Arbejdsklausul vedrørende sikring af arbejdstagerrettigheder
Arbejdsklausul vedrørende sikring af arbejdstagerrettigheder
1. Forpligtelsen
Leverandøren skal sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, samt underleverandørernes eventuelle underleverandører, og hele vejen igennem en eventuel kæde, som i Danmark medvirker til at opfylde Aftalen, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det dan- ske område.
Leverandøren skal sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, samt underleverandørernes eventuelle underleverandører, og hele vejen igennem en eventuel kæde, orienterer de ansatte om de gældende ar- bejdsvilkår.
2. Krav til medarbejderens ansættelsesforhold og identifikation
Alle medarbejdere skal inden 4 uger efter arbejdets påbegyndelse have modtaget et ansættelsesbevis samt oriente- res af Leverandøren om gældende løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår. Leverandøren er endvidere ansvarlig for, at der kun anvendes medarbejdere med gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Ordregive- ren kan i det konkrete udbud stille krav til, at medarbejderne skal bære synligt ID-kort med billede. Krav om ID- kort er dog altid obligatorisk for større kontrakter med over 10 ansatte, og hvor medarbejderne udfører arbejde på opgaven i mere end 3 dage i træk.
3. Krav til ophold på arbejdspladsen, orientering om underleverandører samt krav til skiltning
Ordregiveren skal 14 Dage inden Aftalens opstart skriftligt orienteres om, hvilke underleverandører Leverandøren anvender i forbindelse med opfyldelsen af kontrakten, ved angivelse af navn og XXX.xx./XXX.xx.
Leverandøren skal endvidere på bygge-, drifts-, statusmøder eller lignende oplyse Ordregiveren om, hvilke under- leverandører der befinder sig på arbejdspladsen i en forud defineret periode samt eventuelt hvilket arbejde, de ud- fører.
Ordregiveren kan konkret stille krav til, at Leverandøren på byggepladsen skilter med, hvilke virksomheder der udfører arbejde på arbejdspladsen ved angivelse af navn og XXX.xx./XXX.xx. Skiltning skal desuden indeholde oplysninger om Ordregiverens hotline. Krav om skiltning er dog altid obligatorisk for byggerier med en varighed over en måned.
Leverandøren er til enhver tid underlagt Ordregiverens instruktioner omkring ophold på Ordregiverens arbejds- pladser. Ordregiveren forbeholder sig med dette krav retten til at kunne udstikke instruktioner omkring ophold på arbejdspladsen. Eksempler herpå kan være regler omkring uønsket ophold på arbejdspladsen, forbud mod overnat- ning på byggepladsen mv.
4. Krav om registrering af udenlandske tjenesteydere
Leverandøren er forpligtiget til at sikre, at såfremt Leverandøren eller dennes underleverandører har anmeldelses- pligt til RUT-registret, overholder deres forpligtigelse og på eget initiativ, sender en kvittering for anmeldelsen til Ordregiveren straks efter anmeldelsen.
5. Dokumentation for overholdelse af forpligtelsen
Der skelnes i nærværende arbejdsklausul mellem krav til dokumentation og krav til redegørelse.
6. Dokumentation
Leverandøren har bevisbyrden for at forpligtelsen jf. klausulens pkt. 1-5 er overholdt, og Ordregiveren kan på for- langende kræve at se dokumentation for Leverandørens og dennes underleverandørers overholdelse heraf. Ordre- giveren kan kræve dokumentation direkte fra Leverandørens eller dennes underleverandørers medarbejdere.
Relevant dokumentation skal som minimum omfatte lønsedler, E-indkomstkvittering lønregnskaber, opholds- og arbejdstilladelser og ansættelsesbeviser samt den referenceramme Leverandøren har anvendt i forbindelse med fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår for de ansatte. Herudover kan Ordregiveren i den konkrete sag anmode Le- verandøren om at fremsende andre relevante dokumenter.
7. Redegørelse
Såfremt Ordregiveren har en mistanke om overtrædelse, skal Leverandøren efter påkrav, fremsende en fyldestgø- rende redegørelse. Parterne har endvidere pligt til egenhændigt at orientere hinanden, ved mistanke om manglende overholdelse af arbejdsklausulen.
Leverandøren skal som minimum redegøre for, under hvilke forhold og/eller metoder de tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der indgår til opfyldelsen af Aftalen eller Leveringsaftalen, er fremstillet. Ordregiveren kan i den konkrete sag anmode Leverandøren om at uddybe andre relevante forhold.
8. Frister
Dokumentationen skal være Ordregiveren i hænde senest 5 arbejdsdage efter Ordregiveren påkrav er afsendt. Re- degørelsen skal være Ordregiveren i hænde senest 10 arbejdsdage efter Ordregiverens påkrav er afsendt medmin- dre andet konkret aftales. Fristerne kan dog maksimalt forlænges til 10 arbejdsdage for dokumentation og 20 ar- bejdsdage for redegørelsen.
9. Videregivelse af dokumentation
Efter en konkret vurdering inden for de til enhver tid gældende juridiske rammer kan Ordregiveren videregive in- formationer, som tjener som dokumentation for overholdelse af kravene i Arbejdsklausulen, jf. pkt. 6 til SKAT eller Arbejdstilsynet, såfremt videregivelsen vurderes at være af væsentlig betydning for myndighedernes virk- somhed.
Ordregiveren kan efter en konkret vurdering videregive informationer, som tjener som dokumentation for overhol- delse af kravene i Arbejdsklausulen, jf. pkt. 6 til politiet, såfremt der er mistanke om et begået strafbart forhold.
10. Sanktion for manglende overholdelse af forpligtelsen
Leverandørens eller dennes underleverandørers væsentlige overtrædelser af Arbejdsklausulen vil altid berettige Ordregiveren til at ophæve kontrakten helt eller delvist.
Ifalder Leverandøren nedenstående sanktioner eller andre misligholdelsesbeføjelser, fritages denne ikke for plig- ten til at opfylde Aftalen eller Leveringsaftalen.
11. Sanktioner ved Leverandørens overtrædelse til Arbejdsklausulens pkt.1-4.
Ordregiveren er berettiget til at tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese berettigede krav fra Leverandø- rens eller underleverandørers ansatte. Med berettiget krav menes lønmodtagerkrav op til niveauet i arbejdsklausu- len.
Såfremt betingelsen for at tilbageholde vederlag er opfyldt, og det tilbageholdte vederlag som følge af manglende dokumentation ikke kan udbetales til de pågældende medarbejdere, tilfalder det tilbageholdte vederlag Ordregive- ren.
Leverandøren ifalder bod ved overtrædelse af klausulens pkt.1-4. Boden pr. påbegyndt arbejdsdag svarer til 1 pro- mille af Aftalesummen dog minimum 50.000 kr. pr. dag indtil overtrædelsen er bragt til ophør. Beløbet kan mod- regnes i Leverandørens vederlag.
Hvis en underleverandør overtræder klausulens pkt.1-4, er Leverandøren ansvarlig for at sikre, at underleverandø- ren lever op til klausulen. Såfremt underleverandøren groft misligholder eller gentagende gange overtræder klau- sulens pkt.1-4, kan Ordregiveren kræve, at Leverandøren opsiger samarbejdet med underleverandøren. Opsigelse af samarbejdet med en underleverandør berettiger ikke Leverandøren til en kompensation eller forlængelse af kon- traktens periode.
12. Sanktioner ved Leverandørens overtrædelse af Arbejdsklausulens pkt.5-9.
Leverandøren ifalder bod ved overtrædelse af klausulens pkt.5-9. Boden pr. påbegyndt arbejdsdag svarer til 1 pro- mille af Aftalesummen dog minimum 10.000 kr. pr. dag indtil Leverandøren har imødekommet Ordregiverens påkrav. Beløbet kan modregnes i Leverandørens vederlag.
13. Besøg på arbejdspladsen
Ordregiveren eller en tredjepart vil i Aftalens løbetid løbende kunne foretage uanmeldte besøg på arbejdspladsen for at sikre overholdelse af Arbejdsklausulen.