Vedtægter for Personaleforeningen IKM, Aarhus 31.8.2021
Vedtægter for Personaleforeningen IKM, Aarhus 31.8.2021
Vedtægter for Personaleforeningen IKM
(Aarhus Universitet – Faculty of Health)
Vedtaget på foreningens konstituerende generalforsamling den 31.8.2021
§ 1 Navn, hjemsted og formål
Stk. 1. Foreningens navn bliver CLICK (Personaleforeningen IKM)
Stk. 2. Foreningens adresse: Xxxxx Xxxx-Xxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxx
Stk. 3. Foreningen har til formål at styrke og udbygge sammenhold og arbejdsklima blandt medarbejderne gennem medlemsaktiviteter ved at planlægge, organisere og afholde arrangementer til glæde for alle medarbejdere ved Institut for Klinisk Medicin og Institut for Retsmedicin.
Personaleforeningens bestyrelse består af frivillige, der gør arbejdet, fordi de gerne vil gøre Institut for Klinisk Medicin til en endnu bedre arbejdsplads.
§ 2 Medlemsbetingelser
Stk. 1. Enhver der er ansat i eller pensioneret fra IKM kan være medlem af foreningen.
Stk. 2. Indmeldelse i foreningen sker skriftligt til foreningens postkasse: xxxxxxxxxxxxxxxxxXXX@xxxx.xx.xx Stk. 3. Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt hvert halvår, senest den 1. juni eller den 1. december til foreningens postkasse (XxxxxxxxxxxxxxxxxXXX@xxxx.xx.xx).
Herefter stopper Lønafdelingen kontingentbetaling via løntræk og videregiver udmeldelsen til kassereren i bestyrelse. Udmeldelsen træder i kraft den efterfølgende måned.
§ 3 Kontingentopkrævning
Stk. 1. Der opkræves kontingent for medlemskab. Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling. Kontingentet skal af skattemæssige årsager udgøre en væsentlig andel af Personaleforeningens samlede indtægter (minimum 50%).
Stk. 2. Kontingentet opkræves månedsvis bagud.
Stk. 3. Efter skriftlig aftale med bestyrelsen opkræves kontingent for medlemskab over lønkontoen. For pensionerede medarbejdere sker opkrævning, via bankoverførsel, efter særskilt aftale.
Stk. 4. Tilbagebetaling af kontingent kan ikke finde sted.
§ 4 Ekstern deltagelse i aktiviteter
Stk. 1. Tidligere medarbejdere og andre med tilknytning til arbejdspladsen ved Institut for Klinisk Medicin, kan deltage i medlemsaktiviteter mod betaling. Bestyrelsen fastsætter gebyret for det enkelte arrangement. Stk. 2. Efter bestyrelsens beslutning kan der etableres arrangementer med andre deltagere.
Bestyrelsen fastsætter gebyret for det enkelte arrangement.
§ 5 Generalforsamling
Stk. 1. Foreningen ledes af en generalforsamling og en bestyrelse. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afholdes efter regnskabsårets afslutning og inden 1. april.
Stk. 2. Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske via e-mail til medlemmerne med mindst 14 dages varsel. Stk. 3. Indkaldelsen skal indeholde oplysninger om dagsorden samt være vedlagt et revideret regnskab.
Stk. 4. Forslag, der er fremsat af foreningens medlemmer, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde mindst 8 arbejdsdage før generalforsamlingens afholdelse, og medlemmerne underrettes skriftligt inden generalforsamlingen om sådanne forslag.
Stk. 5. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer, når den er lovligt indvarslet.
Stk. 6. Alle afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal, jf. dog § 11 og § 12. Ved afstemninger fastsætter dirigenten afstemningsmetode og rækkefølge.
Stk. 7. Hvert medlem har en stemme ved generalforsamlingen. Xxxxxxxxx, der er forhindret i at møde op, kan afgive stemme ved skriftlig fuldmagt.
I så fald skal fuldmagten fremvises for dirigenten inden afstemningens påbegyndelse. Hvert medlem kan kun fremvise én fuldmagt.
§ 6 Dagsorden
Dagsorden for ordinær generalforsamling skal indeholde følgende faste dagsordenspunkter: Vedtægter for CLICK, Personaleforeningen IKM, 31-08-2021
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Beretning fra bestyrelsen
4. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab
5. Behandling af indkomne forslag
6. Fremlæggelse af budget og fastlæggelse af det kommende års månedligekontingent
7. Valg af 4-9 bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af suppleanter, minimum 2 og maksimum antallet af valgte bestyrelsesmedlemmer
9. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
10. Eventuelt
§ 7 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling når
• et flertal i bestyrelsen træffer beslutning herom, eller
• mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftligt begrundet anmodning herom,eller
• der træffes beslutning herom på den ordinære generalforsamling
Stk. 2. Der indsendes skriftligt forslag til dagsorden til bestyrelsen underskrevet af de medlemmer, der har fremsat begrundet anmodning.
Stk. 3. Indkaldelse skal ske i overensstemmelse med § 5, stk. 2 – 4. Beslutninger træffes i overensstemmelse med § 5, stk. 5 – 7.
Stk. 4. Ekstraordinær generalforsamling skal være afholdt senest 4 uger efter begæringens modtagelse.
§ 8 Valg til bestyrelsen og bestyrelsens opgaver
Stk. 1. Valg til bestyrelsen foregår ved afstemning. Ved eventuel stemmelighed foretages omvalg blandt de implicerede kandidater. Ved fortsat stemmelighed foretages lodtrækning.
Stk. 2. Foreningen ledes af en bestyrelse på 4-9 bestyrelsesmedlemmer. Alle medlemmer af bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen. Halvdelen af medlemmerne er på valg hvert år.
Stk. 3. Bestyrelsen har ansvaret for ledelsen af foreningen og varetager foreningens daglige virksomhed efter de på generalforsamlingen vedtagne retningslinjer.
Stk. 4. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer og fordeler i øvrigt opgaverne imellem sig.
Stk. 4.1 Det konstituerende møde afholdes i forlængelse af generalforsamlingen og resultatet meldes ud skriftligt til foreningens medlemmer.
Stk. 5. Formanden leder bestyrelsens arbejde og indkalder til møder.
Stk. 6. Foreningens bestyrelse er beslutningsdygtig når formanden og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer er til stede. Alle afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Såfremt formanden grundet rejseaktiviteter eller lignende af længere varighed er forhindret i at deltage i bestyrelsesarbejdet, overtager næstformanden midlertidigt formandsskabet.
Stk. 7. Bestyrelsen kan inddrage medlemmer uden for bestyrelsen til at medvirke til udførelsen af enkelte opgaver.
§ 9 Regnskab
Stk. 1. Bestyrelsen udarbejder foreningens årsregnskab. Stk. 2. Regnskabsåret følger kalenderåret. Stk. 3. Kassereren bestyrer foreningens midler og er pligtig til løbende at føre foreningens regnskab. Stk. 4. På forlangende fremlægges regnskabet for foreningens revisor.
Stk. 5. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den for foreningen til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse, ligesom medlemmer ikke kan gøre krav på foreningens formue.
Stk. 6. Så længe foreningen modtager tilskud fra AU skal regnskab, budget samt ændringer af foreningens vedtægter fremlægges for Institutlederen på IKM, der har ret til at yde tilskud under bestemte betingelser, herunder ret til at ophøre med tilskudsgivning, hvis Institutlederen finder, at tilskuddet ikke administreres og anvendes inden for personaleforeningens formål.
Stk. 7. Institutlederen har som forudsætning for at yde tilskud, at foreningen opretter en bankkonto, hvorpå tilskuddet og medlemsbidrag straks indsættes, ligesom det er en forudsætning for ydelse af tilskuddet, at det anvendes til aktiviteter, der lovligt er besluttet af foreningen og som ligger inden for foreningens formål.
§ 10 Tegningsret
Foreningen tegnes af 2 medlemmer af bestyrelsen i forening.
§ 11 Opløsning
Stk. 1. Opløsning af foreningen foretages på en til formålet indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Alle afgørelser sker ved 2/3 flertal af de fremmødte. I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder eventuelle midler velgørende formål efter generalforsamlingens beslutning. I det omfang foreningen råder over midler fra Institutlederen på IKM (og institutlederen på Retsmedicin), skal disse godkende anvendelse af midlerne i forbindelse med opløsning af foreningen.
§ 12 Vedtægtsændring
Stk. 1. Ændring af vedtægterne kan vedtages på en generalforsamling med flertal af de fremmødte. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
For at kunne behandles skal forslag til vedtægtsændringer skriftligt bekendtgøres for medlemmerne senest en uge før generalforsamlingen.