AFTALE mellem Den Russiske Føderation og Det Europæiske Fællesskab om tilbagetagelse
AFTALE
mellem Den Russiske Føderation og Det Europæiske Fællesskab om tilbagetagelse
PARTERNE,
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, herefter benævnt »Fællesskabet«, og
DEN RUSSISKE FØDERATION,
DER ER FAST BESLUTTEDE PÅ at udbygge deres samarbejde for at kunne bekæmpe ulovlig indvandring mere effektivt,
DER HENVISER TIL den aftale om partnerskab og samarbejde mellem på den ene side Fællesskabet og dets medlemsstater og på den anden side Den Russiske Føderation, der blev indgået på Korfu den 24. juni 1994, særlig artikel 84 og fælleserklæringen angående artikel 26, 32 og 37 i slutakten til aftalen,
DER HENVISER TIL den fælles udtalelse, der blev vedtaget på topmødet i Skt. Petersborg den 31. maj 2003, om at Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation er enige om snarest at afslutte forhandlingerne om en tilbagetagelsesaftale,
DER ØNSKER gennem denne aftale og på grundlag af gensidighed at indføre hurtige og effektive procedurer for identifikation og tilbagesendelse af personer, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse i eller ophold eller bopæl på Den Russiske Føderations eller en af Den Europæiske Unions medlemsstaters territorium, og at lette sådanne personers transit på en samarbejdsbetonet måde,
DER UNDERSTREGER, at denne aftale ikke griber ind i de rettigheder og forpligtelser, som Fællesskabet, Den Europæiske Unions medlemsstater og Den Russiske Føderation har i henhold til international ret, herunder internationale menneske- rettighedsbestemmelser, således som de bl.a. er stadfæstet i verdenserklæringen af 10. december 1948 om menneske- rettigheder, den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder, konventionen af
28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og protokollen om flygtninges retsstilling af 31. januar 1967, den europæiske konvention af 4. november 1950 til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og protokol nr. 4 hertil af 16. september 1963 samt konventionen af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,
DER TAGER HENSYN TIL protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union af 7. februar 1992 og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab af 25. marts 1957, og bekræfter, at denne aftales bestemmelser ikke finder anvendelse på Kongeriget Danmark —
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Definitioner
I denne aftale forstås ved:
a) »tilbagetagelse«: at en stat efter anmodning fra en anden kontraherende stat tilbagetager personer (egne statsborgere, tredjelandsstatsborgere eller statsløse), der ulovligt er indrejst i, opholder sig eller bor i den anmodende stat, i overens- stemmelse med bestemmelserne i denne aftale
b) »medlemsstat«: enhver af Den Europæiske Unions medlems- stater, med undtagelse af Kongeriget Danmark
c) »statsborger i en medlemsstat«: enhver, der er statsborger i en medlemsstat som fastsat i fællesskabsbestemmelserne
d) »statsborger i Den Russiske Føderation«: enhver, der er stats- borger i Den Russiske Føderation i overensstemmelse med russisk lovgivning
e) »tredjelandsstatsborger«: enhver, der er statsborger i et andet land end Den Russiske Føderation eller en af medlems- staterne
f) »statsløs«: enhver, der ikke er statsborger i Den Russiske Føderation eller en af medlemsstaterne, og som ikke kan dokumentere statsborgerskab i nogen anden stat
g) »opholdstilladelse«: en officiel tilladelse udstedt under en hvilken som helst form af Den Russiske Føderation eller en af medlemsstaterne, som giver en person ret til at have bopæl på Den Russiske Føderations eller en af medlemssta- ternes territorium. Dette omfatter ikke midlertidig opholds- tilladelse i forbindelse med behandlingen af en asylansøg- ning eller en ansøgning om opholdstilladelse
h) »visum«: en tilladelse udstedt eller en afgørelse truffet af Den Russiske Føderation eller en af medlemsstaterne, som er nødvendig for indrejse i eller transit gennem Den Russiske Føderations eller en af medlemsstaternes territorium. Luft- havnstransitvisum er som en særlig kategori undtaget herfra
i) »anmodende stat«: den stat (Den Russiske Føderation eller en af medlemsstaterne), der fremsætter en tilbagetagelsesan- modning efter reglerne i denne aftales afsnit III eller en transitanmodning efter reglerne i afsnit IV
j) »adspurgte stat«: den stat (Den Russiske Føderation eller en af medlemsstaterne), hvortil en tilbagetagelsesanmodning efter reglerne i denne aftales afsnit III eller en transitanmod- ning efter reglerne i afsnit IV rettes
k) »kompetent myndighed«: enhver national myndighed i Den Russiske Føderation eller en af medlemsstaterne, der har til opgave at gennemføre denne aftale som anført i den bila- terale gennemførelsesprotokol, der indgås mellem Den Russiske Føderation og de enkelte medlemsstater i henhold til denne aftales artikel 20, stk. 1, litra a)
l) »grænseområde«: et område inden for en radius på op til
30 kilometer fra den fælles landegrænse mellem en medlemsstat og Den Russiske Føderation samt havneom- råder, herunder toldzoner, og internationale lufthavne i medlemsstaterne og Den Russiske Føderation
m) »grænseovergangssted«: et af medlemsstaterne eller Den Russiske Føderation godkendt overgangssted for passage af deres respektive land- og søgrænser, herunder i internatio- nale lufthavne og havne
n) »transit«: en tredjelandsstatsborgers eller statsløs persons passage gennem den adspurgte stat under en rejse fra den anmodede stat til bestemmelseslandet.
AFSNIT I
DEN RUSSISKE FØDERATIONS TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER
Artikel 2
Tilbagetagelse af russiske statsborgere
1. Efter anmodning fra en medlemsstat og i overensstem- melse med den i denne aftale fastsatte procedure skal Den Russiske Føderation tilbagetage enhver person, der ikke eller ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på den anmodende medlemsstats terri- torium, forudsat at det efter reglerne i denne aftales artikel 9 findes godtgjort, at den pågældende person er statsborger i Den Russiske Føderation.
Det samme gælder for personer, der ulovligt opholder sig eller er bosat i en medlemsstat, og som på tidspunktet for indrejse i den pågældende medlemsstat var statsborgere i Den Russiske Føderation, men siden gav afkald på statsborgerskab i Den Russiske Føderation i overensstemmelse med dennes nationale lovgivning uden at have erhvervet statsborgerskab eller opholds- tilladelse i medlemsstaten eller nogen anden stat.
2. Når Den Russiske Føderation har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, skal Den Russiske Føderations kompetente diplomatiske repræsentation eller konsulat omgående, uanset den tilbagesendte persons ønsker, udstede det fornødne rejsedokument til den pågældendes tilbagerejse med en gyldighed på 30 kalenderdage. Kan den pågældende, uanset af hvilken grund, ikke tilbagesendes før udløbet af dette rejsedokuments gyldighed, skal Den Russiske Føderations kompetente diplomatiske repræsentation eller konsulat omgående udstede et nyt rejsedokument med samme gyldighed.
Artikel 3
Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse
1. Efter anmodning fra en medlemsstat og i overensstem- melse med den i denne aftale fastsatte procedure skal Den Russiske Føderation tilbagetage enhver tredjelandsstatsborger eller statsløs, der ikke eller ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på den anmo- dende medlemsstats territorium, forudsat at det efter reglerne i denne aftales artikel 10 findes godtgjort, at den pågældende person:
a) på tidspunktet for tilbagetagelsesanmodningens fremsættelse havde et gyldigt visum udstedt af Den Russiske Føderation og er indrejst i en medlemsstat direkte fra Den Russiske Føderations territorium, eller
b) på tidspunktet for tilbagetagelsesanmodningens fremsættelse havde en gyldig opholdstilladelse udstedt af Den Russiske Føderation, eller
c) ulovligt var indrejst til en medlemsstats territorium direkte fra Den Russiske Føderations territorium.
2. Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis:
a) den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse kun har været i lufthavnstransit i en international lufthavn i Den Russiske Føderation
b) den anmodende medlemsstat eller en anden medlemsstat har udstedt et visum eller en opholdstilladelse til den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse, medmindre vedkom- mende er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse med længere gyldighed udstedt af Den Russiske Føderation
c) den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse havde visumfri adgang til den anmodende medlemsstats territo- rium.
3. Når Den Russiske Føderation har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, udsteder den anmodende medlems- stat til den person, der skal tilbagetages, et af Den Russiske Føderation anerkendt rejsedokument (EU-standardrejsedoku- ment til udsendelsesformål efter den model, der er opstillet i Rådets henstilling af 30. november 1994).
AFSNIT II
FÆLLESSKABETS TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER
Artikel 4
Tilbagetagelse af medlemsstaters statsborgere
1. Efter anmodning fra Den Russiske Føderation og i over- ensstemmelse med den i denne aftale fastsatte procedure skal en medlemsstat tilbagetage enhver person, der ikke eller ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på Den Russiske Føderations territorium, forudsat at det efter reglerne i denne aftales artikel 9 findes godtgjort, at den pågældende person er statsborger i den pågæl- dende medlemsstat.
Det samme gælder for personer, der ulovligt opholder sig eller er bosat i Den Russiske Føderation, og som på tidspunktet for indrejse i Den Russiske Føderation var statsborgere i en medlemsstat, men siden gav afkald på deres statsborgerskab i medlemsstaten i overensstemmelse med dennes nationale lovgivning uden at have erhvervet statsborgerskab eller opholds- tilladelse i Den Russiske Føderation eller nogen anden stat.
2. Når en medlemsstat har afgivet positivt svar på tilbage- tagelsesanmodningen, skal denne medlemsstats kompetente diplomatiske repræsentation eller konsulat omgående, uanset den tilbagesendte persons ønsker, udstede det fornødne rejse- dokument til den pågældendes tilbagerejse med en gyldighed på 30 kalenderdage. Kan den pågældende, uanset af hvilken grund, ikke tilbagesendes før udløbet af dette rejsedokuments gyldighed, skal medlemsstatens kompetente diplomatiske repræ- sentation eller konsulat omgående udstede et nyt rejsedokument med samme gyldighed.
Artikel 5
Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse
1. Efter anmodning fra Den Russiske Føderation og i over- ensstemmelse med den i denne aftale fastsatte procedure skal en medlemsstat tilbagetage enhver tredjelandsstatsborger eller statsløs, der ikke eller ikke længere opfylder de gældende betin- gelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på Den Russiske Føderations territorium, forudsat at det efter reglerne i denne aftales artikel 10 findes godtgjort, at den pågældende person:
a) på tidspunktet for tilbagetagelsesanmodningens fremsættelse havde et gyldigt visum udstedt af den adspurgte medlemsstat til indrejse i Den Russiske Føderation direkte fra medlems- statens territorium, eller
b) på tidspunktet for tilbagetagelsesanmodningens fremsættelse havde en gyldig opholdstilladelse udstedt af den adspurgte medlemsstat, eller
c) ulovligt var indrejst til Den Russiske Føderations territorium direkte fra den adspurgte medlemsstats territorium.
2. Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis:
a) den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse kun har været i lufthavnstransit i en international lufthavn i den adspurgte medlemsstat
b) Den Russiske Føderation har udstedt et visum eller en opholdstilladelse til den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse, medmindre vedkommende er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse med længere gyldighed udstedt af den adspurgte medlemsstat
c) den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse havde visumfri adgang til Den Russiske Føderations territorium.
3. Den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse påhviler den medlemsstat, der har udstedt visum eller opholds- tilladelse. Har to eller flere medlemsstater udstedt visum eller opholdstilladelse, gælder tilbagetagelsesforpligtelsen efter stk. 1 for den medlemsstat, der har udstedt det dokument, der har den længste gyldighed, eller, hvis flere af dem allerede er udløbet, det dokument, der stadig gælder. Er alle disse dokumenter allerede udløbet, påhviler tilbagetagelsesforpligtelsen efter stk. 1 den medlemsstat, der udstedte det dokument, der udløb senest.
4. Når den adspurgte medlemsstat har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen, udsteder Den Russiske Føderation til den person, der skal tilbagetages, et af den pågældende medlemsstat anerkendt rejsedokument.
AFSNIT III
TILBAGETAGELSESPROCEDURE
Artikel 6
Anmodning om tilbagetagelse
1. Enhver tilbagesendelse af en person, der skal tilbagetages i henhold til en af de i denne aftales artikel 2-5 fastlagte forplig- telser, er betinget af, at der fremsættes en anmodning om til- bagetagelse til den adspurgte stats kompetente myndighed, jf. dog stk. 2.
2. Uanset denne aftales artikel 2-5 behøver der ikke at blive fremsat nogen anmodning om tilbagetagelse, når den person, der skal tilbagetages, er i besiddelse af et gyldigt nationalt pas og, såfremt vedkommende er en tredjelandsstatsborger eller statsløs, desuden er indehaver af gyldigt visum eller gyldig opholdstilladelse udstedt af den stat, der skal tilbagetage vedkommende.
3. Er en person blevet antruffet i den anmodende stats græn- seområde efter ulovligt at have passeret grænsen direkte fra den adspurgte stats territorium, kan den anmodende stat fremsætte en tilbagetagelsesanmodning senest to arbejdsdage efter per- sonens pågribelse (fremskyndet procedure).
Artikel 7
Tilbagetagelsesanmodningers indhold
1. Anmodninger om tilbagetagelse skal indeholde følgende oplysninger:
a) oplysninger om den person, der skal tilbagetages (f.eks. fulde navn, fødselsdato og om muligt fødested og seneste opholds- sted)
b) angivelse af, hvilken dokumentation der findes for statsbor- gerskab og ulovlig indrejse og ophold samt begrundelsen for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse, jf. denne aftales artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1.
2. Tilbagetagelsesanmodningen bør eventuelt også indeholde følgende oplysninger:
a) en erklæring om, at den person, der skal tilbagesendes, kan have brug for hjælp eller pleje, forudsat at den pågældende person udtrykkeligt har givet sit samtykke til denne erklæ- ring
b) enhver anden beskyttelses- eller sikkerhedsforanstaltning, der kan være nødvendig ved den enkelte tilbagesendelse.
3. En fælles formular til brug for udfærdigelse af tilbage- tagelsesanmodninger findes i bilag 1 til denne aftale.
Artikel 8
Svar på tilbagetagelsesanmodningen
Svar på tilbagetagelsesanmodningen skal gives skriftligt.
Artikel 9
Bevis for statsborgerskab
1. Statsborgerskab i henhold til denne aftales artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, kan dokumenteres med fremlæggelse af mindst et af de i bilag 2 til denne aftale angivne dokumenter, selv om dets gyldighed er udløbet. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, skal medlemsstaterne og Den Russiske Føderation gensidigt anerkende statsborgerskabet uden at stille krav om yderligere formaliteter.
2. Kan ingen af de i bilag 2 til denne aftale angivne doku- menter fremlægges, kan statsborgerskab i henhold til denne aftales artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, dokumenteres ved fremlæggelse af mindst et af de i bilag 3 til denne aftale angivne dokumenter, selv om dets gyldighed er udløbet.
— Hvis der fremlægges dokumenter angivet i bilag 3 A til denne aftale, skal medlemsstaterne og Den Russiske Fødera- tion gensidigt anse statsborgerskabet for at være fastslået, medmindre andet kan bevises.
— Hvis der fremlægges dokumenter angivet i bilag 3 B til denne aftale, skal medlemsstaterne og Den Russiske Fødera- tion gensidigt anse det som en grund til at iværksætte en tilbundsgående undersøgelse.
3. Bevis for statsborgerskab kan ikke tilvejebringes ved hjælp af falske dokumenter.
4. Hvis ingen af de i bilag 2 eller 3 til denne aftale angivne dokumenter kan fremlægges, træffer Den Russiske Føderations eller medlemsstaternes diplomatiske repræsentation eller konsultat eller den pågældende medlemsstat på begæring og i forståelse med den kompetente myndighed i den anmodende stat foranstaltninger til uden urimelig forsinkelse at afhøre den person, der skal tilbagetages, for at fastslå vedkommendes stats- borgerskab. Proceduren for sådanne afhøringer fastlægges i de i denne aftales artikel 20 omhandlede gennemførelsesprotokoller.
Artikel 10
Dokumentation angående tredjelandsstatsborgere og statsløse
1. Som bevis for, at de i denne aftales artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, fastsatte betingelser for tilbagetagelse af tredje- landsstatsborgere og statsløse er opfyldt, fremlægges mindst et af de i bilag 4 til denne aftale angivne dokumenter. Ethvert sådant bevis skal anerkendes gensidigt af medlemsstaterne og Den Russiske Føderation uden krav om yderligere formaliteter.
2. Indirekte bevis for, at de i denne aftales artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, fastsatte betingelser for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse er opfyldt, kan fremlægges i form af mindst et af de i bilag 5 til denne aftale angivne dokumenter.
— Hvis der fremlægges dokumenter angivet i bilag 5 A til denne aftale, skal medlemsstaterne og Den Russiske Fødera- tion gensidigt anse betingelserne for at være opfyldt, medmindre andet kan bevises.
— Hvis der fremlægges dokumenter angivet i bilag 5 B til denne aftale, skal medlemsstaterne og Den Russiske Fødera- tion gensidigt anse det som en grund til at iværksætte en tilbundsgående undersøgelse.
3. Bevis for, at betingelserne for tilbagetagelse af tredjelands- statsborgere og statsløse er opfyldt, kan ikke tilvejebringes ved hjælp af falske dokumenter.
4. Ulovlig indrejse, ulovligt ophold eller ulovlig bopæl fast- slås, når den pågældende persons rejsedokumenter mangler det fornødne visum til eller den fornødne opholdstilladelse i den anmodende stat. En behørigt begrundet erklæring fra den anmo- dende stat om, at den pågældende person er antruffet uden det fornødne rejsedokument, visum eller opholdstilladelse anses ligeledes som umiddelbar dokumentation for ulovlig indrejse, ulovligt ophold eller ulovlig bopæl.
Artikel 11
Frister
1. Tilbagetagelsesanmodningen skal forelægges den kompe- tente myndighed i den adspurgte stat senest 180 kalenderdage efter den dato, hvor den anmodende stats kompetente myndighed har fået kendskab til, at en tredjelandsstatsborger eller statsløs ikke eller ikke længere opfylder de gældende betin- gelser for indrejse, ophold eller bopæl i landet.
2. Svar på en tilbagetagelsesanmodning skal afgives senest 25 kalenderdage efter datoen for den bekræftede modtagelse af tilbagetagelsesanmodningen. Med forbehold af særlige aftaler indgået inden for rammerne af gennemførelsesprotokoller undertegnet i overensstemmelse med artikel 20 forlænges denne frist efter behørigt begrundet anmodning til op til 60 kalenderdage, når der er retlige eller faktiske hindringer for at besvare anmodningen inden for den fastsatte frist.
3. Er en tilbagetagelsesanmodning fremsat efter den frem- skyndede procedure i overensstemmelse med denne aftales artikel 6, stk. 3, skal svaret gives senest efter to arbejdsdage (defineret i overensstemmelse med den adspurgte stats lovgiv- ning) efter den bekræftede modtagelse af tilbagetagelsesanmod- ningen.
4. Efter udløb af de i stk. 2 og 3 fastsatte frister anses den adspurgte stat for at have givet samtykke til tilbagetagelsen.
5. Den pågældende person skal tilbagesendes inden udløb af 90 kalenderdage. Sker tilbagesendelsen efter den fremskyndede procedure i overensstemmelse med denne aftales artikel 6, stk. 3, skal den finde sted inden for to arbejdsdage. Denne frist kan efter begrundet anmodning forlænges med den tid, det tager at løse retlige eller praktiske problemer. De i dette stykke fastsatte frister begynder at løbe på datoen for modta- gelse af et positivt svar på tilbagetagelsesanmodningen.
Artikel 12
Afslag på en tilbagetagelsesanmodning
Afslag på en tilbagetagelsesanmodning skal begrundes.
Artikel 13
Fremgangsmåde for tilbagesendelse og transportmidler
1. Før en person tilbagesendes, skal de kompetente myndig- heder i Den Russiske Føderation og den berørte medlemsstat skriftligt aftale dispositioner angående overførselsdato, grænse- overgangssted og eventuel ledsagelse.
2. Ethvert transportmiddel, det være sig over land eller ad luft- eller søvejen, kan benyttes. Tilbagesendelse ad luftvejen skal ikke nødvendigvis ske ved brug af den anmodende stats natio- nale flyselskab eller personale og kan finde sted på rutefly såvel som på charterfly.
AFSNIT IV
TRANSIT
Artikel 14
Generelle principper
1. Ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse begrænser medlemsstaterne og Den Russiske Føderation transit- rejser til de tilfælde, hvor de pågældende ikke kan tilbagesendes til bestemmelsesstaten direkte.
2. Den Russiske Føderation tillader transit af tredjelandsstats- borgere og statsløse, hvis en medlemsstat anmoder herom, og en medlemsstat tillader transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse, hvis Den Russiske Føderation anmoder herom, forudsat at deres videre rejse gennem de andre lande og til- bagetagelsen i bestemmelsesstaten er sikret.
3. Den Russiske Føderation eller en medlemsstat kan afvise transit:
a) hvis den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse risikerer at blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, dødsstraf eller forføl- gelse på grund af race, religion, nationalitet eller tilhørsfor- hold til en bestemt social gruppe eller politisk overbevisning i bestemmelsesstaten eller en transitstat, eller
b) hvis den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse vil blive genstand for strafferetslig forfølgning eller sanktioner i den adspurgte stat eller en transitstat, eller
c) hvis det kan begrundes med hensyn til den offentlige sundhed, den indre sikkerhed, den offentlige orden eller andre nationale interesser i den adspurgte stat.
4. Den Russiske Føderation og medlemsstaterne kan tilbage- kalde enhver udstedt tilladelse, hvis der efterfølgende opstår eller fremdrages forhold omhandlet i stk. 3, som lægger hindringer i vejen for transitrejsen, eller hvis den videre rejse i eventuelle transitlande eller tilbagetagelsen i bestemmelsesstaten ikke længere er sikret. I sådanne tilfælde skal den anmodende stat om nødvendigt uden forsinkelse tilbagetage den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse.
Artikel 15
Transitprocedure
1. Der skal over for de kompetente myndigheder fremsættes en skriftlig transitanmodning, som skal indeholde følgende oplysninger:
a) transitmåden (over land eller ad luft- eller søvejen), even- tuelle andre transitstater og endeligt bestemmelsesland
b) oplysninger om den pågældende person (fulde navn, fødsels- dato og om muligt fødested, nationalitet, rejsedokumenttype og -nummer)
c) grænseovergangssted, tidspunkt for tilbagesendelsen og angi- velse af, om tilbagesendelsen sker under ledsagelse
d) en erklæring om, at betingelserne i denne aftales artikel 14, stk. 2, efter den anmodende stats opfattelse er opfyldt, og at der ikke er kendskab til nogen grund til afvisning af anmod- ningen i henhold til denne aftales artikel 14, stk. 3.
En fælles formular til brug for transitanmodninger findes i bilag 6 til denne aftale.
2. Den adspurgte stat skal skriftligt underrette den anmo- dende stats kompetente myndighed om, at den tillader indrejse, med bekræftelse af grænseovergangssted og -tidspunkt, eller i modsat fald underrette den anmodende stat om, at den nægter at give indrejsetilladelse, med angivelse af begrundelsen herfor.
3. Er den pågældende transit et led i en tilbagesendelse, der foregår ad luftvejen, kræves det ikke, at den person, som tilba- gesendes, og dennes eventuelle ledsager skal ansøge om særligt lufthavnstransitvisum.
4. Under forbehold af gensidige samråd skal de kompetente myndigheder i den adspurgte stat være behjælpelige med den pågældende transit, navnlig ved opsyn med de pågældende personer og tilrådighedsstillelse af passende faciliteter hertil.
AFSNIT V
OMKOSTNINGER
Artikel 16
Transport- og transitomkostninger
Uden at det berører de kompetente myndigheders ret til at tilbagesøge omkostningerne ved tilbagetagelsen hos den person, der skal tilbagetages, eller fra tredjemand, skal alle befor- dringsudgifter i tilknytning til tilbagetagelse og transit indtil grænseovergangen til den adspurgte stat bæres af den anmo- dende stat.
AFSNIT VI
DATABESKYTTELSE
Artikel 17
Databeskyttelse
Persondata udleveres kun, hvis det er nødvendigt, for at de kompetente myndigheder i enten Den Russiske Føderation eller en medlemsstat kan gennemføre denne aftale. Ved udleve- ring, bearbejdning og behandling af persondata i det konkrete tilfælde skal Den Russiske Føderations kompetente myndigheder overholde Den Russiske Føderations relevante lovgivning, og en medlemsstats kompetente myndighed skal overholde bestem- melserne i direktiv 95/46/EF og sin nationale lovgivning vedtaget i henhold til dette direktiv. Desuden finder følgende principper anvendelse:
a) alle persondata skal behandles på et redeligt og lovformeligt grundlag
b) persondata må kun indsamles til det særlige, udtrykkelige og legitime formål at gennemføre denne aftale, og de må ikke viderebearbejdes på en måde, der strider mod dette formål
c) alle persondata skal være formålstjenlige, relevante og ikke mere vidtgående, end hvad formålet med deres indsamling og/eller bearbejdning kræver, og i særdeleshed må de person- data, der udleveres, kun omfatte:
— oplysninger om den person, der skal tilbagetages (f.eks. fulde navn, eventuelt tidligere navn, andre navne, personen benytter eller kendes under, fødselsdato og fødested, køn, nuværende og tidligere nationalitet(er)
— pas eller identitetskort (type, nummer, udløb, udstedel- sesdato, udstedende myndighed, udstedelsessted)
— rejseetaper og rejseruter
— andre oplysninger til brug for identifikation af den person, der skal tilbagetages, eller efterprøvelse af til- bagetagelsesforpligtelserne i henhold til denne aftale
d) alle persondata skal være korrekte og opdaterede i det fornødne omfang
e) alle persondata skal opbevares på en måde, der åbner mulighed for identifikation af datasubjektet, og må ikke opbevares i længere tid end nødvendigt for det formål, hvortil disse data blev indsamlet eller viderebearbejdes
f) såvel den udleverende som den modtagende kompetente myndighed skal træffe enhver rimelig foranstaltning for at sikre, at persondata, hvis behandling ikke opfylder betingel- serne i litra c) og d), navnlig fordi disse data ikke er formåls- tjenlige, relevante eller korrekte eller er for vidtgående i forhold til formålet, berigtiges, slettes eller blokeres. Dette omfatter pligt til at underrette den anden part om enhver berigtigelse, sletning eller blokering af en oplysning
g) den modtagende kompetente myndighed skal efter anmod- ning underrette den udleverende kompetente myndighed om, hvortil de udleverede data anvendes, og hvilke resultater der er opnået heraf
h) persondata må kun udleveres til de kompetente myndig- heder, der har til opgave at gennemføre denne aftale. De må kun videregives til andre organer med forudgående samtykke fra den udleverende kompetente myndighed
i) den udleverende og den modtagende kompetente myndighed skal skriftligt registrere enhver udlevering og modtagelse af persondata.
AFSNIT VII
GENNEMFØRELSE OG ANVENDELSE
Artikel 18
Forholdet til andre internationale forpligtelser
1. Denne aftale indskrænker ikke de rettigheder og forplig- telser, Fællesskabet, medlemsstaterne og Den Russiske Fødera- tion har i henhold til international ret, især:
a) konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling
b) den europæiske konvention af 4. november 1950 om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
c) konventionen af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
d) internationale traktater om udlevering og transit
e) multilaterale internationale traktater om regler for tilbage- tagelse af udenlandske statsborgere, såsom konventionen om international civil luftfart af 7. december 1944.
2. Denne aftales bestemmelser har forrang for bestemmel- serne i enhver bilateral traktat eller aftale om tilbagetagelse, der i henhold til denne aftales artikel 20 er eller vil blive indgået mellem enkelte medlemsstater og Den Russiske Fødera- tion, for så vidt bestemmelserne i sidstnævnte traktater eller aftaler omhandler spørgsmål omfattet af denne aftale.
3. Intet i denne aftale er til hinder for tilbagesendelse af en person efter anden formel eller uformel aftale.
Artikel 19
Blandet tilbagetagelsesudvalg
1. Parterne skal nedsætte et blandet tilbagetagelsesudvalg (»udvalget«), der i særdeleshed skal have til opgave:
a) at overvåge anvendelsen af denne aftale
b) at vedtage de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for en ensartet gennemførelse af denne aftale
c) med jævne mellemrum at udveksle oplysninger om de gennemførelsesprotokoller, der indgås mellem enkelte medlemsstater og Den Russiske Føderation i henhold til denne aftales artikel 20
d) at vedtage ændringer i bilagene til denne aftale
e) at foreslå ændringer i denne aftale
f) at undersøge og, såfremt det skønnes nødvendigt, foreslå ændringer i denne aftale i tilfælde af nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union.
2. Udvalgets beslutninger er bindende for parterne.
3. Udvalget skal bestå af repræsentanter for Fællesskabet og Den Russiske Føderation; Fællesskabet repræsenteres af Europa- Kommissionen, bistået af eksperter fra medlemsstaterne.
4. Udvalget mødes, når det er nødvendigt, efter anmodning fra en af parterne.
5. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 20
Gennemførelsesprotokoller
1. Den Russiske Føderation og medlemsstaterne skal indgå gennemførelsesprotokoller indeholdende bestemmelser om:
a) kompetente myndigheder, grænseovergangssteder, udveksling af oplysninger om kontaktpunkter og brug af sprog
b) nærmere betingelser for tilbagetagelse efter den fremskyn- dede procedure
c) betingelser for tilbagesendelse under ledsagelse, herunder transitoverførsel af tredjelandsstatsborgere og statsløse under ledsagelse
d) xxxxx xxxxx- og dokumentationsmidler end de i bilag 2-5 til denne aftale angivne
e) fremgangsmåden for afhøringer i henhold til denne aftales artikel 9
f) eventuelle særlige ordninger angående fristerne for behand- ling af tilbagetagelsesanmodninger, jf. denne aftales artikel 11, stk. 2.
2. De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesprotokoller træder først i kraft, efter at udvalget er blevet underrettet om dem.
3. Den Russiske Føderation forpligter sig til også at anvende enhver bestemmelse i en gennemførelsesprotokol indgået med en medlemsstat i sine forbindelser med enhver anden medlems- stat efter sidstnævntes anmodning og under forbehold af, at den pågældende bestemmelse i praksis kan anvendes på Den Russiske Føderation. Medlemsstaterne forpligter sig til også at anvende enhver bestemmelse i en gennemførelsesprotokol indgået af en medlemsstat i deres relationer med Den Russiske Føderation efter sidstnævntes anmodning og under forbehold af, at den pågældende bestemmelse i praksis kan anvendes på andre medlemsstater.
Ovenstående gælder ikke for bestemmelser indeholdende særlige ordninger som omhandlet i stk. 1, litra f).
AFSNIT VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 21
Territorial anvendelse
1. Medmindre andet gælder i henhold til stk. 2, finder denne aftale anvendelse på Den Russiske Føderations territorium og på det område, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse.
2. Denne aftale finder ikke anvendelse på Kongeriget Danmarks område.
Artikel 22
Bilag
Bilag 1-6 udgør en integrerende del af denne aftale.
Artikel 23
Ikrafttrædelse, varighed og udløb
1. Denne aftale skal ratificeres eller godkendes af parterne efter deres interne procedurer.
2. Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i stk. 1 omhandlede procedurer er afsluttet, jf. dog stk. 3. Ligger denne dato før datoen for ikrafttrædelsen af aftalen mellem Den Russiske Føderation og Det Europæiske Fællesskab om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold til statsborgere i Den Russiske Føderation og Den Europæiske Union, træder denne aftale først i kraft på samme dato som den sidstnævnte.
3. De i denne aftales artikel 3 og 5 fastsatte forpligtelser træder først i kraft tre år efter den i stk. 2 fastsatte dato. I løbet af denne treårsperiode finder de kun anvendelse på stats- løse og på statsborgere i tredjelande, med hvilke Den Russiske Føderation har indgået bilaterale traktater eller aftaler om tilba- getagelse.
4. Denne aftale indgås på ubestemt tid.
5. Hver part kan opsige denne aftale med skriftligt varsel til den anden part. Denne aftale ophører med at være i kraft seks måneder efter modtagelsen af et sådant varsel.
Udfærdiget i Sotji den femogtyvende maj to tusind og seks i to eksemplarer på tjekkisk, dansk, nederlandsk, engelsk, estisk, finsk, fransk, tysk, græsk, ungarsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk og russisk, som alle har samme gyldighed.
Hecho en Sochi, el veinticinco de mayo del dos mil seis. V Soči dne dvacátého pátého května dva tisíce šest.
Udfærdiget i Sotji den femogtyvende maj to tusind og seks.
Geschehen zu Sotschi am fünfundzwanzigsten Mai zweitausendsechs. Kahe tuhande kuuenda aasta maikuu kahekümne viiendal päeval Sotšis. 'Εγινε στο Σότσι, στις είκοσι πέντε Μαΐου δύο χιλιάδες έξι.
Done at Sochi on the twenty fifth day of May in the year two thousand and six. Fait à Sotchi, le vingt cinq mai deux mille six.
Fatto a Soci, addì venticinque maggio duemilasei. Xxxxx, divtūkstoš sestā gada divdesmit piektajā maijā.
Priimta du tūkstančiai šeštų metų gegužės dvidešimt penktą dieną Sočyje. Xxxx Xxxxxxxxx, a kettőezer hatodik év május huszonötödik napján.
Magħmul f'Sochi, fil-ħamsa u għoxrin jum ta' Mejju tas-sena elfejn u sitta. Gedaan te Sotsji, de vijfentwintigste mei tweeduizend zes.
Sporządzono w Soczi dnia dwudziestego piątego maja roku dwutysięcznego szóstego. Feito em Sotchi, em vinte e cinco de Maio de dois mil e seis.
V Soči dňa dvadsiateho piateho mája dvetisícšesť. V Soči, petindvajsetega maja leta dva tisoč šest.
Tehty Sotšissa kahdentenakymmenentenäviidentenä päivänä toukokuuta vuonna kaksituhattakuusi. Som skedde i Sotji den tjugofemte maj tjugohundrasex.
Adoptată la Sochi, la douăzeci și cinci mai două mii șase.
Совершено в г. Сочи двадцать пятого мая две тысячи шестого года.
Por la Comunidad Europea Za Evropské společenství
For Det Europæiske Fællesskab Für die Europäische Gemeinschaft Euroopa Ühenduse nimel
Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα
For the European Community Pour la Communauté européenne Per la Comunità europea
Eiropas Kopienas vārdā Europos bendrijos vardu
Az Európai Közösség részéről Għall-Komunità Ewropea
Voor de Europese Gemeenschap W imieniu Wspólnoty Europejskiej Pela Comunidade Europeia
Za Európske spoločenstvo Za Evropsko skupnost Euroopan yhteisön puolesta
På Europeiska gemenskapens vägnar Pentru Comunitatea Europeană
За Европейское сообщество
Por la Federación de Rusia Za Ruskou federaci
For Den Russiske Føderation Für die Russische Föderation Venemaa Föderatsiooni nimel Για τη Ρωσική Ομοσπονδία
For the Russian Federation
Pour la Fédération de Russie Per la Federazione russa Krievijas Federācijas vārdā Rusijos Federacijos vardu
Az Orosz Föderáció részéről Għall-Federazzjoni Russa Voor de Russische Federatie
W imieniu Federacji Rosyjskiej Pela Federação da Rússia
Za Ruskú federáciu Za Rusko federacijo
Venäjän federaation puolesta På ryska federationen vägnar Pentru Federația Rusă
За Российскую Федерацию
BILAG 1 TIL TILBAGETAGELSESAFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DEN RUSSISKE FØDERATION
BILAG 2 TIL TILBAGETAGELSESAFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DEN RUSSISKE FØDERATION
Dokumentliste — bevis for statsborgerskab
— pas af enhver art (indlandspas, udlandspas, nationale pas, diplomatpas, tjenestepas og erstatningspas inkl. børnepas) udstedt af Den Russiske Føderation og medlemsstaterne
— attest for tilbagesendelse til Den Russiske Føderation
— nationale identitetskort udstedt af EU-lande
— nationalitetsattester eller andre officielle dokumenter, der nævner eller angiver statsborgerskab (f.eks. fødselsattest)
— tjenestekort og militære identitetskort
— søfartsbøger, tjenestekort for skippere, sømandspas.
BILAG 3 TIL TILBAGETAGELSESAFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DEN RUSSISKE FØDERATION
Dokumenter — indirekte bevis for statsborgerskab
BILAG 3 A
— officiel fotokopi af et i Bilag 2 nævnt dokument
— officielle erklæringer afgivet med henblik på den fremskyndede procedure, bl.a. erklæringer afgivet af personale ved grænsemyndighederne og andre vidner til den pågældende persons passage af grænsen.
BILAG 3 B
— kørekort eller fotokopi heraf
— ethvert andet officielt dokument udstedt af den adspurgte stats myndigheder
— identitetskort udstedt af private virksomheder eller fotokopi heraf
— skriftlige vidneudsagn
— skriftlige erklæringer afgivet af den pågældende person og det sprog, han eller hun taler, f.eks. efterprøvet ved hjælp af en officiel test.
BILAG 4 TIL TILBAGETAGELSESAFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DEN RUSSISKE FØDERATION
Dokumentliste — bevis for grundene til tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse
— gyldigt visum og/eller gyldig opholdstilladelse udstedt af den adspurgte stat
— ind-/udrejsestempel eller lignende i den pågældendes rejsedokument eller anden dokumentation (fotografisk, elektronisk eller biometrisk)
BILAG 5 TIL TILBAGETAGELSESAFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DEN RUSSISKE FØDERATION
Dokumentliste — indirekte bevis for grundene til tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse
BILAG 5 A
— officielle erklæringer afgivet med henblik på den fremskyndede procedure, bl.a. erklæringer afgivet af personale ved grænsemyndighederne og andre vidner til den pågældende persons passage af grænsen
BILAG 5 B
— fly-, tog-, bus- eller færgebilletter udstedt på navn, der viser, at den pågældende person har befundet sig på og er rejst fra den adspurgte stats territorium til den anmodende stats territorium
— passagerlister fra befordring med fly, tog, bus eller skib, som viser, at den pågældende person har befundet sig på og er rejst fra den adspurgte stats territorium til den anmodende stats territorium
— kvitteringer, bon'er og regninger af enhver art (f.eks. hotelregninger, kort til hospitals-, læge- eller tandlægekonsulta- tioner, adgangskort til offentlige eller private institutioner osv.), som tydeligt viser, at den pågældende person har opholdt sig på den adspurgte stats territorium
— officielle erklæringer, bl.a. fra personale ved grænsemyndighederne og andre vidner til den pågældende persons passage
— officielle udtalelser fra den pågældende person i retssager eller administrative sager
— beskrivelse af stedet for og de nærmere omstændigheder ved pågribelsen af den pågældende person efter ankomsten til den anmodende stat
— oplysninger, der dokumenterer, at den pågældende person har gjort brug af en rejsearrangør eller et rejsebureau
— oplysninger fra en international organisation om en persons identitet og/eller ophold
— oplysninger/bekræftelser af oplysninger fra familiemedlemmer, rejsefæller m.v.
— udtalelser fra den pågældende selv.
BILAG 6 TIL TILBAGETAGELSESAFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DEN RUSSISKE FØDERATION
Fælles erklæring angående artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1
De kontraherende parter tager ad notam, at i henhold til lovgivningen om statsborgerskab i Den Russiske Føderation og i medlemsstaterne kan en EU-borger eller en statsborger i Den Russiske Føderation ikke fratages sit statsborgerskab.
Parterne forpligter sig til snarest at indlede samråd i tilfælde af ændringer af denne retstilstand.
Fælles erklæring angående artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1
Parterne er enige om, at en person er »indrejst direkte« fra den adspurgte stat som omhandlet i disse bestemmelser, hvis den pågældende er ankommet ad luftvejen, ad søvejen eller over land til den anmodende stats territorium uden i mellemtiden at være indrejst i noget tredjeland. Lufthavnstransit i et tredjeland betragtes ikke som indrejse i dette land.
Fælles erklæring angående Kongeriget Danmark
»Parterne tager til efterretning, at denne aftale ikke finder anvendelse på Kongeriget Danmarks område eller statsborgere. Under disse omstændigheder er det ønskeligt, at Den Russiske Føderation og Kongeriget Danmark indgår en tilbagetagelsesaftale med samme indhold som denne aftale.«
Fælles erklæring angående Republikken Island og Kongeriget Norge
Parterne noterer sig de tætte forbindelser, der består mellem Det Europæiske Fællesskab og Island og Norge, navnlig i medfør af aftalen af 18. maj 1999 vedrørende disse landes associering i gennemførelsen, anven- delsen og videreudviklingen af Schengen-reglerne. På denne baggrund vil det være hensigtsmæssigt, at Den Russiske Føderation indgår en tilbagetagelsesaftale med Island og Norge med samme indhold som denne aftale.