VEDLIGEHOLDELSESREGLEMENT FOR SKJOLDHØJKOLLEGIET
VEDLIGEHOLDELSESREGLEMENT FOR SKJOLDHØJKOLLEGIET
INDHOLD: |
2. Overtagelse af boligen ved indflytning 3. Standard for boligens vedligeholdelsesstand ved overtagelsen |
Kollegiet er i det følgende benævnt som ”udlejer”.
1. Generelt
Reglernes ikrafttræden
Med virkning fra den 1. oktober 2005 erstatter dette vedligeholdelsesreglement tidligere gældende reglement, og supplerer de bestemmelser om vedligeholdelse og istandsættelse, som står i lejekontrakten.
Huslejenævn
Uenighed om henholdsvis udlejer og lejers opfyldelse af pligten til at vedligeholde og istand- sætte boligen kan af hver part indbringes for huslejenævnet.
2. Overtagelse af boligen ved indflytning
Boligen kan overtages pr. den 1. og pr. den 15. i en måned
Boligens stand
Boligen stilles ved lejemålets begyndelse til rådighed i god og forsvarlig stand, men ikke nyistandsat.
Fejl, skader og mangler skal påtales inden 2 uger.
Hvis lejer ved overtagelsen konstaterer fejl, skader og mangler, skal lejer senest 2 uger efter lejemålets begyndelse skriftligt påtale disse over for udlejer.
Udlejer kan vurdere, at en eller flere af de påtalte fejl, skader og mangler er uvæsentlige og derfor ikke skal udbedres. Lejer hæfter ikke for sådanne fejl, skader og mangler ved fraflytning.
3. Standard for boligernes vedligeholdelsesstand ved overtagelsen
Boligens standard ved lejemålets begyndelse
Ved lejers overtagelse af boligen er det vurderet, om der er behov for opfriskende malerbehandling. Er dette tilfældet, sørger udlejer for at få malet vægge. Det normale interval for maling er 5 år. Der kan ikke stilles særlige krav til farvevalg. Ønsker lejer loftet malet, skal
xxxxx selv sørge for det, efter aftale med varmemesteren. Materialer stilles gratis til rådighed for nyindflytter.
Træværk, inventar, tekniske installationer og gulve vil kun være istandsat, hvor der efter udlejers skøn har været behov for det.
Slid og ælde
Træværk, inventar, tekniske installationer og gulve kan bære præg af almindeligt slid og ælde for et lejemål af den pågældende type og alder. Der kan ikke stilles særlige krav til farvevalg.
4. Vedligeholdelse i boperioden
Lejers vedligeholdelsespligt
Lejer sørger for boligens indvendige vedligeholdelse. Vedligeholdelsespligten omfatter rengøring af det lejede.
Udover at holde lejemålet rent og pænt efter de retningslinjer, der er beskrevet i vedligeholdelsesreglementet, er lejer forpligtet til at deltage i rengøringen af de lokaler, f.eks. fælleskøkkener, fællesrum og trapper, der tjener til fælles afbenyttelse, jf. rengøringsplan for det enkelte køkken/gang.
Deltagelse i rengøring af fællesarealer er en pligtig ydelse i lejeforholdet. Hvis rengøringen ikke udføres i henhold til rengøringsplanen, vil der, efter en påmindelse, blive rekvireret rengøringsfirma til opfyldelse af den enkelte lejers forpligtelse. Regningen vil blive pålagt huslejeopkrævningen i den efterfølgende måned.
Maling af lofter i boperioden er tilladt efter aftale med varmemesteren. Materialer stilles gratis til rådighed. Det normale interval for maling er 5 år.
Særlig udvendig vedligeholdelse
Det vil i rengøringsplanen for kollegiet være bestemt, om lejer vedligeholder og renholder nærmere angivne adgangs- og opholdsarealer, udvendigt træværk og lignende i umiddelbar tilknytning af boligen.
Udlejers vedligeholdelsespligt
Det påhviler udlejer at holde ejendommen og det lejede forsvarligt ved lige.
Udlejer vedligeholder og foretager nødvendig udskiftning af ruder, vandhaner, el-afbrydere, wc- kummer, cisterner, vaskekummer, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende, der er installeret af udlejer.
Udlejer sørger for vedligeholdelse og nødvendig fornyelse af låse og nøgler. Kollegiet afholder alle udgifter i denne forbindelse. Er nøglerne bortkommet sker omstilling på lejers regning.
Udlejer kan i boperioden beslutte at foretage såvel udvendig som indvendig vedligeholdelse af boligerne ud over det, der fremgår af dette reglement.
Anmeldelse af skader
Opstår der skader i eller omkring boligen, skal lejer straks meddele dette til udlejer. Undlades sådan meddelelse, hæfter lejer for de eventuelle merudgifter, som måtte følge af den manglende anmeldelse.
5. Ved fraflytning
Fraflytning skal fysisk være foretaget 14 kalenderdage før genudlejningstidspunktet pr. den 1. eller pr. den 15. i måneden.
Fraflytter er pligtig at fremvise boligen til nye lejere.
Normalistandsættelse ved fraflytning
Ved fraflytning skal lejer udføre rengøring af det lejede, jf. vejledning til vedligeholdelsesreglementet.
Misligholdelse
Lejer afholder alle udgifter til istandsættelse som følge af misligholdelse.
Misligholdelse foreligger, når boligen eller dele heraf er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af lejer, medlemmer af dennes husstand eller andre, som lejer har givet adgang til boligen.
Ekstraordinær rengøring
Hvis der er behov for ekstraordinær rengøring af
hårde hvidevarer, inventar, sanitetsgenstande m.v., betragtes dette som misligholdelse.
Syn ved fraflytning
Udlejer foretager syn af boligen. Lejer aftaler synstidspunkt med varmemesteren senest 3 dage før fraflytning. Aftales der ikke synstidspunkt, synes lejemålet 7 hverdage (arbejdsdage) før genudlejningstidspunktet hhv. den 1. eller den 15. i måneden mellem kl. 9 og kl. 14.
Fraflytningsrapport
Ved synet udarbejder udlejer en fraflytningsrapport, hvoraf det fremgår, hvilke istandsættelsesarbejder, der skal udføres og betales af udlejer, og hvilke der skal betales af lejer, herunder også for evt. misligholdelse.
Kopi af fraflytningsrapporten sendes pr. e-mail til lejer.
Oplysning om istandsættelsesudgifter
Senest 14 dage efter synsdatoen giver udlejer lejer oplysning pr. e-mail om de anslåede udgifter til eventuel misligholdelse.
Endelig opgørelse
Udlejer sender den endelige flytteopgørelse til fraflytter uden unødig forsinkelse med angivelse af, hvilke istandsættelsesarbejder, der er udført, hvad de har kostet, og hvordan lejers andel af udgifterne er beregnet. Istandsættelsesarbejde som følge af misligholdelse specificeres og sammentælles.
I den endelige opgørelse kan lejers samlede andel af eventuelle overskridelser ikke overstige 10 % i forhold til den først anslåede istandsættelsesudgift.
Arbejdets udførelse
Istandsættelsesarbejder udføres på udlejers foranledning.
Istandsættelse ved bytning (intern flytning)
Ved bytning (intern flytning) af boliger gælder samme bestemmelser som ved øvrige fraflytninger.