LEI: 549300PP3ULLF0SQRK46

Topdanmark A/S

Rapport om solvens og finansiel situation 2016

Sammendrag

Topdanmark A/S er det børsnoterede holdingselskab i Topdanmark Koncernen hvori følgende forsikringsselskaber indgår:

• Topdanmark Forsikring A/S

• Topdanmark Livsforsikring A/S

• Nykredit Livsforsikring A/S

Topdanmark har valgt at udarbejde én samlet Rapport om solvens og finansiel situation (SSFCR rapport), som indeholder oplysninger om både koncernen og de 3 selskaber.

Topdanmark Forsikring A/S er Danmarks næststørste skadeforsikringsselskab med en markedsandel på 17 %. Topdanmark Livsforsikring A/S er Danmarks femtestørste kommercielle livsforsikringsselskab med en markedsandel på ca. 8 %.

Både forsikrings- og investeringsresultaterne er steget igennem 2016. Resultat efter skat blev i 2016 på 1.536 mio. kr. mod 1.170 mio. kr. i 2015 bl.a. drevet af højere afløbsgevinster og højere investeringsafkast.

Topdanmark bestræber sig løbende på at være en kompetent medspiller i et levende og dynamisk marked, bl.a. ved at have fokus på kundeoplevelse og effektivitet, herunder også at kunne tilbyde nye digitale kommunikationsformer og selvbetjeningsløsninger.

Direktionen i Topdanmark blev i 2016 udvidet fra 3 til 4 medlemmer med henblik på at fremme udviklingen indenfor specielt digitalisering og effektivisering. Det øgede fokus på digitalisering og effektivisering sker dels for at stå bedre i den fremtidige konkurrence, dels for at sikre opretholdelse af en tilfredsstillende lønsomhed.

Topdanmark vurderer, at koncernens væsentligste risici findes inden for følgende hovedområder:

• Skadeforsikring

• Livsforsikring

• Marked

• Modpart

• Operationelle

• Compliance

• Strategisk

Topdanmark udarbejder en risikorapport, som årligt offentliggøres på Topdanmarks hjemmeside, hvor detaljerne omkring de nævnte risikoområder er listet.

Solvens II trådte i kraft 1. januar 2016.

Opgørelsen af solvenskapitalgrundlaget blev i 2015 foretaget ud fra solvensbekendtgørelsen, som udgør en tilpasning til Solvens II, men hvor enkelte nye elementer i Solvens II-solvenskapitalgrundlaget ikke var medtaget.

I Solvensbekendtgørelsen for 2015 var der allerede indregnet nogle væsentlige Solvens II-elementer.

I 2016 kan der indregnes den fulde værdi af ansvarlig indskudskapital i henhold til Solvens ll reglerne. I 2015 var den ansvarlige indskudskapital i Topdanmark Forsikring kun delvist indregnet.

I livsforsikring indregnede Topdanmark fra 2016 fortjenstmargen i kapitalgrundlaget.

Topdanmark Forsikring A/S og Topdanmark Livsforsikring A/S har fra 2016 benyttet den volatilitetsjusterede rentekurve til opgørelse af de forsikringsmæssige hensættelser.

Solvens II indeholder en standardmodel til opgørelse af solvenskapitalkrav, som vil være fælles for alle forsikringsselskaber i EU. Topdanmark Forsikrings risikoprofil for skade- og sundhedssikring er væsentlig forskellig og lavere end risikoprofilen bag standardmodellen. Topdanmark har derfor valgt at anvende en egenudviklet partiel intern model til opgørelse af skadeforsikringsrisikoen i Topdanmark Forsikring A/S. Denne model anvendes ved opgørelse af SCR i koncernen og i Topdanmark Forsikring A/S.

Topdanmark Livsforsikring A/S har i 2016 nedbragt kapitalgrundlaget ved udlodning af udbytte på 700 mio. kr. Topdanmark Forsikring A/S har i 2016 indfriet et ansvarligt lån på 400 mio. kr.

Der er ikke foretaget yderligere væsentlige ændringer i 2016.

Indhold

A: Virksomhed og resultater 1

A.1: Virksomhed 1

A.2: Forsikringsresultater 4

A.3: Investeringsresultater 7

A.4: Resultater af andre aktiviteter 11

A.5: Xxxxx oplysninger 11

B: Ledelsessystem 12

B.1: Generelle oplysninger om ledelsessystemet 12

B.2: Egnetheds- og hæderlighedskrav 17

B.3: Risikostyringssystem 18

B.4: Vurdering af egen risiko og solvens 21

B.5: Internt kontrolsystem 22

B.6: Intern auditfunktion 23

B.7: Aktuarfunktion 25

B.8: Outsourcing 27

B.9: Ledelsessystemets risikomæssige tilstrækkelighed 27

B.10: Xxxxx væsentlige oplysninger 27

C: Risikoprofil 28

C.1: Forsikringsrisici 28

C.1.1. Risikoeksponering 28

C.1.2. Risikokoncentration 29

C.1.3. Risikoreduktion 29

C.1.4. Likviditetsrisici 31

C.1.5. Risikofølsomhed 31

C.1.6. Andre væsentlige oplysninger 32

C.2: Markedsrisici 33

C.2.1. Risikoeksponering 33

C.2.2. Risikokoncentration 37

C.2.3. Risikoreduktion 38

C.2.4. Likviditetsrisici 38

C.2.5. Risikofølsomhed 38

C.2.6. Andre væsentlige oplysninger 39

C.3: Kreditrisici 40

C.3.1. Risikoeksponering 40

C.3.2. Risikokoncentration 40

C.3.3. Risikoreduktion 40

C.3.4. Likviditetsrisici 40

C.3.5. Risikofølsomhed 40

C.3.6. Andre væsentlige oplysninger 40

C.4: Likviditetsrisici 41

C.4.1. Risikoeksponering 41

C.4.2. Risikokoncentration 41

C.4.3. Risikoreduktion 41

C.4.4. Forventet overskud i fremtidige præmier 41

C.4.5. Risikofølsomhed 41

C.4.6. Andre væsentlige oplysninger 42

C.5: Operationelle risici 43

C.5.1. Risikoeksponering 43

C.5.2. Risikokoncentration 43

C.5.3. Risikoreduktion 43

C.5.4. Likviditetsrisici 44

C.5.5. Risikofølsomhed 44

C.5.6. Andre væsentlige oplysninger 44

C.6: Xxxxx væsentlige risici 44

D: Værdiansættelse til solvensformål 45

D.1: Aktiver 45

D.2: Forsikringsmæssige hensættelser 48

D.3: Xxxxx forpligtelser 56

D.4: Alternative værdiansættelsesmetoder 56

D.5: Andre oplysninger 56

E: Kapitalgrundlag og solvens 57

E.1: Kapitalgrundlag 57

E.2: Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav 61

E.3: Anvendelse af delmodulet for løbetidsbaserede aktierisici til beregning af solvenskapitalkravet 64

E.4: Forskelle mellem standardformlen og en intern model 65

E.5: Manglende overholdelse af MCR og SCR a)-d) 68

E.6: Xxxxx væsentlige oplysninger 68

F: Supplerende SSFCR koncernrapportering 69

F.1: Koncernens solvens og finansielle situation 69

Bilag 73

A: Virksomhed og resultater

A.1: Virksomhed

a) Navn og form

Denne SSFCR rapport dækker følgende selskaber:

Topdanmark A/S, der er et forsikringsholdingselskab. Topdanmark Forsikring A/S, der er et skadeforsikringsselskab. Topdanmark Livsforsikring A/S, der er et livsforsikringsselskab. Nykredit Livsforsikring A/S, der er et livsforsikringsselskab.

b) Tilsynsmyndighed Finanstilsynet Xxxxxxxxx 000

2100 København Ø

Telefon 00 00 00 00 xxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xx

c) Revisor

Deloitte Statsautoriseret revisionspartnerselskab Xxxxxxxxxxxxxx 0

2300 København S

Telefon 00 00 00 00 Xxxxxxxxxx@xxxxxxxx.xx

Statsautoriseret revisor Xxxxxx X. Xxxxxxxxx Statsautoriseret revisor Xxxxxxx Xxxxxxxx

d) Aktionærer med væsentlige aktieandele

Topdanmark A/S er det direkte og øverste moderselskab, der direkte eller indirekte har en ejerandel på 100 % i de øvrige selskaber.

Sampo plc, der er hjemmehørende i Helsingfors, Finland, ejer pr. 1. februar 2017 en kvalificeret andel af aktierne i Topdanmark A/S på 41,66 %.

e) Koncernstruktur

En liste over væsentlige tilknyttede selskaber fremgår af det forenklede koncerndiagram nedenfor. Alle selskaber er 100 % ejede og hjemmehørende i Danmark.

f) Brancher og geografi

Topdanmark A/S

Topdanmark A/S er et forsikringsholdingselskab, hvis aktivitet består i at eje aktierne i de under punkt e nævnte selskaber.

Topdanmark Forsikring A/S

Topdanmark Forsikring A/S driver skadeforsikring i Danmark. Selskabets væsentligste segmenter er privat og erhverv. Forsikringsbrancher fremgår af afsnit A.2. Salget af skadesforsikringer sker gennem Topdanmark Forsikrings eget salgskorps og gennem samarbejdspartnere. De væsentligste samarbejdspartnere er Danske Bank, Danica Pension, Sydbank og Home.

Topdanmark Livsforsikring A/S

Topdanmark Livsforsikring A/S driver livs- og pensionsforsikring i Danmark, herunder syge- og ulykkesforsikringer. Selskabets væsentligste brancher er firma- og privatmarkedet. Salget af livs- og pensionsforsikringer sker gennem Topdanmark Forsikrings salgskorps, gennem samarbejdspartnere, forsikringsmæglere og gennem Topdanmark Livs eget salgskorps.

Nykredit Livsforsikring A/S

Nykredit Livsforsikring A/S driver livs- og pensionsforsikring i Danmark, herunder sundhedsforsikring. Selskabet tegner gruppelivsforsikringer, livrenteprodukter i markedsrentemiljø og syge- og ulykkesforsikring på gruppebasis.

Forsikringerne indtegnes gennem Nykredit.

g) Væsentlige begivenheder

Topdanmark A/S

Sampo plc. udstedte i 2016 et købstilbud til aktionærerne i Topdanmark A/S. Som følge af købstilbuddet øgede Sampo plc. i oktober 2016 sin ejerandel i Topdanmark A/S til 41,11 %.

Topdanmark Forsikring A/S

Der er i ikke indtruffet begivenheder, der har væsentlig indflydelse på selskabets virksomhed, i 2016.

Topdanmark Livsforsikring A/S

Topdanmark Livsforsikring har i 2016 modtaget opsigelse fra Sydbank A/S omkring samarbejde om salg af liv- og pensionsforsikringer til kunder i Sydbank med virkning fra 1. januar 2018.

Nykredit Livsforsikring A/S

Nykredit har tilkendegivet, at Nykredits option på at købe Nykredit Livsforsikring vil blive udnyttet med virkning fra den 1. januar 2018. Dette bevirker, at Nykredit Livsforsikring A/S pr. 1. januar 2018 ikke længere vil være en del af Topdanmark koncernen.

A.2: Forsikringsresultater
Topdanmark-koncernen
Skadeforsikring
Mio. kr.	2015	2016	2015	2016	2015	2016	2015	2016
Brand og andre skader på ejendom Arbejdsskade Xxxxxx Xxxxxx
Bruttopræmieindtægter	4.003	3.966	647	591	471	472	816	819
Bruttoerstatningsudgifter	-2.822	-2.835	-520	-441	-349	-243	-462	-472
Bruttodriftsomkostninger	-667	-698	-86	-87	-87	-89	-136	-138
Resultat af afgiven forretning	-159	-70	-2	-5	30	-24	-3	-4
Forsikringsteknisk resultat	356	363	39	58	66	116	214	205
Skadeforløb	74,5	73,3	80,7	75,5	67,6	56,6	57,1	58,1
Combined ratio	91,1	90,9	94,0	90,2	86,1	75,4	73,7	75,0
Afløbsresultat f.e.r.	-2	34	83	113	19	21	39	16
	2015	2016	2015	2016	2015	2016	2015	2016
Anden I alt Motoransvar motorforsikring Anden forsikring Topdanmark Forsikring
Bruttopræmieindtægter	688	683	1.509	1.449	306	320	8.439	8.300
Bruttoerstatningsudgifter	-536	-396	-829,6	-851	-202	-225	-5.721	-5.464
Bruttodriftsomkostninger	-148	-128	-207,5	-220	-53	-55	-1.385	-1.414
Resultat af afgiven forretning	-3	-3	-7,3	-6	-6	-3	-150	-115
Forsikringsteknisk resultat	0	156	465	372	45	37	1.183	1.307
Skadeforløb	78,5	58,4	55,5	59,1	68,0	71,3	69,6	67,2
Combined ratio	100,0	77,1	69,2	74,3	85,4	88,3	86,0	84,2
Afløbsresultat f.e.r.	136	214	-8	3	72	33	340	434
	2015	2016	2015	2016

Mio. kr.

SUL

i alt Skadeforsikring *)

Bruttopræmieindtægter	536	567	8.967	8.858
Bruttoerstatningsudgifter	-471	-500	-6.184	-5.955
Bruttodriftsomkostninger	-44	-45	-1.426	-1.457
Resultat af afgiven forretning	-24	-11	-174	-126
Forsikringsteknisk resultat	-2	10	1.184	1.320
Skadeforløb	92,2	90,2	70,9	68,7
Combined ratio	100,4	98,2	86,8	85,1
Afløbsresultat f.e.r.	42	36	381	470
*) incl. elimineringer

Det forsikringstekniske resultat steg med 136 mio. kr. til 1.320 mio. kr. fra 2015 til 2016. Det højere forsikringstekniske resultat skyldes hovedsagelig et lavere niveau for vejrligsrelaterede skader og større afløbsgevinster.

Bruttopræmieindtægten faldt med 1,2 % til 8.858 mio. kr.

På bilforsikringsområdet har den stigende andel af mindre og mere trafiksikre biler medført, at gennemsnitspræmien på bilforsikring er faldet med 2,9 % i 2016, hvilket reducerede Topdanmarks samlede præmieindtægt med 0,9 %.

På erhvervssegmentet har Topdanmarks fokus på lønsomhed medført afgang af nogle større industrikunder, som ikke levede op til Topdanmarks afkastkrav. På koncernniveau har denne afgang påvirket præmieudviklingen negativt med 0,8 % i 2016. Ved udgangen af 2016 var Topdanmarks eksponering mod større industrikunder reduceret væsentligt.

Skadeforløbet blev 68,7 i 2016 mod 70,9 i 2015. De vejrligsrelaterede skader udgjorde 59 mio. kr. i 2016 mod 187 mio. kr. i 2015, svarende til en forbedring af skadeforløbet med 1,4 pp.

Brandskadeniveauet var stigende på erhvervssegmentet men faldende på privatsegmentet. Samlet forværrede udviklingen i brandskader det samlede skadeforløb med 0,3 pp. Syge- og ulykkesforsikring påvirkede skadeforløbet positivt med 0,2 pp. som følge af forbedret risikovurdering og prisdifferentiering.

Risikopræmien (skadefrekvens x gennemsnitsskade) på bilforsikring var uændret i 2016. Dette dækker over en stigning på 4,8 % på kasko, mens personskade faldt med 6,2 %. Stigningen på kaskodelen af bilforsikring skyldes bl.a. ny teknologi i nye biler (sikkerhedsudstyr m.v.) og højere trafikintensitet. Udviklingen på bilforsikring betød samlet set at skadeforløbet blev forværret med 0,2 pp.

Rentekurven, der anvendes til diskontering af erstatningshensættelserne, lå lavere i 2016 end i 2015. Dette forværrede skadeforløbet i 2016 med 0,1 pp.

Afløbsgevinster f.e.r. blev 470 mio. kr. mod 381 mio. kr. i 2015, svarende til en forbedring af skadeforløbet med 1,0 pp. Der var navnlig afløbsgevinster på motoransvar, arbejdsskade og syge- og ulykkesforsikring.

Omkostningsprocenten steg til 16,4 i 2016 fra 15,9 i 2015.

Omkostningsprocenten var negativt påvirket af en stigende lønsumsafgift (13,6 % i 2016 mod 12,2 % i 2015), en overenskomstmæssig lønstigning på 1,8 %, samt engangsudgifter i forbindelse med ledelsesmæssige tilpasninger, herunder ændringer i direktionen. Herudover blev omkostningsprocenten negativt påvirket af det lavere præmieniveau.

Combined ratio blev 85,1 i 2016 mod 86,8 i 2015. Ekskl. afløbsgevinster blev combined ratio 90,4 i 2016 mod 91,1 i

2015.

Livsforsikring

Forsikringsresultat – Livsforsikring Mio. kr.	2015	2016
Salg og administration	-45	-42
Forsikringsrisiko	19	13
Egenkapitalens risikof orrentning	137	147
Risikof orrentning overført til (-)/fra skyggekonto	7	0
Resultat af livsforsikring	117	118

Resultatet af livsforsikring lå stort set uændret på 118 mio. kr. mod 117 mio. kr. i 2015.

Risikoresultatet er faldet til 13 mio. kr. fra 19 mio. kr. i 2015 primært som følge af dårligere skadesforløb på invalidedækninger.

Investeringsafkastet i gennemsnitsrentemiljøet var i 2016 tilstrækkelig til at indtægtsføre den fulde risikoforrentning til egenkapitalen fra samtlige rentegrupper. Risikoforrentningen steg til 147 mio. kr. fra 137 mio. kr. i 2015.

Topdanmark Forsikring A/S

Brancheopgørelserne for Topdanmark Forsikring indgår ovenfor under Topdanmark Koncernen. Topdanmark Forsikrings tekniske resultat fremgår særskilt i tabellen.

Kommentarer til brancheresultater indgår ovenfor under Topdanmark Koncernen.

Topdanmark Livsforsikring A/S

Det samlede forsikringsresultat udgør 125 mio. kr. og består af 115 mio. kr. fra livforretningen og 10 mio. kr. fra syge- og ulykkesforretningen. Resultatet er på niveau med 2015 og i overensstemmelse med det forventede for året.

Forsikringsresultat Xxx.xx.	2015	2016
Salg og administration	-48	-45
Forsikringsrisiko	18	13
Egenkapitalens risikoforrentning	137	147
Risikoforrentning til/fra skyggekonto	7	0
Forsikringsresultat livsforsikring Forsikringsresultat Syge- og ulykkesforretning	114 7	115 10
Forsikringsresultat i alt	121	125

Resultatet af salg og administration udgør -45 mio. kr. og er på niveau med 2015.

Risikoresultatet er faldet med 5 mio. kr. til 13 mio. kr. primært som følge af dårligere skadesforløb på invalidedækninger.

Det realiserede resultat for 2016 er i henhold til kontributionsbekendtgørelsen opgjort til 554 mio. kr. (før resultatdisponering) til kunderne underlagt kontribution. Resultatdisponeringen i gennemsnitsrente muliggør indtægtsførelse af årets risikoforrentning til egenkapitalen fra samtlige kontributionsgrupper på samlet 147 mio. kr.

Værdien af skyggekontoen anslås til 14 mio. kr. ultimo 2016 og stammer fra tab i omkostningsgrupperne i 2016. Tilgodehavendet vil kunne indtægtsføres i takt med, at der konstateres overskud i de omfattede omkostningsgrupper.

Resultatet af syge- og ulykkesforretningen udgør 10 mio. kr. og er påvirket af afløbsgevinster f.e.r. på 36 mio. kr. samt lavere skadesniveau på indeværende skadeår som følge af forbedret risikovurdering og prisdifferentiering.

Nykredit Livsforsikring A/S

Det samlede forsikringsresultat udgør 4,0 mio. kr. og består af følgende poster:

Xxx.xx.	2015	2016
Risikoresultat	0,7	0,0
Omkostningsresultat	2,2	2,4
Investeringsresultat	2,1	2,7
Selskabsskat	-1,2	-1,1
Samlet resultat	3,8	4,0

Resultatet er i overensstemmelse med det forventede, og forretningsomfang og resultater forventes stort set uændrede i 2017.

Der er ikke sket ændring i væsentlige risikoreduktionsmetoder – herunder genforsikring – i rapporteringsperioden. Syge- og ulykkesforretningen genforsikres 100 % af Topdanmark Livsforsikring.

I 2016 er det aftalt mellem Topdanmark Livsforsikring og Nykredit, at samarbejdet omkring selskabet Nykredit Livsforsikring ophører pr. 1. januar 2018.

A.3: Investeringsresultater

a) Investeringsafkast fordelt på aktivklasser

Topdanmark-koncernen

Koncernens samlede investeringsafkast for 2016 udgør 4.189 mio. kr. mod 1.421 i 2015. Afkastet fordeler sig således:

Mio. kr.	2015	2016
Koncernen excl. Livsforsikring	79	910
Livsforsikring	1.265	3.198
Elimineringer	78	82
Investeringsafkast i alt	1.421	4.189

Koncernen ekskl. Livsforsikring

Resultatet af investeringsvirksomhed i Topdanmark-koncernen ekskl. livsforsikring udgjorde 910 mio. kr. i 2016. I 2015 udgjorde det tilsvarende investeringsafkast 79 mio. kr.

Det er Topdanmarks politik at acceptere et vist niveau af finansiel risiko, hvilket skal ses i sammenhæng med den stærke likviditetsposition og den stabile, høje indtjening fra forsikringsdriften. Topdanmark har bl.a. investeret i aktier, ejendomme og CDO's med henblik på at opnå en forbedring af det gennemsnitlige investeringsafkast. Afkastet for de væsentligste aktivkategorier fremgår for hele 2016 af følgende tabel.

Investeringsafkast Beholdning 31. dec. 2016 Afkast 2016
	mia kr.	mio. kr.	%
Danske aktier	0,3	15	4,5
Udenlandske aktier	0,6	53	9,3
Unoterede aktier og hedgef onde	0,3	58	17,6
Stats- og realkreditobligationer	12,4	351	2,7
Kreditobligationer	0,2	12	3,2
Indeksobligationer	0,4	13	2,8
CDO's	0,6	155	28,5
Ejendomme	1,0	57	5,8
Aktiver vedr. SUL	2,3	159	7,3
Pengemarked m.m.	1,9	-4	-0,2
Ansvarlig lånekapital	-1,8	-59	-3,1
Rentebærende gæld	0,0	0	0,0
	18,3	809	4,4
Kapitalforvaltning		102
Investeringsafkast		910
Forrentning og kursregulering af skadef orsikringshensættelser		-423
Investeringsafkast efter forrentning og kursregulering af skadef orsikringshensættelser skadef orsikringshensættelser		487

Eksponering i udenlandske aktier og kreditobligationer er tilpasset ved hjælp af afledte finansielle instrumenter. Ved beregning af afkastprocenter sættes afkastet af finansielle instrumenter i forhold til størrelsen af eksponeringen i det underliggende aktiv. I afkast af ejendomme indgår opskrivning af domicil- ejendomme, som er indregnet under anden totalindkomst.

Investeringsafkastet efter forrentning og kursregulering af skadeforsikringshensættelser udgjorde 487 mio. kr., hvilket er 235 mio. kr. højere end det forudsatte afkast for året, opgjort efter Topdanmarks prognosemodel primo 2016. Det højere afkast kan primært henføres til et højt afkast på danske realkreditobligationer i forhold til den sammenlignelige kursregulering af hensættelser og et meget højt afkast på strukturerede kreditter.

Når der ses bort fra associerede virksomheder, er aktieporteføljerne veldiversificerede og uden større enkeltpositioner.

Den danske aktieportefølje, som pr. 31. december 2016 udgjorde ca. 30 % af porteføljen, er sammensat med udgangspunkt i OMXCCAP for danske aktier. Den udenlandske aktieportefølje er sammensat med udgangspunkt i MSCI World DC i originalvaluta.

Kategorien ”Unoterede aktier og hedgefonde” indeholder private equity positioner (61 mio. kr.) og positioner i hedgefonde, hvor investeringsmandaterne fortrinsvis er rettet mod kreditmarkedet (174 mio. kr.).

Koncernen har ingen væsentlig koncentration af kreditrisici på investeringssiden, når der ses bort fra investeringerne i AAA-ratede danske realkreditobligationer. Kategorien ”Stats- og realkreditobligationer” udgøres primært af danske stats- og realkreditobligationer. Aktiverne i kategorien har en rentefølsomhed, der i betydeligt omfang modsvarer rentefølsomheden på de forsikringsmæssige hensættelser. Afkastet af stats- og realkreditobligationer bør derfor vurderes i sammenhæng med forrentning og kursregulering af skadeforsikringshensættelserne.

Kategorien ”Kreditobligationer” udgøres af en veldiversificeret portefølje af kreditobligationer, der primært er udstedt af virksomheder i Europa og USA med en klar overvægt i investment grade segmentet.

I kategorien ”Indeksobligationer” indgår obligationer - fortrinsvis danske realkreditobligationer - hvor kupon og hovedstol pristalsreguleres.

Kategorien CDO’s dækker fortrinsvis over positioner i CDO equity trancher. De underliggende aktiver består for størstedelens vedkommende af senior secured banklån, mens den resterende del primært udgøres af investment grade investeringer i erhvervsobligationer.

Ejendomsporteføljen består hovedsagelig af domicilejendomme (856 mio. kr.). Ejendommene værdiansættes efter Finanstilsynets regler, det vil sige til markedsværdi under hensyntagen til huslejeniveau og løbetid på lejekontrakterne. Samlet set ligger udlejningsprocenten på 98.

Kategorien "Aktiver vedr. SUL" omfatter de til syge- og ulykkeshensættelserne svarende investeringer i Topdanmark Livsforsikring.

"Pengemarked m.m." omfatter pengemarkedsindskud, koncernmellemregninger, resultatet af valutapositioner og andet afkast, der ikke indgår i de øvrige kategorier.

"Ansvarlig lånekapital" omfatter hybridkapital udstedt af moderselskabet og ansvarlige lån udstedt af Topdanmark Forsikring.

"Rentebærende gæld" omfatter gæld herudover.

Topdanmark anvender Solvens II diskonteringskurven med volatilitetsjustering (VA) til måling af de forsikringsmæssige hensættelser. I VA-komponenten indgår såvel et korrigerende element for udviklingen i priserne på danske realkreditobligationer som et korrigerende element for udviklingen i priserne på europæiske virksomhedskreditter. VA- komponenten lå ved udgangen af 2016 i 51 bp mod 60 bp primo året.

Topdanmark Forsikring A/S

Investeringsafkastet fordelt på aktiv-kategorier fremgår af nedenstående tabel:

Investeringsafkast Beholdning 31. dec. 2016 Afkast 2016
	mia. kr.	mio. kr.	%
Danske aktier	0,3	15	4,5
Udenlandske aktier	0,6	53	9,3
Unoterede aktier og hedgef onde	0,3	58	17,6
Stats- og realkreditobligationer	12,4	351	2,7
Kreditobligationer	0,2	12	3,2
Indeksobligationer	0,4	13	2,8
CDO's	0,6	155	28,5
Tilknyttede virksomheder	4,4	235	6,2
Pengemarked m.m.	0,4	-5	-0,6
Ansvarlig lånekapital	-1,3	-52	-2,7
Rentebærende gæld	0,0	0	0,0
Investeringsafkast	18,3	835	4,5
Forrentning og kursregulering af skadef orsikringshensættelser		-322
Investeringsafkast efter forrent- ning og kursregulering af skade- forsikringshensættelser		513

Investeringsafkastet efter forrentning og kursregulering af skadeforsikringshensættelser udgjorde 513 mio. kr., hvilket er højere end det forudsatte afkast for året opgjort efter Topdanmark Forsikrings prognosemodel primo 2016. Det højere afkast kan primært henføres til et højt afkast på danske realkreditobligationer i forhold til den sammenlignelige kursregulering af hensættelser og et meget højt afkast på strukturerede kreditter.

Når der ses bort fra associerede virksomheder, er aktieporteføljerne veldiversificerede og uden større enkeltpositioner.

Selskabet har ingen væsentlig koncentration af kreditrisici på investeringssiden, når der ses bort fra investeringerne i AAA-ratede danske realkreditobligationer. Kategorien ”Stats- og realkreditobligationer” udgøres primært af danske stats- og realkreditobligationer. Aktiverne i kategorien har en rentefølsomhed, der i betydeligt omfang modsvarer rentefølsomheden på de forsikringsmæssige hensættelser. Afkastet af stats- og realkreditobligationer bør derfor vurderes i sammenhæng med forrentning og kursregulering af skadeforsikringshensættelserne.

I kategorien ”Indeksobligationer” indgår obligationer - fortrinsvis danske realkreditobligationer - hvor kupon og hovedstol pristalsreguleres.

Tilknyttede virksomheder omfatter Topdanmark Liv Holding, som er moderselskab for Topdanmark Livsforsikring A/S, ejendomsselskabet TDP.0007 ApS samt Topdanmark EDB A/S.

"Pengemarked m.m." omfatter pengemarkedsindskud, koncernmellemregninger, resultatet af valutapositioner og andet afkast, der ikke indgår i de øvrige kategorier.

"Ansvarlig lånekapital" omfatter ansvarlige lån. "Rentebærende gæld" omfatter gæld herudover.

Topdanmark Forsikring anvender Solvens II diskonteringskurven med volatilitetsjustering (VA) til måling af de forsikringsmæssige hensættelser. I VA-komponenten indgår såvel et korrigerende element for udviklingen i priserne på danske realkreditobligationer som et korrigerende element for udviklingen i priserne på europæiske virksomhedskreditter. VA-komponenten lå ved udgangen af 2016 i 51 bp mod 60 bp primo året.

Topdanmark Livsforsikring A/S

For aktiver tilknyttet gennemsnitsprodukter opnåedes følgende afkast fordelt på aktiv-kategorier:

1.000 kr.

Regnskabsmæssig værdi

Afkast i

Aktiver tilknyttet gennemsnitsrenteprodukter	Primo	Ultimo	procent *
Grunde og bygninger	3.371.388	3.564.709	3,8
Noterede kapitalandele	5.087.589	4.405.293	9,2
Unoterede kapitalandele	303.737	103.042	33,6
Kapitalandele i alt	5.391.326	4.508.335	10,0
Stats- og realkreditobligationer	9.830.423	11.464.779	3,0
Indeksobligationer	1.081.841	1.111.523	4,2
Kreditobligationer og emerging markets obligationer	2.559.861	2.610.734	11,4
Obligationer i alt	13.472.125	15.187.036	4,6
Dattervirksomheder	0	373.366	0,0
Øvrige investeringsaktiver	984.346	-256.608	0,0
Afledte finansielle instrumenter til sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser	1.203.605	-108.838
* Afkast p.a. før pensionsafkastskat (PAL) og selskabsskat.

For aktiver tilknyttet markedsrenteprodukter opnåedes følgende afkast fordelt på aktiv-kategorier:

1.000 kr. Aktiver tilknyttet markedsrenteprodukter
Grunde og bygninger	136.180	147.072	3,8
Noterede kapitalandele	6.422.563	8.302.061	10,6
Unoterede kapitalandele	1.454	2.387	11,4
Kapitalandele i alt	6.424.017	8.304.448	10,6
Stats- og realkreditobligationer	609.901	1.119.690	0,8
Kreditobligationer og emerging markets obligationer	4.603.297	5.352.462	11,6
Obligationer i alt	5.213.198	6.472.152	9,9
Øvrige investeringsaktiver	380.236	1.503.739	0,0

Nykredit Livsforsikring A/S

Investeringsafkastet genereres primært af markedsrenteprodukter, hvor forsikringstager selv vælger aktiverne.

b) Indregning direkte på egenkapitalen

I henhold til koncernens regnskabspraksis indregnes der ikke gevinster eller tab fra investeringsaktiviteter direkte på egenkapitalen.

c) Securitisering

En væsentlig del af koncernens investeringsporteføljer består af securitiseringer med danske realkreditobligationer som de balancemæssigt klart dominerende. Afkastet af securitiseringspositioner indgår primært i afkasttabellernes linjer for Stats- og realkreditobligationer, i CDO’s for Topdanmark Forsikring og Kreditobligationer og emerging markets obligationer for Topdanmark Livsforsikrings vedkommende.

A.4: Resultater af andre aktiviteter

Topdanmark koncernen har ikke andre væsentlige aktiviteter udover skade-, liv- og pensionsforsikring.

A.5: Andre oplysninger

Topdanmark driver ikke anden virksomhed udover forsikrings- og pensionsvirksomhed med de investeringsaktiviteter, som er normale for denne type virksomhed.

B: Ledelsessystem

B.1: Generelle oplysninger om ledelsessystemet

a) Administrations-/ledelses-/tilsynsorgan

Topdanmark A/S

Bestyrelsen er selskabets øverste ledelse og varetager den overordnede og strategiske ledelse af selskabet, fastlægger herunder selskabets formål, mål og strategier, og træffer afgørelser om forhold af stor betydning eller af usædvanlig art. Som led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse af virksomheden skal bestyrelsen:

• træffe beslutning om virksomhedens forretningsmodel

• vurdere om virksomhedens risikoprofil og politikker, samt retningslinjerne til direktionen er forsvarlige i forhold til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer samt de markedsforhold, som virksomhedens aktiviteter drives under

• vurdere og tage stilling til virksomhedens budgetter/prognoser, kapital, likviditet, væsentlige dispositioner, særlige risici og egne overordnede forsikringsforhold

• give direktionen retningslinjer og anvisninger for direktionens varetagelse af den daglige ledelse af virksomheden

• overvåge at direktionen varetager sine opgaver og at virksomheden ledes på en betryggende måde i overensstemmelse med lovgivningen, selskabets vedtægter, den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker samt retningslinjerne til direktionen

• sikre at direktionens rapportering og information til bestyrelsen er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde

• overvåge at virksomheden har effektive former for virksomhedsstyring

• når påkrævet, og mindst en gang årligt, træffe beslutning om virksomhedens solvensbehov (i praksis tager Topdanmarks bestyrelse på baggrund af kvartalsrapporten stilling til solvenskrav ved hvert regnskabsmøde samt når påkrævet).

Endvidere skal bestyrelsen påse, at bogføringen og formueforvaltningen foregår og kontrolleres på en, efter selskabets forhold, tilfredsstillende måde.

Bestyrelsen har, i henhold til revisorlovens § 31, nedsat et revisionsudvalg. Revisionsudvalget har tre medlemmer, heraf bestyrelsens formand. Samtlige medlemmer af revisionsudvalget er uafhængige. Alle medlemmer af revisionsudvalget besidder, som følge af deres mangeårige virke i ledelsen af børsnoterede og finansielle virksomheder, de nødvendige regnskabsmæssige kvalifikationer til at varetage revisionsudvalgshvervet. Revisionsudvalgets medlemmers uddannelsesmæssige baggrund er statsautoriseret revisor, HD i regnskab og økonomistyring hhv. jurist.

Direktionen forestår den daglige ledelse af virksomheden i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser, bestyrelsens vedtagne politikker, bestyrelsens retningslinjer og eventuelle andre mundtlige eller skriftlige anvisninger fra bestyrelsen.

Direktionen forelægger dispositioner, der efter deres art eller rækkevidde er usædvanlige for bestyrelsen, og drøfter i øvrigt med formanden sager af væsentlig betydning for selskabets virke.

Direktionen:

• skal sikre, at virksomheden er indrettet i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning

• skal sikre, at bestyrelsens politikker og retningslinjer implementeres i virksomhedens daglige drift

• skal sikre, at der foretages kontrol af alle væsentlige risikobehæftede opgaver

• skal sikre, at der løbende sker skriftlig og betryggende rapportering på alle ledelsesmæssige niveauer om overholdelse og udnyttelse af samtlige grænser for risikotagning

• er forpligtet til at videregive al relevant information til bestyrelsen

• er forpligtet til at videregive de informationer til de ansvarlige for virksomhedens nøglefunktioner, som direktionen vurderer kan være af betydning for disses arbejde

• skal, på hvert bestyrelsesmøde, aflægge beretning om selskabets virksomhed siden sidste bestyrelsesmøde

• har det daglige ledelsesmæssige ansvar for, at virksomheden kun træffer dispositioner, som ledelse og medarbejdere i fornødent omfang kan vurdere risiciene ved og konsekvensen af

• skal godkende virksomhedens forretningsgange, eller udpege én eller flere personer eller organisatoriske enheder med den nødvendige faglige viden til at gøre dette

• skal skriftligt fastsætte hvilke tiltag, der skal iværksættes i forbindelse med nøglemedarbejderes fratrædelse

• skal godkende virksomhedens retningslinjer for udvikling og godkendelse af tjenesteydelser og nye produkter, der kan medføre væsentlige risici for virksomheden, modparter eller kunder, herunder ændringer i eksisterende produkter, hvorved produktets risikoprofil ændres væsentligt.

Direktionen skal sørge for:

• at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom

• at formueforvaltningen foregår på betryggende måde

• at selskabet råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring.

Topdanmark har etableret fire nøglefunktioner: Intern audit-funktion, Risikostyringsfunktion, Aktuarfunktion og Compliance-funktion. Funktionerne er fælles for Topdanmark-koncernen med undtagelse af Aktuarfunktionen, hvor der er én Aktuarfunktion for hhv. Topdanmark og Topdanmark Forsikring A/S (TDF) og én Aktuarfunktion for Topdanmark Livsforsikring A/S (TDL) og Nykredit Livsforsikring A/S (NYL). Se afsnit B.3 – B.6.

For Topdanmark A/S gælder herudover følgende:

Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og Topdanmark-koncernens medarbejdere. Bestyrelsen består af ni medlemmer, hvoraf seks er valgt af generalforsamlingen, og tre er valgt af medarbejderne i henhold til selskabslovens regler herom. Antallet af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal ifølge selskabsloven udgøre mindst halvdelen af antallet af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder, pligter og ansvar som de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Valgperioden for general- forsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er et år, mens valgperioden for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i henhold til lovgivningen er fire år. Bestyrelsen vælges individuelt. Et flertal af bestyrelsens generalforsamlingsvalgte medlemmer opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.

Bestyrelsen har en lige kønsmæssig sammensætning, og lever op til bestyrelsens målsætning vedrørende det under- repræsenterede køn om minimum at have tre personer af hvert køn, idet bestyrelsen har tre mandlige og seks kvindelige medlemmer.

Bestyrelsen har, i henhold til § 77c i lov om finansiel virksomhed, nedsat et aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget har tre medlemmer bestående af bestyrelsens formandskab og et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. De to general- forsamlingsvalgte medlemmer af aflønningsudvalget har, som følge af deres mangeårige virke i ledelsen af børsnoterede og finansielle virksomheder, de nødvendige kvalifikationer til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om aflønning i Topdanmark er i overensstemmelse med den af generalforsamlingen godkendte aflønningspolitik og den til enhver tid gældende lovgivning.

Bestyrelsen har nedsat et nomineringsudvalg for Topdanmark-koncernen. Nomineringsudvalget forestår det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende bestyrelsens struktur og sammensætning. Nomineringsudvalgets to pladser er besat af bestyrelsens formandskab. Som følge af deres mangeårige virke i ledelsen af børsnoterede og finansielle virksomheder, har begge medlemmer af nomineringsudvalget de nødvendige kvalifikationer til et foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, hvilke kvalifikationer der kræves i bestyrelsen og direktionen, bestyrelsens og direktionens struktur, størrelse og sammensætning, bestyrelsens og direktionens aktuelle kvalifikationer etc.

Direktionen ansættes af bestyrelsen og har fire medlemmer:

• en CEO, der udover det overordnede ansvar har koncerndirektionsansvaret for HR, Koncernudvikling, Kommunikation, IR, CSR og Koncernsekretariat og –jura

• en CFO, der har koncerndirektionsansvaret for Kapitalforvaltning, Økonomi, Regnskab, Statistik, Genforsikring, Skat og Kredit

• en CCO, der har koncerndirektionsansvaret for Privat, Partnere, Landbrug, Erhverv, Marketing, Skadebehandling og Topdanmark Livsforsikring

• en COO, der har koncerndirektionsansvaret for IT og Koncernudvikling

Direktionen har nedsat et Koordinationsudvalg (KU), der har til formål at sikre størst mulig forretningsmæssig effekt af Topdanmarks investeringer ved at:

• sætte fælles retning for den tværgående digitale og forretningsstrategiske udvikling og kommunikere med fælles stemme og tydelig ledelsesadfærd

• sikre rammer og mandat for effektiv implementering af løsninger samt den forandring, som dette kræver

• sikre fælles viden om og koordinering af tværgående udviklingsindsatser på strategisk niveau.

Medlemmer af K-udvalget er CFO, CCO, COO samt cheferne for Marketing, Privat, Partnere, Landbrug, Erhverv, Skadebehandling, Koncernudvikling, HR, Topdanmark Livsforsikring, IT og Direktionssekretariat.

Direktionen har nedsat et Personalepolitisk udvalg (PPU), der har til formål at sikre en forretningsmæssigt funderet udvikling, drift og vedligeholdelse af de HR-aktiviteter Topdanmark gør brug af, samt indstille HR-strategiske initiativer til Direktion og Fredagskreds. Medlemmer af PPU er cheferne for HR, Partnere, IT, Skadebehandling, Landbrug, Topdanmark Livsforsikring og Direktionssekretariat.

Direktionen har etableret et forum for den øverste ledelse (Fredagskredsen). Medlemmer af Xxxxxxxxxxxxxx er Direktionen samt chefer for forretningsområder og udvalgte stabe. Fredagskredsen fungerer blandt andet som afrapporteringsforum for væsentlige begivenheder og særlige problemstillinger, møder afholdt i PPU og KU, samt diverse ad hoc udvalg.

Topdanmark Forsikring A/S

For TDF gælder tilsvarende som for koncernen.

Topdanmark Livsforsikring A/S

For TDL gælder tilsvarende som for koncernen, Topdanmark og TDF med følgende forskelle/præciseringer:

• bestyrelsen består af seks medlemmer, hvoraf fire er valgt af generalforsamlingen og to er valgt af medarbejderne i henhold til selskabslovens regler herom

• bestyrelsen har en lige kønsmæssig sammensætning og lever op til bestyrelsens målsætning vedrørende det underrepræsenterede køn om minimum af have to af hvert køn i bestyrelsen, idet bestyrelsen har fire mandlige og to kvindelige medlemmer

• direktionen har alene et medlem, som er medlem af KU, PPU og Fredagskredsen

• direktionen har nedsat et ledelsesteam (Livledelsen), der udover selskabets administrerende direktør og en ansvarshavende aktuar består af lederne af Compliance, Økonomi, Aktuariat, Salg, Salg af arbejdsløshedsforsikring, Kundebetjening og Udvikling /IT.

Nykredit Livsforsikring A/S

For NYL gælder tilsvarende som for koncernen, Topdanmark og TDF med følgende forskelle/præciseringer:

• bestyrelsen består af tre medlemmer, hvoraf to er valgt af generalforsamlingen og et medlem udpeges af Nykredit A/S i henhold til særskilt overenskomst

• bestyrelsen har en lige kønsmæssig sammensætning og lever op til bestyrelsens målsætning vedrørende det underrepræsenterede køn om minimum af have en person af hvert køn i bestyrelsen, idet bestyrelsen har to mandlige og et kvindeligt medlem

• direktionen har alene et medlem, som er medlem af KU, PPU og Xxxxxxxxxxxxxx

• XXX har indgået administrationsaftale med TDL’s administration af NYL’s virksomhed.

b) Xxxxxxxxx i rapporteringsperioden

Topdanmark A/S og Topdanmark Forsikring A/S

I rapporteringsperioden er selskabets direktion blevet ændret. Antallet af direktører er øget fra tre til fire, og den tidligere COOs opgaver er opdelt i en CCO og en COO. Formålet hermed har bl.a. været at opnå øget opmærksomhed på og prioritering af selskabets digitale udvikling, at øge direktionens involvering i den daglige forretning samt at opnå et øget samarbejde på tværs af selskabets organisatoriske enheder.

Det er af samme årsag, at det ovenfor omtalte KU er blevet etableret. KU erstatter bl.a. selskabets tidligere Projektudvalg (PU) og IT-udvalg (ITU).

Topdanmark Livsforsikring A/S og Nykredit Livsforsikring A/S

I rapporteringsperioden har selskabet fået ny administrerende direktør.

c) Aflønningspolitik

Topdanmark A/S

(i) Principper

Topdanmark A/S har vedtaget en aflønningspolitik omfattende hele Topdanmark-koncernen. Aflønningspolitikken er tilrettelagt med henblik på at optimere den langsigtede værdiskabelse på koncernniveau. Aktiekursen afspejler den forventede værdiskabelse på koncernniveau. Bl.a. derfor er det Topdanmarks opfattelse, at tildeling af aktieoptioner frem for individuel bonusløn tilskynder de enkelte ledere til at træffe beslutninger, der styrker værdiskabelsen mest muligt ud fra en helhedsbetragtning.

Topdanmarks aflønningspolitik omfatter bestyrelse, direktion og væsentlige risikotagere samt, i det omfang det fremgår af aflønningsbekendtgørelsen, ansatte, der er involveret i kontrolfunktioner og revision i alle finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder i Topdanmark koncernen. Topdanmarks aflønningspolitik omfatter herudover, i det omfang det specifikt fremgår af aflønningspolitikken, Topdanmarks ledergruppe bestående af en række forretnings- område- og stabschefer (”Fredagskredsen”), samt visse andre ansatte efter bestyrelsens nærmere skøn.

Honorar til bestyrelsen er baseret på et fast kontant grundbeløb, der er godkendt af generalforsamlingen. Formanden i Topdanmark A/S får tredobbelt og næstformanden dobbelt honorar. Revisionsudvalgets formand får herudover et honorar, der svarer til ¾ af grundbeløbet, mens revisionsudvalgets øvrige medlemmer får et honorar, der svarer til halvdelen af grundbeløbet. Aflønningsudvalgets og nomineringsudvalgets medlemmer modtager ikke et særskilt honorar for varetagelse af disse udvalgs opgaver.

Der udbetales ikke særskilt honorar for varetagelsen af bestyrelseshverv i Topdanmark koncernens datterselskaber, idet formanden og næstformanden dog modtager et honorar for varetagelsen af formandskabsopgaverne i Topdanmark Forsikring A/S svarende til 50 % hhv. 25 % af grundbeløbet, og idet de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Topdanmark Livsforsikring A/S modtager et fast kontant honorar, der er godkendt af generalforsamlingen i Topdanmark Livsforsikring A/S.

Bestyrelsen modtager ikke optioner eller nogen form for variabel løn herudover.

Aflønningen til direktion og Fredagskredsen er baseret på en fast grundløn. En fast andel, 10 % af (den kontante løn + pension + værdi af firmabil), udbetales i form af aktieoptioner. Der udbetales ikke performanceafhængig bonusløn. Ved en ekstraordinær indsats kan en medarbejder ydes et engangsvederlag indenfor rammer fastsat af bestyrelsen.

Fastsættelse af den faste grundløn til direktion og Fredagskreds sker ud fra en konkret vurdering af den enkelte medarbejder. Ved denne vurdering bedømmer Topdanmark bl.a. faktorerne position, person og performance.

Udover optioner, der i henhold til det revolverende optionsprogram udbetales til direktion, væsentlige risikotagere og Fredagskredsen, kan direktionen tildele op til i alt 200.000 optioner til medarbejdere, der har ydet en særlig indsats eller på anden måde bidraget ekstraordinært til værdiskabelsen i selskabet.

Nykredit Livsforsikring A/S

For NYL gælder herudover følgende:

• Direktøren i NYL er identisk med direktøren i TDL. Direktøren modtager ikke særskilt honorar for varetagelsen af direktørerhvervet i NYL.

(ii) Kriterier for tildeling af aktieoptioner og variable lønelementer Se (i) ovenfor.

(iii) Ordninger for tidlig pensionering eller tillægspensionsordninger Der foreligger ikke sådanne ordninger.

d) Væsentlige transaktioner mellem selskab og medlemmer af ledelsen

Der har ikke været sådanne transaktioner.

B.2: Egnetheds- og hæderlighedskrav

a) Færdigheder, viden og ekspertise

Personkredsen, der behandles i det følgende, omfatter Topdanmarks direktion, samt lederne for de fire funktioner Intern audit, Aktuar, Compliance og Risikostyring.

For at bestride funktionerne i Topdanmarks direktion er der ikke noget formelt krav om en akademisk uddannelse, men opgaverne er af en sådan kompleksitet, at en akademisk uddannelse eller hermed ligestillet erfaring er nødvendig.

I Topdanmarks politik for intern audit fremgår det, at ansættelse af koncernens revisionschef foretages af bestyrelsen. Politikken fastlægger desuden omfanget af revisionschefens arbejdsopgaver og forpligtelser. Revisionschefen skal have en teoretisk uddannelse svarende til hvad der kræves for at blive godkendt revisor.

I funktionsbeskrivelserne for de tre øvrige funktioner, Aktuar, Compliance og Risikostyring, stilles der krav om en længerevarende eller ligestillet uddannelse f.eks. som aktuar/statistiker, økonom eller jurist.

b) Proces for vurdering af egnethed og hæderlighed

Forud for besættelse af stillinger i Topdanmarks direktion vil der blive foretaget en grundig personlighedsvurdering af personen.

Topdanmarks direktion har indberettet fit & proper-skemaer til Finanstilsynet. Herudover erklærer direktionen til bestyrelsesprotokollen mindst én gang årligt, at de fortsat opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.

I politikken for intern audit er der fastlagt detaljerede krav til revisionschefens tavshedspligt og habilitet. Politikken revurderes mindst én gang årligt og godkendes af bestyrelsen.

Af funktionsbeskrivelserne for lederne for de tre øvrige funktioner fremgår det, at vedkommende i forbindelse med den årlige evaluering til direktionen skal erklære sig indforstået med sin fortsatte efterlevelse af fit & proper-kravene.

B.3: Risikostyringssystem

a) Strategier, processer og rapporteringsprocedurer

Udgangspunktet for Topdanmark koncernens og de enkelte selskabers risikostyring er at påtage sig forsikringsmæssige risici. Under paraplyen virksomhedsstyring gennemføres to sideløbende og integrerede processer.

Accept af forsikringsrisiko sker i forretningsområderne i skade- og livsforsikringsforretningen via salg og fornyelse af for- sikringer i Topdanmark. Dette sker via forskellige forretningsmæssige processer for at skabe fortsat lønsomhed og langsigtet værdi for selskabets aktionærer.

Sideløbende hermed påtager Topdanmark sig en markedsrisiko, idet kundernes penge og selskabets egenkapital placeres i forskellige investeringsaktiver.

Endeligt udsættes Topdanmark for en modpartsrisiko gennem de risikobegrænsende tiltag, der foretages ved køb af genforsikring og afdækning via finansielle instrumenter.

Bestyrelsen har udfærdiget en risikostyringspolitik, hvor målsætningen er, at:

• der til enhver tid findes et velfunderet forretningsmæssigt beslutningsgrundlag til anvendelse i både den daglige og den strategiske ledelse af selskabet

• de risici, der følger af selskabets aktiviteter, bliver afdækket eller begrænset til et sådant niveau, at Topdanmark kan opretholde en normal drift og gennemføre planlagte tiltag selv i tilfælde af en meget ugunstig udvikling

• risikoen for unødige tab minimeres

• selskabet formår at forstå og håndtere risici, således at der skabes konkurrencemæssige fordele

• Topdanmark kan kommunikere overbevisende og præcist, således at der skabes tillid hos koncernens interessenter

• risikostyringsprocessen er tilpasset Topdanmarks forretning og risikoprofil.

Risikostyringspolitikken er den overordnede ramme for alle risikorelaterede politikområder som vist herunder for både forretningsstyringen og risikostyringen:

Styring af forretning og lønsomhed

Risiko- og kapitalstyring

• Forsikringspolitik for skade og liv

o Acceptpolitik - herunder store risici og kumulrisici

o Genforsikringspolitik og anden risiko- begrænsning (ALM, derivater m.m.)

o Skadebehandlingspolitik

• Investeringspolitik for skade og liv

o Investeringsrisici

o Likviditetsrisici

o Opsparingsrisici

o Modpartsrisiko for skade og liv

• Datapolitik for skade og liv

• Politik for Fit & Proper - herunder ressourcer, kompetencer og aflønning

• Politik for anvendelse af den interne model i skade

• Rammerne for Risikostyringsfunktion, krav til aktuarfunktioner i Topdanmark og krav til rapportering

• Forsikringsrisiko - hensættelser og forventninger til betalingsstrømme

• Politikker for den interne model - ændring, drift og validering samt metodedokumenter for branche- analyser (UW) og hensættelser

• Politik for operationel risiko - beredskabsplaner, outsourcing og omdømmerisiko

• Politik for compliance - intern kontrol, krav til organisering og delegering, dokumentationskrav, principper for selvevaluering og rammer for hændelsesregister, kontrol, rapportering samt compliancefunktion

• IT sikkerhedspolitik inkl. tillæg om anvendt IT inkl. nødplaner

• Politik for ORSA

• Politik for intern overvågning

• Rapporteringspolitik

Risikostyringsfunktionen

Statistik

Genforsikring

Liv

Aktuariat

Koncern-

økonomi

Liv

Økonomi

Kapitalforvaltning

I Topdanmark fastsætter bestyrelserne de overordnede risikopolitikker, -tolerance og -rammer. Ud fra disse rammer koordineres risikostyringen af Risikostyringsfunktionen, som er en tværgående funktion. Risikostyringsfunktionen får input fra de decentrale risikostyringsenheder med ansvar for henholdsvis forsikringsrisici og markedsrisici. De decentrale risikostyringsenheder har reference til risikokomitéen.

Risikokomité

Koncernsekretariat/Compliance

Direktionerne i Topdanmark

Revisionsudvalg

Bestyrelserne i Topdanmark

Intern revision

Ekstern revision

Generalforsamling

Risikostyringsfunktionen er ansvarlig for at:

• skabe et koncerndækkende risikobillede og opgøre/rapportere solvenskapitalkrav og øvrig risikorapportering til Finanstilsynet

• udarbejde og opdatere risikostyringspolitikker

• identificere og vurdere nye risici

• risikokomitéen modtager alle oplysninger, der er nødvendige for at vurdere væsentlige risici

• sikre brug af den interne model i forretningen, herunder godkendelsesproces for ændringer til og validering af resultaterne fra den interne model

• der udarbejdes kapitalplaner og kapitalnødplaner for koncern og pr. selskab samt følsomhedsanalyser på væsentlige områder

• gennemføre egen risiko og solvens vurderings proces (ORSA)

• rådgive koncerndirektionen og risikokomitéen i forbindelse med risikostyringen i forhold til strategiske, taktiske og operationelle områder

• informere bestyrelse, direktion, ledere og andre nøglepersoner om risikostyring og forståelse af SCR standardmodellen.

Risikostyringsfunktionen har ansvaret for en partiel intern model, som anvendes for skade- og sundhedsforsikring. Et modeludvalg er ansvarlig for drift og udvikling af modellen. Et dataudvalg er ansvarligt for data til modellen.

Modeludvalg rapporterer til Risikokomiteen, som rapporterer til direktionen. Større modelændringer skal godkendes af Finanstilsynet. Alle væsentlige elementer i modellen valideres af personer, der er uafhængige af drift og udvikling af modellen og som har relevante kompetencer. Indhold i og resultater af valideringen rapporteres til bestyrelsen.

Modellens vigtigste anvendelsesområder er som beregningsværktøj i forbindelse med udførelse af konsekvensanalyser af alternative genforsikringsprogrammer, samspil med prognoseprocessen, kapitalomkostninger samt SCR opgørelser.

b) Integration og anvendelse

Risikostyringssystemet tager udgangspunkt i viden om forsikringsprodukter og de risici disse produkter indebærer af markedsmæssig og aktuarmæssig karakter. Produkter baserer sig på forsikringsmæssige behov, der er i markedet, mens tarifferne primært baserer sig på risikomæssige erfaringer, men også forholder sig til konkurrencesituationen på markedet.

Risikokomiteen forholder sig løbende til koncernens og de enkelte selskabers risici. Risikostyringsfunktionen udarbejder mindst hvert kvartal nye solvensopgørelser for koncernen og for de enkelte selskabers solvenskapitalkrav. Desuden opgøres ligeledes solvenskapitalen og kapitalplan for koncernen og for hvert enkeltselskab. Disse opgørelser behandles løbende i Risikokomiteen samt i selskabernes bestyrelser.

Nye risici eller væsentlige ændringer i eksisterende risici behandles løbende i Risikokomiteen. Herunder orienteres Risikostyringsfunktionen om nye produkter inden disse implementeres, og forelægges om nødvendigt for Risikokomiteen inden implementering.

Risikoen i forsikringsprodukterne følges løbende af aktuarfunktionerne, der desuden er ansvarlige for, at de forsikringsmæssige hensættelser er betryggende opgjort i henhold til de faktiske forpligtelser og de gældende regnskabsregler.

En afgørende risikostyring ligger i koncernens og de enkelte selskabers prognoseprocesser, hvor koncerndirektionen og de enkelte selskabers direktioner, forretningsområdechefer, aktuarer og økonomiansvarlige sikrer et realistisk bud på bestandsudvikling og resultatdannelsen minimum et år frem som et afgørende element i kapitalplanerne.

For risikostyringen er genforsikringsprogrammet for skadeforsikring, bonuspotentialerne i livsforsikring samt afdækning via finansielle instrumenter de afgørende elementer, der begrænser risikoen og er en forudsætning for niveauerne i solvensopgørelse, solvenskapital og sikkerheden i kapitalplanen.

B.4: Vurdering af egen risiko og solvens

a) ORSA proces

I denne figur er Topdanmarks ORSA proces illustreret, herunder behandling i bestyrelse, direktion, risikokomité og risikostyringsfunktion. Desuden fremgår sammenhængen til solvensopgørelser og kapitalplaner.

ORSA er en løbende proces, som inddrager alle afdelinger og som er formaliseret i risikostyringsfunktionen og resultaterne behandles i risikokomiteen, direktioner og bestyrelser.

I ORSA processen er der fokus på opsamling af risici, som synliggøres og om muligt kvantificeres i risikoregistret. Risikoregistret opdateres årligt, men opsamling af input til opdatering er en løbende proces via behandling af nye eller ændrede risici i risikokomiteen. Der indsamles formaliseret information om nye eller ændrede risici fra den ledergruppe, der refererer til direktionen inden den årlige opdatering af risikoregistret forud for bestyrelsens behandling af ORSA.

b) ORSA rapport

Koncern ORSA rapporten omfatter risici for hele koncernen. Topdanmarks bestyrelse har i forbindelse med ORSA politikken givet en instruks til direktionen vedrørende emner, der skal være særlig opmærksomhed på. XXXX rapporten er direktionens rapportering til bestyrelsen ud fra denne instruks. XXXX rapporten udarbejdes i risikostyringsfunktionen og behandles i risikokomiteen og direktionen, inden den behandles i bestyrelsen forud for indsendelse til Finanstilsynet.

c) ORSA opgørelse

I ORSA tager Topdanmark udgangspunkt i risikoregistret, hvor risici er beskrevet og om muligt kvantificeret.

I risikoregistret er beskrevet, hvorledes risici opgøres i SCR beregningen. Topdanmark anvender som udgangspunkt standardmodellen, med undtagelse af skade- og sundhedsforsikring i Topdanmark Forsikring, hvor risikoen opgøres via en partiel intern model. Dette skyldes, at Topdanmark Forsikrings risikoprofil for skade- og sundhedsforsikring er væsentlig forskellig og lavere end risikoprofilen bag standardmodellen. Hertil kommer en vurdering af de risici, som ikke indgår i SCR opgørelsen, men som er afdækket via forretningsgange eller lignende.

Markedsrisiciene (investeringsrisici) er de største risici inden for både skade- og pensionsforsikring. Investeringsaktiviteterne styres af Topdanmark Kapitalforvaltning ud fra de risikorammer, de enkelte selskabers bestyrelser har fastlagt. Risikoen følges her løbende og rapporteres til risikostyringsfunktionen, som står for det samlede risiko- og solvensbillede.

B.5: Internt kontrolsystem

a) Beskrivelse af selskabets interne kontrolsystem

Topdanmark har de nødvendige interne kontroller og forretningsgange til sikring af, at love, politikker og administrative regler efterleves og til sikring af en effektiv drift og kvalitet. De interne kontroller udmønter sig i en lang række forhold så som skriftlige forretningsgange, beskrivelser, organisatorisk funktionsadskillelse mellem udførende og kontrollerende afdelinger og begrænsninger i bemyndigelser, kontroller i salgs- og administrative systemer samt stikprøve kontroller. De enkelte forretnings- og stabsområder har ansvar for gennemførelse og opfølgning på interne kontroller i selskabet.

Intern kontrol i Topdanmark sker i alle processer og er fokuseret omkring:

• Info og data

• Produktudvikling

• Markedsføring og salg

• Skadebehandling

• IT

• Rapportering og opfølgning.

Kontrolintensiteten er tilrettelagt til de enkelte områder under hensyntagen til den enkelte risikos karakter og væsentlighed. Overordnet ansvarlig for kontrollernes udførelse er direktionen, som har uddelegeret det daglige ansvar til risikostyringsfunktionen, hvorfra direktionen via risikokomitéen modtager rapportering. Herudover overvåger compliancefunktionen kontrollernes udførelse.

b) Beskrivelse af, hvordan compliancefunktionen fungerer

Topdanmark indretter virksomheden, så eksisterende lovgivning overholdes, og afgørelser træffes i overensstemmelse med retspraksis. Selskabet foretager løbende identificering, vurdering, overvågning og rapportering af risici relateret til compliance, og selskabet agerer rettidigt til sikring af, at organisationen er klar til eventuelle ændringer.

Compliancefunktionen har udarbejdet en compliancepolitik, som er godkendt af bestyrelsen og udarbejder årligt en complianceplan. Compliancepolitikken indgår som en del af politik for operationelle risici, compliance og intern kontrol. Den fastlægger ansvarsområder, kompetencer og rapporteringsforpligtelser for compliancefunktionen.

Complianceplanen indeholder planlagte aktiviteter for et kalenderår og udarbejdes bl.a. på baggrund af identificerede compliancerisici.

Compliancefunktionen sikrer overholdelse af eksisterende lovgivning og retspraksis. Det sker ved at opstille krav til forretningsgange og egenkontrol. Compliancefunktionen kontrollerer og rådgiver de respektive forretningsområder og stabe gennem 19 decentrale complianceenheder.

Compliancefunktionen afholder årlige statusmøder med hver complianceenhed og foretager løbende compliancegennemgange af de forskellige forretningsområder og stabe med henblik på at sikre korrekt udarbejdelse og overholdelse af eksterne og interne regler. Compliancefunktionen rapporterer til direktionerne i de enkelte selskaber i Topdanmark koncernen om væsentlig udvikling og hændelser, som kan få eller allerede har fået betydning for selskabets indtjening eller udgifter.

B.6: Intern auditfunktion

a) Beskrivelse af intern auditfunktion

Den interne auditfunktion er etableret i henhold til EU’s solvens II direktiv, artikel 47 og EU’s solvens II forordning, artikel 271 samt regler og vejledninger udstedt i medfør heraf.

Intern revision i Topdanmark-koncernen er etableret i henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner (revisionsbekendtgørelsen).

Den interne revision ledes af en revisionschef. Den interne revisionschef er af bestyrelsen udpeget som ansvarlig for nøglefunktionen intern audit. Intern revision og intern audit er i vid udstrækning sammenfaldende, hvorfor funktionerne udføres under ét.

Intern Revision varetager sine arbejdsopgaver på baggrund af den af bestyrelsen godkendte Politik for Intern revision og intern audit samt den indgåede revisionsaftale med ekstern revision, hvori er beskrevet arbejdsdelingen mellem intern og ekstern revision.

Intern Revision skal

• vurdere, om det interne kontrolsystem og andre dele af ledelsessystemet er hensigtsmæssigt, effektivt og betryggende

• være objektiv og uafhængig af selskabets operationelle funktioner

• omfatte alle væsentlige aktivitetsområder og være risikobaseret.

Intern Revision rapporterer direkte til revisionsudvalget fire gange årligt om bl.a. virksomhedens risikostyring, compliancefunktion, forretningsgange og interne kontroller på alle væsentlige og risikofyldte områder er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis. Rapporteringen til revisionsudvalget omfatter delkonklusioner på de i årets løb udførte revisionsprojekter samt eventuelle observationer afgivet overfor forretningen. Intern Revision rapporterer derudover til bestyrelsen via afgivelse af mindst to revisionsprotokollater i løbet af året med konklusion på den i årets løb udførte revision samt et årsprotokollat på revision af årsregnskabet og opsummering af eventuelle bemærkninger/henstillinger afgivet overfor forretningen.

b) Beskrivelse af hvordan auditfunktion forbliver uafhængig og objektiv

Intern Revisions uafhængighed og objektivitet er beskyttet af, at Intern Revision ikke er ansvarlig for eller har beføjelser til at udføre operationelle kontroller eller andre dele af kontrolmiljøet. Endvidere må Revisionschefen og medarbejdere i Intern Revision ikke deltage i opgaver, som kan bevirke, at revisionschefen kommer i en situation, hvor vedkommende erklærer sig eller oplyser om forhold eller dokumenter, som revisionschefen eller medarbejderne har udarbejdet grundlaget for.

Ansættelse og afskedigelse af revisionschefen kan alene foretages af bestyrelsen. Endvidere behandles det årlige budget og ressourcebehov for Intern Revision i revisionsudvalget og godkendes af bestyrelsen. Intern Revision fungerer dermed uafhængigt af den daglige ledelse.

Den interne revisionschef bliver årligt evalueret af revisionsudvalget og den eksterne revision. Revisionsudvalget foretager årligt en vurdering af;

• den interne revisionschefs uafhængighed, objektivitet og kompetence

• samarbejdet mellem intern revision og ekstern revision samt

• Intern Revisions rapportering.

Den eksterne revision foretager tilsvarende årligt en vurdering af;

• om de ifølge revisionsaftalen aftalte opgaver er udført, samt

• om den interne revision fungerer tilfredsstillende, herunder hvorvidt den eksterne revision er blevet bekendt med forhold, der enkeltvis eller tilsammen afkræfter, at den interne revision fungerer uafhængigt af den daglige ledelse.

Ekstern revision vurderer - ud fra væsentlighed og risiko på de enkelte områder – Intern Revisions arbejde, herunder:

• hvorvidt arbejdet er udført i overensstemmelse med de af Intern Revision udarbejdede revisionsplaner mv.

• hvorvidt kvalitetsstyringen har været tilfredsstillende

• hvorvidt den udarbejdede dokumentation kan danne grundlag for de foretagne konklusioner

• hvorvidt de udarbejdede rapporter og revisionsprotokollater er i overensstemmelse med underliggende arbejdspapirer

• hvorvidt der er foretaget tilstrækkelig opfølgning på relevante forhold.

B.7: Aktuarfunktion

Topdanmark-koncernen

Se Topdanmark Forsikring A/S, Topdanmark Livsforsikring A/S og Nykredit Livsforsikring A/S.

Topdanmark Forsikring A/S

Aktuarfunktionen er en stabsfunktion, hvor chefaktuaren refererer til CFO’en i Topdanmark Forsikring A/S. De overordnede arbejdsopgaver relaterer sig til følgende hovedområder:

• Beregning af hensættelser/lønsomhedsrapportering

• Prissætningsanalyser

• Kundelønsomhedsmodeller

• Analyse af genforsikringsbehov og prisstruktur på genforsikringskontrakter

• Kapitalmodellering.

Aktuarfunktionen er aktiv deltager i budget- og prognosearbejdet og deltager i styregrupper, beslutningsgrupper og projekt-/analysegrupper på projekter, hvor aktuarmæssige kompetencer er relevante.

I sin egenskab af chef for aktuarfunktionen skal chefaktuaren sikre, at aktuarfunktionen udfører dens opgaver på betryggende vis og fungerer effektivt. Herunder skal chefaktuaren sikre, at når medarbejdere fra Statistik udfører opgaver for aktuarfunktionen, kontrollerer/vurderer de ikke opgaver eller funktioner, de selv har udført.

I Xxxxxxx XX regi er chefaktuaren medlem af Risikokomiteen og formand for modeludvalget. Chefaktuaren udpeger desuden en medarbejder fra aktuarfunktionen til formandsstolen i dataudvalget.

Topdanmark Livsforsikring A/S

Aktuarfunktionen i Topdanmark Liv fungerer som en central enhed i selskabets risiko- og kontrolsystem. Funktionens væsentligste hovedansvarsområder er følgende:

• Opgørelse af de forsikringsmæssige hensættelser

• Bidrage til vurdering af kapitalgrundlag

• Bidrage til opgørelse af solvenskapitalkrav

• Påse at den aktuarmæssige del af regnskabet er retvisende

• Påse at selskabet overholder sit tekniske grundlag

• Påse at det tekniske grundlag er betryggende og rimeligt

• Påse at fordeling af resultat lever op til kontributionsbekendtgørelsen

• Påse at den førte bonuspolitik er rimelig og forsvarlig

• Udarbejdelse af de nødvendige aktuarmæssige analyser og opgørelser.

I sin egenskab af chef for aktuarfunktionen skal chefaktuaren sikre, at aktuarfunktionen udfører dens opgaver på betryggende vis og fungerer effektivt. Herunder skal chefaktuaren sikre, at når medarbejdere fra Aktuariatet, Forretningsanalyse og Xxxxxxxxxxxxxxxx udfører opgaver for aktuarfunktionen, kontrollerer/vurderer de ikke opgaver eller funktioner, de selv har udført.

Chefaktuaren refererer til selskabets administrerende direktør og er medlem af såvel Risikokomitéen som Finanskomitéen for livselskaberne.

Nykredit Livsforsikring A/S

Aktuarfunktionen er en central enhed i Topdanmarks risiko- og kontrolsystem og har følgende væsentligste hovedansvarsområder:

• Opgørelse af de forsikringsmæssige hensættelser

• Bidrage til vurdering af kapitalgrundlag

• Bidrage til opgørelse af solvenskapitalkrav

• Påse at den aktuarmæssige del af regnskabet er retvisende

• Påse at selskabet overholder sit tekniske grundlag

• Påse at det tekniske grundlag er betryggende og rimeligt

• Påse at fordeling af resultat lever op til kontributionsbekendtgørelsen

• Påse at den førte bonuspolitik er rimelig og forsvarlig

• Udarbejdelse af de nødvendige aktuarmæssige analyser og opgørelser

• Gennemgå de aktuarmæssige forhold i selskabets markedsføringsmateriale, prognoser o.l.

I sin egenskab af chef for aktuarfunktionen skal chefaktuaren sikre, at aktuarfunktionen udfører dens opgaver på betryggende vis og fungerer effektivt. Herunder skal chefaktuaren sikre, at når medarbejdere fra Aktuariatet, Forretningsanalyse og Xxxxxxxxxxxxxxxx udfører opgaver for aktuarfunktionen, kontrollerer/vurderer de ikke opgaver eller funktioner, de selv har udført.

Chefaktuaren refererer til selskabets administrerende direktør og er medlem af såvel Risikokomitéen som Finanskomitéen for livselskaberne.

B.8: Outsourcing

Ifølge selskabernes politik for outsourcing skal outsourcing af alle væsentlige aktivitetsområder besluttes af bestyrelsen. Ifølge politikken skal direktionen tilsikre, at outsourcing til enhver tid lever op til gældende lovgivningsmæssige krav.

Koncernens eneste kritiske eller vigtige operationelle funktion, der er overladt til selskaber uden for koncernen, er en aftale om leje af mainframe-kapacitet med tilhørende outsourcing af batchafvikling. Aftalen er med dansk leverandør.

B.9: Ledelsessystemets risikomæssige tilstrækkelighed

Via bestyrelsens arbejdsplan sikres, at bestyrelsen, revisionsudvalget og direktionen mindst en gang årligt foretager en overordnet vurdering af risici i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. I den forbindelse vurderer bestyrelsen konkret Topdanmark-koncernens organisation for så vidt angår:

• Opdeling i organisatoriske enheder

• Funktionsadskillelse eller kompenserende foranstaltninger

• Procedurer med henblik på håndtering og forebyggelse af interessekonflikter

• Forretningsgange/arbejdsbeskrivelser/beredskabsplaner/systemer/øvrige redskaber

• Regnskabs- og prognoseorganisation

• Risikomåling og risikostyring

• Intern kontrol

• Videregivelse af beføjelser herunder outsourcing og prokura

• Rapportering

• It-organisation og it-sikkerhed

• Kommunikation på tværs af virksomheden

• Mangfoldighed

• Compliance.

Den løbende risikostyring ligger i Topdanmarks risikostyringsfunktion suppleret af Topdanmarks prognoseproces.

Risikostyringsfunktionen identificerer, vurderer og kvantificerer risici, refererer til Risikokomiteen og har ansvaret for risikopolitikker, risikorammer, solvensopgørelser, kapitalplaner, Topdanmarks egen risiko- og solvensvurdering (ORSA) og Topdanmarks partielle interne model for skadeforsikringsrisici. Risikokomiteen består af koncernens CFO, chefen for Compliancefunktionen samt cheferne for de primære risikoområder, som er Kapitalforvaltning, Statistik, Genforsikring, Økonomi, Xxx Xxxxxxxxx, Xxx Xxxxxxx og den ansvarshavende aktuar i Liv. Risikokomiteen rapporterer og indstiller via direktionen til bestyrelsen.

I prognoseprocessen indgår direktionen og næste ledelseslag m.fl. Prognoseprocessens formål er at sikre en lønsomhedsmæssig sund forretning, som er et afgørende element for risikostyringen og kapitalplaner.

På dette grundlag er det vurderingen, at koncernens ledelsessystem er fyldestgørende i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med koncernens virksomhed.

B.10: Xxxxx væsentlige oplysninger

Der er ikke yderligere væsentlige oplysninger at tilføje.

C: Risikoprofil

C.1: Forsikringsrisici

C.1.1. Risikoeksponering

a) Vurdering af forsikringsrisici

Topdanmark-koncernen

Se Topdanmark Forsikring A/S, Topdanmark Livsforsikring A/S og Nykredit Livsforsikring A/S.

Topdanmark Forsikring A/S

For at sikre overskud på både produkt- og kundeniveau følger Topdanmark systematisk op på udviklingen på produkterne og i de enkelte kundebestande.

Hensættelserne beregnes på månedsbasis, og udviklingstendenser i skadeniveauer vurderes nøje, når lønsomhedsrapporterne opdateres i direkte forlængelse af de månedlige hensættelsesberegninger. Der følges op med prisjusteringer om nødvendigt.

På privatmarkedet anvendes kundescoring. Kunderne opdeles i grupper alt efter forventet lønsomhedsniveau. Kundescoren skal hjælpe med at sikre balancen mellem den enkelte kundes pris og risiko. Herved tilstræbes, at der ikke findes kunder, der skal betale for meget for at dække tab fra kunder, der betaler for lidt.

For større individuelt indtegnede kunder på industri- og erhvervsmarkedet sker opfølgningen via kundevurderingssystemer, der vurderer kundernes historiske lønsomhed.

De administrative systemer udbygges løbende for at opnå en mere fintmasket dataindsamling. Dette sker med henblik på at kunne identificere trends i skadeniveauet på et tidligere tidspunkt samt indsamle oplysninger om, hvordan de forskellige typer skader er sammensat.

Der er ikke sket væsentlige forskydninger i porteføljen og kundebestande i løbet af 2016.

Topdanmark Livsforsikring A/S og Nykredit Livsforsikring A/S

Der er løbende fokus på resultatet af solvensopgørelsen og bevægelserne i de enkelte risici, herunder også udviklingen i de tabsabsorberende buffere, som kan dække kundernes risici. Det scenariobaserede solvenskapitalkrav opgøres kvartalsvist. Når det skønnes nødvendigt, som følge af markedsudviklingen, øges frekvensen af opgørelser og om nødvendigt øges antallet og typen af scenarier.

Desuden vurderes udviklingstendenser i skadesniveauer på produktniveau i forbindelse med beregning af hensættelser til regnskaber, og lønsomhedsmodeller anvendes systematisk som opfølgning på kunde- og bestandsniveau. Dette benyttes til at sikre de nødvendige prisjusteringer.

Forretningsgange og procedurer i alle kritiske områder gennemgås løbende af revisionen med henblik på vurdering af risici og anbefalinger til begrænsning af de enkelte risici.

Der har ikke været væsentlige ændringer i løbet af 2016.

b) Væsentlige forsikringsrisici

Topdanmark-koncernen

Se Topdanmark Forsikring A/S, Topdanmark Livsforsikring A/S og Nykredit Livsforsikring A/S.

Topdanmark Forsikring A/S

De væsentligste risici i Topdanmark Forsikring er katastroferisici samt udviklingen i erstatningshensættelser for personerstatninger, specielt arbejdsskade.

For katastroferisiciene er de væsentligste risici storm, skybrud, brand og terror, sidstnævnte ikke i sandsynlighed men i konsekvens, hvis begivenheden indtræffer. Topdanmark har et omfattende genforsikringsprogram, der sikrer den ønskede risikoreduktion ved katastrofer.

For erstatningshensættelserne er de væsentligste risici retsafgørelser eller ændret tilkendelsespraksis hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der kan ændre erstatningspraksis tilbage i tid og dermed forøge erstatningerne fra tidligere perioder.

Risikokoncentrationer i forhold til storm, skybrud og brande er på samme niveau som året før, og afløbsmønstrene på erstatningshensættelserne har også været stabile i 2016 målt mod 2015.

Topdanmark Livsforsikring A/S

De væsentligste risici i Topdanmark Livsforsikring er følgende:

• Begrænsede tabsabsorberende buffere ved lavt renteniveau

• Invaliditet, som er risikoen for stigende invaliditetsintensiteter eller fald i reaktiveringsraterne

• Levetid, hvor kunder med livsbetingede forsikringer lever længere end forventet

Store rentefald og i særdeleshed vedvarende lav rente sammen med forlængede levetider er en væsentlig risiko for forsikringer med ydelsesgaranti, da der vil ske reduktion af de individuelle bonuspotentialer, der anvendes til tabsabsorbering.

Når en hændelse indtræffer, vil effekten på bundlinjen afhænge af bestandens tabsabsorberingsevne. Mange hændelser vil ikke ramme bundlinjen, da tab (kundernes andel) ofte kan absorberes i buffere bestående af kollektive og individuelle bonuspotentialer – dvs. tabet bliver dækket af kunderne selv.

Hændelser, som rammer syge- og ulykkesforretningen, vil have bundlinjeeffekt på samme måde som øvrige skadeprodukter.

Der er ikke sket væsentlige forskydninger i de forsikringsmæssige risici i løbet af 2016.

Nykredit Livsforsikring A/S

Den væsentligste risiko i Nykredit Livsforsikring er katastroferisiko vedrørende død (primært risiko ved død på gruppelivsordninger). Katastroferisiko vedrørende død er den eneste stresstest, der kan give væsentlig påvirkning af solvenskapitalkravet i Nykredit Livsforsikring, og det har ikke ændret sig væsentligt i løbet af 2016.

c) Investeringer efter prudent person princippet

Beskrives under markedsrisici afsnit C.2.1.c

C.1.2. Risikokoncentration

Topdanmark-koncernen

Se Topdanmark Forsikring A/S, Topdanmark Livsforsikring A/S og Nykredit Livsforsikring A/S.

Topdanmark Forsikring A/S

Der er et reelt sammenfald mellem risikokoncentrationer og katastroferisici. Risikokoncentrationer håndteres risikomæssigt via genforsikring - se afsnittet om risikoreduktion.

Topdanmark Livsforsikring A/S og Nykredit Livsforsikring A/S

Der er et reelt sammenfald mellem risikokoncentrationer og katastroferisici. Risikokoncentrationer håndteres risikomæssigt via genforsikring - se afsnittet om risikoreduktion.

C.1.3. Risikoreduktion

Topdanmark-koncernen

Se Topdanmark Forsikring A/S, Topdanmark Livsforsikring A/S og Nykredit Livsforsikring A/S.

Topdanmark Forsikring A/S

Risikoreduktionen sker på forskellige niveauer:

• Opsamling af data om risikoforhold og historiske skader

• Anvendelse af opsamlede og bearbejdede data i lønsomhedsrapportering, risikoanalyser og i den interne model

• Løbende opfølgning på udviklingen i risikoen samt kvartalsvise prognoser for den fremadrettede risikoudvikling

• Korrekt prissætning ved hjælp af statistisk modelværktøj herunder kundescoringsværktøjer

• Genforsikringsafdækning der nedbringer risikoen specielt på katastrofeskader

• Løbende opfølgning på risikobilledet og genforsikringsafdækningen i Risikokomiteen.

Topdanmark anvender en godkendt intern model til bestemmelse af kapitalkravet for den aktuelle forsikringsrisiko (skadeforsikring).

Den interne model beskriver bl.a. præmierisikoen, hensættelsesrisikoen og effekten og tilstrækkeligheden af alle væsentlige genforsikringsafdækninger, herunder middelrisikoen svarende til prognosen og 200-års risikoen som definerer kapitalkravet.

Risikoreduktion af katastroferisici via genforsikring

Topdanmark begrænser den forsikringsmæssige risiko ved væsentlige skadebegivenheder med et omfattende genforsikringsprogram.

Storm og skybrud

På stormområdet dækkes stormskader op til 5,1 mia. kr., hvoraf selvbehold udgør 100 mio. kr. Snetryk, tøbrud og skybrud er også omfattet. Genindtrædelse for den del af dækningen, der er forbrugt, aktiveres ved betaling af gen- ikrafttrædelsespræmie. Ved endnu en storm inden for samme år dækkes yderligere 5,1 mia. kr., hvoraf selvbehold udgør 100 mio. kr. Ved en tredje og fjerde storm dækkes op til 670 mio. kr., hvoraf selvbeholdet udgør 20 mio. kr., hvis begivenhederne sker inden for samme kalenderår. Hertil kommer den dækning, der ikke allerede er ramt to gange ved de første to storme. Dækningen på tredje og fjerde storm er betinget af, at stormprogrammet ikke tidligere er ramt af to enkelte storme, der hver overstiger 3,3 mia. kr. Stormprogrammet fornys 1. juli.

En specifik dækning for skybrud på 100 mio. kr. træder i kraft, såfremt de akkumulerede årlige skybrudsskader overstiger 50 mio. kr. Akkumulering af de enkelte skybrud forudsætter, at den enkelte begivenhed overstiger 10 mio. kr. Maksimalt selvbehold ved et ekstremt skybrud er 75 mio. kr. med tillæg af genikrafttrædelsespræmier.

Brand

Topdanmark har et proportionalt program for brand med et maksimalt selvbehold pr. afgiven risiko på 25 mio. kr.

Terror

Med visse begrænsninger er terror dækket af genforsikringskontrakterne.

For NBCR terror har de danske skadeselskaber etableret en poolordning, som i 2016 har en samlet kapacitet på

ca. 25 mia. kr., hvoraf de 15 mia. kr. er en garanti fra den danske stat. Af branchens selvbehold på ca. 10 mia. kr., hvoraf Topdanmarks andel udgør ca. 1,8 mia. kr., er ca. halvdelen genforsikret.

Arbejdsskade

På arbejdsskadeforsikring dækkes op til 1 mia. kr. med et selvbehold på 50 mio. kr.

Kumulrisiko

Ved kendt kumulrisiko er det på forhånd erkendt, at flere forsikringstagere kan blive ramt af samme begivenhed. Selvbehold på privatområdet udgør 15 mio. kr. ved første skade og 5 mio. kr. ved anden skade. Ved tredje skade og fremefter er selvbeholdet 15 mio. kr. På erhvervs- og industriområdet er det maksimale selvbehold 25 mio. kr. Ved ukendt kumulrisiko kan flere forsikringstagere blive ramt af samme begivenhed (konflagrationsskader), uden at der forlods tages højde for den fælles risiko. Selvbeholdet udgør i sådanne tilfælde maksimalt 50 mio. kr.

Overvågningen, af hvorvidt risikoreduktionsmetoderne fortsat er effektive, sker bl.a. via løbende opfølgning på risikobilledet og genforsikringsafdækningen i Risikokomiteen.

Et centralt værktøj til opfølgning er Topdanmarks interne model for forsikringsrisiko (Skade), der parallelt med prognoserne følger op på lønsomheden på alle brancher herunder usikkerheden på det forventede resultat. Intern model vurderer tillige effekten af genforsikringsprogrammet ved de kvartalsvise opdateringer af intern model med senest kendte eksponering.

Inden fornyelse af de væsentligste genforsikringsafdækninger vurderes strukturen i de gældende beskyttelser, og der opstilles og vurderes alternativer til det ikraftværende program for at sikre, at Topdanmark har den ønskede og optimale genforsikringsbeskyttelse i forhold til risikoappetitten.

Topdanmark Livsforsikring A/S

Følgende metoder anvendes til risikoreduktion i Topdanmark Livsforsikring:

• Alle policer i gennemsnitsrentemiljøet er opdelt efter den udstedte ydelsesgaranti, og investeringspolitikken er tilrettelagt med henblik på at sikre evnen til at honorere garantierne

• Markedsrisikoen kan justeres frit i forhold til de enkelte kundegruppers risikokapacitet

• Normale udsving i investeringsafkast og risikoresultater i gennemsnitsrentemiljøet opfanges af bonuspotentia- lerne pr. kontributionsgruppe

• De individuelle bonuspotentialer i gennemsnitsrentemiljøet beskyttes af kursværn

• Genforsikring

• Priserne vedrørende død og invaliditet justeres løbende i forhold til markedssituationen og den observerede skadehistorik

• Nytegningsgrundlag ændres efter behov

• Skærpelse af indtegningskravene

• Etablering af forretningsgange der sikrer, at produkterne sælges til det rigtige pris/risiko mix

• Ændringer i vilkår som medvirker til risikobegrænsning for lignende skader i fremtiden.

Overvågningen af hvorvidt risikoreduktionsmetoderne fortsat er effektive, sker bl.a. via løbende opfølgning på risikobilledet og genforsikringsafdækningen i Risikokomiteen samt via den løbende opfølgning på prognoser og budgetter.

Nykredit Livsforsikring A/S

Følgende metoder anvendes til risikoreduktion i Nykredit Livsforsikring:

• Risikoen på SUL-dækninger samt Link præmiefritagelse udjævnes ved intern genforsikring til Topdanmark Livsforsikring

• Genforsikring på dødsfald som følge af ulykke i forbindelse med katastrofe

• Etablering af forretningsgange der sikrer, at produkterne sælges til det rigtige pris/risiko mix

• Ændringer i vilkår som medvirker til risikobegrænsning for lignende skader i fremtiden.

Overvågningen, af hvorvidt risikoreduktionsmetoderne fortsat er effektive, sker bl.a. via løbende opfølgning på risikobilledet og genforsikringsafdækningen i Risikokomiteen samt via den løbende opfølgning på prognoser og budgetter.

C.1.4. Likviditetsrisici

Se under afsnit C.4.

C.1.5. Risikofølsomhed

Topdanmark-koncernen

Se nedenfor Topdanmark Forsikring A/S, Topdanmark Livsforsikring A/S og Nykredit Livsforsikring A/S.

Der udføres tilsvarende tests på koncernniveau, som nævnt under disse datterselskaber. Solvenskapitalkravet for koncernen er fortsat opfyldt ved disse tests.

Topdanmark Forsikring A/S

Følgende væsentlige stresstests/følsomhedsanalyser er udført på solvenskapitalkravet og/eller på kapitalgrundlaget:

For udvalgte forsikringsbrancher er der for de stokastiske parametre udført følsomhedsanalyser ved at ændre de bagvedliggende standardafvigelser med 5 %, mens de for stresstestene er ændret med 50 % i opadgående retning.

For de deterministiske parametre er der udført følsomhedsanalyser ved at øge antallet af policer med 5 % og stresstest ved at øge antallet af policer med 10 %.

Solvenskapitalkravet er fortsat opfyldt ved disse tests.

Topdanmark Livsforsikring A/S

Følgende er de væsentligste stresstests/følsomhedsanalyser, som udføres på solvenskapitalkravet og/eller på kapitalgrundlaget:

Levetidsrisikoen stresses ved at fordoble faldet i den indregnede dødelighedshyppighed.

Genkøb stresses ved at opgøre konsekvensen af en 50 % reduktion i de langsigtede genkøbssandsynligheder. Desuden kombineres genkøbsstress med renteforskydning på 1 pp i nedadgående retning.

Solvenskapitalkravet er fortsat opfyldt ved disse tests.

Nykredit Livsforsikring A/S

Følgende er det væsentlige stresstest, som udføres på solvenskapitalkravet og/eller på kapitalgrundlaget:

Skadesbegivenheder bl.a. som følge af terror og pandemi (katastroferisici) stresses. Ulykke er dækket af koncernens ulykkesprogram, mens sygdom ikke er dækket af katastrofekontrakten. I følsomhedsscenariet ændres tillægget til dødeligheden fra 1,5 promille til 3 promille.

Solvenskapitalkravet er fortsat opfyldt ved dette test.

C.1.6. Andre væsentlige oplysninger

Der er ikke yderligere væsentlige oplysninger.

C.2: Markedsrisici

C.2.1. Risikoeksponering

a) Vurdering af markedsrisici

I udarbejdelsen af standardmodellen til beskrivelse af markedsrisiko i en 200 års begivenhed, har der, i EIOPA og siden i Finanstilsynet, været arbejdet med fastlæggelsen af en model, der via modeldefinitioner og parametriseringer har haft til formål netop at kunne kvantificere denne hændelse.

Idet vi i Topdanmark følger standardmodellen i relation til markedsrisikomodulet, har vi accepteret, at de gældende parametriseringer er et fornuftigt udgangspunkt at basere risikoopgørelsen ud fra. Således finder vi det ikke formålstjenligt at opgøre egne tidsserieanalyser til perspektivering af modelapparatets egnethed.

I forretningsdriften vedrørende investeringsaktiviteten i Topdanmark arbejdes der ud fra en række grundlæggende mekanismer, der sikrer en korrekt håndtering af finansiel risiko.

Først og fremmest er det en præmis for enhver risikotagning, at der til den specifikke markedsrisiko er defineret en ramme for accept af denne type risiko.

Der foretages løbende overvågning af, hvorvidt disse rammer overholdes.

En række af investeringsrammerne læner sig op af standardmodellens kategorisering af markedsrisiko. Dette drejer sig om følgende risikoelementer:

• Renterisiko

• Aktierisiko

• Valutarisiko

• Kreditrisiko

Risikoaccept via Topdanmarks øvrige risikorammer bliver i relation til Solvensopgørelserne på logisk vis allokeret til den risikotype, hvori de pr. definition vil indgå i henhold til standardmodellens forskrifter, som der i grove træk bliver redegjort for på de følgende sider.

Den økonomiske monetære union

Den økonomiske monetære unions udfordringer med at skabe vækst og stabilitet kan på sigt indebære en reduktion i euroområdets geografiske udbredelse.

I perioden op til, under og i en periode efter en given reduktion af euroområdets geografiske udbredelse, må de finansielle markeder forventes at være præget af store spændinger og uforudsigelig udvikling på delmarkeder. Den regnskabsmæssige konsekvens af sådanne spændinger kan være massiv. For forretningen kan implikationerne spænde fra en årrække med markant lavere vækst og generelt forøget usikkerhed til betydelig systemisk risiko og nøgleaktører, der mister deres selvstændighed.

Topdanmark søger at begrænse potentielle følgevirkninger på forretningen ved at den del af investeringsporteføljen, der er placeret i eurozonen, i altovervejende grad holdes i områdets kerne. Med områdets kerne menes den gruppe af lande i eurozonen, der med Tyskland i spidsen er kendetegnet ved en restriktiv tilgang til offentlig gældsætning. Herudover er der fastlagt meget snævre rammer for investering i statsobligationer udstedt af de deltagende stater pånær Tyskland, Holland, Finland og Frankrig.

Der anvendes ikke overførsel af risici til Special Purpose Vehicles på markedsrisikoområdet.

b) Væsentlige markedsrisici Renterisiko

Renterisiko opgøres for aktiver, passiver og afledte instrumenter, hvis regnskabsmæssige værdi er afhængig af

renteniveauet.

Markedsværdien af de rentefølsomme bestanddele af balancen svarer til tilbagediskontering af det fremtidige cashflow med den gældende rentekurve. Forskydning af rentekurven i opad- og nedadgående retning fører til ændrede markedsværdier og dermed til urealiseret tab/gevinst.

I vejledningen fra Finanstilsynet forskydes den gældende rentekurve i opad- og nedadgående retning med procentandele af det gældende renteniveau, som defineret i nedenstående tabel.

Topdanmark benytter den af EIOPA offentliggjorte risikofri rentekurve med volatilitetsjustering til opgørelsen af hensættelsernes værdi. Topdanmark har i ansøgningen om at anvende VA justeret kurve forpligtet sig til i betydelig grad at anvende danske realkreditobligationer i de afdækningsporteføljer, der tjener til immunisering af rentefølsomheden fra hensættelserne.

Ændringerne i ovenstående tabel er relative ændringer på det enkelte forfaldstidspunkt (maturity) med udgangspunkt i renteniveauet i det enkelte punkt. Som det fremgår, udsættes de korte renter for de største ændringer. Er stødet i op- scenariet mindre end 1 %, vil stødet blive sat til minimum +1 %. Et tilsvarende minimumsstød i nedscenariet findes ikke. Hvor den ikke-stressede rente i et vilkårligt punkt er mindre end 0 %, stresses dette punkt ikke i ned-scenariet.

Til eksempel illustreres herunder rentekurven, der anvendes på aktiverne og forskydningen i opad- og nedadgående retning.

Aktierisiko

Aktierisiko omfatter positioner, hvis afkast er afhængig af udviklingen på aktiemarkederne. Dette er i udgangspunktet noterede og unoterede aktier samt aktierelaterede finansielle instrumenter. Derudover indgår investeringer i Hedge Funds (inklusive Funds Of Funds) også i eksponeringen.

Aktierisiko opdeles i to grupper med forskellig risikovægtning:

Noterede aktier i OECD og EEA lande indplaceres i gruppen ”Type 1” (Global), mens øvrige aktier indfinder sig i gruppen ”Type 2” (Other).

Markedsværdien af aktieinvesteringerne opdelt i ovenstående grupper udsættes for de scenarier for værdifald, der fremgår af nedenstående tabel.

Global

(OECD+EEA)

Other

Equity shock (i)

39% + AJ

49%+AJ

- hvor AJ er den anticykliske aktiejustering.

Den såkaldte anticykliske aktiejustering antager værdier i intervallet [-10 %;10 %] og er afhængig af udviklingen på de europæiske aktiemarkeder i perioden op til den relevante opgørelsesdato.

Aktiestøddet bliver større jo større værdi den anticykliske justering (AJ) antager. AJ opgøres udfra forholdet mellem det aktuelle niveau på MSCI EU i forhold til det gennemsnitlige niveau af samme over de sidste tre år. Jo højere aktuelt niveau i forhold til det gennemsnitlige – des højere AJ indenfor det angivne interval [-10 %;10 %] og dermed aktiestød.

Ejendomsrisiko

Alle aktiver på balancen, hvis risiko hæfter sig direkte mod volatilitet i ejendomspriser, indgår i ejendomsrisiko. For ejendomsporteføljen opgøres den samlede markedsværdi. Scenariet er et værdifald på 25 %.

Valutarisiko

Valutarisiko omfatter alle positioner i udenlandsk valuta. Der tages udgangspunkt i nettoeksponeringen i de enkelte valutaer. Nettoeksponeringen udsættes for hhv. et apprecierings- og deprecieringsscenarie af basisvalutaen på 25 %, hvor worst case scenariet inddrages i beregningen af den samlede markedsrisiko. Der er dedikeret et særligt scenarie for EUR på 2,39 %.

Spændrisiko

Spændrisiko, eller kreditrisiko som den oftest benævnes, relaterer sig til risiko på de positioner, hvis afkast afhænger af kreditspændet over den risikofrie rente.

Udover en vægtning afhængig af varighed på det enkelte papir, er risikoscenarierne af de enkelte investeringer afhængig af kreditvurderingen. Jo bedre kreditvurderingen er, jo lavere er kapitalkravet.

Koncentrationsrisiko

Koncentrationsrisiko er den risiko, der stiger i takt med, at engagementer samles i klumper hos enkelte udstedere, hvorved afhængigheden af denne udsteders betalingsdygtighed øges.

Ved opgørelse af koncentrationsrisiko fokuseres på engagementer per enkeltudsteder.

Afhængig af udsteders kreditværdighed inddrages engagementer over et nærmere defineret loft (angivet i procent af totalengagementet). Denne overeksponering vægtes med et scenarie, der er afhængigt af kreditværdigheden.

I Topdanmark foretages styring af kreditrisiko via interne lines på enkeltmodparter. Dette sikrer, at eksponeringer i den enkelte modpart holdes indenfor acceptable niveauer.

Modpartsrisiko

Inden for markedsrisiko er modpartsrisiko udtryk for risikoen for fallit hos modparten i indgåede afledte finansielle kontrakter. Risikoen afhænger af modpartens kreditkvalitet og sandsynlighed for fallit.

Inflationsrisiko

Den fremtidige inflation indgår implicit i en række af de modeller, Topdanmark Forsikring anvender til opgørelse af hensættelserne. Arbejdsskade- og syge- og ulykkesforsikring adskiller sig fra de generelle principper ved indregning af inflation. Hensættelserne til arbejdsskade er direkte bundet op på forventningerne til den fremtidige udvikling i løntallet, og hensættelserne til syge- og ulykkesforsikring er direkte bundet op på forventningerne til udviklingen i nettoprisindekset.

Med henblik på at reducere inflationsrisikoen på arbejdsskade- og syge- og ulykkesforsikring har Topdanmark indgået inflationsswaps og købt indeksobligationer, der afdækker en stor del af den langsigtede inflationsrisiko på de forventede cash flows.

I Topdanmark er der udarbejdet en model, der opgør Topdanmarks eget bud på størrelsen af denne type risiko. Modellen beregner resultateffekten af det inflationsfølsomme netto cash flow ved en parallelforskydning af inflationskurven i opadgående retning. Udover inflationsswaps og indeksobligationer, som nævnt ovenfor, inddrages også værdien af ejendomme i forbindelse med beregningen af netto cash flow’et.

Kreditrisiko – risikofri antagelse

Standardmodellens håndtering af kreditrisiko indebærer, at udstedelser fra stater forudsættes at være risikofrie.

Hvis kreditrisiko på statspapirer skulle opgøres analogt til erhvervsobligationer med rating AAA, ville kreditrisiko på statspapirer pr. seneste opgørelse af kreditrisiko i selskabet stige forholdsvis begrænset, da andelen af statsobligationer i porteføljen er lav.

c) Investering efter prudent person princippet

Investeringspolitikken fastlægger selskabets målsætning, strategier, organisation og rapportering på investeringsområdet.

Hensigten med politikken er at sikre, at selskabet har et effektivt system med en organisation, systemer og processer, der er nødvendige for at identificere, måle, overvåge, styre og rapportere om investeringsrisici, som selskabet er eksponeret mod.

Samtidig skal politikken sætte rammerne for investering af interessenternes opsparede midler, ordninger med ret til bonus og linkopsparinger (kundemidler) i Liv, således at selskabet kan vedblive med at kunne tilbyde kunderne attraktive opsparingsprodukter med konkurrencedygtig forrentning i forhold til de accepterede investeringsrisici.

Det er Topdanmarks målsætning med accept af markedsrisici, at

• udnytte koncernens stærke likviditetsposition og indtjening fra forsikringsdriften til, ved accept af markedsrisiko, at supplere koncernens resultat af den ordinære forretning

• den langsigtede værdiskabelse i Topdanmark-aktien skal i højere grad ske gennem accept af forsikringsrisiko end ved accept af investeringsrisiko

• omfanget af markedsrisiko skal begrænses således, at det med meget stor sandsynlighed sikres, at selskabet, selv i tilfælde af en meget ugunstig udvikling, samlet set opnår et overskud

• begrænse risikoen for unødvendige tab ved at afdække store eller højt korrelerede risici i investeringsporteføljen og styre markedsrisici samlet, uanset om de stammer fra forsikrings- eller investerings- porteføljen, således at selskabet kan opretholde en normal drift og gennemføre planlagte tiltag selv i tilfælde af en meget ugunstig udvikling.

Investeringsstrategien fastlægges i form af rammer for markedsrisici og specifikke krav til visse typer af positioner og delporteføljer (Risikoappetit). Investeringsstrategien fastlægges af bestyrelsen og revideres minimum én gang årligt.

I valget af investeringsaktiver skal der tilstræbes en porteføljesammensætning, der modsvarer implementering af hhv. matchtilpasning eller volatilitetsjustering i reguleringen af værdien i de modsvarende passiver.

I opgørelsen og styringen af markedsrisici skal alle eksponeringer inddrages, uanset om de hidrører fra aktiv porteføljepleje på investeringssiden. Selskabet skal have en kapitalplan og en kapitalnødplan, hvis der sker pludselige ændringer i aktiv- eller passivsiden.

Der skal anvendes egnede finansielle risikoreducerende teknikker til risikotilpasning.

C.2.2. Risikokoncentration

Koncentrationsrisiko er den risiko, der stiger i takt med, at engagementer samles i klumper hos enkelte udstedere, hvorved afhængigheden af denne udsteders betalingsdygtighed øges.

Ved opgørelse af koncentrationsrisiko fokuseres på engagementer per enkeltudsteder.

I Topdanmark foretages styring af kreditrisiko via interne lines på enkeltmodparter. Dette sikrer, at eksponeringer i den enkelte modpart holdes indenfor acceptable niveauer.

Herudover kan der opstå koncentrationsrisici gennem investeringer i adskilte udstedelser, der som gruppe er eksponeret mod de underliggende risici. Selskabet har en risikokoncentration på realkreditobligationer udstedt med sikkerhed i danske ejendomme. Der er tale om AAA ratede obligationer med underliggende sikkerhed i en meget veldiversificeret pulje af ejendomme. For at koncentrationsrisikoen skal materialisere sig, skal det danske ejendomsmarked generelt set blive ramt af et historisk stort tilbageslag, samtidig med at låntagerne bliver ramt på deres evne til at betale ydelser på

lånene. Koncentrationsrisikoen bliver accepteret som en konsekvens af at benytte diskonteringskurven med VA, da VA komponenten i overvejende grad består af et beregnet merafkast fra danske realkreditobligationer.

C.2.3. Risikoreduktion

De anvendte metoder til risikoreduktion fordrer, at der løbende er en robust markedsdannelse på de finansielle markeder. Hvis markedsdannelsen skulle svigte helt eller ramme væsentlige dele af markedet i forhold til selskabets positioner, er der tale om unormale markedsforhold.

Under unormale markedsforhold skal der udvises særlig agtpågivenhed ved investeringer. Direktionen skal sikre sig bestyrelsens stillingtagen til, om selskabet skal fastholde de valgte risikoniveauer under følgende omstændigheder:

a) Ved uro på de finansielle markeder, der indebærer, at mere end 10 % af selskabets balance fra en kvartalsrapport til den næste skønnes at ville ændre optagegrundlag i nedadgående retning fra noteret pris til anden offentlig kurs og anden offentlig kurs til ikke observerbart input (modelpris)

b) Krig, naturkatastrofer.

Opstår en sådan situation, skal bestyrelsen påse, at der hurtigst muligt indkaldes til ekstraordinært bestyrelsesmøde med henblik på bestyrelsens drøftelse og stillingtagen samt eventuel vedtagelse af nye rammer baseret på de aktuelle markedsforhold.

C.2.4. Likviditetsrisici

Besvares under afsnit C.4.

C.2.5. Risikofølsomhed

Topdanmark-koncernen

Se nedenfor Topdanmark Forsikring A/S, Topdanmark Livsforsikring A/S og Nykredit Livsforsikring A/S.

Der udføres tilsvarende tests på koncernniveau, som nævnt under disse datterselskaber. Solvenskapitalkravet for koncernen er fortsat opfyldt ved disse tests.

Topdanmark Forsikring A/S

Følgende væsentlige stresstests/følsomhedsanalyser er udført på solvenskapitalkravet og/eller på kapitalgrundlaget:

• Aktiekursfald 20 % og rentefald 50 bp

• Rentefald 25 bp og aktiekursfald 30 %

• Rentefald 75 bp og aktiekursfald 10 %

• Rentestigning 100 bp

• Generelt løft i markedsrisikoparametre 30 %

• Aktierisiko med dampener 10 %

• Effekt på solvenskapitalkrav hvis rentekurven ikke volatilitetsjusteres.

Der laves omvendte stresstests, hvor solvenskapitalkrav og kapitalgrundlag genberegnes ved fald i markedsværdien af aktier og ejendomme. Det testes, hvor store fald der skal til før solvensdækningen falder til 130 %.

Solvenskapitalkravet er fortsat opfyldt ved disse tests.

Topdanmark Livsforsikring A/S

Følgende væsentlige stresstests/følsomhedsanalyser er udført på solvenskapitalkravet og/eller på kapitalgrundlaget:

• Rentefald 25 bp og aktiekursfald 30 %

• Rentefald 50 bp og aktiekursfald 20 %

• Rentefald 75 bp og aktiekursfald 10 %

• Rentekurven forskydes nedad i intervaller af 0,125 pp – fra 0,125 pp ned til 1 pp ned

• Rentekurven forskydes 2 pp ned

• Rentekurven forskydes 1 pp op

• Rentekurve uden UFR påvirkning

• Effekt på solvenskapitalkrav hvis rentekurven ikke volatilitetsjusteres

• Generelt løft i markedsrisikoparametre 30 %

• Aktierisiko med dampener 10 %

• Genkøb og renteforskydning 1 pp ned.

Solvenskapitalkravet er fortsat opfyldt ved disse tests.

Nykredit Livsforsikring A/S

Følgende væsentlige stresstests/følsomhedsanalyser er udført på solvenskapitalkravet og/eller på kapitalgrundlaget:

• Rentekurven forskydes 1 pp ned

• Generelt løft i markedsrisikoparametre 30 %.

Solvenskapitalkravet er fortsat opfyldt ved disse tests.

C.2.6. Andre væsentlige oplysninger

Der er ikke yderligere væsentlige oplysninger.

C.3: Kreditrisici

C.3.1. Risikoeksponering

a) Vurdering af kreditrisici

Topdanmarks kreditrisiko opgøres ud fra SCR standardmodellens opgørelse af modpartsrisici. De afgørende modparter er banker, realkreditinstitutioner og genforsikringsselskaber. I opgørelsen af modpartsrisiko indgår de faktiske aktiver samt for genforsikringstilgodehavender et beregnet tilgodehavende i en 200-års begivenhed. Pr. modpart indregnes risikoen ud fra godkendte ratingbureauers ratings for hver enkelt modpart. For genforsikringsselskaber, hvor der ikke foreligger en rating, anvendes pr. modpart en i solvens II forordningen fastsat sandsynlighed for misligholdelse ud fra selskabets solvensdækning. Dette er primært relevant for captives.

Det vurderes ved hver placering, om der foreligger informationer ud over ratingen, som skal tages i betragtning for den enkelte modpart.

b) Væsentlige kreditrisici

De væsentligste kreditrisici er store tilgodehavender hos enkeltstående pengeinstitutter via indestående eller finansielle instrumenter samt løbende tilgodehavende hos genforsikringsselskaber med tillæg af potentielle tilgodehavender, som vil opstå ved katastrofeskader i en 200-års begivenhed.

c) Investering efter prudent person princippet

Se afsnit C.2.1.c.

C.3.2. Risikokoncentration

Investeringspolitikken fastlægger, at porteføljen skal være veldiversificeret også på modparter, og at porteføljen ikke må være særlig eksponeret mod enkeltmodparter.

For genforsikringsmodparter godkender bestyrelsen security guidelines for, hvor store andele af en genforsikringskontrakt der kan placeres pr. reassurandør. Andel pr. reassurandør er afhængig af reassurandørens rating samt en egen vurdering af reassurandøren.

De største risikokoncentrationer vil kunne opstå ved katastrofeskader, herunder storm og skybrud, via en eller flere enkeltstående store katastrofebegivenheder.

Ved investeringsrisici styrer Topdanmark selv, hvilken risiko koncernen påtager sig, da dette sker via aktive investeringshandlinger, mens det ikke kan forudses hvilke kombinationer af katastrofeskader, der indtræffer inden for en genforsikringskontrakts dækningsperiode.

C.3.3. Risikoreduktion

Risikoreduktion for modpartsrisiciene består dels i udvælgelsen af modparter, dels i begrænsning i eksponeringen mod hver enkelt modpart afhængig af en bedømmelse af den enkelte modpart, hvor den enkelte modparts rating er af væsentlig betydning. I valget af engagementsstørrelse med den enkelte modpart har markedsforhold som specielt udbud og priser en betydning.

Finansielle instrumenter samt sikkerhedsstillelse anvendes desuden til nedbringelse af risici.

C.3.4. Likviditetsrisici

Se afsnit C.4.

C.3.5. Risikofølsomhed

Topdanmarks risikofølsomhed ligger i de risikorammer, som bestyrelserne fastlægger. Mellemværender med banker følges løbende, for at sikre at risikorammerne overholdes. Væsentlige tilgodehavender hos genforsikringsselskaber opstår, når der sker katastrofeskader. Risikofølsomheden på tilgodehavender hos genforsikringsselskaber er derfor en funktion af det mix af katastrofeskader, der indtræffer i perioden. Topdanmark kan derfor ikke løbende styre de faktiske tilgodehavender hos genforsikringsselskaberne, men kan kun styre rammerne for genforsikringsmellemværenderne.

Risikofølsomheden vurderes derfor i forbindelse med udarbejdelsen af engagementsrammer pr. genforsikringsselskab, som efterfølgende godkendes i bestyrelserne.

C.3.6. Andre væsentlige oplysninger

Der er ikke yderligere væsentlige oplysninger.

C.4: Likviditetsrisici

C.4.1. Risikoeksponering

a) Vurdering af likviditetsrisici

Topdanmark koncernen har en stærk likviditetsposition, hvor pengemarkedsplaceringer er suppleret med en stor og umiddelbart tilgængelig beholdning af let omsættelige børsnoterede danske stats- og realkreditobligationer, som også efter behov vil kunne belånes. Samtidig er forretningssammensætningen af en karakter, hvor likviditetschok ikke forekommer. I Liv bidrager den valgte metode til afdækning af ydelsesgarantier og anvendelse af kursværn til dette. Bruttopositionerne i afdækningen er sammenfaldende med nettopositionerne; der er således ikke noget risikobidrag fra modsatrettede instrumentpositioner. Der anvendes løbende sikkerhedsstillelse overfor modparterne og selv markante renteændringer og deraf afledte ændringer i sikkerhedsstillelse vil ikke give anledning til likviditetsproblemer. Erfaringen fra de senere års ganske betydelige og pludselige bevægelser i de lange renter bekræfter også, at disse ikke har påvirket likviditetssituationen væsentligt.

b) Væsentlige likviditetsrisici

Forsikringsforretningen er på produktsiden sammensat uden positioner, der kan generere likviditetschok. Der tegnes f.eks. ikke finansielle garantier i et omfang, der kan føre til pludselige væsentlige likviditetstræk. Generelt tager skadeafhjælpning overfor kunderne tid, og der er derfor god tid til at planlægge og sikre udbetalingen.

c) Investeringer efter prudent person

Ved overgangen til Solvency II blev der defineret minimumsandele for danske stats- og realkreditobligationers andel af porteføljernes balance. Minimumsrammerne bidrager til at sikre andelen af let omsættelige børsnoterede papirer, der også efter behov vil kunne belånes.

C.4.2. Risikokoncentration

Der anses ikke at være likviditetsrisikokoncentrationer. Det valgte likviditetsberedskab er baseret på et positivt cash-flow understøttet af rigelig supplerende kapacitet fra nøglemarkeder i det samme økonomiske område, som forretningen er baseret i.

C.4.3. Risikoreduktion

Risikoreduktion kan primært foretages ved at styrke likviditetspositionen og overvåge likviditetsudviklingen. Der udarbejdes løbende likviditetsfremskrivninger, hvor kravet er, at der skal være positivt netto cash-flow et år frem i tiden.

C.4.4. Forventet overskud i fremtidige præmier

Forventet overskud i fremtidige præmier er opgjort til følgende beløb:

Forventet overskud på fremtidige præmier(EPIFP) For egen regning efter skat Mio. kr.	2016
Topdanmark koncernen	248
Topdanmark Forsikring A/S	243
Topdanmark Livsforsikring A/S	5
Nykredit Livsforsikring A/S	1

Størstedelen af koncernens forventede overskud på fremtidige præmier vedrører Topdanmark Forsikring(skadeforsikring). Fremtidige præmier i skadeforsikring er præmier, som selskabet er forpligtet af på balancedagen, og som endnu ikke er forfaldne til betaling.

C.4.5. Risikofølsomhed

Forretningsgangen for opgørelse af likviditetspositionen indeholder en bestemmelse om, at likviditetsplanen som udgangspunkt udarbejdes hvert kvartal per ultimo den første måned i kvartalet. Hvis det konstateres, at der er mindre end 25 % overdækning af aktiver, udarbejdes den, indtil dette er tilfældet, igen på ugebasis. Den kvartalsvise opgørelse

er valgt med baggrund i Topdanmark-koncernens traditionelt stærke likviditetsposition og ændring af frekvensen skal tages op til overvejelse, hvis denne ændres.

C.4.6. Andre væsentlige oplysninger

Der er ikke yderligere væsentlige oplysninger.

C.5: Operationelle risici

Ved operationel risiko forstås risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller fejl som følge af eksterne begivenheder. En væsentlig operationel risiko er svagheder ved it-systemerne.

C.5.1. Risikoeksponering

a) Vurdering af operationelle risici

De operationelle risici vurderes løbende, særligt forhold vedrørende it-systemerne. Topdanmarks Informationssikkerhedspolitik og Topdanmarks IT-Beredskabsstrategi revideres årligt af direktionen. Koncern IT- sikkerhed rapporterer kvartalsvist til direktionen om risici og hændelser.

Operationelle risici indgår som en del af ORSA og indgår i Risikoregistret. På alle områder gælder, at observerede fejl rapporteres til hændelsesregisteret, hvorved erfaringer opsamles. I SCR opgørelse indregnes operationelle risici efter standardmodellen.

b) Væsentlige operationelle risici

IT-systemerne udgør væsentlige operationelle risici. Både i form af utilsigtede tekniske fejl og utilsigtede menneskelige fejl. Dertil kommer tilsigtet it-kriminalitet i forskelle former.

Herudover kan som eksempler på operationelle risici nævnes:

• Risiko for brand, vandskade, hærværk, gaseksplosion, sygdomsepidemier, langvarig strømafbrydelse

• Misforståelser i kommunikation med kunder, leverandører eller myndigheder

• Kontorfejl

• Forsikringssvig (urigtige oplysninger, falsk anmeldelse o.l.)

• Svindel fra kunder, leverandører eller medarbejdere

• Forsinkede eller forkerte registreringer af skader/skadesoplysninger

• Manglende opkrævning af selvrisiko

• Forsinkede eller forkerte registreringer ved indtegning af nye risici

• Fejlagtige risikobedømmelser

• Solvens 2 – leves der ikke i tilstrækkelig grad op til regelsættet, f.eks. hvis datakvalitet ikke er tilstrækkelig, kan dette føre til manglende overholdelse af lovregler samt kapitaltillæg til solvenskapitalkravet

• Systematisk misbrug og udlevering af fortrolige kundeoplysninger til tredjepart (jfr. Se & Hør-sagen)

• Stort omfang af manuelle rutiner

• Fejl i tekst vedrørende forsikringsvilkår

• Manglende underskrift af vigtige aftaler (såsom genforsikringsaftaler).

c) Investering efter prudent person princippet

Se afsnit C.2.1.c.

C.5.2. Risikokoncentration

IT nedbrud som følge af utilsigtede svigt eller IT kriminalitet med tab af data til følge udgør en væsentlig koncentreret risiko. Topdanmark har en risikokoncentration i hovedsædet i Ballerup.

C.5.3. Risikoreduktion

Topdanmarks IT-afdeling har en række dokumenterede kontroller til minimering af de operationelle risici, som IT- anvendelsen udgør for Topdanmark. Det vurderes, at IT-afdelingens kontroller er tilstrækkelige til minimering af de operationelle risici for Topdanmark. IT-sikkerhedschefen rapporterer til bestyrelsen.

I forhold til risikoen for brand er der brandsikring og brandhæmmende foranstaltninger eksempelvis sprinkleranlæg og branddøre mv.

Funktionsadskillelse, forretningsgange og kontroller er med til at reducere risici, hvor menneskelige fejl eller kriminalitet er årsagen.

C.5.4. Likviditetsrisici

Se afsnit C.4.

C.5.5. Risikofølsomhed

Risikofølsomhed er specielt relevant for IT. IT sikkerhedsafdelingen står for at kategorisere negative hændelser, efter hvor alvorlige de er. IT sikkerheden fastlægges ud fra denne kategorisering.

C.5.6. Andre væsentlige oplysninger

Der er ikke yderligere væsentlige oplysninger.

C.6: Xxxxx xxxxxxxxxx risici

Der er ikke yderligere at tilføje til risikoprofilerne beskrevet under kapitel C1 – C5.

D: Værdiansættelse til solvensformål

D.1: Aktiver

a) Værdiansættelse

Topdanmark koncernen

Aktiver værdiansættes i henhold til Xxxxxxx XX-direktivets artikel 75 til markedsværdi.

Værdiansættelsen foretages som udgangspunkt på grundlag af de internationale regnskabsstandarder, IFRS, forudsat at denne værdiansættelse er en markedsværdiansættelse i overensstemmelse med direktivets artikel 75.

Hvis IFRS ikke foreskriver en markedsværdiansættelse, anvendes en anden værdiansættelsesmetode, som er i overensstemmelse med direktivets krav om markedsværdi.

Nedenfor er beskrevet værdiansættelsesmetoden for de enkelte aktiv-kategorier i balancen. Den engelske overskrift angivet i parentes refererer til benævnelsen i balancen, der indgår som bilag til rapporten.

Domicil-ejendomme m.m. (Property, plant and equipment held for own use)

Domicilejendomme er ejendomme, som benyttes i koncernens egen drift. Ejendommene måles til omvurderet værdi, som er dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af efterfølgende akkumulerede afskrivninger.

Ejendommene gennemgås kvartalsvis og vurderes årligt af koncernens egne vurderingsmænd. Ejendommene afskrives lineært på baggrund af en forventet brugstid på 50 år og en restværdi, der årligt revurderes. Der afskrives ikke på grunde. Dagsværdien ved omvurdering af domicilejendomme fastsættes efter samme principper som for investeringsejendomme.

Investeringsaktiver (Investments)

Investeringsaktiver tilknyttet markedsrenteprodukter (Assets held for index-linked and unit-linked contracts) Finansielle instrumenter måles ved første indregning til dagsværdi på afregningsdatoen. Ændringer i værdien mellem handelsdato og afregningsdato indgår i balancen under afledte finansielle instrumenter.

Ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger samt ægte købs- og tilbagesalgsforretninger (repo-/reverseforretninger) indregnes og måles som lån mod sikkerhed.

Måling af dagsværdi

Dagsværdi er den pris, der ville blive opnået ved salg af et aktiv eller betalt for at overdrage en forpligtelse i en normal transaktion mellem markedsdeltagerne på målingstidspunktet.

IFRS definerer et hierarki for dagsværdimåling i tre niveauer:

Niveau 1:

Opgørelsen til dagsværdi er baseret på de noterede priser, der fremkommer i forbindelse med omsætning i aktive markeder. Findes der et aktivt marked for børsnoterede kapitalandele, obligationer, afledte instrumenter m.m. måles som udgangspunkt til lukkekursen på balancedagen.

Niveau 2:

Er der ikke noteret en lukkekurs, anvendes en anden offentlig kurs, der må antages bedst at svare hertil i form af indikative priser fra banker/brokere. Aktiver af denne type er bl.a. hedgefonds, CDO’s og kreditobligationer. For noterede papirer, hvor lukkekursen ikke afspejler dagsværdien, anvendes valueringsteknikker eller andre observerbare oplysninger til fastlæggelse af dagsværdien.

Når der ikke findes et aktivt marked for et finansielt instrument, anvendes valueringsteknikker, hvor input er baseret på observerbare markedsdata. Afhængigt af aktivets eller passivets karakter kan der være tale om beregning ud fra grundlæggende parametre som rente, valutakurser og volatilitet eller ved sammenligning med handelspriser for tilsvarende instrumenter.

Niveau 3:

I visse tilfælde kan værdiansættelsen ikke alene baseres på observerbare markedsdata. I disse tilfælde anvendes værdiansættelsesmodeller, der kan indebære skøn over såvel fremtidige forhold som karakteren af den aktuelle markedssituation. Investeringsejendomme og domicilejendomme (Property) er væsentligste aktiver i niveau 3.

Investeringsejendomme (Property - other than for own use)

Investeringsejendomme måles til dagsværdi i henhold til Finanstilsynets retningslinjer, der repræsenterer det beløb, som den enkelte ejendom vurderes at ville kunne sælges til inden for en rimelig tidshorisont til en uafhængig køber.

Dagsværdien opgøres ved anvendelse af den afkastbaserede model som den beregnede kapitalværdi af de forventede pengestrømme fra de enkelte ejendomme.

De forventede pengestrømme tager udgangspunkt i den budgetterede nettoindtjening for det kommende år, der tilpasses til en forventet normalindtjening herunder til den aktuelle markedsleje. Der foretages reguleringer for forhold, som ikke afspejles i normalindtjeningen eksempelvis større renoveringsarbejder, forventet tomgang etc.

Ved beregning af kapitalværdien anvendes et afkastkrav, som fastsættes for de enkelte ejendomme på grundlag af gældende markedsforhold på balancedagen for den pågældende ejendomstype, ejendommenes beliggenhed, lejernes bonitet etc., således at afkastkravet vurderes at afspejle markedets aktuelle afkastkrav på tilsvarende ejendomme.

Der foretages løbende analyser af markedsudviklingen og afkastkravene i markedet. Hver enkelt ejendom vurderes årligt af koncernens egne vurderingsmænd.

Tilgodehavender hos forsikringstagere og forsikringsselskaber vedr. forsikring (Insurance and intermediaries receivables)

Tilgodehavender måles til dagsværdi med udgangspunkt i de nominelle tilgodehavender. Tilgodehavenderne vurderes løbende for værdiforringelse og nedskrives til en eventuelt lavere genindvindingsværdi. Nedskrivninger foretages som udgangspunkt kollektivt ud fra forfaldsstatus. Individuel nedskrivning af tilgodehavendet og overførsel fra konto for kollektive nedskrivninger foretages, når tilgodehavendet ved sagsbehandling vurderes uerholdeligt.

Egne aktier (Own shares)

Egne aktier måles til dagsværdi ud fra senest noterede børskurs.

Værdien af egne aktier indgår således i overskydende aktiver i forhold til passiver, men fradrages ved opgørelse af kapitalgrundlaget.

Likvide beholdninger (Cash and cash equivalents)

Likvide beholdninger udgøres primært af bank-indeståender, som optages til dagsværdi svarende til nominel værdi.

Andre aktiver ikke medtaget andre steder (Any other assets not elsewhere shown)

Andre aktiver omfatter tilgodehavender hos associerede virksomheder, andre aktiver og andre tilgodehavender samt forudbetalte omkostninger. Tilgodehavenderne måles til dagsværdi med udgangspunkt i de nominelle tilgodehavender. Tilgodehavenderne vurderes løbende for værdiforringelse og nedskrives til en eventuelt lavere genindvindingsværdi.

Topdanmark Forsikring A/S og Topdanmark Livsforsikring A/S

Kapitalandele i og udlån til tilknyttede og associerede virksomheder (Participations)

Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder måles til den justerede indre værdis metode, idet virksomhederne ikke er noteret og der derfor ikke findes en noteret markedskurs.

I henhold til den justerede indre værdis metode opgøres selskabernes aktiver og passiver som udgangspunkt til markedsværdi. Forsikringsmæssige hensættelser opgøres dog i henhold til Solvens II, og immaterielle aktiver nedskrives til nul.

Andre aktiver ikke medtaget andre steder (Any other assets not elsewhere shown)

Andre aktiver omfatter tillige tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder. Tilgodehavenderne måles til dagsværdi med udgangspunkt i de nominelle tilgodehavender.

Tilgodehavenderne vurderes løbende for værdiforringelse og nedskrives til en eventuelt lavere genindvindingsværdi.

b) Forskelle mellem SCR og regnskab

Topdanmark koncernen

Goodwill og andre immaterielle aktiver

Goodwill og andre immaterielle aktiver måles til nul i Solvens II-balancen. Regnskabsmæssigt måles immaterielle aktiver således:

Goodwill der vedrører virksomhedsovertagelser før 2004 indregnes til den regnskabsmæssige værdi ved overgangen til IFRS. Xxxxxxxx afskrives ikke, men testes ultimo regnskabsåret for værdiforringelse og nedskrives til gen- indvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Erhvervede softwarelicenser måles til kostpris og afskrives lineært over den forventede brugstid på højst tre år. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, måles til kostpris i form af medgåede eksterne omkostninger og afskrives over den forventede brugstid på højst fem år. Ved indikation på værdiforringelse nedskrives den regnskabsmæssige værdi til en eventuelt lavere genindvindingsværdi.

Immaterielle aktiver under opførelse testes ultimo regnskabsåret for værdiforringelse og nedskrives til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Egne aktier

Egne aktier måles i Solvens II balancen til dagsværdi ud fra senest noterede børskurs.

Værdien af egne aktier indgår således i overskydende aktiver i forhold til passiver, men fradrages ved opgørelse af kapitalgrundlaget.

Egne aktier indgår ikke i den regnskabsmæssige balance.

Topdanmark Forsikring A/S og Topdanmark Livsforsikring A/S

Kapitalandele i og udlån til tilknyttede og associerede virksomheder (Participations)

Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder måles i Solvens II-balancen i henhold til den justerede indre værdis metode jf. ovenfor.

Regnskabsmæssigt måles kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder til den regnskabsmæssige indre værdi.

Forskellen mellem de to metoder vedrører primært forsikringsmæssige hensættelser og immaterielle aktiver.

D.2: Forsikringsmæssige hensættelser

a) Værdiansættelse

Forsikringsmæssige hensættelser opgøres i henhold til Xxxxxxx XX-direktivet i henhold til følgende grundlæggende principper:

• Bedste skøn over nutidsværdien af forventede fremtidige betalingsstrømme vedrørende forsikringer som virksomheden har indgået

• En risikomargen svarende til det beløb en erhverver af en bestand af forsikringer vil forventes at kræve som betaling for at påtage sig risikoen for afvigelser mellem bedste skøn og den endelige afvikling af de fremtidige betalingsstrømme

• En rentekurve fastlagt til Solvens II. Topdanmark koncernen anvender den volatilitetsjusterede rentekurve.

Koncernens forsikringsmæssige hensættelser udgøres af hensættelserne i selskaberne Topdanmark Forsikring A/S, Topdanmark Livsforsikring A/S og Nykredit Livsforsikring A/S. Hensættelserne for disse selskaber fremgår af nedenstående tabeller for de enkelte selskaber.

Præmiehensættelser

Præmiehensættelser opgøres til nutidsværdien af bedste skøn af forventede udbetalinger for fremtidige forsikringsbegivenheder, som er dækket af de indgåede forsikringer. I Topdanmark tegnes skadesforsikringer hovedsageligt for et år.

Forventede udbetalinger omfatter hovedsageligt erstatninger og omkostninger til afvikling af forpligtelserne.

I præmiehensættelsen fradrages bedste skøn af ikke forfaldne præmieindbetalinger for indgåede forsikringer.

Erstatningshensættelser

Erstatningshensættelserne skal dække fremtidige betalinger for allerede indtrufne forsikringsbegivenheder samt administration heraf.

Hensættelserne opgøres branchevist dels ved en sag-for-sag vurdering (individuelle hensættelser) dels ved hjælp af statistiske metoder (kollektive samt IBNR- og XXXXX-xxxxxxxxxxxx). Individuelle vurderinger foretages for skader over et fastsat beløb afhængig af branche, og hensættelser til mindre skader beregnes kollektivt. IBNR-hensættelser skal dække udgifter til efteranmeldte store skader. XXXXX-xxxxxxxxxxxx skal dække merudgifter til allerede anmeldte skader, hvor de individuelt vurderede hensættelser ikke er tilstrækkelige, eksempelvis som følge af mangelfulde oplysninger på vurderingstidspunktet. Til beregning af de kollektive hensættelser benyttes de Vylders kredibilitetsmetode tilpasset de enkelte branchegrupper. XXXX- xx IBNER-hensættelserne opgøres ved hjælp af internt udviklede modeller. Skader indenfor landbrugs- og erhvervsbrancherne vurderes individuelt. Hertil kommer XXXX- og IBNER-hensættelser. Indenfor privatbrancherne opgøres skader under 100.000 kr. kollektivt, mens større skader samt alle skader på ejerskifteforsikringer vurderes individuelt. Hertil kommer XXXX- og IBNER-hensættelser. For motor- og ulykkesbrancherne består den samlede hensættelse af summen af kollektive og individuelle hensættelser. De individuelle hensættelser fremkommer, såfremt sagsbehandleren har vurderet, at den samlede udgift på en skade overstiger 1,5 mio. kr., og sagsestimatet overstiger det udbetalte beløb. For personansvarsskader på motor foretages herudover en individuel vurdering af store skader og skader af ældre dato.

IBNR-hensættelser vedrørende syge- og ulykkesforsikring opgøres ved brug af internt udviklede modeller.

Hensættelserne opgøres under hensyntagen til inflation, idet den fremtidige inflation indgår implicit i en række af de statistiske modeller, der anvendes. En forventning om højere fremtidig inflation vil således generelt blive indregnet i hensættelserne med en vis forsinkelse.

Hensættelser vedrørende løbende udbetalinger ved tab af erhvervsevne i syge- og ulykkesforsikring opgøres ved anvendelse af en inflationsstruktur.

Erstatningshensættelserne i arbejdsskadeforsikring udgøres af hensættelser for løbende ydelser og anden erstatningshensættelse. Vurderingen af de fremtidige løbende ydelser baseres på aktuelle ydelser med indregning af

den forventede løntalsudvikling og en dødelighed svarende til G82 med månedlige aldersnedskrivninger. Arbejdsskadeerstatninger vil ofte blive udbetalt som den kapitaliserede værdi af en løbende ydelse. Kapitaliseringsrenten på kapitaliseringstidspunktet skal beregnes som et glidende gennemsnit af de seneste fem års rente på toneangivende realkreditobligationer reduceret for skat. Kapitaliseringsrenten prognosticeres som forward swap-renterne med et tillæg på 0,85 % p.a. og et fradrag for skat svarende til bundskattesatsen.

Opgørelsen af anden erstatningshensættelse vedrørende mén-erstatninger, forsørgertab og omkostninger baseres på traditionelle aktuarmæssige trianguleringsmetoder. På grund af de særlige forhold, der gør sig gældende omkring erhvervsevnetabserstatninger, er det ikke muligt at bruge gængse trianguleringsmetoder for denne type hensættelse. For erhvervsevnetabshensættelserne benyttes derfor en egenudviklet model, der bl.a. tager højde for den enkelte skades udviklingstrin. I opgørelsen indregnes den forventede løntalsudvikling.

Hensættelser til allerede indtrufne skader som følge af tab af erhvervsevne i syge- og ulykkesforsikring opgøres på baggrund af en egenudviklet statistisk model, der bygger på sammenhængen mellem mulighed for reaktivering og den tid, der er forløbet, siden skaden indtraf.

Topdanmark har købt afledte finansielle instrumenter, der delvist afdækker hensættelser til arbejdsskade og løbende ydelser i syge- og ulykkesforsikring mod ændringer i de fremtidige løn- og pristal.

I erstatningshensættelserne indgår de beløb, der forventes at medgå til dækning af direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med afvikling af forpligtelserne.

Alle hensættelser måles til nutidsværdi ved diskontering af de forventede fremtidige betalinger med den volatilitetsjusterede rentekurve.

I syge- og ulykkesforsikring, som administreres i livsforsikringsselskaberne, reduceres de enkelte rentesatser i rentekurven med PAL-skattesatsen på 15,3 %.

Der foretages løbende en vurdering af hensættelsernes tilstrækkelighed ud fra aktuelle forventninger til de fremtidige pengestrømme.

Risikomargen

Risikomargen opgøres som det beløb, som virksomheden må forventes at skulle betale til en erhverver af forsikringsbestanden for at overtage risikoen for, at de faktiske omkostninger ved afvikling af de forsikringsmæssige hensættelser afviger fra bedste skøn.

I solvens-balancen opgøres risikomargen ved anvendelse af den Solvens II-bestemte model Cost of Capital.

Livsforsikringshensættelser

Livsforsikringshensættelserne måles til dagsværdi. Forpligtelserne opgøres således på et markedsværdigrundlag uafhængigt af det oprindelige tegningsgrundlag. Dagsværdien af livsforsikringshensættelserne er fastsat ud fra realistiske forventninger om fremtidige præmie- og ydelsesbetalinger samt administrationsomkostninger for de indgåede kontrakter.

De fremtidige ind- og udbetalinger er fastsat ud fra antagelser om dødsfald, invaliditet, reaktivering, genkøb og præmieophør. Den anvendte dødelighed er en sammenvejning af Finanstilsynets populationsdødelighed og Topdanmarks egen observerede dødelighed. Endvidere anvendes Finanstilsynets forventede fremtidige levetidsforbedringer. De øvrige omtalte parametre er fastsat som bedste skøn ud fra egne observationer.

I hensættelserne indregnes beløb til dækning af forventede omkostninger ved den fremtidige administration af de indgåede forsikringskontrakter. Omkostningerne er opgjort med en årlig pristalsregulering på 2 %.

Nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger er beregnet på grundlag af en rentekurve fastlagt i Solvens II (EIOPA rentekurve). Rentekurven volatilitetsjusteres, og for forsikringer underlagt pensionsafkastbeskatning reduceres de enkelte renter i rentestrukturen med PAL-skattesatsen på 15,3 %.

I hensættelserne indgår et risikotillæg, svarende til hvad en uafhængig erhverver af virksomhedens bestand af livsforsikringer ville forlange for at påtage sig risikoen for udsving i de forventede betalinger. Risikotillægget opgøres ved Cost of Capital metoden.

Livsforsikringshensættelsen vedrørende gennemsnitsrente beregnes som summen af et bedste skøn for garanterede ydelser, et bedste skøn for ugaranterede ydelser samt risikotillæg.

Bedste skøn for garanterede ydelser måles som nutidsværdien af aktuelt garanterede ydelser med tillæg af fremtidige administrationsomkostninger og fradrag af nutidsværdien af aftalte præmier. Garanterede ydelser er opgjort under hensyntagen til omskrivninger af forsikringskontrakterne til fripolicer og tilbagekøb.

Bedste skøn for ugaranterede ydelser beregnes på kontributionsgruppeniveau som gruppens kollektive bonuspotentiale justeret for risikotillæg, samt positive værdier af forskellen mellem på den ene side de enkelte forsikringers opsparing (retrospektive hensættelse) og på den anden side disse forsikringers bedste skøn for garanterede ydelser. Kollektivt bonuspotentiale anvendes til udjævning af de enkelte års bonustildeling. Således vil der i de år, hvor det investeringsmæssige og forsikringsmæssige resultat er bedre end den lovede bonus, blive henlagt til kollektivt bonuspotentiale, mens der i de år, hvor resultatet ikke kan finansiere den lovede bonus, vil blive ført midler fra kollektivt bonuspotentiale.

Hensættelser til markedsrenteprodukter (unit-linked kontrakter) opgøres til dagsværdi i overensstemmelse med de aktiver, der er knyttet til forsikringerne.

Genforsikringsandele

Genforsikringsandelen af præmiehensættelserne er opgjort som nutidsværdien af de forventede fremtidige pengestrømme vedrørende indgåede genforsikringskontrakter og genforsikringskontrakter, der forventes indgået til afdækning af de fremtidige pengestrømme, der indgår i brutto-præmiehensættelsen.

Genforsikringsandelen af erstatningshensættelserne er opgjort til de beløb, som i henhold til indgåede genforsikringskontrakter kan forventes modtaget fra genforsikringsselskaber. De forventede fremtidige betalinger tilba- gediskonteres med en rentestruktur. Andelene vurderes løbende for værdiforringelse og nedskrives til en eventuelt lavere genindvindingsværdi.

Topdanmark Forsikring A/S
Forsikringsmæssige hensættelser
2016
Mio. kr.
Brand og					Anden motor-	Anden	Skade-	Løbende ydelser
andre skader	Arbejds-			Motor-	for-	for-	forsikring	arbejds-
på ejendom	skade	Xxxxxx	Xxxxxx	ansvar	sikring	sikring	i alt	skade m.m.
Præmiehensættelser
Xxxxxx 736	58	265	130	305	296	176	1.966
Genforsikringsandel 9	-3	-6	-3	-2	-2	0	-7
Præmiehensættelser f.e.r. 727	61	271	133	307	298	176	1.973
Erstatningshensættelser
Brutto 1.472	2.945	652	940	1.473	140	94	7.716	3.138
Genforsikringsandel 301	40	113	0	0	0	0	454	0
Erstatningshensættelser f.e.r. 1.171	2.905	540	940	1.473	140	94	7.262	3.138
Risikomargen 50	129	23	12	49	-8	3	259	41
Hensættelser f.e.r. 1.948	3.095	834	1.085	1.829	429	274	9.494	3.180

Topdanmark Livsforsikring A/S

Forsikringsmæssige hensættelser

2016

Mio. kr.

Livsforsikrings hensættelser gennemsnits- rente

Livsforsikrings hensættelser markeds-rente

Anden og indirekte

livsforsikring

Livs- forsikring i

alt

Health Løbende ydelser

Health indirekte forretning

Health sim ilar to

life i alt

Best estimate
Brutto	23.495	21.295	763	45.553	2.209	87	2.296
Genforsikringsandel	26	0	0	27	132	0	132
Præmiehensættelser f.e.r.	23.469	21.295	763	45.526	2.077	87	2.164

Risikomargen	104	0	31	135	59	2	61
Hensættelser f.e.r.	23.573	21.295	794	45.661	2.136	89	2.225

Præmiehensættelser

Skade- forsikring

Brutto 30

Genforsikringsandel 0 Præmiehensættelser f.e.r. 30

Erstatningshensættelser

Brutto 86

Genforsikringsandel 0 Erstatningshensættelser f.e.r. 86

Risikomargen 3

Hensættelser f.e.r. 120

Nykredit Livsforsikring A/S

Forsikringsmæssige hensættelser

2016 Mio. kr.	Livsforsikrings- hensættelser markeds-rente	Anden og indirekte livsforsikring	Livs- forsikring i s alt	Health im ilar to life
Best estimate
Brutto	1.489	95	1.583	77
Genforsikringsandel	0	0	0	79
Præmiehensættelser f.e.r.	1.489	95	1.583	-1
Risikomargen	0	1	1	1
Hensættelser f.e.r.	1.489	96	1.585	0
	Skade-
	forsikring
Præmiehensættelser
Brutto	-7
Genforsikringsandel	-6
Præmiehensættelser f.e.r.	0
Erstatningshensættelser
Brutto	7
Genforsikringsandel	7
Erstatningshensættelser f.e.r.	0
Risikomargen	0
Hensættelser f.e.r.	0

b) Væsentlige skøn og usikkerheder

Ved udarbejdelsen af Koncernens regnskab er anvendt skøn og vurderinger, som påvirker størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser og dermed resultatet i indeværende og kommende år.

Erstatningshensættelser

Hensættelser til indtrufne endnu ikke betalte skader afsættes som bedst mulige skøn ved udgangen af et givet år. På dette tidspunkt er der ikke kendskab til alle nødvendige oplysninger, hvorfor der vil komme afvigelser mellem de faktiske erstatninger og de foretagne hensættelser i form af enten afløbstab (for lidt afsat) eller afløbsgevinster (for meget afsat). Traditionelt opdeles forsikringsklasserne i korthalede brancher, det vil sige brancher, hvor der går kort tid, fra skaderne anmeldes, til de afsluttes, og langhalede brancher, det vil sige brancher, hvor der går lang tid, fra skaderne anmeldes, til de afsluttes.

Eksempler på korthalede brancher er bygning, løsøre og motorkasko. De langhalede brancher er relateret til person- og ansvarsskader såsom arbejdsskade, syge og ulykke, motoransvar og erhvervsansvar.

Hensættelsesrisikoen på de langhalede brancher er betydelig i forhold til hensættelsesrisikoen på de korthalede brancher, hvilket skyldes den meget lange afviklingstid for skaderne. Det er ikke usædvanligt, at skader på langhalede brancher først afsluttes tre til fem år efter, de er anmeldt, og i sjældne tilfælde kan der gå helt op til 10 -15 år, efter de er anmeldt.

I den lange afviklingstid kan erstatningsniveauerne blive påvirket i væsentlig grad af ændringer i lovgivning, domstolspraksis eller tilkendelsespraksis hos eksempelvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der tilkender mén- og erhvervsevnetabserstatninger på alle alvorlige arbejdsskader.

Tilkendelsespraksis hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har også en vis effekt på erstatningsniveauerne inden for ulykkesforsikring og personskadeerstatningerne på motor-, ansvars- og erhvervsansvarsforsikring.

Hensættelsesrisikoen udgøres væsentligst af den almindelige beregningsusikkerhed samt skadeinflation, det vil sige et forhøjet erstatningsniveau på baggrund af, at den årlige udvikling i erstatningen pr. forsikring stiger mere end den generelle pristalsudvikling eller som følge af ændret domspraksis/lovgivning.

Hensættelsernes tilstrækkelighed testes på væsentlige brancher ved også at beregne hensættelserne ved hjælp af alternative modeller. Erstatningsniveauerne sammenholdes herefter med informationer fra eksterne kilder primært statistisk materiale fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Vejsektoren/Vejdirektoratet.

Aktuarfunktionen har en løbende dialog med skadeafdelingerne omkring ændringer i lovgivnings-, domstols- og tilkendelsespraksis og afsmitningen af sådanne ændringer på forretningsgangene for fastsættelse af individuelle hensættelser.

Hensættelsesrisikoen er beskrevet matematisk i Topdanmarks interne model og kvantificeres i beregningsmodulet i intern model. Herfra kendes sandsynligheden for tab/gevinst af en given størrelse, herunder Topdanmarks 200-års hensættelsesrisiko, altså et afløbstab der er så stort, at det kun vil forekomme i et af 200 regnskabsår. 200 års hensættelsesrisikoen indgår i beregningen af kapitalkravet for at drive Topdanmarks forsikringsforretning.

Vedrørende syge- og ulykke er bestanden af tab af erhvervsevnedækninger den primære kilde til erstatningshensættelsesrisiko. Hensættelserne til aktuelle tab af erhvervsevneforsikringer er bestemt ved en statistisk model, der tager hensyn til dødelighed og reaktivering.

Præmiehensættelser

Præmiehensættelserne vedrører kommende dækningsperioder for indgåede forsikringer og omfatter nutidsværdien af bedste skøn over fremtidige ind- og udbetalinger. Grundlaget for opgørelse af præmiehensættelserne er den senest forventede combined ratio for de kommende 12 måneder. Prognosen udarbejdes kvartalsvist pr. branche.

Risikoen vedrørende præmiehensættelser er især relevant inden for ejerskifteforsikring og brancher med lange afviklingsperioder, f.eks. arbejdsskade-, motoransvar- og tab af erhvervsevneforsikring. På disse brancher kan et niveauskifte i enten præmier eller erstatninger gøre præmiehensættelsen utilstrækkelig til dækning af de tilhørende udgifter, hvorfor den i givet fald skal styrkes.

På ejerskifte dækker forsikringen en 5- eller 10-årig periode, hvor hele betalingen for dækningsperioden foretages, når ejerskifteforsikringen tegnes. Topdanmark baserer hensættelsesniveauet på ejerskifteforsikring på statistiske analyser af skadeanmeldelsesmønstret i forhold til tegningstidspunktet. Analyserne indgår i vurderingen af en forventet combined ratio, der ligger til grund for opgørelse af præmiehensættelserne.

På arbejdsskade og motoransvar, der i modsætning til ejerskifte er 1-årige forsikringer, vurderes behovet for styrkelse af præmiehensættelsen ud fra kvartalsvise analyser af præmie- og erstatningsudvikling. Analyserne indgår i vurderingen af en forventet combined ratio, der ligger til grund for opgørelse af præmiehensættelserne.

Livsforsikringshensættelser

Usikkerheden forbundet med værdien af de forsikringsmæssige hensættelser knytter sig primært til usikkerheden vedrørende bedste skøn for biometriske risici samt hyppighederne vedrørende genkøb og præmieophør. Det vurderes, at usikkerheden er betydelig, hvilket også afspejles i det opgjorte risikotillæg.

c) Forskelle mellem SCR og regnskab

Præmiehensættelser, erstatningshensættelser og livsforsikringshensættelser opgøres efter samme principper i regnskabet og i solvensbalancen.

I de regnskabsmæssige hensættelser brutto og i genforsikrings andel indgår endvidere fortjenstmargen, som ikke indgår i solvens-balancen, idet fortjenstmargen indregnes i solvenskapitalgrundlaget på det tidspunkt, hvor forsikringen er indgået.

Herudover er der mindre forskelle mellem solvens og regnskab i opgørelsen af risikomargen, som i solvensbalancen skal opgøres i henhold til Cost of Capital-metoden. Forskellene skyldes hovedsageligt, at der for syge- og ulykke i Topdanmark Livsforsikrings regnskab er valgt en model baseret på stress af de biometriske risici.

d) Matchtilpasning

Koncernen anvender ikke matchtilpasning.

e) Volatilitetsjustering

Topdanmark A/S

Topdanmark benytter den af EIOPA offentliggjorte risikofri rentekurve med volatilitetsjustering til opgørelsen af hensættelsernes værdi i Topdanmark Forsikring A/S og Topdanmark Livsforsikring A/S. I Nykredit Livsforsikring A/S anvendes ikke volatilitetsjustering.

Af skemaet nedenfor fremgår påvirkning på Topdanmark koncernens finansielle positioner pr. 31.12.2016 såfremt volatilitetsjustering ikke indregnes:

Mio. kr.	Rentekurven med VA	Rentekurven uden VA
Kapitalgrundlag	6.348	6.046
Solvenskapitalkrav	3.643	4.219
Solvensdækning	174%	143%
Kapitalgrundlag MCR	5.379	5.076
Minimumskapitalkrav	1.944	2.224
Livsforsikringshensættelser underlagt konstribution	23.600	23.600
Livsforsikringshensættelser øvrige	794	808
Unit-link hensættelser	21.295	21.295
Skadesforsikringshensættelser inkl. løbende ydelser
arbejdsskade m.m.	15.598	16.002

Topdanmark Forsikring A/S

Af skemaet nedenfor fremgår påvirkning på Topdanmark Forsikring A/S’ finansielle positioner såfremt volatilitetsjustering ikke indregnes:

Mio. kr.

Rentekurven med VA

Rentekurven uden VA

Kapitalgrundlag Solvenskapitalkrav Solvensdækning

5.792

2.650

219%

5.489

2.644

208%

Kapitalgrundlag MCR

Minimumskapitalkrav

4.700

1.170

4.397

1.184

Skadesforsikring inkl. løbende

ydelser arbejdsskade m.m.

13.121

13.407

Topdanmark Livsforsikring A/S

Af skemaet nedenfor fremgår påvirkningen på selskabets finansielle position såfremt volatilitetsjustering ikke indregnes:

Mio. kr.	Rentekurve med VA	Rentekurve uden VA
Kapitalgrundlag	3.487	3.400
Solvenskapitalkrav	1.659	2.249
Solvensdækning	210%	151%
Kapitalgrundlag MCR	3.156	3.122
Minimumskapitalkrav	747	1.012
Livsforsikringshensættelser underlagt kontribution	23.600	23.600
Livsforsikringshensættelser øvrige	794	808
Unit-link hensættelser	21.295	21.295
Skadesforsikringshensættelser	2.477	2.575

FDB

3.202

2.337

Nykredit Livsforsikring A/S

Ikke relevant da selskabet ikke anvender volatilitetsjustering.

f) Overgangsbestemmelse – rentekurve

I forbindelse med overgang til Solvens II kan der anvendes en midlertidig risikofri rentekurve i henhold til artikel 308c i direktiv 2009/138/EF. Topdanmark-koncernen og selskaberne har ikke benyttet denne overgangsbestemmelse

g) Overgangsbestemmelse – hensættelse

I forbindelse med overgang til Solvens II kan der anvendes et overgangsfradrag i henhold til artikel 308d i direktiv 2009/138/EF. Topdanmark-koncernen og selskaberne har ikke benyttet denne overgangsbestemmelse.

h) (i) Genforsikringstilgodehavender

Genforsikringsandele fremgår af ovenstående tabeller for de enkelte selskaber.

h) (ii) Væsentlige ændringer i antagelser

Topdanmark A/S

Se nedenfor for de enkelte selskaber.

Topdanmark Forsikring A/S

Da det er første gang, at Rapport om solvens og finansiel situation udarbejdes, er der ikke en forudgående rapporteringsperiode at sammenligne med. Men det kan oplyses, at de relevante antagelser, der anvendes ved beregningen af erstatningshensættelserne, er de samme, som blev anvendt for et år siden. Præmiehensættelser og risikomargen har ikke tidligere været opgjort ud fra Solvens II-principper.

Topdanmark Livsforsikring A/S

Da det er første gang at Rapport om solvens og finansiel situation udarbejdes, er der ikke en forudgående rapporteringsperiode at sammenligne med. Men det kan oplyses, at de bedste skøn for biometriske risici samt hyppighederne vedrørende genkøb og præmieophør vurderes årligt og opdateres efter behov.

Nykredit Livsforsikring A/S

Da det er første gang, at Rapport om solvens og finansiel situation udarbejdes, er der ikke en forudgående rapporteringsperiode at sammenligne med. Men det kan oplyses, at de bedste skøn for biometriske risici vurderes årligt og opdateres efter behov.

D.3: Xxxxx forpligtelser

a) Beskrivelse af andre forpligtelser Udskudt skat (Deferred tax liabilities)

Udskudt skat hensættes efter den balanceorienterede gældsmetode af midlertidige forskelle mellem solvens- og

skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes ikke udskudt skat af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, hvor koncernen tidsmæssigt kontrollerer tilbageførslen af den midlertidige forskel, og det er sandsynligt, at den midlertidige forskel ikke vil blive tilbageført inden for en overskuelig fremtid. Udskudt skat opgøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv og afvikling af den enkelte forpligtelse med de skattesatser, der forventes at gælde, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat baseret på de på balancedagen gældende skattesatser og -regler.

Afledte finansielle instrumenter (Derivatives)

Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi. Dagsværdien af afledte finansielle instrumenter opgøres efter samme praksis, som gælder for finansielle aktiver.

Gæld til kreditinstitutter (Debt owed to credit institutions)

Gæld til kreditinstitutter måles til dagsværdi. Dagsværdien af gæld til kreditinstitutter svarer sædvanligvis til nominel værdi.

Gæld i forbindelse med direkte forsikring (Insurance & intermediaries payables)

Gæld i forbindelse med direkte forsikring måles til dagsværdi svarende til nominel værdi.

Ansvarlig lånekapital (Subordinated liabilities)

Ansvarlig lånekapital måles til dagsværdi efter samme praksis, som gælder for finansielle aktiver.

Den ansvarlige lånekapital indregnes i kapitalgrundlaget i henhold til de gældende maksimeringsregler jf. afsnit om kapitalgrundlag.

Andre forpligtelser (Any other liabilities, not elsewhere shown)

Andre forpligtelser omfatter anden gæld og periodeafgrænsningsposter opgjort til dagsværdi svarende til nominel værdi.

b) Forskel mellem solvensopgørelse og regnskab

Forskellene i udskudt skat fra regnskabet til solvens-balancen fremgår af følgende tabel:

Udskudt skat Mio. kr.	2016
Udskudt skat jf. koncernregnskabet	355
Korrektioner til Solvens II:
Fortjenstmargen overføres til kapitalgrundlaget	162
Immaterielle aktiver optages til nul	-80
Ansvarlig lånekapital optages til markedsværdi	-3
Risikomargen omregnes til Cost of Capital	-16
Udskudt skat sikkerhedsfonds afsættes med nul	-306
Udskudt skat solvens II	112

D.4: Alternative værdiansættelsesmetoder

Der er ikke anvendt alternative værdiansættelsesmodeller.

D.5: Andre oplysninger

Der er ikke yderligere oplysninger at tilføje.

E: Kapitalgrundlag og solvens

E.1: Kapitalgrundlag

a) Formål, politikker og processer

Formålet med kapitalplanen er - med baggrund i Topdanmarks strategi og risikoappetit - at opgøre fremtidig kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav ved selskabernes fortsatte drift i overensstemmelse med forventningerne. Det fremtidige kapitalgrundlag kan eventuelt dækkes af fremtidig indtjening, kapitaludvidelse, ansvarlig lånekapital eller ved risikooverførsel f.eks. genforsikring. Kapitalgrundlaget opdateres med seneste prognose for de kommende 1-5 år.

På selskabs- og koncernniveau opgøres kapitalgrundlaget med udgangspunkt i egenkapitalen med korrektioner, hvoraf de væsentligste er:

• -Immaterielle aktiver inklusive goodwill

• +hensat udskudt skat af sikkerhedsfonde (koncernen)

• +Forventet fremtidigt overskud (fortjenstmargen)

• +/-Korrektion af regnskabsmæssig risikomargen til SII risikomargen

• -Udbytter*

• -Tilsynsgodkendt aktietilbagekøbsprogram

• +Korrektion for skat

• +anvendelig del af hybridkapital (højst 20 % af tier 1)

• +anvendelig del af ansvarlige lån (højst 50 % af SCR).

*Ordinært udbytte fratrækkes fra regnskabets statusdag. Ekstraordinært udbytte fratrækkes, når det er besluttet af bestyrelsen ud fra bemyndigelse fra generalforsamlingen.

Ved opgørelse af kapitalgrundlaget til dækning af minimumskapitalkravet (MCR) følges samme model, dog er den anvendelige del af ansvarlige lån nedsat til max. 20 % af MCR.

b) Størrelse og kvalitet pr tier

Se under c)

c) Kapitalgrundlag der dækker SCR

31. december 2015	Topdanmark	Topdanmark	Topdanmark	Nykredit
Mio. kr.	Koncern	Forsikring	Livsforsikring	Livsforsikring
Tier 1
Aktiekapital	105	101	12	2
Reserve	4.832	4.258	3.676	118
Ansvarlig lånekapital	410	0	0	0
Tier 1	5.347	4.359	3.688	120
Tier 2
Ansvarlig lånekapital	1.597	1.355	480	0
Tier 2	1.597	1.355	480	0
Kapitalgrundlag SCR	6.944	5.714	4.168	120

31. december 2016 Mio. kr.	Topdanmark Koncern	Topdanmark Forsikring	Topdanmark Livsforsikring	Nykredit Livsforsikring
Tier 1 Aktiekapital	95	101	12	2
Reserve	4.485	4.365	2.995	123
Ansvarlig lånekapital	410	0	0	0
Tier 1	4.990	4.466	3.007	126
Tier 2 Ansvarlig lånekapital	1.358	1.325	480	0
Tier 2	1.358	1.325	480	0
Kapitalgrundlag SCR	6.348	5.792	3.487	126
Udvikling i kapitalgrundlag Som sammensættes således:	-596	77	-681	5
Tier 1 Periodens resultat og egenkapitalposter	1585	1513	180	4
Udbytte/tilbagekøbsprogram	-1735	-1200	-700	0
Immaterielle aktiver(efter skat)	-91	-91	-96	0
Ændring i fortjenstmargen(efter skat)	-127	-127	-82	1
Xxxxx ændringer	10	13	18	0
Udvikling tier 0	-000	000	-681	5
Tier 2 Ansvarlige lån Indfrielse	-400	-400
Værdiregulering m.m.	3	1
Ændring i maksimering	158	367
Udvikling tier 2	-238	-31	0	0
Udvikling i kapitalgrundlag	-596	77	-681	5

d) Kapitalgrundlag der dækker MCR

Til dækning af minimumskapitalkravet reduceres ansvarlig lånekapital, tier 2, til max. 20 % af MCR.

31. december 2016 Mio. kr.	Topdanmark Koncern	Topdanmark Forsikring	Topdanmark Livsforsikring	Nykredit Livsforsikring
Tier 1 Aktiekapital	95	101	12	2
Reserve	4.485	4.365	2.995	123
Ansvarlig lånekapital	410	0	0	0
Tier 1	4.990	4.466	3.007	126
Tier 2 Ansvarlig lånekapital	389	234	149	0
Tier 2	389	234	149	0
Kapitalgrundlag MCR	5.379	4.700	3.156	126

e) Forskelle mellem egenkapital og solvenskapital
31. december 2016	Topdanmark	Topdanmark	Topdanmark	Nykredit
Mio. kr.	Koncern	Forsikring	Livsforsikring	Livsforsikring
Egenkapital	4.702	5.383	3.170	122
Reguleringer
Ansvarlige lån til markedsværdi	-14	-12
Egne aktier	1.396
Udskudt skat af sikkerhedsfonde	306
Fortjenstmargen skadeforsikring	632	632	0	1
Fortjenstmargen livsforsikring	000	000	000	6
Rikomargen skade - forskel	-46	-46	-40	-1
Risikomargen liv - forskel	-24	-24	-24	-1
Immaterielle aktiver	-806	-806	-247	0
Skatteeffekter	-63	-63	46	-1
Overskydende aktiver i forhold til passiver	6.186	5.166	3.007	126
Godkendt, ikke gennemført aktietilbagekøb	-210
Egne aktier	-1.396
Ordinært udbytte	0	-700	0	0
Ansvarlig lånekapital til dækning af SCR	1.768	1.325	480	0
Kapitalgrundlag til dækning af SCR	6.348	5.792	3.487	126

Reguleringer til egenkapitalen:

Ansvarlige lån optages regnskabsmæssigt til amortiseret kostpris. I SII-balancen optages ansvarlige lån til markedsværdi.

Egne aktier indregnes ikke til en værdi i regnskabet. I solvens-balancen indgår egne aktier til seneste noterede børskurs.

Udskudt skat på sikkerhedsfonde omfatter udskudt skat på ubeskattede henlæggelser til sikkerhedsfonde under egenkapitalen. Sikkerhedsfonde vil blive beskattet i andele af 10 % for hver gang, de forsikringsmæssige hensættelser for egen regning falder 10 pp i forhold til niveauet ultimo 1994. Et fald til 10 % under 1994-niveauet anses ikke for muligt i en situation, hvor Topdanmark Forsikring, i hvilket selskab henlæggelserne er foretaget, fortsætter sin drift, og beskatning vil således kun kunne ske, hvis forsikringsbestanden overdrages, eller selskabet ophører med at drive forsikringsvirksomhed.

Udskudt skat af sikkerhedsfonde optages i IFRS koncernregnskabet til nominel værdi.

I solvens II-balancen optages udskudt skat af sikkerhedsfonde til nul, idet skatten ikke forventes at skulle betales og derfor ikke har nogen økonomisk substans.

I Topdanmark Forsikrings regnskab, som aflægges i henhold til Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse optages udskudt skat af sikkerhedsfonde ligeledes til nul, idet skatten ikke forventes at skulle betales og derfor ikke har nogen økonomisk substans.

Fortjenstmargen skadeforsikring og livsforsikring udgøres af den forventede fortjeneste for kommende risikoperioder på indgåede forsikringer.

Regnskabsmæssigt indgår fortjenstmargen i de forsikringsmæssige hensættelser, mens den i solvensbalancen tillægges kapitalgrundlaget.

Risikomargen opgøres regnskabsmæssigt i Topdanmark Forsikring A/S efter Cost of Capital-metoden med en periodeforskydning. I Topdanmark Livsforsikring A/S og Nykredit Forsikring A/S opgøres risikomargen til regnskabet ud fra egenudviklede modeller.

I solvensbalancen opgøres risikomargen i henhold til Cost of Capital-metoden.

Forskellene fra den regnskabsmæssige værdi til solvens II-værdien indregnes i kapitalgrundlaget.

Immaterielle aktiver inklusive goodwill indgår i regnskabet til en afskrevet værdi med udgangspunkt i kostprisen jf. afsnit D1.

I solvens II-balancen optages immaterielle aktiver til nul.

Reguleringer til overskydende aktiver i forhold til passiver:

Godkendt, ikke gennemført aktietilbagekøb fratrækkes i kapitalgrundlaget.

Egne aktier indregnes til markedsværdi i overskydende aktiver i forhold til passiver, men fratrækkes i opgørelsen af kapitalgrundlaget.

Ansvarlig lånekapital, som kan indregnes, tillægges kapitalgrundlaget.

f) Overgangsbestemmelser efter direktivets artikel 308.b

Hybrid kernekapital på 55 mio. euro indgår under tier 1 i henhold til overgangsbestemmelserne.

Hovedstol

Udstedelsestidspunkt Udløb

Lånet kan med Finanstilsynets tilladelse opsiges af debitor fra Rentesats

Efterfølgende

Markedsværdien opgøres ud fra observerbare input, niveau 2.

Hybrid kernekapital

EUR 55

juli 2007 Stående

15. sept. 2017 EURIBOR 3 mdr. +1,90% til 2017

EURIBOR 3 mdr. +2,90%

	2015	2016
Regnskabsmæssig værdi	409	408
Markedsværdi	410	409

g) Ikke indbetalte (supplerende) egenkapitalelementer

Koncernen eller selskaber i koncernen har ikke supplerende kapital-elementer.

h) Eventuelle begrænsninger

Ingen elementer fratrækkes kapitalgrundlaget.

E.2: Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav

a) Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav

Topdanmark koncernen

Solvenskapitalkravet udgør 3.643 mio. kr. og er steget med 450 mio. kr. i 2016. Det skyldes primært fald i bufferne til tabsabsorbering. De individuelle bonuspotentialer er faldet som følge af faldende rente i 2016.

Minimumskapitalkravet stiger med 258 mio. kr. som følge af stigende solvenskapitalkrav.

Topdanmark Forsikring A/S

Solvenskapitalkravet udgør 2.650 mio. kr. og er faldet med 60 mio. kr. i 2016. Faldet er sammensat af fald i markedsrisici, en stigning i solvenskapitalkravet fra intern model samt fald i operationelle risici.

Topdanmark Livsforsikring A/S

Solvenskapitalkravet udgør 1.659 mio. kr. og er steget med 432 mio. kr. i 2016, hvilket primært skyldes fald i bufferne til tabsabsorbering. De individuelle bonuspotentialer er faldet som konsekvens af faldende rente i 2016.

Minimumskapitalkravet stiger med 195 mio. kr. – primært som konsekvens af det stigende solvenskapitalkrav.

Nykredit Livsforsikring A/S

Minimumskapitalkravet falder fra 46 mio. kr. til 28 mio. kr. Dette skyldes at præmierne for syge- og ulykkesforretningen pr. 31. december 2016 udgør mindre end 10 % af de samlede præmier, hvormed minimumskapitalkravet opgøres svarende til det absolutte minimumskapitalkrav for livsforsikringsselskaber (3.700 mio. EUR).

b) Solvenskapitalkrav opdelt efter risikomoduler/risikokategorier

Topdanmark koncernen

Topdanmark Koncernen anvender en partiel intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet. Nedenstående tabel specificerer pr. 31.12.2016 solvenskapitalkravet opgjort efter partiel intern model og standardmodellen.

Topdanmark Forsikring A/S

Topdanmark Forsikring A/S anvender en partiel intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet. Nedenstående tabel specificerer pr. 31.12.2016 solvenskapitalkravet opgjort efter partiel intern model og standardmodellen.

Topdanmark Livsforsikring A/S

Selskabet anvender standardformlen, og solvenskapitalkravet pr. 31.12.2016 kan specificeres på følgende risikomoduler:

Nykredit Livsforsikring A/S

Selskabet anvender standardformlen, og solvenskapitalkravet pr. 31.12.2016 kan specificeres på følgende risikomoduler:

c) Oplysning om evt. forenklede beregninger

Topdanmark A/S

Simplifikationer nævnt under enkeltselskaber anvendes tilsvarende i koncernen.

Topdanmark Forsikring A/S

Selskabet anvender simplifikationer i beregningen af modpartsrisici.

Topdanmark Livsforsikring A/S

Selskabet anvender simplifikationer i beregningen af indkomstsikring for invaliditets- og sygdomsrisici samt for omkostningsrisici for sygeforsikringer.

Nykredit Livsforsikring A/S

Selskabet anvender simplifikationer i beregningen af omkostningsrisici for sygeforsikringer.

d) Oplysning om evt. selskabsspecifikke parametre

Selskaberne anvender ikke selskabsspecifikke parametre.

e) Eventuel erklæring om brug af artikel 51 stk. 2, tredje afsnit i direktiv 2009/138/EF

Selskaberne har ikke gjort brug af denne mulighed.

f) Konsekvens af selskabsspecifikke parametre

Ikke relevant da selskaberne ikke anvender selskabsspecifikke parametre.

g) Input til beregning af minimumskapitalkravet

Topdanmark A/S

Minimumskapitalkravet i Topdanmark koncernen opgøres som summen af minimumskapitalkravet i forsikringsdøtre.

Topdanmark Forsikring A/S

Minimumskapitalkravet er opgjort svarende til lineær MCR life og lineær MCR non-life jf. forordningen.

Topdanmark Livsforsikring A/S

Det lineære minimumskapitalkrav - i henhold til Europa-Kommissionens regler for gruppe 1-forsikringsselskaber - overstiger 45 % af selskabets solvenskapitalkrav, hvorfor minimumskapitalkravet er fastsat til 45 % af selskabets solvenskapitalkrav.

Nykredit Livsforsikring A/S

Minimumskapitalkravet er opgjort svarende til 3,7 mio. EUR.

h) Væsentlige ændringer i solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i løbet af rapporteringsperioden

Ændringer i SCR og MCR samt væsentlige afvigelsesforklaringer fremgår af afsnit E.2.a.

E.3: Anvendelse af xxxxxxxxxx for løbetidsbaserede aktierisici til beregning af solvenskapitalkravet

a) Løbetidsbaserede aktierisici

Anvendes ikke i Topdanmarks selskaber.

b) Størrelsen på et eventuelt kapitalkrav

Ikke relevant.

E.4: Forskelle mellem standardformlen og en intern model

a) Anvendelser af intern model

Topdanmark A/S

Topdanmark Forsikring A/S anvender en partiel intern model for risici i standardmodellens risikomoduler for skade og sundhedsforsikring. Denne interne model anvendes ligeledes i Topdanmarks koncern SCR opgørelse og dækker samme risici, som den dækker i Topdanmark Forsikring A/S. Topdanmark Liv A/S og Nykredit Liv A/S anvender ikke intern model.

Topdanmark Forsikring A/S

Den interne model har følgende anvendelser:

• Årlig kvantificering af de risiko- og solvensmæssige konsekvenser af alternative genforsikringsprogrammer i forbindelse med større kontraktfornyelser

• Synliggørelse af kapitalomkostningen pr. skadeforsikringsbranche, dvs. prisen for den kapital som de enkelte brancher belaster selskabet med

• Afstemning af forretningsområdernes egne forventninger mod modellens resultatforventninger

• Vurdering af kapitalplanens tilstrækkelighed ved en eventuel genberegning af modellens resultater, såfremt prognoserne ændres væsentligt i den gennemførte prognoserunde

• Opgørelse af solvenskapitalkrav

• Kvantitativ risikobeskrivelse i risikoregistret

• Risikobillede til Bestyrelsen

• Fuld og marginal kapitalallokering

• Køb og salg af forsikringsporteføljer.

b) Risici der indgår i intern model

Topdanmark Forsikring A/S

Den interne model omfatter hovedparten af standardmodellens risikomoduler Skade (Non-Life) og Sundhed (Health). Grundlæggende er modellen opbygget med samme metodik som standardmodellen med præmie- hhv. hensættelsesrisiko samt katastroferisici modelleret hver for sig - se figuren herunder.

Solvenskapitalkrav

Tabsabsorberende buffere (Adjustment) (SM)

Operationelle risici (Operationel) (SM)

Basis Solvenskapitalkrav

Immaterielle aktiver (Intangibles) (SM)

Markedsrisici (Market) (SM)

Modpartsrisici (Counterparty Default) (SM)

Livsforsikringsrisici (Life) (SM)

Sundhedsforsikringsrisici Skadeforsikringsrisici (Health) (Non-Life)

Xxx (Rentereserver) (SLT)

Katastrofe (SM)

Skade (Anden erstatning) (Non-SLT)

Præmie og erstatnings- hensættelser (PIM)

Dødelighed (Mortality)

Præmie og erstatnings- hensættelser (PIM)

Afgang (Lapse) (SM)

Levetid (Longevity) (SM)

Afgang (Lapse) (SM)

Katastrofe

Tab af erhvervsevne (Disability/Morbidity)

Naturkatastrofer (PIM)

Omkostninger (Expenses)

Menneskeskabte (Man Made) (SM)

Genoptagelse (Revision)

(SM) angiver, at beregning foregår i standardmodellen

(PIM) xxxxxxx, at beregning foregår i den interne model

Ikke-proportional genforsikring (bygning)

Ikke relevant for beregning af solvens

Afgang (Lapse) (SM)

Øvrige katastrofer

Derudover er selskabets skadeforsikringsprodukter brancheinddelt i homogene risikogrupper, hvilket fremgår af tabellen herunder i en sammenligning med standardmodellens brancher.

Standardmodellen		Intern Model
Health	(01) Medical Expense Insurance	N/A, da SUL ligger i Topdanmark Liv
	(02) Income Protection Insurance	(PIM 01) Ulykke
	(03) Workers’ Compensation Insurance	(PIM 02) Arbejdsskade
	(25) Non-Proportional Health Reinsurance	N/A
Non-Life	(04) Motor Vehicle Liability Insurance	(PIM 03) Motoransvar
	(05) Other Motor Insurance	(PIM 04) Motorkasko
	(06) Marine, Aviation and Transport Insurance	(PIM 05) Sø/Varer (PIM 13) Søkasko (alene hensættelser)
	(07) Fire and Other Damage to Property Insurance	(PIM 06) Bygning (Erhverv og Landbrug) (PIM 07) Løsøre (Erhverv og Landbrug) (PIM 08) Tekniske (PIM 09) Indbo (PIM 10) Hus (PIM 11) Sommerhus (inkl. indbo) (PIM 18) Øvrige (Dyr, Båd og Tophjælp)
	(08) General Liability Insurance	(PIM 12) Byggeskade (PIM 14) Ejerskifte (PIM 15) Erhvervsansvar (PIM 16) Landbrugsansvar
	(09) Credit and Suretyship Insurance	N/A
	(10) Legal Expenses Insurance	Ikke som selvstændig branche
	(11) Assistance	(PIM 17) Rejseforsikring
	(12) Miscellaneous Financial Loss	(PIM 19) Arbejdsløshedsforsikring
	(26) - (28) Non-Proportional Non-Life Reinsurance	N/A

c) Indregning af intern model i standardmodellen

Topdanmark Forsikring A/S

Den interne models design er konsistent med standardmodellen og output fra den interne model indregnes 1-1 i standardmodellens moduler.

Estimering af Topdanmarks præmie- og hensættelsesrisiko samt katastroferisici tager ikke direkte hensyn til standardmodellens opsplitning på sundheds- og skadeforsikringsrisici. Alle brancher håndteres som en stor gruppe af skadeforsikringsrisici i beregningskernen og diversificeres i den interne model ved hjælp af selskabsspecifikke korrelationer. Det er dog muligt - ved hjælp af brancheinddelingen i modellen - entydigt at splitte resultaterne op i standardmodellens risikomoduler.

Efter indregning af solvenskapitalkravene fra den interne model i standardmodellen anvendes korrelationerne angivet i standardmodellen til efterfølgende beregninger i overensstemmelse med gældende SII lovgivning. Der foretages ingen ændringer af formler eller korrelationer i standardmodellen, og der er ingen risikomoduler eller underliggende risikomoduler, hvor der i samme modul indregnes tal fra både den interne model og standardmodellen.

d) Metoder i intern model

Topdanmark Forsikring A/S

I standardmodellen opgøres præmie-, hensættelses- og katastroferisiko efter formler, der alene har til formål at beregne en negativ 200-års begivenhed. Den interne model beskriver såvel positive som negative begivenheder ved både at estimere såvel resultatet på skadeforsikringsforretningen som usikkerheden på dette.

Resultatet dannes i modellens beregningskerne. Erstatningsudgifter og afløb på hensættelser parametriseres med kendte sandsynlighedsfordelinger i analyser, der går forud for dannelse af resultatet i beregningskernen. Resultatet findes både brutto og netto, dvs. før og efter genforsikring.

e) Forskelle i metoder og antagelser i forhold til Standardmodel

Topdanmark Forsikring A/S

De væsentligste forskelle mellem den interne model og standardmodellen (SM) fremgår herunder:

• SM udtrykker risikoen ved et enkelt tal, hvorimod den interne model finder en fordeling for selskabets resultat. I forbindelse hermed indregner den interne model Topdanmark Forsikring A/S’ forventede overskud, hvilket ikke sker i SM. SM forudsætter et forventet resultat på nul svarende til Combined Ratio (CR) på 100. Den interne model har et forventet resultat svarende til en CR, som forventes for den kommende periode

• Den interne model anvender en mere detaljeret brancheinddeling end SM

• SM opererer med en opdeling af forsikringsrisiko i et sundhedsforsikringsmodul samt et skadeforsikringsmodul. Den interne model behandler brancherne for de to forsikringstyper under et

• SM opgør naturkatastroferisici ved hjælp af 11 Cresta-zoner, der dækker Danmark. Den interne model beregner naturkatastroferisici på storm samt skybrud og fordeler skadeudgifterne på de berørte brancher

• For korrelationer er beregningen af de faktiske værdier forskellig. I SM er korrelationerne givet i den gældende SII lovgivning, hvorimod korrelationerne i den interne model bygger på vurderinger fra Topdanmarks egne eksperter. I den interne model er der en brancheafhængig korrelation mellem præmie- og hensættelsesrisici, der tit er 0, mens der anvendes en fast korrelation på 0,5 mellem præmie- og hensættelsesrisici i SM

• Der korreleres ikke på samme måde. SM finder 200-års begivenheder i kasser og aggregerer herefter disse til et samlet solvenskapitalkrav ved hjælp af korrelationsmatricer. Den interne model simulerer et stort antal årsresultater ved at variere bruttoskadeudgifterne og bruttohensættelserne for de enkelte brancher, ved hjælp af fordelinger fundet i forskellige analyser. Herefter anvendes Topdanmarks genforsikringsprogram for at finde nettoresultatet. For hver simulation i beregningskernen aggregeres brancheresultatet - både brutto og netto - til selskabsniveau ved en simpel addition af resultaterne. Den interne models korrelationsstruktur sørger for branchernes indbyrdes afhængigheder

• Den interne model beregner først et bruttoresultat og bruger herefter Topdanmark Forsikring A/S’ genforsikringsprogram til at beregne et nettoresultat. SM bruger kun genforsikringsprogrammet ved naturkatastrofer for at komme fra en brutto- til nettobetragtning

• De nominelle effekter af korrelationerne (diversifikationseffekterne) er væsentlig større i den interne model sammenlignet med SM, og i den interne model er diversifikationseffekten relativt, i forhold til det samlede solvenskapitalkrav, væsentligt større

• På brancheniveau er der meget stor forskel i opgørelsen af solvenskapitalkravet. SM overvurderer risikoen for flere brancher, men undervurderer også nogle risici.

Den primære årsag til forskellene mellem den interne model og SM er, at den interne model er udviklet på baggrund af data og indgående viden om selskabets forretning, hvorimod SM er en europæisk fællesnævner, der er forsigtigt sat pga. forskelligartede forhold i EU.

f) Risikomål og tidshorisont

Topdanmark Forsikring A/S

Risikomål og tidshorisont er i fuld overensstemmelse med solvens II. Udgangspunktet er, at selskabet fungerer som ”Going Concern”. Opgørelsen dækker de kommende 12 måneder og svarer til 0,5 % fraktilen i opgørelsen af Topdanmark Forsikrings A/S’ forventede forsikringstekniske resultat i perioden svarende til Value-at-Risk med et konfidensinterval på 99,5 %.

g) Data anvendt i intern model

Topdanmark Forsikring A/S

Grunddata i form af police og skadedata leveres hovedsageligt fra Topdanmarks egne police- og skadesystemer. Disse systemer er omfattet af Topdanmark Forsikring A/S’ datapolitik, der sikrer en klassifikation af data og en kontrol med

disse, herunder eventuelle kontrol- og transaktionsspor. Eksterne data som rentekurve og lønindeks afstemmes i forhold til den eksterne kilde og kvalitetskontrolleres i forhold til den foretagne dataklassifikation.

I den interne model anvendes data til:

• Brancheanalyser (UW)

• Analyse af hensættelsesusikkerhed

• Beregningskernen

• Eventuelle supplerende data til validering af Intern Model.

Data til brug for brancheanalyser (UW) tager udgangspunkt i de samme (skade)grunddata, som anvendes til den generelle risikostyring i selskabet, ligesom hensættelsesdata (afløbstrekanter), der anvendes til beregning af hensættelsesusikkerheden i den interne model, svarer til de hensættelser, der indgår i Topdanmark Forsikring A/S’ regnskab.

E.5: Manglende overholdelse af MCR og SCR a)-d)

Alle selskaberne har overholdt MCR og SCR kravene i hele perioden.

E.6: Xxxxx væsentlige oplysninger

Væsentlige oplysninger er indeholdt i ovenstående punkter E.1 til E.5.

F: Supplerende SSFCR koncernrapportering

F.1: Koncernens solvens og finansielle situation

a) Virksomhed og resultater

(i) Juridisk og organisatorisk struktur

Den juridiske struktur fremgår af afsnit A.1, e).

Topdanmarks beslutnings- og kontrolstruktur fremgår af nedenstående diagram.

Den organisatoriske struktur fremgår af nedenstående organisationsdiagram:

Den forretningsmæssige struktur fremgår af nedenstående diagram:

(ii) Koncernens aktiviteter Fremgår af afsnit A.1.

b) Ledelsessystem

(i) Risikostyringen og de interne kontrolsystemer Koncernens risikostyring er beskrevet i afsnit B.3, a)

Koncernens interne kontrolsystemer fremgår af afsnit B.5.

Koncernen har fastsat fælles regler for de enkelte selskabers ORSA, så koncernledelsen har sikret sig, at ORSA gennemføres ensartet i alle selskaberne. ORSA rapporter i koncernen er beskrevet i afsnit B.4.

(ii) Fælles ORSA rapport jf. direktivets art. 246, stk. 4

Xxxxxxxxx har valgt ikke at ansøge om tilladelse til at udarbejde fælles ORSA rapport for hele koncernen.

(iii) Koncerninterne outsourcingaftaler

Alle selskaberne har outsourcet deres kapitalforvaltning til Topdanmark Kapitalforvaltning.

Topdanmark Livsforsikring A/S har outsourcet drift, overvågning, vedligeholdelse, support og udvikling af selskabets IT-drift til Topdanmark Forsikring A/S.

Nykredit Livsforsikring A/S har outsourcet administrationen af selskabets virksomhed til Topdanmark Livsforsikring A/S.

c) Væsentlige risikokoncentrationer

Markedsmæssige risikokoncentrationer er beskrevet under afsnit C.2.2, som også er dækkende for koncernen. Forsikringsmæssige risikokoncentrationer er beskrevet under afsnit C.1.2, som også er dækkende for koncernen.

d) Forskelle i værdiansættelser mellem koncern og enkelt selskaber

Koncernen og koncernselskaberne benytter samme grundlag, metoder og primære antagelser til værdiansættelse til solvensformål.

F.1.e) Solvenskapitalkrav og solvenskapitalgrundlag

(i) Metode til beregning af koncernsolvens

Til opgørelse af SCR kravet anvendes metode 1 i henhold til SII direktivets artikel 230, det vil sige baseret på det konsoliderede koncernregnskab.

(ii) Begrænsninger i anvendelsen af koncernens solvenskapitalgrundlag i enkeltselskaber

Kapitalen i et forsikringsdatterselskab kan ikke via udbytte eller kapitalnedsættelse nedbringes til under SCR kravet.

Der er i Topdanmark Forsikring A/S, Topdanmark Livsforsikring A/S og i Nykredit Livsforsikring A/S for hvert selskab tilstrækkelig fri egenkapital til, at kapitalen kan nedsættes til niveauet for SCR kravet. Ud fra dette foreligger der ikke i nogen af de tre selskaber begrænsninger udover overholdelse af SCR kravet.

Bestyrelsens vedtagne politikker kræver i praksis, at der skal være en væsentlig overdækning, også efter en kapitalnedsættelse.

(iii) Koncernens SCR krav efter konsolideringsmetoden

Koncernens SCR i henhold til afsnit E.2, a) er opgjort efter konsolideringsmetoden.

(iv) Diversifikationseffekter

Standardmodellens korrelationsmatrice mellem hovedrisikomodulerne har følgende værdier:

	Marked	Modpart	Livsforsikring	Sundhedsforsikring	Skadesforsikring
Marked	100%	25%	25%	25%	25%
Modpart	25%	100%	25%	25%	50%
Livsforsikring	25%	25%	100%	25%	0%
Sundhedsforsikring	25%	25%	25%	100%	0%
Skadesforsikring	25%	50%	0%	0%	100%

Inden for hvert hovedmodul er der undermoduler med fastsatte korrelationer mellem disse risici.

De største risici er markedsrisiciene, og korrelationerne mod markedsrisiciene er de væsentligste diversifikationseffekter. SCR på hovedmoduler og diversifikation heraf fremgår af afsnit E.2, b).

(v) MCR krav

Minimumskapitalkrav: 2016

Topdanmark Forsikring AS 1.170

Liv 747

Nykredit 28

Topdanmark koncern 1.944

(vi) Selskaber som er omfattet af en intern model

Topdanmark Forsikring A/S er det eneste selskab i Topdanmark-koncernen, der er omfattet af en (partiel) intern model.

(vii) Forskel på intern model i et enkeltselskab og i en koncern

Der anvendes den samme interne model ved beregning af koncernens solvenskapitalkrav, som der anvendes ved beregning af solvenskapitalkravet i Topdanmark A/S’ skadeforsikringsforretning.

Bilag

Følgende rapporteringsskemaer indgår som bilag til rapporten. Skemaerne er fordelt i 4 Excel filer, som hver udgør en rapporteringsenhed. Filerne kan findes på xxx.xxxxxxxxxx.xxx → Investor → Rapporter og Præsentationer → SSFCR .

Skemaer til rapporten	Topdanmark koncernen	Topdanmark Forsikring A/S	Topdanmark Livsforsikring A/S	Nykredit Livsforsikring A/S

Balance sheet	S.02.01.02	S.02.01.02	S.02.01.02	S.02.01.02

Premiums, claims and expenses by line of business	S.05.01.02	S.05.01.02	S.05.01.02	S.05.01.02

Premiums, claims and expenses by country	S.05.02.01	S.05.02.01	S.05.02.01	S.05.02.01

Life and Health SLT Technical Provisions	-	S.12.01.02	S.12.01.02	S.12.01.02

Non-life Technical Provisions	-	S.17.01.02	S.17.01.02	S.17.01.02

Non-life Technical Provisions	-	S.19.01.21	S.19.01.21	S.19.01.21

Impact of long term guarantees and transitional measures	S.22.01.22	S.22.01.21	S.22.01.21	S.22.01.21

Own funds	S.23.01.22	S.23.01.01	S.23.01.01	S.23.01.01

Solvency Capital Requirement - for undertakings on Standard Formula	-	-	S.25.01.21	S.25.01.21

Solvency Capital Requirement - for groups on Standard Formula	-	-	-	-

Solvency Capital Requirement - for undertakings using the standard formula and partial internal model	-	S.25.02.21	-	-

Solvency Capital Requirement - for groups using the standard formula and partial internal model	S.25.02.22	-	-	-

Solvency Capital Requirement - for undertakings on Full Internal Models	-	-	-	-

Minimum Capital Requirement - Only life or only non-life insurance or reinsurance activity	-	S.28.01.01	-	-

Minimum capital Requirement - Both life and non-life insurance activity	-	-	S.28.02.01	S.28.02.01

Undertakings in the scope of the group	S.32.01.22	-	-	-

Document Metadata

Table of Contents

Free Standard Templates

LEI: 549300PP3ULLF0SQRK46

Document Metadata