Indhold
Natur og Miljø
Revurdering af miljøgodkendelse
Iht. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, § 39, jf. § 41
Xxxxx Xxxxxxxxxx
Xxxxxxxx 000, 0000 Xxxxx
Afgørelsens dato: 27. februar 2013
§
Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Indhold
Datablad 1
Indledning 2
1 Resumé og samlet vurdering 3
1.1 Revurdering 3
1.2 Ikke teknisk resumé 3
2 Afgørelse og vilkår 4
2.1 Vilkår for afgørelsen 5
2.2 Revurdering af miljøgodkendelsen 8
2.3 Offentlighed 8
2.4 Klagevejledning 9
Baggrund for afgørelsen 10
3 Bedste tilgængelige teknik (BAT) 10
3.1 Ansøgers BAT-redegørelse 11
3.2 Kommunens vurdering af anvendelse af BAT 13
4 Generelle forhold 18
4.1 Beskrivelse af husdyrbruget 18
4.2 Husdyrbrugets beliggenhed 18
4.2 Placering i landskabet 19
5 Husdyrhold, staldanlæg og drift 20
5.1 Husdyrhold og staldindretning og opbevaring af husdyrgødning 20
5.2 Ventilation 21
5.3 Fodring 21
5.4 Energi- og vandforbrug 21
5.5 Spildevand herunder regnvand 22
5.6 Affald 22
5.7 Driftsforstyrrelser eller uheld 23
6 Gødningsproduktion og håndtering 25
6.1 Gødningstyper og mængder 25
7 Forurening og gener fra husdyrbruget 27
7.1 Ammoniak og natur 27
7.2 Lugt 28
7.3 Fluer og skadedyr 29
7.4 Transport 29
7.5 Støj fra anlæg og maskiner 30
7.6 Støv fra anlæg og maskiner 31
7.7 Lys 31
8 Husdyrbrugets ophør 32
Bilag 1 - Situationsplan 33
Bilag 2 - BAT niveau mht. ammoniak og fosfor 34
Datablad
Husdyrbrugets navn og xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx
Xxxxxxxx 000
8471 Sabro
Matrikel nr. Ejendomsnummer
4 a & 11 a Borum By, Borum 7510553447
Cvr. nr. CHR nr.
16742546
25762
Ejer af ejendommen Xxxxx Xxxxxxxxxx Svineproduktion A/S
Xxxxxxxx 000
8471 Sabro
Driftsansvarlig Samme
Brugstype Svinebrug
afgørelsesbetegnelse Revurdering efter husdyrbruglovens § 39, jf. 41.
Myndighed Aarhus Kommune, sagsnr. NM/11/01019
Revurderingens dato 27. februar 2013
Tilsyn Kommunen har, som tilsynsmyndighed, ret til på et hvert tidspunkt at kontrollere om vilkårene overhol- des.
Næste revurdering Foretages i 2023 med mindre anden generel lovgiv- ning tilsiger andet.
Indledning
Miljøgodkendelser af husdyrbrug meddelt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 skal regelmæssigt tages op til revurdering og om nødvendigt ajourføres i lyset af den teknologiske udvikling. Den første revurdering sker 8 år efter miljøgodkendelsen er meddelt, og de efterfølgende revurderinger skal ske mindst hvert 10. år.
Fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen finder grundlag for at revurdere et husdyrbrugs miljøgodken- delse, som er meddelt i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33, træder husdyrbruglovens regelgrundlag i kraft.
Det fremgår af husdyrbruglovens § 41, at revurderingen gennemføres ved påbud efter lovens § 39. Revurde- ringen skal resultere i en afgørelse, hvor vilkårene i den oprindelige godkendelse enten skærpes ved påbud eller i en afgørelse, hvor der ikke findes anledning til at skærpe.
En revurderingsafgørelse er derimod ikke en ny godkendelseshandling. Derfor kan en revurdering ikke inde- bære en udvidelse eller ændring af den oprindelige godkendelse, der kan medføre forøget forurening.
Et af formålene med den regelmæssige revurdering er, at det løbende sikres, at husdyrbrugets indretning og drift fortsat er baseret på anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). BAT skal sikre, at forurenin- gen fra husdyrbruget til stadighed begrænses mest muligt. Der skal således stilles skærpede vilkår, hvis væ- sentlige ændringer i BAT skaber mulighed for betydelig nedbringelse af emissionerne, uden det medfører uforholdsmæssige store omkostninger.
Revurderingen giver ikke mulighed for at gennemføre vurderinger efter habitatbekendtgørelsens § 7, ligesom husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ikke giver hjemmel til, at bekendtgørelsens beskyttelsesniveauer skal gælde i revurderingssager i forhold til natur. Vilkår i forbindelse med revurdering af hensyn til den omkring- liggende natur skal derfor udelukkende gennemføres i overensstemmelse med princippet om BAT.
Påbud – ud over, hvad der følger af BAT – skal således være begrundet i en væsentlig forurening, hvor der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, der ikke kunne forudses ved godken- delsens meddelelse eller forureningen i øvrigt går ud over det, der blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse.
Revurderingen af husdyrbrug udløser endvidere ikke miljøvurdering af tredjemandsarealer og egne arealer.
Som indledning til en revurdering er der udarbejdet et oplæg til husdyrbrugets ejer om processen og de for- ventede vilkårsændringer. Der har ligeledes været et indledende møde. Offentligheden er gjort bekendt med revurderingen ved annoncering, og er oplyst om, at alle kan kommentere sagen og udbede sig mulighed for at se udkast til afgørelse. Udkast til afgørelse har været sendt i 2 ugers høring ved husdyrbrugets ejer, og dem der har anmodet om dette i offentlighedsfasen.
1 Resumé og samlet vurdering
1.1 Revurdering
Husdyrbrugets eksisterende miljøgodkendelse er meddelt efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven den 4. juni 2003. I henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 17 skal godkendelser meddelt efter miljøbeskyt- telseslovens kap. 5 regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Første gang dog efter 8 år, hvor husdyrbruget ikke længere er tillagt retsbeskyttelse.
Revurderingen tager udgangspunkt i ovennævnte miljøgodkendelse samt de supplerende oplysninger ansø- ger har indsendt via IT-ansøgning nr. 29369 og tilknyttede bilag.
På baggrund af revurderingen træffer kommunen afgørelse om, at vilkårene ændres som følger af neden- stående. Revurderingen er således et supplement til den eksisterende godkendelse, men af hensyn til over- skuelighed, er alle nye og gældende vilkår samlet i nærværende afgørelse om påbud.
Afgørelsen træffes med hjemmel i husdyrbruglovens § 39, jf. § 41.
1.2 Ikke teknisk resumé
Miljøcenter Østjylland I/S har på vegne af Aarhus Kommune miljøgodkendt ejendommen Borum Xxxxxxxxxx, Xxxxxxxx 000, 0000 Xxxxx. Godkendelsen blev meddelt efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5 og godkendte en samlet årlig produktion svarende til1.806 søer med produktion af pattegrise på 7,2 kg svarende til 420 DE, beregnet efter dagældende normer. Den tilladte produktion svarer efter nugældende dyreenhedsbereg- ning til 421 DE.
Ejendommen Xxxxx Xxxxxxxxxx er siden miljøgodkendelsen i 2003 delt op i to virksomheder:
• Xxxxx Xxxxxxxxxx Svineproduktion A/S, CVR nr. 16742546, som driver svineproduktionen og de driftsbygninger og anlæg, som er knyttet til denne (bilag 1)
• Xxxxx Xxxxxxxxxx A/S, v/Xxx Xxxxx, Xxxxxxxx 000, 0000 Xxxxx, cvr. 33598130, som driver marker- ne svarende til 900 ha og de driftsbygninger og anlæg som er knyttet til markdriften.
Opdelingen betyder, at kun den del af bygninger og anlæg, som drives af Xxxxx Xxxxxxxxxx Svineprodukti- on A/S, er omfattet af nærværende revurdering. Generelt er udbringningsarealer ikke omfattet af kravet om- revurdering.
Revurderingen giver ikke tilladelse til at øge eller ændre husdyrproduktionen, og der er derfor ikke tale om nogen merpåvirkning af omgivelserne.
Aarhus Kommune har den 24. august 2011 annonceret revurderingens indledning. Der er modtaget to hø- ringsbidrag.
Husdyrbrugets ejer har efterfølgende den 3. januar 2012 og 9. november 2012 og 17. januar 2013 indsendt supplerende materiale til brug ved revurderingen.
Aarhus Kommune har revurderet miljøgodkendelsen af ejendommen Xxxxx Xxxxxxxxxx, Xxxxxxxx 000, 0000 Sabro og meddeler afgørelse om, at vilkårene ændres som følger af nedenstående. Revurdering fast- sætter de supplerende/ændrede vilkår, der skal gælde for den fortsatte drift af ejendommen.
Vilkår, som ikke fremgår i revurderingen, bortfalder. Det skyldes bl.a. andet, at de fremgår af generel lovgiv- ning eller ikke længere er aktuelle, hvis den pågældende aktivitet ikke længere er omfattet af husdyrbrugets drift.
2 Afgørelse og vilkår
Aarhus Kommune meddeler med nærværende afgørelse påbud om ændring af vilkår fastlagt i husdyrbrugets miljøgodkendelse af 4. juni 2003.
Afgørelsen træffes med hjemmel i husdyrbruglovens § 39, jævnfør § 41.
Påbuddet om ændring af vilkår samt fastlæggelse af nye vilkår meddeles på baggrund af den første lov- bundne revurdering af det I-mærkede husdyrbrug efter IPPC direktivet.
Husdyrbrugets ejer er forud for afgørelsen forvarslet om påbuddet og har modtaget udkastet til afgørelse. Høringssvar, som er indkommet i den forbindelse, fremgår af afsnit 2.3.
Den gennemførte vurdering, som er foretaget på baggrund af lovgivning, høringsbidrag og konkret vurdering, giver anledning til, at Aarhus Kommune ændrer og tilføjer visse vilkår til den gældende miljøgodkendelse. De vilkår, som ikke ændres, er overført uændret til denne afgørelse. Endvidere er utidssvarende vilkår sløjfet og og derfor ikke overført til denne afgørelse. Uændrede vilkår og vilkår der kun er ændret redaktionelt, er umarkerede. Ændrede og nye vilkår er mærket med en fed markering af vilkårsnummeret. Vilkårene fremgår samlet af afsnit 2.1.
Vilkårene træder i kraft straks ved meddelelse af afgørelsen, med mindre andet fremgår i det enkelte vilkår. Næste regelmæssige revurdering af det I-mærkede husdyrbrug skal finde sted den 27. februar 2023.
Revurderingen ændrer ikke regelgrundlaget for kontinuitetsbrud for miljøgodkendte husdyrbrug.
Aarhus Kommune den 27. februar 2013
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxx Afdelingschef
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Miljøsagsbehandler
2.1 Vilkår for afgørelsen
Afgørelse om revurdering meddeles under forudsætning af nedenstående vilkårsændringer. Nye eller æn- drede vilkår er markeret med en fed markering af vilkårsnummeret. Revurderede vilkår, der ikke er ændret er umarkerede.
BAT
Vilkår for kvælstof og fosfor (N og P):
3.2.2.1 Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol over: Antal årssøer, grise pr. årsso, fra- vænningsalder og -vægt, foderforbrug samt det gennemsnitlige indhold af råprotein og fosfor pr. FEso i de enkelte foderblandinger.
3.2.2.2 Logbogens oplysninger samt årlige beregninger over det gennemsnitlige indhold af råprotein pr. FEso skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.
3.2.2.3 Indholdet af råprotein i foderet til løbe- og drægtige søer må i gennemsnit være max. 130 g råprotein pr. FEso (foderenhed/søer), og til søer i farestaldene max. 133 g råprotein pr. FE- so. Dog således, at der kan ske en tilretning ved at regulere de fire variable, der fremgår af nedenstående formel for beregning af N ab dyr. Dette betyder, at Ntotal ab dyr pr. år ikke må overstige 41.339 kg N pr. år.
Kg N ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: ((FEso pr. årsso x g råprotein pr FE- so/6.250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægten x 0,0257 kg N pr kg tilvækst))
3.2.2.4 Den samlede mængde fosfor i gødningen (Ptotal ab dyr) må ikke overstige 9.683 kg P/år.
Kg P ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: (FE pr årsso x g fosfor pr FE)/1000 – 0,58 – (antal frav. grise pr årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr kg tilvækst)
3.2.2.5 I forbindelse med den årlige indsendelse af gødningsregnskab til statens myndighed, skal den driftsansvarlige foretage en beregning af det gennemsnitlige indhold af råprotein og fos- for pr. FEso på årsbasis. Beregningen skal foretages på grundlag af det faktisk, registrerede forbrug af de enkelte blandinger. Beregningen med tilhørende dokumentation skal mindst dække en sammenhængende periode på 350 dage eller 12 mdr.
Generelle forhold
4.1.1.1 Et eksemplar af nærværende afgørelse skal til enhver tid være tilgængelig på husdyrbruget, og driftspersonalet skal være orienteret om afgørelsens indhold.
Husdyrbrugets indretning og drift skal miljømæssigt være i overensstemmelse med de op- lysninger, der ligger til grund for afgørelsen og eksisterende videreførte vilkår samt påbud gi- vet i forbindelse med revurderingen.
.
Årsproduktionen må ikke overstige:
1.806 årssøer, med smågrise til fravænning
Ventilation
5.2.2.1 Ventilationsfirmaets instruktioner for vedligeholdelse af ventilationsanlæggene skal følges. Ventilationsanlæggene skal rengøres jævnligt og justeres efter behov.
5.2.2.2 Der skal mindst 1 gang årligt foretages eftersyn og eventuel justering af ventilationsanlæg- gene.
Spildevand
5.5.2.1 Sanitært spildevand fra beboelser og eventuelt mandskabsrum skal ledes til særskilt anlæg for husspildevand.
5.5.2.2 Spildevand fra vask af stalde kan indeholde rester af foder og gødning og skal tilledes gylle- beholder.
Affald
5.6.2.1 Affald skal opbevares på en måde, som ikke medfører forurening af omgivelserne, herunder jord, grundvand, vandløb eller luft.
5.6.2.2 Halmaske skal opbevares på en fast plads med afløb til opsamlingsbeholder eller på en fast plads med overdækning.
Forebyggelse af driftsforstyrrelser og uheld
5.7.2.1 Husdyrbruget skal indrettes og drives således, at spild og andet ukontrolleret udslip af forurenen- de stoffer forhindres og forebygges.
5.7.2.2 I forbindelse med større uheld skal der straks gives besked til Beredskabet på 112.
5.7.2.3 Beredskabsplanens instrukser skal følges ved uheld. Tilsynsmyndigheden skal orienteres følgende hverdag, og der skal efter aftale med tilsynsmyndigheden udarbejdes et notat, hvor der redegøres for hændelsesforløbet, og hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre, at en lignende hændelse sker igen.
Gødningsproduktion og håndtering
6.1.2.1 Opbevaringsanlæggene for husdyrgødning skal have en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringning kan ske i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, dog mindst 9 mdr.
6.1.2.2 I forbindelse med påfyldning af gyllevognen må der ikke spildes flydende husdyrgødning på jorden således, at der er fare for forurening af jord, grundvand, vandløb eller dræn.
6.1.2.3 Der skal være en betonbelagt læsseplads ved de tre gyllebeholdere. Fra pladsen skal der være afløb til en opsamlingsbeholder, således at spild, der sker under påfyldning af gylle- vognen fra hver af de tre beholdere, vil blive opsamlet. Indholdet fra opsamlingsbeholder skal tilledes gyllebeholderen.
6.1.2.4 Vilkår 6.1.2.3 skal ikke være opfyldt, hvis der anvendes gyllevogn med sugekran eller gylle- vogn med lign. sikkerhed for spild.
Lugt
0.0.0.0: Husdyrbrugets drift skal indrettes således, at der ikke opstår væsentlige lugt- eller støvgener for omkringliggende nabobeboelser.
0.0.0.0: Der skal jævnligt gøres rent i staldene.
0.0.0.0: Bund- og vægflader skal så vidt muligt holdes tørre for at mindske lugtgenerne.
Skadedyr
0.0.0.0: Der skal på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium (xxx.xxxx.xx).
0.0.0.0: Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af rotter eller andre skadedyr.
Støj
7.5.2.1 Støjgrænser: Husdyrbrugets samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i dB(A) målt i ethvert punkt på opholdsarealer ved nabobeboelse må ikke overstige værdier- ne angivet i figur 7.5.2.1.
7.5.2.2 Lavfrekvent støj fra husdyrbruget målt indendørs må ikke overskride værdierne i figur 7.5.2.2.
7.5.2.3 Kontrol af støj: Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at husdyrbruget skal dokumentere, at støjgrænserne er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen.
7.5.2.4 Krav til støjmåling: Husdyrbrugets støj skal dokumenteres ved måling eller beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984, Måling af ekstern støj og nr. 5/1993, beregning af ekstern støj fra virksomheder. Ved støjmåling skal denne foretages, når husdyrbruget er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Dokumentatio- nen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøsty- relsen til "Miljømålinger ekstern støj". Støjdokumentationen skal gentages, når tilsynsmyn- digheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves én årlig støjbestemmelse. Udgifterne hertil afholdes af husdyrbruget.
7.5.2.5 Definition af overholdelse af støjgrænser: Grænseværdier for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i over- ensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 dB(A).
2.2 Revurdering af miljøgodkendelsen
Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Det er planlagt at foretage den næste re- vurdering i år 2023.
2.3 Offentlighed
Indledning af revurderingen
Offentligheden er blevet inddraget tidligt i processen ved annoncering i Aarhus Stiftstidende og Aarhus Ons- dag den 24. august 2011. Aarhus Kommune har modtaget høringsbidrag fra to parter i forbindelse med an- nonceringen af revurderingens indledning.
1. Borum-Lyngby Fællesråd v/ Xxxxxx Xxxx, Xxxxxxxxxx 0, Xxxxxx, 0000 Xxxxxxxx herunder Borum Borgerforening v/ Xxxx Xxxxxx, Xxxxxxxxxxx 000, Xxxxx, 0000 Xxxxx
2. Xxxx Xxxxxx-Xxxxxx, Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxx.
Der indkom følgende bemærkninger:
Høringsbidrag 1
Oplyser, at der i dag er lugtgener fra svinebruget. Ønsker at modtage høringsmateriale.
Høringsbidrag 2
Har udbedt sig dokumenter fra sagen vedr. dokumentation for lugtreduktion og gylleudslip. Der opfordres til at der sikres bedre luftrensning. Der henvises i øvrigt til en pågående sag i forhold til et rørlagt vandløb, og at der er risiko for forurening af denne fra svinebruget. Det er påpeget, at der tidligere har været uheld med gyl- le.
Bemærkninger til høringsbidrag fra husdyrbrugets ejer
Gør opmærksom på, at revurderingen ikke medfører udvidelse af husdyrproduktionen. Påpeger at afstanden til Xxxxxxxx 00 er 1.300 m og at ejendommen dermed ligger længere væk end lugtgeneafstanden til byzo- nen, som er knap 600 m.
Forvarsling af påbud
Udkastet til afgørelse blev den 6. december 2012 udsendt i høring hos husdyrbrugets ejer Xxxxx Xxxxxxxxxx A/S med mulighed for at udtale sige inden for en frist på 14 dage.
Da afgørelsen meddeles som et påbud efter husdyrbruglovens § 39, jf. § 41, skal partshøring af ansøger i denne forbindelse betragtes som et forvarsel om påbuddet.
Høringssvar fra husdyrbrugets ejer
De 128 g råprotein/FE gælder kun for løbe- og drægtige søer. Det korrekte tal er 40.631 kg N, men det skal justeres yderligere lidt op, så BAT niveauet rammes.
28 smågrise/årsso er ændret til normværdien på 27,5 smågrise/årsso og de 128 g råprotein/FE er ændret til 130 g råprotein/FE (løbe- og drægtighedsstaldene). Ammoniakfordampningen er så 5.553 kg N/år og Ntotal ab dyr pr. år er 41.339 kg N pr. år. Begge værdier overholder dermed BAT.
BAT er 9.683 kg P ab dyr. Der produceres langt mindre end det, primært pga. mindre foderforbrug. Vilkåret skal stilles i forhold til BAT niveauet.
Følgende har samtidigt modtaget udkast til afgørelse:
LMO ved Xxxxxxx Xxxxxxxx, xxx@xxx.xx,
Borum Borgerforening v/ Xxxx Xxxxxx, Xxxxxxxxxxx 000, Xxxxx, 0000 Xxxxx, xxxx.xxxxxx@xxxxxxxxx.xx, og herunder Borum-Lyngby Fællesråd v/ Xxxxxx Xxxx, Xxxxxxxxxx 0, Xxxxxx, 0000 Xxxxxxxx,
Tage Bojsen-Xxxxxx, Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxx, xxxxxx-xxxxxx@xxxx.xxxx.xx.
Høringssvar fra høringsberettigede
Der indkom ikke bemærkninger fra høringsberettigede, vedr. udkast til afgørelse.
Offentliggørelse
Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering på Aarhus Kommunes hjemmeside den 27. februar 2013.
Følgende har samtidig fået tilsendt godkendelsen:
Xxxxx Xxxxxxxxxx Svineproduktion A/S, xxx.xxxxx@xxxxx.xxx, xx@xxx-xxxxxx.xx LMO ved Xxxxxxx Xxxxxxxx, xxx@xxx.xx
Borum-Lyngby Fællesrådv/ Xxxxxx Xxxx, Xxxxxxxxxx 0, Xxxxxx, 0000 Xxxxxxxx, xx@xx.xx
Borum Borgerforening v/ Xxxx Xxxxxx, Xxxxxxxxxxx 000, Xxxxx, 0000 Xxxxx, xxxx.xxxxxx@xxxxxxxxx.xx Tage Bojsen-Xxxxxx, Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxx, xxxxxx-xxxxxx@xxxx.xxxx.xx
Naturstyrelsen, Aarhus, xxx@xxx.xx
Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Midtjylland, xxxx@xxx.xx Danmarks Naturfredningsforening, xx@xx.xx
Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus, xxxxxx.xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx
Danmarks Sportsfiskerforbund, xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Danmarks Sportsfiskerforbund, Aarhus, xx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Det økologiske Råd, xxxxxx@xxxxxxxxxx.xx Dansk Ornitologisk Forening, xxxxx@xxx.xx
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, xx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Danmarks Fiskeriforening, xxxx@xxxxxx.xx
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, xx@xxxxxxxx.xx Forbrugerrådet, xxx@xxx.xx
Friluftsrådet, Aarhus v. Xxx Xxxx Xxxxxxx, xxx@xxxxxxxx.xx
2.4 Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra annonceringens dato.
Klageberettigede omfatter ansøger, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, som nævnt i husdyrbruglovens §§ 84 - 87.
Eventuel skriftlig klage stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men skal indsendes til Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Xxxxxxxxxxxxx 00, xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx C eller xxxxxxxxxxxx@xxxxxx.xx, som sender klagen videre med sagens øvrige oplysninger.
Klagen skal være Aarhus Kommune i hænde senest den 27. marts 2013 ved kontortids ophør kl. 15.00. Hvis afgørelsen bliver påklaget, vil det straks blive meddelt ejeren af ejendommen.
Søgsmål kan anlægges ved domstolene indtil 6 mdr. efter godkendelsens dato.
Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr til Na- tur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr.
Natur- og Miljøklagenævnet fremsender en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra Aarhus Kommune. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret
Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.
Gebyret tilbagebetales, hvis
1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,
2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.
Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkom- melse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke.
Baggrund for afgørelsen
3 Bedste tilgængelige teknik (BAT)
Et af formålene med den regelmæssige revurdering er, at det løbende sikres, at husdyrbrugets indretning og drift fortsat er baseret på anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Det fremgår af husdyrbruglovens § 40 stk. 2, at der skal meddeles påbud, hvis væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store om- kostninger.
Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier kan indgå som et vurderingselement, når kommunalbe- styrelsen skal vurdere, om der er sket ændringer i BAT, som kan begrunde, at der meddeles påbud. Dette gælder både de situationer, hvor kommunalbestyrelsen har pligt til at meddele påbud (det i husdyrgodken- delseslovens § 40, stk. 2, nr. 4 nævnte tilfælde) og de situationer, hvor kommunalbestyrelsen kan meddele påbud på grund af ændringer i BAT. Særligt i sidstnævnte situation skal kommunalbestyrelsen også inddra- ge proportionalitetsprincippet, som tilsiger, at der skal være et rimeligt forhold mellem den miljøeffekt, som kan opnås på grund af ændringer i BAT og de økonomiske omkostninger, som dette medfører.
Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næ- ringsstofferne i husdyrgødningen er i stadig udvikling.
Redegørelsen omfatter:
Management
1. Beskrivelse af hvilke ledelses- og kontrolrutiner der anvendes for at styre husdyrbrugets miljø- forhold herunder de anvendte teknologier
Anvendelse af bedste tilgængelige teknik inden for områderne:
2. Foder
3. Staldindretning
4. Forbrug af vand og energi
5. Opbevaring/behandling
Anvendelsen af BAT på anlægget
Vurderingen af hvorvidt husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT er foretaget i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende emis- sionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT).
Det er Miljøstyrelsens klare opfattelse, at kommunalbestyrelsen har sikret sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, såfremt kommunalbestyrelsen foretager sig følgende:
• Anvender de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor og i vurderingen i god- kendelsen begrunder, hvorfor de af ansøger valgte teknikker og teknologier lever op til, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af BAT
• Fastsætter vilkår til de teknikker og teknologier, som husdyrbrugets ejer har valgt
• Anvender de vejledende retningslinjer om nitrat og ammoniak i forbindelse med udbringning, samt begrunder, hvorfor det vurderes, at den generelle regulering er BAT for så vidt angår disse paramet- re
• Vurderer og fastsætter vilkår om vand, energi og management.
3.1 Ansøgers BAT-redegørelse
3.1.1 Management
Ejendommen drives efter princippet om godt landmandskab, og ansvarlig driftsledelse således, at anlægget giver mindst mulig miljøbelastning og færrest gener for omgivelserne.
Der udarbejdes foderplaner så en optimal fodring i forhold til både dyr og miljø sikres. Der er fast dyrlægeaftale.
Der udarbejdes i forbindelse med mark- og gødningsplanlægningen årligt en opgørelse over producerede mængder af næringsstoffer i besætningen.
Vand- og energiforbrug opgøres jævnligt.
Der foretages daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov. Ansatte oplæres under produktionschefens ansvar.
På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management.
3.1.2 Foder
Der bruges indkøbt foder.
3.1.3 Staldindretning
Ammoniak
Miljøstyrelsens vejledende BAT krav til ammoniakfordampning fra stald og lager er 5.589 kg N/år. Beregningen er vist i bilag 2.
Det faktuelle ammoniaktab er beregnet i IT-ansøgningen og vist i følgende tabel:
Tabel 3.1.3.1er indsat fra IT-ansøgningens version 3
Resultatet af ammoniakberegningen i IT-ansøgningen viser, at der fordamper ammoniak svarende til ca.
5.553 kg N pr. år.
Nudrift
Der er i nudrift etableret gyllekølingsanlæg, som bidrager med en ammoniakreduktion. Varmen fra gyllekø- lingen kan dog ikke bruges, fordi der også er et halmfyr.
Der er 147 DE i løbe- og drægtighedsstalden med gyllekøling. Der bruges ifølge baggrundsnotaterne til tek- nologibladene 788 kr./DE til el ved en køling med 20 W/m2 = 116.000 kr./år. Der spares en fordampning på ca. 300 kg N/år. Det er en pris på næsten 400 kr./kg sparet N. Det er derfor ikke BAT at køle gyllen her.
Ansøgt drift
Fremadrettet drift af gyllekølingsanlæg fravælges, og BAT sikres i stedet gennem foderoptimering for løbe- og drægtige søer.
Tabel 3.1.3.2 Skema fra IT-ansøgningens version 3
Andre metoder til reduktion af ammoniak
Ammoniakemissionen kan sænkes yderligere ved rensning af afgangsluften, etablering af delvist fast gulv, gyllekøling eller via forsuring af gyllen, ellers teltoverdækning af gylletanke.
For rensning af luften, ændring af gulv og nyt gyllekølingsanlæg skal der ændres radikalt i byggeriet via tag- konstruktioner, nyt ventilationsanlæg, opbrydning af gulv eller lign. Disse indgreb vil være så bekostelige, at de ikke står mål med miljøgevinsten.
Forsuringsanlæg og teltoverdækning af gylletanke kan ofte etableres på eksisterende ejendomme uden gennemgribende ændringer i de eksisterende anlæg.
Et forsuringsanlæg koster ca. 215.000 kr./år ifølge teknologibladene, hvilket er en meromkostning på ca. 119 kr./årsso. Miljøstyrelsen angiver, at meromkostningen ikke må overstige 50 kr./årsso. Teknikken er derfor ik- ke proportional at anvende.
Teltoverdækning koster til de tre tanke ca. 750.000 kr. inkl. tømning og rensning. Der spares ca. 17.000 kr./år i mindre kørsel med vand og ca. 17.000 kr. pr. år til etablering af et flydelag. Årligt vedligehold udgør ca. 15.000 kr. og meromkostning til udbringning ca. 5.000 kr. Den årlige omkostning bliver så ca. 56.000 kr., hvis teltet holder i 20 år, hvilket er usikkert. Der kan spares ca. 356 kg N i mindre fordampning af ammoniak. Der koster dermed ca. 157 kr. pr. kg reduceret N i ammoniak, og tiltaget er derfor ikke proportionalt at an- vende.
Fosfor
Miljøstyrelsens vejledende BAT krav til fosfor ab lager er: 421 DE søer * 23,0 kg P/DE = 9.683 kg P
Beregningen er vedlagt i bilag 2.
Der er 9.170 kg P ab lager ifølge Miljøstyrelsens ansøgningssystem.
3.1.4 Energiforbrug
Der bruges årligt ca. 670.000 kWh.
Der bruges energisparepære hvor det er muligt. Alle lamper rengøres jævnligt. I alle staldafsnit renholdes og vedligeholdes ventilationsanlæggene løbende.
Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Udstyr vedligeholdes og efterses i øvrigt regelmæssigt.
3.1.5 Vandforbrug
Der bruges årligt ca. 15.400 m3 vand.
Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende.
Vandforbruget måles løbende.
Staldene kontrolleres dagligt og der udføres små reparationer med det samme ellers tilkaldes service, hvis der er behov for det.
3.1.6 Opbevaring af husdyrgødning
Det vurderes, at det er BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgænge- lige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF), da der er tale om:
- stabile beholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger,
- lagrene tømmes hvert år og inspiceres visuelt,
- beholdernes bunde og vægge er tætte,
- at der ikke er spjæld og at gyllen overpumpes via neddykket rør,
- at gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning og
- at beholderne kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen.
3.2 Kommunens vurdering af anvendelse af BAT
Vurderingen af hvorvidt husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT er foretaget i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende emis- sionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT).
Det er Miljøstyrelsens klare opfattelse, at kommunalbestyrelsen har sikret sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, der vedrører husdyrbrug, hvis kommunalbestyrelsen foretager sig følgende:
- Anvender de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor og i vurderingen i god- kendelsen begrunder, hvorfor de af ansøger valgte teknikker og teknologier lever op til, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af BAT.
- Fastsætter vilkår til de teknikker og teknologier, som ansøger har valgt.
- Anvender de vejledende retningslinjer om nitrat og ammoniak i forbindelse med udbringning, samt begrunder, hvorfor det vurderes, at den generelle regulering er BAT for så vidt angår disse paramet- re.
- Vurderer og fastsætter vilkår om vand, energi og management.
3.2.1 Vurdering af ammoniakemissionen fra anlægget
Kommunens BAT-niveau for så vidt angår ammoniak er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vej- ledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT).
Årsso, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv | 205 stk. | 154 kg N/år |
Årsso, farestald, Kassestier, fuldspaltegulv | 1.601 stk. | 2.289 kg N/år |
Årsso, løbe- og drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvis spaltegulv | 1.806 stk. | 3.142 kg N/år |
Samlet BAT emissionsniveau vedr. ammoniak | 5.586 kg N/år |
De første beregninger indsendt med de supplerende oplysninger via Miljøstyrelsens elektroniske ansøg- ningssystem viste, at kommunens BAT-niveau ikke var overholdt.
I forbindelse med indsendelse af nye oplysninger i IT ansøgningsskema den 9. november 2012 er der indar- bejdet fodringstiltag, justeret på antal fravænnede grise og råprotein, som sikrer at BAT-niveauet er over- holdt.
Som følge af bemærkninger til udkastet til afgørelse, indkommet i høringsperioden, er der igen den 17. janu- ar 2013 indsendt version 3 af ansøgningen, hvori der er justeret yderligere på parametrene fodringstiltag og antal fravænnede grise. BAT niveauet er på ny vurderet og fundet overholdt.
Emissionsgrænseværdien beregnet i henhold til Miljøstyrelsens vejledning udgør ca. 5.586 kg N/år.
Den reelle ammoniakfordampning fra stald og lager er med de anvendte BAT tiltag i ansøgt drift beregnet automatisk i it ansøgningssystemet til ca. 5.553 kg N/år.
Ammoniakemissionen ligger således ca. 33 kg N pr. år under den beregnede emissionsgrænseværdi.
Aarhus kommune anser på baggrund af ovenstående beregninger BAT kravet for at være opfyldt for så vidt angår emissionen af ammoniak.
Fastsættelse af vilkår for kvælstof
Når ændringer i produktionseffektivitet og/eller fodersammensætning anvendes som virkemiddel til at ned- sætte ammoniakfordampningen fra anlægget eller tilførslen af N og P til markerne, fastsættes vilkår som et krav til maksimalt N og P ab dyr pr. år.
Dokumentation for beregningen af N og P ab dyr pr dyr følger reglerne for type 2 korrektion i gødningsregn- skabet. Dvs. dokumentationen skal mindst dække en sammenhængende periode på 350 dage eller 12 mdr. (i perioden 15. september år 1 (fx 2012) til 15. februar år 3 (fx 2015). Det skal som hovedregel være i form af effektivitetskontrol og logbog over de anvendte foderblandinger.
Dokumentation uden effektivitetskontrol kan undtagelsesvist accepteres – i sådanne tilfælde skal N (eller P) ab dyr dokumenteres på anden vis, dvs. en beregning ud fra totalt foderforbrug, indhold af råprotein og/eller fosfor ud fra logbog og opgørelser over antallet af årssøer, producerede smågrise og deres afgangsvægt.
Fremgår foderets indhold af råprotein ikke, men er indholdet af kvælstof (N) angivet, så kan foderets indhold af råprotein udregnes ved at gange kvælstofindholdet af N med 6,25.
Fakta | Værdi |
Antal årssøer | 1.806 |
Antal fravænnede grise pr. årsso | 27,5 |
Fravænningsvægt, kg | 7,4 |
FE pr. årsso | 1.436 |
Gram råprotein pr. FEso (løbe- og drægtighedsstald) | 130 |
Gram råprotein pr. FEso (farestald) | 133 |
Gram fosfor pr. FEso, g | 4,80 |
Beregnet N ab dyr pr. årsso | 22,89 |
Beregnet P ab dyr pr. årsso | 5,089 |
Tabel 0.0.0.0: Forudsætninger for beregning af den totale mængde kvælstof og fosfor ab dyr pr. år
Kvælstof
Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som kg N ab dyr pr. årsso x antal årssøer skal være mindre end
41.339 kg N pr. år.
Kg N ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning:
((FEso pr. årsso x g råprotein pr FEso/6.250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvæg- ten x 0,0257 kg N pr kg tilvækst))
Ovenstående totale mængde kvælstof pr. år er beregnet ud fra forudsætningerne i ovenstående tabel
3.2.1.3. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes.
Dvs. kg N pr. årsso = 1436 FEso* 131 g råprotein/FEso (gennemsnit af 130 g i løbe- og drægtighedsstalde- ne og 133 g i farestalden)/6250 – 1,98 – (27,5*7,4*0,0257) = 22,89 kg N/dyr * 1.806 årssøer = 41.339 kg N.
3.2.2 Vurdering af gødningens indhold af fosfor ab dyr
Kommunens BAT-niveau for så vidt angår fosfor er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejle- dende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT).
Kommunens BAT-niveau for så vidt angår fosfor er:
Søer (421DE) | 9.683 kg P/år |
Samlet BAT emissionsniveau vedr. fosfor | 9.683 kg P/år |
De første beregninger indsendt med de supplerende oplysninger via Miljøstyrelsens elektroniske ansøg- ningssystem viste, at kommunens BAT-niveau ikke var overholdt.
I forbindelse med indsendelse af nye oplysninger i IT ansøgningsskema den 9. november 2012 samt 17. ja- nuar 2013, er der indarbejdet fodringstiltag, justeret på antal fravænnede grise og råprotein, som sikrer, at BAT-niveauet er overholdt mht. fosfor.
Den totale mængde fosfor pr. år i ansøgt drift, er beregnet ud fra forudsætningerne i ovenstående tabel
3.2.1.3. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes.
Kg P ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning:
Kg P ab dyr pr. årsso= (FE pr årsso x g fosfor pr FE)/1000 – 0,58 – (antal frav. grise pr årsso x fravænnings- vægt x 0,006 kg P pr kg tilvækst)
Dvs. kg P pr. årsso = (1.436 x 4,80) / 1000 – 0,58 - (27,5 x 7,40 x 0,006) = 5,089 kg P/årsso, svarende til P total ab dyr = 9.191 kg P/år
I forhold til BAT niveauet, er BAT niveauet således overholdt med ca. 492 kg P ab dyr pr. år.
Der stilles vilkår om at den samlede mængde fosfor ikke må overstige det beregnede BAT niveau på P total
ab dyr = 9.683 kg P/år.
Vilkår for kvælstof og fosfor (N og P):
3.2.2.1
Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol over: Antal årssøer, grise pr. årsso, fra- vænningsalder og -vægt, foderforbrug samt det gennemsnitlige indhold af råprotein og fosfor pr. FEso i de enkelte foderblandinger.
3.2.2.2
Logbogens oplysninger samt årlige beregninger over det gennemsnitlige indhold af råprotein pr. FEso skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.
3.2.2.3
Indholdet af råprotein i foderet til løbe- og drægtige søer må i gennemsnit være max. 130 g råprotein pr. FEso (foderenhed/søer), og til søer i farestaldene max. 133 g råprotein pr. FE- so. Dog således, at der kan ske en tilretning ved at regulere de fire variable, der fremgår af nedenstående formel for beregning af N ab dyr. Dette betyder, at Ntotal ab dyr pr. år ikke må overstige 41.339 kg N pr. år.
Kg N ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: ((FEso pr. årsso x g råprotein pr FE- so/6.250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægten x 0,0257 kg N pr kg tilvækst))
3.2.2.4
Den samlede mængde fosfor i gødningen (Ptotal ab dyr) må ikke overstige 9.683 kg P/år
Kg P ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning: (FE pr årsso x g fosfor pr FE)/1000 – 0,58 – (antal frav. grise pr årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr kg tilvækst)
3.2.2.5
I forbindelse med den årlige indsendelse af gødningsregnskab til statens myndighed, skal den driftsansvarlige foretage en beregning af det gennemsnitlige indhold af råprotein og fos- for pr. FEso på årsbasis. Beregningen skal foretages på grundlag af det faktisk, registrerede forbrug af de enkelte blandinger. Beregningen med tilhørende dokumentation skal mindst dække en sammenhængende periode på 350 dage eller 12 mdr.
Gener fra husdyrbruget
Øvrige gener fra husdyrbruget (lugt, støj, støv, lys og lignende) udgør hovedsageligt et problem i miljømæs- sig henseende, såfremt et husdyrbrugs anlæg ligger i nærheden af naboer, der kan blive påvirket.
I relation til BAT vurderes det, at der ikke bør fastsættes branchespecifikke grænseværdier for disse para- metre, som dermed skulle gælde for alle husdyrbrug inden for samme branche.
Sådanne gener skal reguleres med udgangspunkt i de lokale forhold, der er gældende for det pågældende husdyrbrug med hjemmel i husdyrbruglovens § 27, stk. 1, nr. 1 og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 3 og 11 – og for så vidt angår lugt husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt B (be- skyttelsesniveauet for lugt).
3.2.3 Vurdering af Management
Aarhus Kommune vurderer, at BAT mht. management og egenkontrol er daglige tilsyn, samt løbende service og vedligeholdelse, journal over el-, vand-, og foderforbrug, samt gødningsregnskab.
Uddannelsesplaner for medarbejdere, beredskabsplan, foderplaner og affaldshåndtering vurderes ligeledes i forbindelse med kommunens vurdering af bedriftens efterlevelse af BAT mht. management og egenkontrol.
Kommunen vurderer, at husdyrbruget overholder lovens krav om BAT indenfor management. Kommunen har ved vurderingen primært lagt vægt på at:
- Der er daglig tilsyn med dyr og tekniske installationer.
- Rengøring i og omkring bygninger og siloer foretages jævnligt.
- Ejendommen drives i overensstemmelse med godt landmandskab.
- Der udarbejdes en beredskabsplan for ejendommen, hvis indhold medarbejderne er fortrolige med.
- At der er en plan for uddannelse af ejendommens personale.
- Af der hvert år laves en foderplan i samarbejde med en konsulent.
3.2.4 Vurdering af vand- og energiforbrug
Aarhus Kommune vurderer, at BAT mht. vand- og energiforbrug er at arbejde på at optimere energieffektivi- teten på anlægget. Det vil sige at sikre, at særligt energiforbrugende installationer – for eksempel ventilati- onsanlæg - løbende kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kører energimæssigt optimalt. Endvi- dere kan det betragtes som BAT at registrere vand- og energiforbruget løbende med henblik på at identifice- re defekter, samt vælge udstyr med fokus på vand- og energibesparende egenskaber.
Aarhus Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at ejendommen lever op til kravet om anvendelse af BAT med hensyn til vand- og energiforbrug.
For at følge husdyrbrugets vand- og energiforbrug fastsættes der egenkontrol som værende en del af BAT.
Vilkår:
Vand og energiforbrug
3.2.4.1 Hvis vandforbruget på årsplan stiger mere end 10 % ud over det oplyste, skal der inden 3 måneder fra den seneste aflæsningsdato udarbejdes en handleplan, så vandforbruget igen kan reduceres til det oplyste, hvis ikke merforbruget ud fra en konkret vurdering kan accepteres. Planen skal forevises ved tilsyn.
3.2.4.2 Hvis elforbruget på årsplan stiger mere end 10 % ud over det oplyste, skal der inden 3 måneder fra den seneste aflæsningsdato udarbejdes en handleplan, så elforbruget igen kan reduceres til det op- lyste, hvis ikke merforbruget ud fra en konkret vurdering kan accepteres. Planen skal forevises ved tilsyn.
3.2.5 Vurdering af opbevaring af husdyrgødning
Aarhus Kommune vurderer, at BAT for så vidt angår opbevaring og behandling af husdyrgødning er opbeva- ring af husdyrgødning i stabile, tætte beholdere, som er tilmeldt 10 års beholderkontrol. Der etableres fast overdækning på tre af ejendommens fire gyllebeholdere, hvilket sikrer, at ammoniakfordampningen fra gylle- beholderen minimeres.
Aarhus Kommune vurderer, at husdyrbruget lever op til lovens krav om BAT med hensyn til opbevaring og behandling af husdyrgødning. Ved vurderingen er der lagt særlig vægt på følgende:
- Gyllen opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirk- ninger.
- Beholderen tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse cirka én gang om året.
- Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle.
- Tankene er tilmeldt de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tanken hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder.
3.2.6 Samlet vurdering
Aarhus Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen vil anvende den bedste tilgængelige teknik, set i forhold til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik.
Kommunen vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begræn- se forureningen fra husdyrbrugets anlæg.
4 Generelle forhold
4.1 Beskrivelse af husdyrbruget
Miljøcenter Østjylland I/S har på vegne af Aarhus Kommune miljøgodkendt ejendommen Borum Xxxxxxxxxx, Xxxxxxxx 000, 0000 Xxxxx den 4. juni 2003. Godkendelsen blev meddelt efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5 og godkendte en samlet årlig produktion svarende til 1.806 årssøer med produktion af pattegrise på 7,2 kg svarende til 420 DE, beregnet efter dagældende normer.
Den tilladte produktion svarer efter nugældende dyreenhedsberegning til 421 DE. Ejendommen Xxxxx Xxxxxxxxxx er siden miljøgodkendelsen i 2003 delt op i to virksomheder:
• Xxxxx Xxxxxxxxxx Svineproduktion A/S, CVR nr. 16742546, som driver svineproduktionen og de driftsbygninger og anlæg, som er knyttet til denne (bilag 1)
• Xxxxx Xxxxxxxxxx A/S, v/Xxx Xxxxx, Xxxxxxxx 000, 0000 Xxxxx, CVR. 33598130, som driver mar- kerne svarende til 900 ha og de driftsbygninger og anlæg som er knyttet til markdriften.
Opdelingen betyder, at kun den del af bygninger, anlæg og produktion, som drives af Xxxxx Xxxxxxxxxx Svineproduktion A/S, er omfattet er nærværende revurdering. Disse bygninger og anlæg er nævnt på bilag 1.
Revurderingen giver ikke tilladelse til at øge eller ændre dyreholdet, og der er derfor ikke tale om nogen merpåvirkning af omgivelserne.
Dyreenheder er beregnet efter de omregningsfaktorer i husdyrgødningsbekendtgørelsen, som er gældende på oplysningstidspunktet. Miljøvurderingerne er gennemført i forhold til antal dyr og den faktiske størrelse og sammensætning af dyreholdet, og revurderingen tager derfor afsæt heri, uagtet at der på et senere tidspunkt måtte ske ændringer i beregning af antal dyreenheder.
Vilkår:
Generelt
4.1.1.1 Et eksemplar af nærværende afgørelse skal til enhver tid være tilgængelig på husdyrbruget, og driftspersonalet skal være orienteret om afgørelsens indhold.
Husdyrbrugets indretning og drift skal miljømæssigt være i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen og eksisterende videreførte vilkår samt påbud givet i forbindelse med revurderingen.
.
Årsproduktionen må ikke overstige:
1.806 årssøer, med smågrise til fravænning
4.2 Husdyrbrugets beliggenhed
4.1.1 Miljøteknisk redegørelse
Husdyrbruget ligger i landzone med ca. 107 meter til nærmeste enkeltbolig i landzone (tilhører Xxxxx Xxxxx- gaard A/S), ca. 440 fra nærmeste samlede bebyggelse (Borum) og ca. 2,3 km fra nærmeste byzone (Sabro).
4.1.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Der er tale om et lovligt eksisterende husdyrbrug. Der er ikke ændret i zonestatus i husdyrbrugets omgivelse siden miljøgodkendelse i 2003, som kan få indflydelse på regulering i forhold til revurdering. Nærmeste lo-
kalplanlagte område er Borum, som er omfattet af landzonelokalplan 335 (vist med rød skravering på figur 3.2.2.1).
Der er ikke nye forhold i nærområdet til husdyrbruget, som skal inddrages i revurderingen.
4.2 Placering i landskabet
4.2.1 Miljøteknisk redegørelse
Husdyrbruget ligger i et udpræget landbrugsområde med dyrkede marker, læhegn og beplantninger. Hus- dyrbruget ligger på kanten af et dalstrøg. Landskabet er mod vest, øst og syd omfattet af kommuneplan 2009 udpegning som særligt værdifuldt landskab.
I nærområdet omkring husdyrbruget er der to gravhøje og ingen naturområder.
Husdyrbruget ligger i et forholdsvist fladt område med 0-6 graders terrænhældning. I området omkring ejen- dommen er der mindre områder med terrænhældninger på over 6 grader.
4.2.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
6
1B 4
23 5 7 9
11
59
4AA 1179 13A
155
18AA 2333153
45 20 27
16
57C
77C
811
47
1
3
5
2 7
49
51
60
59A 6163 65 7
6 696A69 71
77B 77D 79
757777A
80
78
62
53 55 57
64 66
1
688
700 7274
76
107
105
Der er ikke nye forhold i nærområdet til husdyrbruget, som skal inddrages i revurderingen.
Figur 0.0.0.0: Husdyrbrugets placering i forhold til særligt værdifuldt landskab (orange skravering, gravhøje (gul cirkel), lokalplan 335 (rød skravering) og skovbyggelinje (grønskravering).
5 Husdyrhold, staldanlæg og drift
5.1 Husdyrhold og staldindretning og opbevaring af husdyrgødning
5.1.1 Miljøteknisk redegørelse
De fleste af driftsbygningerne er etableret eller ændret i 1993. I forbindelse med miljøgodkendelse i 2003 er det godkendt, at produktionen omlægges til 1.806 årssøer og ca. 10 orner med salg af smågrise ved 7,2 kg svarende til en årsproduktion på 47.000 stk. Ligeledes blev det godkendt, at der opførtes endnu en stald- længe på 1.250 m2 i tilknytning til eksisterende driftsbygninger og en gyllebeholder på 4.000 m3 nord for Bo- rumvej.
Indretning af stalde
I miljøgodkendelsen fra 2003 er det oplyst, at søerne er fordelt som følger:
750 søer på delspalter
718 søer på delspalter med gyllekøling 100 søer i farestald med fuldspalter
232 søer i farestald på delspalter med gyllekøling
I de supplerende oplysninger indsendt i forbindelse med revurderingen har ansøger oplyst følgende om for- deling af årssøer:
Stald | Staldsystem | Forurenings- begrænsning | Stipladser | Antal dyr | DE |
Farestald | Delvis spaltegulv | gyllekøling | 55 | 205 | 14,41 |
Fuldspaltegulv | 433 | 1601 | 112,51 | ||
Drægtighedsstald | Delvis spaltegulv | 660 | 903 | 147,04 | |
Løbestald | Delvis spaltegulv | gyllekøling | 659 | 903 | 147,04 |
420,99 |
Figur 0.0.0.0: Staldindretning og fordeling af årssøer. Placering af stalden fremgår af bilag 1.
Forureningsbegrænsende foranstaltninger
Det blev oplyst i miljøgodkendelsen fra 2003, at gyllen køles i kanalerne i de to nye staldafsnit, dels den stald der renoveres og dels den nyetablerede stald. Der blev monteret delspalter, hvorved gyllen kan nedkøles med 4 grader, uden at genere pattegrisene. For hver grad gyllen køles, vil fordampningen nedsættes med 7
%, hvilket betyder en nedsættelse på i alt 20 %.
Køleanlægget, som blev installeret er fra firmaet Nordtherm. I gyllekanalerne er nedlagt slanger, der som kø- lemiddel bruger en vandig opløsning af ethylenglycol. Hvis en køleslange bliver utæt, vil trykfaldet udløse en visuel alarm på kontrolpanelet, samtidigt med, at kølekompressoren stopper. Køleanlægget er koblet til var- megenvinding.
Ovenstående er fastlagt i miljøgodkendelsens vilkår 1.3.5: ”Der skal foretages nedkøling af gyllen, mindst i et omfang som beskrevet i afsnit 2.4, eller anden foranstaltning med tilsvarende fordampningsnedsættende ef- fekt.”
I forbindelse med revurderingen er der indsendt følgende kommentar:
”Vilkår 1.3.5. Den nuværende miljøgodkendelse er udfærdiget i 2002. På det tidspunkt var der et helt andet beregningssystem for ammoniak m.m. Den daværende beregning blev lagt til grund for kravet om gyllekøling for at fjerne en beregnet merbelastning på et overdrev. I det nye beregningssystem og lovgivning er alle krav til ammoniakdeposition både på det konkrete overdrev, men også på alle andre måder opfyldt – også uden gyllekøling. Ifølge nyeste praksis godskrives gyllekøling ikke en lugtreduktion. I forhold til BAT viser vedlagte gennemgang, at der ikke er teknikker, ej heller den eksisterende gyllekøling, som er økonomisk proportiona- le. Vilkåret bedes derfor fjernet.”
5.1.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Der er tale om et lovligt eksisterende husdyrbrug.
Aarhus Kommune har i afsnit 3 og afsnit 7.1 vurderet, om gyllekøling kan substitueres med en anden metode til overholdelse af det beregnede BAT-niveau ved revurderingen og miljøgodkendelsens krav om, at overhol- de ammoniakbidraget til Tingvad Kær.
5.2 Ventilation
5.2.1 Miljøteknisk redegørelse
Ventilationsanlæggene er undertryksanlæg med vægventiler, hvor afkastene er placeret i kip.
Der er i miljøgodkendelsen fastlagt vilkår til drift og vedligehold af ventilationsanlæg. Jf. egenkontrolskemaet fra 2011 rengøres ventilationsafkast hver 4.-5. uge.
5.2.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Kommunen vurderer, at ventilationssystemet med det beskrevne vedligehold ikke vil være til gene for de omkringboende. Vilkårene fastholdes uforandret i forbindelse med revurderingen.
Vilkår:
Ventilation
5.2.2.1 Ventilationsfirmaets instruktioner for vedligeholdelse af ventilationsanlæggene skal følges. Ventilati- onsanlæggene skal rengøres jævnligt og justeres efter behov.
5.2.2.2 Der skal mindst 1 gang årligt foretages eftersyn og eventuel justering af ventilationsanlæggene.
5.3 Fodring
5.3.1 Miljøteknisk redegørelse
I miljøgodkendelsen er der med vilkår 1.3.8 stillet vilkår til opbevaring af valle.
Det er i de supplerende oplysninger til revurderingen oplyst, at der ikke længere anvendes valle. Foder opbevares i foderlade og silo, som er angivet på bilag 1.
5.3.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Aarhus Kommune vurderer, at der ved udarbejdelse af foderplaner tages godt hånd om foderets udnyttelse, og dermed sikres en optimal udnyttelse af næringsstofferne.
Med den nuværende opbevaring og håndtering af foderet vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig på- virkning af omgivelserne og den del af vilkår 1.3.8, som omhandler valletank bortfalder hermed.
Der er i forbindelse med revurderingen lavet fodringstiltag for at overholde BAT-niveauet. Dette er gennem- gået i afsnit 3, hvor der også er stillet fastholdelsesvilkår.
5.4 Energi- og vandforbrug
5.4.1 Miljøteknisk redegørelse
Miljøgodkendelsen har ikke forholdt sig til energi- og vandforbrug. Der er i forhold til miljøgodkendelsens bi- lag 7 om egenkontrol foretaget en indberetning for kalenderåret 2011.
Energiforbrug
Elforbruget er opgivet til 669.034 kWh.
Vandforbrug
Vandforbruget er opgivet til 15.395 m3.
5.4.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Ejendommen Xxxxxxxx 000 har egen boring med en indvindingstilladelse fra 1997 svarende til 11.000 m3. Oppumpede vandmængder reguleres gennem denne.
Emnet energi- og vandforbrug behandles under afsnit 3, hvor der er stillet vilkår til egenkontrol og plan for nedbringelse af forbrug, hvis forbruget stiger.
5.5 Spildevand herunder regnvand
5.5.1 Miljøteknisk redegørelse
Det fremgår af miljøgodkendelsen, at regnvand fra tage og befæstede arealer ledes til dræn og videre til bæk.
Staldene rengøres efter hvert hold grise. Vaskevandet ledes til gyllekanalerne. Vilkår 1.3.9 omhandler spildevand:
”Sanitært spildevand fra beboelser og evt- mandskabsrum skal ledes til særskilt anlæg for husspildevand.
Spildevand fra vask af stalde kan indeholder rester med foder og gødning. Vandet betragtes som flydende husdyrgødning og skal tilledes gyllebeholder.”
5.5.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Siden miljøgodkendelsen er meddelt har ejendommen fået etableret et minirenseanlæg til sanitært spilde- vand.
Vilkåret ”Sanitært spildevand fra beboelser og eventuelt mandskabsrum skal ledes til særskilt anlæg for hus- spildevand.” bortfalder, da det reguleres gennem en spildevandstilladelse.
Der er ikke nye forhold omkring spildevand fra stalde.
Aarhus Kommune fastholder nedenstående vilkår, som er omformuleret.
Vilkår:
Spildevand
5.5.2.1 Spildevand fra vask af stalde kan indeholde rester af foder og gødning og skal tilledes gyllebeholder.
5.6 Affald
5.6.1 Miljøteknisk redegørelse
Der er i miljøgodkendelsen fastsat vilkår for affald i vilkår 1.3.7.
Xxxxxx Xxxxxxxx afhenter affald inkl. Kanyler og tomme medicinflasker. Der er særskilt container til dagrenovation.
Der findes ingen pesticider, smøreolie eller spildolie i forbindelse med husdyrbruget.
Døde dyr
Døde dyr opbevares indtil afhentning ved gyllebeholdere nord for Borumvej. Det er oplyst, at der snarligt forventes opstillet en kølecontainer til døde smågrise nord for Borumvej, ved gyllebeholderne.
Halmaske
Det er i de supplerende oplysninger beskrevet, at halmasken fra fyret køres ud bag fyret og læsses i en bun- ke direkte på jorden hver 14. dag. Halmen kommer fra Xxxxx Xxxxxxxxxxx marker og asken returneres fort- sat til disse jf. de supplerende oplysninger. Vilkår om opbevaring af aske fremgår af miljøgodkendelsens vil- kår 1.3.8.
5.6.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Husdyrbruget er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, derfor skal alt affald fra ejendommen bort- skaffes i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ. Det gældende affaldsregulativ kan findes på Aarhus Kommunes hjemmeside.
Døde dyr skal opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning, hvilket på godkendelsestidspunktet er Bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring af døde produktionsdyr.
Aarhus Kommune vurderer, at opbevaring af halmaske frem til udspredning fortsat skal følge de krav som fastsat i miljøgodkendelsens vilkår 1.3.8, da opbevaring på jorden kan medføre risiko for forurening. Husdyr- bruget har ikke længere råderet over markerne, så vilkåret er ændret så det kun er målrettet husdyrbruget, hvor det ikke er muligt at etablere en markstak.
Aarhus Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke vil være problemer med hensyn til af- faldsbortskaffelsen fra husdyrbruget.
Aarhus Kommune vurderer med henvisning til ændrede forhold for håndtering af affald i lovgivningen og i henhold til at farligt affald (spilolie og oliefiltre samt pesticidrester), som håndteres af markbruget at dele af vilkår 1.3.7 bortfalder og erstattes af følgende vilkår.
Vilkår:
Affald
5.6.2.1 Affald skal opbevares på en måde, som ikke medfører forurening af omgivelserne, herunder jord, grundvand, vandløb eller luft.
5.6.2.2 Halmaske skal opbevares på en fast plads med afløb til opsamlingsbeholder eller på en fast plads med overdækning.
5.7 Driftsforstyrrelser eller uheld
5.7.1 Miljøteknisk redegørelse
I miljøgodkendelsen er der indsat vilkår 1.3.12, som omhandler forebyggelse af større uheld, og som omfat- ter at landbruget skal være indrettet og drevet så uheld forhindres og forebygges, samt at større uheld straks skal anmeldes på 112.
Det er i forbindelse med revurderingens foroffentlighedsfase indkommet et høringsbidrag, hvor det er oplyst, at der en vinter har været et uheld i forbindelse med pumpning af gylle fra fortank til gyllebeholder nord for Borumvej.
Det er i forbindelse med de supplerende oplysninger undersøgt, om det er tilfældet, og der er efter husdyr- brugets viden ikke de senere år sket uheld med gylleledningen til gylletankene nord for vejen. I vinteren 2010-2011 var der både hård frost og sne, og her var der ikke uheld. Aarhus Kommune har endvidere ikke registeret uheld på eller ved husdyrbruget, som har involveret kommunens miljøvagt eller beredskab.
Husdyrbrugets ejer har samtidigt fremsendt en beredskabsplan for husdyrbruget.
Beredskabsplanen beskriver, hvilke forholdsregler medarbejder og ejer skal tage ved brand, udslip af gylle eller ved andre uheld og kritiske situationer.
5.7.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Husdyrbruget har i forbindelse med revurderingen fremsendt en beredskabsplan for husdyrbruget. Beredskabsplanen skal være nemt tilgængelig, og der opfordres til, at der fx ophænges en instruks med vig- tige oplysninger om beredskabet herunder telefonnumre og kontaktpersoner ved installationer, anlæg og
lign., hvor der er risiko for uheld. Ligesom beredskabsplanen bør suppleres med en situationsplan, der viser, hvor vigtige installationer, pulverslukkere etc. er placeret på husdyrbruget.
Det er vigtigt, at personale og ejer er oplyst omhyggeligt om beredskabsplanens indhold, og hvordan der skal reageres i en beredskabssituation og at beredskabsplanen vedligeholdes.
Vilkår fra miljøgodkendelsen er fastholdt. Der er ikke suppleret med påbud om, hvordan personale og eks- terne entreprenører på husdyrbruget skal være sat ind i beredskabet, da det generelt er ejerens opgave at sikre at personer, der arbejder på husdyrbruget er orienteret om godkendelser og beredskabsplaner.
Aarhus Kommune vurderer at det nye vilkår, som fastlægges ved påbud falder ind under BAT og manage- ment, idet vilkårene fastlægger, hvordan ledelse skal agere efter et uheld.
Vilkår:
Forebyggelse af driftsforstyrrelser og uheld
5.7.2.1 Husdyrbruget skal indrettes og drives således, at spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres og forebygges.
5.7.2.2 I forbindelse med større uheld skal der straks gives besked til Beredskabet på 112.
5.7.2.3 Tilsynsmyndigheden skal orienteres følgende hverdag efter et uheld, og der skal efter aftale med til- synsmyndigheden udarbejdes et notat, hvor der redegøres for hændelsesforløbet og hvilke tiltag, der vil blive iværksat for at hindre, at en lignende hændelse sker igen.
6 Gødningsproduktion og håndtering
6.1 Gødningstyper og mængder
6.1.1 Miljøteknisk redegørelse
Gødningen håndteres udelukkende som gylle. Den samlede gødningsproduktion fremgår af nedenstående:
Dyreenheder | Kg N | Kg P | |
Gylle | 420,99 | 39.092,11 | 9.933,00 |
Gyllebeholdere og øvrige anlæg til husdyrgødning
Der ligger tre gyllebeholdere nord for Borumvej, som pga. af afstanden til øvrige driftsbygninger har fået en landzonetilladelse i henholdsvis 1992 og 2002.
Alle gyllebeholdere er indrettet med dykket indløb og er omfattet af 10 års beholderkontrol.
Anlæg | Rumindhold | Etableret | Bemærkninger |
Gyllebeholder | 1.000 m3 | 1992 | Taget ud af brug |
Gyllebeholder | 2.000 m3 | 1993 | Placeret ved driftsbygninger |
Gyllebeholder | 3.000 m3 | 1993 | Placeret nord for Borumvej |
Gyllebeholder | 4.000 m3 | 2003 | Placeret nord for Borumvej |
Kanaler og fortank | 1.500 m3 | Pumpeledning til gyllebeholdere | |
Opbevaringskapacitet | 10.500 m3 |
Opbevaringskapaciteten er i miljøgodkendelsen oplyst til 12 mdr.
Der er i miljøgodkendelsens vilkår 1.3.2 stillet krav om mindst 9 måneders opbevaringskapacitet. Husdyrbrugets aktuelle opbevaringskapacitet er oplyst til at være ca. 12 mdr.
Flydelag
Der er miljøgodkendelsen stillet vilkår om, hvordan og hvornår et flydelag skal være etableret efter tømning.
Læsseplads
Der er i miljøgodkendelsens vilkår 1.3.8 stillet krav om, at der er en læsseplads ved de tre gyllebeholdere.
Udbringningsarealer
Der er ikke harmoniarealer til Xxxxx Xxxxxxxxxx Svineproduktion A/S. Al husdyrgødning afsættes til tredje- mands arealer og betragtes dermed som aftalearealer jf. husdyrbruglovens § 16. Aftagere fremgår af hus- dyrbrugets Gødnings- og Husdyrindberetning.
6.2.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Kommunen har ingen bemærkninger til beregningen af gødningsproduktion.
Aarhus Kommune har fastholdt miljøgodkendelsens vilkår 1.3.2 om opbevaringskapacitet.
Flydelag
Vilkåret om overdækning af gyllebeholder vurderes ikke at være mere vidtgående end kravet i husdyrgød- ningsbekendtgørelsens § 20. Vilkåret udgår derfor ved revurderingen, da husdyrbruget skal opfylde de gene- relle krav i lovgivningen.
Læsseplads
Læsseplads ved gyllebeholdere er nødvendige hvis der ikke anvendes gyllevogn med sugekran. Da det ikke er oplyst ved revurderingen om dette er tilfældet, fastholdes vilkåret. Vilkåret skal kun være opfyldt, hvis der ikke anvendes sugekran.
Udbringningsarealer
Der er i husdyrbrugloven ikke stillet krav om, at det i forbindelse med en revurdering af en eksisterende mil- jøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven skal vurderes, om afsætning af husdyrgødning til markarealer hos tredjemand vil kunne påvirke miljøet væsentligt, på samme måde som i forbindelse med tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens §§ 10-12 jf. lovens § 26, stk. 4, og § 16, stk. 2.
Krav om miljøvurdering af aftalearealer fremgår af lovens § 16 og gælder i princippet også for revurderings- sager. Lovens § 16 angår imidlertid udelukkende arealer, der skal indgå i godkendelse efter lovens §§ 11 og 12.
Aarhus Kommune har med baggrund i ovenstående vurderet, at der ikke kan stilles påbud i forhold til ud- bringningsarealer til Xxxxx Xxxxxxxxxx Svineproduktion A/S.
Vilkår:
Gødningsproduktion og håndtering
6.2.2.1 Opbevaringsanlæggene for husdyrgødning skal have en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbring- ning kan ske i overensstemmelse med reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen, dog mindst 9 mdr.
6.2.2.2 I forbindelse med påfyldning af gyllevognen må der ikke spildes flydende husdyrgødning på jorden således, at der er fare for forurening af jord, grundvand, vandløb eller dræn.
6.2.2.3 Der skal være en betonbelagt læsseplads ved de tre gyllebeholder. Fra pladsen skal der være afløb til en opsamlingsbeholder, således at spild, der sker under påfyldning af gyllevognen fra hver af de tre beholdere, vil blive opsamlet. Indholdet fra opsamlingsbeholder skal tilledes gyllebeholderen.
6.2.2.4 Vilkår 6.2.2.3 skal ikke være opfyldt, hvis der anvendes gyllevogn med sugekran eller gyllevogn med lign. sikkerhed for spild.
7 Forurening og gener fra husdyrbruget
7.1 Ammoniak og natur
7.1.1 Miljøteknisk redegørelse
Fra stald og lager sker der et luftbåret tab af kvælstof i form af ammoniak. En del af den fordampede ammo- niak falder ned i kort afstand fra kilden, hvilket kan forringe kvaliteten af skove og naturområder.
Det fremgår af ansøgningssystemet, at den samlede emission fra stald og lager er ca. 5.451 kg N/år. Dyre- holdet ændres ikke, hvilket betyder, at meremissionen er 0,0 kg N/år.
7.1.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Godkendelsesbekendtgørelsen giver ikke hjemmel til at bestemme, at bekendtgørelsens såkaldte beskyttel- sesniveau, jf. §§ 9-11 og bilag 3-4, skal gælde i revurderingssager. Krav i forbindelse med revurdering af hensyn til den omkringliggende natur skal derfor udelukkende gennemføres i overensstemmelse med prin- cippet om BAT.
Pligten til at gennemføre en vurdering efter habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2 gælder endvidere ikke for revurderingsafgørelser. Baggrunden er, at habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 ikke gælder for eksisterende virksomhed, der fortsætter uændret.
I miljøgodkendelsen af Xxxxx Xxxxxxxxxx er der dog stillet vilkår til ammoniakfordampningen med baggrund i afgørelsen om VVM pligt fra 2002, hvor der er skrevet:
”Overslagsberegningerne viser, at ammoniakfordampningen fra stald og lager efter projektændringerne vil falde fra ca. 6.000 til ca. 5.800 kg N/år ved udvidelsen, hvilket er et fald på ca. 200 kg N/år.
Det vurderes derfor, at udvidelsen ikke vil medføre øget kvælstofafsætning i det nærliggende højt målsatte naturområde, Tingvad Kær.”
Det er andet sted i VVM afgørelsen skrevet, at ansøger har oplyst:
”at der ved renovering af eksisterende stalde og i den nybyggede stald installeres køleslanger i gyllekanaler- ne, som vil køle gyllen 4 grader. Dette vil anslået reducere ammoniaktabet med 28 %, hvorved den ansøgte drift vil give et mindre ammoniaktab end den tidligere drift.”
I miljøgodkendelsen er der i vilkår 1.2.5 skrevet: ”Der skal foretages nedkøling af gyllen, mindst i et omfang som beskrevet i afsnit 2.4, eller anden foranstaltning med tilsvarende fordampningsnedsættende effekt.”
Der er i miljøgodkendelsen ikke stillet krav til ammoniakfordampningen. I afsnit 2.4 i miljøgodkendelsen er der tilsvarende VVM afgørelsen skrevet, at gyllekølingen skal være 4 grader, hvilket forventes at reducere ammoniakfordampningen med 20 %.
Aarhus Kommune vurderer at kravet til ammoniakfordampning i miljøgodkendelsen er 5.800 kg N/år. BAT- niveauet er ved revurderingen fastsat til 5.589 kg N/år.
Beregninger i IT-ansøgningssystemet viser, at ammoniakfordampningen er reduceret til 5.437 kg N/år. Det betyder, at både vilkåret til reduktion af ammoniakfordampning til Tingvad Kær og BAT-niveauet er overholdt.
Ansøger ønsker ikke at anvende gyllekølingsanlægget fremadrettet og har valgt at finde reduktionen gennem fodringstiltag, hvilket er gennemgået i afsnit 3, der omhandler BAT. Her er endvidere stillet vilkår til fasthol- delse af niveauet.
7.2 Lugt
7.2.1 Miljøteknisk redegørelse
Lugtgenekriterierne er i forbindelse med revurderingen beregnet i Miljøstyrelsens elektroniske ansøgnings- system. Lugtgenekriterierne er for så vidt angår byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig overholdt svaren- de til de krav, der ville blive stillet ved en godkendelse efter husdyrbrugloven.
Figur 7.2.1: Det samlede resultat af ansøgningssystemets lugtberegninger. Lugtgeneafstanden er beregnet til hhv. byzone, samlet be- byggelse og enkeltbolig.
Af miljøgodkendelsens vilkår 1.3.5 fremgår følgende driftsvilkår:
• Husdyrbrugets drift skal indrettes således, at der ikke opstår væsentlige lugt- eller støvgener for omkringliggende nabobeboelser.
• Der skal jævnligt gøres rent i staldene.
• Bund- og vægflader skal så vidt muligt holdes tørre for at mindske lugtgenerne.
Lugt fra staldene er på godkendelsestidspunktet beregnet efter FMK’s Lugtvejledning 2002 og Miljøstyrel- sens vejledende afstandsgrænser. Det blev på godkendelsestidspunktet vurderet at husdyrbruget ikke ville give anledning til væsentlige lugtgener.
7.2.2 Kommunens bemærkninger og vurderinger
Husdyrbruget overholder lugtgeneafstande til enkeltbeboelse, samlet bebyggelse og byzone. Lugtberegnin- gen er foretaget vha. hhv. den nye beregningsmodel og FMK.
Alle genekriterier er overholdt. FMK beregningerne tager udgangspunkt i, at der rengøres i stalde.
Aarhus Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at ejendommen kan drives uden væsentlig gene for de omkringboende. Til grund for vurderingen ligger primært den store afstand til hhv. byzone, samlet be- byggelse og enkeltbolig samt oplysningen om, at der på bedriften og i forbindelse med udbringning tages hensyn til de omkringboende.
Da der indgår en lugtberegning efter FMK, fastholdes vilkårene fra miljøgodkendelsen.
Vilkår:
Lugt
0.0.0.0: Husdyrbrugets drift skal indrettes således, at der ikke opstår væsentlige lugt- eller støvgener for omkringliggende nabobeboelser.
0.0.0.0: Der skal jævnligt gøres rent i staldene.
0.0.0.0: Bund- og vægflader skal så vidt muligt holdes tørre for at mindske lugtgenerne.
7.3 Fluer og skadedyr
7.3.1 Miljøteknisk redegørelse
Ansøger har oplyst i forhold til vilkår 1.3.3 i miljøgodkendelsen, at der er kontrakt med ISS om bekæmpelse af skadedyr.
7.3.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Fluer giver ofte anledning til gene hos naboer, selvom disse ligger langt væk. Fluebekæmpelse i staldene sker i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium (xxx.xxxx.xx).
Aarhus Kommune skal kontaktes, hvis der konstateres rotter på ejendommen.
Aarhus Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at der ikke er grundlag for at ændre vilkår 1.3.3, som videreføres som:
Vilkår:
Skadedyr
0.0.0.0: Der skal på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslin- jerne fra Statens Skadedyrslaboratorium (xxx.xxxx.xx).
0.0.0.0: Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af rotter eller an- dre skadedyr.
7.4 Transport
7.4.1 Miljøteknisk redegørelse
Der var i forbindelse med offentlighedsfasen af miljøgodkendelsen i 2002 indsendt høringssvar, der udtrykte bekymring over støj- og lugtgener i forbindelse med udkørsel af gylle på markerne omkring Borum. Der er derfor i den forbindelse stillet vilkår 1.3.6., som sige, at der ikke må spredes gylle på bestemte marker på lørdage, søndage og helligdage.
Der er i forbindelse med revurderingen suppleret med følgende oplysninger om transporter:
Transporttype | Ca. antal pr. år |
Ugentlig transport med smågrise | 100 |
Levering af foder | 180 |
Afhentning af døde dyr (der opsættes en kølecontainer) | Efter behov1) |
Transporter med gylle (udføres af markdriften) | 450 |
Affald (afhentes af Xxxxxx Xxxxxxxx) | ugentlig |
Figur 0.0.0.0: Oplyste transporter Ad 19 : I 2011 har der jf. egenkontrolskemaet været 121 afhentninger.
7.4.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Aarhus Kommune vurderer, at vilkår 1.3.6 skal udgå, da markdriften ikke længere er en del af husdyrbruget. Samtidigt vil udspredning af flydende husdyrgødning nær Borum være omfattet af husdyrgødningsbekendt- gørelsens § 28, som omhandler de generelle udspredningsregler tæt på boligområder.
Aarhus Kommune vurderer på baggrund af det oplyste og husdyrbrugets direkte adgang til Borumvej, som er karakteriseret som stor trafikvej i kommuneplan 2009, at transporten til og fra ejendommen kan ske uden væsentlig gene for de omkringboende.
Det bemærkes i øvrigt, at transport på veje skal ske i overensstemmelse med anden lovgivning herunder færdselsloven.
7.5 Støj fra anlæg og maskiner
7.5.1 Miljøteknisk redegørelse
Støj vil fortrinsvis forekomme fra ventilationsanlæggene i staldene.
Det er i miljøgodkendelsen fastsat støjvilkår nr. 1.3.4, som omfattet beboelser indenfor lokalplanområde 335
(A) og det åbne land (B).
Øvrige støjende aktiviteter vil være trafik til og fra husdyrbruget.
7.5.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Aarhus Kommune vurdere, at da der ikke har været zonemæssige ændringer i nærområdet, vil husdyrbru- gets drift ikke være til væsentlig gene for naboer.
De aktiviteter, som foregår på husdyrbruget skal overholde de støjgrænser, som er udmeldt af Miljøstyrelsen jf. nedenstående. Støjgrænserne er videreført fra vilkår 1.3.4 i Miljøgodkendelsen.
Tidsinterval | Grænseværdi | Midlingstid | ||
Lokalplan 335 | Det åbne land | |||
Hverdage | Kl. 07.00-18.00 | 45 dB(A) | 55 dB(A) | ref. tid 8 timer |
Lørdage | Kl. 07.00-14.00 | 45 dB(A) | 55 dB(A) | ref. tid 7 timer |
Lørdage | Kl. 14.00-18.00 | 40 dB(A) | 45 dB(A) | ref. tid 4 timer |
Søn- og helligdage | Kl. 07.00-18.00 | 40 dB(A) | 45 dB(A) | ref. tid 8 timer |
Aften (alle dage) | Kl. 18.00-22.00 | 40 dB(A) | 45 dB(A) | ref. tid 1 time |
Nat (alle dage) | Kl. 22.00-07.00 | 35 dB(A) | 40 dB(A) | ref. tid ½ time |
Figur: 0.0.0.0: Husdyrbrugets samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i dB(A) målt i ethvert punkt på opholds- arealer ved nabobeboelse må ikke overstige værdierne angivet i tabellen ovenfor.
Vilkår om lavfrekvent støj er fastsat til:
Anvendelse | A-vægtet Lydtryksniveau (10-160 Hz)dB | |
Beboelsesrum | Aften/nat (kl. 18-07) | 20 |
Dag (kl. 07- 18) | 25 | |
Virksomheder | 35 | |
Figur 0.0.0.0: Grænseværdier for lavfrekvent støj målt indendørsover et måletidsrum på 10 min, hvor støjen er kraftigst.
Vilkår:
Støj
7.5.2.1 Støjgrænser: Husdyrbrugets samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i dB(A) målt i ethvert punkt på opholdsarealer ved nabobeboelse må ikke overstige værdierne angivet i figur 7.5.2.1.
7.5.2.2 Lavfrekvent støj fra husdyrbruget målt indendørs må ikke overskride værdierne i figur 7.5.2.2.
7.5.2.3 Kontrol af støj: Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at husdyrbruget skal dokumentere, at støj- grænserne er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsen- des tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen.
7.5.2.4 Krav til støjmåling: Husdyrbrugets støj skal dokumenteres ved måling eller beregning efter gælden- de vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984, Måling af ekstern støj og nr. 5/1993, beregning af ekstern støj fra virksomheder. Ved støjmåling skal denne foretages, når husdyrbruget er i fuld drift el- ler efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som
er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til "Miljømålinger ekstern støj". Støjdoku- mentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves én årlig støjbestemmelse. Udgifterne hertil afholdes af husdyrbruget.
7.5.2.5 Definition af overholdelse af støjgrænser: Grænseværdier for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Må- lingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrel- sens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 dB(A).
7.6 Støv fra anlæg og maskiner
7.6.1 Miljøteknisk redegørelse
Det er i miljøgodkendelsen oplyst, at støv kan forekomme fra halmfyret, fra staldene og fra foderhåndterin- gen. Det er i den forbindelse vurderet, at kun støv fra halmfyret kan spredes til naboer. Der er i vilkår 1.3.5 stillet vilkår om, at halmfyret maksimalt må udsende 300 mg totalstøv pr. normal m3 tør røggas ved 10 % O2 midlet over én time.
7.6.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Aarhus Kommune vurderer på baggrund af det oplyste i miljøgodkendelsen, at ejendommen kan drives uden væsentlige støvgener for de omkringboende. Der har ikke tidligere været klager over støv fra husdyrbruget.
Halmfyret vurderes, at være en biaktivitet til husdyrbruget, som er omfattet af miljøbeskyttelseslovens regel- grundlag. Halmfyret er ikke godkendelsespligtigt. Det vurderes, at den del af vilkår 1.3.5, som omhandler halmfyret kan bortfalde, da evt. støvgener fremadrettet kan reguleres i henhold til § 42 i miljøbeskyttelseslo- ven.
7.7 Lys
7.7.1 Miljøteknisk redegørelse
Der er ikke fastsat vilkår om lys i miljøgodkendelsen.
7.7.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Aarhus Kommune vurderer på baggrund af husdyrbrugets beliggenhed, at driften ikke vil give anledning til væsentlige lysgener for de omkringboende, eller at der i øvrigt er fremkommet nye oplysninger, som kan be- tinge påbud i forhold til lys.
8 Husdyrbrugets ophør
Aarhus Kommune skal sikre, at der ved ophør af driften af husdyrbruget, foretages de nødvendige foran- staltninger for at undgå forureningsfare, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand.
8.1.1 Miljøteknisk redegørelse
Der er ikke fastlagt særlige krav i miljøgodkendelsen.
8.1.2 Kommunens bemærkninger og vurdering
Ved ophør af husdyrbrugets drift skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en miljømæssigt tilfredsstillende tilstand. Som minimum skal alle beholdere og anlæg, der har indeholdt husdyrgødning rengøres.
Olie, kemikalier samt affald skal bortskaffes efter de gældende regler.
Bilag 1 - Situationsplan
33
34
Bilag 2 - BAT niveau mht. ammoniak og fosfor
Natur og Miljø Xxxxxxxxxxx 0 Postboks4049 DK-8260 Viby J
Tel. x00 0000 0000