Ledig stilling: Videnskabelig medarbejder inden for overvågning Enhed: Støtteenheden for overvågning og reaktion Reference: ECDC/FGIV/2017/SRS-SOS
Ledig stilling: Videnskabelig medarbejder inden for overvågning Enhed: Støtteenheden for overvågning og reaktion
Reference: ECDC/FGIV/2017/SRS-SOS
Interesserede opfordres til at søge ovennævnte stilling som kontraktansat hos Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).
Jobbeskrivelse
Medarbejderen rapporter til en gruppeleder for overvågning og vil bidrage til arbejdet i forbindelse med et eller flere af ECDC's sygdomsprogrammer.
Den pågældende vil navnlig få ansvaret for følgende arbejdsområder:
• bidrage til indsamling, validering, analyse, fortolkning og udbredelse af overvågningsdata om overførbare sygdomme med fokus på et specifikt sygdomsområde
• bidrage til den daglige og strategiske koordinering af overvågningsnetværk, herunder forberedelse, tilrettelæggelse og opfølgning af møder
• bidrage til samarbejdet med nationale og internationale organer, der deltager i overvågning af overførbare sygdomme
• bidrage til styrkelse og integrering af epidemiologisk overvågning og laboratorieovervågning af overførbare sygdomme i medlemsstaterne
• formidle rutinemæssige overvågningsdata om overførbare sygdomme rettidigt gennem ECDC-rapporter af høj kvalitet og ECDC-webindhold (f.eks. udvikling på folkesundhedsområdet og faktablade) og forskningsresultater gennem publikationer med peer review og præsentationer på videnskabelige konferencer
• bidrage til risikovurderinger
• støtte videnskabelige undersøgelser (f.eks. litteraturgennemgange, udvikling af vejledninger) og sygdomsspecifikke projekter inden for den pågældendes ekspertiseområde
• bidrage til andre af ECDC's aktiviteter efter behov, inden for den pågældendes ekspertiseområde
• bidrage i forbindelse med krisesituationer på folkesundhedsområdet og indgå i ECDC's døgnvagtordning efter behov.
Nødvendige kvalifikationer og erfaringer
A. Formelle krav
For at ansøgeren kan anses for kvalificeret, skal en række formelle krav være opfyldt. Ansøgeren skal:
• have afsluttede universitetsstudier af mindst tre års varighed med bevis for afsluttet uddannelse og mindst ét års relevant erhvervserfaring1
• have et indgående kendskab til et af EU's officielle sprog og et tilfredsstillende kendskab til et andet af disse sprog i det omfang, dette er nødvendigt for at kunne udføre arbejdsopgaverne2
• være statsborger i en af EU-medlemsstaterne eller i Norge, Island eller Liechtenstein
• være i besiddelse af sine borgerlige rettigheder3
• have opfyldt sine forpligtelser i henhold til de gældende love om værnepligt
• opfylde de vandelskrav, der stilles for at udføre de pågældende opgaver
• opfylde de for hvervet nødvendige fysiske krav.
B. Udvælgelseskriterier
Vi har fastlagt væsentlige kriterier med hensyn til erhvervserfaring/faglig viden og personlige egenskaber/sociale kompetencer, som skal være opfyldt for at komme i betragtning til denne stilling.
Erhvervserfaring/faglig viden:
• mindst tre års erhvervserfaring efter den afsluttende eksamen i stillinger i relation til de arbejdsopgaver, der fremgår af jobbeskrivelsen
• universitetsuddannelse inden for folkesundhed, epidemiologi, biovidenskab, medicin eller andet beslægtet område
• erfaring med epidemiologisk overvågning og dataanalyse af overførbare sygdomme på regionalt, nationalt og/eller internationalt plan
• dokumenteret erfaring og dokumenterede kvalifikationer inden for dataanalyse og analytisk epidemiologi ved hjælp af statistisk software
• erfaring med rapportskrivning, mundtlige præsentationer og udarbejdelse af manuskripter
3 Inden ansættelsen vil den udvalgte ansøger blive anmodet om at fremlægge en ren straffeattest.
• særdeles god beherskelse af engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Personlige egenskaber/sociale kompetencer:
• kvalitetsdrevet og serviceminded
• evne til at samarbejde i et team og opbygge stærke arbejdsrelationer
• resultatorienteret og evne til at tage initiativ
• gode organisatoriske færdigheder og evne til at håndtere ansvar i både rutinesituationer og under pres.
Vi har også identificeret erfaringer og kvalifikationer, som er fordelagtige for denne stilling. Disse er følgende:
• uddannelse inden for feltepidemiologi (f.eks. EIS, EPIET eller FETP) eller akademisk uddannelse inden for epidemiologi
• erfaring med epidemiologisk dataanalyse ved hjælp af STATA- eller R-software
• erfaring med projektstyring.
Afhængigt af antallet af modtagne ansøgninger kan udvælgelseskomitéen opstille strengere krav inden for de ovennævnte udvælgelseskriteriers områder.
Ansættelse og ansættelsesvilkår
Medarbejderen udnævnes på grundlag af en liste, der opstilles af udvælgelseskomitéen og fremsendes til direktøren. Dette stillingsopslag danner grundlag for udvælgelseskomitéens opstilling af listen. Ansøgerne kan blive anmodet om at deltage i skriftlige prøver. Ansøgerne bedes bemærke, at listen kan blive offentliggjort, og at opførelse på listen ikke er en garanti for ansættelse. Listen over ansøgere udarbejdes på grundlag af en åben udvælgelsesprocedure.
Den udvalgte ansøger ansættes som kontraktansat i henhold til artikel 3a i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union for en periode på fem år. Kontrakten kan forlænges. Ansættelsen vil være i ansættelsesgruppe IV. Ansøgerne bedes bemærke kravet i EU's personalevedtægt om, at alle nye medarbejdere skal gennemgå en prøvetid.
Yderligere oplysninger om kontrakt- og arbejdsvilkår findes i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, som findes under følgende link:
xxxx://xxxx.xxxxxx.xx/xx/xxxxxxx/xxxx/Xxxxxxxxx/Xxxxx_Xxxxxxxxxxx_0000.xxx Tjenestestedet er Stockholm, hvor centret har sine aktiviteter.
Reserveliste
En reserveliste kan blive oprettet og anvendt med henblik på ansættelse, såfremt lignende stillinger skulle blive ledige. Den vil være gyldig frem til den 31. december i samme år som ansøgningsfristen, og den kan forlænges.
Ansøgningsprocedure
Ansøgeren skal indsende en fuldstændig ansøgning til Xxxxxxxxxxx@xxxx.xxxxxx.xx med tydelig angivelse af referencen for stillingsopslaget og ansøgerens efternavn i e-mailens emnefelt.
For at ansøgningen er gyldig, skal ansøgeren udfylde alle krævede afsnit i ansøgningsskemaet, som skal fremsendes i Word- eller PDF-format og helst på engelsk4. Ufuldstændige ansøgninger vil blive anset for at være ugyldige.
ECDC's ansøgningsskema findes på vores websted: xxxx://xxxx.xxxxxx.xx/xx/xxxxxxx/xxxx/Xxxxx/XxxXxxxxxxxxxxxx.xxxx
Fristen for indsendelse af ansøgninger og yderligere oplysninger om status for denne udvælgelsesprocedure samt vigtige oplysninger om ansættelsesproceduren fremgår af vores websted og findes på ovennævnte link.
På grund af det store antal ansøgninger, der modtages, vil kun ansøgere, der indkaldes til samtale, blive kontaktet.
4 Dette stillingsopslag er oversat til alle 24 officielle EU-sprog fra den engelske originalversion. Da sproget i forbindelse med agenturets daglige aktiviteter generelt er engelsk, foretrækker ECDC at modtage ansøgningen på engelsk.