Salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskunder
Salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskunder
Vores salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle handler mellem FUCHS LUBRICANTS DENMARK ApS og køber, i det følgende kaldet sælger og køber, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt skriftligt mellem parterne inden levering.
Salgs- og leveringsbetingelser opdateres løbende og det er altid seneste opdateret version, der er gældende og som forefindes på xxx.xxxxx.xxx/xx.
1. Force majeure
Salg og levering af varer sker med forbehold for force majeure. Eksempler på force majeure er f.eks. brand, eksplosion, skade på tankanlæg, raffinaderistop, strejke eller andre forhold, som i væsentlig grad vanskeliggør tilkørsel med de transportmidler eller ad de transportveje, som sælger normalt benytter til fremskaffelse og levering af råvaren eller den færdige vare her til landet eller til det lokale område, hvor leveringen skal ske.
Opstår der force majeure har sælger ret til at annullere ordren, eller så længe hindringen gør sig gældende, at udskyde levering og/eller reducere planlagte leverancer ved et forholdsmæssigt skøn af fordeling af tilgængelige varer mellem flere købere. Sælger hæfter således ikke for manglende eller reduceret opfyldelse af sine forpligtigelser, som følge af force majeure.
2. Anvendelse af varen
Sælger påtager sig intet ansvar for leverede varer, såfremt de anvendes til andet formål end anbefalet af sælger. Ligesom videregivelse af oplysninger vedrørende varer sker på købers fulde ansvar.
3. Forsinkelse
Såfremt der indtræder forsinkelse, er køber berettiget til, overfor sælger ved skriftlig meddelelse, at kræve levering ved fastsættelse af en endelig leveringsfrist på minimum syv hverdage. Såfremt levering ikke er sket indenfor den fastsatte frist, er køber berettiget til, ved skriftlig meddelelse, til sælger, at hæve leveringsaftale/handlen.
Ud over retten til at hæve leveringsaftalen har køber ingen andre misligholdelsesbeføjelser ved forsinkelse og kan således ikke rejse krav om erstatning af nogen art, medmindre det kan dokumenteres, at sælger har forvoldt tabet med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Sælger hæfter dog aldrig for driftstab og andre indirekte tab.
4. Mangler
Reklamationer skal meddeles sælger skriftligt straks efter at manglen er, eller burde være, opdaget og i alle tilfælde senest otte dage efter leveringen har fundet sted. Køber mister sin ret til reklamation ved overskridelse af tidsfristen.
Såfremt der påvises mangler, kan sælger efter eget valg enten foretage omlevering eller give køber et forholdsmæssigt afslag i den aftalte købesum, hvorefter manglen endeligt er afhjulpet. Hvis sælger ikke har foretages sig noget indenfor syv hverdage efter modtagelse af reklamation, er køber berettiget til at hæve leveringsaftalen.
Sælger har, udover hvad der fremgår ovenfor, intet ansvar for mangler, og køber kan således ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende end hvad der fremgår ovenfor. Dog kan køber kræve tab erstattet (gælder ikke driftstab og andre indirekte tab), hvis det dokumenteres, at sælger har forvoldt tabet med forsæt eller ved grov uagtsomhed.
Firma
FUCHS LUBRICANTS DENMARK ApS VAT: DK35892273
Postadresse
Xxxxxx Xxxxxxxxx 00, 3
2900 Hellerup
Besøgsadresse
Xxxxxx Xxxxxxxxx 00, 3
2900 Hellerup
Kontakt
Telefon 00 00 00 00 xxxxxx@xxxxx-xxx.xxx
5. Levering
Leveringsbetingelser
Alle leverancer leveres fragtfrit på købers adresse i Danmark. Leverancer på varekøb under kr. 2.750 ekskl. afgifter og moms pålægges et ekspeditionsgebyr på kr. 199,- ekskl. moms.
Normal leveringstid for emballagevarer er to arbejdsdage. Dog kan enkelte produkter have længere leveringstid, hvilket kan oplyses ved bestilling eller henvendelse til kundeservice (bestil@fuchs- xxx.xxx)
Ved levering med tankvogn(bulk) skal ordren være på minimum 700 liter pr. produkt. Forventet leverings tid i bulk op til 10 arbejdsdage.
Spildoliegebyr
Oliebranchens indsamlingsordning for spildolie er etableret for at sikre, at medlemmernes produkter efter anvendelse bliver håndteret og behandlet miljømæssigt forsvarligt og nyttiggjort i størst muligt omfang.
Spildoliegebyret udgør p.t. kr. 0,11 pr. liter ekskl. moms.
I den til enhver tid gældende prisliste, fremgår hvilke produkter der er omfattet af spildoliegebyr og som giver ret til gratis afhentning af spildolie.
Smøremidler solgt til søfart er undtaget for gebyret, såfremt at skibet er over 5 tons.
Xxxxx og brugte tromler
FUCHS tager ikke brugt emballage retur, men henviser til miljøgodkendte modtagere af tom emballage.
Yderligere information om ordningen samt indsamling af tom emballage, kan findes på Drivkraft Danmarks hjemmeside. xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Tilgængelighed for levering
Det er købers ansvar at sikre at der er adgang for chaufføren til at levere bestilte produkter. Hvis det ikke er muligt for chaufføren at aflæsse bestilte varer, forbeholder sælger sig retten til at påfører køber denne udgift for forgæves levering med et gebyr på kr. 495,- ekskl. moms.
6. Ejendomsforbehold
Ejendomsretten over produkterne forbliver sælgers, indtil betaling er modtaget af køber. Hvis køber misligholder betaling, skal sælger have adgang til det/ de lokaler eller placering, hvor varen befinder sig og hjemtage det leverede.
7. Betaling og fakturering
Købssummen forefalder til betaling 10 dage fra fakturadato, hvis ikke andet er aftalt skriftligt. Efter forfald beregner og fakturerer sælger den til enhver tid gældende morarente i tillæg til købssummen i henhold til renteloven. Endvidere tillægges gebyr for eventuelle betalingspåmindelser og inkassovarsler i henhold til rentelovens bestemmelser.
Har betaling ikke fundet sted ved udløb af fristen, som angivet i betalingspåmindelsen, anses handelen og leveringsaftalen for væsentligt misligholdt og alle fakturaer udstedt af sælger forfalder straks til betaling.
8. Pris og rabat
Rabat fratrækkes den til enhver tid af sælger annoncerede listepris for de pågældende produkter på leveringsdagen. Rabat fratrækkes listeprisen inklusiv eventuel emballage (afgift/ tillæg?), eksklusiv moms og afgifter inden fakturering.
Rabatter er fastsat ud fra det til sælger oplyste forventede forbrug, såfremt pris-/rabatstrukturen på markedet forandres eller køber ikke aftager det forventede forbrug, kan rabatregulering forekomme med en måneds varsel.
Firma
FUCHS LUBRICANTS DENMARK ApS VAT: DK35892273
Postadresse
Xxxxxx Xxxxxxxxx 00, 3
2900 Hellerup
Besøgsadresse
Xxxxxx Xxxxxxxxx 00, 3
2900 Hellerup
Kontakt
Telefon 00 00 00 00 xxxxxx@xxxxx-xxx.xxx
9. Produktansvar
Sælger er ikke ansvarlig for skader forvoldt af de(t) leverede produkt(er), medmindre skaden skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra sælgers side, eller der er tale om forbrugertings- eller personskade. Uanset førnævnte er sælger dog ikke i noget tilfælde ansvarlig for formuetab, herunder for driftstab eller andre indirekte tab.
Køber forpligter sig til uden ugrundet ophold skriftligt at meddele sælger, såfremt køber bliver bekendt med, at der er indtrådt, eller tredjemand påstår, at der er opstået en skade forårsaget af det leverede produkt eller at der er fare for, at der vil indtræde en sådan skade. Meddelelse til sælger fritager ikke køber fra at foretage nødvendige tiltag for at afværge eller begrænse skadens omfang.
Køber er pligtig til at lade sig sagsøge ved samme domstol eller samme instans, som behandler en eventuel produktansvarssag mod sælger. I den udstrækning sælger bliver pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde sælger skadesløs i samme omfang, som sælgers ansvar er begrænset i henhold til nærværende punkt 9.
10. Annoncering, branding og sponsorater
Annoncering i brancheblade, kundemagasiner, profilmagasiner, medlemsblade, websites m.fl., indrykkes kun såfremt disse specifikt er skriftligt aftalt mellem køber og sælger.
Anvendelse af FUCHS logo og varemærke (herunder subbrands, varenavne, produktbilleder o. lign.) skal altid ske efter skriftlig accept af FUCHS LUBRICANTS DENMARK ApS Marketing afdeling.
FUCHS LUBRICANTS DENMARK ApS tilbyder ikke sponsorater, økonomisk støtte,
markedsføringstilskud og lignende til kunder, leverandører, agenter m.fl., medmindre at dette specifikt er skriftligt aftalt mellem køber og sælger.
11. Værneting
Enhver tvist, som måtte udspringe af nærværende ”Salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskunder”, herunder spørgsmål om produktansvar, skal afgøres efter dansk ret og med FUCHS LUBRICANTS DENMARK ApS hjemting som aftalt værneting.
Firma
FUCHS LUBRICANTS DENMARK ApS VAT: DK35892273
Postadresse
Xxxxxx Xxxxxxxxx 00, 3
2900 Hellerup
Besøgsadresse
Xxxxxx Xxxxxxxxx 00, 3
2900 Hellerup