Almindelige forretningsbetingelser
Almindelige forretningsbetingelser
fra ATR Landhandel GmbH & Co. KG, Ratzeburg Almindelige forretningsbetingelser salg
§ 1 Generelt
(1) For alle tilbud, leveringer, serviceydelser og hermed forbundne retshandler fra ATR Landhandel GmbH & Co. KG (i det følgende kaldet ATR Landhandel) med undtagelse af handler med forbrugere ifølge § 13 i BGB (tysk borgerlig ret), aftales følgende betingelser. Modstridende eller afvigende betingelser fra aftalepartnernen accepteres ikke.
(2) Ændringer af disse betingelser bekendtgøres aftalepartneren skriftligt. Xxxxxxxxxxx regnes for at være accepteret, hvis aftalepartneren ikke skriftligt modsiger dem inden for seks uger efter bekendtgørelsen. ATR Landhandel vil særligt henvise aftalepartneren om denne retlige følge ved bekendtgørelse af ændringen.
(3) Hvor disse Almindelige forretningsbetingelser salg ikke indeholder nogen bestemmelse, gælder desuden i den aktuelle udgave:
-ved korn og oliesæd enhedsbetingelserne inden for den tyske kornhandel og Hamburger Futtermittelschlussscheine,
-ved gødningsmidler og plantebeskyttelsesmidler enhedsbetingelserne inden for den tyske kornhandel,
-ved marksæd, såsæd og sædekorn salgs- og leveringsbetingelserne for såsæd inden for landbruget (AVLB Saatgut),
-ved kartofler de tyske kartoffelhandelsbetingelser (Berliner Vereinbarungen [Berliner-aftalerne]),
-ved alle øvrige handler enhedsbetingelserne inden for den tyske kornhandel.
(4) Bliver kontrakter ikke indgået skriftligt, gælder følgesedlen som bekræftelsesskrivelse. Det gælder især for kontraktgenstandens bestemmelser, hvis modtageren ikke omgående rejser indsigelse.
(5) Begrebet "skriftligt" inkluderer fjernskriftlig og telegrafisk kommunikation samt enhver anden hurtig skriftlig transfer af meddelelser, f.eks. telefax og e-mail.
§ 2 Levering
(1) ATR Landhandel er berettiget at yde til rimelige delleveringer.
(2) Er der aftalt en levering på anfordring, skal køber indrømme en rimelig frist til levering.
(3) Større eller mindre leveringer på op til 5 % af den aftalte mængde regnes for opfyldelse i henhold til kontrakten.
(4) Franko leveringer betyder levering uden aflæsning på betingelse af, at der kan køres på tilkørselsvejen og gårdarealet med et tungt vogntog. Forlader leveringskøretøjet den kørbare tilkørselsvej eller gårdarealet på modtagers anvisning, hæfter køber for opståede skader. Omkostninger, som opstår, fordi der ikke kan køres på undergrunden, oppebærer køber.
(5) Ved leveringer af fyringsolie og drivstoffer er køber ansvarlig for, at tanken og måleanordningerne (grænseværdigiverne) er i teknisk upåklagelig tilstand. ATR Landhandel er ikke kontraktligt forpligtet til at kontrollere tankens og måleanordningernes tekniske tilstand. For skader, som skyldes overløb, fordi tanken eller måleanordningerne er i mangelfuld teknisk tilstand, hæfter køber.
(6) Til fastslåelsen af mængden er den vægt eller det volumen, som blev fastslået og dokumenteret på afgangsstedet ved vejning eller måling, udslaggivende, hvis voluminet ikke ved leveringen med tankvogn er blevet fastslået med en justeret måleanordning.
(7) Kommer køber i mora med anfordringen eller aftagelsen, kan ATR Landhandel - uden hensyn til sine øvrige rettigheder i henhold til loven - lagre varen hos sig selv eller hos en tredjemand på købers bekostning og risiko eller efter en yderligere frist på 7 kalenderdage bruge den på egnet måde på købers bekostning. Denne forholdsregel skal varsles med fastsættelse af en yderligere frist.
§ 3 Priser
(1) Alle prisangivelser skal forstås ekskl. den moms, som gælder på dagen for leveringen.
(2) Leveringer og ydelser fra ATR Landhandel fortages, medmindre der aftalt en fast pris, til ATR Landhandels dagspris på dagen for leveringen ekskl. den moms, som gælder på dagen for leveringen.
(3) I tilfælde af overleveringer i henhold til § 2 pkt. 3 skal 2 % afregnes til kontraktpris og den yderligere mængde til ATR Landhandels dagspris på dagen for leveringen.
(4) Hvis udslaggivende faktorer, f.eks. transportudgifter, takster, is-, højvands- eller lavvandstillæg, skatter, offentlige belastninger eller afgifter, ændrer sig efter indgåelsen af kontrakten, bliver købsprisen tilpasset tilsvarende, medmindre dette i den enkelte kontrakt udtrykkeligt er blevet udelukket.
§ 4 Forhindringer for opfyldelse
(1) Hvis opfyldelsen af denne kontrakt efter indgåelsen forhindres ved, at der udbryder en krig, forhænges blokader, eller hvis eksport- eller importforbud træder i kraft eller tilsvarende forholdsregler fra udenlandske myndigheder, eller fjendtlige bestemmelser, råstofmangel, epidemier eller andre tilfælde af force majeure, inklusive sådanne hændelser hos ATR Landhandels underleverandører, har ATR Landhandel ret til at kræve tilpasninger af kontrakten. Hvis en tilpasning ikke er mulig, eller for den ene part ikke er rimelig, fritages ATR Landhandel for sin ydelsespligt.
(2) Bliver ATR Landhandel midlertidigt forhindret i en ydelse, som påhviler firmaet ifølge kontrakten, på grund af en uforudseelig, uforskyldt og alvorlig hændelse, for eksempel på grund af oprør, strejke eller strejkeforholdsregler eller lockout og lignende hændelser i ophavslandet, på transportstrækningen eller på leverings-/forsendelses-/ydelsesstedet, desuden ved hindring på grund af is eller lignende tilfælde af force majeure, eller rammer en sådan hændelse ATR Landhandels underleverandører, forlænges opfyldelsesperioden med hindringens varighed.
(3) Hvis ATR Landhandel henviser til en opfyldelseshindring iht. pkt. 1 eller 2, underretter firmaet den anden kontraktpartner skriftligt omgående efter, at det er blevet bekendt eller ved begyndelsen af opfyldelsestiden. Hvis den anden kontraktpart kræver det, vil firmaet omgående dokumentere opfyldelseshindringen.
(4) I tilfælde af manglende levering eller utilstrækkelig levering til ATR Landhandel fra underleverandøren, fritages ATR Landhandel fra sine leveringspligter over for køberen helt eller delvis, hvis firmaet har truffet de nødvendige forholdsregler til at skaffe den vare, som skal leveres, og har udvalgt underleverandører med omhu. ATR Landhandel underretter omgående køber om, at en sådan hændelse er indtruffet, og at varen ikke er disponibel.
§ 5 Reklamationer
(1) Mangler, som ved pligtig og saglig korrekt kontrol og undersøgelse uden videre kan erkendes, skal meddeles skriftligt til ATR Landhandel straks efter leveringen. Ellers tilkommer der ikke køber noget mangelkrav af nogen art, medmindre ATR Landhandel svigagtigt har fortiet manglen.
(2) Undersøgelsesresultater, som vedrører den indre værdi af reklamerede landbrugsprodukter, bliver kun anerkendt af ATR Landhandel, hvis den pågældende undersøgelse er foretaget en LUFA (Landwirtschaftliche Untersuchungs- und Forschungsanstalt [landbrugets undersøgelses- og forskningsanstalt]) eller af et offentligt anerkendt analyseinstitut fra en repræsentativ prøve, som er taget af en autoriseret prøvetager eller af ATR Landhandel eller af ATR Landhandel og køber sammen.
(3) Er en reklamation ved opbrugte ting berettiget, kan køber kun forlange en nedsættelse af købsprisen. Det gælder ikke, hvis manglen fører til, at genstanden ikke kan omsættes.
(4) Er en reklamation ved andre end opbrugte ting berettiget, kan køber kun forlange senere opfyldelse (udbedring eller erstatningslevering). Hvis den senere opfyldelse slår fejl, tilkommer der køber en ret til nedsættelse eller annullering.
§ 6 Emballage og forsendelse
(1) Varen emballeres på købers bekostning på en måde, som er normal for handelen. Køber skal ved levering sørge for en omgående aflæsning. Leverede paller og lejede beholdere skal han returnere fragtfrit i brugbar tilstand og fuldstændig tømte i løbet af en måned eller erstatte deres værdi. Andre emballager skal han bringe til et renovationsfirma, hvis adresse ATR Landhandel angiver ham på opfordring.
(2) Forsendelsen foregår på købers risiko, også ved fragtfri levering. ATR Landhandel indgår transportforsikringer efter købers ønske og i det af ham ønskede omfang på hans bekostning.
(3) Tab eller beskadigelser på jernbanetransporten skal modtageren reklamere over for jernbanen og lade dem attestere, inden han overtager forsendelsen.
(4) Beskadigelser under transporten berettiger ikke til over for ATR Landhandel at nægte modtagelsen.
§ 7 Betaling, kontokurrant og modregning
(1) Hvis intet andet er aftalt, skal betalingen foretages omgående uden noget fradrag straks efter modtagelsen af fakturaen. Betalinger forfalder ved modtagelsen af fakturaen.
(2) Betaling med veksel er kun tilladt efter udtrykkelig aftale og regnes som ydet for betaling. Køber belastes med inddragelsesudgifter, som straks forfalder.
(3) Ved betaling pr. check regnes ikke ATR Landhandels modtagelse af checken som betaling, men først den uigenkaldelige indløsning; tilsvarende gælder ved bankopkrævning eller betalingsservice.
(4) Ved betaling med SEPA-basis- eller firmabetalingsservice regnes faktureringen fra ATR Landhandel som varsel. Den foretages senest en dag inden bankopkrævningen.
(5) Alle gensidige krav, som opstår af forretningsforbindelsen, samt især fra krav mod sælgeren, som ATR Landhandel har opnået ved afståelse fra ATR Futtermittel GmbH & Co. KG, Bahnhofsallee 44, D-23909 Ratzeburg (ATR Futtermittel), indstilles i en kontokurant, for hvilken bestemmelserne fra §§ 355-357 i BGB (tysk borgerlig ret) gælder. De krav, som fremkommer ud fra kontokurantforholdet, skal forrentes som normalt på markedet (udgiftsrentesats). Kontoudtogene fra ATR Landhandel skal anses som regnskabsafslutninger. Saldoen regnes for at være anerkendt, hvis der ikke inden for en måned efter modtagelsen af regnskabsafslutningen rejses indsigelse.
(6) Køber kan kun modregne sådanne modkrav, som ikke benægtes af ATR Landhandel, eller som er fastslået som retskraftige. En ret til tilbageholdelse tilkommer kun køber i tilfælde af ikke benægtede eller retskraftigt fastslåede modkrav.
§ 8 Betalingsmora og nægtelse af betaling
(1) Ved levering med betalingsfrist eller ved aftalte betalinger med veksel forfalder købsprisen straks, hvis der bliver berettiget tvivl om købers betalingsevne kendt, især hvis han indstiller sine betalinger, hvis veksler eller checks ikke bliver indløst, eller hvis der anmodes om åbning af en insolvenssag over hans formue. Det samme gælder, hvis køber ved aftalte afdragsbetalinger kommer i mora med et beløb, som overstiger et afdrag, eller ved betalingen af et andet forfaldent krav.
(2) Hvis køber er i mora med betalingen, kan ATR Landhandel tilbageholde yderligere leveringer og efter fastsættelse af en rimelig frist kræve skadeserstatning i stedet for ydelsen eller erstatning for forgæves udgifter. Retten til annullering af kontrakten berøres ikke heraf.
§ 9 Forældelse
(1) Købers krav ifølge kontrakten forældes i løbet af et år efter overdragelsen. Lovens forældelsesfrist for forsætlige eller groft uansvarligt forårsagede skader eller skader fra krænkelse af liv, legeme eller sundhed berøres ikke heraf.
(2) I tilfælde af mangelfuld senere opfyldelse begynder forældelsesfristen ikke forfra.
§ 10 Ansvar
(1) ATR Landhandel hæfter i henhold til lovforskrifterne for skader forårsaget af forskyldt krænkelse af liv, legeme eller sundhed.
(2) ATR Landhandel hæfter i henhold til lovforskrifterne for skader på grund af forsætlig eller groft uansvarlig krænkelse af væsentlige kontraktpligter, såfremt disse er uundværlige til opfyldelse af kontraktens formål. Væsentlige kontraktpligter er pligter, hvis opfyldelse muliggør den korrekte gennemførelse af kontrakten, og for hvilke det gælder, at kontraktpartneren stoler på dem og kan stole på dem. For skader på grund af let uansvarlig krænkelse af væsentlige kontraktpligter fra ATR Landhandels side er ATR Landhandels ansvar begrænset til den forudseelige skade, som typisk opstår. ATR Landhandel hæfter ikke for skader på grund af en let uagtsom krænkelse af uvæsentlige kontraktforpligtelser, eller mærkningspligten efter forordningerne (EF) nr 1829/2003 og 1830/2003; disse ansvarsfraskrivelser gælder ikke, hvis forudsætningerne for en hæftelse jf §10 stk. 1 eller §10 stk. 3 foreligger.
(3) ATR Landhandel’s lovbestemt hæftelse i henhold til produktansvarsloven samt svigagtig fortielse af en mangel og garanti for beskaffenhed indskrænkes ikke heraf.
(4) De tidligere angivne ansvarsfriheder og begrænsninger gælder også for det personlige ansvar fra ATR Landhandels repræsentanter, ansatte, medarbejdere og medhjælpere, såfremt det omhandler et adfærd i forbindelse med opfyldelse af en ansættelseskontrakt eller andre kontraktmæssige foranstaltninger udført for ATR Landhandel.
§ 11 Ejendomsforbehold
(1) Varer og dokumenter forbliver ATR Landhandels ejendom indtil fuldstændig betaling af alle, også fremtidigt opstående krav fra forretningsforbindelsen fra ATR Landhandel mod køber (forbeholdsvare), inklusive de ved afståelse fra ATR Futtermittel GmbH & Co. KG opnåede krav (se § 7 stk. 5). Ved løbende faktura (kontokurrant) gælder ejendomsforbeholdet som sikring for det pågældende saldokrav.
(2) Bearbejdningen eller forarbejdningen af forbeholdsvaren foretages for ATR Landhandel som producent, uden at der deraf opstår gældsforpligtelser for denne. ATR Landhandel tilkommer (med-)ejendomsretten til den nye genstand, som opstår ved be- eller forarbejdning, uden hensyn til tidspunktet og graden af be- eller forarbejdning. Ved be- eller forarbejdning eller sammenblanding eller forbindelse med andre varer tilkommer der ATR Landhandel en medejendomsret til den nye genstand i forhold til forbeholdsvarens værdi i forhold til de andre forarbejdede varer på tidspunktet for forarbejdningen. I tilfælde af, at køber til trods for den ovenstående bestemmelse ved be- eller forarbejdning erhverver (med-)ejendomsretten i landhandelsfirmaets forbeholdsvare, overdrager han ATR Landhandel ved indgåelsen af kontrakten (med-)ejendomsretten i varen på tidspunktet for erhvervelsen og opbevarer varen for forbeholdsejeren. Eventuelle krav mod tredjemand om udlevering afstår køberen hermed til ATR Landhandel. Varen gælder som forbeholdsvare analog med disse bestemmelser.
(3) Køber må kun videresælge forbeholdsvaren ved ordentlig forretningsgang mod kontant betaling eller under ejendomsforbehold. Pantsætning eller overdragelse som sikkerhed er ham kun tilladt med udtrykkeligt samtykke fra ATR Landhandel og på betingelse af den omgående videregivelse af de modtagne finansmidler til ATR Landhandel som betaling og udligning af en eventuel fakturadifferens. Alle de krav, som tilkommer køber fra videresalget, uanset om disse er opstået inden eller efter forarbejdningen, sammenblandingen osv., inklusive alle birettigheder samt eventuelle erstatningskrav mod en kreditforsikring, afstår køber til ATR Landhandel ved indgåelsen af kontrakten. I tilfælde af, at varen kun står i ATR Landhandels medejendomsret, eller af køber sælges sammen med andre varer, som ikke tilhører ATR Landhandel – uanset i hvilken tilstand – sælges til en samlet pris, foretages den hermed allerede foretagne afståelse af kravet kun op til det beløb, som ATR Landhandel har faktureret køber for den pågældende del af varen.
(4) Køber er indtil tilbagekaldelse bemyndiget til at inddrage kravene fra videresalget. ATR Landhandel kan især tilbagekalde bemyndigelsen til inddragelse, hvis køber ikke efterkommer sine betalingspligter over for ham i overensstemmelse med kontrakten. Med tilbagekaldelsen overgår denne ret – også ved insolvens – til ATR Landhandel. Køberen skal desuden til enhver tid give ATR Landhandel adgang til varen samt på ATR Landhandels forlangende markere forbeholdsvaren som dennes ejendom og give ATR Landhandel alle de ønskede oplysninger. Ved betalingsmora skal køber på ATR Landhandels forlangende meddele overdragelsen af fordringen til sin senere køber. I tilfælde af, at køber ved videresalget til en tredjemand modtager veksler eller checks, afstår han den veksel- eller checkfordring, som tilkommer ham, til ATR Landhandel i samme højde som den fordring, som er afstået til ham fra videresalget. Ejendomsretten til veksel- eller checkdokumentet overdrages af køber til ATR Landhandel; herved opbevarer køber dokumentet for ATR Landhandel.
(5) Køberen skal ved udlæg fra tredjemand i forbeholdsvaren eller de til ATR Landhandel afståede krav tage vare på dennes rettigheder og omgående skriftligt meddele ham sådanne udlæg.
(6) Så længe ATR Landhandels ejendomsret til den leverede vare foreligger, skal denne af køberen forsikres tilstrækkeligt mod almindelige farer. De krav, som opstår ved et skadestilfælde, især imod en forsikring, afstår køber hermed til ATR Landhandel til sikring af dennes krav op til kravets størrelse.
(7) En eventuel oversikring stiller ATR Landhandel køberen til rådighed på dennes forlangende. Der foreligger en oversikring, hvis sikringernes værdi overstiger værdien af de krav, som skal sikres, med mere end 30 %. Udvalget af den sikkerhed, som skal frigives, påhviler ATR Landhandel.
§ 12 Pantrettigheder
(1) Køber gøres opmærksom på, at der ifølge loven tilkommer ATR Landhandel en lovlig frugtpanterettighed i de frugter, som forekommer ved høsten, til sikring af gødningsmiddel- og såsædsforordningen fra 19.01.1949 på grund af alle krav fra leveringen af gødningsmidler og anerkendt såsæd eller godkendt handelssåsæd.
(2) Køber indrømmer ATR Landhandel hermed hermed for alle krav fra salget af fodermidler og plantebeskyttelsesmidler med kontrakten en panterettighed til frugterne i omfanget af lovens frugtpanterettighed iht. pkt. 1.
§ 13 Ret, som finder anvendelse, opfyldelsessted, værneting
(1) Tysk ret er gældende under udelukkelse af UN-køberetsaftalen (CISG).
(2) Opfyldelsesstedet for forbindligheder fra forretningsforbindelsen eller fra den enkelte kontrakt er ATR Landhandels pågældende forsendelsessted, for betalingen ATR Landhandels hjemsted.
(3) Værneting er den domstol, som er kompetent for ATR Landhandel's hjemsted, i tilfælde af, at statslige domstole er kompetente; § 14 berøres ikke heraf. Har køberen sit hjemsted (art. 59, 60 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001) i Kongeriget Danmark, er værnetinget for stridigheder, som relaterer til denne købers forretningsdrift, den danske domstol, som er kompetent for dennes hjemsted; § 14 finder ikke anvendelse ved sådanne stridigheder.
§ 14 Voldgiftsdomstol
(1) Alle stridigheder afgøres under udelukkelse af domstolene af en voldgiftsdomstol, som er oprettet ved en tysk korn- og produktbørs (varebørs eller børsforening).
(2) Der forbeholdes kreditor ret til at gøre krav fra veksler og checks ved domstolene gældende samt krav, mod hvilke der indtil den dag, hvor sagen rejses, ikke er gjort indsigelse.
(3) Det er den voldgiftsdomstol, som er kompetent, som er aftalt parterne imellem. Er der ikke truffet nogen aftale, gælder følgende:
a. Hvis parterne tilhører samme korn- og produktbørs (varebørs eller børsforening), er denne institutions voldgiftsdomstol kompetent
b. Hvis parterne tilhører flere korn- og produktbørser (varebørser eller børsforeninger), har ATR Landhandel ret til at udpege en af disse institutioners voldgiftsdomstol;
c. I alle øvrige tilfælde tilkommer der ATR Landhandel retten til at udpege en korn- og produktbørs (varebørs eller børsforening).
Undlader ATR Landhandel på købers opfordring at udpege en voldgiftsdomstol inden for tre handelsdage iht. stk. 3 litra b) eller c), overgår retten til at foretage udpegningen til køberen. Hvis han ikke udøver denne ret i løbet af tre handelsdage, indtræder den forudgående tilstand igen.
(4) Voldgiftsproceduren bestemmes efter den kompetente voldgiftsdomstols voldgiftsbestemmelser i den udgave, som gælder på den dag, hvor søgsmålet blev rejst.
(5) De ovenstående bestemmelser kommer tilsvarende til anvendelse ved stridigheder mellem formidlere og kontraktparter.
§ 15 Ugyldighed af en bestemmelse
Skulle en truffet bestemmelse være eller vise sig at blive ugyldig, træder i stedet for den ugyldige bestemmelse en regulering, som bedst giver udtryk for parternes vilje i den ugyldige bestemmelse. En enkelt bestemmelses ugyldighed berører ikke de øvrige bestemmelsers gyldighed.