RAMMEAFTALE
14. december 2021
Rammeaftale for JazzDanmark 2022-2025
1. Aftalens formål og grundlag
Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Pro- jektstøtteudvalg for Musik og den selvejende institution JazzDanmark for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2025.
JazzDanmark modtager driftstilskud fra Statens Kunstfond. Institutio- nen finansierer desuden sine aktiviteter ved fondstilskud og egenind- tægter. Der kan findes yderligere oplysninger om JazzDanmark på in- stitutionens hjemmeside.
1.1. Aftalens formål m.v.
Rammeaftalen er ikke en kontrakt i almindelig juridisk forstand.
Formålet med rammeaftalen er at tilvejebringe et langsigtet og aftalt grundlag for JazzDanmarks strategi og økonomi, der hviler på det lov- grundlag og de politiske og økonomiske forudsætninger, der eksisterer på tidspunktet for aftalens indgåelse. Målene i aftalen er udtryk for enighed om de ønskede resultater af JazzDanmarks virksomhed i afta- leperioden.
Statens tilskud ydes med hjemmel i musiklovens § 3, nr. 3, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014 om bekendtgørelse af lov om musik. Med tilskuddet og aftalen vedkender staten sig sit overordnede kulturpolitiske ansvar for JazzDanmark som kulturinstitution af national betydning.
Aftalen har virkning fra den 1. januar 2022 og løber indtil 31. decem- ber 2025, med mindre andet aftales. Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anled- ning til en genforhandling af aftalen.
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxxxxx X
Telefon 00 00 00 00
xxxx@xxxx.xx xxx.xxxx.xx
Side 2
Gældende lovgivning og hjemmelskrav, bevillingsregler, tilskudsvilkår, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er tilvejebragt hjem- mel til eller indgået aftale om andet.
1.2. Økonomisk grundlag
Statens Kunstfonds driftstilskud til JazzDanmark ydes af finanslovsbe- villingen til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik (§ 21.21.01.45). Tilskuddet forventes at udgøre 5.589.316 kr. årligt (ni- veau 2021) i hele aftaleperioden. Tilskuddet er øremærket med 4.641.946 kr. til generelle genreorganisationsopgaver og 947.370 kr. til pulje for tilskud til international transport.
Tilsagn ydes i et årligt bevillingsbrev. De anførte tilskud fra Statens Kunstfond i oversigten nedenfor er altså ikke tilsagn om tilskud.
O2022 | O2023 | O2024 | O2025 | |
INDTÆGTER | ||||
Statens Kunstfond | ||||
- driftstilskud | 4.641.946 | 4.641.946 | 4.641.946 | 4.641.946 |
- international transport | 947.370 | 947.370 | 947.370 | 947.370 |
Øvrige tilskud fra staten | 1.288.667 | 1.010.684 | 1.010.684 | 1.010.684 |
Kommuner og regioner | 20.000 | 30.000 | 35.000 | 40.000 |
Fonde | 2.580.000 | 2.750.000 | 2.900.000 | 3.000.000 |
Sponsorer | 20.000 | 20.000 | 20.000 | 20.000 |
Egenindtægter | 522.500 | 600.000 | 600.000 | 600.000 |
Indtægter i alt | 10.020.483 | 10.000.000 | 10.155.000 | 10.260.000 |
UDGIFTER | ||||
Overordnet ledelse og administration | 439.936 | 500.000 | 530.000 | 570.000 |
Kerneopgaver | 9.613.271 | 9.500.000 | 9.625.000 | 9.690.000 |
Udgifter i alt | 10.053.207 | 10.000.000 | 10.155.000 | 10.260.000 |
ÅRETS RESULTAT | -32.724 | 0 | 0 | 0 |
EGENKAPITAL PRIMO | 327.072 | 294.348 | 294.348 | 294.348 |
EGENKAPITAL ULTIMO | 294.348 | 294.348 | 294.348 | 294.348 |
Tabel 1: Økonomiske overslagstal for indtægter, udgifter og egenkapital i aftaleperioden oplyst i niveau 2021.
2. Formål for JazzDanmark og de fire genreorganisationer i fæl- lesskab
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har fastsat følgende formål for JazzDanmark og de fire genreorganisationer i fællesskab. De fire genreorganisationer i fællesskab er JazzDanmark, ROSA, Snyk og Tempi.
2.1 Formål
Genreorganisationerne bidrager i fællesskab og hver for sig til at styrke og udvikle musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet inden for alle musikgenrer.
Side 3
Genreorganisationerne fremmer de vigtige dele af musiklivet, der ikke støttes af offentlige driftstilskudsordninger eller klarer sig på alminde- lige markedsvilkår.
2.1.1 Genrefordeling og genrefællesskab
JazzDanmark varetager fortrinsvis jazzmusik og beslægtede genrer, ROSA varetager fortrinsvis rockmusik og beslægtede genrer, Snyk va- retager fortrinsvis ny kompositionsmusik, lydkunst, klassisk musik og beslægtede genrer og Tempi varetager fortrinsvis verdensmusik, folke- musik og beslægtede genrer.
Genreorganisationerne sikrer i fællesskab, at aktiviteter så vidt muligt, og hvor det giver mening, fremmer musiklivet på tværs af genrefor- skelle.
2.1.2 Geografi
Genreorganisationernes virkeområde er hele landet, og de er til stede med sekretariater placeret øst for Storebælt og vest for Storebælt.
Genreorganisationernes sekretariatsfunktioner øst for Storebælt skal så vidt muligt placeres fysisk samme sted for at opnå effektiviserings- fordele og styrke den løbende faglige sparring på relevante områder. Organisationerne har mulighed for at placere deres samarbejdsfunktio- ner etc. i sekretariaterne i Øst- eller Vestdanmark, alt efter hvad de finder mest hensigtsmæssigt.
2.1.3 Ensartet administration og afrapportering
Der anvendes en fælles administrativ systematik for alle fire genreor- ganisationer. Den fælles systematik skal bidrage til at skabe en ensar- tet og hensigtsmæssig afrapportering, bl.a. med fælles metoder for le- delsesberetning, nøgletal og indikatorer, resultatopgørelse og balance, men også til løbende administrative opgaver.
Som bilag til de individuelle årsrapporter udarbejder genreorganisatio- nerne i fællesskab en rapport, som giver et overblik over genreorgani- sationsområdets samlede resultater. Rapporten skal både indeholde en præsentation af fælles tværgående resultater og sammenstilling af de fire institutioners individuelle resultater.
2.1.4 Skolekoncerter
Genreorganisationerne skal i samarbejde med Levende Musik i Skolen (LMS) bidrage til at styrke formidlingen af levende musik til alle elever i grundskolen, især ved at understøtte, at en mangfoldighed af musik- genrer af høj kunstnerisk kvalitet indgår i skolekoncerttilbuddet til børn og unge på alle klassetrin.
Side 4
3. Genreorganisationernes opgaver
Genreorganisationerne koordinerer deres opgaveløsning og designer så vidt muligt opgaveløsning på tværs af genrer, f.eks. om at styrke dansk musik i udlandet, fremme af vækstlag og smalle genrer, publi- kumsudvikling, fælles rådgivnings- og informationsvirksomhed, fælles tilskudsforvaltning og fælles dokumentation og dataindsamling.
Opgaveløsningen omfatter følgende fire områder:
1. Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed
2. Dokumentation og dataindsamling
3. Projektvirksomhed
4. Tilskudsvirksomhed
3.1 Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed Genreorganisationerne informerer og rådgiver musiklivets aktører om mulighederne for at udvikle musiklivet i Danmark og dansk musik i ud- landet. Genreorganisationerne realiserer netværksaktiviteter, som kan styrke musiklivet og fremme en positiv udvikling af dansk musikliv.
3.2 Dokumentation og dataindsamling
Genreorganisationerne har i fællesskab til opgave at indsamle og for- midle dokumentation og viden af væsentlig betydning for udviklingen af dansk musikliv, herunder at understøtte Statens Kunstfonds Projekt- støtteudvalg for Musiks virke med at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Opgaven prioriteres efter nærmere aftale med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.
Genreorganisationerne baserer i højere grad end tidligere deres virk- somhed på evidens, herunder systematiske undersøgelser og analyser af musiklivet med henblik på at kortlægge muligheder og udfordringer i dansk musikliv og udvikle mål og metoder for, hvordan genreorganisa- tionerne bedst kan bidrage til at fremme musiklivet.
3.3 Projektvirksomhed
Genreorganisationerne gennemfører projekter, der har karakter af pi- lotprojekter, eller som har et vigtigt musikfremmende formål, som el- lers ikke vil blive varetaget.
3.4 Tilskudsvirksomhed
Genreorganisationernes tilskudsvirksomhed på vegne af Statens Kunst- fonds Projektstøtteudvalg for Musik er afgrænset til at yde tilskud til international transport, der fremmer musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Driftsstøttede orkestre, ensembler og formidlingsin- stitutioner mv. kan ikke ansøge om international transportstøtte.
Side 5
Tilskudsvirksomheden administreres ensartet via et fælles tilskudssy- stem, som gør det nemt at gennemskue genreorganisationernes priori- teringer og målopfyldelse.
4. Vision
JazzDanmark har på baggrund de foranstående rammebetingelser for- muleret flg. vision for sit virke i aftaleperioden 2022-2025:
JazzDanmark er et kraftcenter for udbredelsen af dansk jazz og bidra- ger til den kunstneriske mangfoldighed i samfundet ved at udfordre sig selv og jazzmiljøet. JazzDanmark er garant for udvikling og kulturfor- midling af højeste kvalitet.
5. Fælles og individuelle resultatmål for genreorganisationerne Genreorganisationerne har i dialog med Statens Kunstfonds Projekt- støtteudvalg for Musik udarbejdet fælles og individuelle resultatmål for hver af de fire opgaver, de varetager.
Resultatmålene, som er en del af denne aftale, fremgår af aftalens bi- lag 1.
6. Fælles og individuelle strategier for genreorganisationerne I tilknytning til vision og resultatmål har genreorganisationerne udar- bejdet fælles og individuelle strategier og indikatorer, som illustrerer den ønskede udvikling og anvendes i den årlige resultatopfølgning.
JazzDanmarks strategi og genreorganisationernes fælles strategi, er vedlagt som bilag til denne rammeaftale. Strategierne har ikke karak- ter af resultatkrav og kan i løbet af aftaleperioden justeres af JazzDan- mark og de øvrige genreorganisationer. Væsentlige ændringer af stra- tegierne skal dog på forhånd godkendes af Statens Kunstfonds Projekt- støtteudvalg for Musik.
7. Rapportering af resultater
Rapportering sker i henhold til bekendtgørelse nr. 1701 af 21. decem- ber 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsbekendtgørelsen) samt de udfyldende krav og vejledninger, som fremgår af de årlige bevil- lingsbreve og Slots- og Kulturstyrelsens vejledninger på styrelsens in- stitutionssite (aktuelt link: xxxxx://xxxx.xx/xxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxx- ner/musikinstitutioner).
Der anvendes en fælles administrativ systematik for alle fire genreor- ganisationer. Den fælles systematik skal bidrage til at skabe en ensar- tet og hensigtsmæssig afrapportering, bl.a. med fælles metoder for le- delsesberetning, nøgletal og indikatorer, resultatopgørelse og balance.
Side 6
7.1 Årsrapport
Årsrapporten gør rede for institutionens faglige og finansielle resulta- ter, herunder om der er sket afvigelser i forhold til denne rammeaftale og dens bilag.
Som bilag til de individuelle årsrapporter udarbejder genreorganisatio- nerne i fællesskab en rapport, som giver et overblik over genreorgani- sationsområdets samlede resultater. Rapporten skal både indeholde en præsentation af fælles tværgående resultater og sammenstilling af de fire institutioners individuelle resultater.
Årsrapportens ledelsesberetning skal i et særskilt afsnit gøre rede for, hvordan institutionen arbejder med god ledelse, jf. Kulturministeriets anbefalinger "God ledelse i selvejende kulturinstitutioner" (link findes på styrelsens institutionssite).
7.2 Budget
I indledningen til det årlige budget skal institutionen orientere om, hvordan den forventer at opfylde forventningerne i forhold til rammeaf- tale, strategi og nøgletal. Vejledning om udarbejdelse af budgetindled- ningen findes på styrelsens institutionssite.
7.3 Hjemmeside
Vedtægter, rammeaftale, årsregnskaber og ledelsesberetninger skal til enhver tid være tilgængelige på institutionens hjemmeside.
7.4 Evaluering
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik kan i løbet af aftale- perioden gennemføre en evaluering, der følger op på de mål og ram- mer, som fremgår af denne aftale. Evalueringen tager udgangspunkt i institutionens seneste årsrapport.
8. Tilsyn
Det offentlige tilsyn med JazzDanmark varetages af Slots- og Kultur- styrelsen. Tilsynet sker i henhold til bekendtgørelse nr. 1701 af 21. de- cember 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsbekendtgørelsen).
9. Underskrifter
Denne aftale er underskrevet af følgende:
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik:
• Xxxx xx Xxxx, udvalgsleder
• Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx, enhedschef, Slots- og Kulturstyrelsen
Side 7
JazzDanmark:
• Xxx-Xxxxx Xxxxxx, bestyrelsesleder
• Xxx Xxxxx, daglig leder
Underskrifter findes på underskriftssiden til denne aftale.
Bilag
1. Oversigt over individuelle og fælles resultatmål for de fire genreor- ganisationer
2. JazzDanmarks Strategi – 2022-2025
3. Genreorganisationernes ”Fælles strategi vedr. koordinering og fæl- les opgaveløsning for de fire genreorganisationer 2022-2025".
Side 8
Underskriftsside
Undertegnede tiltræder Rammeaftale for JazzDanmark 2022-2025.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, dato: 14. dec. 2021
Xxxx xx Xxxx
Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx
udvalgsleder enhedschef, Musik og Scenekunst
JazzDanmark, dato: 14. dec. 2021
Maj-Xxxxx Xxxxxx Xxx Xxxxx
bestyrelsesleder daglig leder
Oversigt over individuelle og fælles resultatmål for de fire genreorganisationer 2022-2025
Opgave | Resultatmål | |||
JazzDanmark | ROSA | Snyk | Tempi | |
1. Rådgivnings-, informations- og netværks- virksomhed | Individuelle- | |||
1.1 JazzDanmarks sekretariat oplever, at aktører i og uden for jazzmiljøet henvender sig til | 1.1 Voksende udbredelse af og kendskab til ny dansk musik i Danmark og internationalt | 1.1 At øge kendskabets til de af Snyk repræsenterede genrer og tilgængeliggøre relevant viden for | 1.1 At øge kendskabet til Tempi-genrernes potentiale og anvendelsesmuligheder gennem | |
JazzDanmark for sparring og | gennem en målrettet | Snyks aktører. | opsøgende arbejde, fundraising, | |
rådgivning på projekter, der har | formidlingsindsats vedr. projekter | 1.2 At opsøge, kortlægge og etablere værdiskabende netværk | rådgivning og | |
med jazz at gøre. | og aktiviteter inden for ROSAs genreområde generelt samt | kommunikationsindsatser. | ||
1.2 JazzDanmarks brugere får | formidling af egne projekter | på tværs af Snyks genrer. | 1.2 At tilføre ressourcer og skabe | |
gennem rådgivning konkret viden, værktøjer og idéer, som kan hjælpe med at realisere nye samt opretholde eksisterende initiativer, der fremmer musiklivet i Danmark og dansk musik i | specifikt. 1.2 ROSAs brugere får gennem samarbejder, samtaler og idéudvikling sparring, viden og rådgivning, som opkvalificerer | 1.3 At styrke viden og kompetencer hos Snyks aktører mhp. at skabe øget bæredygtighed i deres projekter og karrierer. | nye strategiske og økonomiske muligheder for musikkens skabere og formidlere ved at opsøge og etablere værdiskabende partnerskaber i og uden for musiklivet. | |
udlandet. | den enkelte eller diverse miljøer. | 1.3 At styrke musikkens skabere, | ||
1.3 JazzDanmark skaber på | 1.3 ROSA faciliteter og deltager i | udøvere og formidleres | ||
baggrund af dybdegående viden | netværksvirksomhed på tværs af | forudsætninger og kompetencer | ||
om miljøet netværksaktiviteter, | musiklivets aktører og inddrager | mhp. at skabe øget | ||
der styrker musiklivet og fremmer | andre relevante sektorer der | bæredygtighed i deres projekter | ||
en positiv udvikling af dansk | styrker vidensdeling og fremmer | og karrierer. | ||
musikliv. | nye indsatsområder til gavn for musiklivet. | |||
1.4 JazzDanmark øger udbredelsen af og viden om jazz, gennem egen kommunikation, nationale og internationale medier samt andre aktørers formidlingsindsats. | ||||
Fælles | ||||
1.1 At øge værdien og effekten af genreorganisationernes rådgivning gennem koordinering, videndeling og metodeudvikling mellem de fire organisationer og deres medarbejdere. 1.2 At styrke viden- og metodedeling gennem løbende orientering mellem organisationernes medarbejdere og projektledere. 1.3 At sikre mere ensartet og transparent kommunikation fra det samlede genreorganisationsområde, som fremmer dialog om mål, metoder og resultater. 1.4 At samle, styrke og være en aktiv del af værdiskabende netværk på tværs af genreområder, miljøer og aktørsiloer. 1.5 At identificere forbedringsmuligheder i organisationernes rådgivning, information og netværksindsatser gennem et øget fælles fokus på data og viden om genreorganisationernes brugere, effekter og resultater. | ||||
2. Dokumentatio n og dataindsamlin g | Fælles | |||
2.1 At styrke musiklivet i danmark og dansk musik i udlandet ved at producere viden, der kan danne grundlag for udvikling og afprøvning af metoder inden for musikformidling. Udviklingsarbejdet gennemføres dels som pilotprojekter af genreorganisationerne selv, dels i samarbejde med eksterne aktører. 2.2 At indtage en position som central dataformidler ved at etablere, vedligeholde og udvikle et omfattende datagrundlag, som stilles til rådighed som ressource for musiklivets aktører, vidensproducenter og beslutningstagere. 2.3 At opkvalificere musiklivets aktører ved tilgængeliggørelse af databaserede værktøjer og know-how om bedre aktivering af data. 2.4 At bidrage aktivt til vidensproduktionen ved løbende at monitorere tendenser i data og definere relevante undersøgelser og aktiviteter med afsæt i organisationernes strategiske indsatsområder. 2.5 At øge formidling på tværs af medier og målgrupper med det generelle mål at gøre data og viden relevant for så mange som muligt. | ||||
3. Projekt- virksomhed | Individuelle | |||
3.1 JazzDanmark gennemfører projekter i Danmark, der har karakter af pilotprojekter eller har et relevant musikfremmende formål, som ellers ikke vil blive varetaget. 3.2 JazzDanmark spiller en afgørende rolle i profilering og promovering af dansk jazz og danske jazzkunstnere i udlandet, både via egne projekter og via medvirken i andre aktørers fremstød 3.3 JazzDanmarks projekter opleves som velplanlagte og velgennemførte af de medvirkende parter. 3.4 JazzDanmarks projekter bidrager til, at mangfoldigheden i alle aspekter af musiklivet styrkes både på kort og lang sigt. 3.5 JazzDanmark arbejder for at styrke organisationens samt jazzens mange aktørers økonomiske råderum gennem samarbejde med ikke-statslige aktører, fonde og private virksomheder, således at der kan | 3.1 ROSA realiserer projekter nationalt og internationalt med henblik på at udvikle og formidle ny musik. Opmærksomhed på diversitet og mangfoldigheden er altid til stede, når projekter udvikles. 3.2 Komponister og musikere deltager i karrierefremmende netværk, i ind- og udland til gavn for egen karriere samt dansk musiks udbredelse. 3.3 Komponister og musikere har opmærksomhed på samt adgang til nye publikumssegmenter, som stimulerer et kunstnerisk og kommercielt virke. 3.4 ROSAs projekter bidrager til øget sammenhængskraft i samfundet – bl.a. gennem samarbejder, der rækker ud over musikkens vanlige grænser. | 3.1 At igangsætte og understøtte pilotprojekter i samarbejde med Snyks aktører. Projekterne skal være musikfremmende, afprøve nye metoder og bidrage til en positiv udvikling, der ellers ikke ville blive varetaget. | 3.1 At fremme vigtige musikaktiviteters økonomiske, klimamæssige og kunstneriske bæredygtighed. | |
igangsættes flere nye initiativer, der bidrager til at fremme jazz i Danmark og dansk jazz i udlandet. | ||||
Fælles 3.1 At styrke viden- og metodedeling gennem løbende orientering mellem organisationernes medarbejdere og projektledere. 3.2: At identificere fælles muligheder og potentialer, hvor en fælles indsats skaber større effekt. | ||||
4. Tilskuds- virksomhed | Individuelle | |||
4.1 Gennem tilskud til international transport medvirker JazzDanmark til at realisere kunstneriske projekter, der fremmer formidlingen af dansk jazz i udlandet og medvirker til at fastholde og udvikle dansk jazz’ position på det internationale marked. | 4.1 ROSAs internationale transportstøtte skal sikre en fortsat formidling af dansk musik i udlandet samt musikeres egne aktiviteter internationalt med henblik på at udvikle muligheder og netværk. 4.2 GrantOne giver ROSA gode muligheder for at følge med i internationale aktiviteter ”på brugerniveau” samt danne sig et overblik over samarbejdspartnere, muligheder og udfordringer. Desuden giver det nye tilskudssystem betydeligt bedre mulighed for spotte nye tendenser samt at indsamle data. | 4.1 At medvirke til at realisere kunstneriske projekter, der fremmer formidlingen af Snyks genrer i udlandet. | 4.1 At øge afsætning af dansk musik i udlandet og bæredygtighed for danske musikere og musikformidlere ved at give tilskud til turneer og projekter, der har et langsigtet strategisk fokus. | |
Fælles 4.1 At fremme dansk musik i udlandet ved at yde tilskud til internationale transportomkostninger. | ||||
4.2 At benytte data fra de fire genreorganisationers tilskudsvirksomhed til løbende at forbedre kommunikation og behandling af ansøgninger.
4.3: At sammenligne data fra de fire genreorganisationers tilskudsvirksomhed til at analysere udviklingen af danske musikeres bevægelighed og karriere i udlandet.
Strategi · 2022-2025
Overordnede strategiske indsatsområder 2
Aktuelle musikpolitiske målsætninger 9
Statens Kunstfonds formål, opgaver, økonomi og strategi for genreorganisationerne 10
JazzDanmarks metoder og nøgletal 11
Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed 11
Dokumentation og dataindsamling 12
Projektvirksomhed 13
Tilskudsvirksomhed 14
JazzDanmarks finansieringsplan 2022-2025 14
JazzDanmarks servicemål 15
Xxxxxxxxx mulighed for at komme i kontakt med og mødes med JazzDanmark 16
Lighedsprincippet, saglighed og gennemsigtighed i forvaltningen. 17
Sagsbehandlingstid: Tilskud til international transport 17
Sagsbehandlingstid: Den Nationale Transportstøtteordning 17
Bilagsfortegnelse:
- Fælles strategi vedr. koordinering og fælles opgaveløsning for de fire genreorganisationer
- Oversigt over individuelle og fælles resultatmål for de fire genreorganisationer
Formål
Genreorganisationerne bidrager i fællesskab og hver for sig til at styrke og udvikle musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet inden for alle musikgenrer.
Genreorganisationerne fremmer de vigtige dele af musiklivet, der ikke støttes af offentlige driftstilskudsordninger eller klarer sig på almindelige markedsvilkår.
JazzDanmark varetager fortrinsvis jazzmusik og beslægtede genrer.
JazzDanmark har på baggrund af ovenstående formål defineret flg. vision og mission for perioden 2022-2025:
Vision
JazzDanmark er et kraftcenter for udbredelsen af dansk jazz og bidrager til den kunstneriske mangfoldighed i samfundet ved at udfordre sig selv og jazzmiljøet. JazzDanmark er garant for udvikling og kulturformidling af højeste kvalitet.
Overordnede strategiske indsatsområder
JazzDanmark har for perioden 2022-2025 defineret flg. overordnede tre strategiske indsatsområder:
Dansk jazz på verdenskortet
JazzDanmark vil være førende samarbejdspartner og naturligt knudepunkt, når den danske jazz udbredes og fastholdes i et internationalt perspektiv.
Et inkluderende jazzland
JazzDanmark vil være thought leader på diversitetsområdet og vil bidrage til, at jazzscenen er inkluderende for en mangfoldig skare af aktører både på, foran og bagved scenen.
Bærdygtigt perspektiv
JazzDanmark vil være en nytænkende drivkraft i udviklingen af relevante og dynamiske initiativer i musiklivet, der har et langsigtet og bæredygtigt fokus.
I det følgende er de tre temaer uddybet:
Dansk jazz på verdenskortet
JazzDanmark vil være førende samarbejdspartner og naturligt knudepunkt, når den danske jazz udbredes og fastholdes i et internationalt perspektiv.
Det danske marked er for småt til at beskæftige den store talentmasse og dansk jazz er internationalt anerkendt for den høje kvalitet. Antallet af danske jazzmusikere der får en karriere udenfor Danmark har i mange år ligget stabilt højt. I 2019 modtog danske musikere, der rejste udenlands med delfinansiering fra puljen til international transport 2,5 millioner alene i honorarer.1 Det er en direkte return on investment på 177%, 1 krone bliver altså til 2,77 kr.
JazzDanmarks musikerundersøgelse viser desuden, at knap en fjerdedel af de danske jazzmusikere har halvdelen eller mere af deres koncertaktivitet i udlandet.2 Efterspørgslen på dansk jazz fra udlandet er vedblivende, og investering er vigtigt.
JazzDanmark ønsker i den næste aftaleperiode i højere grad at arbejde med langsigtede strategiske initiativer. Derudover vil en øget online tilstedeværelse for den danske jazz styrke grundfortællingen om den danske jazz’ høje kvalitet samt cementere JazzDanmark som eksport- og videnskontor. Vi vil udgøre et naturligt første stop for de mange internationale aktører med en spirende interesse i den danske jazz. Dette sker også ved vores fortsatte arbejde med at invitere brancheaktører og musikere til Danmark i bl.a. vores artist residencies, solisttilskud og i internationale besøgsprogrammer, der alle sikrer og styrker Danmark som international jazzplatform.
Arbejdet med at opgradere evalueringerne af de internationale indsatser i et mere helhedssorienteret perspektiv, vil desuden bidrage til at understøtte opbakningen fra både politikere og fonde til arbejdet.
Udover eksport og udveksling af musikere og orkestre vil der fortsat prioriteres en indsats, der handler om at udbrede JazzDanmarks projektkoncepter. Der har allerede været international interesse for - og eksport af - projekter som JazzCamp for Piger, Baggårdsjazz og Summer Session som eksempler på, hvordan man kan bidrage til hele jazzens udvikling og udveksling gennem initiativer, der er skalerbare i en international kontekst. Dette greb kan især være nyttigt på fjernmarkeder som Asien, USA og Canada.
Danmark - et inkluderende jazzland
JazzDanmark vil være thought leader på diversitetsområdet og vil bidrage til, at jazzscenen er inkluderende for en mangfoldig skare af aktører både på, foran og bagved scenen.
JazzDanmark vil være bannerfører for, at skabe større forståelse hos alle jazzens aktører for diversitetsområdet. Vi vil arbejde for, at den danske jazzscene skaber et rum, hvor der er plads til alle uanset alder, køn, etnicitet, adresse eller præferencer mv. Et projekt som JazzCamp for Piger har været spydspids for, at JazzDanmark har været med omkring bordet, når visionerne for fremtidens mangfoldige musikliv er blevet skabt. Netop den viden vi har opbygget gennem mange års eksperimenter og insisteren på forandring skal aktiveres og opkvalificere kommende initiativer på området.
1 Kilde: Pulje til International Transportstøtte årsstatistik 2019.
2 Kilde: JazzDanmarks musikerundersøgelse oktober 2019 (300 respondenter).
Diversitet for JazzDanmark handler dog ikke alene om køn, alder, etnicitet mv., men også om den genremæssige diversitet indenfor jazzen. JazzDanmark vil udbrede et værdigrundlag, som handler om, at jazz ikke er alene er en historisk disciplin, men en genre i konstant udvikling med mange forskellige budskaber, bevægelser og nybrud, som finder sted overalt og hvor der er plads til mange flere både på, foran og bagved scenen.
Jazzens indbyggede omstillingsparathed og resiliens skal udnyttes til at gøre den til kulturelt allemandseje, som alle borgere i Danmark kan spejle sig i. JazzDanmark skal bidrage til at tegne billedet af Danmark som inkluderende jazzland.
Bæredygtigt perspektiv
JazzDanmark vil være en nytænkende drivkraft i udviklingen af relevante og dynamiske initiativer i musiklivet, der har et langsigtet og bæredygtigt fokus.
JazzDanmark skal besidde et dybdegående kendskab til vores område og til kunst- og kultur generelt og lade denne viden danne bro til projekter, rådgivning, tilskudsvirksomhed mv. af høj kvalitet. Vi vil udvikle og være nytænkende men også have et skarpt fokus på, hvilke leverancer og effekt vores indsats giver til både deltagere, bidragydere samt den almene borger, og hvordan den kan blive selvbærende. Det gør ikke alene os, men hele musiklivet mere attraktivt ift. investeringer og opmærksomhed fra forskellige instanser og styrker det bæredygtige perspektiv.
Det dynamiske musikmiljø har brug for specialister, der har indgående kendskab til de konkrete udfordringer, der er under konstant revurdering. Derfor er der brug for en organisation, der kan udvikle den viden og de initiativer, der skal til, for at branchen som hele bliver drevet fremad. Det samlede økosystem indenfor jazzen ligger til grund for at opsamle denne viden og skabe denne udvikling, og det samlede økosystem indenfor jazzen er afhængigt af, at tingene hænger sammen i et langsigtet perspektiv til gavn for det danske musikliv som helhed.
Det sker f.eks. når vi går xxxxxxx med et pilotprojekt, som er til inspiration og skaber genklang for lokale arrangører, der kan bære stafetten videre, som det f.eks. er sket med Unlock Music og Baggårdsjazz, som begge afprøvede koncertformater under et forsamlingsforbud. Eller når vi opdager en ny tendens eller mulighed, som vi kan invitere musikere og meningsdannere til debat omkring, hvad vi f.eks. gjorde om den grønne omstilling i et musikerperspektiv og om P8 Jazz- sagen. Det gælder, når musikere efter at have deltaget i en af vores internationale indsatser får skabt et fundament for en fremtidig karriere. Vores rådgivning er også et nøgleelement, som kan sørge for at musikmiljøet bliver hørt, vejledt og skubbet fremad, og i vores netværksvirksomhed kan vi sørge for at to plus to giver fem når vi samler branche eller musikere på tværs af skel og sørger for at viden blive delt.
Udfordringer og muligheder
JazzDanmarks vision og strategiske indsatsområder er formuleret på baggrund af en række udfordringer og muligheder for jazzen og for JazzDanmark, som vi har listet herunder i ikke- prioriteret rækkefølge.
Udfordringer
Jazzens mange bevægelser
Jazz har gennem hele sin historie været definerende for store dele af den rytmiske musiks udvikling. Jazzens improviserede natur har bragt musikken i mange retninger, og jazzen i dag er derfor karakteriseret ved at bevæge sig indenfor et væld af forgreninger og vekslende stemninger, hvilket kan gøre jazzen svært definerbar for både musikmiljøet selv samt den xxxxxx xxxxxx. Der hersker mange konnotationer til ordet jazz og en deraf følgende udfordring ift. at få jazzmiljøet selv, men også publikum, til at omfavne kompleksiteten og genren som helhed og i sin fulde bredde.
Omskiftelige musikpolitiske vinde
Besparelser i form af sammenlægninger og centralisering sker på bekostning af mangfoldigheden. I stedet for at se mangfoldighed og diversitet som selve fundamentet for et rigt samfund fyldt med kultur, bliver der fra politisk side ofte prioriteret en efterstræben mod det simple og centrale, hvilket ikke giver optimale vækstbetingelser for det brede og mangfoldige genrebillede, hvor let adgang og nærhed mellem undergrundsmiljøer og organisationer er centrale. Vi ser det f.eks. hos vores hhv jazzklub-, musiker- og labelnetværk, som efterspørger mere dynamiske og tilgængelige puljer i øjenhøjde, og har fulgt debatten vedr. P8 og P6, der gang på gang er i fare for at blive sparet væk og lagt ind under større radioudbud som P2 og P3. Genreorganisationerne selv har også gennemgået en større undersøgelse på baggrund af et ønske om at afsøge om justering af organiseringen ville give et større udbytte, hvis resultat ikke påviste nogen særlig fordel ved en sammenlægning.
Forandret mediebillede
I takt med at mediebilledet har forandret sig med digitaliseringen, har alle kulturens brancher befundet sig i et new normal, hvor nye veje til publikums opmærksomhed opstår dagligt.
Konkurrencen blandt medier er hård og behovet for at tilegne sig nye værktøjer og kompetencer stor. I jazzen er der ikke en stor branche-infrastruktur af fx pladeselskaber og managements, så musikerne og enkeltaktører/ildsjæle agerer ofte på egen hånd i det omskiftelige mediebillede uden forudsætninger eller mulighed for at tilegne sig viden i det tempo der er nødvendigt.
Streamingøkonomien
Streaming er danskernes foretrukne musikmedie, og digitaliseringen har gjort musikudbuddet mangfoldigt og demokratisk tilgængeligt. Dog er det paradoksalt nok et lille toplag af mainstreamkunstnere, der står for op mod 80% af alle streams i Danmark. Globaliseringen spiller ind, og internationale kunstnere har stor fremgang og æder en stor del af kagen. Mens det fysiske
salg er faldet 28% fra 2015-2019, er streaming steget med hele 69%3. Jazzen oplever for tiden stigende streamingtal, men der er stadig en udfordring forbundet med at overgå til denne forretningsmodel for at nyde godt af den økonomiske vækst.
Data er en mangelvare
Selvom der er et stort gennemløb af data i JazzDanmark er der stadig begrænset kontinuerlig og struktureret dataindsamling, hvilket giver udfordringer på flere parametre. F.eks. kender vi aktuelt ikke svaret på hvor mange jazzmusikere der bor i Danmark, hvordan de fordeler sig på alder, køn og andre parametre, samt hvor mange af dem, der er helårsaktive, hobbymusikere eller et sted midt imellem. På liveområdet stiller spørgsmål sig i kø vedrørende antal af koncerter set i sammenligning med andre genrer, publikums sammensætning, honorering mv. Fraværet af svarene på disse spørgsmål stiller os svagt i den musikpolitiske debat og gør os sårbare overfor kriser og politisk pres.
Udbredelse og bevaring af jazzhistorien
Den danske jazz’ historie dækker over 100 år og er stærk og anerkendt – store dele af verden kender til København som jazzby, mange har hørt om anerkendte danske jazzmusikere som spiller på de internationale scener og de fleste kan nævne prominente internationale kunstnere, der har opholdt sig i netop København. Men hvem samler og udbreder den viden – både den historiske og den, vi er ved at skrive lige nu?
Pandemier og trusler udefra
Coronapandemien har lært os, at alt kan ændre sig fra den ene dag til den anden. For jazzen, som af natur er levende og skabes i mødet med sit publikum, var den fulde nedlukning en stopklods for en kerneydelse i jazzen, nemlig livekoncerten. Infrastrukturen i jazzen med høj grad af freelance og frivillig arbejdskraft udgjorde i denne kontekst en særlig udfordring, da motivationen for alle aktører naturligt faldt i takt med et større tidsforbrug på formalia, hjælpepakker og meget lidt kunstnerisk, social og fællesskabsbaseret aktivitet.
Muligheder
Stærke specialmiljøer
Globaliseringen har kickstartet det markedsdrevne musikliv, men den har også i de seneste år oplevet en markant modbevægelse i form af en stigende tendens mod specialisering. Et ønske om, at bevæge sig mere og mere mod det nære er en udbredt trend, der især har optimale vilkår i jazzgenren. De specialmiljøer du bevæger dig i er dine identitetsmarkører. Vi ser det især i form af de mange jazzklubber, kollektiver og festivaler, der pibler frem, hvor fællesskabet om det særlige og specielle er omdrejningspunkt.
Dynamisk miljø med mange ildsjæle
Jazzen har altid været beriget med et stærkt foreningslandskab lige fra de knap 100 medlemsbaserede jazzklubber og de mere end 80 amatørbigbands, der holder gang i jazzens traditioner, til en underskov af nyskabende klubber og eksperimenterende kollektiver, der går xxxxxxx og skaber nybrud og nye koncepter på tværs af både æstetik og genrer. JazzDanmark som
3 Dansk Musikomsætning 2019. (Xxxxxxx, Dansk Erhverv m.fl.)
omdrejningspunkt for hele dette dynamiske væld af bevægelser gør organisationen til en politisk stærk spiller, der dels har omfattende viden om, hvad der rører sig, og som kan bringe de stærkeste tendenser op på et politisk plan.
Resiliens og omstillingsparathed
Det blev under den verdensomspændende Covid-19 pandemi tydeligt, at den fleksible og improviserende jazzmusik havde en indbygget fordel, da verden blev ad hoc og alle koncerter og koncepter måtte genopfindes for at imødekomme de mange benspænd. Tal fra Den Nationale Transportstøtteordning, der yder støtte til koncerter i Danmark, viste, at jazzens aktiviteter udgjorde 55% af det samlede udbud. En stigning på 35% fra det foregående år uden corona. Det momentum er der store muligheder for at fastholde, udbygge. Omstillingsparathed bliver også en kernekompetence for andre brancher i fremtiden, som kan lære noget af jazzen, der har levet af denne kompetence i årtier.
Finansiering udefra skaber muligheder
I de seneste par år er det ikke blot offentlige bidragydere, der kigger jazzens vej. Også de private fonde har fået en afgørende betydning for danske kulturinstitutioner og kulturprojekter. Jazzen oplever især, at kombinationen af fællesskab og samhørighed i genren samt den tårnhøje kvalitet den danske jazz leverer ligger i god tråd med fondenes mål og visioner. Det samme gælder for de internationale fonde i f.eks. Norden og EU, som JazzDanmark også har et voksende samarbejde med. Ved at styrke den generelle tilgodeseelse af jazzen som leverandør af succesfulde udviklingsprojekter og musikoplevelser af høj kvalitet er der en mulighed for at hæve musikernes indtjeningsgrundlag og skabe et bedre fundament og stærkere vilkår i jazzmiljøet.
Styrket formidling
Det forandrede mediebillede kræver mere af den enkelte musiker end tidligere i forhold til at formidle og udbrede sit virke, samtidig med at mulighederne er blevet flere, fordi man med bl.a. sociale medier redigerer og publicerer sin egen fortælling. JazzDanmark kan med netværk, vidensdeling og sparring understøtte denne mulighed hos både musikere og branchens aktører. Mens individuel, digital formidling er voksende, er mere end 50% af danskernes samlede medieforbrug fortsat samlet på konventionel TV-sending og lytning af flow-radio4. JazzDanmark fokuserer derfor på en flerfacetteret, styrket formidling af egne aktiviteter og af jazzens miljø og output, så både branchens aktører og den brede offentlighed eksponeres for jazz som lyd, som tekst, som billede og som oplevelse på tværs af traditionelle og digitale medier.
En åben verden med nye muligheder
Streaming har gjort det muligt for musikere selv at udgive musik og gøre den globalt tilgængelig i en grad, som ikke tidligere lod sig gøre. Med en øget formidling af jazzens felt og en øget kuratering af danske udgivelser og koncerter indenfor genren, kan interessen for genren og dens udøvende kunstnere fastholdes og udbygges og det demokratiserede digitale musikforbrug udnyttes som en platform for udbredelse fremfor et sted, hvor man som kunstner let forsvinder. Modsvaret til en streaming-virkelighed med lavere indtægt til den enkelte jazzmusiker er konstant formidling af genren gennem projekter og gennem rådgivning af branchens aktører, så jazzen
4 Ifølge “Medieudviklingen 2020 - DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier”, side 6.
præsenteres og kurateres overfor et publikum. Parallelt med den kontinuerlige vækst i det digitale musikforbrug, oplever markedet for fysisk musik i form af vinylplader og specialudgivelser ny vækst, og musikere må i øget omfang se deres virke i et 360 graders perspektiv, hvor indtægtskilderne skal komme flere forskellige steder fra. Det er der masser af gode eksempler på, og behovet for at indgå i netværk og vidensdeling er af samme grund øget markant, ligesom kravet om kontinuerlig formidling af jazz som genre er det. JazzDanmark vil i stigende omfang kunne understøtte mulighederne i denne udvikling med sit virke.
God dialog på tværs af Danmark
JazzDanmark har i de seneste år opgraderet den nære kommunikative indsats på tværs af landet og ser gode muligheder i at agere så hele det forgrenede landsdækkende net af jazzaktører kan aktiveres til fordel for hinanden og den danske jazz generelt. Covid-19 har desuden styrket samarbejdet hos lokale aktører og givet et øget fokus på lokale musikoplevelser, som der er stort potentiale i at styrke yderligere.
JazzDanmark som attraktiv partner
JazzDanmark oplever flere henvendelser end nogensinde om alt lige fra opbakning og sparring vedr. større internationale initiativer til individuel karrierevejledning. Organisationen har vist sig som attraktiv partner, hvilket også har gjort at organisationen har kunnet vækste og følge med denne udvikling til gavn for det danske musikliv. Der er et endnu større potentiale for, at cementere JazzDanmarks rolle som kraftcenter i dansk musikliv via flere og bedre samarbejder samt større kapacitet til at følge med henvendelserne.
Videnindsamling kan styrke fortællingen
Jazzens mange aktører har brug for operationaliserbare data, der kan være handlingsanvisende i deres daglige virke med at bringe musikken ud til borgerne, og samtidig har stat, kommune og medier brug for viden om musikken, der styrker den demokratiske samtale og giver et evidensbaseret grundlag for oplyst debat og politiske disponeringer. JazzDanmark ser en mulighed i at løfte denne opgave til gavn for den mangfoldige musikscene og i tæt samarbejde med de andre genreorganisationer, samtidig med, at vi med vores dybe viden om og samarbejde med vores miljøer kan være garant for, at kunsten skærmes fra unødigt bureaukrati.
De unge vil ha’ jazz
En ny generation af musikere, der sparker dørene ind til jazzen for en ny generation af publikummer, har de sidste par år haft en fremtrædende rolle på scenerne. Det samme gælder på aktørniveau, hvor et stigende antal unge koncertarrangører ser muligheder i at skabe nytænkende projekter og aktiviteter med den improviserede musik som omdrejningspunkt. JazzDanmark støtter op om udviklingen og hjælper de steder, hvor det er nødvendigt med bl.a. sparring, vejledning, fundraising, organisatorisk struktur og idégenerering.
Fortællingen om dansk jazz
Det faktum at jazzen nu har spillet en rolle i Danmark i 100 år er en markant historisk fejring og begivenhed, som kan være katalysator for en endnu bredere accept og anerkendelse af Danmark som jazzland. JazzDanmark har en stærk mulighed for, at være det centrum, der bidrager til at bringe historierne frem, både i medierne men også i et formidlingsøjemed på landets skoler,
musikskoler, gymnasier, kulturhuse og ikke mindst i et internationalt perspektiv. Der er allerede masser af sparring og dialog med aktører som DR, Center for Dansk Jazzhistorie med flere.
Dansk jazz som eksportvare
Der har i årrække været en stærk interesse for dansk jazz i udlandet og vores opgørelser viser, at efterspørgslen er stigende. De sidste fem år er der årligt blevet udbetalt i gennemsnit tre millioner kroner i honorarer for udlandsturnéer alene. JazzDanmark ønsker at fortsætte med at sparre og vejlede musikere med mod på det internationale marked samt at bidrage til transportudgifter via tilskudsordningen til international transport. Samtidigt er der potentiale i at opruste det internationale arbejde med langsigtede strategiske projekter i relevante territorier, der kan reagere på efterspørgslen.
Styrkelse af JazzDanmarks politiske position
I de seneste år har JazzDanmark langsomt opjusteret organisationens politiske indsats – bl.a. inden for det strategiske indsatsområde; diversitet og kønsbalance, hvor JazzDanmark har udviklet sig til en stærk spiller med mange konkrete initiativer og værktøjer. JazzDanmark øjner stadig muligheden for at styrke organisationens samfundspolitiske position i de kommende år gennem en blanding af høj kvalitet i hele organisationens virke og mærkesager med politisk slagkraft såsom diversitet, inklusion, data- og analyse m.v..
Aktuelle musikpolitiske målsætninger
Den overordnede politiske målsætning for genreorganisationerne er defineret i Musikloven og uddybet i Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks formål for genreorganisationerne. Aktuelle politiske målsætninger for kunst- og kulturområdet er defineret i bl.a. Kulturministerens Musikhandlingsplan, Det Internationale Kulturpanels strategi og i de større private fondes strategier og tæller en bred vifte af såvel generelle som mere konkrete mål. Dernæst er JazzDanmark sammen med de andre genreorganisationer udpegende organ til bl.a. Københavns Kommunes Musikudvalg og bidrager derudover med indstillinger til Odense Kommunes Musikudvalg samt andre udvalg og instanser, hvorved kommunale politiske målsætninger holdes for øje.
JazzDanmark ønsker i aftaleperioden at rådgive og samarbejde med ovenstående instanser og aktører i deres overordnede visioner og målsætninger for kultur- og musiklivet i Danmark.
Endvidere vil JazzDanmark for organisationens eget vedkommende blandt andet arbejde for at opnå følgende musikpolitiske målsætninger:
● JazzDanmark ønsker at markere sig i den overordnede kunst- og musikpolitiske debat, bl.a. ved at være aktiv medskaber af og deltager i debatter, netværksmøder, arbejdsgrupper, advisory boards, bestyrelser, medieindslag mv. Dette gælder særligt med fokus på organisationens strategiske indsatsområder.
● JazzDanmark ønsker at styrke det økonomiske indtjeningsgrundlag for jazzmusikere samt jazzens entreprenører, herunder honorar- og transportstøttens afgørende vigtighed for jazzmusikken i hele Danmark og for den danske jazz i udlandet, samt den afgørende finansiering til musikentreprenører, jazzklubber samt mindre venues’ finansiering til
løbende aktiviteter både blandt offentlige og private fonde.
● JazzDanmark ønsker at understøtte andre aktører i deres strategiske og kulturpolitiske ambitioner, hvor mål og formål er foreneligt med JazzDanmarks egen strategi, det kunne f.eks. være medievirksomheder, fonde, lokale netværk, arrangører eller politikere.
Statens Kunstfonds formål, opgaver, økonomi og strategi for genreorganisationerne
Fælles formål
Genreorganisationerne bidrager i fællesskab og hver for sig til at styrke og udvikle musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet inden for alle musikgenrer.
Genreorganisationerne fremmer de vigtige dele af musiklivet, der ikke støttes af offentlige driftstilskudsordninger eller klarer sig på almindelige markedsvilkår.
Fælles opgaver
Genreorganisationerne varetager følgende opgaver:
1. Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed
2. Dokumentation og dataindsamling
3. Projektvirksomhed
4. Tilskudsvirksomhed
Genreorganisationerne koordinerer deres opgaveløsning og designer så vidt muligt opgaveløsning på tværs af genrer, f.eks. om at styrke dansk musik i udlandet, fremme af vækstlag og smalle genrer, publikumsudvikling, fælles rådgivnings- og informationsvirksomhed, fælles tilskudsforvaltning og fælles dokumentation og dataindsamling.
Økonomi
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik bidrager med 18.050.467 kr. årligt til genreorganisationerne (niveau 2021) fordelt således:
Til JazzDanmark videreføres desuden et tilskud på 113.668 kr. årligt (niveau 2021) til administration af den nationale transportstøtteordning.
Læs mere om genreorganisationernes fælles strategi vedr. koordinering og fælles opgaveløsning 2022-2025 i vedlagte bilag.
JazzDanmarks metoder og nøgletal
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har i det fælles formål for genreorganisationerne defineret fire hovedopgaver for JazzDanmark. I det følgende oplistes en række metoder og enkelte relevante nøgletal for hvert af de fire opgaveområder.
Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed
1. Metoder
1.1. Personlig og projektbaseret rådgivning for jazzmiljøet samt eksterne aktører i ind- og udland
1.2. Formidling via egne og eksterne kanaler såsom hjemmeside, nyhedsbrev, sociale medier, danske og internationale medier, det internationale website xxxxxxxxxx.xxx samt koncertkalenderen xxxxxxxx.xx
1.3. Netværksaktiviteter for musikere og branche i ind- og udland.
1.4. Opdatering og vedligehold af JazzDanmarks database.
2. Resultatmål
2.1. JazzDanmarks sekretariat oplever, at aktører i og uden for jazzmiljøet henvender sig til JazzDanmark for sparring og rådgivning på aktiviteter og projekter, der har med jazz at gøre.
2.2. JazzDanmarks brugere får gennem rådgivning konkret viden, værktøjer og idéer, som kan hjælpe med at realisere nye samt opretholde eksisterende initiativer, der fremmer musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet.
2.3. JazzDanmark skaber på baggrund af dybdegående viden om miljøet netværksaktiviteter, der styrker musiklivet og fremmer en positiv udvikling af dansk musikliv.
2.4. JazzDanmark øger udbredelsen af og viden om jazz, gennem egen kommunikation, nationale og internationale medier samt andre aktørers formidlingsindsats
3. Nøgletal
3.1. Adspurgt om deres villighed til at anbefale JazzDanmarks rådgivning til andre, skal deltagerne i rådgivningsforløb hos JazzDanmark over et år sammenlagt give JazzDanmark en net promoter score (NPS) på minimum 50.
Dokumentation og dataindsamling
Opgaveområdet Dokumentation og dataindsamling varetages i fællesskab mellem de fire genreorganisationer. Læs mere om området i de to bilag vedr. den fælles strategi og de fælles resultatmål på dataområdet.
Projektvirksomhed
1. Metoder
1.1. Nytænkende og skalerbare projekter, der kan udbredes nationalt og internationalt
1.2. Internationale fremstød og samarbejder
1.3. Festival - og aktørsamarbejder
1.4. Open calls og metodisk udvælgelsesproces
1.5. Kompetenceudvikling
1.6. Fundraising
2. Resultatmål
2.1. JazzDanmark gennemfører projekter i Danmark, der har karakter af pilotprojekter eller har et relevant musikfremmende formål, som ellers ikke vil blive varetaget.
2.2. JazzDanmark spiller en afgørende rolle i profilering og promovering af dansk jazz og danske jazzkunstnere i udlandet, både via egne projekter og via medvirken i andre aktørers fremstød
2.3. JazzDanmarks projekter opleves som velplanlagte og velgennemførte af de medvirkende parter.
2.4. JazzDanmarks projekter bidrager til, at mangfoldigheden i alle aspekter af musiklivet styrkes både på kort og lang sigt
2.5. JazzDanmark arbejder for at styrke organisationens samt jazzens mange aktørers økonomiske råderum gennem samarbejde med ikke-statslige aktører, fonde og private virksomheder, således at der kan igangsættes flere nye initiativer, der bidrager til at fremme jazz i Danmark og dansk jazz i udlandet.
3. Nøgletal
3.1. Adspurgt om deres villighed til at anbefale deltagelse i JazzDanmarks projekter til andre, skal deltagerne på tværs af projekter sammenlagt give JazzDanmark en net promoter score (NPS) på minimum 50.
3.2. Ved evaluering af JazzDanmarks projekter svarer min. 80% af de medvirkende kunstnere, at planlægning og information forud for afvikling har været ”tilfredsstillende ”eller ”meget tilfredsstillende”.
3.3. JazzDanmark efterstræber min. 70% kønsbalance samlet set i organisationens projekter og om muligt individuelt i hvert enkelt projekt.
Tilskudsvirksomhed
1. Metoder
1.1. Tilskud til International Transport
2. Resultatmål
2.1. Gennem Tilskud til International Transport medvirker JazzDanmark til at realisere kunstneriske projekter, der fremmer formidlingen af dansk jazz i udlandet, og medvirker til at fastholde og udvikle dansk jazz’ position på det internationale marked.
JazzDanmarks finansieringsplan 2022-2025
JazzDanmarks servicemål
JazzDanmarks service til de forskellige brugergrupper
JazzDanmark servicerer en række kernebrugergrupper, for hvem der i det følgende er beskrevet og afgrænset hvilken service JazzDanmark leverer. Der er endvidere potentielle brugere udover nedenstående grupper, som JazzDanmark altid vil søge at favne på den bedst mulige måde fra sag til sag.
Publikum
JazzDanmark servicerer jazzens publikum – både eksisterende og kommende – med information om jazz, herunder hvor der kan høres livejazz, nye udgivelser, danske bands på turné i udlandet og information om JazzDanmarks egne projekter. Dette sker i høj grad via JazzDanmarks hjemmesider og SoMe kanaler, men også ved personlig henvendelse til JazzDanmark, enten telefonisk eller via
e-mail.
Musikere
JazzDanmark bistår og rådgiver jazzens musikere, dels gennem egne projekter, hvor musikere inviteres til at medvirke, og dels gennem sparring og rådgivning ift. musikernes egne karrierer og projekter. Musikere kan altid komme i dialog med JazzDanmark og modtage rådgivning og sparring via mail, telefon eller personlige møder. Dette varetages også i nogle tilfælde af eksterne eksperter.
Livejazz arrangører
JazzDanmark hjælper via digitale kanaler jazzens livearrangører med at udbrede viden om den enkelte arrangør og dennes tilbud. JazzDanmark søger desuden at skabe netværk på tværs af landet blandt de mange og mangfoldige arrangører, der findes – og JazzDanmark tilbyder endvidere rådgivning og sparring til arrangører, der måtte henvende sig herom.
Øvrig branche
JazzDanmark søger at understøtte den øvrige jazz-branche – fx musikselskaber, bookere og managers – ved om muligt at indtænke dem i JazzDanmarks aktiviteter og projekter, således at JazzDanmark understøtter og løfter hele jazzmiljøet og ikke blot de konkret udøvende eller afviklende.
Det samlede danske kulturliv
JazzDanmark understøtter hele det danske kulturliv blandt andet via dataindsamling, analyse og rapporter, der kan understøtte en given dagsorden eller via initiativer, der samler kulturlivet på tværs om et fælles formål.
Xxxxxxxxx mulighed for at komme i kontakt med og mødes med JazzDanmark JazzDanmarks kontor har åbent min. 30 timer ugentligt for telefonisk og personlig henvendelse for alle aktuelle og potentielle brugere. JazzDanmark kan endvidere kontaktes digitalt via e-mail samt organisationens SoMe kanaler (aktuelt fx Facebook, Twitter og Instagram). Ved henvendelse via e- mail kan brugere forvente en svartid på gennemsnitligt højest 2 dage – langt oftere mindre. Ved henvendelse via SoMe-kanalerne kan svartiden afhængigt af det aktuelle arbejdspres på sekretariatet være en smule højere – højest 3 dage.
JazzDanmark søger endvidere at give alle brugere de optimale muligheder for at mødes med organisationen i tilfælde af sager, der drøftes bedst ved et personligt møde. Da JazzDanmark er baseret i København, og ikke alle har mulighed for at mødes med organisationen i dennes egne lokaler, vil JazzDanmark, når det er nødvendigt, være fleksibel i forhold til møder i resten af Danmark og arbejder derudover med digitale møder via zoom, som aktivt kommunikationsværktøj.
Lighedsprincippet, saglighed og gennemsigtighed i forvaltningen.
JazzDanmark følger i al organisationens virksomhed de gængse forvaltningsretlige principper, herunder lighedsprincippet samt principperne om saglighed og gennemsigtighed i forvaltningen.
Sagsbehandlingstid: Tilskud til international transport
JazzDanmark yder direkte tilskud til musikere gennem Tilskud til international transport. JazzDanmark har fire-seks årlige ansøgningsfrister, som meldes ud i to omgange årligt, således at første halvårs frister meldes ud senest i januar måned, og andet halvårs frister meldes ud senest i juli måned.
Fra ansøgningsfristen går der maksimalt tre uger, før alle ansøgere har skriftligt svar på ansøgningen. Fra tilskudsmodtagere har indsendt afrapportering og til udbetaling af tilskud finder sted, går der maksimalt fire uger.
Sagsbehandlingstid: Den Nationale Transportstøtteordning
Midlerne i Den Nationale Transportstøtteordning kommer fra Kulturministeriets gældende Musikhandlingsplan og anløber 4,5 mio kr. årligt. Puljen er således ikke JazzDanmarks egen, men pr. 1. juli 2016 administrerer JazzDanmark puljen for Statens Kunstfond. Alle bands, uanset genre, kan søge puljen.
Fra ansøgningsfristen går der maksimalt 2 uger, før alle ansøgere har har skriftligt svar samt har modtaget bevilling.
Fælles strategi vedr. koordinering og fælles opgaveløsning for de fire genreorganisationer 2022-2025
Indholdsfortegnelse
Formål for genreorganisationerne 1
Genrefordeling og genrefællesskab 1
Ensartet administration og afrapportering 2
Samlet kommunikation af resultater for de fire genreorganisationer 3
1. Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed 5
2. Dokumentation og dataindsamling 5
Formål for genreorganisationerne
Genreorganisationerne bidrager i fællesskab og hver for sig til at styrke og udvikle musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet inden for alle musikgenrer.
Genreorganisationerne fremmer de vigtige dele af musiklivet, der ikke støttes af offentlige driftstilskudsordninger eller klarer sig på almindelige markedsvilkår.
Genrefordeling og genrefællesskab
Genreorganisationerne sikrer i fællesskab, at aktiviteter så vidt muligt, og hvor det giver mening, fremmer musiklivet på tværs af genreforskelle.
Deling af faciliteter
Det er oplagt for genreorganisationerne så vidt muligt at dele lokaler og faciliteter. Både mhp. at spare ressourcer og skabe øget videndeling mellem medarbejdere.
At genreorganisationerne eksempelvis er delt geografisk mellem Øst- og Vestdanmark gør det fordelagtigt at låne lokaler af hinanden og trække på indbyrdes lokalkendskab på tværs af landet.
Der ligger imidlertid også muligheder i i højere grad at placere organisationernes arbejde tæt på de miljøer, de arbejder for at fremme og udvikle. F.eks. ved at kunne tilbyde kontor- og mødefaciliteter til aktører og projekter uden for genreorganisationerne selv.
Ensartet administration og afrapportering
I genreorganisationerne anvender man fælles administrative systematikker på en række områder. Disse systematikker udbygges og udvides løbende.
For at sikre en ensartet og hensigtsmæssig afrapportering af og kommunikation om organisationernes formål og værdiskabelse benyttes der fra 2022 fælles metoder for:
● Ledelsesberetning
Genreorganisationerne samarbejder om at ensarte deres ledelsesberetninger og arbejder ud fra en fælles skabelon med det formål at forenkle beretningerne og tydeliggøre organisationernes samlede resultater.
● Resultatmål
Genreorganisationerne udarbejder så vidt muligt deres resultatmål med udgangspunkt i den samme tilgang til målbarhed og effektvurdering.
For hver af de fire genreorganisationsopgaver definerer organisationerne en række individuelle og en række fælles resultatmål, der tilsammen tegner et
billede af organisationernes individuelle og fælles indsatser og effekter.
● Resultatopgørelse og balance
Genreorganisationerne har i løbet af 2020 og 2021 ensartet deres kontoplaner og bogføringspraksis, hvorfor resultatopgørelser, balancer og noteapparat i de fire organisationers årsrapporter fra 2022 vil være mere ensartede og nemmere at sammenholde.
● Øvrige løbende administrative opgaver
Foruden ovenstående samarbejder genreorganisationerne om at udvikle en række andre administrative praksisser og metoder. F.eks. benytter genreorganisationerne det samme system til open calls, evalueringer og spørgeskemaer. Derudover undersøges det, om der er basis for at implementere et fælles CRM-system til registrering af møder og rådgivninger, timeregistrering og projekt-pipelines.
Samlet kommunikation af resultater for de fire genreorganisationer
Som bilag til de fire individuelle årsrapporter udarbejder genreorganisationerne i fællesskab en rapport, der giver et overblik over genreorganisationsområdets samlede resultater. Rapporten vil indeholde præsentation af fælles tværgående resultater og sammenstilling af de fire institutioners individuelle resultater.
Foruden den årlige rapport undersøges mulighederne for at igangsætte en eller flere fælles brugerundersøgelser, der inddrager data fra open calls, evalueringer, og spørgeskemaer, og som samlet set skal tydeliggøre værdien af genreorganisationernes løbende rådgivning, netværksvirksomhed og effekt på musiklivets udvikling.
Sluttelig afsøges også en fælles metode til at undersøge og tydeliggøre effekten af genreorganisationernes arbejde med dansk musik i udlandet.
Skolekoncerter
Genreorganisationerne vil i samarbejde med Levende Musik i Skolen bidrage til at styrke formidlingen af levende musik til alle elever i grundskolen. Det gøres bl.a., ved at:
● være i løbende kontakt om relevante aktiviteter
● bidrage til kommunikation i forbindelse med rekruttering af musikere til skolekoncerter.
● koordinere data- og dokumentationsindsatser
● afholde et årligt dialogmøde mellem LMS og genreorganisationerne for at sikre sparring og mulighedsudnyttelse.
Opgaver
Genreorganisationerne fremmer musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet gennem varetagelse af fire opgaver:
1. Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed
2. Dokumentation og dataindsamling
3. Projektvirksomhed
4. Tilskudsvirksomhed
Genreorganisationerne koordinerer så vidt muligt deres opgaveløsning og designer fælles projekter og metoder på tværs af genrer. Dette sker gennem regelmæssig kontakt mellem organisationernes ledere og medarbejdere. Derigennem sikres koordinering på flere niveauer:
● Konkrete samarbejder og fælles projekter. X.xxx.xx projektet Kunst & Kultur i Balance og Tysklandsprojektet Neustart.
● Løbende orientering om projekter og aktiviteter
● Løbende koordinering af nye tiltag
● Evaluering og deling af erfaringer og viden om metoder og formater.
1. Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed
Genreorganisationerne udvikler i perioden 2022-2025 en fælles tilgang til effektmåling af rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed, således at der kan laves en samlet kommunikation af effekterne heraf og især effekterne af at have specialiserede enheder med forankring i de miljøer, de arbejder for at fremme.
Resultatmål:
1.1 At øge værdien og effekten af genreorganisationernes rådgivning gennem koordinering, videndeling og metodeudvikling mellem de fire organisationer og deres medarbejdere.
1.2 At styrke viden- og metodedeling gennem løbende orientering mellem organisationernes medarbejdere og projektledere
1.3 At sikre mere ensartet og transparent kommunikation fra det samlede genreorganisationsområde, som fremmer dialog om mål, metoder og resultater.
1.4 At samle, styrke og være en aktiv del af værdiskabende netværk på tværs af genreområder, miljøer og aktørsiloer.
1.5 At identificere forbedringsmuligheder i organisationernes rådgivning, information og netværksindsatser gennem et øget fælles fokus på data og viden om genreorganisationernes brugere, effekter og resultater.
2. Dokumentation og dataindsamling
Opgaven som beskrevet af Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for musik:
“Genreorganisationerne har i fællesskab til opgave at indsamle og formidle dokumentation og viden af væsentlig betydning for udviklingen af dansk musikliv, herunder at understøtte Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks virke med at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet.
Genreorganisationerne baserer i højere grad end hidtil deres virksomhed på evidens, herunder systematiske undersøgelser og analyser af musiklivet med henblik på at kortlægge muligheder og udfordringer i dansk musikliv og udvikle mål og metoder for, hvordan genreorganisationerne bedst kan bidrage til at fremme musiklivet.”
I en kortlægning vedr. udfordringer og muligheder ved dataindsamling, bestilt af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, blev der identificeret en række muligheder og metoder, der kan benyttes i opgaveløsningen. Herunder bl.a. muligheder for strategiske partnerskaber, samarbejde med fonde og opkvalificering af musiklivets aktører til bedre at udnytte tilgængelig data i deres arbejde.
Genreorganisationerne ønsker via deres fælles dokumentation og dataindsamling:
2.1 At styrke musiklivet i danmark og dansk musik i udlandet ved at producere viden, der kan danne grundlag for udvikling og afprøvning af metoder inden for musikformidling. Udviklingsarbejdet gennemføres dels som pilotprojekter af genreorganisationerne selv, dels i samarbejde med eksterne aktører."
2.2 At indtage en position som central dataformidler ved at etablere, vedligeholde og udvikle et omfattende datagrundlag, som stilles til rådighed som ressource for musiklivets aktører, vidensproducenter og beslutningstagere.
2.3 At opkvalificere musiklivets aktører ved tilgængeliggørelse af databaserede værktøjer og know-how om bedre aktivering af data.
2.4 At bidrage aktivt til vidensproduktionen ved løbende at monitorere tendenser i data og definere relevante undersøgelser og aktiviteter med afsæt i organisationernes strategiske indsatsområder.
2.5 At øge formidling på tværs af medier og målgrupper med det generelle mål at gøre data og viden relevant for så mange som muligt.
3. Projektvirksomhed
Størstedelen af organisationernes projekter designes i de respektive organisationer og tager udgangspunkt i den specialviden om og indsigt i, de enkelte organisationer har på netop deres genreområdes muligheder og udfordringer. Der deles kontinuerligt viden og erfaringer om idéer, metoder og resultater mellem organisationerne så projekter, der er relevante på tværs af genreområder, kan gennemføres i fællesskab eller skaleres for at skabe større effekt.
Resultatmål
3.1 At styrke viden- og metodedeling gennem løbende orientering mellem organisationernes medarbejdere og projektledere
3.2: At identificere fælles muligheder og potentialer, hvor en fælles indsats skaber større effekt.
Genreorganisationerne yder alene tilskud til international transport og benytter det samme tilskudssystem. De administrative praksisser vedr. behandling af ansøgninger er ensartede og følger de forvaltningsretlige principper om lighed, gennemsigtighed og transparens.
De respektive puljers kriterier er overordnet ensartede, men har særskilte kriterier, der tilgodeser genreområdernes forskelligartede muligheder og udfordringer.
Resultatmål:
4.1 At fremme dansk musik i udlandet ved at yde tilskud til internationale transportomkostninger.
4.2 At benytte data fra de fire genreorganisationers tilskudsvirksomhed til løbende at forbedre kommunikation om og behandling af ansøgninger
4.3 At sammenligne data fra de fire genreorganisationers tilskudsvirksomhed til at analysere udviklingen af danske musikeres bevægelighed og karriere i udlandet.