Contract
1. Generelt
1.1 Betingelserne i denne aftale gælder for salg til erhvervsvirk- somheder (herefter ”Kunden”), der indgår aftale med Vest- forsyning.
1.2 Betingelserne udgør sammen med kontrakten grundlaget for aftalen mellem Kunden og Vestforsyning. Såfremt der er uoverensstemmelse mellem kontrakten og betingelserne, er det kontrakten, som er gældende.
1.3 Opsiges aftalen om leverance af strøm, ophører aftalen om eventuelle tilkøb også.
1.4 De leverede produkter og services fremgår af kontrakten.
1.5 Alle priser er i danske kroner ekskl. moms.
2. Reference
2.1 Vestforsyning er berettiget til at optage Xxxxxx på sin re- ferenceliste. Kunden kan til enhver tid anmode Vestforsy- ning om ikke at blive brugt som reference, hvorefter Xxxxxx straks udgår af listen.
3. Information mellem Kunden og Vestforsyning
3.1 Al skriftlig kommunikation mellem Kunden og Vestforsyning foregår som udgangspunkt elektronisk f.eks. via e-mail og sms. Vestforsyning udsender information som bl.a. omfatter kontrakter, servicemeddelelser, betalingspåmindelser, ryk- kerbreve m.v. Vestforsyning kan dog frit vælge at fremsende meddelelser til Kunden med almindelig post.
3.2 Meddelelser m.v. som Kunden modtager fra Vestforsyning, pr. e-mail og/eller sms, på den aftalte e-mailadresse og/eller mobiltelefonnummer, har samme juridiske retsvirkning mht. betalingsaccept og klagefrister, som hvis de var modtaget med almindelig post.
3.3 Vestforsyning forbeholder sig ret til at opkræve et gebyr, hvis Xxxxxx ønsker breve sendt med post.
3.4 Det er Kundens pligt, straks at opdatere oplysningerne hos Vestforsyning, hvis Kunden ændrer én af følgende oplys- ninger; e-mailadresse, mobilnummer eller adresse for CVR nummeret.
4. Betaling og betalingsbetingelser
4.1 Al opkrævning foregår via tilmelding til betalingsservice (PBS/Nets). Vestforsyning forbeholder sig ret til at opkræve et gebyr, hvis Xxxxxx ønsker at betale regninger med ind- betalingskort og/eller få regninger sendt med posten. Der findes en oversigt over gebyrer på hjemmesiden.
4.2 Der afregnes a conto kvartalsvis forud, medmindre andet er anført i kontrakten.
4.3 Den angivne forfaldsdag på fakturaen er sidste rettidige betalingsdag. Såfremt forfaldsdagen er en lørdag, søndag eller helligdag, bliver førstkommende bankdag herefter sid- ste rettidige betalingsdato.
4.4 Hvis Kunden mangler at betale, forbeholder Vestforsyning sig ret til, at modregne mellem de forskellige produkter og services.
4.5 Ved forsinket betaling er Vestforsyning berettiget til, at op- kræve morarenter fra forfaldsdagen indtil betaling sker. Hvis det er nødvendigt, at sende rykkere samt indlede inkasso, løber der flere omkostninger på.
5. Kreditvurdering
5.1 Vestforsyning forbeholder sig ret til, at indhente kreditoplys- ninger fra uafhængige kreditoplysningsbureauer og/eller
advarselsregistre før leverancestart og i løbet af aftalens løbetid.
5.2 Vestforsyning kan kræve depositum eller anden tilstrækkelig sikkerhed for Kundens betalingsforpligtelse, hvis Vestforsy- ning vurderer, at der foreligger, eller det forventes, at der opstår en begrundet risiko for tab.
6. Varighed og opsigelse
6.1 Varighed af aftalen fremgår af kontrakten.
6.2 Ønsker kunden at bringe aftalen til ophør før det i aftalen fastsatte tidspunkt, kan det ske med 3 måneders varsel til ophør ved udgangen af en måned. Frigørelse fra Kun- dens side kan alene ske ved betaling af et gebyr, der skal
dække Vestforsynings tab. Erstatningssummen for kunder med et årsforbrug indtil 100.000 kWh andrager kr. 10.000. For kunder med et årsforbrug der overstiger 100.000 kWh opgøres erstatningen af Vestforsynings tab ved at aftalen bringes til ophør efter positiv opfyldelsesinteresse. Skal Xxxxxx have penge tilbage, bliver beløbet overført til Kun- dens NemKonto.
6.3 Vestforsyning kan opsige aftalen med et skriftligt varsel på mindst 3 måneder til udgangen af en periode.
7. Flytning og overdragelse af aftalen
7.1 Hvis Kunden flytter fra én adresse til en anden, skal Kunden kontakte Vestforsyning senest 14 dage før fraflytning og oplyse den nye adresse og flytningsdato. Kunden kan give besked pr. e-mail eller post. Hvis Xxxxxx teknisk ikke kan flytte aftalen helt eller delvist, betragtes aftalen for opsagt af Xxxxxx. Ved for sen anmeldelse af flytning opkræves der gebyr. Der findes en oversigt over gebyrer på hjemmesiden.
7.2 Kunden hæfter for forbruget, selvom Kunden er fraflyttet, hvis flytning ikke bliver anmeldt.
7.3 Kunden må hverken helt eller delvist overdrage rettigheder eller forpligtelser i aftalen uden Vestforsynings forudgående samtykke.
7.4 I tilfælde af omstrukturering (f.eks. fusion, spaltning eller virksomhedssalg), hvorved Kundens forbrug af elektricitet overføres fra en juridisk enhed til en anden, kan Vestforsy- ning forlange, at aftalen skal fortsætte uændret. Erhververen af virksomheden hæfter i så fald på lige fod med Kunden for aftalens korrekte opfyldelse. Ved omstrukturering forstås også overdragelser indenfor samme koncern eller hvor kon- trollen med virksomheden reelt er uændret. Nægter er-
hververen at fortsætte aftalen i den resterende del af aftalens løbetid, kan Vestforsyning betragte dette som væsentlig misligholdelse, jf. pkt. 10.1.
7.5 Vestforsyning kan uden Kundens samtykke helt eller delvist overdrage rettigheder eller forpligtelser som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter eller aktiver og passi- ver til trediemand, ligesom overdragelse kan ske til ethvert nuværende og kommende selskab inden for Vestforsyning koncernen.
8. Aftaledata mellem parterne – registrering og ændring
8.1 Kunden skal forsyne Vestforsyning med nødvendig og kor- rekt information vedrørende Kundens virksomhed, som er af betydning for, at Vestforsyning kan levere sine produkter og services.
8.2 Oplysninger der danner grundlag for de leverede produkter og services samt Vestforsynings registreringer heraf lægges til grund for leveranceforholdet, indtil der meddeles æn- dringer heraf.
8.3 Kunden accepterer, at Vestforsyning kan videregive informa- tion til tilknyttede selskaber med henblik på administration og rådgivning.
8.4 Har Kunden købt et produkt eller en service, der helt eller delvist leveres af en ekstern samarbejdspartner, har Vest- forsyning ret til, at videregive oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for leverancen.
8.5 Kunden kan ved henvendelse til Vestforsyning få oplyst, hvilke oplysninger der er registreret.
9. Uoverensstemmelser
9.1 Ved klager kan Kunden henvende sig til Vestforsyning.
9.2 Alle uoverensstemmelser med tilknytning til aftalen søges afgjort ved forhandling mellem parterne. Hvis parterne er enige herom, kan der inddrages en uvildig mediator til kon- fliktmægling. Udgiften til mediator afholdes i fællesskab.
9.3 Enhver tvist som måtte opstå i forbindelse med denne aftale, skal afgøres efter Regler for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut (Danish Abistration). Hver part udpeger en voldgiftsmand, medens voldgiftsrettens for- mand udnævnes af instituttet. Såfremt en part ikke inden 30 dage efter at have indgivet eller modtaget underretning om begæring om voldgift har udpeget en voldgiftsmand, ud- nævnes også denne af Instituttet i overensstemmelse med ovennævnte regler. Voldgiftsrettens formand skal være jurist.
9.4 Tvister mellem Kunden og Vestforsyning afgøres efter dansk ret. Eventuel sag mod Vestforsyning vedrørende aftalen kan anlægges ved retten i Herning.
10. Misligholdelse
10.1 Såfremt en af parterne væsentligt misligholder sine forpligtel- ser i henhold til aftalen, kan den anden part ophæve aftalen. En ophævelse medfører, at leverancen straks ophører, og Xxxxxx skal betale eventuelt skyldige beløb til Vestforsy- ning. Ophæves aftalen på grund af Xxxxxxx mislighol- delse, har Vestforsyning ret til erstatning. Erstatningssum- men for kunder med et årsforbrug indtil 100.000 kWh an- drager kr. 10.000. For kunder med et årsforbrug der overs- tiger 100.000 kWh opgøres erstatningen af Vestforsynings tab ved at aftalen bringes til ophør efter positiv opfyldelses- interesse. Skal Xxxxxx have penge tilbage, bliver beløbet sat ind på Kundens konto med leverandørservice.
10.2 Såfremt kunden misligholder betalingsforpligtelsen eller har afgivet fejlagtige oplysninger, kan Vestforsyning ophæve aftalen.
10.3 Vestforsyning kan endvidere ophæve aftalen, hvis Kunden ikke har en aftale med det lokale netselskab, eller at aftalen ophører.
10.4 Hvis det lokale netselskab eller xxxxxxxxx.xx afbryder eller begrænser levering af strøm til Kunden, uden at det er Kundens skyld, betragtes dette ikke som misligholdelse af aftalen.
11. Erstatningsansvar
11.1 Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i aftalen.
11.2 Vestforsyning er ikke ansvarlig for skader eller tab som følge af fejl, planlagte eller utilsigtede afbrydelser i elnettet herunder også spændingsforhold, frekvens og støjforhold.
11.3 Vestforsyning er i intet tilfælde ansvarlig for Kundens drifts- tab og indirekte tab.
11.4 Kunden er i intet tilfælde ansvarlig for Vestforsynings drifts-
tab og indirekte tab.
12. Force majeure
12.1 Hverken Kunden eller Vestforsyning er ansvarlig for mang- lende opfyldelse af forpligtelserne i aftalen i tilfælde af force majeure.
12.2 Force majeure kan foreligge, når en manglende eller mangelfuld opfyldelse skyldes forhold, som indtræder efter aftalens indgåelse, og som er uden for den anden parts kontrol f.eks. vejrlig og andre naturkatastrofer, terror- isthandlinger, krig, regerings- og myndighedshandlinger,
arbejdsstridigheder, herunder strejke og lockout, hærværk, it-nedbrud, sammenbrud herunder ledningsbrud eller fejl i eller på el-anlæg, eller umulighed mht. at opnå nødvendig arbejdskraft, maskiner, materialer m.v.
12.3 Såfremt Vestforsyning ikke kan opfylde sin forpligtelse pga., at det lokale netselskab eller xxxxxxxxx.xx har påberåbt
sig force majeure, er Vestforsyning ligeledes berettiget til, at påberåbe sig force majeure, skal den anden part straks have besked.
13. Ikrafttrædelse og ændringer
13.1 De til enhver tid gældende betingelser findes på hjemmesid- en.
13.2 Med minimum 30 dages forudgående varsel kan Vestforsyn- ing ændre i de almindelige betingelser. Varsling om æn- dringer i de almindelige betingelser herunder priser, gebyrer ect. vil ske i form af f.eks. meddelelser på hjemmesiden,
ved regningsfremsendelse, e-mail eller anden kundespecifik information.
13.3 Ændringer i betingelser og priser, som alene er til Kundens fordel, kan gennemføres uden varsel, men vil blive offentlig- gjort på hjemmesiden. Sådanne ændringer berettiger ikke Xxxxxx til at opsige aftalen.
13.4 Ændringer, der skyldes ændret lovgivning eller påbud fra of- fentlige myndigheder uden for Vestforsynings kontrol, træder i kraft uden forudgående information til Kunden, hvis det ikke er muligt at varsle.
13.5 Vestforsyning afregner altid efter den sidst indgåede kon- trakt med Kunden, såfremt der er indgået to eller flere kon- trakter med Vestforsyning for det samme leveringstidspunkt for de samme aftagenumre.
PRODUKTSPECIFIKKE BETINGELSER: STRØM
14. Forholdet mellem Xxxxxx og Vestforsyning i forhold til lev- ering af strøm
14.1 Det er en forudsætning for leverancen af strøm, at Kunden er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet via en aftale med det lokale netselskab, og at Kunden til enhver tid opfylder betingelserne herfor.
14.2 Vestforsyning har ret til at stoppe leverancen af strøm, hvis det lokale netselskab afbryder forsyningen af strøm til Kunden.
14.3 Det lokale netselskab er ansvarlig for den fysiske distribution af strøm. Det lokale netselskab er endvidere ansvarlig for udbedring ved strømafbrydelse samt strømmens kvalitet.
14.4 Det lokal netselskab afregner nettariffer (transporten) og energiafgifter med Kunden.
14.5 Måling af leveret strøm sker iht. det lokale netselskabs reg- ler, og deres målerudstyr danner udgangspunkt for afreg- ning af strøm. Det er endvidere det lokale netselskab, der
har ansvaret for, at målingerne er korrekte.
14.6 Det er op til Kunden, at sikre de nødvendige måleraflæs- ninger gennem det lokale netselskab. Mangler der aflæs- ninger, eller er oplysningerne ikke rigtige kan Vestforsyning afregne efter skønnet forbrug.
14.7 Kunden skal acceptere efterregulering af opkrævningerne som følge af forsinket modtagelse af forbrugsdata eller det lokale netselskabs korrektion af målerdata eller målefejl.
14.8 Kunden giver Vestforsyning fuldmagt til at gennemføre Kun- dens leverandørskifte i Datahub’en, herunder at Vestforsy- ning kan få oplyst aftagenumrene på leveringsadresserne, stam- og måledata.
15. Pris på strøm
15.1 Den aftalte pris er inklusiv volumenfleksibilitet, medmindre andet fremgår af kontrakten, men eksklusiv betaling til det lokale netselskab samt eventuelle afgifter og gebyrer m.v., som pålægges Vestforsyning. Gældende afgifter og gebyrer vil fremgå af fakturaen.
15.2 Aftaleperioden fremgår af kontrakten.
16. Ekstreme udbuds-/efterspørgselsforhold vedrørende strøm
16.1 I særlige tilfælde, hvor udbuds- og efterspørgselskurverne i enkelte timer ikke mødes, idet efterspørgslen overstiger udbuddet, og der således ikke dannes pris, må Vestforsy- ning indkøbe regulerkraft. Kunden afregnes efter de fak- tiske anskaffelsesomkostninger i den eller de timer, uanset hvilken afregningsform, der er aftalt. Dette gælder uanset eventuel aftale om fast pris el. lign. Ved regulerkraft forstås
den strøm, som indkøbes af den systemansvarlige i løbet af driftsdøgnet til afbalancering af el-nettet.
17. Mængde af strøm
17.1 Leveringen af strøm omfatter hele Kundens forbrug på af- tagenumre oplyst på kontrakten ved aftaleindgåelse.
17.2 Har Kunden aftagenumre, der ikke er nævnt i kontrakten, er Xxxxxx forpligtet til straks efter, at Kunden er blevet op- mærksom herpå at give Vestforsyning meddelelse herom. Tilsvarende gælder, hvis Kunden efterfølgende i aftalens løbetid for adgang til yderligere aftagenumre. Yderligere aftagenumre omfattes af aftalen, når leverandørskiftet er gennemført. Vestforsyning har dog ret til inden 30 dage efter nævnte meddelelse er modtaget fra Kunden, at vælge at disse yderligere aftag ikke skal omfattes af aftalen. Skriftlig besked gives i så fald straks til Xxxxxx.
17.3 Det forventede årsforbrug baseres på oplysninger fra det lokale netselskab.
18. A conto
18.1 Acontoopkrævningen beregnes på baggrund af det lokale netselskabs oplysninger om det forventede forbrug på af- tagestederne.
18.2 Vestforsyning modtager som minimum én gang om året besked fra det lokale netselskab om det faktiske forbrug i en given periode. Hvis der er opkrævet for lidt, skal Kunden betale forskellen sammen med en ny acontoregning. Hvis der er opkrævet for meget, modregnes det for den kom- mende periode.
18.3 Ved aftalens ophør eller flytning modtager Kunden en slut- afregning ca. 6-8 uger efter modtagelse af slutaflæsningen fra det lokale netselskab. Skal Xxxxxx have penge tilbage, bliver beløbet sat ind på Kundens NemKonto.