Lejebetingelser
Lejebetingelser
ved leje af bil hos Sørby Auto Biludlejning
§ 1 Generelt
Alle priser er inkl. moms og almindelig forsikring, men ekskl. brændstof og selvrisikodækning.
• Depositum 1.000 kr.
• Rygning er forbudt i alle biler.
• Gyldigt førerbevis - alle biler er til almindeligt kørekort, kategori B.
• Ekstraordinær rengøring afregnes med kr. 275,- pr. time, som betales af lejer.
• Skriftlig adresseoplysning (f. eks. sygesikringsbevis )
§ 2 Bestillingsmuligheder
Hos Sørby Auto kan du vælge mellem 3 forskellige former for leje.
1. Almindelig dagsudlejning
2. Ugetilbud
3. 30 dage tilbud (måned) Se mere under priser.
§ 3 Betaling af leje
Du betaler ved afhentning af bilen hos Sørby Auto med kreditkort eller kontant, depositum skal dog betales med kreditkort udstedt i lejers navn Ved betaling med kreditkort forholder udlejer sig ret til at reservere et beløb til leje, depositum og efterdebitering.
• Ved underskrift af nærværende lejeaftale accepterer kortholder, at udlejeren jfr. gældende lovgivning kan efterdebiterer eller ændre transaktionsbeløbet.
• Udlejeren kan efterdebitere eller ændre beløb, der vedrører: Brændstof, Ekstra km., Selvrisiko ved skader, Xxxxxxx, Parkeringsudgifter/- afgifter og andre beløb der vedrører leje af bilen.
§ 4 Lejemål
Lejemålet omfatter kun det anførte tidsrum og kontraktforholdet udløber ved det anførte tidspunkt. Lejeren er erstatningspligtig for tab ved overskridelse af afleveringstidspunktet. Undladelse af aflevering til aftalt tid falder ind under straffelovens § 293.
Ved udeblivelse fra afhentning af forudbestilt bil påhviler det lejeren, at betale et døgns leje. Lejeren forpligter sig til at aflevere bilen tilbage med alt tilbehør (dæk, værktøj og udstyr i øvrigt) på adressen Xxxxx Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx.
§ 5 Ved bilens modtagelse
Lejeren erklærer ved modtagelse af køretøjet at have undersøgt bremser, styretøj, signalapparater og lygter, og at disse er i forskriftsmæssig stand inden for gældende bestemmelser. Kilometertælleren er plomberet. Ved brud på disse plomber foretages politianmeldelse, og det deponerede beløb mistes til fordel for Sørby Auto. Lejeren har modtaget bilen i god stand uden skader og anerkender herved at være ansvarlig for brændstofforbruget samt for at køretøjet altid er påfyldt tilstrækkelig olie og vand i udlejningsperioden. Ved hændelige uheld f.eks. punktering, hvor der rekvireres hjælp, sker dette for lejerens regning.
§ 6 Fører af bilen
Bilen må kun føres af lejeren og medlejere som er påført lejekontrakten med kørekortdata. Føreren skal være mindst 25 år og have et gyldigt kørekort og have haft det i mindst 1 år. Bilen må ikke benyttes:
a) til at trække eller slæbe andet køretøj, herunder påhængsvogne af enhver art.
b) til motorsportsarrangementer, kørekursus på motorbane el. lign.
c) til entreprenørkørsel eller kørsel mod gods eller fødevarer der medfører lugtgener eller usædvanlig slid.
d) til kørsel udenfor fast vej eller plads, herunder grus- og markveje.
e) hunde eller andre husdyr må udelukkende medtages, hvis det er påført som bemærkning på kontraktens forside. Lejer hæfter for evt. ekstra rengøring.
f) af nogen person, der er under påvirkning af spiritus, narkotika eller medicin.
§ 7 Lejeren/medlejeren anerkender udtrykkeligt sit personlige ansvar på begæring, til udlejeren at betale
a) de aftalte satser, forsikringspræmier, afgifter og skatter efter gældende lovgivning.
b) alle bøder og rets-omkostninger i forbindelse med parkerings-, færdsels-, eller andre lovovertrædelser som pålægges bilen, dens lejer eller udlejer indenfor denne kontrakts gyldighedstid, bortset fra sådanne tilfælde hvor udlejeren har skylden.
c) sådanne udgifter – herunder rimeligt advokatsalær hvor loven tillader det, påløbne inkassosalærer m.m. som påføres udlejeren af lejeren.
d) udlejerens udgifter til reparation efter kollisions- eller anden skade på bilen og ved tyveri samt ved fremskaffelse af ekstra nøgle, hvis originalnøgle mistes. Er bilen ført i overensstemmelse med samtlige betingelser i denne kontrakt, udgør det maksimale selvrisikobeløb pr. skade kr. 5000,- Forsikringen dækker ikke lejerens egne genstande, dette gælder også hvis lejerens egne genstande er fastmonteret.
e) hvis originalnøglerne bortkommer og bilen bliver stjålet, vil lejeren uanset tegnede forsikringer blive opkrævet selvrisiko.
f) Bemærk: Lejeren/medlejeren hæfter personligt og solidarisk for de under punkt A-E nævnte forpligtelser, uanset at der på kontrakten er anført en evt. betalingsadresse.
§ 8 Ved færdselsuheld er lejeren er forpligtet til
a) at skaffe navn og adresse på de implicerede parter samt på eventuelle vidner.
b) ikke at anerkende ansvar eller skyld.
1
c) ikke at forlade bilen uden der er truffet fornødne forholdsregler med hensyn til beskyttelse, samt endvidere at tilstille udlejeren udførlig beskrivelse af uheldet med situationsrids og udfylde en skadesanmeldelse
d) omgående underrette politiet dersom en anden parts skyld skal fastslås eller hvis der er tale om personskade.
§9 Mekaniske skader
Udlejeren har truffet alle forholdsregler med henblik på at undgå mekaniske fejl ved bilen. Skulle sådanne fejl alligevel opstå, er udlejeren imidlertid ikke ansvarlig derfor og ej heller for eventuelle følger deraf.
• Når bilen ikke bruges skal den altid holdes aflåst.
• Reparationer må kun foretages, hvis der gives tilladelse af udlejeren.
• Uden forud indhentet tilladelse vil eventuelle udgifter til transport, slæbning, værkstedsregninger og lignende ikke blive refunderet.
§ 10 Spædbørn/børn
Spædbørn/børn under 132 cm skal altid være forsvarligt fastspændt i dertil indrettet barne stol/sæde, under kørsel. Udlejer er ikke ansvarlig for korrekt isætning / montering af barnestole. Det er lejers eget ansvar at disse bliver monteret korrekt, og forsvarligt efter reglerne.
§ 11 Kæledyr
Der må ikke uden forudgående aftale medbringes nogen former for kæledyr i Sørby Auto's udlejningsbiler.
§ 12 Regler for farligt gods
Af sikkerhedsmæssige grunde er det forbudt at medbringe nogen former for farligt gods i de lejede biler.
§ 13 Færge og Broafgift
Færgebilletter eller Broafgifter er ikke en del af en lejeaftale med Sørby Auto og skal afholdes af lejer.
§ 14 Parkeringsafgift og bøder
Lejer betaler selv alle bøder og parkeringsafgifter. Hvis bøder og afgifter ikke betales direkte af lejer, opkræver Sørby Auto et administrationsgebyr på kr. 200,- iht. lejeaftalen for at behandle disse.
§ 15 Udlandskørsel
Du skal have et særskilt tillæg til din lejekontrakt når du skal køre i udlandet. Forhør udlejer omkring udlandskørsel. Rødt kort - forsikringsbevis medbringes.
§ 16 Lejers montering af udstyr
Tagbagagebærer må ikke monteres. Der må ikke monteres andet udstyr i og på bilen end det der allerede forefindes.
§ 17 Tabte eller glemte genstande i bilen
Sørby Auto biludlejning er ikke ansvarlig for tabte eller glemte genstande i udlejningsbilen.
§ 18 Genbrugsplads
AffaldPlus opkræver betaling for virksomhedernes besøg på genbrugspladserne via nummerpladeaflæsning.
• Hvis der afleveres privat affald i en bil, som udelukkende er registreret til erhvervsmæssig brug. Det er lejers ansvar at meddele AffaldPlus, hvis der afleveres affald i en bil registeret til erhvervsmæssig brug.
• På samme måde er det lejers ansvar at meddele AffaldPlus, hvis der afleveres erhvervsaffald i en bil, der er registreret til både privat og erhvervsmæssig brug – eller hvis der afleveres erhvervsaffald i en bil, der udelukkende er registreret til privat brug
Til det formål skal dette skema udfyldes, underskrives og afleveres på genbrugspladsen. Skemaet kan printes fra Sørby Auto´s hjemmeside eller fra AffaldPlus’ hjemmeside og udfyldes på forhånd, eller det kan fås ved henvendelse til en medarbejder på genbrugspladsen. Lejer skal modtage en kopi af det udfyldte skema. Det er vigtigt, at AffaldPlus modtager de udfyldte skemaer, så de efterfølgende kan foretage korrekt fakturering.
§ 19 Ekstra gebyrer kan pålægges lejer ved nedenstående overtrædelser (opsummeret)
• Manglende afhentning af forudbestilt udlejningsbil
• Forsinket aflevering
• Rykkeropkald
• Autohjælp afhentning af bil ved forsinket aflevering
• Manglende brændstof
• Rengøring af bil indvendigt
• Vask udvendigt ved unormal brug af udlejningsbilen
• P-bøder og bøder for hastighedsoverskridelse og trafikforseelser.
• Manglende betaling til genbrugsstationer
• Rygning i bilen
• Dyr i bilerne, etc.
§ 20 Opsigelse
Udlejer kan opsige kontrakten uden forudgående varsel.
§ 21 Begrænset ansvar
Sørby Auto er ikke økonomisk ansvarlig for personer eller bagage, der transporteres i de lejede biler. Sørby Auto er ikke ansvarlig for tab ved nogen former for afbrudt rejse / kørsel i de lejede biler.
§ 22 Lov og værneting
2
Nærværende lejebetingelser skal fortolkes i overensstemmelse med dansk retspraksis og rette værneting sker efter udlejers ønske. Enhver tvist og ethvert krav, der opstår i relation til denne aftale. herunder om aftalens opsigelse, ophævelse eller ugyldighed samt om fortolkning af aftalens bestemmelser, skal afgøres efter dansk ret. Med mindre ufravigelige regler i henhold til dansk ret strider herimod, skal enhver tvist og ethvert krav efter Sørby Auto valg afgøres ved en domstol.
Sørby Auto Biludlejning, Sørbymagle 20. september 2016