan understøtte levende bymidter.

Lovforslaget indeholder bl.a. forsøgshjemler som udvidet adgang til dispensation fra lokalplaner og ophævelse af fredskovpligt i Rødekro bymidte.

I det fremsendte dokument nævnes hensynet til kirker og kirkeomgivelser ikke eksplicit.

Vi skal derfor opfordre til, at man i alle forhold har fokus på kirkernes betydning som kulturhistoriske elementer og kendemærker både i byerne og i landskabet. De foreslåede forsøgshjemler kan komme til at ligge inden for kirkezoner, og vi anbefaler derfor Stiftet at forbeholde sig sin stilling i forbindelse med den kommende planlægning.

Med venlig hilsen

For Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx

Arkitekt m.a.a. MSc., Kgl. Bygningsinspektør Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxx

Xxxxxx Arkitekter A/S E xx@xx.xx

xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx CVR-nr. 18 73 82 95

Kontor

Xxxxxxxxxx 00X, 0. DK-1401 København K T x00 00 00 00 00

Indehavere

Xxxxx Xxxx Xxxxx, arkitekt m.a.a. Xxxxxxx X. Xxxxx, arkitekt m.a.a./MSc Xxxx-Xxxx Xxxxx, arkitekt m.a.a.

Bank Jyske Bank

Reg. nr. 5037

Kontonr. 118587-2

Xxxxxx udtalelse til Haderslev stift - Høringssvar til udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter 2

NOTAT

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sendt via mail til: xxxxxxxxxxx@xxxx.xx Sagsnummer 2023-6103

KL’s høringssvar til lov om forsøgsordning for frie bymidter

KL finder lovforslagets intentioner overordnet positive, idet der gives bedre mulighed for forsøgskommunerne til at skabe levende bymidter og KL imø- deser, at der på den baggrund kan skabes generelle lovforbedringer til alle kommuner.

Problematikken om levende bymidter har høj politisk prioritering kommunalt, og der er et ønske om at fastholde og fremme levende bymidter som sam- lingspunkt for lokalsamfundene.

KL bemærker dog, at det er beklageligt at kommunerne i forsøgsordning ikke kan stille krav om forpligtende samarbejdsform i bestemte områder, så- kaldt BID (Business Improvement Distrikts).

KL finder det positivt, at forsøgskommunerne lempes i relevant lovgivning, men finder samtidig, at det er udtryk for, at lovgivningen i dag ikke giver kommunerne de rammer, som er nødvendige for at udvikle og forbedre le- vende bymidter. Derfor finder KL det relevant, at forsøgsordningens lempel- ser gives til alle 98 kommuner, gerne før forsøgsordningen er færdig.

I forbindelse med forsøgsordningen bidrager KL gerne til dialog om varig lov- forbedringer i forbindelse med evalueringen

KL tager forbehold for politisk bemærkning af høringssvaret.

Med venlig hilsen Xxxxxxxx Xxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx

Dato: 13. december 2023

Sags ID: SAG-2023-05560 Dok. ID: 3399802

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3944

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 1 af 1

Til: Xxxxxx Xxxx Xxxxx-Xxxxxx (xxxxxx@xxxx.xx)

Cc: xxxxx@xxxxxxx.xx (xxxxx@xxxxxxx.xx), xxxxx@xxxxxxx.xx (xxxxx@xxxxxxx.xx)

Fra: Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx (xxxxx@xxxxxxx.xx) Titel: Forsøgsprojekt Vamdrup // Økonomi Sendt: 09-01-2024 13:21

Bilag: Vamdrup_Frie-bymidter_Økonomi.pdf; Xxx Xxxxxx

Som aftalt hermed et par linjer fra os:

Velfærdsfunktionen, som er omdrejningspunktet i forsøgsprojektet, i Vamdrup bliver indviet d. 20. januar 2024, og dermed er huset klar til brug. I nedenstående budget kan i se de poster vi havde prioriteret i 2024 for at komme godt fra start i projektet. Her er det en stor udfordring at vi er forhindret i at komme i gang før forventet:

1. Det er afgørende at få ansat en medarbejder i funktion af at være tovholder for aktivering af den nye velfærdsfunktion og sikring af at der kobles til byens øvrige funktioner. Vi er klar til at opstarte, alle lokale aktører, frivillige og lønnede er klar! – Hvis ikke vi aktiverer denne del nu, er der stor fare for at engagementet og tilliden til projektet falder, vi vurderer at konsekvenserne heraf vil være et projekt der starter i et meget lavt engagement. Vi vil skulle bruge uanede mængder af tid på at søge genopbygning af tillid og engagement, måske vil vi nå at ”tabe” nogle for meget. Det har store konsekvenser for et projekt i et lokalsamfund, der kun lever i kraft af de lokale og deres ressourcer…

2. Det er afgørende for Vores Xxx at der kan blive indkøbt inventar, da huset er færdigt og igen, det er frivillige i et lokalsamfund der har sikret arbejdet så langt. Samme argumenter og konsekvenser som ovenstående punkt 1 er i spil her, hvis ikke vi kan bruge midler på inventar.

Vores udfordringer omhandler denne del:

Lov om forsøgsordning for frie bymidter indeholder en hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler om midlerne og om krav til kommunernes evaluering. Den bekendtgørelse om midlerne er ikke kommet i høring endnu og forventes først at komme i høring til foråret. Det er derfor for tidligt endnu, at kunne sige noget nærmere om midlerne, herunder om, hvad der bliver muligt at opnå refusion for, hvordan og hvornår der kan søges refusion mv. ligesom det heller ikke er fastlagt, hvilke krav, der bliver stillet til kommunernes evaluering.

I skal … ikke forvente, at det vil blive muligt at søge om refusion for udgifter, som er afholdt inden loven er trådt i kraft den 1. juli 2024.

Vi håber med denne mail at kunne få lov til at bruge midler på disse to ovenstående forlods… Med håb om en positivt tilbagemelding,

Venlig hilsen

Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx

Byplanlægger, cand polyt Urban Design

—

79 79 43 40

21 37 01 76

xxxxx@xxxxxxx.xx

By- og Udviklingsforvaltningen

Plan

—

Nytorv 11

6000 Kolding Xxxxxxx.xx

Her kan du læse om kommunens behandling af personoplysninger - klik he r

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen Sagsnr. 2023 - 6103

Svar på høring om udkast til lov om forsøgsordning for frie bymidter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 4. december 2023 sendt udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter i høring. Formålet med lovforslaget er at give kommunalbestyrelserne i 14 forsøgskommuner mulighed for at frisætte bymidter fra eksisterende lovgivning for at understøtte levende bymidter.

Landdistrikternes Fællesråd ser generelt positivt på det fremlagte lovforslag, der føl- ger op på arbejdet med at skabe levende bymidter, som Landdistrikternes Fællesråd også har deltaget i. Vi ser dette som et initiativ, der har potentiale til at styrke både bymidter og landdistrikter. Forsøgsordningen for frie bymidter kan forhåbentlig vise, hvilke lovgivningsmæssige forhindringer der er for udviklingen af levende bymidter mere generelt.

Landdistrikternes Fællesråd kommer til at følge forsøgsordningen tæt, og regner med at læring fra ordningen omsættes til konkret lovgivning, der frisætter bymidter i land- distrikterne – så frisættelsen af bymidter ikke starter og stopper ved de 14 forsøgs- kommuner.

Derudover noterer Landdistrikternes Fællesråd sig, at forsøgsordningen for frie by- midter er et tiltag i en række initiativer, der har til formål at frisætte både landsbyer og provinsbyer, øer og landdistrikterne generelt fra en lovgivning, der ofte opleves som rigid. Særligt Forsøgsordningen for frilandsbyer og -øer bør nævnes i den for- bindelse, hvor vi ser meget frem til, at der kan udarbejdes og vedtages et lignende lovgrundlag til udmøntning af ordningen. Endvidere kan nævnes ordningen for om- dannelseslandsbyer, som vi meget gerne ser udbredt, så alle landsbyer får samme muligheder.

Landdistrikternes Fællesråd står til rådighed for yderligere dialog og sparring.

Med venlig hilsen

Landdistrikternes Fællesråd

Xxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx

Landdistrikternes Fællesråd Xxxxxxxxxx 000

DK-8300 Odder Tlf.: 00 000 000

Email: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx

CVR: 20257180

Dato: 04.01.2023

Enhed: Sekretariatet Sagsbehandler: PHA

Side 1 af 1

Til: hoeringplan (xxxxxxxxxxx@xxxx.xx)

Fra: Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx (xxx@x.xx)

Titel: 2023-6103: HØRING over udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter

Sendt: 12-12-2023 13:38

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har ingen bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter.

Med venlig hilsen

Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx

Chefkonsulent

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Xxxxxxxx 0

DK-2300 København S

T x00 0000 0000

M x00 0000 0000

E xxx@x.xx

Mere end 2 millioner passagerer kører med Metroen hver uge, og vi bygger flere metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i hovedstaden.

Læs mere på x.xx og xxxxxxxxxx.xx

Fra: hoeringplan <xxxxxxxxxxx@xxxx.xx>

Sendt: 4. december 2023 14:23

Til: BM Postkasse <XX@xx.xx>; UVM - UVMIPOST <xxx@xxx.xx>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

<xxxxxx@xxxxxx.xx>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <xx@xx.xx>; Finansministeriets postkasse

<xx@xx.xx>; Forsvarsministeriet <xxx@xxx.xx>; DEP Sundhedsministeriet <xxx@xxx.xx>; Justitsministeriet

<xx@xx.xx>; Ligestillings- og Kirkeministeriet <xx@xx.xx>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

<xxxx@xxxx.xx>; Kulturministeriet <xxx@xxx.xx>; MIM - Miljøministeriets Departement <xxx@xxx.xx>; Fødevareministeriet <xxx@xxx.xx>; Skatteministeriet <xxx@xxx.xx>; Social- Bolig- og Ældreministeriet

<xxxx@xx.xx>; Statsministeriet <xxx@xxx.xx>; Mail TRM <xxx@XXX.xx>; UFM FP DEP - UFM Departement

<xxx@xxx.xx>; Udenrigsministeriet <xx@xx.xx>; UIM Hovedpostkasse <xxx@xxx.xx>; Økonomiministeriet

<xxx@xxx.xx>; Arbejdstilsynet <xxxxxxxxxxxxxxx@xx.xx>; Ankestyrelsen <xxx@xxx.xx>; xxxxxxxxxxx@xxxx.xx; xxx@xxx.xx; Bygningsstyrelsen <xxxxx@xxxxx.xx>; xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx; xxx@xxx.xx; xxxx@xxx.xx; xxx@xxx.xx; Datatilsynet <xx@xxxxxxxxxxxx.xx>; NFA Hovedpostkasse <xxx@xxx.xx>; FM Digitaliseringsstyrelsen

<xxxxx@xxxxx.xx>; Energistyrelsens officielle postkasse <XXX@XXX.XX>; Erhvervsstyrelsen <xxxx@xxxx.xx>; Erhvervsstyrelsen CKR <xxxxxxxxx@xxxx.xx>; xxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xx; xxx@xxx.xx; FES <xxx@xxx.xx>; 1 - FSTS Forsyningstilsynet <xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx>; GST - Geodatastyrelsens hovedpostkasse <XXX@xxx.xx>; xxxx@xxxx.xx; $Kystdirektoratet (kdi) <xxx@xxxx.xx>; KOMJ Kommissarius Jylland Postkasse

<XXXX@xxxxxxxxxxxx.xx>; KOMOE Postkasse <XXXXX@xxxxx.xx>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse

<xxxx@xxxx.xx>; (LBST) <xxxx@xxxx.xx>; MEDST - Medarbejder- og Kompetencestyrelsen <xxxxx@xxxxx.xx>; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse <XXX@XXX.XX>; EM NH Miljø- og Fødevareklagenævnets

<xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <xxx@xxx.xx>; EM NH Hovedpostkasse

<xx@xxxxxxxxxxxx.xx>; EM NH Planklagenævnet Funktionspostkasse <Xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx>; RAD FP Sikker

<xxxxxxxxxxxxx@xxxx.xx>; xxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx; Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <xxx@xxx.xx>; SLKS hovedpostkasse <xxxx@xxxx.xx>; Socialstyrelsen <xxxx@xxxx.xx>; Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

<XXXX@xxxx.xx>; SFOS Styrelsen for Forsyningssikkerhed hovedpostkasse <XXXX@XXXX.XX>; UVM - STIL

<xxxx@xxxx.xx>; STUK - STUK <xxxx@xxxxxxx.xx>; Sundhedsstyrelsen Institutionspostkasse <XXX@XXX.XX>;

Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <XXX@xxx.xx>; ts Info <xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx>; Uddannelses- og Forskningsstyrelsen <xxx@xxx.xx>; US Udlændingestyrelsen <xx@xx.xx>; xx@xx.xx; Økonomistyrelsen

<xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx>; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxxxx@xxxxxx.xx; xx@xx.xx; xxx@xxx.xx; xxxx@xxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxx@xxxxxxxxxx.xx; Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug <xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx>; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xx@xx-xxxxxxxx.xx; xxxxxxxxx.xxxx@xxxx.xx; xxxx@xxxx.xxx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx; Danmarks Fiskeriforening (mail) <xxxx@xxxxxx.xx>; xx@xxxx.xx; xxx@xxx.xx; xxxx@xxxxxxxx.xx; xx@xxxx.xx; Danmarks Naturfredningsforening <xx@xx.xx>; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxx.xx; xxxxxxxxx@xx.xx; xx@xxxxxxxxx.xx; xxxx@xxx.xx; xx@xx.xx; xxx@xxxxxxx.xx; Dansk Erhverv (høring)

<xxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx>; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxx.xx; Emballageindustrien

<xxxxxxx@xx.xx>; xx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxxx@xxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xx@xxxxxxxxx.xx; xx@xx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx; xxx@xxx.xx; Danske Advokater

<xxxxxxx@xx.xx>; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxx-xxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxx.xx; xxxx@xxxx.xx; xxxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxx.xxx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx; Søfartens Ledere <xxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx>; xxxx@xxxxxxxxxxx.xx; xxx@xxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; Maskinmestrenes Forening <xx@xxx.xx>; Mejeriforeningen (ddb) <xxx@xxxxxx.xx>; byggeprojekt <xxxxxxxxxxxx@x.xx>; Xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx; NOAHs Sekretariat (noah) <xxxx@xxxx.xx>; xxxxxxxxxx@xxxxxx.xx; xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx; xxxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx; Xxxxxxxxx.xxxxxxxxxxx@xxxxx.xxx; xxxx@xx-xxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx; xxxxxxxxxxxxx@xxxxxx-xxxxxxx.xx; xxxxxxxxx@XXXxxxxxxx.xx; xxxx@xxx.xx; xxxxxxxxxx@xxxxxx.xx; Tekniq Arbejdsgiverne <xxxxxx@xxxxxx.xx>; xxxx@xxxxxxxx.xx; xxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; Økologisk Landsforening <xxxxxxx@xxxxxxx.xx>; xxxxxxxxxxxxx@xxxxxx.xxx; xxxxxxx@xxx.xx; 0.xxxxxx@xxxxxxxxx.xx; xxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx; xxxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx; xxx@xxx.xx; xxxxxxx@xxx.xxx.xx; xxxxxxxxxxxxx@xxxx.xxx.xx; xxx@xxx.xxx.xx; xx@xx.xx; xxxx@xx.xx; xxxxxxx@xxx.xx; x@xxxxx.xx; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <xxx@xxx.xx>; xxx@xxx.xx.xx; xxxx@xxxx.xx.xx; xxx@xxxx.xx.xx; xxx@xxx.xx; xxxx@xxxx.xx

Cc: hoeringplan <xxxxxxxxxxx@xxxx.xx>

Emne: HØRING over udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter: FRIST 08.01.2024 Til høringsparterne

Se venligst vedhæftede

· høringsbrev,

· udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter,

· høringsliste.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest mandag den 8. januar 2024.

Høringssvar bedes sendt til xxxxxxxxxxx@xxxx.xx med angivelse af sagsnummer 2023-6103.

Med venlig hilsen

Xxx Xxxxxxxx

Chefkonsulent

Telefon: x00 0000 0000 E-mail: xxxxxx@xxxx.xx Hjemmeside: xxx.xxxx.xx

Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.

Team Plan og Geodata

Høringssvar vedr. lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter

Næstved Kommune har modtaget høringsbrev fra Plan- og Landdistriktsstyrrelsen den 04.12.2023 og har læst lovforslaget med interesse. Initiativet om en frisættelse af bymidter i en række danske byer hilses velkomment og kommer på et tidspunkt, hvor mange byer arbejder på hvordan fremtidens bymidte skal se ud og hvad den skal kunne. Det er derfor også relevant at give rum og mulighed for forsøgsordninger- og perioder, med henblik på at skabe fælles erfaringer og finde løsninger på byernes udfordringer.

Efter at have læst lovforslaget, kan man dog stille spørgsmål ved, om de pågældende muligheder indenfor frikommuneforsøget er faktiske planlægningsinstrumenter. Koblingen til planloven er på nuværende tidspunkt svær at se, da lovtekstens bestemmelser i vid udstrækning handler om muligheden for kommunale støtteordninger og ændret udlejningskriterier for private ejendomme, hvor kommunerne normalvis har begrænsede handlemuligheder.

Det er på den baggrund tvivlsomt, hvorvidt de opstillede handlemuligheder i det fremsendte lovforslag, reelt er brugbare og tilstrækkelige i forhold til problemstillingens omfang og kompleksitet. Ved et forsøg som dette, ville et bredere, repræsentativt snit af de danske byer være formålstjenligt. Ikke mindst for, at erfaringerne draget af forsøget kan bruges af flere byer. Dertil kunne en geografisk fordeling være med til at belyse hvordan udviklingsmuligheder og potentialer ser ud i hele landet.

På den baggrund mener vi, at lovforslaget bør tage højde for en bedre og bredere geografisk og størrelsesmæssig spredning mellem de udvalgte byer. Dette med henblik på at skabe et repræsentativt grundlag for de erfaringer og resultater, som forsøgsordningen forventes at bidrage til.

Uddybning

I forhold til de udvalgte byers geografiske placering, så er der en overrepræsentation af byer i Jylland. De øvrige byer som tages med, er byer der ligger langt fra kraftcentrene (altså hovedstaden og de største byer i landet) og som derved har en geografisk placering der gør, at de for deres opland må forventes at være den primære, bymæssige destination. Man overser derved de udfordringer (og således også de mulige erfaringer og løsninger), der findes i de byer som ligger imellem yderområderne og vores store byer. Særligt situationen på Sjælland, hvor den forsatte udvikling af København er tonegivende for resten af udviklingen på Sjælland, herunder også pendlingsmønstre, forbrugsmønstre mm. Det ville derfor have været formålstjenligt, at repræsentationen af byerne havde haft fokus på den geografiske spredning i landet, herunder hvilke faktorer der påvirker de enkelte byers udvikling.

Næstved Kommune Rådmandshaven 20

4700 Næstved

5588 5588

xxx.xxxxxxx.xx

Dato

08.01.2024

Side 1 af 2

Desuden er de udpegede byer meget ens i størrelse. Det giver anledning til at spørge til, hvorvidt de erfaringer og resultater man får ud af lovforslagets forsøgsperiode, er repræsentative nok i forhold til de danske bymidter. Dette både generelt og i forhold til de udfordringer som ikke kun små byer står overfor, men som de fleste danske byer disse år forsøger at finde gode og konstruktive løsninger på. Herunder kan nævnes midlertidigt ændrede anvendelser af eksisterende lokaler, omdannelser og transformation, nye roller i bymidten osv. for ikke at nævne de pressede kommunale budgetter, der fordrer til, at der i langt højere grad fokuseres på private/offentlige samarbejder, partnerskaber mm.

Afrunding

Arbejdet for at sikre levende og attraktive bymidter påhviler ikke alene byer under 20.000 indbyggere. Mange købstæder, handelsbyer, stationsbyer og hovedbyer arbejder i disse år med at finde ud af, hvordan fremtidens bymidte skal se ud og hvad den skal kunne. Det må således overvejes, hvordan der kan skabes effektive handle- og løsningsmuligheder for at imødekomme den fremtidige udvikling, også i landets større byer. Set i lyset af den forsatte centralisering og derved også et større og større fokus på vores bysamfund, ser Næstved Kommune sig gerne ind i lignende forsøgordninger der kan bidrage til et endnu bedre billede af de muligheder der findes i de danske byer og hvordan byerne skal indrette sig i fremtiden.

Venlig hilsen

Xxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx Byplanlægger & Specialkonsulent Center for Teknik og Miljø´

Team Plan og Geodata Næstved Kommune

Til xxxxxxxxxxx@xxxx.xx ‌

Sagsnummer 2023-6103

Xxxxxxxxxxx – udkast til forslag til lov om forsøgs- ordning for frie bymidter

På vegne Odder Kommune fremsendes hermed høringssvar til udkast til forslag til lov om forsøgsordning for frie bymidter.

Først og fremmest skal Odder Kommune hermed takke for at være ble- vet udvalgt til at kunne modtage støtte til at udvikle og sikre bylivet i bymidten. Der er særdeles positivt, at Odder Kommune med stor sand- synlighed står til at kunne modtage mindst 9.285.714 kr. fra staten til dette formål.

Ordningen understøtter på bedste vis et projekt, vi ønsker at fremme i Odder by; udvikling af vores foreningsdrevne biograf – Biffen – til et multifunktionelt Kulturama – Odder, med lokale velfærdsfunktioner og med nye tilbud og funktioner, der kan skabe nærhed og understøtte bylivet.

Vores projekt i Odder udspringer netop af lokale behov, og det er i høj grad et nytænkende og innovativt projekt, hvor de lokale ildsjæle og foreninger ikke blot er inddraget, men i høj grad initiativtagere og ”reelle projektejere”.

I forhold til det udkast til Forslag til lov om forsøgsordning for frie bymid- ter, der er sendt i høring den 4.12.2023 har vi følgende bemærkninger:

1) Anmodning:

En klar og skriftlig bekræftelse af at der er eller skabes hjemmel til - og mulighed for støtte til - begrænset nybyggeri.

Odder Kommune ejer Xxxxxxxxxx 00 og har igennem mange år ud- lejet bygningen til den foreningsdrevne biograf, Biffen. Biffen i Odder er en foreningsbiograf, fordi driften varetages af frivillige, ulønnede medarbejdere. De eneste tre funktioner, der får betaling for det ar- bejde, der udføres i Biffen, er den daglige leder, rengøringen og re- visionen.

Som led i forsøgsprojektet ønskes bygningen ombygget, og i et be- grænset omfang skal der tillige ske en vis tilbygning, idet der bygges oven på den eksisterende bygning, og/eller ved at der sker en vis udvidelse i stueplan. Formålet er at sikre, at bygningen fremover kan tjene til såvel biograf som mange andre formål. Disse andre formål er omfattet af begrebet velfærdsforanstaltninger.

Teknik & Miljø

Xxxxxxxxxx 0

8300 Odder

03-01-2024

Sags Id. S2022-1146

Sagsbeh.

Xxxxxx Xxxxxxxxxx Tlf. 0000 0000

xxxxxx.xxxxxxxxxx@xxxxx.xx Dok id. D2024-358

Side 1/2

I lovens § 5 hedder det; ”Kommunalbestyrelsen kan erhverve eller leje bebyggede ejendomme på markedsvilkår til brug for velfærds- funktioner.”

Det er Odder Kommunes opfattelse, at denne mulighed allerede ek- sisterede… i hvert fald når velfærdsforanstaltninger oversættes til offentlige velfærdsforanstaltninger eller brugen i øvrigt er formål, som kommunen kan forestå.

Under bemærkninger er der imidlertid til § 5 bl.a. anført, at ”Be- stemmelsen vil ikke give kommunalbestyrelsen mulighed for at opfø- re nye bygninger til brug for velfærdsfunktioner.”

Det er under et webinar den 11.12.2023 oplyst, at dette dog skal forstås således, at nybyggeri til velfærdsforanstaltninger, som man som kommunen i forvejen godt kunne bygge til, dog fortsat vil være mulig.

Det ønskes for god ordens skyld bekræftet eller præciseret, at Od- der Kommune (og øvrige kommuner tilsvarende) IKKE bliver be- grænset i allerede eksisterende muligheder gennem loven / lovfor- slaget, men at formålet med loven/lovforslaget tværtimod er at udvi- de de omfattede kommuners muligheder.

2) Anmodning:

Låneadgang for kommunens egen udgiftsandel er ikke – trods øn- ske herom fremsat ved indsendelse af kvalificeret ansøgning – in- korporeret i lovforslaget.

Kunne det evt. overvejes at lade kommunens investeringer i denne ordning være omfattet af ”lånebekendtgørelsen”, Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier, således at de enkelte kommuner opnår mulighed for at belåne egne nettoudgif- ter med 95 % af investeringerne.

Dette ville i så fald svare til, hvad der gælder på det meget nærtbe- slægtede område byfornyelse.

Med venlig hilsen

Xxxxxxx Xxxxx Kommunaldirektør Odder Kommune

Side 2/2

5. januar 2024

Høringssvar Frie bymidter

Odsherred kommune

Hermed indsender Odsherred Kommune sit høringssvar vedrørende det foreslåede lovforslag til forsøgsordningen med frie bymidter. Dette lovforslag giver hjemmel til de konkrete forsøg, som Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet. Lovforslaget er blevet offentliggjort og er i høringsperiode fra den 4. december 2023 til den 8. januar 2024.

Odsherred Kommune ønsker at fremsætte et par bemærkninger til lovforslaget, som følger herunder.

Placering af velfærdsfunktion

Vi har ansøgt om at implementere midlertidige initiativer med det formål at skabe grundlag for etableringen af en velfærdsfunktion. I vores ansøgning specificerer vi en præcis placering for den kommende velfærdsfunktion. Efter afsendelsen af ansøgningen har vi imidlertid valgt at træde et skridt tilbage for at sikre, at velfærdsfunktionen får den rette strategiske position og tyngde i projektet og i bymidten. Vores ambition om at placere en velfærdsfunktion i bymidten består stadig. Vi fastholder også vores ansøgning om udforskning og implementering af midlertidige tiltag, men ønsker først at fastlægge den endelige placering af den nye velfærdsfunktion i løbet af projektperioden.

Afgrænsning af bymidte

Baseret på vores beslutning om at træde et skridt tilbage og at vi siden har igangsat planlægning for et stort nyt udviklingsprojekt nær stationen i Nykøbing Sjælland, ser vi en fordel i at have mulighed for at tilpasse bymidteafgrænsningen i løbet af projektperioden. Derfor ønsker vi at ændre lovteksten, så Nykøbing Sjælland bliver afgrænset af loven §2, stk. 2, hvor afgrænsningen følger kommuneplanens bymidteafgrænsning, som beskrevet i planlovens §11 a, stk. 1, nr. 3.

Hvis det besluttes, at der i fremtiden kun skal være mulighed for at benytte en fast defineret bymidteafgrænsning, ønsker vi, at afgrænsningen justeres som illustreret på kortet nedenfor.

Miljø og Teknik

Sag: 01.11.00-P20-22-1

Kontakt Xxxxxx Xxxx

xxxxx@xxxxxxxxx.xx

Odsherred Kommune 59 66 66 66

Figur 1 område der tilføjes samt afgrænsning fra lovforslag.

Etablering af velfærdfunktionen

I henhold til lovforslaget skal ministeren fastsætte nærmere regler vedrørende udmøntning og anvendelse af tilskud til etablering af velfærdsfunktioner, fornyelse af bymidten og andre bylivsskabende projekter. Odsherred Kommune befinder sig stadig i en tidlig fase af etableringen af vores nye velfærdsfunktion i bymidten. Det er derfor af stor betydning for os, at der eksisterer mulighed for løbende udvikling af velfærdsfunktionen. Vi ønsker derfor, at der i udformningen af "de nærmere regler" bliver lagt vægt på at muliggøre tilpasninger af velfærdsprojektet undervejs.

Med venlig hilsen

Xxxxxx Xxxx

Plan og boligudvikling Odsherred Kommune

2 af 2

Center Plan Byg og Vej

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Xxxxxxxx 000 x 0000 Xxxxxxxx

Telefon 00 00 00 00 xxxxxxx@xxxxxx.xx | xxx.xxxxxx.xx

Journalnr: 01.00.05-P08-1-24

Ref.: Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx Telefon:00000000

E-mail: xxxx@xxxxxx.xx Dato: 08-01-2024

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter

Den 4. december 2023 har Plan- og Landdistriktsstyrelsen udsendt et udkast til lovforslag om forsøgs- ordning for frie bymidter.

Jævnfør udkastet træder loven først i kraft den 1. juli 2024. På informationsmødet med Plan- og Landdi- striktsstyrelsen den 11. december 2023 og efterfølgende mail gjorde styrelsen opmærksom på, at det endnu ikke er muligt at sige, hvordan og hvornår de 14 udvalgte kommuner kan søges refusion for af- holdte udgifter i forbindelse med gennemførelsen af forsøgsprojekterne. Samtidig blev det meldt ud, at kommunerne ikke skal forvente at kunne søge om refusion for udgifter, som er afholdt inden loven for- ventes at træde i kraft den 1. juli 2024.

Rebild Kommune vil gerne appellere til, at det bliver muligt at søge refusion for udgifter, der er beskrevet i kommunernes kvalificerede ansøgninger, og som afholdes allerede fra 1. januar 2024, som det tidligere var planlagt. Kommunerne har været i gang med inddragelse af interessenter siden august 2022 i forbin- delse med udarbejdelse af den kvalificeret ansøgning. Det gør det svært at fastholde den gode dialog og inddragelse, hvis processen skal udskydes igen.

På informationsmødet den 11. december 2023 blev kommunerne informeret om, at muligheden for at få refusion ikke var hængt op på byfornyelsesloven. Med byfornyelsesloven følger også muligheden for at gøre brug af låneadgang og dermed få mulighed for yderligere finansieringsmuligheder. Rebild Kommune er uforstående overfor, at denne mulighed ikke er en del af lovforslaget og anbefaler, at muligheden for låneadgang tilføjes lovforslaget, så der er mulighed for yderligere finansieringsmuligheder til udviklingen af midtbyerne.

Jævnfør udkastet til lovforslaget skal størrelsen af erstatningsskoven udgøre mindst 200 % af det areal, hvor fredskovspligten ophæves. Rebild Kommune undrende over, at dette skal fastholdes i en forsøgs- ordning med begrænset løbetid. Arealerne der ønskes fritaget fra fredskovspligten er arealer langs ba- nen, hvor kvaliteten og udstrækningen af skoven er begrænset. Rebild Kommune anbefaler derfor at kravet fjernes i forsøgsordningen, så fokus bliver på at skabe en sammenhængende midtby og ikke på at skulle ud og finde nye arealer til skov.

Med venlig hilsen

Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx

Centerchef for Center Plan, Byg og Vej

Side 1 af 1

Regionshuset

Viborg

Region Midtjylland Skottenborg 26

Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. x00 0000 0000

xxxxxxx@xx.xx xxx.xx.xx

Høringssvar ang. Forslag til Lov om forsøgsordning for frie by- midter

I Region Midtjylland bor en tredjedel af borgerne i landdistrikter og i byer med mindre end 3.000 indbyggere. Regionsrådet har derfor et særligt fokus på udvikling i landdistrikterne inden for de regionale myndigheds- og udviklingsområder, herunder bl.a. sundhed, uddan- nelse, kultur, mobilitet og den grønne omstilling.

Borgerne i landdistrikterne oplever i disse år, at stadig flere funktio- ner forsvinder fra de mindre landsbyer. De mellemstore byer er der- for et vigtigt bindeled til nødvendig infrastruktur og de mere udbyg- gede velfærdstilbud i de store byer.

Velfungerede mellemstore byer kan være med til at sikre nærhed i de centrale velfærdstilbud, som er en forudsætning for at opretholde at- traktive bosætningsmiljøer uden for de større byer. Det gælder bl.a. sundhedsydelser, kulturelle og rekreative oplevelser, skoler og børne- pasning, mobilitetsknudepunkter og gode indkøbsmuligheder.

Region Midtjylland hilser derfor forsøgsordningen for frie bymidter meget velkommen og ser frem til, dels at både byer og landdistrikter får gavn af ordningen og dels at ordningens udviklingstiltag for at un- derstøtte bylivet fremadrettet kan udbredes til mere end de 14 for- søgsbyer i en mere permanent ordning.

Vi har i den forbindelse nogle enkelte opmærksomhedspunkter og forslag, som vi appellerer til, at der tages højde for i det endelige lov- forslag:

- Vi foreslår, at der sker en tydelig kobling til frilandsbyordningen1. Denne ordning omfatter landsbyer og øer på op til 1.500 indbyggere,

Dato 08-01-2024

Sagsbehandler Xxxx Xxxxx Xxxxxx

Xxxx.Xxxxxx@xx.xx.xx Tel. x0000000000

Sagsnr. 1-30-76-4-22

Side 1

1 Jf. aftalen om Mere liv i bymidter og landdistrikter fra 2021.

mens den nye ordning er målrettet byer mellem 4.000-20.000 ind- byggere. Erfaringerne fra Region Midtjyllands mangeårige landdi- striktsindsats er, at der i landsbyer mellem 1.500 og 4.000 indbyg- gere også er et stort potentiale for at fastholde og udvikle attraktive lokalsamfund med mange funktioner. Det skyldes ikke mindst, at der disse landsbyer ofte er stærke fællesskaber og et stort frivilligt enga- gement. I byer over 4.000 indbyggere er det ofte langt sværere at mobilisere lokalt, mens der i landsbyer under 1.500 indbyggere ofte mangler kritisk masse i forhold til at opretholde en række af de cen- trale funktioner. Gruppen af landsbyer mellem 1.500 og 4.000 ind- byggere bør derfor ikke glemmes, da der er her, at en stor del af ud- viklingspotentialet for attraktive levesteder ligger.

- Klimaforandringer betyder stigende problemer i byerne med afled- ning af regnvand, stigende grundvand, oversvømmelser fra både vandløb og havet og stigende temperaturer. Klimatilpasning af og i vores byer er allerede nødvendigt mange steder, og det stiller store krav til planlægningen. Region Midtjylland har været initiativtager til og koordinator for flere ambitiøse klimatilpasningsprojekter bl.a. i tæt samarbejde med de midtjyske kommuner2. Erfaringerne herfra er bl.a., at klimatilpasning og udvikling af attraktive og aktive byrum sagtens kan gå hånd i hånd. Vi foreslår derfor, at den nye forsøgsord- ning skal adressere mulighederne for på samme tid at understøtte bylivet og tilpasse disse områder til fremtidige klimaforandringer. På samme vis kan biodiversitetsformål indarbejdes i ordningens bylivs- skabende projekter, fx ved at åbne op for etablering af bynære mi- kroskove og små arealer med vild natur. Det vil kunne bidrage til fremme af den mentale sundhed, forbedre luftkvaliteten, fremme so- ciale sammenhænge, bidrage til klimatilpasning og formidling af viden om natur og klima.

Vi foreslår endvidere, at der i forsøgsordningen i højere grad tænkes i genbrug af byggematerialer og mere cirkularitet i byggeriet, da efter- spørgslen på byggematerialer og råstoffer til bygninger og veje læg- ger et stort pres på vores råstofdepoter, som snart ikke kan følge med den eksplosive efterspørgsel.

- Forsøgsordningen for frie bymidter er rettet mod landets kommu- ner, som har myndighedsansvaret i forhold til planlægning i byerne. Regionerne er ansvarlig myndighed for flere centrale velfærdsfunktio- ner, som oplagt bør samtænkes og samlokaliseres med bymidternes øvrige funktioner og byliv, fx. inden for sundhed, mobilitet og uddan- nelse. Derfor bør regionerne i lovforslaget også sikres mulighed for at indgå i og i visse tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt og efterspurgt lokalt, at stå for initiativer, der kan finansieres af ordningen.

Side 2

2 Eksempelvis EU Life-projektet Coast to Coast Climate Challenge, xxxxx://x0xxx.xx

- Endelig foreslår vi, at der bliver mulighed for, at flere kommuner og forsøgsprojekter kan medtages under forsøgsordningen undervejs i forsøgsperioden. En forsøgsperiode på op til syv år forekommer såle- des meget lang i forhold til udbredelse og implementering samt even- tuel ændret regulering i forlængelse heraf i alle 98 kommuner.

Vi ser frem til at følge forsøgsordningens 14 projekter, herunder de tre i Region Midtjylland, og vi bidrager gerne med vores ekspertiser, indsatser og ordninger, hvor det måtte være muligt og hensigtsmæs- sigt.

Venlig hilsen

Side 3

Xxxxxx Xxxxxx Regionsrådsformand

Plan- og Landdistriktsstyrelsen E-mail: xxxxxxxxxxx@xxxx.xx

Sagsnummer: 2023 - 35201

Aktid.: 2724949

Sagsbeh.: SGV

Ribe, den 8. januar 2024

Høringssvar, forsøgsordning for frie bymidter: Grindsted by, Ribe Stift

Ribe Stift har fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen den 4. december 2023 modtaget høring vedrørende udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter. Ribe Stift har behandlet lovforslaget.

Af lovforslaget fremgår bl.a.:

• Grindsted By, Ribe Stift er omfattet af lovforslaget

• Hensigten er at give kommunalbestyrelserne i forsøgskommuner frihed til at afprøve nye løsninger og tiltag med henblik på at understøtte bylivet i forsøgsbyernes bymidter

• Mulighed for forlængelse af forsøgsperiodens afslutning til efter den 31. december 2029

Ribe Stift vurderer, at det nære samfund herunder menighedsrådet er nærmest til at vurdere betydningen af lovforslaget. Til denne vurdering har Ribe Stift anmodet såvel provsten i Grene Provsti samt menighedsrådet i Grindsted Sogn om en vurdering i forhold til Grindsted By.

Grindsted-Urup Sognes Menighedsråd udtaler:

Vi drøftede høringen på menighedsrådsmødet torsdag, men vi kan ikke rigtig overskue konsekvenserne af, at kommunerne får mulighed for at dispensere fra lokalplanerne.

Umiddelbart så tænker vi, at der i Grindsted bygges flere og flere høje bygninger, og vi kan frygte, at byggeriet kommer tættere på kirken. Vi ser nødigt, at kirken bliver omgivet af høje bygninger, således kirken ikke længere står frit.

Vi får nordeuropas største klokkespil, og vi har fået at vide, at vores klokketårn er perfekt, da tårnet ligger frit, og lyden derfor kan "strømme direkte ud".

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx Fredensborg, Grene Provsti udtaler:

Grindsted Kirke er i Billund Kommunes kommuneplan placeret lige udenfor centerområdet (bymidten) i Grindsted, og der er for mig at se umiddelbart ikke noget i forsøgsordningen med frie bymidter, der i Grindsteds tilfælde vil kunne få negativ indflydelse på kirken.

Xxxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxx	Tlf. 00000000	xxxxx@xx.xx
Ean-nr. 5798000818743	CVR 57244615	xxx.xxxxxxxxx.xx

Jeg er bekendt med konkrete planer om at flytte den kommunale tandpleje og et kommunalt støttet center for frivillige ned i bymidten, men jeg ser heller ikke, at nogen af disse planer vil få negativ betydning for Grindsted Kirke.

Overordnet set vurderer jeg, at det kun vil være til gavn for Grindsted Kirke med mere liv i Grindsted bymidte, sådan som forsøgsordningen giver mulighed for.

Ribe Stifts høringssvar

Indledningsvis skal nævnes, at kirkerne i Danmark er en væsentlig del af kulturhistorien, og mange af dem ligger som væsentlige kendingsmærker i landskabet, samt en del af arkitektonisk og arkæologisk arv.

Kirkerne og deres omgivelser skal søges bevaret på en sådan måde, at harmonien mellem kirke og omgivelser opretholdes. Stifterne og kommunerne skal derfor sikre indsynet til og udsynet fra kirkerne, og skal gennem de udpegede kirkebeskyttelsesområder bidrage til at sikre, at kirkerne bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet og respekteres i den kommunale planlægning.

Ribe Stifts tilslutter sig udtalelsen fra såvel menighedsrådet samt fra provsten. Det er naturligvis vigtigt med mere liv til midtbyen, samtidig opfordrer vi kommunen til at skåne og tage hensyn til kirkens ind- og udsyn. Grindsted Kirke bør fortsat fremstå som sognets kendingsmærke med den respekt som der bør være også i den kommunale planlægning.

Det er hertil vigtigt at påpege, at det for biskoppen er væsentligt, at der fortsat findes fred og ro på kirkegården. Det forventes, at kommunen i sin planlægning tager mest muligt hensyn i forhold til støj ved kirken og ved kirkelige handlinger.

Ribe Stift henstiller til, at kommunen inddrager de kirkelige myndigheder i det videre planlægningsarbejde. Ribe Stift deltager altid gerne i dialoger på stedet.

På vegne af Stiftsøvrigheden.

Med venlig hilsen

Xxxxxx Xxxx Xxxx Specialkonsulent Cand.jur.

Kopi til Grindsted-Urup Sognes Menighedsråd Xxxxxx og Xxxxx Xxxxxxx

Xxxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxx	Tlf. 00000000	xxxxx@xx.xx
Ean-nr. 5798000818743	CVR 57244615	xxx.xxxxxxxxx.xx

Til: hoeringplan (xxxxxxxxxxx@xxxx.xx)

Fra: 00xxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx (00xxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx)

Titel: Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter - Sagsnummer: 2023-6103

Sendt: 05-12-2023 08:35

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 4. december 2023 sendt udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Xxxxx X. Xxxxxxxxxx

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. x00 00 00 00 00

Dir.x00 00 00 00 00

xxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx

xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her

Fra: hoeringplan <xxxxxxxxxxx@xxxx.xx>

Sendt: 4. december 2023 14:23

Til: BM Postkasse <XX@xx.xx>; UVM - UVMIPOST <xxx@xxx.xx>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

<xxxxxx@xxxxxx.xx>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <xx@xx.xx>; Finansministeriets postkasse

<xx@xx.xx>; Forsvarsministeriet <xxx@xxx.xx>; DEP Sundhedsministeriet <xxx@xxx.xx>; Justitsministeriet

<xx@xx.xx>; Ligestillings- og Kirkeministeriet <xx@xx.xx>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

<xxxx@xx.xx>; Statsministeriet <xxx@xxx.xx>; Mail TRM <xxx@XXX.xx>; UFM FP DEP - UFM Departement

<xxx@xxx.xx>; Udenrigsministeriet <xx@xx.xx>; UIM Hovedpostkasse <xxx@xxx.xx>; Økonomiministeriet

<XXXX@xxxxxxxxxxxx.xx>; KOMOE Postkasse <XXXXX@xxxxx.xx>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse

<xxxx@xxxx.xx>; (LBST) <xxxx@xxxx.xx>; MEDST - Medarbejder- og Kompetencestyrelsen <xxxxx@xxxxx.xx>; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse <XXX@XXX.XX>; EM NH Miljø- og Fødevareklagenævnets

<xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <xxx@xxx.xx>; EM NH Hovedpostkasse

<xx@xxxxxxxxxxxx.xx>; EM NH Planklagenævnet Funktionspostkasse <Xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx>; RAD FP Sikker

<xxxxxxxxxxxxx@xxxx.xx>; Rigsrevisionen <xxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx>; Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)

<xxx@xxx.xx>; SLKS hovedpostkasse <xxxx@xxxx.xx>; Socialstyrelsen <xxxx@xxxx.xx>; Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur <XXXX@xxxx.xx>; SFOS Styrelsen for Forsyningssikkerhed hovedpostkasse <XXXX@XXXX.XX>; UVM - STIL

<xxxx@xxxx.xx>; STUK - STUK <xxxx@xxxxxxx.xx>; Sundhedsstyrelsen Institutionspostkasse <XXX@XXX.XX>; Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse <XXX@xxx.xx>; ts Info <xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx>; Uddannelses- og Forskningsstyrelsen <xxx@xxx.xx>; US Udlændingestyrelsen <xx@xx.xx>; xx@xx.xx; Økonomistyrelsen

<xxx@xxx.xx>; xxxxx@xx.xx; xxxxx@xx.xx; xxxxx@xx.xx; xxxxxxx@xx.xx; xxxxx@xx.xx; xxxxx@xx.xx; xxxxx@xx.xx; xxxxx@xx.xx; xxxxx@xx.xx; xxxxx@xx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxx@xxxxxxx.xx; xxx-Xxxxxxxxxxxxxx@xxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; Kommunernes Landsforening <XX@XX.XX >; xxxxxx@xx.xx ; xxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx ; xxxxxxx@xxxx.xx ; region xxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx <xxxxxx??xxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx>; xxxxxxx@xxxxxxx.xx

<xxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx>; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxx.xx; Emballageindustrien

<xxxxxxx@xx.xx>; xx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxxx@xxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xx@xxxxxxxxx.xx; xx@xx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx; xxx@xxx.xx; Danske Advokater

xxx@xxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx; Forbrugerrådet <xxxxxxxxx@xxx.xx>; xxxx@xxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxx.xx; xxx@xxxxxx.xx; xx@xxxx.xx; xx@xxxxxxxxxxxxxx.xx; xxx@xxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx; xxx@xxxxxx.xx; xxxxxx@xxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xx@xx.xx; xxxx@xxx.xx; xxxx-xx@xxxxxxxxxxx.xx; xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxx@xxx.xx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxx-xxx.xxx; Xxxxxxx@xxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxx.xx; xxxxxxxxxx.xxx@xxxxx.xxx; Landbrug & Førevarer

<xxxxxxx@xx.xx>; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxx-xxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxx.xx; xxxx@xxxx.xx; xxxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxx.xxx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx; Søfartens Ledere <xxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx>; xxxx@xxxxxxxxxxx.xx; xxx@xxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; Maskinmestrenes Forening <xx@xxx.xx>; Mejeriforeningen (ddb) <xxx@xxxxxx.xx>; xxxxxxxxxxxx@x.xx; Xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx; NOAHs Sekretariat (noah) <xxxx@xxxx.xx>; xxxxxxxxxx@xxxxxx.xx; xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx; xxxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx; Xxxxxxxxx.xxxxxxxxxxx@xxxxx.xxx; xxxx@xx-xxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx; xxxxxxxxxxxxx@xxxxxx-xxxxxxx.xx; xxxxxxxxx@XXXxxxxxxx.xx; xxxx@xxx.xx; xxxxxxxxxx@xxxxxx.xx; Tekniq Arbejdsgiverne <xxxxxx@xxxxxx.xx>; xxxx@xxxxxxxx.xx; xxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; Økologisk Landsforening <xxxxxxx@xxxxxxx.xx>; xxxxxxxxxxxxx@xxxxxx.xxx; xxxxxxx@xxx.xx; 0.xxxxxx@xxxxxxxxx.xx; xxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx; xxxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx; xxx@xxx.xx; xxxxxxx@xxx.xxx.xx; xxxxxxxxxxxxx@xxxx.xxx.xx; xxx@xxx.xxx.xx; xx@xx.xx; xxxx@xx.xx; xxxxxxx@xxx.xx; x@xxxxx.xx; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <xxx@xxx.xx>; xxx@xxx.xx.xx; xxxx@xxxx.xx.xx; xxx@xxxx.xx.xx; xxx@xxx.xx; xxxx@xxxx.xx

Cc: hoeringplan <xxxxxxxxxxx@xxxx.xx>

Emne: HØRING over udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter: FRIST 08.01.2024 Til høringsparterne

Se venligst vedhæftede

· høringsbrev,

· udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter,

· høringsliste.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest mandag den 8. januar 2024.

Høringssvar bedes sendt til xxxxxxxxxxx@xxxx.xx med angivelse af sagsnummer 2023-6103.

Med venlig hilsen

Xxx Xxxxxxxx

Chefkonsulent

Telefon: x00 0000 0000 E-mail: xxxxxx@xxxx.xx Hjemmeside: xxx.xxxx.xx

Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.

Notat

Sønderborg Kommune

8. januar 2024 Sags nr.: 22/6502

Ang. sagsnummer 2023-6103

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sendt via mail til xxxxxxxxxxx@xxxx.xx med cc til XxxXxx@xxxx.xx

Høringssvar til Forslag til Lov om forsøgsordningen for frie bymidter

Sønderborg Kommune er glade for at være udvalgt til at være med i forsøgsordningen med byen Nordborg. Projektet vil være med til at løfte byen og skabe mere liv i bymidten. Så vi ser frem til at arbejde videre inden- for forsøgsordningen. Vi har med stor interesse læst Forslag til Lov om forsøgsordningen for frie bymidter med tilhørende bemærkninger, som begge er meget gennemarbejdede.

Bemærkning til lovforslagets § 2 stk. 3

Det er positivt at se, at afgrænsningen for forsøgsordningen er afgrænset i bilag 1, jf. § 2 stk. 3. Dette er netop essentielt i Nordborg, da selve kulturhuset (velfærdscentret) er placeret i en offentlig ramme, lige udenfor centerrammen. Havde afgrænsningen fulgt afgrænsningen i kommuneplanen jf. § 11a stk. 1, nr. 3 i lov om planlægning, ville det gøre at vi ikke kunne leve op til forsøgsordningens krav om et velfærdscenter.

Uddrag fra lovforslaget:

Bilag 1:

1/3

Bemærkning til lovforslaget § 6 og til bemærkningerne til lovforslaget

Sønderborg Kommune mener, at det er positivt, at der er mulighed for at planlægge for overskudskapacitet i velfærdscentret. Overskudskapacitet kan være med til at skabe endnu mere liv i velfærdscentret og dermed i bymidten, når der er flere funktioner, som forskellige mennesker anvender. Det giver også en større fleksibili- tet i forhold til bygningen eller bygningernes anvendelse.

Det er dog meget problematisk, at overskudskapaciteten som udgangspunkt skal afvikles, når forsøgsordnin- gen udløber, som beskrevet i bemærkninger til lovforslaget på side 31. Hvis bygningens arealer er dispone- ret i forhold til en overskudskapacitet, vil det gøre at kommunen efter forsøgsordningen kan få lokaler i over- skud. Disse kan i praksis stå tomme, da kommunen allerede har dækket sit arealbehov med de resterende kvadratmeter i fx kulturhuset. Dette gør, at det er meget risikofyldt at planlægge med overskudskapacitet in- denfor forsøgsordningen, da kommunen efter forsøgsordningens udløb vil have en delvist tom bygning med ubetalte udgifter og færre mennesker i bymidten til følge.

Vi opfordrer derfor til en ændring, så kommunen ikke er forpligtet til at afvikle overskudskapaciteten, når for- søgsordningen udløber. Når vi læser bemærkningerne til lovforslaget om udvidet adgang til dispensation på side 21-22, står der, at en tidsubegrænset dispensation også vil være gældende efter forsøgsordningens ud- løb. Dette bør også være gældende for overskudskapacitet, da der i begge tilfælde ofte laves ændringer i det bestående miljø, for at anvende hhv. en dispensation fra en lokalplan og overskudskapaciteten. Ændringer som ofte vil skulle tilbageføres, hvis ”tilladelsen” ikke længere er gældende.

Uddrag fra lovforslaget:

Uddrag fra bemærkningerne, side 31:

2/3

Bemærkning om delvist nybyggeri i forbindelse med velfærdsfunktionen

Herudover er vi i tvivl om hvordan et delvist nybyggeri i forbindelse med kulturhuset håndteres ifølge lov- forslaget. Vi vil derfor henlede opmærksomheden på dette, så der sikres mulighed for fx udvidelse af en ek- sisterende bygning.

Dette er også vigtigt, når der planlægges for overskudskapacitet. Jævnfør bemærkningen på side 30, står der at kommunen ikke kan planlægge for overskudskapacitet gennem nybyggeri. Vi kan umiddelbart ikke læse, hvilket betydning det har for en tilbygning. Sønderborg Kommune gør opmærksom på, at det er vigtigt at en tilbygning kan kombineres med overskudskapacitet. En tilbygning kan være essentiel, hvis man ønsker at tilpasse en eksisterende bygning, så den lever op til de behov, som velfærdsfunktionen skal dække.

Uddrag fra bemærkningerne, side 30:

Kontakt os gerne, hvis I har spørgsmål.

Venlig hilsen Sønderborg Kommune

By & Landskab, Teknik, Miljø & Bæredygtighed

Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Planlægger

T 27 90 54 43

xxxx@xxxxxxxxxx.xx

3/3

Plan- og Landdistriktsstyrelsen Mail: xxxxxxxxxxx@xxxx.xx

Sagsnummer 2023-6103.

08.01.2024

Høringssvar til udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter

Teleindustrien (TI) takker for muligheden for at svare på høringen om udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter.

Generelle bemærkninger

TI støtter formålet med lovforslaget, hvor der med lovændringen gi- ves kommunalbestyrelserne i de 14 omfattede kommuner mulighed for indtil den 31. december 2029 at iværksætte forsøg med afprøv- ning af tiltag, der kan understøtte bylivet i bymidterne i de af lov- forslaget nævnte byer.

Bymidterne har gennemgået en markant udvikling, hvor det kan være svært at forene de mange forskellige hensyn, som denne udvikling medfører. Mange af bymidterne er, som det også fremgår af lov- forslaget, præget af butiksdød på trods af, at der lokalt gøres en stor indsats for at bevare og udvikle de historiske bymidter som et attrak- tivt sted at bo, arbejde og som et lokalt samlingspunkt og mødested.

Kommunerne har i kommune- og lokalplanlægningen stort fokus på at fastlægge bestemmelser for fx indretning af butikker, liberale er- hverv, udformning af facader, udskiftning af tage og vinduer m.m., så der kan sikres harmoni i bymidternes arkitektur, og hvor bymidternes skala og særpræg bevares. Lokalplaner er et velegnet instrument til at sikre langsigtede og stabile rammer for et byområdes udvikling og anvendelse.

Imidlertid er processen med ændring af lokalplanerne ofte tung og ressourcekrævende, og de eksisterende lokalplaner kan derfor nemt virke hæmmende og bremsende for de løbende tiltag, som kan være nødvendige for, at byområderne kan følge med udviklingen og fortsat være attraktive at bo, arbejde og opholde sig i.

Teleindustrien – Axeltorv 6, 1. sal - DK-1609 København V – xxx.xxxxxxxx.xx

Lokalplaner for bymidterne indeholder generelt et meget udtalt fokus

på den fysiske udformning af bygninger og arkitektur, uden at der til- 2

svarende tages stilling til anvendelse af området og til udviklingen af området og de behov, som brugerne af området måtte have.

Den digitale infrastruktur og herunder mobildækning er sjældent et prioriteret område i lokalplanlægningen, og ofte er der i lokalplanerne pålagt begrænsninger og krav, som ikke forholder sig til den teknolo- giske udvikling og behovet for tidssvarende og fremtidssikret mobil- dækning.

Det er således ikke ualmindeligt, at lokalplaner for områder i bymid- terne indeholder utidssvarende begrænsninger for udbygningen af te- leinfrastrukturen, og herunder mobildækning, fx i stil med bestem- melserne i en lokalplan fra 2021, hvor det fremgår, at:

”Tekniske installationer m.v. på tage skal inddækkes, overdæk- kes og integreres i bebyggelsens arkitektoniske udtryk. Disse anlæg må højst have et omfang på 10 % af den enkelte byg- nings tagflade og må opføres med en højde på op til 2 m over den enkelte tagflade. De må ikke placeres nærmere facade end 1 m.”

eller i en lokalplan fra 2002, hvor det fremgår, at:

”Antenner og paraboler skal opsættes på steder, hvor de ikke ses fra det offentlige rum. Er modtagerforholdene dårlige, kan byrådet give tilladelse til en alternativ placering.”

Sådanne krav og begrænsninger gør det i praksis meget vanskeligt at opsætte mobilantenner med radiomodul mv., da det enkelte antenne- panel med bærerør typisk vil nå 3 - 5,5 meter op over tagfladen, og disse krav hindrer også, at antennepanelerne placeres direkte på en facade – også selvom det kan integreres på en hensigtsmæssig og arkitektonisk god måde på facaden.

Generelt bliver sende- og modtageforholdene ringere, når der stilles krav, om antennerne skal placeres væk fra det offentlige rum og de andre steder, hvor brugerne typisk opholder sig. Dækningsforholdene bliver dermed væsentligt dårligere, når der indføres sådanne be- grænsninger til stor skade for brugerne og de erhvervsdrivende.

De mange begrænsninger i eksisterende lokalplaner betyder, at der meget ofte skal vedtages et lokalplantillæg, før der skabes tidssva- rende rammer for mobildækning, eller mere ideelt, at der skal vedta- ge en temalokalplan for antenner og master, således der skabes tids- svarende rammer for mobildækning i kommunen.

Mange kommuner er generelt tilbageholdende med at iværksætte ar- bejdet med udarbejdelse af nye lokalplaner, der muliggør etablering af nye antennepositioner, hvorfor det ofte ikke er muligt at skabe den dækning, som brugere af områderne finder nødvendig.

Kommunerne er også tilbageholdende med udarbejdelse og vedtagel- se af temalokalplaner for master og antenner. I stedet giver kommu- nerne afslag eller i få tilfælde dispensation fra bestemmelserne i lo- kalplanerne for at sikre en rimelig mobildækning.

Imidlertid vil en sådan dispensationspraksis ikke være udtryk for gæl- dende ret, som den fremgår af lokalplanen, og selvom der er et råde- rum for den kommunale udøvelse af et skøn i den enkelte konkrete sag, vil den praksis, som dispensationerne er udtryk for, ikke på for- hånd være kendt og formidlet til de relevante ansøgere og andre be- rørte parter, som derfor ikke har mulighed for at indrette sig efter den fastlagte praksis og få et overblik over retsstillingen og mulighederne.

I den specifikke situation vil det naturligvis være gavnligt for tele- branchen, at kommunerne er villige til at dispensere fra lokalplanens bestemmelser, men i et mere generelt perspektiv sker det på bekost- ning af forudsigeligheden i den administrative retsanvendelse og med risiko for en vis vilkårlighed i den administrative skønsudøvelse.

I dette perspektiv er det meget positiv, at der med lovforslaget ska- bes en lovhjemmel og en ramme for dispensationerne.

Specifikke bemærkninger

TI finder det positivt, at lovforslaget i § 3 åbner mulighed for, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan anvende dispensations- kompetencen efter § 19, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om planlægning, selv- om dispensationen er i strid med principperne i den pågældende plan.

Dette gælder specielt i de situationer, hvor kommunen ikke har eller har haft mulighed for at tilgodese det overordnede nationale hensyn til, at den kommunale planlægning understøtter mobil- og bredbånds- dækning, herunder bredbåndsinfrastruktur, såsom mobilmaster, mo- bilantenner og bredbåndskabler, da disse er nødvendige for at vare- tage landsdækkende kommunikationsbehov, jf. afsnit 4.4 i Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning fra Plan- og Landdi- striktsstyrelsen, juli 20231.

TI skal i den forbindelse bemærke, at der i forhold til etablering af mobilantenner og opsætning af radioudstyr i bymidter har været flere tilfælde, hvor der har været tvivl om, hvorvidt en opsætning af udsty- ret vil være i strid med formålsbestemmelserne eller principperne i de gældende lokalplaner, uagtet at nødvendigheden af tilstrækkelig mo- bil- eller radiodækning af området ikke har været genstand for tvivl.

TI skal på den baggrund foreslå, at opsætning af radio- og mobilud- styr til sikring af en fremtidssikret dækning eksplicit indgår i den fore- slåede ordning, hvor kommunalbestyrelsen vil kunne anvende den udvidede dispensationsadgang, idet en levende og attraktiv bymidte i

1 xxxxx://xxxxxxxx.xx/Xxxxx/000000000000000000/Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx_00000000.xxx

sagens natur også omfatter adgang til en tidssvarende og fremtidssik-

ret teleinfrastruktur. 4

I forhold til lovforslagets § 5, om kommunalbestyrelsernes mulighed for at erhverve eller leje bebyggede ejendomme på markedsvilkår til brug for velfærdsfunktioner, skal TI foreslå, at afgrænsningen af velfærdsfunktioner, jf. § 5, stk. 2, udvides til også at omfatte borger- nære funktioner såsom dækning med elektroniske kommunikations- net og -tjenester, jf. teleloven, idet teleselskaberne i bymidterne ty- pisk vil have meget begrænsede muligheder for placering af udstyr, hvorfor det vil være naturligt, hvis placering af teleudstyr også kunne indgå som ét blandt flere af de velfærdsfunktioner, som kommunalbe- styrelsen kan varetage efter § 5 i lovforslaget.

I forhold til lovforslagets § 11, stk. 2, om ministeren for byer og land- distrikters adgang til at fastsætter nærmere regler om forlængelse, offentliggørelse, indberetning og evaluering af forsøg, skal TI opfordre til, at sådanne regler fastsættes med det klare formål, at det ikke skal medføre unødige administrative byrder og omkostninger for de berør- te kommuner, da dette kan medføre en alvorlig begrænsning i anven- delsesmulighederne og dermed også i den effekt og nytænkning, som er formålet med ordningen.

Afsluttende bemærkninger

TI skal bemærke, at lovforslaget indeholder muligheder, som TI også gerne ser udvidet til andre byer hurtigst muligt, og at det er ærger- ligt, at det er forudsat, at det tidligst er i 2030, at erfaringerne fra forsøgsordningen skal bredes ud til alle landets kommuner.

TI skal opfordre til, at de gode erfaringer og den nye viden hurtigst muligt gøres tilgængelig for landets øvrige kommuner.

På teleområdet er en af de store udfordringer, at mange lokalplaner sætter en stopper for udbygningen af teleinfrastrukturen, herunder etablering af nye positioner til mere kapacitet i nettene, erstatning af eksisterende positioner samt opgradering og udbygning af eksisteren- de positioner.

Ændring af eksisterende lokalplaner, som indeholder utidssvarende begrænsninger, er en tidskrævende og omkostningstung proces, som ofte virker uproportional i forhold ændringernes omfang og rækkevid- de.

Derfor bør det i alle tilfælde være muligt for kommuner at kunne di- spensere fra lokalplaner på området for udbygning af kritisk infra- struktur af hensyn til den overordnede samfundsmæssige interesse, også selvom dette vil stride mod de overordnede formåls- og anven- delsesparagraffer.

Der er også helt generelt brug for et øget fokus på at medtænke tele- infrastruktur, herunder den mobile- og trådløse infrastruktur, når kommunerne vedtager nye lokalplaner.

TI står naturligvis til rådighed for uddybende bemærkninger. 5

Med venlig hilsen

Xxxxx Xxxxxx Direktør

Vestre Landsret Præsidenten

Plan- og Landdistriktsstyrelsen Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxx 00 0000 Xxxxxxxxx V

12. december 2023

X.xx.: 23/49993-2

Sendt pr. mail til xxxxxxxxxxxx@xxxx.xx Sagsbehandler: Xxxxx Xxxxxxxx

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ved brev af 4. december 2023 (sagsnr. 2023-6103) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet. Med venlig hilsen

Xxxx Xxx

Vestre Landsret • Xxxxxxxxxxxxxxxx 00 • 8800 Viborg • Telefon 00 00 00 00 • xxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

Til: hoeringplan (xxxxxxxxxxx@xxxx.xx)

Fra: Viborg Stift (XXXXX@XX.XX)

Titel: Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, ingen bemærkninger til høring over lovforslag, x.xx. 2023-6103 (STPR F2: 2739934)

Sendt: 08-01-2024 09:29

Høring om forslag til lov om forsøgsordning for frie bymidter – xxxxx xxxxxxxxxx 2023-6103

Viborg Stift har modtaget styrelsens brev af 4. december 2023 med høring over lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter.

Det fremgår af det fremsendte, at formålet med lovforslaget er at give kommunalbestyrelserne i de 14 omfattede forsøgskommuner mulighed for i de konkrete bymidter at afprøve forskellige indsatser, som kommunerne har peget på, vil kunne understøtte bylivet i bymidten.

I Viborg Stift er Ikast (Ikast-Brande Kommune) udvalgt som deltagere i forsøgsordningen. Stiftet har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen,

XXX-XXXXX XXXX XXXXX

Jurist VIBORG STIFT

Telefon: 0000 0000

Direkte: 8726 2171

Xxxxxxxxxxxxxx 0

8800 Viborg

Web: xxxxxxxxxxx.xx

Se hvordan vi behandler personoplysninger i Viborg Stift

Østre Landsret

Præsidenten

Plan- og Landdistriktsstyrelsen Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxx 00 0000 Xxxxxxxxx V

5. december 2023

X.xx.: 23/49484-2

Sendt på mail til xxxxxxxxxxx@xxxx.xx Sagsbehandler: Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ved brev af 4. december 2023 (sagsnr. 2023-6103) anmodet om eventuelle bemærkninger til lovudkast om forsøgsordning for frie bymidter.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx

Xxxxx Xxxxx Xxxxxx

Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx • Tlf. 00 00 00 00 • Mail: xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx • Hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

Plan- og Landdistriktsstyrelsen Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxx 00 0000 Xxxxxxxxx V

Plan, Teknik & Miljø Plan & Udvikling Xxxxxxxxxx 0

6200 Aabenraa

Tlf.: 0000 0000

Dato: 4. januar 2024 Kontakt: Xxxxx Xxxxxxxx

E-mail: xxxx@xxxxxxxx.xx Mobil: 0000 0000

Aabenraa Kommunes bemærkninger til Forslag til Lov om forsøgs- ordning for frie bymidter

Med udgangspunkt i det fremsendte lovforslag fremsender Aabenraa Kommune her- med sine bemærkninger.

Der er høringsfrist 8. januar 2024. Bemærkningerne omhandler følgende emner:

1. Lovforslagets §3 – og bemærkninger i kapitel 3.2 – Forsøg efter lov om planlæg- ning

2. Lovforslagets §5, stk. 2

3. Lovforslagets §5-7 - Bemærkninger i kapitel 3.3 – Forsøg på erhvervsområdet

4. Lovforslagets §5-7 - Bemærkninger i kapitel 3.3 – Forsøg på erhvervsområdet

5. Lovforslagets §8 – Bemærkninger i kapitel 3 – Forsøg på erhvervsområdet

6. Bemærkninger til lovforslaget – 3. Lovforslagets hovedpunkter - 3.1.2.2 – For- længelse, offentliggørelse, indberetning og evaluering af forsøg

7. Bemærkninger til lovforslaget – 3. Lovforslagets hovedpunkter - 3.1.2.2 – For- længelse, offentliggørelse, indberetning og evaluering af forsøg

Der fremsendes særskilt høringssvar til Bekendtgørelse om forsøgsordning med lavere hastighedsgrænse i Rødekro bymidte.

1. Lovforslagets §3 – og bemærkninger i kapitel 3.2 – Forsøg efter lov om planlægning

I beskrivelsen i kapitel 3.2.1. Gældende ret fremgår det at en tilladelse til dispensation fra planloven, jf. planlovens §56, stk. 1, bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden tre år efter den er meddelt.

Det er ønsket, at der i forbindelse med forsøgsordningen kan gives et tidsperspektiv på udnyttelse af dispensationen svarende til forsøgsordningens varighed.

2. Lovforslagets §5, stk. 2

Lovforslagets §5 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at erhverve eller leje be- byggede ejendomme på markedsvilkår til brug for velfærdsfunktioner. I §5, stk. 2 står der:

Ved velfærdsfunktioner forstås borgernære funktioner såsom borgerservice, sund- hedsfunktioner, kulturskoler, fritidsaktiviteter, biblioteker mv. Velfærdsfunktionerne kan være kommunale, private mv. Velfærdsfunktionerne kan være samlet i én byg- ning i bymidten eller være fordelt på flere bygninger i bymidten.

Det ønskes her præciseret, at det ikke alene er kulturskoler, men også gælder kultur- huse og kulturtilbud generelt.

Denne betegnelse fremgår desuden flere steder i bemærkningerne til lovforslaget, blandt andet i kapitel 1. Indledning (side 11), kapitel 3.3.2.2. Erhvervelse eller leje af bebyggede ejendomme til velfærdsfunktioner, planlægning for overskudskapacitet og udlejning af lokaler i velfærdscentre (side 29 og side 30) og i Bemærkninger til lov- forslagets enkelte bestemmelser (side 48). I alle tilfælde ønskes det at præciseres jf. ovennævnte.

3. Lovforslagets §5-7 - Bemærkninger i kapitel 3.3 – Forsøg på erhvervsom- rådet

I bemærkninger til lovforslaget i afsnit 3. Lovforslagets hovedpunkter - 3.3.2.2. Er- hvervelse eller leje af bebyggede ejendomme til velfærdsfunktioner, planlægning for overskudskapacitet og udlejning af lokaler i velfærdscentre står der:

For at reducere konkurrencebegrænsning vil den foreslåede ordning kun give kommu- nalbestyrelsen mulighed for at planlægge for overskudskapacitet i form af overtagelse (køb eller leje) af bebyggede ejendomme eller eksisterende lokaler i bymidten, som ombygges til velfærdsfunktioner. Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne plan- lægge for overskudskapacitet gennem nybyggeri, da det i højere grad ville kunne føre til øget udbud af udlejningslokaler i bymidten og dermed påvirke det private udlej- ningsmarked.

Det ønskes her specificeret, om der i forbindelse med planlægning for overskudskapa- citet og udlejning, må udføres tilbygning til eksisterende lokaler i bymidten, således at

Side 2 af 4

ejedommen kan rumme den/de ønskede velfærdsfunktioner, eller om der alene må ombygges indenfor eksisterende bygningsmasse.

Det er ønsket at det muliggøres at opføre mindre tilbygninger til eksisterende byg- ningsmasse, da det kan være vanskeligt at ombygge og tilpasse eksisterende byggeri til nye funktioner. Dette skyldes blandt andet krav til brand, ventilation, adgangsveje med mere.

4. Lovforslagets §5-7 - Bemærkninger i kapitel 3.3 – Forsøg på erhvervsom- rådet

Efter forsøgsperioden vil forsøgskommunerne fortsat kunne bruge lokalerne til lovlige kommunale formål. Den planlagte overskudskapacitet, som er udlånt eller udlejet til andet end lovlige kommunale formål, vil som udgangspunkt skulle afvikles. Der henvi- ses til pkt. 3.3.1.3.

Derudover står der i indledningen til de almindelige bemærkninger til lovforslaget un- der punkt 3 ved krav til at indgå i forsøgsordningen at:

3) Lokale private og civile aktører, f.eks. lokale ildsjæle og foreninger, skal inddrages i et bredt samarbejde med kommunen. Der lægges vægt på nye samarbejdsformer med lokale aktører og inddragelse af civilsamfundet, som styrker det lokale engage- ment.

Med afsæt i kravet til at indgå i forsøgsordningen forventes der, at skulle etableres et eller flere samarbejder med lokale ildsjæle og foreninger omkring etablering, fremtidig udvikling og drift af velfærdsfunktionen.

Det påpeges hermed at det kan være yderst uhensigtsmæssigt for de lokales engage- ment i og ejerskab til projektet, hvis der allerede ved projektets opstart er en slutdato og en plan for afvikling. Det kan således være svært at få et meningsfyldt lokalt sam- arbejde og ejerskab til velfærdsfunktionen.

5. Lovforslagets §8 – Bemærkninger i kapitel 3 – Forsøg på erhvervsområdet Lovforslagets §8 giver mulighed for uddeling af adfærdsfremmende gaver til borgere med henblik på at understøtte bylivet i bymidten.

Det bemærkes hertil at der er behov for et fokus på hvordan dette indmeldes i forbin- delse med udbetaling af tilskud og afrapportering med mere.

6. Bemærkninger til lovforslaget – 3. Lovforslagets hovedpunkter - 3.1.2.2 – Forlængelse, offentliggørelse, indberetning og evaluering af forsøg

Side 3 af 4

Overordnet set bemærker Aabenraa Kommune, at der ikke er klarhed over omfanget af evalueringen af forsøgsordningen. Der fremgår blandt andet at der skal udføres en erfaringsopsamling, en formativ virkningsevaluering og en systematisk dataindsam- ling. Hvordan disse gennemføres og af hvem, fremgår ikke entydigt af bemærknin- gerne til lovforslaget.

Aabenraa Kommune pointerer derudover, at der er forskel på byerne omfattet af for- søgsordningen, herunder indretning og omfang af bymidten samt hvilke indsatser de forskellige byer arbejder med. Det ønskes derfor, at der i forbindelse med valg af eva- lueringsdesign er mulighed for at tage hensyn hertil, eksempelvis ved at evaluerings- designet kan justeres og tilpasses den konkrete situation, således at evalueringen ud- føres mest hensigtsmæssig for den pågældende by og indsats.

Derudover fremgår det ikke klart af Forslag til lov om forsøgsordning for frie bymidter, om der skal gennemføres evaluering baseret på det i den kvalificerede ansøgning fremsendte formative evalueringsdesign, eller om der bliver udarbejdet en fælles ramme for afrapportering som alle forsøgsbyer skal operere indenfor – samt om det er muligt at tilpasse det fremsendte forslag til evalueringsdesignet således at det også ressourcemæssigt svarer til den pågældende forsøgs by.

7. Bemærkninger til lovforslaget – 3. Lovforslagets hovedpunkter - 3.1.2.2 – Forlængelse, offentliggørelse, indberetning og evaluering af forsøg

I bemærkningernes afsnit 3.1.2.2 – Forlængelse, offentliggørelse, indberetning og

evaluering af forsøg står der: […] Transportministeriet vil i tillæg hertil levere bidrag til evalueringen i forhold til særligt færdselssikkerhedsmæssige og mobilitetsmæssige aspekter, herunder ulykkesbillede, de trafikale mønstre, mv.

I Udkast til bekendtgørelse om forsøgsordning med lavere hastighedsgrænse i Røde- kro bymidte som er sendt i offentlig høring af Vejdirektoratet, står der i § 6, at evalue- ringen skal udføres af Aabenraa Kommune. Der fremgår ikke bekendtgørelsen hvilke/hvilket bidrag til evalueringen der er fra Transportministeriet.

Der er således en diskreplans mellem Udkast til bekendtgørelse om forsøgsordning med lavere hastighedsgrænse i Rødekro bymidte og Forslag til lov om forsøgsordning for frie bymidter. Det ønskes hermed præciseret, hvilke krav der er til afrapportering, samt evt. bidrag fra tredjepart.

Venlig hilsen

Xxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx

Udvalgsformand Direktør

Side 4 af 4

AARHUS STIFT

Xxxxxx Xxxxxx 00

8000 Aarhus C

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Høring om forslag til lov om forsøgsordning for frie bymidter – xxxxx xxxxxxxxxx 2023-6103

Aarhus Stift har modtaget styrelsens brev af 4. december 2023 med høring over lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter.

I Aarhus Stift er Odder (Odder Kommune) og Hornslet (Syddjurs Kommune) udvalgt som deltagere i forsøgsordningen.

Stiftet har ikke bemærkninger til lovforslaget. Med venlig hilsen

Xxxxx Xxxxxx Specialkonsulent

Den │ A xx.xx. │ Sags nr. │

A ns varlig │

1 4 . dec ember 2 023

2 7 1 2904

2 0 2 3 - 3 5330

T SH

Telefon: 0000 0000 │ xxxxx@xx.xx │ xxx.xxxxxxxxxxx.xx Ean nr. 0000 0000 00000 │ CVR nr. 39902613

Side 1 af 1

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Vedr. høring over lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter

Arkitektforeningen takker for muligheden for at svare på høringen vedr. friere rammer for den fysiske planlægning af bymidter.

Vi anerkender behovet for, at der er skabes muligheder i lovgivningen, så nogle kommuner forsøgsvist kan få nye værktøjer til at understøtte levende bymidter.

Helt generelt udfordres mange bymidter af flere års udflytning af handels- liv til fx aflastningscentre og nethandel. Det er med til at trække liv ud af bymidten. Det er en problemstilling, der også bør adresseres i kommu- nerne.

Vedr. punkt 1 - om udvidet adgang til dispensationer fra lokalplaner.

Vi støtter, at der åbnes for at dispensere fra lokalplanernes anvendelsesbe- stemmelser. Dermed er der ikke behov for at udarbejde nye lokalplaner, hvilket er en omfattende og omstændig proces i forhold til at lave forsøgs- vise tiltag.

Når der dispenseres fra lokalplanprincipper, så vil der også kunne dispen- seres fra den planlagte struktur og krav til fordelingen mellem bebyggelse og friarealer. Der vil også kunne dispenseres i strid med en lokalplans for- målsparagraf. Dispensationerne er permanente, så man skal i kommunerne være opmærksomme på, hvad det betyder for den langsigtede planlægning.

I og med at dette er en forsøgsordning, så er det naturligvis vigtigt, at erfa- ringerne evalueres og deles, så de gode tiltag kan bredes ud til andre byer.

Mvh.

Xxxx Xxxxxx

Direktør i Arkitektforeningen

04.01.24

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

xxxxxxxxxxx@xxxx.xx mrk. 2023-6103.

Dato: 5/1 - 2024 Side 1 af 2

X.xx. 054/1-12 MO

HØRINGSSVAR

FORSØGSORDNING PÅ PLAN-, SKOV OG ERHVERVSOMRÅDET

Hermed fremsendes høringssvar på udkast til forslag til lov om for- søgsordning for frie bymidter. Lovforslaget er en opfølgning på en politisk aftale om mere liv i bymidterne. Herunder vil de enkelte be- stemmelser blive kommenteret, og til sidst en mere overordnet be- tragtning om lovforslaget.

Der gives her ikke svar på hele lovforslaget, men på de dele der vedrører udvidet mulighed for lokalplandispensation og ophævelse af fredskovspligt for konkrete arealer samt en mere generel kom- mentar til sidst.

Udvidet adgang til dispensationer fra lokalplaner

Det foreslåes at udvide dispensationsbestemmelsen i planlovens

§19, stk. 1 så den ikke kun gælder 3-årige dispensationer, men deri- mod tidsubegrænsede. Formålet med dette forslag fremstår meget uklart. Hele princippet i planloven er, at hvis man ønsker at mode- rere byggeretten, udarbejder man en lokalplan. Kommunen kan til enhver tid udarbejde en lokalplan og denne kan udarbejdes som en overlappende lokalplan der udelukkende justerer anvendelsespa- ragrafferne. Kommunen vil ligeledes typisk kunne uddelegere ved- tagelsen af mindre væsentligt lokalplaner enten til udvalg eller til administrationen.

Fordelen med den foreslåede ordning må anses som værende mi- nimal, og primært medføre mindre transparens i den fysiske plan- lægning begrænset til ’naboorientering’ som for landzonetilladelser fremfor den bredere høring af lokalplanforslag. Lokalplaner har til- med den fordel, at den sikrer klarhed over ejendommens mulighed i handelsøjemed. Det fremgår ikke om dispensationerne i Xxxxxxxx.xx fremstår på lige fod med lokalplaner, eller hvordan markedstranspa- rensen i øvrigt sikres.

Arkitektskolen Aarhus I Xxxxxxxxx 00 x 0000 Xxxxxx C I x00 0000 0000 I a@xxxxx.xx | xxx.xxxxx.xx

Hertil kommer, at formålet med en lokalplan jo bl.a. er at screene for miljøpåvirknining og sikre et vist minimum for bogerinddragelse. Jeg vurderer det vil være næsten lige så hurtigt at lave en forholds- vist kortfattet lokalplan, eller en ny overlappende lokalplan der kun regulerer udvalgte bestemmelse og dermed sikre en ordentlig plan- lægningsproces.

Dato: 5/1 - 2024 Side 2 af 2

X.xx. 054/1-12 MO

Jeg er ikke tilhænger af flere lange lokalplanprocesser, men deri- mod flere korte lokalplaner. Hvis planlægningen ikke kan rumme den ønskede udvikling af en bymidte, er svaret ikke at se bort fra det eksisterende plangrundlag gennem dispensation - det er derimod at etablere et nyt plangrundlag.

Ophævelse af fredskovspligt i Rødekro og Støvring bymidter Denne del af lovforslaget er et udtryk for sagsbehandling der fø- res helt ind i folketinget. Man burde måske benytte lejligheden til at overveje om der burde være en ’tordenkile-bestemmelse’ i skovlo- ven på samme måde som der er i ministerens beføjelser i planlovens

§ 3. Det vil umiddelbart give mening, idet skovloven rummer et stort element af fysisk planlægning. Anvendelsen af en sådan ’tordenki- le-bestemmelse’ skal naturligvis ’hegnes ind’ i lovkommentarerne, så alle bynære skovarealer ikke pludselig er i farezonen.

Generelt

Lovforslagets formål i sin helhed virker som en besynderlig øvel- se. På den ene side overkompliceres dele af den fysiske planlæg- ning gennem nye særordninger og dispensationer. Det eneste sted der ikke gribes ind, er der hvor det for alvor gør ondt – nemlig en tilbagerulning af lempelserne i planlovens detailhandelsbestem- melser i 2017. Statistisk fastsatte bymidteafgrænsninger, stringente arealgrænser, stop for aflstningscentre der ikke aflaster noget og ensartet styring af detailhandlens placering på tværs af kommuner vil virke for en samlokalisering i bymidterne der ikke eroderes af inter-kommunal detailhandelskonkurrence.

Selvom detailhandelsbestemmelserne fra før 2017 af nogle var ud- skældte, havde de den fordel at bymidteafgrænsning, placering og butiksstørrelser var transparente, metodemæssigt stringente og konsistente over tid. Det gav en investeringssikkerhed og virkede for samlokalisering – typisk i bymidterne. Nærværende lovforslag om forsøgsordning er som et meget lille og meget kompliceret pla- ster på et benbrud.

de bedste hilsner

Xxxxxx Xxxxxxx, arkitekt, ph.d.

Lektor i by- og landskabsplanlægning

Arkitektskolen Aarhus I Xxxxxxxxx 00 x 0000 Xxxxxx C I x00 0000 0000 I a@xxxxx.xx | xxx.xxxxx.xx

Til: hoeringplan (xxxxxxxxxxx@xxxx.xx)

Fra: Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx (XXXX@Xxxxxxx.xx)

Titel: Høringssvar til lovforslag til lov om forsøgsordning for frie bymidter

Sendt: 08-01-2024 18:33

Hermed Billund Kommunes høringssvar til lovforslag til lov om forsøgsordning for frie bymidter. Billund Kommune har følgende bemærkninger til udkastet:

§ 8. vedr. Adfærdsfremmende gaver (Kapitel 3, Forsøg på erhvervsområdet)

Vi ønsker at mulighederne i § 8 vedr. adfærdsfremmende gaver udvides med en mulighed til at kunne give adfærdsfremmende gaver til at motivere grupper af borgere til at involvere sig i projektet. Det kan eks. være i form af en ny ovn til en kreativ keramikgruppe i bytte for frivillige timer i vores kreative værksteder/borgerhus.

§ 10. Vedr. Udmøntning og anvendelse af tilskud (kapitel 5, Tilskud til forsøgsbyerne)

Vi ønsker at der i den kommende bekendtgørelse indarbejdes en mulighed for at søge om refusion af afholdte udgifter (afholdt inden d. 1. juli 2024) inden lovforslaget om forsøgsordningen er trådt i kraft – dvs. fra starten af 2024. Dog med det forbehold at disse aktiviteter, ved afholdelse, skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Med venlig hilsen

Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Byplanlægger

Plan

Direkte tlf. x00 00 00 00 00

Plan · Jorden Rundt 1 · 7200 Grindsted · Tlf. 00 00 00 00 · xxx.xxxxxxx.xx

This email has been scanned by the Symantec Email Xxxxxxxx.xxxxx service. For more information please visit xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxx.xxx

Til: hoeringplan (xxxxxxxxxxx@xxxx.xx)

Fra: Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx (xxx@xxx.xx)

Titel: Forslag til Lov om forsøgsordning for frie bymidter, xxxxx xxxxxxxxxx 2023 - 6103

Sendt: 06-12-2023 14:19

Byggeskadefonden har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Venlig hilsen

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx

Juridisk konsulent

2215 5395 · xxx@xxx.xx

Byggeskadefonden Xxxxxxxxxxxx 00

1554 København V

3376 2000 · xxx@xxx.xx · xxxxx://xxx.xxx.xx

Sendt til xxxxxxxxxxx@xxxx.xx

Notat

08. januar 2024

Cyklistforbundets høringssvar (sagsnr. 2023-6103) til lovforslag om for- søgsordning for frie bymidter

Cyklistforbundet har læst udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter. De 14 byer, der er udpeget til forsøgsordning for frie bymidter, spænder umiddelbart over en bred kategori af byer, som hver især kræver forskellige løsninger. Fra større oplandsbyer med tætte middelalderbycentre, f.eks. Rønne, Faaborg og Assens, til mindre stationsbyer med små hovedgader af nyere og mindre tæt karakter, såsom Hornslet og Støvring.

Især mindre byer er udsat for konkurrence fra de nærmeste større byers bymidter og stor- centre. Det er en konsekvens af, at man i den regionale planlægning ikke har haft øje for de mindre byers behov og den lokale sammenhængskraft, som cyklen kan hjælpe til med.

Cyklistforbundet ønsker med dette høringssvar 1/ at pege på cyklens potentiale for at re- vitalisere de mindre bymidter og 2/ pege på, at dårlige forhold for cyklister vil resultere i færre kunder.

Ringe cykelvenlighed i forsøgsbyerne Samtlige forsøgsbyers byområde breder sig ikke længere væk end 2 km fra hoved- gaden – og dermed er hele byområdet i høj grad inden for cykelafstand. Derfor har Cyklistforbundet foretaget en screening1 af cykelvenligheden omkring forsøgsbyernes hovedgader. Denne screening viser, at

Cyklistforbundets høringssvar til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter

emc

• Ingen af de 14 forsøgsbyer har til- fredsstillende adgang til hovedgaden for cyklister.

o I alle tilfælde er der større veje, der leder til hovedga- den, uden cykelsti

o Større genveje og stisyste- mer til hovedgaden for cykli- ster er generelt ikke fore- kommende

Figur 1: Fordeling af forbrugere efter transporttype og af- stand fra bopæl til nærmeste butik, hvor det er muligt at fore- tage størstedelen af daglige indkøb

(Kilde: ’Cykling og indkøb’. Idekatalog for Cykeltrafik. Cycling Embassy of Denmark)

1 Til screeningen er brugt GeoDanmarks lag ’Hovedsti’, ’Cykelsti langs vej’ til vurdering af cykelfor- bindelser til og fra bymidterne. Til screening af cykelparkering er brugt Google Street View. Til screening af supermarkeders placering er brugt OpenStreetMap og Google Maps.

Side 1 af 3

• Ingen af de 14 forsøgsbyer har tilfredsstillende cykelparkeringsforhold i hovedgaden

o Langt størstedelen af forsøgsbyerne har ikke cykelstativer i hovedgaden – også hvis man ser bort delvise gågadeafsnit i 3 byer

o Der er tale om meget få og ikke strategisk placerede cykelstativer i de bare 4 byer, der har cykelstativer i hovedgaden

• I halvdelen af forsøgsbyerne er hovedgaderne uden direkte adgang til en dagligdags- funktion som supermarkeder

• I 13 af de 14 forsøgsbyer er der placeret supermarkeder ude ved de større indfaldsveje og ringgader, hvilket øger antallet af dagligdagshandlende i bil, og mindsker incitamen- tet til spontant at bevæge sig op og ned ad hovedgaden på cykel eller til fods

Det er naturligvis ikke godt nok, og Cyklistforbundet mener på den baggrund, at det er ri- meligt at konkludere, at en del af forklaringen på forsøgsbyernes trængsler bunder i en skævvridning mellem bil- og cykelvenlig planlægning af byerne. Bilen har siden efterkrigs- tiden bidraget til at øge afstandene og centralisere visse funktioner. Vi bør aktivt bruge planlægning som et værktøj til at genskabe nærheden i de mindre byer – herunder se lo- kale bevægelsesformer såsom gang og cykel som vigtige drivere til at bevare lokalsam- fundene.

Cyklistforbundet foreslår

Cyklistforbundet foreslår derfor, at:

• lovforslaget ændres, så det bliver muligt for kommunerne at overtage en strategisk pla- ceret tom bygning og indrette denne til indendørs cykelparkering, evt. med tilknyttet (forpagtet) café

• staten opretter en ny pulje i tilknytning til lovforslaget, hvor kommunerne kan ansøge om at forbedre cykelforbindelserne til samt cykelparkeringsforholdene i bymidterne

Cyklistforbundet opfordrer desuden kommuner med livløse bymidter til at:

• afgrænse bymidten til kun at dække hovedgaden og eventuelle sidegader – og dermed fjerne afgrænsningen fra større indfaldsveje og ringgader, for at fastholde dagligdags- funktioner som supermarkeder i hovedgaden

• etablere cykelgenveje samt cykelstier langs alle større veje, der fører til hovedgaden

• beholde centraliteten i mindre byer langs hovedgaden ved at forhindre udflytning af su- permarkeder og andre hverdagsfunktioner – og gerne tage initiativer til at disse igen etablerer sig med indgangspartier ud til hovedgaden

• etablere gode cykelparkeringsforhold i form af små stativer ud for fx hver anden butiks- indgang - evt. på bagsiden, hvis der er gågade

• overvej cykelsluser og cykling tilladt i midten af gågaden, hvis fodgængermængderne er små – evt. på strategisk udvalgte tidspunkter

Side 2 af 3

Komponenten cykelvenlig planlægning

Cyklistforbundet ønsker desuden helt overordnet at minde om, at cykelvenlig byplanlæg- ning er en vigtig komponent, hvis vi skal revitalisere livløse bymidter og lokalsamfund.

Denne revitalisering kan kun ske, hvis vi aktivt øger incitamentet til at benytte lokalsam- fundsfremmende transportformer såsom cykling. Cykelvenlig planlægning vil øge et min- dre bycentrums kundegrundlag, hvorimod bilvenlig planlægning vil lægge borgernes penge punktvis i store supermarkeder og i nærmeste større bys detailhandel.

Side 3 af 3

Danmarks Frie AutoCampere

XXXX.XX

CVR: 37157430

xxx.xxxx.xx

xxxx@xxxx.xx

Danmarks Frie AutoCampere er en landsdækkende, forening for autocamperejere og -interesserede, der frivilligt arbejder for at fremme dansk autocamperturisme ved at støtte op om de frie valgmuligheder, som denne ferieform giver mulighed for.

Dato: 8. januar 2024

Plan- og Landdistriktsstyrelsen, xxxxxxxxxxx@xxxx.xx

Høringssvar, Forsøgsordning for frie bymidter, sagsnummer 2023-6103

Udkastet til lovforslag beskriver en spændende forsøgsordning, som kan være med til at indikere, om de love og regler, vi normalt styres af, kan ændres til det bedre.

Vi vil foreslå:

At lovforslaget udvides med, at kommunalbestyrelsen ud over bebyggede ejendomme også kan erhverve eller leje centralt beliggende arealer – på samme vilkår.

Begrundelse:

Dette forslag har flere sigter:

1) Etablering af åbent fællesområde i bymidten, hvor borgere og andre til daglig kan mødes uformelt ved borde, bænke, legeplads, petanque ol. og i forbindelse med by-arrangementer, f.eks. markedsdage, ”open- by-night” eller musikalske arrangementer.

2) Sikring af relevante parkeringsmuligheder til alle, der ønsker at besøge bymidten samt skiltning med nyttig information.

Det kan meget vel være samme plads, evt. belagt med grus/asfalt og med mulighed for en fleksibel indretning. Området ved en centralt beliggende tankstation, der er nedlagt fordi kunderne skifter til el- biler, kan måske genbruges, og nogle bygningsdele kan evt. genanvendes til fælles formål og/eller samvær.

3) Forslaget har også til hensigt at gøre det muligt for autocamperturister at besøge de pågældende bymidter, møde lokalbefolkningen og få et godt indryk af en levende, mindre dansk by.

4) Inden- og udenlandske autocamperturister som supplement til byens og egnenes borgere vil styrke handlen i byen, ligesom besøget indeholder et bosætningsperspektiv. Turisterne er langt mere tilbøjelige til at ”shoppe” end fastboende, køber ikke via internettet og støtter med deres omsætning butikkerne og arbejdspladserne i det lokale erhvervsliv.

5) Lovudkastets kapitel 5, §10 om tilskud til forsøgsbyerne indeholder formuleringen ”og andre bylivsskabende projekter”. Vi formoder derfor, at anlæg og/eller indretning af sådanne fælles- og parkeringsområder vil kunne opnå tilskud efter loven.

I flere af byernes forberedende arbejde, f.eks. i Sakskøbing, har været borgerforslag fremme om at etablere parkeringsmuligheder til autocampere på flere udpegede placeringer.

Kort om autocamperturismen

I modsætning til de fleste andre turismeformer, kræver autocamperturismen næsten ingen forberedelser eller investeringer, idet der blot er brug for et P-område, hvor disse lidt større personbiler kan parkere.

Autocamperturisters overnatningsform er ofte ikke- kommerciel, og antallet af overnatninger forekommer derfor hverken i Danmarks Statistik eller i Kyst- og Naturturismes tællinger af overnatninger. Her indsamles alene informationer om autocamperturister fra campingpladser og lystbådehavne, hvor nogle, men bestemt ikke alle autocampere, parkerer for natten. Heller ikke antallet af autocamperturister, der besøger Danmark, eller turisternes profiler og sammensætning er kendt.

På grund af det manglende statistiske grundlag, har rådgivere og andre, der beskæftiger sig med erhvervsudvikling, svært ved at inkludere den stærkt voksende autocamperturisme, der er helårsturisme, i deres rapporter. Til gengæld er nicheproduktet ”trætop overnatninger”, som bruges om sommeren på enkelte campingpladser, begyndt at figurere i rapporterne.

Autocamperturisternes forbrug medtages i de resultater, der kan indsamles af det nye VisitData, men uden at det er muligt at identificere turistgruppen.

Side 2 af 3

Fra tyske undersøgelser (2018) ved vi, at der i Tyskland lokalt omsættes mindst 59.000 kr./år pr. P-plads, der er afsat til autocamperes parkering. Langt hovedparten af de tyske byer har mindst ét bynært område, en ”stellplatz”, hvor autocampere kan henvises til at parkere.

Vi håber, at vores forslag vil blive indarbejdet i lovforslaget, når det fremsættes – til gensidig glæde for borgerne og de erhvervsdrivende i byerne, kommunerne og turisterne.

Venlig hilsen

Xxxx Xxxx, Formand

Xxxxx Xxxxxxxx, Jura og pladser

Side 3 af 3

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv

Xxxxx Xxxxxx Xxx 00X, 0.xx., 0000 Xxxxxx.

xxx.xxxxxxxxxxxx.xx xxx@xxxxxxxxxxxx.xx T. x00 0000 0000

Att.: Xxxx Xxxxxx Paarup

Plan- og Landdistriktsstyrelsen Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxx 00 0000 Xxxxxxxxx V

Den 08. januar 2024

Sagsnummer 2023-6103: Høringssvar vedr. forslag om forsøgsordning for frie bymidter

Dansk Erhverv takker for muligheden for at kommentere på lovforslag til forsøgsordning for frie bymidter.

Dansk Erhverv har gennem flere år arbejdet for at fremtidssikre vores byer indenfor handel, ser- vice og oplevelser. Dansk Erhverv er derfor også en af initiativtagerne bag netværket Danske Han- delsbyer. Et strategisk samarbejde mellem 57 danske byer.

Senest har vi været engageret i Regeringens Partnerskab for levende bymidter. Derudover er vi optaget af midlerne i forbindelse med ”Levende og bæredygtige byudvikling” som Danmarks Er- hvervsfremmebestyrelse råder over. Midler som erhvervslivet har brug for, og som endnu ikke er udmøntet.

Dansk Erhverv hilser alle initiativer velkomne på området, og er grundlæggende positive for lov- forslaget om at etablere en forforsøgsordning, hvor udvalgte bymidter sættes fri af eksisterende lovgivning og afprøver nye tiltag.

Det er tydeligt, at der er behov for nye initiativer der kan fremme byudviklingen i danske byer. Vi deler således bekymring over udviklingen. Flere bymidter funktionsudtømmes i stigenden grad. Det har stor betydning for vores medlemsvirksomheder bl.a. pga. affolkning, ændrede handels- mønstre og nye mobilitets- og pendlingsmønstre.

Der er behov for fornyelse, og der er behov for at gentænke bymidten. De fysiske butikker i by- midterne er udfordret. En stærk handelssektor er central for at skabe attraktive bymidter og med stor betydning for dansk økonomi. Derudover er den lokale handelssektor en betydelig faktor i de lokale beskæftigelsestal.

Nedenfor fremgår input til lovforslaget af mere overordnet karakter. Input som lovforslaget ikke allerede indeholder og som Dansk Erhverv finder vigtige for forsøgsordningen:

• at det eksplicit fremgår, at bymidterne skal understøtte et aktivt handelsmiljø i bymid- terne

xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx shra

Side 1/3

DANSK ERHVERV

• at der stilles krav om, at de deltagende kommuner foretager en helhedsorienteret strate- gisk analyse og planlægning for bymidter som inkluderer visioner, der sammentænker og sikre synergi på tværs af brancher. Visioner der har afsæt i kommunens målgruppe og be- hov. Ikke mindst visioner der har udgangspunkt i erhvervslivet: handelsvirksomheder, foreningslivet og turisme og oplevelser. De enkelte kommuner skal på den baggrund for- mulere en handels- og bymidtestrategi samt handlingsplan.

• At en evaluering af forsøgsordningen bør udvides til at omfatte en større investering i et videnscenter for bymidter som KL og Dansk Erhverv bakker op om. Videncenteret skal understøtte analyse og data om de nye forhold i byerne som fx hvordan mindre byer skal udvikles under hensyn til e-handel, digitalisering, bosættelse, grøn omstilling, demografi- ske udvikling, ændret forbrugeradfærd, fysiske detailbutikker mv.

Konkrete bemærkninger til lovforslaget

• I henhold til § 4 foreslås tilskud til leje af erhvervslejemål på markedsvilkår, når det har været ubenyttet i mindst 90 dage. Forslaget er med risiko for, at lejere kan spekulere i pri- sen og dermed bliver konkurrenceforvridende. Det er vigtigt for Dansk Erhverv at udgangs- punktet er markedsleje.

• Der ses positivt på, at velfærdsfunktioner flyttes ind i bymidterne, da det kan skabe naturlig kundeflow. Dansk Erhverv mener, at dette bedst sikres jf. ovenstående krav om at kommu- nerne skal formulere en bymidtestrategi. Dvs. at erhvervslejemål udlejes med afsæt i en kortlægning af byens behov og muligheder fremfor lappeløsninger.

• Jf. § 8 fremgår der forsalg om adfærdsfremmende opgaver til borgere med en gave med maximalt værdi på 150 kr. Dansk Erhverv ser gerne, at lovforslaget i endnu højere grad har fokus på initiativer der kan skabe naturlig og kontinuerligt flow i bymidterne frem for inci- tamenter der har karakter af ”stop-and-go-effekter”. Det kan være større begivenheder og events over en længere periode som samler bymidten på tværs af brancher.

• Der ses positivt på, at der bliver gennemført en evaluering af forsøgsordningen. Dansk Er- hverv imødeser gerne, at denne evaluering har afsæt i kommunernes erfaring med at skabe visioner og strategier for bymidterne og erfaring med at etablere samarbejder og partner- skaber på tværs af civilsamfundet og erhvervslivet.

Med venlig hilsen,

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx

Underdirektør, Regional Erhvervsudvikling

Side 2/3

DANSK ERHVERV

Side 3/3

Til: hoeringplan (xxxxxxxxxxx@xxxx.xx)

Fra: Xxxxxxxx Xxxxxxx (xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx)

Titel: HØRING over udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter, sagsnr. 2023-6103

Sendt: 07-12-2023 11:59

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Danske Kloakmestre takker for muligheden for at afgive svar vedrørende høring over udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidte, sagsnr. 2023-6103

Danske Kloakmestre har ingen kommentarer til høringen. Venlig hilsen

Xxxxxxxx Xxxxxxx

Sekretær Danske Kloakmestre Tlf. 00 00 00 00

Sekretariat:

H.C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx V, CVR-nr. 16 18 24 35 xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx • xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Facebook • Instagram • LinkedIn

Sekretariat: H. C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 • 1553 København V • xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx • Facebook • Instagram • LinkedIn

Til: hoeringplan (xxxxxxxxxxx@xxxx.xx)

Cc: DSBPOST (XXXXXXX@xxx.xx)

Fra: Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx (XXX@XXX.XX)

Titel: SV: HØRING over udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter: FRIST 08.01.2024 - sagsnummer 2023-6103

Sendt: 08-01-2024 14:16

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

DSB har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Sekretariatsmedarbejder

Økonomi, Koncernsekretariatet, DSB, CVR 00 00 00 00

Mobil 00 00 00 00, E-mail xxx@xxx.xx

DSB Rejs med

Fra: hoeringplan <xxxxxxxxxxx@xxxx.xx>

Sendt: 4. december 2023 14:23

Til: BM Postkasse <XX@xx.xx>; UVM - UVMIPOST <xxx@xxx.xx>; Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

<xxxxxx@xxxxxx.xx>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <xx@xx.xx>; Finansministeriets postkasse

<xx@xx.xx>; Forsvarsministeriet <xxx@xxx.xx>; DEP Sundhedsministeriet <xxx@xxx.xx>; Justitsministeriet

<xx@xx.xx>; Ligestillings- og Kirkeministeriet <xx@xx.xx>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

<xxxx@xx.xx>; Statsministeriet <xxx@xxx.xx>; Mail TRM <xxx@XXX.xx>; UFM FP DEP - UFM Departement

<xxx@xxx.xx>; Udenrigsministeriet <xx@xx.xx>; UIM Hovedpostkasse <xxx@xxx.xx>; Økonomiministeriet

<XXXX@xxxxxxxxxxxx.xx>; KOMOE Postkasse <XXXXX@xxxxx.xx>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse

<xxxx@xxxx.xx>; (LBST) <xxxx@xxxx.xx>; MEDST - Medarbejder- og Kompetencestyrelsen <xxxxx@xxxxx.xx>; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse <XXX@XXX.XX>; EM NH Miljø- og Fødevareklagenævnets

<xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <xxx@xxx.xx>; EM NH Hovedpostkasse

<xx@xxxxxxxxxxxx.xx>; EM NH Planklagenævnet Funktionspostkasse <Xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx>; RAD FP Sikker

<XXXX@xxxx.xx>; SFOS Styrelsen for Forsyningssikkerhed hovedpostkasse <XXXX@XXXX.XX>; UVM - STIL

xxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxxxxxx@xxxxxxx.xx; xxxxxx@xxxxxxx.xx; xxx-Xxxxxxxxxxxxxx@xxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; Kommunernes Landsforening <XX@XX.XX >; xxxxxx@xx.xx ; xxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx ; xxxxxxx@xxxx.xx ; region xxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx <xxxxxx??xxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx>; xxxxxxx@xxxxxxx.xx

<xxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx>; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxx.xx; Emballageindustrien

<xxxxxxx@xx.xx>; xx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxxx@xxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xx@xxxxxxxxx.xx; xx@xx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx; xxx@xxx.xx; Danske Advokater

<xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx>; xxxx@xxxxxxxxx.xx; xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xx@xxxxxxxx.xx; Danske Havne og Foreningen for Danske Privathavne <xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx>; xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx; Xxxxx Xxxxx <xxxx@xx.xx>; xxx@xxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx; xxxxx@xxxxx.xx; xxx@xxx.xx; xxx@xxx.xx; xxxx@xxx.xx; xxx@xxxxx.xx; xxx@xxx.xx; xxxx@xxx.xx; xxxxxxxx@xxxxxxxx.xxx; xxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xxx; xxxx@xxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx; xxx@xxx.xx; xxxx@xxx.xx; xxxxxxx@xxxxxxx.xx; xx@xx-xxx.xx; xx@xxx-xxxxxxxxxx.xx; xxxx@xxxxxx.xx; xxxx@x-xxxxxxx.xx; xxxx@xxxxx.xx; xxx@xxxxx.xx; xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx; Forbrugerrådet <xxxxxxxxx@xxx.xx>; sekr@faod.dk; info@flidhavne.dk; fri@frinet.dk; fp@fogp.dk; fr@friluftsraadet.dk; fsr@fsr.dk; post@gammelestrup.dk; ort@gavnoe.dk; grakom@grakom.dk; info@greenpowerdenmark.dk; gi@gi.dk; info@shw.dk; info-hd@hededanmark.dk; sekretariat@historiskehuse.dk; hoering@hofor.dk; horesta@horesta.dk; hhe@law.au.dk; info@humanrights.dk; info@justitia-int.org; Kontakt@klimabev.dk; info@kolonihave.dk; kystkultur.bkk@gmail.com; Landbrug & Førevarer

<hoering@lf.dk>; mail@landdistrikterne.dk; mail@lsp-foreningen.dk; mail@byogland.dk; krim@krim.dk; arkitektsteenkjaer@hotmail.com; info@praktiskoekologi.dk; Søfartens Ledere <mail@ledernesoefart.dk>; info@lejerneshus.dk; llo@llo.dk; kontakt@lejernesretshjaelp.dk; Maskinmestrenes Forening <mf@mmf.dk>; Mejeriforeningen (ddb) <ddb@mejeri.dk>; byggeprojekt@m.dk; Info@moesgaardmuseum.dk; moviatrafik@moviatrafik.dk; NOAHs Sekretariat (noah) <noah@noah.dk>; regulering@nuuday.dk;

sekretariat@parcelhus.dk; realdania@realdania.dk; Sekretaer.retspolitik@gmail.com; info@dk-gbc.dk; info@badesikkerhed.dk; sekretariatet@danske-smaaoer.dk; reception@SMVdanmark.dk; info@sbf.dk; regulering@tdcnet.dk; Tekniq Arbejdsgiverne <tekniq@tekniq.dk>; post@teleindu.dk; museum@vikingeskibsmuseet.dk; Økologisk Landsforening <hoering@okologi.dk>; consultations@orsted.com; DSBPOST <DSBPOST@dsb.dk>; 3.parter@energinet.dk; ledningsinfo@energinet.dk; myndighed@energinet.dk; aau@aau.dk; contact@bio.aau.dk; kommunikation@plan.aau.dk; sbi@sbi.aau.dk; au@au.dk; envs@au.dk; ellenmb@asb.dk; a@aarch.dk; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <dtu@dtu.dk>; ign@ign.ku.dk; ifro@ifro.ku.dk; hta@life.ku.dk; sdu@sdu.dk; geus@geus.dk

Cc: hoeringplan <hoeringplan@plst.dk>

Emne: HØRING over udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter: FRIST 08.01.2024 Til høringsparterne

Se venligst vedhæftede

· høringsbrev,

· udkast til lovforslag om forsøgsordning for frie bymidter,

· høringsliste.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest mandag den 8. januar 2024.

Høringssvar bedes sendt til hoeringplan@plst.dk med angivelse af sagsnummer 2023-6103.

Med venlig hilsen

Pia Graabech

Chefkonsulent

Telefon: +45 2374 5491 E-mail: piagra@plst.dk Hjemmeside: www.plst.dk

Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.

Document Metadata

Table of Contents

EjendomDanmark 3

Document Metadata