INDHOLDSFORTEGNELSE
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN | FORHANDLINGSFÆLLESSKABET |
Aftale om
Pensionsordning for visse ansatte i regioner (opsamlingsordningen)
INDHOLDSFORTEGNELSE
§ 1. AFTALENS OMRÅDE 3
§ 2. PENSION 3
§ 3. PENSIONSBIDRAGETS STØRRELSE 4
§ 4. ØVRIGE BESTEMMELSER 4
§ 5. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE 4
§ 1. AFTALENS OMRÅDE
Aftalen omfatter medarbejdere ansat i regioner, som i medfør af
a) det generelle KTO-forlig af 10. marts 1989 er pensionsberettigede, og som ikke er henført til en af de pensionsordninger, der er aftalt mellem de enkelte for- bund og Regionernes Lønnings- og Takstnævn,
b) det generelle KTO-forlig af 25. februar 1999 er pensionsberettigede, og som ikke er henført til en af de pensionsordninger, der er aftalt mellem de enkelte forbund og Regionernes Lønnings- og Takstnævn,
c) rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse (implementering af EU-direktiv) er pensionsberettigede, og som ikke er henført til en af de pensionsordninger, der er aftalt mellem de enkelte forbund og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
§ 2. PENSION
Stk. 1.
Der oprettes en pensionsordning i SAMPENSION, Xxxxxx Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx for ansatte, som har mere end 1 måneds beskæftigelse og som
1) er fyldt 21 år
2) har 1 års sammenlagt beskæftigelse i regioner, kommuner og amter inden for de seneste 8 år
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor begge betingelser efter § 2, stk. 1, er opfyldt i hele måneden.
BEMÆRKNINGER:
Mere end 1 måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november til og med 1. december samme år eller ansættelse fra 16. januar til og med 16. fe- bruar samme år.
For perioden før 1. august 2014 gælder de hidtidige bestemmelser i Opsam- lingsordningen om optjening af beskæftigelseskarens fortsat.
Dette betyder konkret, at beskæftigelse i perioden før 1. august 2014 alene medregnes ved opgørelse af beskæftigelse i henhold til stk. 1, punkt 2, hvis der har været tale om beskæftigelse i kommuner, amter og regioner – mindst 8 timer i gennemsnit pr. uge – inden for de seneste 8 år.
Stk. 2.
Der oprettes en pensionsordning i SAMPENSION, Xxxxxx Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx, for ansatte som er ansat til højst 1 måneds beskæftigelse og som,
1) er fyldt 21 år og
2) har mindst 52 ugers sammenlagt forudgående beskæftigelse i kommuner, amter og regioner (mindst 8 timer i gennemsnit pr. uge) inden for de seneste 8 år.
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor begge betingel- serne efter § 2, stk. 2, er opfyldt i hele måneden.
BEMÆRKNINGER:
Højst en måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november til og med 30 november samme år eller ansættelse fra 16. januar til og med 15. februar samme år.
Stk. 3.
Ansatte, der allerede har optjent pensionsrettigheder i henhold til § 2, stk.1 eller § 2, stk. 2, har ret til fra påbegyndelsen af ansættelsen at være omfattet af den relevante pensi- onsordning uanset timetal.
§ 3. PENSIONSBIDRAGETS STØRRELSE
Stk. 1.
Det samlede pensionsbidrag for medarbejdere omfattet af § 2 udgør 12,5 pct. af de pen- sionsgivende løndele. Eget bidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag.
§ 4. ØVRIGE BESTEMMELSER
Stk. 1.
Regionsrådet kan beslutte, at privat og/eller anden offentlig beskæftigelse end nævnt i § 2, stk. 1, punkt 2) og § 2, stk. 2, punkt 2), indgår ved beregning af karensperioden på
henholdsvis 1 år eller 52 uger.
Stk. 2.
For deltidsbeskæftigede, som er berettiget til oprettelse af en pensionsordning, er betalt merarbejde pensionsgivende.
§ 5. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE
Stk. 1.
Aftalen har virkning fra 1. april 2018 og erstatter aftalerne om Pensionsordning for visse ansatte i kommunerne (opsamlingsordningen) af 5. december 2008 (KTO) og aftale med virkning fra 1. april (SHK) samt protokollaterne om ændring af 8-timers reglen af 27. juni 2014 (KTO) og 29. september 2014 (SHK).
Stk. 2.
Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2021. Opsigelse skal ske skriftligt.
København, den 25. juni 2019
For | REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN: Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx / Xxx Xxxx Xxxxxx |
For | FORHANDLINGSFÆLLESSKABET: Xxxx Xxxxxx / Xxxxx Xxxxx |