Aspekt R&D A/S
Aspekt R&D A/S
Xxxxx Xxxxxxxxx 00
4600 Køge
telefon:
fax:
- hjemmeside:
mail: cvr:
x00 00 00 00 00
x00 00 00 00 00
xxx.xxxxxx.xx xxxx@xxxxxx.xx 30 51 13 60
Generelle forretningsbetingelser og kundevilkår for RESPONSE™
Aftalens parter
Grundlaget for disse bestemmelser er en skriftlig eller mundtlig kontrakt indgået mellem ASPEKT R&D (Herefter kaldet udbyder) og en virksomhed eller institution (Herefter kaldet licenshaver) om abonnement på evalueringsværktøjet RESPONSE™.
Generelle bestemmelser
RESPONSE™ er et internetbaseret software, som er udviklet med det formål at gennemføre undervisningsevalueringer med tilhørende analyser og benchmarking af uddannelsesinstitutio- ner. Al anden anvendelse kræver forudgående godkendelse fra udbyder.
Xxxxxxxxxxxx til softwaren gives i licens for det antal brugere og i den periode, som er angivet ved indgåelse af aftale herom. Licensen kan forlænges eller opsiges i overensstemmelse med bestemmelserne i disse forretningsbetingelser.
Licensen til RESPONSE™ omfatter alene retten til gennemførelse af dataindsamling blandt elever, kursister, studerende eller medarbejdere på licenshaverens egen institution eller virk- somhed, og licensen kan ikke uden skriftlig tilladelse fra udbyder udstrækkes til andre grupper af personer, institutioner eller virksomheder.
Data
Alle indsamlede data indgår med henblik på benchmarking i en fælles database og forbliver udbyders ejendom. Indsamlede data opbevares normalt i mindst 3 år.
Alle data behandles fortroligt, og udbyders medarbejdere har underskrevet erklæringer om tavshedspligt.
En licenshaver kan mod betaling af den medgåede arbejdstid til enhver tid rekvirere en kopi af egne rådata fra besvarelser af spørgeskemaer.
Benchmarking mellem to eller flere licenshavere kan kun finde sted med den enkelte licensha- vers accept. Licenshavers systemadministrator (primær administrator) har med kontraktens indgåelse modtaget autorisation til at indgå sådanne benchmarkingaftaler på licenshavers veg- ne. Aftaler om navngiven benchmarking kan indgås og ophæves af licenshavers systemadmini- strator uden varsel. To eller flere licenshavere kan indbyrdes indgå aftaler om etiske retningslin- jer som forudsætning for udveksling af data. Udbyder kan dog under ingen omstændigheder gøres ansvarlig for eventuel misligholdelse af sådanne aftaler.
Alle rapporter og analyser i RESPONSE™ tilrettelægges med mindre andet er specifikt aftalt på en sådan måde, at de ikke indeholder personfølsomme oplysninger. I praksis sikres dette ved, at besvarelser fra svargrupper på 3 eller færre personer ikke kan publiceres i systemet, uanset om analysen foregår hos én eller mellem flere licenshavere. Tekstbesvarelser fra åbne spørgsmål
kan i RESPONSE™ ikke gøres til genstand for benchmarkingaftaler mellem licenshavere.
Udbyder kan uden yderligere godkendelse i anonymiseret form anvende data fra RESPONSE™ til brug for benchmarking, forskning eller udvikling. Såfremt andet ikke er specifik aftalt ud- strækkes anonymiseringen til at omfatte både enkeltpersoner og institutioner.
Abonnement
Abonnement for RESPONSE™ betales forud. Forudbetalt abonnement refunderes ikke. Op- krævningsperioden er, hvor ikke andet er aftalt, 1 år.
Ved ændringer i opkrævningsperiode modregnes forudbetalt abonnement. Et RESPONSE™ abonnement kan til enhver tid ændres til en abonnementstype med en højere pris. Et eventuelt allerede forudbetalt abonnement vil herved blive modregnet i prisen på det nye abonnement. Ændring til en abonnementstype med en lavere pris kan kun ske med udgangen af abonne- mentsperioden.
Såfremt der i et abonnement indgår en kvota af forbrug, indgår dette forbrug forud for opkræv- ning af eventuelt yderligere forbrug. Ubrugte undersøgelser indenfor en abonnementsperiode kan ikke overføres til næste periode.
Forbrug
Forbrug betales hvor intet andet er aftalt i henhold til prislisten årligt bagud. Som forbrug be- tegnes den anvendelse af RESPONSE™, som ikke indgår i abonnementet.
Forbrug indregnes i den periode, hvor forbruget finder sted. For dataindsamling anses forbruget gennemført på det tidspunkt, hvor en undersøgelse lukkes og rapporteres. Aktiverede men sene- re slettede undersøgelser indgår ikke i forbruget.
I de tilfælde hvor forbrug afregnes pr ”klasse” faktureres en klasse med mere end 33 elever som en ny klasse for hver yderligere påbegyndte 33 adgangskoder til undersøgelsen.
I prisen for alle ydelser indgår udbyders trafikomkostninger for data frem til ”internettet”. Om- kostninger vedrørende telekommunikation mellem licenstager og udbyders system oppebæres af licenstager.
Betaling
Betaling skal finde sted senest 20 dage efter fremsendelse af elektronisk faktura. I de tilfælde, hvor en kunde ikke er tilknyttet EAN systemet, anvendes systemadministrators e-mail adresse eller en anden af skolen angivet e-mail adresse som faktureringsadresse. Ved betaling efter den af ASPEKT R&D angivne betalingsdato, har ASPEKT R&D ret til at opkræve morarenter (2 % af det skyldige beløb) samt et rykkergebyr.
Driftssikkerhed
Udbyder forbeholder sig ret til midlertidigt at begrænse/indskrænke de udbudte produkters anvendelsesmuligheder på grund af drifts- og sikkerhedsmæssige forhold.
Udbyder vil under normale driftsforhold tage daglig fuld backup af alle data.
Ansvar
Kundens brug af et RESPONSE™ abonnement sker i enhver henseende på eget ansvar.
ASPEKT R&D påtager sig intet ansvar for indholdet, det være sig rigtigheden, lovligheden, lø- digheden m.m. af de informationer, som licenshaver modtager eller afgiver via RESPONSE™. ASPEKT R&D kan således ikke drages til ansvar for hverken direkte eller indirekte tab, immate- rielle krænkelser eller andre forhold opstået som følge af brug af RESPONSE™. Udbyder kan ikke drages til ansvar for tab eller andre forhold opstået som følge af manglende adgang til tje- nester, data eller information. Dette gælder, uanset om den manglende adgang skyldes system- nedbrud, andre forhold hos udbyder eller force majeure, herunder også strejke og lockout.
Opsigelse af abonnement
Opsigelse af abonnementet skal finde sted senest en måned før udløbet af en aftaleperiode. I modsat fald fortsætter abonnementet med en ny aftaleperiode af uændret længde.
Ønsker udbyder at lukke specielle abonnementstyper eller særtjenester, kan udbyder opsige abonnementet med tre måneders varsel. Forudbetalt abonnement vil i sådanne situationer blive tilbagebetalt. Foretager udbyder væsentlige ændringer af forringende art i kundevilkårene, kan kunden opsige abonnementet med én måneds varsel. Forudbetalt abonnement vil i sådanne situationer blive tilbagebetalt.
Tvistigheder
Eventuelle tvistigheder og uoverensstemmelser skal afgøres ved voldgift i henhold til dansk lovgivning.
Ikrafttrædelse og ændringer i disse forretningsvilkår
Disse vilkår træder i kraft ved udstedelsen og kan i forhold til eksisterende licenshavere kun ændres med mindst tre måneders varsel.
ASPEKT R&D
Køge d. 12. april 2007
Senest rettet 24. marts 2013