Salgs- og leveringsbetingelser, April 2020
Salgs- og leveringsbetingelser, April 2020
1. Aftalegrundlag inkl. AB18
1.1. Nærværende vilkår er gældende for alle tilbud og ordrer, medmindre fravigelser herfra er tydeligt og udtrykkeligt angivet i tilbud eller ordrebekræftelse. Tilbudsgiverens forbehold er en del af tilbuddet og tilsidesættes således ikke af udbudsmaterialet.
1.2. For tilbud og ordre gælder i øvrigt TCT’s:
• Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB18).
• Leverandørbrugsanvisning.
• Manual for drift og vedligeholdelse af betonelementer.
• Kvalitetssikring iht. vores interne kvalitetssikringsmanual og dokumenteret med de aktuelle EC-certifikater.
• BEK nr. 117 af 05/02/2013- Bekendtgørelse om bygherrens pligter.
1.3. Det forudsættes at Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S (i det følgende benævnt "TCT") ordrebekræftelse med dertil hørende bilag altid går forud for købers eventuelle købsbetingelser, medmindre TCT skriftligt har accepteret sådanne betingelser.
1.4. TCT er først forpligtet af aftalen, når TCT har modtaget underskrevet ordrebekræftelse retur fra køber
1.5. Tolerancer er iht. " Hvor går grænsen? Beton - in situ, elementer og montage" (xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/) og er gældende for elementer, der som standard er udført i "normal toleranceklasse" og aktuelle EC-certifikater.
1.6. Overflader iht. BIPS A24 betonoverflader -TCT´s standard udført i kravs-niveau "normal".
1.7. Såfremt de tekniske arbejdsbeskrivelser udgør en del af aftalegrundlaget, er det kun de relevante afsnit om betonelementleverancen (og betonelementmontagen, hvis dette er indeholdt i tilbuddet), der indgår i aftalegrundlaget
2. Omfang af tilbud og ordre
2.1. Tilbud og ordre omfatter kun produkter og ydelser som er specifikt angivet i tilbuddet:
• Mængder
• Typer
• Dimensioner
• Armering
• Indstøbningsdele
• Kvaliteter
• Samlinger
• Styktal
beror på et foreløbigt skøn, som først endeligt fastlægges, når det komplette projektmateriale foreligger.
Elementer er som udgangspunkt regnet som TCT's standard. Ved afvigelser fra tilbuds grundlaget, fremsender TCT økonomisk opgørelse løbende eller ved sagens afslutning, alt efter aftale med køber.
2.2. Ved uoverensstemmelser mellem udbudsmateriale og tilbuddet er det til enhver tid tilbuddet der er gældende.
2.3. Der er alene medregnet de løsdele, som fremgår af tilbuddet/ordrebekræftelsen.
2.4. Tilbud er baseret på en samlet ordre. Såfremt kun dele af tilbuddet accepteres, kræver det TCT´s accept.
3. Mellemsalg
3.1. Uanset bestemmelserne i AB18 §5 stk.5, gælder for den i tilbuddet angivne leveringstid. Såfremt leveringstiden ikke kan overholdes grundet indgang af andre ordrer, der kommer inden købers accept, optages der forhandling om ændret leveringstid.
3.2. Fører denne forhandling ikke til et resultat, forbeholder TCT sig helt eller delvis retten til, at træde tilbage fra sit tilbud.
4. Projektmateriale
4.1. En forudsætning for levering til aftalt tid og pris er, at TCT modtager det endelige og fyldestgørende projektmateriale, jf. TCT´s standard projekteringsmodel BIPS A113 model 4L (medmindre andet er angivet i tilbuddet) samt den aftalte termin for levering af endeligt projektmateriale.
4.2. Projektopdateringer og revisioner fra køber til projektmaterialet efter den aftalte sluttermin for endeligt projektmateriale, vil ikke blive indarbejdet i projektet uden særskilt aftale i hvert enkelt tilfælde, herunder vedrørende evt. tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.
4.3. TCT vil ikke automatisk opdatere projektmaterialet uden den særskilte aftale.
4.4. Såfremt projektmaterialet udgives på Webhotel/Byggeweb vil udgifter hertil være TCT uvedkommende.
4.5. Projektmaterialet skal fremsendes i digital form som PDF- format og alt tegningsmateriale i DWG-format.
4.6. Køber forestår selv godkendelse af projektet ved anerkendt statiker.
4.7. Indstøbningsdele og specialdele der leveres, af anden part skal være CE-mærkede. Dokumentation for udfaldskrav, statik og CE-mærkning skal foreligge inden indstøbning eller montering.
5. Procedure ved godkendelse
5.1. Elementtegninger med kommentarer skal returneres i pdf- format pr. mail, hvori kommentarer er anført med rødt indenfor 5 arbejdsdage, medmindre andet er aftalt.
5.2. Eventuelle projektopdateringer og revisioner, skal påføres de fremsendte elementtegninger. Økonomiske og tidsmæssige konsekvenser vurderes og faktureres særskilt når omfanget kendes.
5.3. Såfremt der ikke er kommentar til det fremsendte, skal dette også meddeles.
5.4. Såfremt TCT ikke modtager kommentarer inden anførte retur dato, anses elementerne som godkendte.
1/7
6. Projektmateriale – forsinkelse
6.1. Foreligger det nødvendige projektmateriale ikke i endelig, korrekt og entydig form iht. Pkt. 4.1 - 4.7 på det aftalte tidspunkt, forbeholder TCT sig ret til at udskyde projektering, produktion, levering og evt. montage indtil TCT har modtaget endeligt projektmateriale, hvorefter ny tidsplan fastlægges.
6.2. Alle aftalte sanktionsgivende terminer overfor TCT bortfalder.
6.3. Køber betaler en bod pr. arbejdsdags forsinkelse med projektmaterialet. Dagbod udgør 1% af kontraktsummen ekskl. moms.
6.4. Såfremt forsinkelsen af projektmaterialet forårsager et tab, der er større end den fastsatte dagbod, kan TCT i stedet vælge at kræve erstatning for, det ved udskydelsen lidte tab, herunder for den uudnyttede produktionskapacitet (tabt DB) i den oprindeligt planlagte produktionsperiode.
6.5. Foreligger det nødvendige projektmateriale ikke iht. pkt.
4.1 - 4.7, kan TCT frit vælge at påbegynde optegning, produktion og montage for at begrænse forsinkelsen. Evt. efterfølgende om-projektering, som det senere modtagne endelige projektmateriale giver anledning til, faktureres efter medgået tid.
6.6. Bod eller erstatning i forbindelse med købers forsinkelse af projektmaterialet, faktureres løbende med en betalingsfrist på 10 dage, uanset de i øvrigt aftalte betalingsbetingelser.
7. Leverandørens forsinkelse
7.1. Hvis forsinket levering ift. den endelig aftalte hovedtidsplan skyldes forhold, som udelukkende kan lastes TCT, er sanktionsformen dagbod pr. arbejdsdag.
7.2. Dagbod udgør maks. 1‰ af kontraktsummen ekskl. moms, dog maks. 10% af kontraktsummen og beregnes som antal arbejdsdage fra sluttermin.
7.3. Finisharbejder efter slutterminen anses ikke som forsinkelse.
8. Elementmodtagelsens forsinkelse
8.1. Hvis køber ikke er i stand til at modtage elementerne iht. leveringstidsplanen, skal der ske omgående telefonisk og skriftlig underretning til TCT.
8.2. Hvis køber ikke er i stand til at modtage elementerne iht. forudgående arbejdstidsplan, vil TCT beregne lagerleje. Hvis leveringen forsinkes i forhold til tidsplanen, opkræves der lagerleje pr uge 400kr./pr. element op til 11 tons og 700kr./pr. sandwichelement og/eller massive elementer over 11 tons til dækning af de gener, det måtte påføre TCT,
8.3. Ved forsinkelse jf. ovenfor stående, kan TCT kræve betaling af lagerleje 10 arbejdsdage efter leveringstidsplanens aftalte leveringstid, såfremt der er plads på TCT´s eget lager.
8.4. Køber kan/skal oprette et mellem lager, hvis TCT ikke har kapacitet på eget lager. De hermed forbundne
omkostninger så som transport og håndtering af elementerne ud over normalen, skal betales af køber. Køber bærer risiko for elementer leveret til mellem-lager. Elementer, afleveret på mellem-lager, anses som endeligt leveret.
9. Leverandørens kvalitetssikring
9.1. TCT producerer betonvare og elementer efter virksomhedens eget kvalitetssikringssystem (FPC) og i henhold til gældende Europæiske og Danske normer. DS/EN 206 og DS/EN 206 DK NA
DS/EN 10080 Udrettet armering, svejste net DS/EN 14992 Facade- og vægelementer DS/EN 13225 Søjler/Bjælker og rammer DS/EN 14843 Trapper
DS/EN 15050 Broelementer
DS/EN 15258 Elementer til støttemurer
9.2. TCT er produktcertificeret af Dancert a/s og de nyeste opdateringer på certifikater kan ses på Dancert´s hjemmeside. xxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxx- virksomhederpersoner/.
Ydeevnedeklarationer (DOP) kan downloades fra TCT´s hjemmeside xxx.xxx.xx.
9.3. Projektspecifik kvalitetssikring herudover er, hvis ikke andet er angivet, ikke indregnet i afgivne tilbud.
9.4. Produktionsprocessen er overvåget gennem fabrikkens egenkontrol, som ved stikprøvekontrol efter DS482 og EN13369 sikrer, at produktionen til enhver tid lever op til de stillede krav til produktet. Egenkontrollen dokumenteres kvartalsvist og fremlægges for Dancert.
9.5. Kvalitetssikringssystemet og egenkontrollen udleveres ikke.
9.6. Indstøbningsdele, som leveres af køber som bygherreleverance, skal som hovedregel være CE- mærket, ellers skal TCT have dokumentation for, at indstøbningsdelene er udført iht. gældende norm.
9.7. Ovennævnte dokumentation skal foreligge 3 dage før leverancen modtages, dog senest sammen med modtagelsen af indstøbningsdelene.
9.8. Eventuelle underleverancer af betonelementer vil blive indkøbt hos leverandører, der som minimum har et produktcertifikat.
10. Levering - sted, risiko, ventetid og modtagekontrol
10.1. Køberen skal ved accept af tilbuddet oplyse den nøjagtige byggeadresse samt endelig placering af kranen ift. byggeriet.
10.2. Ved salg af elementer ab fabrik, er leveringsstedet købers vogn på fabrik. TCT bærer kun risikoen for elementerne til og med læsning.
10.3. Ved salg af elementer frit på vogn på byggeplads er leveringsstedet så nær brugsstedet, som fuldt læsset vogn kan køre på jævnt og bæredygtigt underlag.
10.4. Leveringsstedet skal af sikkerhedshensyn være plant, vandret og ubetinget bæredygtigt, også for sættevogne
med støtteben. Det er købers ansvar, at kravene til byggepladsvej og leveringssted er opfyldt. (Se Vejledning vedr. pladskrav og tilkørselsforhold for TCT-elementer.)
10.5. Elementerne leveres i hele læs.
10.6. Elementerne læsses under hensyntagen til montagerækkefølgen, sikkerhedsmæssige og produktions- og transporttekniske forhold. Dette indebærer bl.a. at elementer med en højde på over 3,2 m vil blive samlet på ét separat læs og blive transporteret på inliner.
10.7. Hvis elementdimensioner gør at de ikke kan transporteres med standard fragt, vil der komme merbetaling for specialtransport.
10.8. Ved købers projektgennemgang med TCT, skal den ønskede leveringsrækkefølge aftales, således projektering og produktionen kan tilpasses herefter.
10.9. Endeligt afkald af elementer skal ske på mail xxxxxx@xxx.xx, senest 5 arbejdsdage før leveringsstart. Ved senere afkald, kan leveringstiden ikke garanteres.
10.10. Afkald skal bekræftes af kørselsafdelingen før det er gyldigt.
10.11. Ved udsættelse af allerede afkaldte elementer, vil køber blive faktureret leje af flats, trailere/reolvogne og blokvogne jf. ”Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik ‘s tillægsydelser”. Aflæssetid ud over 1 time på byggeplads faktureres med kr. 740,00 pr. påbegyndt time.
10.12. Ved ændring af leveringstidspunktet mindre end 4 dage før aftalte levering, dog senest arbejdsdagen før kl. 11:00 faktureres køber 1.500kr./læs. Ændring/aflysning senere end arbejdsdagen før kl. 11:00 er ikke muligt.
Hvis bilen er kørt, må der påregnes omkostninger til den ekstra transport.
10.13. Afkaldstid ved specialtransport (særtilladelse eller særligt materiel) aftales særskilt med TCT’s kørselsafdelingen.
10.14. Der skal som min være plads til 2 trailere/flats, inden for kranens arbejdsområde. Efter endt aflæsning skal trailer/flats stables vederlagsfrit efter aftale med TCT´s kørselsafdeling.
10.15. Booking af læs foregår efter først-til-mølleprincippet og skal fremsendes til xxxxxx@xxx.xx. Overstiger det totale antal afkaldte læs TCT's maks. kapacitet, vil køber blive kontaktet for at aftale nye leveringstidspunkter.
11. Modtagekontrol
11.1. Køber skal ved overtagelse af elementerne på vogn skriftligt kvittere for modtagelsen samt notere ankomst- og afgangstid, foretage modtagekontrol og skriftligt påtale synlige fejl og mangler, herunder skader.
11.2. Senest ved afslutning af montagen af det enkelte læs, skal køber foretage endelig modtagekontrol og skriftligt påtale synlige fejl og mangler, som ikke forventeligt kunne konstateres ved overtagelse jf. pkt. 11.1.
11.3. Det er købers pligt at foretage den nødvendige fotodokumentation ved reklamationer samt indgå aftale
med TCT vedrørende udbedringstidspunkt. Udbedringsmetode, omfang og ansvarsfordeling skal aftales inden evt. arbejde igangsættes.
12. Prisbasis
12.1. Entreprisesummen er fast for den del af arbejdet, der udføres inden 12 måneder fra tilbudsdagen.
12.2. For den del af arbejdet der udføres efter 12 måneder fra tilbudsdagen, forbeholder TCT sig ret til at indeksregulere efter Danmarks Statistik BYG42; "Byggeomkostningsindeks for etageboliger, Betonelementarbejdet, i alt (Materialer + Arbejdsomkostninger)" og i øvrigt som beskrevet i AB18
§34, stk. 2.
12.3. Regulering ift. AB18 §34-35 vil ske senest i forbindelse med slutopgørelsen.
13. Betaling
13.1. For ordrer på mere end 100.000 kr. betales 10% af kontraktsummen, senest 10 dage efter TCT's ordrebekræftelse er modtaget, uagtet den aftalte betalingsmetode. Beløb modregnes pro rata i betalingerne. Ordrer på 100.000 kr. eller derunder faktureres umiddelbart i forlængelse af TCT's ordrebekræftelse.
13.2. Medmindre andet er specifikt aftalt i ordrebekræftelsen, er betaling efter AB18 § 36, stk. 1, og betales i henhold til 2 månedlige á conto fakturaer for færdigproducerede elementer. Sidste rettidige betaling er jf. AB18 § 37, 15 arbejdsdage fra fakturaens modtagelse.
13.3. Ønskes betaling som betalingsplan jf. AB18 § 36, stk. 3, udarbejder TCT en betalingsplan i henhold til det aftalte leveringsprogram, som skal foreligge ved ordrebekræftelse. Betalingsplanen udarbejdes således, at delbetalinger forfalder min. 4 uger inden den aftalte leveringstermin. Uge nr. 29, 30 og 52 medregnes ikke, da disse betragtes som lukke-perioder hos TCT.
13.4. Betalingsterminen ændres kun, såfremt en forskydning af leveringsterminen udelukkende skyldes TCT.
13.5. Ved betaling efter sidste rettidig betalingsdag, forrentes det forfaldne tilgodehavende inkl. moms med en rentesats på 2% pr. påbegyndt måned.
14. Sikkerhed
14.1. Ved ordrer over 100.000 kr. skal køber stille sikkerhed for betaling i form af en AB18 garanti, jf. § 10. Sikkerheden for betaling af de resterende 90% skal ske i form af betryggende pengeinstitutgaranti, kautionsforsikring eller på anden betryggende måde.
14.2. Sikkerhedsstillelsen skal ske senest 8 dage efter TCT's ordrebekræftelse er modtaget.
14.3. TCT stiller ikke sikkerhed.
15. Reklamationer
15.1. Såfremt elementerne er fejlbehæftede eller beskadigede, skal køber straks påtale dette overfor TCT. Dette skal foretages skriftligt med fotodokumentation samt angivelse af elementnummer og/eller entydig placering i byggeriet.
15.2. Reklamationer skal være modtaget før overdragelse til anden entreprenør.
15.3. Ved fejl og mangler har TCT ret til, efter eget valg, at foretage udbedring eller yde økonomisk kompensation til køber. Køber forpligter sig til at acceptere de ændringer der er forbundet med en evt. reparation, så længe disse ikke har væsentlig betydning for bygningens konstruktion eller funktion. Evt. kompensation kan aldrig overstige værdien af det element hvor manglen optræder.
15.4. TCT kan ikke gøres ansvarlig for evt. revnedannelser forårsaget af svind.
16. Ansvarsbegrænsning
16.1. TCT's eventuelle erstatningsansvar for skader opstået under montage, skader som følge af mangler ved leverancen eller øvrige ansvarspådragende forhold, er begrænset til forsikringssummen på TCT's til enhver tid gældende ansvarsforsikring, dog kan den under ingen omstændigheder overstige det solgtes værdi.
16.2. TCT er ikke ansvarlig for evt. fejl/mangler, opstået grundet mangelfuldt projektmateriale.
17. Montage
17.1. Omfatter TCT's ydelser også elementmontagen udgår pkt.
10.9 til 10.16 samt pkt. 11.1, dog kun i tilfælde hvor forsinkelse skyldes forhold, som udelukkende kan lastes TCT.
17.2. Afleveringstidspunktet for leverancen fastsættes i øvrigt til slutlevering af TCT's leverance. Afhængig af leverancens størrelse, forbeholder TCT sig ret til at gennemføre delafleveringer.
18. Tvister
18.1. Ift. AB18 §64 er TCT's Projektleder den til projektet knyttede Projektleder og ledelsesrepræsentanten er TCT's Salgschef eller Teknisk chef.
18.2. I mangel af udpegelse af Projektleder indtræder den Tekniske chef i dennes rolle.
18.3. Tvister løses i øvrigt efter bestemmelserne i AB18 kapitel J.
Pladskrav og tilkørselsforhold for TCT-elementer 2020
1. Pladskrav til vognene fremgår af nedenstående figur og skema.
1.1. Tabellen angiver den påkrævede indkørselsbredde B i meter i forhold til afstand A fra fortovskanten over for indkørslen, for vogne med en udtrækslængde L.
1.2. Indkørselsbredden gælder ved forlæns indkørsel fra tilkørselsvej vinkelret på indkørslen.
2. Vogntyper
2.1. Alle vogntyper består af en forvogn ned drejeskammel tilkoblet bagvogn.
2.2. TCT-elementer transporteres enten på ladvogne med ca. 12,5 m lange lad, eller på reolvogne med nedbygget lad med en længde på ca. 9mtr.
2.3. Længden L er lig den længste vognlængde minus 2 m. (Min. længde ved aflevering af flats)
3. Byggepladsveje
3.1. Alle veje på byggepladsen skal være bæredygtige helt hen til det sted, hvor kranen skal aflæsse vognene.
3.2. En ikke bæredygtig kørevej kan medføre vridning i vognene og dermed beskadigelse af elementerne.
3.3. Hvis vejen ikke er plan, må den tilpasses med en svag hældning (maks. 1:10).
3.4. Vognene må først svinge, når både for- og bagvogn er fri af hældningen for at undgå vridning i elementerne.
3.5. Hvis det ikke er muligt af opfylde ovenstående krav, er TCT naturligvis behjælpelig med at finde en løsning.
Montagebetingelser, April 2020
1. Personale og pladsforhold før montagestart
1.1. Spiseplads, toilet, bad- og omklædningsfaciliteter skal stilles vederlagsfrit til rådighed til TCT-montage folk i og udenfor arbejdstid, alt i henhold til gældende regler og forskrifter.
1.2. El, vand og orienteringsbelysning på arbejdspladsen skal stilles vederlagsfrit til rådighed.
1.3. Der skal være tilslutningsmuligheder for el og vand i arbejdsområdet. El min. 3 x 380 V, 32 Amp. Vand skal have et tryk på min. 3,2 bar. Krav til vandtryk er også gældende for etagebyggeri.
1.4. Der må max. være en afstand på 30 meter fra udtag til brugsstedet for både vand og el. Ved etagebyggeri skal der være tappested ved hver etage.
1.5. Til- og afrigning samt anvendelse, af montagekraner skal kunne ske uden hindringer hverken pga. terræn eller i form af luftledninger, elmaster og lignende.
1.6. Nødvendige kørearealer skal være kørefaste, evt. belagt med jernplader, som kan modstå hjul- og støttebenstryk fra montagekraner eller lifte inden for arbejdsområdet i henhold til ordrebekræftelse. Kørearealer forudsættes godkendt af TCT-montage før montagestart (Se Vejledning vedr. pladskrav og tilkørselsforhold for TCT-elementer).
1.7. Hvor der anvendes tårnkran, forudsættes det at bygherre leverer el tavle ved kranfod inkl. forbrug. Det er bygherres ansvar, at der er udført bærende fundament til kranen. Alle udgifter vedrørende fundamentet til kranen er bygherres.
1.8. Ved industrihaller skal montagekraner og lastbiler kunne køre uhindret ind i bygningen fra gavl, således at tagplader, SIB-bjælker m.v. kan monteres inde fra bygningen.
1.9. Ved øvrige bygninger skal montagekraner kunne opstilles langs alle facader og gavle.
1.10. Fundamenter skal være udført jf. Tolerancer er iht. ” Hvor går grænsen? Fundamenter, in situ støbt, (xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/) med højdetolerancer på + 5/- 15mm og placering ift. til centerlinje +5/-10mm ved normal toleranceklasse.
1.11. Det er bygherres ansvar, at elementerne kan monteres efter gældende love og branchevejledninger.
1.12. Hvor gulve ikke er udført, skal der være støbt fundamenter for fastgørelse af element støtter til sikring af elementerne mod væltning under montagen. Evt. efter aftale med TCT- montage.
1.13. Beregning af hjælpefundamenter er ikke med i TCT’s
entreprise.
1.14. Evt. rørføring skal være tydeligt markeret/målsat af hensyn til boring af huller til afstivning af elementerne.
1.15. Terræn- og arbejdsområder skal, af bygherre, holdes plane og frie min. 1 meter rundt langs bygninger samt hvor der anvendes lifte og stiger eller som anvisninger hertil foreskriver.
1.16. TCT-montage påtager sig intet ansvar for eventuelle myndighedskrav. Eventuelle tilladelser vedr. f.eks. vejarealer eller lignende indhentes af bygherre.
2. Forudsætninger for montage
2.1. TCT-montage har det fulde ansvar omkring sikkerheden for montagen på byggepladsen, derfor må ingen andre end TCT-montages medarbejdere fjerne eller afmontere elementstøtter, afstivningsmateriel eller sikkerhedsrækværker uden forudgående skriftlig tilladelse fra TCT-montage.
2.2. Alle bygningens hovedlinjer og koter, som er nødvendig for elementmontagen skal, af bygherre, være afsat før montagestart (Nødvendige modullinjer og kote placeringer aftales med TCT-montage). Det samme gør sig gældende for afsætning på alle etager under og over terræn niveau, her skal afsætning ske løbende i samråd med TCT-montage.
2.3. Ved bygninger med kælder, skal der inden montagestart af ovenstående etager, være etableret ubetinget bæredygtigt underlag i terrænniveau, eller efter aftale med TCT- montage.
2.4. Adgangsforhold til etagerne samt til tag-dæk etableres løbende af bygherre. Bygherre skal ligeledes sikre, der ikke er niveauforskelle på arbejdspladsen, som er til gene for montagen.
2.5. Ved montage af ikke egenproducerede komponenter/elementer, skal bygherre stille leverandørbrugsanvisning og montagevejledninger, på dansk, til rådighed for godkendelse af TCT-montage, senest 2 uger før montagestart.
2.6. Ved montage af ikke egenproducerede komponenter/elementer, forudsættes det, at der foreligger retningslinjer for anhugning, tegningsmateriale med målsætning til afsatte hovedlinjer, koter til UK komponent/element, specifikationer af løftegrej og ansvarsforhold, samt gyldig lovpligtig forsikring til godkendelse af TCT-montage.
2.7. Straks efter montagen af bygherreleverancer overgår ansvar og risiko til bygherre.
2.8. Ovennævnte punkt 2.5-2.7 er også gældende for badekabiner, dæk-elementer, trapper, lyskasser m.v.
2.9. Vedrørende tolerancer for montagen henvises til
håndbøgerne ”hvor går grænsen – Betonelementer og
montage” udgivet af Dansk Byggeri (xxx.xxxxxxxxxx.xx),
normal toleranceklasse.
2.10. Rørstøtter ved elementer står vederlagsfri fra montagen og 2 uger frem. Herefter viderefaktureres eventuelle ekstra omkostninger til kunden.
2.11. Det skal være muligt for TCT-montage at overholde gældende branchevejledninger for montage af betonelementer, samt Arbejdstilsynets forskrifter.
2.12. Montagen skal kunne udføres i én kontinuerlig montageproces, således montagestop undgås og flytninger og opstillinger af kran minimeres.
2.13. Hvis byggeriet stoppes pga. af vinter eller anden årsag, betaler bygherre stilstandsomkostninger, hjemsendelse af folk og kran, returnering af elementer til fabrik m.v. Der tages forbehold for tidsplan ved genopstart.
3. TCT-montage ydelser
3.1. Afsætning af elementer efter landinspektørs hovedafsætning. Nivellering af højder for elementer efter landinspektørs fixpunkter jf. pkt. 2.2.
3.2. Underlagsplader m.v. til opklodsning af elementer på vederlag.
3.3. Elementstøtter står, hvis ikke andet er aftalt, i max. 2 uger efter endt montage jf. pkt. 2.10.
3.4. Understøbning og sammenstøbning af facader og vægge, samt tilstøbning ved beton søjler.
3.5. Montage af dæk, ud-støbning af dækelementer og vederlag inkl. armering i mængde som oplyst i ordrebekræftelse. Understøbning af sidevederlag og ende-vederlag, hvor afstanden er >2mm. Der er ikke medregnet overbeton, afretningslag eller udførelse af trekantfuger på underside af paselementer. Paselementer ud-støbes glat med underside dæk.
3.6. Levering og montering af løse beslag i det omfang, de er anført i ordrebekræftelsen. Overfladen er sort eller med uklassificeret grundmaling. Der er ikke medregnet nogen form for brandbeskyttelse.
3.7. Sammensvejsning af tagplader og beslag i det omfang det er oplyst i ordrebekræftelse.
3.8. Elastiske fuger i det omfang det er oplyst i ordrebekræftelse.
3.9. Fjernelse af transportforstærkninger ved udsparinger i huldæk i det omfang, det er oplyst i ordrebekræftelse.
3.10. Montage af vekseljern for dækelementer i det omfang, de er nævnt i ordrebekræftelsen. Overfladen er sort eller med uklassificeret grundmaling. Der er ikke medregnet nogen form for brandbeskyttelse.
3.11. Tagstringer i stål eller beton i det omfang, de er oplyst i ordrebekræftelse.
3.12. Boring af drænhuller, Ø10 mm i dækelementer, såfremt det er oplyst i ordrebekræftelse. Vedligeholdelse af drænhuller i byggeperioden er ikke medregnet. Ved huldæk anvendt som terrændæk bores drænhuller oppefra gennem hele dækkets tykkelse. Der bores ikke drænhuller over badekabiner, men rundt langs kanten af badekabinerne.
3.13. Sammenstøbning af trappeelementer udføres til 20mm fra færdig overside.
3.14. Afdækning af huller i pladeelementer, samt diverse sikkerhedsrækværker for egne montører i den periode arbejdet foregår.
3.15. Interim sikkerhedsrækværk udføres ved trappeskakte, dør- og elevatoråbninger samt på tagdæk. Interims sikkerhedsrækværker demonteres straks efter endt montage, medmindre andet er specificeret i ordrebekræftelse.
3.16. Hvis nedtagningen af interim sikkerhedsrækværk udføres af bygherre, så har bygherre ansvar for lukning af rækværkets fikseringspunkter. Kontrakt på specificeret sikkerhedsrækværk kan overdrages til bygherre eller anden entreprenør.
3.17. Reparation af montageskader, lukning af inserts klar til spartling. Synlige fuger på dækundersider renses for gennemløbet betonslam, men efterfyldes og spartles ikke. Alt i henhold til ” Hvor går grænsen” Beton-in situ elementer og montage. Eventuelle reparationer og udstøbninger afviger fra Bips A24 BO formkrav.
3.18. Affald lægges på anvist sted eller i container anvist af bygherre. Bortskaffelse af affald er ikke medregnet i tilbuddet.