Forsikringsbetingelser
Willis Insurance Pool
Forsikringsbetingelser
Beredskabsforsikring
16-11
Indhold
Beredskabsforsikring 3
1.0 Forsikringstager og sikrede 3
2.0 Forsikringsperiode 3
3.0 Dækningssum 3
4.0 Selvrisiko 3
5.0 Fremgangsmåde i tilfælde af skade 3
6.0 Præmiens betaling 3
7.0 Forsikringens fornyelse eller ophør 4
8.0 Uenighed om fortolkning af forsikringsaftalen 4
Beredskabsforsikring
Policecertifikatet, risikomateriale og disse betingelser udgør det samlede aftalegrundlag for forsikringen.
1.0 Forsikringstager og sikrede
Forsikringstager på denne forsikring er Willis Towers Watson I/S der fungerer som rådgiver for sikrede. Sikrede er de virksomheder der til en hver tid fremgår af bilag 1.
2.0 Forsikringsperiode
Erstatning under denne forsikring kommer alene til udbetaling når sikrede udsættes for negativ medieomtale i forsikringsperioden.
I tilfælde af denne polices ophør (i sin helhed eller for den enkelte sikrede) gælder, at forsikringen alene dækker negativ medieomtale, der er indtrådt i forsikringsperioden, når kravet tillige er anmeldt til FORSIKRINGSSELSKABET i forsikringsperioden eller senest 3 måneder efter forsikringens ophør (i sin helhed eller for den enkelte sikrede).
3.0 Dækningssum
Dækningssummen på policen er den højeste grænse for forsikringsselskabets forpligtelse overfor de sikrede, hvad angår alle tab, der er konstateret inden for et forsikringsår.
Den højeste samlede forpligtelse for FORSIKRINGSSELSKABET for alle sikrede fremgår af policen.
4.0 Selvrisiko
Erstatningen udbetales med fradrag af den for policen gældende selvrisiko pr. tab.
Såfremt tabet ikke overstiger den gældende selvrisiko, deltager forsikringsselskabet ikke i behandlingen af sagen.
5.0 Fremgangsmåde i tilfælde af skade
Såfremt sikrede konstaterer negativ medieomtale, der dækkes eller med rimelig sikkerhed må antages at være dækket på forsikringen, skal dette anmeldes til forsikringsselskabet og sikrede skal;
- give detaljer om den negative medieomtale og de omstændigheder, der har eller menes at have bidraget til den negative medieomtale, samt fremskaffe nødvendige bevismidler herom,
- samarbejde med forsikringsselskabet om at afgøre omfanget og arten af den negative medieomtale og de til grund for den negative medieomtale liggende omstændigheder.
Omkostninger til genopretning af renommé er alene dækket, hvis der foreligger en skriftlig forhåndsgodkendelse fra FORSIKRINGSSELSKABET.
6.0 Præmiens betaling
Første præmie forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttræden, og senere præmie forfalder på de anførte forfaldsdage.
Betales præmien ikke rettidigt, sender forsikringsselskabet en rykker herom. Betales præmien fortsat ikke bortfalder dækningen og forsikringsaftalen jf. forsikringsaftalelovens regler herom.
Forsikringsselskabet er berettiget til at opkræve et rykkergebyr på 100 kr. i forbindelse med for sent betalt præmie.
7.0 Forsikringens fornyelse eller ophør
Forsikringen tegnes for ét år ad gangen. Forsikringen fornyes dog automatisk, hvis forsikringen ikke senest én måned før hovedforfald opsiges af enten forsikringstageren, sikrede eller forsikringsselskabet.
Rammeaftalen kan dog kun opsiges af enten forsikringstager eller forsikringsselskabet med 3 måneders varsel til hovedforfald.
8.0 Uenighed om fortolkning af forsikringsaftalen
Såfremt der opstår tvist omkring denne forsikringsaftale, skal tvisten afgøres ved byretten i København eller Østre Landsret efter dansk lov, medmindre parterne enes om at lade tvisten afgøres endeligt ved en voldgift.
Definitioner
Negativ medieomtale Eksponering af virksomheden i lokale eller nationale nyhedsmedier, herunder men ikke begrænset til radio, tv, aviser, magasiner eller internettet, hvor sikrede er nævnt ved navn og af en karakter, der potentielt kan skade virksomhedens omdømme.
Forsikringen dækker rimelige omkostninger til kommunikationsrådgivning og genopretning af renommé i løbet af en periode:
1) på 6 måneder efter den negative medieomtale blev opdaget, eller
2) i løbet af hvilken, sikredes renommé efter en uvildig tredjeparts vurdering er bragt på niveau med renomméet før den negative medieomtale
afhængig af hvilken periode, der først udløber.