Resultatkontrakt
Resultatkontrakt
marts 2007
Dansk Sprognævn 2007-2010
1. Indledning
Kontrakten mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Dansk Sprognævn på den anden side fastlægger de ønskede resultater af institutionens virk- somhed i kontraktperioden og de vilkår der politisk gives herfor. Kontraktens status fremgår af afsnit 8.
2. Mission
Dansk Sprognævn er en del af Kulturmini- steriet, som består af et departement og mere end 40 styrelser og kulturinstitutioner.
Kulturministeriets mission:
Gennem kunst og kultur skaber vi adgang til dannelse og udvikling for mennesker og samfund.
Kulturministeriets vision:
Kultur der beriger og bevæger.
Ved at indsamle og formidle viden om det danske nutidssprog hjælper og inspirerer vi alle til at ud- veksle oplysninger, tanker og ideer på et klart og formålstjenligt dansk.
Dansk Sprognævn (DSN) arbejder på videnskabeligt grundlag med at følge det danske sprogs udvikling.
Med basis i denne viden giver vi råd og oplysning om sproget og sprogets status og fastlægger den danske retskrivning. Sprognævnet samarbejder med danske offentlige institutioner, organisationer og førende sproglige forskningsmiljøer både nationalt og internationalt. Desuden har Sprognævnet en særlig forpligtelse til at samarbejde med sprogråd og –nævn i Norden og i Europa. Vores opgaver er fastsat ved lov nr. 320 af 14.5.1997 om Dansk Sprognævn.
3. Vision
Dansk Sprognævn skal i løbet af de næste 4-8 år fastholde og udvikle sin position som Danmarks førende center for viden og information om det danske nutidssprog.
Sprognævnet skal fastholde sin position som stedet hvor man henvender sig, hvis man ønsker oplysninger om nutidig sprogbrug, sproglig normering eller sprogpolitik. Nævnet skal løbende måle det danske sprogs status, især med henblik på dets anvendelse i centrale domæner i samfundet. Derudover skal nævnet også kunne hjælpe hvis man ønsker at vide hvor der findes ekspertise om andre facetter af det danske sprog som sprognævnet ikke selv dækker, fx viden om dialekter, særlige kommunikationsformer, dansk sprogteknologi eller viden om ældre dansk.
Sprognævnet henvender sig til sprogbrugere i almindelighed, til professionelle sprogar- bejdere som journalister, kommunikationsmedarbejdere og oversættere, og til forskere som beskæftiger sig med det danske sprog. Sprognævnet skal fortsat formidle sin viden om sproget til så mange forskellige befolkningsgrupper som muligt via mange forskelli-
J . Nr . 2 0 0 4 - 1 4 6 4 1
ge kanaler så det bliver muligt for alle at få adgang til de redskaber der gør det muligt at tale og skrive godt og klart dansk.
Sprognævnet skal fortsat tiltrække dygtige unge danske sprogforskere og være en eftertragtet samarbejdspartner i danske og internationale forskningsprojekter.
4. Strategiresume
Visionen indebærer et øget fokus på Dansk Sprognævns formidling af viden således at nævnets aktiviteter kan få størst mulig effekt, og kendskabet til godt og klart dansk kan få mest mulig udbredelse i hele landet. Der skal i kontraktperioden arbejdes mere med følgende brugergrupper: unge sprogbrugere, professionelle sprogbrugere samt lærere og forskere.
Også antallet af formidlingskanaler skal øges, og der skal derfor udarbejdes en medie- strategi og igangsættes initiativer med henblik på formidling via internettet på den nye portal, ”xxxxxxx.xx”, og via radio og tv.
Anvendelsen af internettet som primær formidlingskanal stiller krav om at størstepar- ten af Sprognævnets samlinger digitaliseres og systematiseres i nye databaser som gør det muligt at søge på tværs i mange forskellige typer af data. Sprognævnets ordsamling, som er af stor sproghistorisk og kulturhistorisk værdi, skal gøres tilgængelig i så stort omfang som muligt. Al viden som opbygges i Sprognævnet fremover, skal registreres og dermed også kunne formidles digitalt hvilket medfører at en stor del af de nuværende arbejdsrutiner skal revideres. Sprognævnet ønsker at opbygge en videnbase om aktuel forskning i dansk sprog.
Det mest markante resultat af Sprognævnets normeringsarbejde er fortsat Retskriv- ningsordbogen hvor den næste reviderede udgave forventes klar i 2011. I kontraktperi- oden forventer nævnet at kunne høste gode erfaringer med et nyt ordbogsredigerings- værktøj der gør det muligt at samle Sprognævnets sproglige resurser og søge på tværs af samlingerne hvilket kommer både forskning og formidling til gode.
Sprognævnet vil fastholde sin status som centrum for forskning i ortografiske problem- stillinger. Antallet af fagområder som Sprognævnets forskning skal kunne dække, er imidlertid øget idet sprogpolitik nu defineres som et egentligt forskningsområde. Der iværksættes i 2007 et ph.d.-projekt om sprogpolitik. Sprognævnet satser derudover især på udvikling af (digitale) metoder til måling af sprogets status.
Sprognævnet vil fastholde sin status som attraktiv arbejdsplads for unge sprogforskere og videnskabelige medarbejdere og fortsat sikre en høj kvalitet i sine forskningsaktivite- ter, dels ved at opbygge en projektorienteret samarbejdsform, dels ved at tilbyde hver enkelt gode udviklingsmuligheder som led i Sprognævnets personalepolitik.
I løbet af kontraktperioden skal nævnet afslutte forhandlingerne om en ny struktur og en ændret sammensætning af nævnets repræsentantskab.
5. Mål og resultatkrav
Afsnittet er struktureret efter opgavehierarkiet, jf. bilag 1. Nedenfor er vist en samlet oversigt over afsnittets mål og dets vægtning i kontraktperioden. Bilag 2 omfatter en samlet oversigt over vægtningen af såvel mål som de enkelte resultatkrav i kontraktpe- rioden.
Produkt | Mål | Vægt, % 2007 2008 2009 2010 |
Forskningsresultater | Opbygning af viden om unges sprogbrug | 40 30 0 20 |
Indsamling og bearbejdning af viden om sprogpolitik og metoder til måling af sprogets status | 0 30 20 20 | |
Råd og oplysning | Opbygning og drift af et videncenter | 40 20 30 10 |
Formidling i nye medier | 20 0 10 0 | |
Retskrivningsnorm | Revideret udgave af retskrivningsordbogen | 0 10 10 40 |
Digitalisering af ord -og svarsamlingerne | 0 10 30 10 | |
Målenes samlede vægt i kontraktperioden | 100 100 100 100 | |
5.1. Produkt 1: Forskningsresultater
Mål:
1. Opbygning af viden om unges sprogbrug.
2. Indsamling og bearbejdning af viden om sprogpolitik og udvikling af metoder til måling af sprogets status.
Sprognævnets forskningsresultater er forudsætningen for Sprognævnets virksomhed og en garant for kvaliteten i nævnets arbejde. Forskningsindsatsen består først og frem- mest i vidensopbygning som siden anvendes i forbindelse med fastlæggelse af retskriv- ningsnormen og i formidlingssammenhænge. Fokus på de unges sprogbrug tjener to formål: På den ene side får nævnet et bedre kendskab til de unge som sproglige trend- sættere og dermed som udgangspunkt for nye sproglige udviklinger, på den anden side bliver nævnet mere fortrolig med de unge som målgruppe for råd og oplysning. Obser- vation af unges sproglige adfærd kan give vigtige oplysninger om den fremtidige udvik- ling. Indsamling af viden om sprogpolitik og udvikling af metoder til måling af sprogets status sigter mod at udbygge de nuværende forskningsområder og supplere med et fagligt beredskab på området sprogpolitik således at nævnet fortsat kan yde kvalificeret rådgivning og begynde at foretage egentlige effektmålinger af sprogpolitiske tiltag.
Mål 1: Opbygning af viden om unges sprogbrug
Sprognævnet har i de seneste år iværksat et antal forskningsprojekter rettet mod unges sprogbrug. Målet er at opbygge en viden på området som er tilstrækkelig til at vi kan
følge udviklingen i de unges sprog og forholdet til sproget i andre generationer. Der er dels arbejdet med området i nordisk regi i projektet ”Moderne importord i Norden”, dels i et ph.d.-projekt om generationssprog. Endvidere har nævnet modtaget en forsknings- rådsbevilling til et projekt om skoleelevers sprog i danske stile, som forventes afsluttet i løbet af 2007. Projekterne har først og fremmest drejet sig om indsamling af data i form af interviews og eksempelmateriale. Datamaterialet fra de to første projekter skal nu færdigbearbejdes og især publiceres som afhandlinger og artikler, og der skal følges op på resultaterne med henblik på mere systematiske undersøgelser af udvalgte grupper af unge. Projektet om skoleelevernes stile sigter i første omgang imod at etablere et pas- sende datagrundlag som i løbet af efteråret skal analyseres og bearbejdes nærmere. Projekterne supplerer hinanden idet der dels arbejdes med ordforrådsstudier, undersø- gelser af gruppespecifikt sprog og holdninger til engelsk, dels med analyser af hvordan information kodes i sætninger, og hvordan de unge skaber sammenhæng i hele tekster.
Der følges op på projektet om generationssprog i 2009 og 2010 med en gentagelse af undersøgelsen så man kan sammenligne resultater fra to tidsperioder og dermed følge sprogudviklingen: Resultaterne fra projektet om generationssprog skal sættes i forhold til skolebørns stile for at måle udviklingen af sprogforandringer/de unges sprog i skrift- ligt sprog. Det skal bl.a. undersøges i hvilken udstrækning chat- og sms-sprog har bredt sig til de unges stile og andre genrer, og hvilken betydning dette får for fremtidig dansk ortografi.
Vægt | ||||||||
Mål | Resultatkrav | Frist | Målemetode | 2 07 | 2 08 | 2 09 | 2010 | |
Opbygning af viden om unges sprogbrug | 1 | Generationssprog: Ph.d.-afhandling. | 2007 | Konstatering | 20 | |||
2 | Generationssprog: Publicering af mindst 2 artikler. | 2008 | Konstatering | 10 | ||||
3 | Skoleelevers sprog: Fremstilling af et maskinlæsbart korpus af stile, beskrivelse af opmærkningsprincipper, forskningsrapport. | 2007 | Konstatering | 20 | ||||
4 | Skoleelevers sprog: Udgivelse af 2 artikler. | 2008 | Konstatering | 10 | ||||
5 | Udviklingen i unges sprogbrug, herunder indflydelsen fra engelsk: Publicering af 2 artikler. | 2008 | Konstatering | 10 | ||||
6 | Første del af opfølgende projekt om generationssprog gennemføres. Indsamling af data somkan danne grundlag for en måling af udviklingen i ortografien. | 2010 | Konstatering | 20 | ||||
Målets vægt i de enkelte år | 40 | 30 | 20 | |||||
Mål 2: Indsamling og bearbejdning af viden om sprogpolitik og metoder til måling af sprogets status
Målet er dels en videreførelse af nævnets arbejde med at følge sproget udvikling, dels en udbygning af forskningsfeltet i retning af studiet af nationale og lokale sprogpolitikker,
således at der opnås et sammenhængende grundlag for at vurdere den sproglige udvik- ling i landet. Fokus rettes især mod studiet af hvordan sprogpolitikker håndteres på lokalt og nationalt niveau, dvs. i forskellige lande, institutioner og virksomheder, og dernæst studiet af hvilken effekt sprogpolitiske beslutninger har på hvert enkelt niveau og hvordan effekten kan måles. Projektet skal munde ud i en analyse af målemetoder og anbefalinger af hvilke metoder der er bedst egnet for dansk og danske forhold.
I kontraktperioden skal der iværksættes et ph.d.-projekt som primært beskæftiger sig med effektmåling af sprogpolitikker i virksomheder og institutioner. Desuden vil Sprog- nævnet i kontraktperioden arbejde på at finde yderligere midler til et større tværgående forskningsprojekt så undersøgelserne også kan omfatte nationale sprogpolitikker og inddrage sociolingvistiske og datalingvistiske metoder, så de forskellige undersøgelser tilsammen kan udvikles til et mere generelt værktøj – et sprogbarometer. Sprognævnet satser på samarbejde med offentlige institutioner og med udvalgte erhvervsvirksomhe- der bl.a. ved at benytte deres retningslinjer og tekster som undersøgelsesobjekt og give råd og vejledning om den bedste måde at udtrykke sig på.
Parallelt med dette foretages løbende kvalitative og kvantitative ortografiske studier og ordforrådsanalyser, herunder excerpering af nye ord og løbende undersøgelser af på- virkningen fra engelsk på det danske ordforråd.
Vægt | ||||||||
Mål | Resultatkrav | Frist | Målemetode | 2 07 | 2 08 | 2 09 | 2010 | |
Indsamling og bearbejdning af viden omsprogpolitik og metoder til måling af sprogets status | 7 | Sprogpolitik og strategi: Undersøgelse af metoder til effektmålinger af sprogpolitiske tiltag på virksomhedsniveau og nationalt | 2008 | Konstatering | 10 | |||
8 | Sprogpolitik og strategi: Etablering og gennemførelse af ph.d.-projekt. | 2010 | Konstatering | 20 | ||||
9 | Metoder til indsamling af nye ord: Udvikling og afprøvning af program somautomatisk trækker nye ord ud af tekster. | 2008 | Konstatering | 20 | ||||
10 | Metoder til indsamling af nye ord: Projekt omat inddrage netbrugere i indsamlingsarbejdet. Rapport. | 2009 | Konstatering | 10 | ||||
11 | Måling af sprogets status: Undersøgelser af domænetab og engelskpåvirkningen af ordforrådet. Mindst 2 artikler. | 2009 | Konstatering | 10 | ||||
Målets vægt i de enkelte år | 30 | 20 | 20 | |||||
5.2. Produkt 2. Råd og oplysning
Mål:
3. Opbygning af et videncenter
4. Formidling i nye medier
Målene sigter mod at intensivere formidlingsindsatsen i forhold til et antal nye mål- grupper. Videncenteret formidler først og fremmest via internettet og kommer bl.a. til at bestå af Sprognævnets svartjeneste, sprogportalen ”xxxxxxx.xx”, Sprognævnets hjemmeside, Sprognævnets bibliotek og en ekspertdatabase. Svartjenesten henvender sig til alle, men vores omverdensanalyse viser at den flittigt bruges af medarbejdere i danske virksomheder og denne interesse ønsker vi at fastholde. Sprogportalen og Sprognævnets hjemmeside henvender sig til mennesker med særlig interesse for ret- skrivning, sproglig korrekthed, klarsprog og sprogpolitik. Ekspertdatabasen og bibliote- ket henvender sig først og fremmest til professionelle sprogfolk, forskere og journalister. Indskanningen af Sprognævnets ordsamling og svarsamling, som omtales under Mål 6 i afsnit 5.3., har også betydning for formidlingsarbejdet idet det vil blive muligt at gøre dele af disse samlinger tilgængelige for sproginteresserede i hele landet.
I modsætning til formidlingen via internettet er formidlingen via nye medier mere opsøgende og sigter mod at udbrede dels kendskabet til det danske sprog, dels kendska- bet til Dansk Sprognævns ydelser.
Mål 3: Opbygning af et videncenter
I kontraktperioden skal Sprognævnets formidlingsaktiviteter på nettet samles og koor- dineres. Aktiviteterne er dels en videreførelse af samarbejdet med DSL om udviklingen af portalen ”xxxxxxx.xx”, dels en videreudvikling af nævnets egen hjemmeside med interaktive faciliteter til bl.a. indberetning af nye ord og observationer om sprogets udvikling. I denne forbindelse sættes særlig fokus på handicaptilgængelighed. Derud- over skal Sprognævnets viden om forskning i dansk sprog gøres tilgængeligt i en eks- pertdatabase på nettet hvor man bl.a. kan søge på forskere og forskningsprojekter. I forbindelse med svartjenesten skal der iværksættes en brugerundersøgelse for at un- dersøge hyppigt stillede spørgsmål, brugerprofiler samt brugertilfredshed.
Vægt | ||||||||
Mål | Resultatkrav | Frist | Målemetode | 2007 | 2 08 | 2009 | 2010 | |
Opbygning og drift af et videncenter | 12 | Udvikling af portalen "xxxxxxx.xx" i samarbejde med DSL. Lancering af portalen 1. version klar i midten af 2007. | 2007 | Konstatering | 40 | |||
13 | Udvikling og drift af portalen "xxxxxxx.xx". Forøgelse af indholdet med 20 % i forhold til 2007 hvert år i 3 år fra og med 2008. | 2008 | Konstatering | 10 | ||||
2009 | Konstatering | 10 | ||||||
2010 | Konstatering | 10 | ||||||
14 | Udvikling og drift af portalen "xxxxxxx.xx". Markedsføring. Mindst 5000 hits ommåneden. Kvalitetsvurdering: se klare mål. | 2009 | Optælling | 10 | ||||
15 | Udvikling af Sprognævnets egen hjemmeside. Indberetning af nye ord og observationer omsprogets udvikling. Xxxx brugervenligt og handicapvenligt design. Kvalitetsvurdering: se klare mål. | 2008 | Konstatering | 10 | ||||
16 | Oprettelse af en ekspertdatabase omsprogforskning på Sprognævnets hjemmeside. Kvalitetsvurdering: se klare mål. | 2009 | Konstatering | 10 | ||||
Målets vægt i de enkelte år | 40 | 20 | 30 | 10 | ||||
Mål 4: Formidling i nye medier
I kontraktperioden skal Sprognævnets gennemslagskraft i medierne øges. Til det formål skal der i løbet af 2007 udarbejdes og afprøves en samlet mediestrategi. Nævnet har god synlighed i aviserne, i radioen og gennem Nyt fra Sprognævnet, men omverdensanaly- sen viser at nævnet ikke når ud til alle. Sprognævnet vil især satse på at øge synlighe- den i public service-medierne og har som målsætning at slå igennem i mindst én ny formdlingskanal.
Vægt | ||||||||
Mål | Resultatkrav | Frist | Målemetode | 2 07 | 2008 | 2009 | 2010 | |
Formidling i nye medier | 17 | En koordineret mediestrategi omfattende nyheder, pressemeddelelser, formidling via public service-kanaler og publikationer. | 2007 | Konstatering | 20 | |||
18 | Etablering af nye formidlingskanaler. Tilstedeværelse i mindst 1 ny kanal. | 2009 | Konstatering | 10 | ||||
Målets vægt i de enkelte år | 20 | 10 | ||||||
5.3. Produkt 3: Normering af retskrivningen
Mål:
5: Revideret udgave af retskrivningsordbogen 6: Digitalisering af ord- og svarsamlingerne
Retskrivningsordbogen er en af Sprognævnets kerneydelser og tæt knyttet til nævnets løbende ortografiske forskning. Digitaliseringen af samlingerne og brugen af nye redi- geringsværktøjer gør det muligt at arbejde mere systematisk med ordbogen og med kildematerialet. Processen med at omlægge de fysiske samlinger til digitale samlinger er særdeles krævende og kommer til at lægge beslag på alle medarbejdere. Der satses først og fremmest på at udvikle en fælles standard for alles nævnets resurser således at det bliver lettere at kombinere søgninger i forskellige baser. Samtidig er digitaliserin- gen en forudsætning for at Sprognævnet kan anvende mere sprogteknologi i det daglige arbejde.
Mål 5: Revideret udgave af retskrivningsordbogen
En ny udgave af Retskrivningsordbogen forventes klar til korrektur og trykning ved kontraktperiodens afslutning. Senest i 2008 skal de principielle ændringer være beslut- tet i Sprognævnets arbejdsudvalg og repræsentantskab. Der arbejdes endvidere på at gøre ordbogen mere brugervenlig og tilgængelig via nettet. Det gælder også retskriv- ningsreglerne.
Vægt | ||||||||
Mål | Resultatkrav | Frist | Målemetode | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
Revideret udgave af retskrivningsordbogen | 19 | Rapport omprincipielle ændringer i retskrivningen, fx ium- ie, bindestreg, samskrivning. | 2008 | Konstatering | 10 | |||
20 | Forskning i retskrivningsnormering. Mindst 2 internationale artikler. | 2010 | Konstatering | 10 | ||||
21 | Retskrivningsordbogen klar til udgivelse og korrekturlæsning. Test af brugertilfredshed se Klare mål. | 2010 | Konstatering | 30 | ||||
22 | Retskrivningsregler i trykt formog på nettet tilpasset forskellige målgrupper. | 2010 | Konstatering | 10 | ||||
Målets vægt i de enkelte år | 10 | 10 | 40 | |||||
Mål 6: Digitalisering af ord- og svarsamlingen
Sprognævnets svarsamling omfatter 10.000 skriftlige svar. Disse svar skal indskannes, forsynes med indekseringsoplysninger og lægges i en database. En del af svarene vil blive søgbare i portalen ”xxxxxxx.xx”.
Sprognævnets ordsamling består af ca. 950.000 ordkort som forøges med ca. 5000 ord om året. Samlingen er en del af kulturarven og national ejendom. For at sikre samlin- gen fysisk og for at gøre den mere søgbar skal den digitaliseres. I første omgang ind- skannes 280.000 kort som er vigtige for nævnets fremadrettede opgaver. I anden om- gang skal resten af samlingen indskannes og gøres tilgængelig for offentligheden.
Kulturministeriet har afsat en ekstraordinær bevilling på 2,2 mio. kr. til den første del af ordsamlingsprojektet og til svarsamlingen. Der søges særskilt finansiering til den sidste del af ordsamlingsprojektet i løbet af 2007.
Vægt | ||||||||
Mål | Resultatkrav | Frist | Målemetode | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
Digitalisering af ord - og svarsamlingerne | 23 | Ordsamling: Indscanning af mindst 280.000 kort, svarende til ca. 94.000 årlig fra og med 2008. | 2008 | Konstatering. Optælling | 10 | |||
2009 | Konstatering. Optælling | 10 | ||||||
2010 | Konstatering. Optælling | 10 | ||||||
24 | Søgbar svarsamling samt metode til løbende registrering af nye svar. Tilgængeliggørelse af svar i portalen | 2009 | Konstatering | 20 | ||||
Målets vægt i de enkelte år | 10 | 30 | 10 | |||||
5.4. Klare mål
I henhold til Kulturministeriets politik for klare mål og mere åbenhed (jf. Effektivise- ringsstrategien 2004-2007) skal Dansk Sprognævn formulere klare mål for alle bruger- rettede opgaver. Målene knytter sig først og fremmest til de nye målsætninger som er beskrevet i dette dokument, dog er der også en målopstilling for svartjenesten som kun i mindre grad berøres af forandringerne.
Dansk Sprognævns klare mål for 2007-2010 fremgår af bilag 3.
6. Kontraktøkonomi
Kontraktens bevillingsmæssige grundlag fremgår af nedenstående tabeller:
Budget - driftsbevilling Tabel 1
Hovedkonto 21.32.07. Mio. kr., 2007-prisniveau* | Regnskab 2006 | Budget 2007 | Budget 2008 | Budget 2009 | Budget 2010 | Budget 2011 |
Nettoudgiftsbevilling + kontraktmidler (finanslovsbevillinger) - Evt. effektiviseringskrav | 7,0 0,0 0,0 | 6,8 0,0 0,0 | 7,1 0,0 0,0 | 6,9 0,0 0,0 | 7,3 0,0 0,0 | 0,0 0,0 0,0 |
Nettoudgiftsbevilling i alt | 7,0 | 6,8 | 7,1 | 6,9 | 7,3 | 0,0 |
Driftsindtægter | 0,8 | 0,4 | 0,4 | 0,4 | 0,4 | 0,0 |
Andre indtægter (tilskud m.v.) | 0,2 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,0 |
Forbrug af reserveret bevilling, jf. tabel 2 | 0,0 | 0,9 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Tipsmidler i medfør af resultatkontrakt | 0,0 | 2,2 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Bruttobevilling | 8,0 | 10,6 | 7,8 | 7,6 | 8,0 | 0,0 |
Overført overskud** primo | 1,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Til disposition i alt | 9,3 | 10,6 | 7,8 | 7,6 | 8,0 | 0,0 |
Omkostninger i alt | 7,3 | 10,6 | 7,8 | 7,6 | 8,0 | 0,0 |
- heraf forbrug af overført overskud | 0,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Overført overskud** ultimo | 1,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
* Tallene for 2006 er i 2006-prisniveau og er opgjort udgiftsbaseret
**For 2006 er der tale om videreførselsbeløb primo og ultimo
Budget for anvendelse af reserveret bevilling Tabel 2
Mio. kr., 2007-prisniveau* | Regnskab 2006 | Budget 2007 | Budget 2008 | Budget 2009 | Budget 2010 | Budget 2011 |
Reserveret bevilling primo året** Retskrivningsordbogen Styrket indsats for det danske sprog | 1,2 0,2 0,1 | 0,9 0,1 0,8 | 0,0 0,0 0,0 | 0,0 0,0 0,0 | 0,0 0,0 0,0 | 0,0 0,0 0,0 |
Forbrug af reserverede midler i året | 0,3 | 0,9 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Reserveret bevilling ultimo året*** | 0,9 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
* Tallene for 2006 er i 2006-prisniveau og er opgjort udgiftsbaseret
*** Forskellen på overførselsbeløb i tabel 1 og 2 skyldes afrunding. 0,9 er det korrekte beløb
Investeringsbudget Tabel 3
Mio. kr., 2007-prisniveau | Budget 2007 | Budget 2008 | Budget 2009 | Budget 2010 | Budget 2011 | |
Langfristet gæld primo | 0,4 | 0,7 | 0,9 | 1,2 | 0,0 | |
+ anskaffelser | 0,0 | 0,0 | 0,1 | 0,0 | 0,0 | |
+ tilgang fra bygge- og it-kredit | 0,5 | 0,4 | 0,4 | 0,2 | 0,0 | |
- afdrag på langfristet gæld | 0,2 | 0,2 | 0,2 | 0,2 | 0,0 | |
Langfristet gæld ultimo | 0,7 | 0,9 | 1,2 | 1,2 | 0,0 | |
0,3 | 0,2 | 0,2 | 0,2 | 0,0 | ||
+ igangværende projekter | 0,4 | 0,4 | 0,4 | 0,1 | 0,0 | |
- overførte projekter til langfristet gæld | 0,5 | 0,4 | 0,4 | 0,2 | 0,0 | |
Bygge- og it-kredit ultimo | 0,2 | 0,2 | 0,2 | 0,1 | 0,0 | |
Samlet gæld | 0,9 | 1,1 | 1,4 | 1,3 | 0,0 | |
Låneramme | 1,4 | 1,4 | 1,4 | 1,4 | 0,0 | |
Udnyttelsesgrad i pct. | 64,3% | 78,6% | 100,0% | 92,9% | 0,0% |
Opgavefordelt budget (ordinær bevilling, FL07) Tabel 4
Omkostninger (brutto) Mio. kr., 2007-prisniveau* | Regnskab 2006 | Budget 2007 | Budget 2008 | Budget 2009 | Budget 2010 | Budget 2011 |
Generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner | 0,0 | 3,4 | 3,4 | 3,3 | 3,3 | 0,0 |
Rådgivning og oplysning | 0,0 | 2,4 | 2,5 | 2,4 | 2,7 | 0,0 |
Retskrivningsnorm | 0,0 | 0,4 | 0,5 | 0,5 | 0,6 | 0,0 |
Forskningsresultater | 0,0 | 1,3 | 1,4 | 1,4 | 1,4 | 0,0 |
I alt | 0,0 | 7,5 | 7,8 | 7,6 | 8,0 | 0,0 |
* Tallene for 2006 er i 2006-prisniveau og er opgjort udgiftsbaseret
Budget for anvendelse af kontraktmidler til forbrugsomkostninger Tabel 5
Omkostninger (brutto) Mio. kr., 2007-prisniveau | Budget 2007 | Budget 2008 | Budget 2009 | Budget 2010 | Budget 2011 | |
Digitalisering af ord og svarsamlingen | 2,2 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
Indsats/projekt 2 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
Indsats/projekt 3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
Indsats/projekt 4 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
Indsats/projekt 5 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
Indsats/projekt 6 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
Indsats/projekt 7 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
Indsats/projekt 8 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
I alt | 2,2 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
7. Rapportering af resultater
Dansk Sprognævn rapporterer årligt om opfyldelsen af resultatmålene efter de til en- hver tid gældende regler og retningslinjer herfor. I forbindelse med rapporteringen for kontraktens næstsidste år skal Dansk Sprognævn udarbejde en samlet rapportering om resultatopnåelsen i hele kontraktperioden, dvs. om de hidtidige resultater og de forven- tede resultater i resten af perioden. Rapporteringen er en del af grundlaget for forhand- linger om ny resultatkontrakt.
8. Kontraktens status
Denne resultatkontrakt er ikke en kontrakt i almindelig juridisk forstand. Der ændres ikke ved ministeransvaret og de almindelige instruktionsbeføjelser i forholdet mellem departement og institutionen. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevil- lingsregler, overenskomster mv. skal følges medmindre der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse. Departementet kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af de almindelige instruktionsbeføjelser.
Som udgangspunkt skal mindre ændringer af ansvarsområde eller af aftalte målsæt- ninger håndteres inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Det samme gælder for mindre bevillingsmæssige ændringer som i udgangspunktet ikke giver anledning til en ændret opgavesammensætning eller ændringer i de krav der stilles i forbindelse her- med.
Større ændringer af institutionens opgaver og aktiviteter eller af aftalte målsætninger vil altid give anledning til en genforhandling af institutionens bevillingsmæssige grund- lag. Omfattende ændringer i institutionens bevillingsmæssige grundlag vil kunne give anledning til en genforhandling af resultatkontrakten.
Resultatkontrakten er ikke til hinder for at der sker tilførsel eller bortfald af bevillinger i forbindelse med ressortændringer.
Den 12. marts 2007
Kulturministeriet Dansk Sprognævn
Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxxxx
Kulturminister Direktør
Bilag
Bilag 1: Opgavehierarki
Bilag 2: Samlet oversigt over vægtning af mål og resultatkrav Bilag 3: Skema over klare mål