Gretbjerghus - Fornyelse af aftale
Gretbjerghus - Fornyelse af aftale
DIJMHA /10/22581 Åben Sag
Sagsindhold
”Gretbjerghus” søger om forlængelse af gældende aftale samt regulering af tilskudsbeløb. I denne sag skal der tages stilling til forlængelse og evt. regulering af tilskudsbeløb.
Sagsfremstilling
”Gretbjerghus” (tidligere Halk Skole) søger i henvendelse af 16. oktober 2017 om forlængelse af gældende "overdragelsesaftale", der udløber med årets udgang.
Gretbjerghus søger desuden om regulering af tilskudsbeløbet til sikring af foreninger, selvorganiserede grupper og de lokalhistoriske arkivers fortsatte anvendelse af stedet som mødested. Tilskudsbeløbet ønskes øget fra 150.000 kr. årligt til 180.000 kr. årligt fra 2018.
”Gretbjerghus” oplever stor opbakning fra lokalområdet, og stedet er base for en række forskellige aktiviteter og arrangementer, men huset udfordres af, at der ikke er midler til vedligehold og udbygning.
Haderslev Kommune forlængede i 2015 aftalen med 2 år frem til udgangen af 2017.
Partnerskabsaftalen administreres ved at der udbetales et tilskud på 150.000 kr., som foreningen selv administrerer og håndterer i forhold til økonomistyring. Foreningen indsender årligt et regnskab til Haderslev Kommunen.
Økonomiske forhold
Haderslev Kommune yder et årligt tilskud på 150.000 kr. til sikring af lokaler til foreninger, selvstyrende grupper samt Lokalhistorisk forening på Næsset.
Regnskab for 2016 vedlægges som bilag.
Der var i 2016 et overskud på driften på 22.389 kr.
Kultur og Fritid foreslår, at gældende tilskud fastholdes, at aftalen forlænges til 31.12.2019 og at foreningen opfordres til at søge Facilitetspuljen ift. klimaskærm, tekniske installationer og evt. nye aktiviteter.
Juridiske aspekter
Haderslev Kommune solgte i 2011 den nedlagte Halk Skole til Halk- Hejsager beboerforening. Haderslev Kommune har ingen forpligtelser i forhold til bygningerne og driften heraf.
Procedure
• Udvalget for Kultur og Fritid den 5. december 2017
Indstilling
Børn og Kulturservice indstiller, at
• gældende aftale forlænges indtil 31.december 2019.
• eksisterende tilskud på 150.000 kr. fastholdes i aftaleperioden.
Beslutning i Udvalget for Kultur og Fritid 2014-2017 den 05-12-2017
Afbud/fraværende: Xxx Xxxxxx
Indstillingen godkendt
Afbud:
Xxx Xxxxxx | ||||
Xxxxx: | ||||
1 - | Åben | Forlængelse af aftale med Gretbjegrhus juni 2014 | (130126/14) | (H) |
2590663 | ||||
2 - | Åben | Underskrevet aftale med Gretbjerghus | (133531/14) | (H) |
2595370 | ||||
3 - | Åben | Overdragelsesdokument Halk Skole - underskrevet og | (191792/11) | (H) |
1357508 | købesum | |||
4 - | Xxxx | Xxxxxxxxxxxx regnskab 2016 - Regnskab 2016 | (82656/17) | (H) |
3657578 |