Gentofte Kommunelærerforening
Gentofte Kommunelærerforening
gkl
NR. 3 • okt. • 2007 • DLF KREDS 19
100 års jubilæum Specialundervisning af børn på THI KompetanceCenter Overenskomst 08
INDHOLD
Jubilæumsreception | 3 |
100 års jubilæumsfest | 4-5 |
Xxxxxx Xxxxxx festtale | 6-7 |
Historisk vue 1907-1974 | 8-11 |
THI KompetanceCenter | 12-13 |
Den største fejlslutning | 14 |
Overenskomst 2008 | 15 |
Vigtigt fra medlemsadministrationen 16 | |
DLF´s kongres 07 | 17-19 |
Pensionistnyt | 20-21 |
Tillidsrepræsentanter | 22 |
Forsidebillede: | |
Fra 100 års festen | |
Fotograf: Kredsstyrelsen | |
100 års jubilæum
Formand - Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx
Det var en dejlig oplevelse at få lov til at festligholde vores 100 års jubilæum sammen med mere end 60 % af Gentofte Kommunelærerforenings medlemmer. Jeg vil meget gerne takke jer alle og ikke mindst festudvalget, som havde sørget for at skabe de rammer, der gjorde det hele muligt.
Hvad er baggrunden for dannelsen af Gentofte Kommunelærerforening?
I begyndelsen af 1900-tallet var Gentofte en kommune i rivende udvikling. Fra 1890 - 1901 var befolkningstallet næsten fordoblet (fra 7.449 til 14.673) på grund af tilflytning.
Dette medførte naturligvis et stort pres på skolerne.
I Gentofte var der i 1907 ca. 40 lærere - og lærerinder - i de kommunale skoler. Det var en ung lærer- stab, og de ønskede at optræde solidarisk og i fællesskab forbedre lærernes løn- og arbejdsvilkår.
Dette ønske resulterede i, at lærerne d. 19. september 1907 oprettede GKL.
Hvorfor KOMMUNElærerforening?
Hvorfor Gentofte KOMMUNElærerforening? Det lyder MEGET støvet, men der er faktisk en god grund til det.
Skolelærer hed man på landet - i begyndelsen af århundredet betød ordet "lærer" stående alene, at der enten var tale om en uudannet person, der virkede som lærer ved fx en privatskole eller en skole på landet - eller at vedkommende ikke var ansat som tjenestemand.
Forstavelsen "Kommune" var altså fint og blev udtalt "kommyne" Man var vel dannet og kendte den franske udtalelse!
De første år var det dog ikke de store ting, foreningen udrettede. Faktisk gik meget af tiden med internt ævl og kævl.
Blandt uenighedspunkterne var så alvorlige emner, som hvorvidt medlemmerne måtte tage deres ægtefæller med til generalforsamlingen!
Men heldigvis blev der også plads til seriøst arbejde. I den historiske artikel kan I læse mere om arbejdet i foreningens tidligste år.
En veluddannet lærerstab
Gentofte Kommune krævede dengang - ligesom i dag - at deres lærerstab var veluddannet.
Uddannelsen bestod dengang af en 3-årig læreruddannelse - kommunelærerne havde som oftest afsluttet en præliminæreksamen (hvad der senere kom til at hedde realeksamen) inden de læste til lærer. Enkelte havde dog også studentereksamen. (Det var først i 1966 at studentereksamen blev et krav for optagelse på lærerseminariet!)
Medlemsblad for:
Enkelte af lærerne i Gentofte havde desuden taget filosofikum (der var et etårigt kursus med 4 ugent- lige timer, som krævedes for at tage en kandidatuddannelse på Universitetet).
I dag ønsker lærerne til stadighed at efter- og videreuddanne sig - især er det den fagfaglige uddan- nelse der efterspørges.
gkl
Gentofte Kommunelærerforening Xxxxxxxxxxx 00
2900 Hellerup
Tlf: 0000 0000
e-mail: 000@xxx.xxx xxx.xxxxx00.xx Giro: 4065 719
Fra en lille forening med 40 medlemmer er vi nu vokset til en kreds med mere end 1000 medlemmer. Hvor vi for 100 år siden var en forholdsvis homogen gruppe (Der var dog forskel på lønvilkårene alt efter om man var lærer eller lærerinde - om man var tjenestemand eller fastansat vikar) er vi i dag en langt mere mangfoldig forsamling bestående af blandt andre: børnehaveklasseledere, lærere, ledere, konsulenter, audiologopæder, pædagoger, psykologer og pensionister.
Netop nu hvor store dele af fagbevægelsen kæmper med medlemsflugt, er det dejligt at være med i en fagforening, hvor der er en stor medlemsopbakning. Dette betyder naturligvis ikke at vi blot kan hvile på laurbærrene - tværtimod.
Vi skal til stadighed være en aktiv forening - og det er bestemt ikke arbejdsopgaver, det skorter på!
Jubi….læumsreception
i Gentofte Kommunelærerforening
Af: Kredsstyrelsesmedlem Xxx Xxxxxx Xxxxxxxxx THI
Reception i nyrenoverede lokaler
Vores nye, store og smukke lokale på kredskontoret var den perfekte ramme om 100-års jubilæumsreceptionen den 19. september. Kredsens tillidsmænd var selvfølgelig mødt talstærkt op - men de havde jo også lige været til møde, et af de alt for sjældne med kun ét punkt på dags- ordenen, nemlig jubilæumsfesten for medlemmerne, hvor de sidste instrukser blev givet. Ved 14-tiden kom andet godtfolk til, enkeltvis eller i grupper: samarbejdspartnere, kredsrepræsentanter fra andre kredse og endelig Gentoftes borgmester, Xxxx Xxxx samt xxxxxxxxxxx
Xxx Xxxxxxx.
Fra 40 til over 1000 medlemmer
Gentofte Kommunelærerforenings formand, Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx trak i sin tale de historiske linjer op fra forenin- gens spæde start med kun 40 medlemmer - lærere og lærerinder - til nu over 1000 medlemmer. Til forskel fra dengang er medlemsskaren langt mere mangfoldig og om- fatter foruden lærere også børnehaveklasseledere, ledere, konsulenter, audiologopæder, speciallærere, pædagoger, psykologer og pensionister.
Gentofte kommunelærerforenings navn
Vores navn, Gentofte Kommunelærerforening, henfører til, at man som kommunelærer (udtalt kommyne - man var jo lidt fransk-inspireret) havde gennemført en den- gang 3-årig læreruddannelse.
Formanden fortalte, at foreningen i 1908 havde indstillet til kommunen, at der maximalt måtte undervises 42 timer ugentligt! (man bli´r helt svedt!). Da der endvidere blev oplyst, at foreningen efter en periode på 6 år uden løn- regulering havde ansøgt om 45 kr. i julegratiale, hørtes det fra skolechefen: det lyder interessant! (Det skal dog tilføjes, at indstillingen ikke blev efterkommet).
Trofaste medlemmer
Medlemsflugten fra store dele af fagbevægelsen opleves ikke i Danmarks Lærerforening. Dette er glædeligt, blev der udtalt, og inspirerer til fortsat at være aktiv og ikke hvile på laurbærrene. Sluttelig blev der udbragt et længe leve - og så skulle der pakkes ud og kikkes på gaver.
Ønskegaver
Fra Gentofte kommune fik vi et smukt billede af den kunstneren Xxxx Xxxxxxxx. Et af Scherfigs dejlige girafbille- der blev skænket af Københavns Lærerforening - giraffen er det dyr, denne forening sponsorerer i Zoo. Blomster og kvalitets pynteting var der også. Sidst, men ikke mindst, var det en stor glæde, at rigtig mange havde efterkommet vores forenings ønske om, at eventuelle gaver skulle komme børn i den 3. verden til gode. Børn i Sierre Leone, Angola og Guatemala er derfor tilgodeset med skolegang, under- visningsmaterialer, skolebænke mv. Netop denne tanke, at tilgodese børn i den 3. verden kom måske finest til udtryk i gaven fra Pædagogisk Medhjælperforbund. De havde givet en ged og en bisværm, for, som der stod: Børn i den
3. verden skal ha´ både mælk og honning.
Højt humør
da medlemmer fejrede GKL's 100 års fødselsdag
Af: Kredsstyrelsesmedlem Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx (TJ)
Humøret var højt og påklædningen festlig, da 620 af Gen- tofte Kommunelærerforenings medlemmer entrerede Kildeskovshallen fredag d. 21.9 kl. 18.
Fra alle skoler var repræsentationen stor. Også mange af foreningens nye medlemmer fra S-81 og Formidlerne samt vores ældste medlemmer, pensionisterne, havde fun- det vejen til fest.
I den ene hal var der velkomstdrink og et stort Danne- brog. Her lød det hurtigt som i en bikube med en ivrig summen af småsnak. Heldigvis mødte alle deltagere op i så god tid, at alle havde fundet deres pladser, og aftenens program kunne starte kl. 18.30.
Xxxxx Xxxxx, journalist på Danmarks Radio, var aftens konferencier, og han bød velkommen. Derefter kunne man gå i gang med forretten, der stod serveret på en tallerken.
Festtale
Efter forretten bød formand for Gentofte Kommune- lærerforening, Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, velkommen til de mange fremmødte og derefter holdt formanden for Dan- marks Lærerforening Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx sin fest- tale.
Til klapsalver fastslog Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx, at lærerjobbet er det vigtigste af alle. Det er blandt andet lærernes fortjeneste, at Danmark ifølge internationale undersøgelser, er det lykkeligste og mest tilfredse folk. Endelig fastslog han, at det er vigtigt fortsat at holde fokus på undervisningen af børnene i folkeskolen i stedet for at fokusere på Pisa undersøgelser.
Xxxxxx Xxxx Xxxxxx
Efter hovedretten var det tid til underholdning med Xxxxxx Xxxx Xxxxxx.
Anders indledte med at mime en af Gentoftes skoler, og derefter startede hans oplæg.
Xxxxxx Xxxx Xxxxxx anbefalede os lærere altid at have mange nødplaner. Hvis den oprindelige plan ikke virker, kan man for eksempel have en bog til at læse op af, mime eller noget helt fjerde. Det vigtige var antallet af nødpla- ner ikke kvaliteten.
Som afslutning på foredraget lød spørgsmålet til salen hvilken skole, der var blevet mimet? Hellerup og Trane- gård blev der gættet.Tredje gæt var lykkens gang "Dysse- gård". Dette resulterede i præmien: Xxxxxxx ÆØÅ - Ordbog over ting, som der sjovt nok endnu ikke findes ord for. Nu også med ord, som der sjovt nok endnu ikke findes ting for!"
Xxxxxx Xxxx underholdt så tårerne trillede.
Kage og dans
Herefter var det tid til kaffe og fødselsdagslagkage. Senere kom XXXX and the DODOS på scenen og gul- vet blev hurtigt fyldt med dansende og syngende lærere. Der blev festet lige til kl. 3, hvor der blev sagt godnat.
En stor tak til Gentofte Kommunelærerforenings festud- valg Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx, Xxx Xxxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxx Xxxxx, som havde tilrettelagt denne storslåede fest for os alle.
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxxx festtale
ved Gentofte Kommunelærerforenings 100 års jubilæum
Jeg siger 1000 tak for invitationen. Jeg har tænkt mig at holde den beretning, som jeg holdt på kongressen i forrige uge, den tager ca…
Nej 1000 tak for invitationen. Da jeg kom lidt forsinket ind af døren hernede bagved, så kom jeg helt til at for- tryde, at jeg havde bestemt mig for, at jeg skulle nå hjem i aften, for her virker til at være en rigtig festlig stemning.
Det er der også god grund til. Når man har 100 års jubi- læum som Kommunelærerforening, så er det bestemt værd at fejre. Det er i det hele taget værd at fejre sig selv en gang i mellem. Der var en gang en lærer fra Århus, der spurgte mig: "Når der ikke er nogen, der fejrer lærerne, hvorfor gør vi det så ikke selv." Det må man sige, at I gør her i aften.
Formand for Education International Xxxxxx Xxxxx sagde på kongressen, at uddannelse har så stor betydning, at når man drøfter, hvad vi vil med uddannelse, så drøfter vi i virkeligheden, hvad vi vil med samfundet. Så stor betyd- ning har uddannelse.
Jeg er fuldstændig enig med Thulas, og derfor ligger der en ekstra forpligtelse for os lærere ved vedholdende at fo- kusere på, at hele samfundet tager del i den livsvigtige de- bat om, hvad det er, vi vil med vores skole og vores ud- dannelsessystem. Der kører 2 hovedveje i diskussionen i øjeblikket. Education for Human Capital og Education for Social Xxxxxxxxx.Xx bliver nødt til at vælge linie.
I Danmarkslærerforening der har vi valgt, og det gjorde vi for længe siden. Jeg tror, at vi traf dette valg for 100 år siden. Vi har valgt en vej, hvor vi siger, at de kundskaber, færdigheder og arbejdsmetoder, som vi hjælper børnene
med at tilegne, er nogle, der skal kunne bruges til noget. De skal ikke bruges til at skabe penge og kapital, men de skal bruges til at skabe kloge mennesker. Det har været helt fundamentalt i vores uddannelsessystem, og det har været Danmarks lærerforenings tradition - lærernes tra- dition igennem 154 år, og det har været Gentofte Kom-
munelærerforenings tradition igennem 100 år. Vi skal blive ved med at holde fast på det helt grundlæggende, at vi skal lave den gode skole for børnene, og ikke en god skole hvor vi viser resultater. Hvis vi ikke bliver ved med at hol- de denne fane højt, som Gentofte kommunelærerfore- ning gennem Danmarks lærerforening gør i det daglige arbejde, så får vi en helt anden skole.
Vi er også en fagforening, der skal sikre gode arbejdsvil- kår, så vi har vilkår, der gør, vi kan nyde det daglige arbej- de. Arbejdsvilkår og løn går hånd i hånd. Men det er fak- tisk hverken et "enten eller" eller "et både og", fordi de hænger så utroligt meget sammen. Den arbejdstidsaftale vi må få forhandlet hjem i løbet af de forhandlinger, vi går ind i næste måned, de har ganske afgørende betydning for, hvordan vi kan fungere som lærere. Derfor skal vi også have vores arbejdsgivere, Kommunernes Landsforening, Gentofte Kommune til at forstå, at hvis man vil have god undervisning i folkeskolen, så skal de sørge for, at lærerne har nogle ordentlige arbejdsvilkår. Disse to ting hænger uløseligt sammen.
Lærerjobbet er et af de allervigtigste arbejde, der over- hovedet er tilbage i Danmark i dag. De gamle skal have det xxxx.Xx skal passe godt på Xxxxxx (referende til tidli-
xxxx formand for DLF og æresmedlem i Gentofte Kom- munelærerforening Xxxxxx Xxxxxx.) Det kan også godt ske, at sygehusene har krav på at få en god behandling, men sagen er, at hvis I ikke gør jeres arbejde ordentligt, så vil hele Danmarks fremtid stå sig kritisk. Grunden til at vi har et af de mest velstående lande, et af de lande hvor befolkningen er mest lykkelig - vi er vist nok det mest lyk- kelige - så er det på grund af lærerne. På grund af den ind- sats I gør hver eneste dag. Derfor er der rigtig god grund til at fejre, når man har jubilæum.
Danmarks ældste fagforening - Danmarks lærerforening, og jeg tror, vi har Danmarks ældste lokalafdelinger, hvor Gentofte Kommunelærerforening er en af dem. For 100 år siden var skolen en helt anden, end den er i dag. Det var også nogle andre børn, men alligevel har der været nogle helt bestemte værdier i skolen, som vi har ansvaret for. Der har lærerforeningen og lærerne en utrolig stor betydning, og det er præcis derfor, at lærerne og lærer- foreningen bliver udsat for massive angreb, for hvis man ikke kan klare sig på andre måder, så kan man altid prøve at kritisere os. Vi skal holde hovedet koldt og blive ved med at tro på de værdier, som har vist sig at holde stik gennem mere end 100 år. Vi kan aldrig nogensinde som lærere eller som lærerforening gå ud og anbefale en ud- vikling, som vi er overbevidste om, giver eleverne en dårlig undervisning. Hvis vi gør det, så har vi for alvor mistet vores berettigelse som lærerforening, og som en del af samfundets debattører i det vi laver.
Vi kommer til at opleve nogle ordentlige xxxx.Xx har haft et par hårde år, men det ligger i Biblen, at så følges de af gode år. Jeg synes, at det viser sig, at det vi vil med vores arbejde er ikke bare et job. Det gør også, at vi har chan- cen for at nå rundt!
Jeg vil fortælle, hvad landets statsminister sagde i Grenå i forgårs. Han sagde til politikerne: "Vi skal hver gang, vi fin-
der på nye regler, følge hvor store de administrative byr- der er.Altså hvor meget tid lærerne bliver frarøvet fra de enkelte fag og kan det så betale sig?"
Noget tyder på at de er ved at blive klogere. Statsmini- steren sagde: "Kan det betale sig?" Jeg vil hellere sige: "Gi- ver det eleverne en bedre undervisning?" Men lad det nu ligge. Noget tyder på, at der er ændringer på vej, og jeg håber, de sker i et fællesskab med Danmarks Lærerfor- ening samt Danmarks Lærerforening lokalt.
Til sidst vil jeg gerne sige, at en demokratisk lærerfore- ning er ganske afgørende for, om man har et godt skole- xxx.Xx har haft den store fornøjelse at have været i Tanza- nia, Zanzibar og Kenya her i januar. Det er lande som Danmarks Lærerforening støtter. Den kenyanske under- visnings minister sagde ved et møde, at det var ganske af- gørende, at det ikke bare var lærerne, der tog hånd om fremtiden, men at der var en lærerforening, der tog an- svar også for det kenyanske undervisningssystem.
1000 tak for jeres indsats i den forbindelse. 1000 tak til Gentofte Kommunelærerforening for jeres xxxxxxx.Xx glæ- der os til et fortsat samarbejde.
Historisk vue fra 1907 - 1974
Nedenstående er en ordret afskrevet artikel fra GKL-bladet i 1974 i anledning Danmark Lærerforenings 100-års jubilæum. Vi har tilladt os at lave overskrifter i artiklen. I næste nummer vil der komme en fortsættelse op til vor tid.
Foreningen stiftes
Vi har gennemlæst foreningens forhandlingsprotokoller fra alle årene og bringer nogle udpluk herfra:
Foreningen blev stiftet den 19. september 1907. Dens første formand blev N. J. Xxxxxxx, Xxxxxx. Foreningen havde ca. 20 medlemmer.
Tre vigtige punkter fra bestyrelsesmøderne det første år: Foreningen mener forsigtigvis at turde fremsætte ønske om en slutløn for lærere på 3800 kr. Formanden fremsatte forslag om, at man skulle forsøge at arrangere et pæda- gogisk foredrag(!) og endelig: Det vedtoges at rette hen- vendelse til Oplysningselskabet for Ordrup og Omegn for at erhverve billige teaterbilletter til Casino.
Enstemmig vedtagelse fra bestyrelsesmøde i 1908: Fore- ningen henstiller, at maksimum for læreres undervisnings- pligt bliver 42 timer ugentlig.
Fra lønforhandlinger i 1908: Lærerne foreslår, at begyn- delseslønnen bliver 1800 kr., at timelærere får 90 øre i timen (dog kun 75, hvis der er tale om en lektion af min- dre end 60 minutters varighed). Disse lønninger vedtages og træder i kraft i april 1909. På generalforsamlingen sam- me år betegner formanden året som "et rigt år".
Skolebetjenten på Hellerup Skole fik 1 kr. for at rydde op og gøre rent efter generalforsamlingen (men så var fyrin- gen også inkluderet).
På grund af mange interne stridigheder i foreningen ved- tages det i 1914 at opløse den. Den nye Gentofte Kom- munelærerforening dannes i 1915 med X. Xxxxxxxx som formand.
Under 1. verdenskrig
I 1916 er det store spørgsmål for bestyrelsen: Xxxxxxx skaffer lærerne sig billigt brændsel?
I 1916 starter inflationen: Medlemskontingentet sættes op med ikke mindre end 100 pct. (nemlig fra 50 øre årlig til 50 øre halvårlig).
Også dengang var der til stadighed lønforhandlinger på
programmet: 1915 - forhandling om dyrtidsregulering, der er ikke sket lønregulering siden 1909.Ansøgningen af- slås, selv om lærernes krav ser yderst beskedne ud: 45 kr. til jul til dem, der har under 3000 (om året). I 1917 for- højes de faste vikarers løn fra 20 til 25 kr. (om måneden), og i 1922 fastsættes timelønnen for en lærer til 5 kr. pr. løbende time (dog for undervisning i præliminærklasser 5,40, men så skal læreren rigtignok også selv sørge for vikar i sygdomstilfælde).
4 muntre musikanter fra forårsfesten 1956
Fester, ferikolonier og danseundervisning
I foreningens første år ser det ud til, at et meget væsent- ligt programpunkt har været fester. De holdt mange den- gang. F. eks. i 1923 holdt man fest på Gentofte Hotel (ingen ville dengang drømme om, at sådan noget kunne foregå på en skole). Programmet lød på: festsouper, festtale ved for- manden, tale for damerne, afsyngelse af festsange og en- delig revy og derefter bal til kl. to. Billetpris for hele her- ligheden 4,50 kr.
I 1925 høres for første gang ordet feriekoloni ved en generalforsamling. En hr. (man omtaltes altid ved Hr. og Frk. dengang) Toft foreslog en undersøgelse.
I referatet fra et bestyrelsesmøde i januar 1927 optræder for første gang en hr. Dydensborg.
I 1927 fik bestyrelsen en henvendelse fra Hr. danselærer Xxxxxxx Xxxxxxxx med tilbud om danseundervisning af foreningens medlemmer (med ægtefælle forstås) 6 gange to timer for en pris af 10 kr. Man enedes om at søge at gennemføre undervisningen, men "det ville være uheldigt at gøre forsøg på at få kursus afholdt på en skole".
I 1929 er feriekolonispørgsmålet så langt fremme (ved Hr. Dydensborgs ihærdige indsats), at skoleudvalgets for- mand, rektor Næstved, lover at søge at få 2000 kr. afsat på kommunens budget. Og det lykkes. Første koloniop- hold planlægges på Grænselejren ved Kolding.
Tørvetrillere, billedet er fra Feriekoloniernes beretning 1943
Nu skal vi til at have viceinspektører for det har de på Frederiksberg. Det er meningen at de skal: føre lister og hovedbøger, varetage alt vedrørende tandklinik, skole- læge, badning, bespisning, tage sig af børns erhvervsmæs- sige arbejde og børnebogsamlinger og endelig: bestride kontoret i inspektørens forfald.
Det går stadig fremad for feriekolonierne. I 1930 udsen- des 108 drenge og 112 piger Vor første egen koloni bli- ver til: en gammel skolebarak fra Skovshoved opstilles på en grund ved Tengslemark Lyng i Sejrøbugten.
1935 vedtager bestyrelsen at foreslå generalforsamlingen at udsende et medlemsblad. Forslaget vedtages i november 1935. Til redaktør vælges Xxxxxx Xxxxxxxx. GKL bliver hermed landets næstældste lærerkredsblad) kun K K er ældre. Samme år vedtager bestyrelsen at anskaffe et stk. skrivemaskine til foreningens brug. Pris 190 kr. Teknikken vinder frem.
Dydensborg er på færde igen. I januar '36 kan han fortælle bestyrelsen, at han har kig på en egnet grund i Sønderjyl- land.
Første nummer af GKL udsendes i juni '36. Foruden Påskesen bestod redaktionen af Marslund, som imidlertid allerede i '37 blev afløst af Xxxxxxx.
Giftemål og køn til debat
Man nægter at tro det, men det er ikke desto mindre sandt: 1 1936 modtager foreningen en skrivelse fra skole- kommissionen gående ud på, at samgifte lærere og lære- rinder ikke kan virke ved samme skole. Skolekommissionen har endvidere i sin ufattelige visdom resolveret, at gifte
lærerinder ikke vil kunne medvirke ved uddannelsen af vikarer for fremtiden.
Kønsrolledebatten var lidt anderledes dengang. I 1938 havde man gevaldige diskussioner i lærerkredse, fordi skolekommissionen til 11 ledige stillinger havde indstillet 8 mandlige med kun 3 kvindelige ansøgere.
Og mens vi er ved det med kønnene: en af de mest dra- matiske "sager" i foreningens historie overhovedet var den såkaldte "Frk. Olsensag". Frk. Xxxxx havde fået med- delelse om, at hun ikke kunne påregne fast ansættelse: Xxxxx: Hun havde giftet sig(!)
Sagen giver anledning til adskillige skarpe meningsudvek- slinger i den lokale presse bl.a. også i GKL, hvor redaktør Xxxxxxx giver den daværende formand for skolekommis- xxxxxx - Xxxxxxx - det glatte lag.
Under 2. verdenskrig
Krigsårene 1940-1945 afspejles naturligvis på forskellig måde i referaterne: Feriekoloniudsendelserne indskræn- kes til Sjælland, der udstedes forordning om, at lærere, der fungerer som husvagter ikke uden tilladelse må forla- de byen i sommerferien, det foreslås, at der arrangeres alsangsstævne ved Gentofte Sø for alle skolernes elever, det foreslås, at skolerne indretter læsestuer, hvor børnene kan sidde i varmen og læse lektier.
Men Dydensborg er uhelbredelig optimist: det lykkes at holde kolonierne i gang, selv om der var store vanskelig- heder, også økonomiske. Men det klares bl.a. takket være sølvpapirindsamlingerne, som i 1940 indbragte 1500 kr.
Solgården på Bornholm anno 1943
I januar 1945 omtales for første gang tanken om at skabe en ferie og lejrhytte. Pengene (i første omgang til køb af en grund) rejses ved en forældreindsamling.
Ved repræsentantskabsmødet i august '45 foreslår en skole, at foreningen henvender sig til Varedirektoratet om mulighederne for at få tildelt cykledæk.
I oktober '45 dukker et nyt begreb op i debatterne: lige- løn. Der skulle gå både vinter og vår.
I 1946 udsendes det første hold svagbørn.
Broager anno 1943
Langdrag i lønforhandlinger
Der er voldsomt røre i medlemskredsen i maj '47. Årsag: det trækker i langdrag med afslutningen af kommunale lønforhandlinger. Bestyrelsen overvejer i fuld alvor at ud- sende et "nidnummer" af GKL. Stemningen er så trykket, at bestyrelsen under indtrykket af forholdene stiller spørgsmålet om festligholdelse af foreningens 40 års jubi- læum i bero.
Nyt fra Dydensborg i September '47: Der kan erhverves en landbrugsejendom på ca. 100 td land nord for Løn- strup ved Vestkysten.
Skjoldagervej og fra De til du
I marts '48 fremkommer forslag om dannelsen af et ejen- domsselskab for lærere. Resultatet blev - år senere - byg- geriet på Skjoldagervej.
Hver ny lønreform lover, at nu skal det blive enklere at finde ud af, hvad man skal have i løn. Men alligevel bliver det tilsyneladende sværere og sværere. Bestyrelsen antager Xxxxxxxx Xxxxxxx til at arbejde med efterberegningerne.
I '49 foreslår Rud. Xxxxx, at alle lærere skal være dus. Der var engang, da foreningen kunne trække folk af huse ved store kulturelle arrangementer. Stærkest i erindrin- gen star vel nok en aften med forfatteren Xxxxxx X. Han- sen i januar 1950.
Dydensborg endnu engang. I marts '52 har han et nedlagt iagttagelseshjem på Ærø på hånden. Det kom ikke til at gå stille af.
25 års jubilæum for feriekolonierne
I 1953 fejrer feriekolonierne 25 års jubilæum ved en gigantisk festlighed. på 3 skoler samledes alt, hvad der
kunne krybe og gå i Gentofte til basarer, matineer o. a. Resultatet blev en efter datidens forhold enorm masse penge, der skulle indgå i et jubilæumsfond til køb af en feriekoloni til afløsning for den gamle Tengslemarkkoloni, der nu må bukke under for husbukke og andre vanskelig- heder.
Tengslemark udbydes til salg ved opslag på lærerværel- serne. Hele herligheden gik for 25.000 kr. Kun én kollega var interesseret. (Det var ca. 60 øre pr. alen for nogle af de mest attraktive sommerhusgrunde i Nordsjælland).
Det hører til sjældenhederne, at Gentofte figurerer i overskrifterne i den skolepolitiske debat. Det skete i 1955 på grund af en protestaktion mod Bomholts såkald- te "midterlinjeforslag". Aktionen blev landsomfattende og resulterede bl.a. i et meget stort møde på Gentofte Skole i september '55.
Endelig - efter adskillige års utålmodig venten og en næsten terrieragtig stædighed bringes årtiers store "sager" til en heldig gennemførelse: Lærerbyggeriet på Skjoldagervej er færdigt, og Hytten i Ganløse kan indvies i efteråret 1956.
Ganløsehytten
Der er begyndervanskeligheder i Ganløse. Foreningen må igennem en lang og opslidende retssag ang. vejrettigheder.
Lærerne rydder vej til Ganløsehytten
(Forøvrigt den eneste egentlige retssag i foreningens historie).Vi tabte sagen (nu bagefter kan man sige heldig- vis, for som resultat fik vi en ny og bedre vej).
I skønne efterårsdage trækker en større flok af arbejds- duelige og muskelsvulmende kolleger i arbejdstøjet og rydder en ny vej (den nuværende). Den fik - uvist af hvil- ken grund - kælenavnet Tuborgvej.
Blandt de store aftener husker mange xxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx i "Hvis vi havde ham her". Salen på Gen- tofte Skole var stuvende fuld, og skoledirektøren svarede sprudlende veloplagt på masser af i forvejen indsendte (nærgående) spørgsmål.
50 års jubilæet og æresmedlemmer
50-års jubilæet? Det taler man ikke højt om. Der skete det højst beklagelige, at bestyrelsen først kom i tanker om jubilæet året efter, det skulle have været holdt. Hys, hys.
I maj 1959 udnævnes foreningens første æresmedlem. Det var den tidligere formand Xxxxx Xxxxxxxx. Senere kom også X. Xxxxxxxxxx til.
Æresmedlem Dydensborg
Tjenestetid
I '61 talte vi næsten ikke om andet end tjenestetid. Det var dengang vi havde 36 timer om ugen, og det store spørgsmål var: hvor langt kan vi komme ned? Der var ek- straordinært repræsentantskabsmøde i DLF, hvor stem- ningen var på kogepunktet. For første gang mærkede man den specielle "omegns"-atmosfære. Der var trusler om urafstemning o.m.a. Centrumfigurerne var Xxxxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxx og X.Xxxxxxxx Holm.
Jubilæumsfonden stod stadig og trak renter. Det var me- ningen, at den skulle bruges til en ny koloni. Skulle det være i Sverige denne gang? Bestyrelsen rejste over og så på en ejendom i Blekinge. Forslaget om køb blev først vedtaget på en generalforsamling, men stemmerne stod temmelig lige.
På krav fra et medlem blev beslutningen sendt til uraf- stemning (den første og hidtil eneste i foreningens histo- rie). Og så faldt den.
I 1962 påbegyndtes de store lærerdage, der kørtes i 4 år.
Alle kommunens lærere
samledes på Gentofte Skole til foredrag og faglige gruppe- møder.
I 1963 gik Dydensborg af. Han blev fejret efter alle kunstens regler. Stor fest på Munkegårdsskolen, udnævnelse til æresmedlem (sin ridderorden fik han ved 25 års jubi- læet).
Fester
De holdt oftere fester i gamle dage. Men også i "vor tid" har vi kunnet. I '44 indviedes den Nye Gentofte Skole
med en lærerfest (fra bestyrelsesreferatet: "bestyrelsen og festudvalget kan ikke gøres ansvarlig for visse uheldige forhold i aftenens forløb")?! Sidst i 40'erne havde vi et par strålende fester på Bakkegårdsskolen (øjnene dugger endnu, når vi tænker på Xxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxx som Xxx Xxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxx eller Xxxx Xxxxx som "lærer i Congo"). I '56 var vi på Skovgårdsskolen. Mange husker endnu Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx og Xxxx Xxxxxx i visen om de tre lærere i alpehue og folkefrakke til Xxx Xxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxx tekst og musik.
Den sidste fest (foreløbig) var i maj '72 - igen på Skov- gårdsskolen, men denne gang matte vi "nøjes" med pro- fessionel underholdning godt spædet op med Irmas Præstetanker.
Bladet GKL
Bladet GKL har været udsendt siden 1936. Men det har altid givet foreningen problemer enten af økonomisk art eller med at skaffe redaktører. Hidtil har der kun været enkelte røster på generalforsamlingerne for at standse bladet, de fleste har ment, at det var værd at ofre tid og penge på. Mon det skal lykkes at fortsætte?
Redaktører har været:
Xxxxxx Xxxxxxxx, P. Xxxx Xxxxxxxxxxx, Xxxx Xxxxxx (Lerdam), P. Xxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxx og Xxxx Xxxx.
GKL bladets logo anno 1936
Foreningen har siden krigen "leveret" 5 medlemmer til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse:
Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxx,Xxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx og Xxxxxxx Xxxxxxxx.
THI KompetenceCenter
yder specialpædagogisk bistand til førskolebørn
Af Tillidsrepræsentant Xxxxx Xxxxxxxx (THI BørneCenter)
I et tidligere nummer af gkl medlemsbladet er præsenteret THI KompetenceCenters ene hovedopgave for voksne. Denne artikel præsenterer kort den anden hovedopgave for THI Kompetence- Center om den vidtgående specialundervisning til børn. Emnet er blevet aktualiseret med sommerens debat i dagspressen om de nye kommuners svigt af den vidtgående specialundervisning med henvisning til det kraftigt stigende antal klager fra forældre over kommunernes langt mere restriktive praksis på området.
THI KompetenceCenter, der er landets største på områ- det med 120 ansatte - heraf 45 på børneområdet - har ind- til d. 31.12.2006 varetaget specialundervisningen for Københavns Amts over 600.000 borgere. Fra 1. januar 2007 er THI et regionalt KompetenceCenter, som kan anvendes af regionens over 1,6 mio. borgere.
På børneområdet sker visitation fortsat efter folkeskolelo- ven og bestemmelserne for specialpædagogisk bistand til førskolebørn er præciseret i særskilt bekendtgørelse. Det er forældrenes bopælskommune, som afgør om et førskole- barn skal tilbydes specialundervisning. Det er også kom- munen, der beslutter, om barnet skal have et kommunalt eller et regionalt tilbud for eksempel i THI BørneCenter. Tilbuddets indhold afgøres af regionen i samråd med kom- munen og forældrene. Vi modtager visitationer fra kom- munerne i Region Hovedstaden og vurderer om vi med vores tilbud kan afhjælpe det konkrete barns vanskelighe- der. Vi har en lang tradition for godt samarbejde med kommunerne, deres PPR funktioner og konsulenter. Kom- munen visiterer og betaler fortsat tilbuddet. THI Børne- Center udfører og dokumenterer indsatsen.
THI BørneCenter har igennem mange år udviklet et bære- dygtigt fagligt miljø. Og vi kender alle sammen fordelene ved det; nemlig styrket faglighed, kvalitet og etik, god synergi- effekt af tværfaglighed (fx til at tackle komplekse problem- stillinger og udvikle nye metoder), skabe attraktive ar- bejdspladser og ikke mindst sikre robuste tilbud til bor- gerne. Typisk løser THI BørneCenter opgaver af en karak- ter, hvor en decentral enhed som kommunen ikke på ratio- nel måde kan løse opgaven - det være sig ved komplekse problemer, som kræver en længevarende intensiv indsats
Ansatte på THI BørneCenter
eller hvor problemstillingen fagligt er så speciel (fx Asper- ger syndrom), at kommunen ikke har grundlag for at have oparbejdet kompetence på området.
På THI BørneCenter tilbyder vi undervisning til børn med sproglige og kommunikative vanskeligheder. Kommunika- tion er nøglen til det sociale liv (samværet med andre mennesker) og indlæring i det hele taget. For børn er manglende sproglig udvikling derfor en markant begræns- ning i deres sociale og emotionelle udvikling. THI Børne- Center underviser konkret børn med: specifikke sprogli- ge vanskeligheder, høretab, stammen, børn indenfor autis- mespektret, børn med multiple funktionsnedsættelser og børn med generelle indlæringsvanskeligheder.
Undervisningstilbuddene "skræddersyes" for at optimere undervisningen og indsatsen for barnet og dets netværk. En stor del af børnene undervises i gruppetilbud. I grup- petilbuddet undervises seks børn med fx specifikke sproglige vanskeligheder og/eller stammen. Denne under- visningsform har mange fordele: børnene møder andre børn med lignende vanskeligheder, de møder voksne med stor faglig kunnen, der planlægges, målrettes og optime- res et undervisningstilbud i naturligt samarbejde med børnenes forældre og øvrige faglige netværk.
Børn i gruppetilbud eller eneundervisning er i førskoleal- deren og de udsættes for såvel transport fra hjemkom- munen til THI BørneCenter som at blive taget ud af deres daglige tilværelse. Men hensynet til børnenes daglige til- knytning har altid og vil fortsat have en naturlig vægt i det faglige samarbejde med kommunerne. Og det er heldigvis ikke usædvanligt med den intensive specialundervisning at bringe de bedst fungerende af vore små brugere frem til at starte i almindelig folkeskole på lige fod med deres jævnaldrende. Samfundets gevinst ved med tidlig indsats at gøre barnet til en aktiv og ressource stærk borger skal ikke undervurderes.
Børn med multiple funktionsvanskeligheder modtager undervisning i deres nærmiljø, fordi deres vanskelighed som oftest kræver det. Barnet kan have svært ved at skifte miljø, men har brug for et målrettet undervisningstilbud, der gør dem i stand til at kommunikere med deres omgi- velser. Den funktion varetages af medarbejdere i THI Bør- neCenter. I samarbejde med forældre, nære omsorgsper- soner og institutionspersonale udredes og undervises børnene.
Børn med svære høretab, der er behandlet med høreap- parat eller Cochlear Implant undervises i deres basisin- stitutioner af medarbejdere i THI BørneCenter, fordi et miljø med tegnsprog er en væsentlig forudsætning for deres sprogindlæring.
Arbejdet i THI BørneCenter foregår i team.Alle er enten seminarieuddannede med overbygning i specialerne tale
og høre fra DLH eller universitetsuddannede audiologo- pæder fra XXX.Xx har tilknyttet psykologer og fysiotera- peuter i vores undervisningstilbud, da tværfaglig indsats giver de bedste muligheder for at afdække børnenes van- skeligheder og yde den bedste indsats.
Herudover løses opgaver af konsulenter med rådgivning, vejledning og undervisning i barnets hjem og/eller dagin- stitution.
THI BørneCenter opsamler systematisk viden og erfa- ring, udvikler metoder og redskaber til brug for de for- skellige undervisningstilbud. Vi formidler praktiske kom- petencer med afsæt i teoretisk viden blandt andet ved at afholde kurser for forældre, daginstitutionspersonale og fagfæller.
Efter kommunalreformen er naturligt opstået nye grænse- flader i samarbejdet mellem kommuner og region. I vore små brugeres interesse vil fornuften sædvanligvis sejre i samarbejdet mellem fagpersoner, hvad enten disse er pla- ceret kommunalt eller regionalt. Men det er godt nu også at opleve forældrenes usikkerhed og frygt komme til udtryk i det stigende antal klager og dagspressens be- vågenhed - for mon så ikke også fornuften vil sejre i de kommunalpolitiske kredse.
For yderligere information henvises til hjemmeside:
GKL pr. oktober 2007 Kredsstyrelsen
Formand: Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx (GKL).
Næstformand: Xxxxx Xxxxx (OR).
Øvrige: Xxxx Xxxxxxxxxx (MA), Xxxxx Xxxxxxxx (TJ), Xxxxx Xxxxxx Xxxxx (MA), Xxxxxx Xxxxxxx (BA) Xxx Xxxxx Xxxxxxxxx (THI), Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx (TJ).
Suppleanter: 1. suppleant: Xxxxx Xxxxxxx (SG), 2. suppleant: Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxx (GE), 3. suppleant: Xxxxx Xxxxxxxxxx (MA).
Kongresdelegerede i DLF: Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx Xxxxx.
Suppleanter: 1. suppleant: Xxxxx Xxxxxxxx, 2. suppleant: Xxxx Xxxxxxxxxx.
Politisk kasserer: Xxxxx Xxxxxx Xxxxx.
Sekretær: Xxxx Xxxxxxxxxx.
Bladkoordinator: Xxxxx Xxxxxxxx.
UDVALG
Pædagogisk udvalg: Xxxxx Xxxxxxxx (F), Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx (F), Xxxxxx Xxxxxxx, Xxx Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx.
Aktivitetsudvalg: Xxxxxx Xxxxxxx (F), Xxxxx Xxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx.
Økonomi udvalg: Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx (F), Politisk kasserer, Xxxx Xxxxxxxxxx.
Koloniudvalg: Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx (F), Xxxxx Xxxxx, Kolonikasserer,Valgt kolonirepræsentant.
Fagligt udvalg: Xxxxx Xxxxxx Xxxxx (F) (faglige forhold), Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx (F) (arbejdsmiljø) Xxxxx Xxxxx Xxxxxx, Xxxx Xxxxxxxxxx.
Hjemmeside udvalg: Xxxx Xxxxxxxxxx (F), Xxxxx Xxxxx (F).
Den største fejlslutning:
Den effektive skole er lig med den gode skole!
Af: Kredsstyrelsesmedlem Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx (TJ)
Mange lærere spørger sig selv, hvad de har gjort forkert, når der hele tiden skal ændres så meget ved folkeskolen, og når der er så meget omtale af problemer i folkesko- len. Spørgsmålet er forkert stillet og et udtryk for den enkelte lærers forsøg på at få mening i galskaben ved at vende kritikken indad.
I stedet skal man søge at finde svaret uden for sig selv på organisations- og samfundsniveau. Svaret skal findes ved at undersøge det overordnede perspektiv i de ændringer, der sker i folkeskolen.
Dette var, hvad mange oplægsholdere gjorde på "Det Al- ternative Sorømøde" på Askov Højskole d. 26.-27. august 2007. Her deltog ca. 150 personer bestående af lærere, kredsstyrelsesmedlemmer, ledere og forskere i en week- end for at debattere tendenser i folkeskolens udvikling sammen med ca. 12 oplægsholdere.
Snyd som bivirkning
Således slog Xxxxxx Xxxxx, forsker ved DPU, fast at alle ændringer i folkeskolen må ses i et langt større perspek- tiv. Vi skal huske den store internationale sammenhæng: Det, som sker i folkeskolen, er en del af det store uddan- nelsesstyringssystem, hvor økonomisk styring er tæt sam- men med pædagogik. Der har været for lidt diskussion om det, der sker på det overordnede plan herunder den europæiske harmonisering af uddannelsessystemet. Hun understregede det paradoksale i at indføre et styringssy- stem uden at se på resultaterne, om det virker. Således har man mange års erfaring fra England og USA. Resulta- ter er, at det ikke virker. Derimod ved man, at kontrol og test har nogle meget alvorlige bivirkninger. Den ene er "SNYD". Når man bliver målt på test og fagligt niveau, så er der skoleledere, lærere og elever, der xxxxxx. Det ved man. Den anden bivirkning er at "MISTE TROEN" - det vil sige, mange tænker "Jeg ved snart ikke, om jeg gider mere".
Det effektive er ikke lig det gode.
Filosoffen og konsulenten Xxx Xxxx Xxxxxxx fortalte om den historiske baggrund for offentlig styring i dag ; Taylo- rismen. Xxxxxx var en mand, der satte systemet over det enkelte menneske. Xxxxx arbejderne ikke klare hans for- søg med at finde de sande arbejdstidsakkorder, blev de fy- ret. Xxx Xxxx Xxxxxxx mener, at via arven fra Taylorismen er den tekniske tankegang er sneget sig ind i alle vore må- der at tænke på. Dette har medført den største fejlslut- ning i forbindelse med offentlig styring og organisations- udvikling nemlig: At sætte det effektive lig med det gode.
Det er en katastrofe for vores folkeskole, når vi sætter den effektive skole lig med den gode skole. Udgangs- punktet må være at spørge "Hvad er den gode skole?". Xxx Xxxx Xxxxxxx eget bud på en ikke- hierarkisk og kon- trollerende organisation var at bruge "Myretue-metafor- en" dvs. det er mønsteret, der bestemmer adfærden.
Filosoffen Xxx Xxxx Xxxxxxx kritiserede de gængse sty- rings- og ledelsesmetoder i den offentlige sektor.
Giv kanoner og test fingeren
Xxx Xxxxxxxx leder af tænketanken "XXXXXX" havde som udgangspunkt, at det rent faktisk kan lade sig gøre at fri- sætte børnene, dvs. gøre dem fri af økonomi- og konkur- rencetænkning. Han efterlyste dog at flere lærere i langt højere grad siger fra, laver civil ulydighed eller giver "fin- geren" til kanoner og test.
XXXXXXx leder, Xxx Xxxxxxxx, kritiserede regeringens manglende fokus på dannelse og pædagogik.
Smid forældrene ud af skolen og luk vinduet Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx, lektor i videnskabsteori og filosofi tog sit udgangspunkt i Xxxxxx Xxxxxx tankegang . Skolen skal på en begavet måde lukke vinduet. Frit oversat bety- der det blandt andet ifølge Xxxxxx Xxxxxx "smid foræl- drene ud af skolen". Forældrene er ukvalificerede social- volleyball-spillere. De skal ud af skolen, så lærerne kan lave et andet rum for læring. Det, som skolen tilbyder, skal ikke være det samme, som de møder alle mulige andre steder. Skolen skal være et frirum med mulighed for frigørende dannelse.
Det var en spændende weekend med dejlige provokatio- ner. Inspireret at en af Xxxxxxx kritikere vil jeg sige:
At tro på at effektivitetstankegangen kan eksistere har- monisk side om side med dannelsestanken i folkeskolen er som lammet og løven, der ligger sammen; som lammet i maven på løven.
Når der stilles krav -
Gentofte Kommunelærerforenings opstilling af krav til Overenskomsten 2008
Af: Næstformand Xxxxx Xxxxx (OR)
Når hovedforeningens delegerede forhandler overens- komst til foråret 08, gør de det med udgangspunkt i pro- fessionsstrategien og med baggrund i den medlemsdebat, der har været siden sidste efterår på Faglig Klubmøder over hele landet.
Professionsstrategien går dybest set ud på at anerkende lærerne som engagerede og kompetente med gode mu- ligheder for at påtage sig ansvaret for undervisningen og dermed forudsætningen for udvikling af kvalitet i skolens arbejde.
Med andre ord ønsker man at gå til forhandlingerne med et udgangspunkt i en styrket professionsbevidsthed, særligt i en tid hvor den offentlige sektor er præget af nye styringsformer, der i overvejende grad handler om cen- tral kontrol og en stram resultatstyring. Vi må stille krav til de rammer, der skal gøre det muligt for os at levere kvaliteten i vores undervisning.
Bedre løn og nyt lønsystem
Debatten på Faglig Klubmøderne har taget sit udgangs- punkt i hovedstyrelsens liste af foreløbige forslag til krav. Lærerne i Gentofte har indiskutabelt bakket ni af de i alt fjorten oprindeligt stillede krav op, samt indgivet et yder- ligere krav om forbedret stedtillægsordning. I prioriteret rækkefølge drejer det sig som udgangspunkt om at sikre
• en forbedret reallønsudvikling for alle
• en forhøjet begyndelsesløn
• et centralt lønløft efter længere tids ansættelse
• samt en forbedring af reguleringsordningen
Der er grundlæggende et ønske om at få et lønsystem, der lægger sig op ad den kollektive arbejdsform, som er fremherskende i folkeskolen. Det skal sikres igennem centrale lønaftaler, der bygger på kollektive principper.
Arbejdstidaftalen
Endvidere har der været et udtalt ønske om at sikre en centralt aftalt arbejdstidsaftale, som bygger på professi- onsansvar, der igen knytter sig til den tidligere omtalte professionsstrategi. Målet må være at lave en aftale som er ubureaukratisk og enkel, og som bygger på lærernes
professionsansvar for undervisningen. Der stilles krav om en arbejdstidsaftale der overlader ansvaret for og frihe- den til selv at disponere over tiden til den samlede un- dervisningsopgave i samarbejdet med kolleger. Der skal være sammenhæng mellem tiden til undervisning og tiden til de øvrige opgaver, der knytter sig til undervisningen.
Seniorrettigheder og stedtillægEt krav om at afsætte mid- ler til seniorrettigheder er ligeledes vægtet. Det er vigtigt at skabe velfungerende aftaler, der dels sikrer at den en- kelte medarbejder bliver motiveret til forsat at til rådig- hed for arbejdsmarkedet, og dels at der sikres en så høj faglig kontinuitet som muligt
Udover hovedstyrelsens fremsatte krav har vi ønsket at der fremføres krav om en bedre stedtillægsordning.
Lavere prioritering af pensionen
En sikring af et rimeligt pensionsgrundlag for 93'erne ved sidste overenskomst har blandt andet medført at pensi- on ikke er hovedkrav ved kommende overenskomst, hvor hovedstyrelsen har valgt at holde fokus på arbejdstid og løn. Samtidig indebærer en reallønsudvikling indirekte et større pensionsbidrag, for overenskomstansatte og kan for tjenestemændene betyde pensionering fra et højere løntrin. Derfor er kravene om forhøjelse af pensionspro- cent til overenskomstansatte og regulering af tjenestem- andspensionen lavere prioriteret.
Vigtigt fra
medlemsadministrationen
!!!
Xxxx Xxxxxx
Medlemsadministrationen i GKL varetager ajourføring af medlemskartoteket og registrering af kontin- gentindbetalinger. Som medlem betaler du kontingent via løntræk (Gentofte Kommune) eller ved brug af fremsendte girokort.
Ændring af arbejdssted:
Hvis du får ansættelse på en anden skole i kredsen, bedes du meddele dette til GKL kontoret, gerne på e-mail: xxx@xxx.xxx.
Hvis du får ansættelse på en skole i en anden kreds, bedes du udfylde en ændringsblanket, fås hos din tillidsrepræsentant, og sende den til GKL kontoret.
Vær opmærksom på at du er kontingentpligtig her i Kreds 19, indtil en evt. ændring er registreret.
Udmeldelse:
Hvis du ønsker at udmelde dig, skal det ske skriftligt til kredskontoret med mindst en måneds varsel til udgangen af et kvartal.
Pensionering:
Ved pensionering har du mulighed for at blive overflyttet til vores superaktive pensionistafdeling, hvor kontingentet kun er kr. 90,-/md.
Hvis du skulle ønske at udmelde dig, skal det gøres i god tid, dvs. med 1 måneds varsel til udgangen af et kvartal.
Kontingentnedsættelse:
Kontingentnedsættelse gives i visse situationer efter ansøgning. Blanket fås hos din tillidsrepræsentant eller ved henvendelse til kredskontoret. Nedsættelse gives ikke med tilbagevirkende kraft.
Barselsorlov:
Hvis du forlænger din barselsorlov, udover de 24 uger efter fødslen med fuld løn, og modtager dagpenge, kan du efter ansøgning få nedsat dit kontingent med 50%. Husk at søge inden perioden med dagpenge påbegyndes.
Orlov/tjenestefrihed:
Nedsat kontingent bevilges efter ansøgning. Husk at søge inden orloven påbegyndes
Ledighed:
Hvis du bliver ledig, kan du få 50% nedsat kontingent efter 1. måned på dagpenge. Ansøgningsblanketter kan fås hos din TR eller ved henvendelse til GKL's kontor.
Dimission:
Ved afslutning af lærer- eller meritlæreruddannelsen gives kontingentfritagelse i 3 måneder. Kontakt GKL eller DLF, Medlemskontoret, så snart du er færdig.
Intet sker automatisk, så det er vigtigt at meddele evt. ændringer til din tillidsrepræsentant eller kredskontoret!
Medlemsadministrationen i GKL: Xxxx Xxxxxx
Mandag kl. 11.00-17.00 Tirsdag kl. 09.00-14.30 e-mail: xxx@xxx.xxx
DLF´s kongres 2007
Af: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx (BA)
"Lærerne er rygraden i ethvert demokrati. Politikerne skal lytte til lærerne, der ved hvad der virker, og afstå fra at bringe neoliberal politik ind i klasseværelset: Vi har med men- nesker at gøre - ikke produkter."
Således sagde formanden for lærernes verdensorganisation, Education International, Xxxxxx Xxxxx fra South African Democratic Teachers Union, der var en af gæsterne til den årlige kongres i Falkoner.
Tirsdag den 11.september åbnede Danmarkslærerfore- nings årlige kongres på Frederiksberg. Efter beretningen fra vores formand Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx, talte tre gæster: Undervisningsminister Xxxxxx Xxxxxxx, forman- den for KL borgmester Xxxx Xxxxxx og formanden for lærernes verdensorganisation, Education International, Xxxxxx Xxxxx fra South African Democratic Teachers Uni- on. Haarder talte bl.a. om fremtidens læreruddannelse. Herunder om at udvikle læreruddannelsen, da han ikke mener, at universiteterne kan levere det praktiske i, hvor- dan man bruger fagene. Han udtrykte glæde over, at DLF er med i en styregruppe, der skal undersøge undervis- ningsmiljøet i skolen. Der skal være mulighed for lovgiv- ning og brugbare værktøjer, der kan skabe ro i skolen og give kulturel tydelighed. Han sluttede med ros til lærerne: "Fra min side skal det ikke skorte på ros og anerkendelse for jeres professionelle indsats i folkeskolen."
Ud over at behandle formandens beretning, skulle kon- gressen vedtage foreningens krav til næste års vanskelige overenskomstforhandlinger samt behandle en række for- slag til kongresvedtagelser og resolutioner, som skal være grundlaget for foreningens fremtidige politik.
Se sidst i artiklen for forklaring på resolution og kon- gresvedtagelse.
Sidst men ikke mindst skulle kongressen vælge formand og næstformand for den kommende periode på 4 år.
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxxx blev da også enstemmigt genvalgt med stående klapsalver fra salen. "Vi har et formidabelt samarbejde i hovedstyrelsen, med kredsene og her i kongressen. Med de enstemmige be- slutninger vi har taget, signalerer vi klart, at vi har et fælles mål, og at vi er parate til at kæmpe for det. Det giver mig masser af mod til arbejdet," sagde Xxxxxx Xxxxx, da han takkede for valget.
Kongressen bar også præg af debat. Xxxxx Xxxxxxxx fra Ballerup åbnede for "det problematiske i at bladet "Fol- keskolen" ikke er et rigtigt medlemsblad, idet det er jour- nalistisk uafhængigt og det koster hos medlemmerne. Lærerne savner et medlemsblad hvor deres hverdag og virkelighed er i fokus og hvor fagpolitiske forhold bliver debatteret" Dette blev mødt af det modargument, at net- op bladets uafhængighed er afgørende for dets trovær- dighed. Xxxxxx Xxxxx fremførte at netop "Folkeskolen" i afdækning af hele problematikken omkring Pisa - under- søgelsen, har været inde og analysere, hvad der ligger bag Pisa gennem en langvarig og seriøs indsats.
Et forslag til resolution omkring arbejdsmiljø åbnede for en diskussion omkring professions og medie strategi. Flere mente, at vi må være mere tydelige og saglige i vores ud- meldinger uden at henfalde til at lyde brokkende og yn- kelige. Det medførte da også en skærpelse at resolutio- nen, og termer som, vi vil ikke finde os i at blive mobbet og nedgjort, udgik.
Kongressen havde bred enighed om at et at beslutte føl- gende resolutioner:
Resolution: Kongressen støtter menne skerettighederne
Menneske- og fagforeningsrettighederne overtrædes systematisk af regeringerne i mange lande. Dette ram- mer også ansatte og tillidsvalgte i lærerorganisationer. I lande så forskellige som Guatemala, Etiopien og Tyr- kiet er det forbundet med stor fare at agere på vegne af lærere. Der er oftest tale om fængslinger uden legi- tim begrundelse - men i nogle tilfælde også om tortur og forsvindinger. I Colombia rapporterer menneske- rettighedsorganisationer om 33 dræbte repræsentan- ter for lærerorganisationer alene i 2006. Danmarks Lærerforening reagerer ved at skrive til de pågælden- de regeringer og opfordre dem til at efterleve inter- nationalt vedtagne rettigheder. På samme måde opfor- dres den danske regering at gøre de ansvarlige natio- nale regeringer løbende opmærksomme på, at Dan- mark ikke accepterer tilsidesættelse af lærerorganisa- tioners og lærerrepræsentanters ret til at arbejde for demokratiske rettigheder og rimelige forhold for lærere og elever i skolen.
Resolution: Giv velfærd til borgerne Kommunalpolitikerne opfordres til at bruge budget 08 fremadrettet til mere velfærd for borgerne. Kvali- teten i servicen på børne-, ældre- og skoleområdet skal vægtes. Det kræver tid til arbejdet og muligheder for at udføre det. Gives det, har man også de dygtige, motiverede og engagerede medarbejdere, der kan gennemføre kerneopgaverne i et moderne velfærds- samfund.
Kongresvedtagelse: Styrk sundhedsindsatsen i kommunerne
Kommunerne har et ansvar for forebyggelse og frem- me af sundheden blandt borgerne, medarbejderne, børnene og de unge i skoler og institutioner. Dan- marks Lærerforenings medlemmer vil kunne kvalifice- re kommunernes sundhedsindsats til gavn for alle. Danmarks Lærerforening skal arbejde for, at kommu- nerne i højere grad inddrager de kvalifikationer og kompetencer, som professionsbachelorer i ernæring og sundhed har inden for det forebyggende og sund- hedsfremmende arbejde.
Resolution: Respekt om lærerfaget
Regeringen og KL står med ansvaret for at løse re- krutteringsproblemet til lærerfaget. Løsningen kan kun findes i samarbejde med Danmarks Lærerfore- ning. Det markante fald i søgningen til læreruddannel- sen er en udvikling, som de ansvarlige politikere må tage alvorligt. Det er helt afgørende, at lærerfaget bli- ver et attraktivt valg som fremtidig profession. Den enkelte lærers faglige og pædagogiske kvalifikationer er altafgørende for kvaliteten af elevernes undervis- ning. For det danske samfund er det derfor nødven- digt at have dygtige lærere. Det skal blandt andet ske ved: - At politikerne og arbejdsgiverne værdsætter lærernes arbejde og engagement i ord og handlinger - At læreruddannelsen bliver en femårig professionsret- tet uddannelse på universitetsniveau med fokus på samspillet mellem fag, pædagogik og praktik - At læreruddannelsen sikres resurser, så uddannelsen kan gennemføres på et højt fagligt niveau - At lærerne sik- res udviklingsmuligheder igennem hele deres jobfor- løb - At lærernes lønniveau hæves.
Resolution: Undervisningsministeren skaber kaos i skolen
De arbejdsvilkår, som undervisningsministeren og mi- nisteriet har budt eleverne og lærerne efter vedtagel- sen af ændringerne af folkeskoleloven i 2006, har været fuldstændig uacceptable. Der hersker usikker- hed om form, indhold og den praktiske afvikling af na- tionale test, obligatoriske prøver og elevplaner. Ud- meldingerne til skolerne kommer alt for sent og er
mangelfulde. Skolernes arbejdsbetingelser har under forløbet været præget af politiske hovsa- og skrive- bordsløsninger, der slet ikke tager hensyn til skoler- nes virkelighed. Det kan kun ses som et udtryk for en manglende respekt for elevernes undervisning og lærernes professionalisme.
Resolution: Kommunerne skal tage ansvar for de svage elever
Kommunerne har det fulde ansvar for at sikre, at alle elever får et undervisningstilbud, der tager højde for deres behov. Vi konstaterer, at kommunerne ikke påtager sig dette ansvar. Alt for mange elever med særlige behov får ikke den undervisning, de har krav på. Det viser den store stigning i antallet af klagesager, hvor forældre har fået medhold. Skolen skal være rummelig. Det kræver, at forudsætningerne er til stede, og forskningsresultater viser, at normalklassen ikke nødvendigvis er det rigtige tilbud til alle elever. Rum- melighed er i alt for høj grad kommet til at handle om at spare resurser. Reelt reducerer mange kommuner eksisterende specialundervisningstilbud under dække af et idealiseret rummeligheds- og inklusionsbegreb. Det går ikke alene ud over elever med særlige behov for støtte, men også alle andre elever. Det er util- fredsstillende for elever og forældre, men også for le- dere og lærere. Det er en stor belastning for alle, når lærerne ikke har mulighed for at give hver enkelt elev den undervisning, der er behov xxx.Xx kræver, at kom- munerne lever op til deres ansvar, så alle elever får den undervisning og støtte, de har krav på.
Resolution: Kvalitet bestemmes ikke af skole- størrelse
Der er ikke belæg for at hævde, at kvaliteten af un- dervisningen er afhængig af skolestørrelser. Det er rammebetingelserne, herunder ikke mindst økonomi- en, der er afgørende. Mange små skoler fungerer i mil- jøer, der kræver stor rummelighed af skolen og heraf følgende særlige undervisningsmæssige udfordringer. Såvel små som store skolers lærere og børnehave- klasseledere tilrettelægger en kvalitetsfyldt og diffe- rentieret undervisning målrettet skolens elever - og uafhængig af skolestørrelse.
Resolution: Fasthold og tiltræk lærere Danmarks Lærerforenings krav til overenskomstfor- nyelsen lægger op til konstruktive forhandlinger om et resultat, som skal medvirke til både at tiltrække og fastholde den kvalificerede arbejdskraft og genskabe respekten for lærerarbejdet. Det betyder, at Dan- marks Lærerforenings krav er et markant lønløft og arbejdsvilkår, der understøtter vores professionsan- svar og mulighed for at levere god undervisning.
Resolution: Arbejdsmiljøet i folkeskolen skal forbedres
Vi kræver, at vore arbejdsgivere overholder lovgivnin- gen og påtager sig ansvaret for, at vores arbejdsmiljø er sikkert og sundt, og vi forventer, at de skaber ba- lance mellem resurser og opgaver. Arbejdstilsynets kontante udmeldinger vedrørende rummelighed, indeklima og det psykiske arbejdsmiljø i folkeskolen viser, at hverdagen på skolerne ikke er i overensstem- melse med lovgivningen. Det er vores arbejdsgiveres ansvar, at lovgivningen overholdes, og at arbejdsmil- jøet er sikkert og sundt. Et godt psykisk og fysisk ar- bejds- og undervisningsmiljø er en forudsætning for god undervisning af høj kvalitet og gode resultater.Til- lid, indflydelse, anerkendelse og tilstrækkelige resurser er meget væsentlige faktorer for forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og for nedbringelse af sygefra- været. Godt indeklima, velindrettede og tidssvarende bygninger og lokaler med plads til forskellige under- visningsformer er vigtige forudsætninger for et godt fysisk arbejdsmiljø. Der er brug for en langt større indsats vedrørende både læreres og elevers arbejds- miljø.
Krav til overenskomst 08.
•
•
En forbedring af reallønnen gennem generelle lønstigninger
En centralt aftalt arbejdstidsaftale som bygger på lærernes m.fl. professionsansvar
Der var enighed på kongressen omkring prioriteringen af de endelige krav, der skal stilles til overenskomstforhand- lingerne på det kommunale og regionale område.
Herudover en prioritering af at øvrige lønforbedringer aftales centralt.
Siden er kravene blevet koordineret med de øvrige orga- nisationer i Lærernes Centralorganisation (LC). Og inden længe sker den endelige koordinering af de fælles krav i
KTO. Så de er klar til forhandlingerne med KL og Danske Regioner, der starter onsdag den 10. oktober.
OK 08 skal være med til at løse nogle af de udfordringer, som folkeskolen står over for - samtidig med at alle med- lemmer skal sikres bedre arbejdsvilkår.Tre temaer er helt centrale i forhandlingerne:
•
•
•
At sikre den nødvendige arbejdskraft At styrke fagligheden
At styrke den pædagogiske ledelse
Det videre forløb
Når kravene er udvekslet med arbejdsgiverne på det kommunale og regionale område, er parterne klar til at påbegynde overenskomstforhandlingerne. Forhandlingerne om de krav, der udelukkende vedrører lærere m.fl., kaldes organisationsforhandlingerne. De begynder umiddelbart efter efterårsferien og drejer sig bl.a. om arbejdstid, efteruddannelse og løn ud over de generelle lønstigninger. Forhandlingerne er planlagt til at være afsluttet ultimo februar 2008.
Hvad er henholdsvis en resolution og en kon- gresvedtagelse.
En resolution udtrykker foreningens holdning til et emne, og er rettet mod offentligheden. Hovedstyrelsen foreslår resolutioner i forbindelse med udsendelsen af kongres- sens dagsorden, og enhver delegeret har desuden mulig- hed for at foreslå en resolution, eller for at foreslå æn- dringer i en allerede fremsat resolution. Dette kan ske før kongressen eller mundtligt fra talerstolen.
Hovedstyrelsen beslutter på sit første møde efter kon- gressen, hvem de vedtagne resolutioner skal sendes til. Kongresvedtagelse udtrykker også foreningens holdning, men er rettet mod foreningen selv i dens politiske virke f.eks. ved at prioritere arbejdsområder mv. Vedtagelser foreslås på samme måde som resolutioner.
19
nyt
Pensionist
fraktion 4
Nyt fra Foreningen
Af: Xxxx Xxxxxxx
Årsmødet, som jeg har skrevet om tidligere, er afholdt med stor succes. I dette forum, hvor ideer kan føres til torvs og afprøves i forsamlingen, og hvor deltagerne op- dateres af de delegerede og hovedstyrelsesmedlemmet, var også denne gang en stor succes. Referatet i Folkesko- len fokuserede på SC, Statspensionisternes Centralfor- ening og ikke på et meget positivt årsmøde med gode debatter. Når Folkeskolen trak SC frem, er det naturligvis, fordi emnet var til debat. Foreningen SC har 24.000 med- lemmer, og heraf kommer de 14.000 fra DLF, som derved har en meget stor vægt, og dette bekommer ikke altid de meget mindre foreninger vel. Man drøftede SC fremtid, idet man er begyndt at lukke overenskomstansatte ind i foreningen. Det er lidt besynderligt, da det er en forening for statstjenestemænd, en gruppe som vil dø ud. Vi blev som pensionister tvangsindmeldt i foreningen for en del år siden og har siden talt om den manglende indflydelse, som SC har. Hvis vi melder os ud, er problemet, hvor vi så går hen for at få indflydelse.
Der blev på årsmødet naturligvis drøftet overenskomst- krav. Der stilles krav om parallel løn- og pensionsudvik- ling af hele lønnen, at frynsegoder, som i det private system er blevet en større andel af lønnen, indregnes i reguleringsordningen, så der bliver parallelitet mellem privat og offentlig lønudvikling, og endeligt at de livsvari- ge fradrag i pensionen, når man går på pension før tid, bør forsvinde eller trappes ned.
Bakketuren
D. 7. juni mødtes 40 pensionister i strålende sol ved Elverdybet og hørte tidligere teltholder Xxxx Xxxxxxxxx fortælle om sit liv som teltholder. Hans baggrund var en læreplads som bøssemager. Det startede med, at han fik et weekend job, hvor han skulle reparere luftgeværer for de teltholdere, der havde skydetelte. Det viste sig, at han kunne klare meget andet håndværk, så man ansatte ham som altmuligmand, og da en ældre teltholder et par år ef- ter ville sælge sit telt, var X.X. xxxxxxxxxxxx i at købe det.
Ønsker man at købe et telt på bakken, skal køber god- kendes af bakkebestyrelsen og lægge pengene kontant på bordet. J.S. klarede begge dele og erhvervede sig med tiden 18 telte, som han i dag har overdraget til sine børn. Derefter gik vi til Xxxxxxx Xxxxx Xxxxx.
Her hørte vi om, hvordan folk i gamle dage om sommeren valfartede til kilden for at blive helbredt, og om hvordan disse besøg udviklede sig til en folkefest, der dannede grundlag for forlystelsesinstitutionen "Bakken". Monu- mentet omkring kilden vedligeholdes i dag af teltholder- lavet. Selve kilden er i dag udtørret. Det vand, der nu kommer ud fra kilden, kommer fra Lyngby kommunes vandværk. Turen sluttede med, at vi gik hen til Bakkens Perle og nød en dejlig buffet.
Stortur d. 12. september
Vores stortur d. 12. september blev som sædvanlig et til- løbsstykke. Hele 40 pensionister mødte op ved bussen, - nogle endda uden at være meldt til. Det skal i parentes bemærkes, at dette gør det noget vanskeligt for arran- gørerne, f.eks. med hensyn til bestilling af mad.
Vi kørte glade til Helsingør og tog færgen over mod Xxxxxxxxxx Xxxxx som første mål. Vi havde planlagt at besøge Dalby Kirke, men her fik vi et par dage før at vide, at der var begravelse. Gårdstunga Kirke viste sig imidler- tid at være et godt bytte. Kirken stammer fra 1100-tal- let og blev i 1600-tallet udsmykket med talrige bil- ledskærerarbejder skabt af den store billedskærer Xxxxx Xxxxxxxx. Alter, prædikestol, døbefont og kapelgitter er rigt udskåret, og dets lige findes hverken i Sverige eller i udlandet.
Frokosten blev nydt i Östarp gæstgivergård i form af et typisk svensk måltid med lingonsylt og gurker.
Herefter fortsatte vi til middelalderborgen Glimminge- hus, hvor vi hvor vi blev guidet rundt i den velrestaure- rede borgs mange rum med de listige dødsfælder.
På hjemvejen gjorde vi stop ved Xxxxxxx Xxxxxx i Skurup, som nok var et besøg værd. Vi blev vist rundt mellem veteranbiler, store musikmaskiner og meget andet og sluttede med kaffe og boller med skinke og ost.
Kl.19 var vi tilbage på Gentofte station en god og indholdsrig dag rigere. Stor tak til arrangørerne og GKL for betaling af buskørslen.
Torsdag d. 22. november
Vi arrangerer en tur til Københavns Bymuseum Xxxxxxxxxxxxx 00, Xxxxxxxxx X.
Næste arrangement er:
Vi mødes ved museet kl. 11.00 og tilbringer ca. halvanden time i det spændende museum, hvor der er en permanent udstilling om Københavns historie, samt flere interessante særudstillinger. Der findes også en biograf, hvor vi kan sidde og hvile benene, mens vi ser et billedshow som introduktion til de forskellige udstillinger.
Pris 20kr
Tilmelding skriftligt til:
Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxxxxxxx
Eller e-mail xxxxxxxxxx@xx-xxx.xx
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxx tlf.: 00 00 00 00 Eller e-mail xxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx Senest d.16.11. 2007
Husk at angive antal og om du/I ønsker at deltage i spisningen.
Bagefter går vi til en nærliggende restaurant og spiser frokost til en rimelig pris for egen regning.
Koloniophold 2008
Vi kan oplyse følgende om koloniopholdene i 2008
Solgården Broager Vesterhavsgården
uge 23
uge 25
uge 32 og uge 33
Hvis du er interesseret i et eller flere af disse ophold, bedes du skrive eller maile det til mig.
Du skal oplyse om:
Hvilken/hvilke kolonier du vil med på, hvor mange perso- ner du tilmelder samt hvilken/hvilke uger du ønsker
og husk dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse Xxxx Xxx Xxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx
Senest d. 11.januar 2008
Generalforsamling
Der indkaldes til generalforsamling Fredag d.18. januar kl. 11
I Kildeskovshallens store mødesal (adgang gennem cafeteriet)
1 Generalforsamling
Dagsorden
a Beretning om året der gik (v. Xxxx Xxxxxxxxx) b Valg af tillidsrepræsentant
c Valg af øvrig bestyrelse (Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxx Xxx og Xxxx Xxxxxxxxx d Ønsker og forslag til GKL.
e Arrangementer i 2008 (forslag er velkomne) f Koloniophold i 2008 (v. Xxxx Xxx)
g Eventuelt
2 Frokost
Foreningen inviterer også denne gang på lidt at spise.
Tilmelding/afmelding til generalforsamlingen sendes til Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxxxxxxx,
senest d. 11. januar 2008
Tillidsrepræsentanter
( pr. oktober 2007)
Bakkegårdsskolen | Tlf.: 0000 0000 | Tjørnegårdsskolen | Tlf.: 0000 0000 |
Xxxxx Xxxxx Xxxxx | Tlf.: 0000 0000 | Xxxxxxxx Xxxxxx | Xxx.: 0000 0000 |
Suppl.: Xxxx Xxx | Xxx.: 0000 0000 | Suppl.: Xxxx Xxxxx Xxxxxx | Tlf.: 0000 0000 |
Dyssegårdsskolen | Tlf.: 0000 0000 | Tranegårdsskolen | Tlf.: 0000 0000 |
Xxxxxx Xxxxxxx | Tlf.: 0000 0000 | Xxxx Xxxxxx | Xxx.: 0000 0000 |
Suppl.: Xxxxxx Xxxxxxxxx | Tlf.: 0000 0000 | Suppl.: Xxxxxx Xxxxxxxxxxx | Tlf.: 0000 0000 |
Gentofte Skole | Tlf.: 0000 0000 | Copenhagen Int. School | Tlf.: 0000 0000 |
Xxxxxx X. Xxxxxxx | Tlf.: 0000 0000 | Xxxxxx Xxxxxxx | Tlf.: 0000 0000 |
Suppl.: Xxxx Xxx Xxxxxx Xxxxxxx | Tlf.: 0000 0000 | Suppl.: Xxxxx Xxxxxxxx | Tlf.: 0000 0000 |
Hellerup Skole | Tlf.: 0000 0000 | 00. klasse | Tlf.: 0000 0000 |
Xxxxx Xxxxxxxxx | Tlf.: 0000 0000 | Xxxxxx X. Xxxxxxxxx | Xxx.: 0000 0000 |
Suppl.: Xxxxx Xxxxx | Tlf.: 0000 0000 | Suppl:Xxxx Xxxxx Xxxx | Tlf.: 0000 0000 |
Maglegårdsskolen | Tlf.: 0000 0000 | THI Kompetance Center | |
Xxxxx Xxxx-Xxxxxxxxxxx | Tlf.: 0000 0000 | Børneundervisere: | |
Suppl.: Xxxx Xxxxxxxxxx | Tlf.: 0000 0000 | Xxxxx Xxxxxxxx | Xxx.: 0000 0000 |
Suppl.: Xxxx Xxxxxxx Mors | Tlf.: 0000 0000 | ||
Munkegårdsskolen Xxxxxxx Xxxxxxx | Tlf.: 0000 0000 Tlf.: 0000 0000 | Voksenundervisere: | |
Suppl.: Xxxx Xxxxxxxxxx | Tlf.: 0000 0000 | Xxxxx Xxxxxxxxx Suppl.: Xxxxx Xxxxxxxxxxx | Tlf.: 0000 0000 Tlf.: 0000 0000 |
Ordrup Skole | Tlf.: 0000 0000 | ||
Xxxxxx Xxxxx | Tlf.: 0000 0000 | PPR | Tlf.: 0000 0000 |
Suppl.: Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx | Tlf.: 0000 0000 | Xxx Xxxxxxx Suppl.: Xxxx X. Xxxxxxxxxxx | Xxx.: 0000 0000 Tlf.: 0000 0000 |
Skovgårdsskolen Xxxxxxx Xxxxxx | Tlf.: 0000 0000 Tlf.: 0000 0000 | Pensionister | |
Suppl: Xxxxx Xxxxxx | Tlf: 0000 0000 | Xxxx Xxxxxxxxx | Tlf.: 0000 0000 |
Skovshoved Skole Tlf.: 0000 0000
Xxxxxxxxx Xxxxx Xxx.: 0000 0000
Suppl.: Xxxxx Xxxxxxx Tlf.: 0000 0000
Søgårdsskolen Tlf.: 0000 0000
Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxx.: 0000 0000
Suppl.: Xxxxx Xxxxxxxxx Tlf.: 0000 0000
Træffetider:
Medlemsadministration:
Xxxx Xxxxxx
Træffes: Mandag 11-17 og tirsdag 9-14.30
Sagsbehandler:
Xxxxx Xxxxxxxxxxx
Træffes: Mandag til torsdag kl. 10-16 Fredag: kl. 10-12
Kredsstyrelsen
Formand:
Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx (BA)
Xxxx Xxxxxx Gade 9, 5. th.
2100 København Ø
Tlf.: 0000 0000
Xxxxx Xxxxxxxx (TJ)
Xxxxx Xxxxxxx Allé 100, 4.e 2860 Søborg
Tlf.: 0000 0000
Næstormand: Xxxxx Xxxxx (OR) Halvtolv 16 st. th. 1436 Kbh. K.
Tlf.: 0000 0000
Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx (TJ)
Xxxxxxxxxxxxx 00
2100 København
Tlf. 0000 0000
Xxxxx Xxxxxx Xxxxx (MA)
Xxxxxxxxxxx 00 A
2860 Søborg
Tlf.: 0000 0000
Xxx Xxxxx Xxxxxxxxx (THI)
Xxxxxxxxxxxx 0,
2970 Hørsholm
Tlf.: 0000 0000
Xxxx Xxxxxxxxxx (MA)
Tværbommen 41, 1th
2820 Gentofte
Ansatte:
Medlemsadministration:
Xxxx Xxxxxx
Sagsbehandler:
Xxxxx Xxxxxxxxxxx
Tlf.: 0000 0000
Xxxxxx Xxxxxxx (BA)
Xxxxxxxxxxxxx 00, 0
2400 København NV
Tlf.: 0000 0000
GKL´s Feriekolonier:
Forretningsfører og hytteleder:
Xxxxxxx Xxxxxx Holmesvinget 6, 2730 Herlev
Tlf.: 0000 0000
Fax: 0000 0000
Kasserer:
Jesper Frederiksen Xxxxxxxxxxx 00
2820 Gentofte
Tlf.: 0000 0000
Nyvangshytten
Skovvangs Allé 15 3660 Stenløse
Tlf.: 0000 0000
Broager:
Gåsebjergvej 12A 6310 Broager Tlf.: 0000 0000
Fax: 0000 0000
Solgården:
Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxx
Tlf.: 0000 0000
Fax: 0000 0000
Vesterhavsgården:
Xxxxxx Xxxxxxxxx 000 0000 Xxxxxxxx
Tlf.: 0000 0000
Fax: 0000 0000
xxx.xxx-xxxxxxxxxxxxx.xx Redaktionen:
Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx (Ansvarshavende)
Xxxxx Xxxxxxxx (Bladkoordinator) e-mail: 000@xxx.xxx
Næste nummer udkommer: december Deadline er 3. december
Layout og tryk
DM&R Reklameproduktion Tlf.: 0000 0000
Oplag 1200 GKL-ISSN-4920