KTO
KTO
Sekretariatet
1. oktober 2004
KTO’s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2005 med bemærkninger 1)
Idet KTO’s formål for forhandlingerne ved OK-05 er at skabe de bedste muligheder for
• at alle organisationer opnår et tilfredsstillende resultat, der afspejler de forskellige personalegruppers forskellige vilkår og ønsker, og
• at sikre en generel forbedring af de (amts)kommunalt ansattes vilkår, herunder en sikring af reallønnen,
stiller KTO følgende krav:
1. Generelle lønforbedringer til alle (amts)kommunalt ansatte
De generelle lønstigninger, incl. udmøntningen fra reguleringsordningen, skal sikre real- lønnen i aftaleperioden.
De generelle lønstigninger udmøntes en gang årligt og jævnt fordelt over aftaleperioden. Procentuelle forbedringer af alle løndele.
Indførelse af løntrin 56.
2. Der sikres en parallel lønudvikling mellem den private sektor og den (amts)- kommunale sektor
Reguleringsordningen uden forlodsfinansiering videreføres og forbedres. Udmøntningsprocenten skal forhøjes.
3. Større ligestilling mellem mænd og kvinder i den (amts)kommunale sektor
Der etableres en obligatorisk barselsudligningsordning i hver enkelt (amts)kommune.
1 I Når de centrale parter træder sammen den 3. december 2004 vil de udvekslede generelle krav blive uddybet/afklaret.
Der sikres indbetaling af pensionsbidrag samt optjening af pensionsret (overenskomstan- satte)/pensionsalder (tjenestemænd) under barselsorlov samt børnepasningsorlov. Kravet omfatter den ulønnede barselsperiode i dagpengeperioden samt perioden under børnepas- ningsorlov.
Der sikres pensionsopfyldning til fuld pension/pensionsalder til ansatte til pasning af børn med nedsat funktionsevne mv., (der modtager tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service).
Ansatte sikres ret til tjenestefrihed med løn sammenlagt 1 uge pr. barn pr. år, når pågæl- dende er tilstede ved et sygt mindreårigt barns hospitalsindslæggelse mv.
4. Tryghed i forbindelse med strukturreform
Forbehold for fremsættelse af krav i forbindelse med strukturreformen.
Der tages senere stilling til, om der skal rejses krav på området og – i givet fald – hvilke.
5. Klare regler for forhandlingskompetencen i SU-/MED-udvalg, der inddrager alle medarbejdergrupper
Præcisering og afgrænsning af forhandlingskompetencen i SU-/MED-systemet, herunder bl.a. præcisering af forskellen på regler og retningslinjer.
Oprettelse af kontaktudvalg i alle amter og kommuner der sikrer, at alle medarbejder- grupper inddrages.
Der indføres i MED/SU-aftalerne en voldgiftsbestemmelse med tilhørende sanktionsbe- stemmelser, som i princippet tager sigte på brud på alle SU-bestemmelser i både TR/SU- aftalen og MED-rammeaftalen.
SU/MED-udvalgene gennemfører en gang årligt en stressmåling på arbejdspladsen.
6. Forbedring af aftalerne om tillidsrepræsentanternes vilkår og tryghed
Aftalen om aflønning af tillidsrepræsentanter tilrettes og knyttes til TR-aftalerne, idet de konkrete løntillæg til TR fremgår af de enkelte overenskomster eller af aftale indgået mel- lem de lokale parter.
Det pålægges de lokale parter at indgå aftale om øvrige vilkår, der er nævnt i TR- vilkårsprotokollat, for TR og øvrige medarbejderrepræsentanter.
TR sikres ret til en årlig opgørelse af omfanget af godkendt merarbejde og overarbejde.
Beskyttelsen af TR skal forbedres ved,
• at en ansat efter ophør med tillidshvervet er omfattet af tillidsrepræsentantbeskyttelse i yderligere et år
• at TR, der har fungeret i mindst 5 år, får udvidet opsigelsesvarslet fra 6 til 9 måneder
• at det i gældende regler præciseres, at TR ved arbejdsmangel alene kan afskediges ved opgavebortfald
• at i alle (amts)kommuner omfattes TR-arbejde af de respektive overenskomsters al- mindelige bestemmelser om overarbejde samt merarbejde (for ansatte uden højeste tjenestetid mv.)
• at der ved uberettiget afsked af tjenestemandsansatte tillidsrepræsentanter ydes tilsva- rende godtgørelse som i overenskomsten for tilsvarende personalegruppe
Der skal ske en regulering og forhøjelse af AKUT-bidraget.
7. Forbedring af pensionsvilkår
Tjenestemandspensionsvilkår (incl. reglementsansatte mv.)
Regulering af tjenestemandspensionerne ud over den generelle procentregulering. Indførelse af samleverpension.
Konvertering af løntillæg til løntrin, når tillægssummen svarer til trinafstanden.
ATP
Der afsættes et beløb, således at alle ATP-satser kan forhøjes med samme beløb, som for det private arbejdsmarked. For grupper på B-bidrag kan beløbet anvendes til andet pensi- onsformål.
Opsamlingsordningen (vedrører særlige stillinger, der ikke er omfattet af overenskomst)
Aftalen, incl. fortolkningsbidrag, konsekvensrettes som følge af eventuelle ændringer, der aftales på det øvrige (amts)kommunale arbejdsmarked.
8. Gennemsigtighed i lønudviklingen og ansættelsesvilkårene
Der indgås aftale om fortsættelse og udbygning af det fælles statistikgrundlag målrettet såvel det generelle som det lokale forhandlingsniveau.
Forpligtende bestemmelser om specifikation af lønsedler, der indarbejdes i de enkelte overenskomster.
Ved arbejdsgiverens manglende rettidige udstedelse af ansættelsesbrev ophæves nuvæ- rende regler om, at den ansatte skal fremsætte skriftlig ønske om et ansættelsesbrev, og at (amts)kommunen har en særlig 15 dages frist til at imødekomme ønsket. Sager om brud på eller forståelse af aftalen rejses i henhold til den mellem arbejdsgiverparten og persona- leorganisationen indgåede hovedaftale eller overenskomst.
Der aftales frister for procesforløb i retstvistaftalen.
Generelle tjenestemandsbestemmelser i aftalen om ny løndannelse tilrettes og videreføres i forhold til de nye organisationsrettede lønmodeller.
9. Forbedring af vilkårene for åremålsansatte
Ved uansøgt afsked på grund af sygdom udbetales det til åremålsstillingen knyttede fra- trædelsesbeløb.
Forbedring af pensionsvilkår for åremålsansatte.
10. Forbeholdskrav
Forbehold for fremsættelse af krav, der følger af ændringer på det øvrige arbejdsmarked eller i lovgivningen
Forbehold for fremsættelse af krav som følge af en mellem KTO og KL verserende sag ved Den Kommunale Tjenestemandsret om afskedigelse af en åremålsansat tjenestemand efter det første år af åremålsperioden uden indgåelse af aftale om vilkårene herfor.
Forbehold for fremsættelse af krav om forhøjelse af den af kommuner og amter indbetalte præmie til den fælleskommunale gruppelivsordning, hvis der ved OK-05 aftales pensions- forbedringer, der gør, at antallet af ansatte omfattet af ordningen reduceres. Præmien for- højes i givet fald med et beløb svarende til det provenu, der opstår, når der skal indbetales præmie for et færre antal ansatte.