Contract
Til Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Fælleskommunalt Socialsekretariat Syddanmark Sekretariat Rammeaftale Sjælland
Dato: 19. juni 2019 Journal nr.:2019-005217 Sagsbehandler: mtb003
POLITIOMRÅDET
National Beredskabsafdeling Beredskabsudvikling Postadresse:
Polititorvet 14,
1780 København V
Informationsnotat vedrørende det Fælles Udrykningskoncept Baggrund
Politiet varetager til dagligt en stor opgave med at håndtere hændelser, der omfatter mødet med mennesker med psykiske lidelser. Politiet er i mange tilfælde den første myndighed, der får kontakt til borgere med psykiske lidelser og udadreagerende adfærd, hvilket betyder, at politiet ofte befinder sig i situationer, hvor der kan være behov for sundhedsfaglige kompetencer for at sikre, at der bedst muligt tages hånd om borgeren.
På den baggrund har politiet fået tildelt midler fra satspuljen til gennemførelsen af et pilotprojekt om et fælles udrykningskoncept, hvor politifolk og sundhedspersonale i samarbejde kører ud til opgaver, som er visiteret af politiets vagtcentral, og i et afstemt omfang håndterer hændelser med personer med psykiske lidelser på stedet.
Pilotprojektet startede op d. 1. januar 2019 med løbende udrulning af fire fælles udrykningsteams i fire politikredse fra d. 1. august 2019. Pilotprojektet kører i to år og forventes afsluttet juni 2021 med en efterfølgende evalueringsperiode.
Formål
Rigspolitiets vision for et fælles udrykningskoncept mellem politi- og sundhedsmyndigheder er at sikre en helhedsorienteret forståelse og tilgang til borgeren, en bedre visitering og håndtering af borgere med psykiske lidelser, der kommer i kontakt med politiet og skabe et bedre samarbejde på tværs af politi og sundhedsmyndigheder
Et fælles udrykningskoncept forventes at kunne anvendes på størstedelen af beredskabets opgaver med personer med psykiske lidelser, og at de fælles udrykningsteams kan forbedre håndteringen af hændelser fx vedrørende assistance (herunder tvangsmedicinering og transportopgaver), tvangsindlæggelser, uro og uorden, bortgåede med selvmordshensigt samt alvorlige bekymrings-sager og visse sociale sager.
Besøgsadresse:
Xxxx Xxxxxxxxxxx 000-000,
2600 Glostrup
Telefon: 0000 0000
Telefax: 4515 0005
Direkte telefon:
Mobiltelefon: 0000 0000
Mail: xxx000@xxxxxx.xx xxx.xxxxxx.xx
De Fælles Udrykningsteams
Fra 1. august 2019 vil der løbende udrulles fire fælles udrykningsteams i henholdsvis Østjyllands Politikreds, Midt- og Vestjyllands Politikreds, Fyns Politikreds og Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds. Pilotprojektet vil køre til og med 2021.
De Fælles Udrykningsteams er operative mandag til fredag i tidsrummet 10-20. Køretiden for de enkelte patruljer er en 8 timers vagt inden for ovenstående tidsrum. Vagten aftales og bestemmes lokalt mellem politi- og psykiatri.
Udrykningsteams består af to politibetjente og en psykiatrisk sygeplejeske, der står til rådighed for politiets vagtcentral i perioden og kan samtidig rekvireres af samarbejdspartnere, der har behov for politiets hjælp i forbindelse med personer med psykiske lidelser eller flere typer af udsathed (fx psykiatriske problemer og misbrug).
Aktører
Det Fælles Udrykningskoncept er et samarbejde mellem Rigspolitiet, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Østjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Fyns Politi og Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. Foruden ovenstående deltager Kommunernes Landsforening og Aarhus kommune i styregruppens arbejde for at sikre, at de kommunale perspektiver fra politisk og praktisk hold er inddraget.
Det Fælles Udrykningskoncept har løbende inddragelse af en række relevante aktører, herunder Politiforbundet, Dansk Sygeplejeråd, Psykiatri Alliancen, SIND, Region Hovedstaden, Region Nordjylland, m.fl.
Side 2