Delaftale for indsatsområdet Kriminalitetsforebyggelse

Delaftale for indsatsområdet Kriminalitetsforebyggelse

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale.

Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed.

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Den boligsociale helhedsplan

- Aktiv i fællesskabet

”Vi arbejder for boligområder, der giver alle beboere mulighed for at være en aktiv del af gode og positive fællesskaber, f.eks. på arbejdspladsen, i skolen, i fritidslivet eller i frivillige sociale indsatser. Det gør vi, fordi vi ved, at mennesker vokser i positive relationer. Vi bliver klogere på os selv og opbygger kompetencer, tryghed og trivsel.”

Delaftalen gælder fra - til:

1. september 2021 – 31. august 2025

Delaftalens parter:

• DIF – Danmarks Idrætsforbund – Get2Sport og her igennem partnerskab med det foreningsliv, der omgiver boligområderne

• Kultur, idræt og Fritid, Sønderborg Kommune

• Integrationskonsulenten

• Fritidspas

• Ungdomsskolen/ungdomsklubber og væresteder for børn

• De lokale virksomheder tæt på boligområderne.

• Jobcenter Sønderborg v. Jobaktiv og Integration, Virksomhedsservice og det fremskudte jobcenter i boligområderne.

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats. Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Evt. anden baseline (kommune)	Baseline år	Datakilde
Færre sigtelser i bolig- afdelingerne	Antal sigtede personer (alle sigtede personer inkl. personer under 15 år)	100 personer = 15,40% af alle sigtede personer i kommunen	649 personer	2020	Syd- og Sønderjyllands Politi
Færre beboere bliver dømt	Andelen af dømte personer 15 år og derover	1,57%	0,80%	2019	LBF: Beboerdata Tabel 17
Færre unge ender i kriminalitet	Xxxxx unge 10-17 år henvist til Ungdoms- kriminalitets- nævnet (UKN)1	5 unge (22,7% af alle henviste)	22 unge	2020	Syd- og Sønderjyllands Politi
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:
• Brobygning til foreningsliv • Fritidsjobindsats

1 Xxxxx unge med adresse i boligafdelingerne på tidspunktet for trækning af data. Den enkelt unge kan være henvist flere gange.

• Åben rådgivning – fælles for alle delaftaler (beskrevet i delaftalen for beskæftigelse)

Medarbejderressourcer for indsatsområdet:

• 2 skole-hjemkoordinatorer – 40%. De samme medarbejdere arbejder med brobygning mellem skole og hjem 60%(uddannelse og livschancer)

• Ungementor – 20%. Medarbejderen arbejder også med socialfaglig mentorstøtte 80% (uddannelse og livschancer)

• Virksomhedskonsulent – 20%. Medarbejderen arbejder også med praktikpladser for udsatte ledige og virksomhedsnetværk 80% (beskæftigelse)

• Kulturmedarbejder 50%. Stillingen er 2 årig. Medarbejderen arbejder også med netværksskabende aktiviteter 50% (sammenhængskraft og medborgerskab)

• Projektleder – 14%

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

Ungecenter Sønderborg, som blandt andet rummer Ungdomsskole, 10. klasse, UU og SSP, Gadeplan og antiradikalisering, har skole-fritidskoordinatorer (SFK’er) tilknyttet 2 af boligområdernes 4 distriktsskoler (Sønderskov-Skole og Humlehøj-Skolen).

SFK’erne er Ungdomsskolens repræsentanter ude på skolerne, og de er ansvarlige for drift af væresteder og ungdomsklubber, samtidig med at de understøtter børn og unges tilknytning til fritidsaktiviteter og fritidsjob generelt.

SSP arbejder på baggrund af bekymringer for børn og unges trivsel, for at begrænse misbrug og kriminalitet samt fremme trivsel. SSP konsulent og gadeplansmedarbejdere har god kontakt til mange børn og unge i boligområderne.

SSP har fokus på alle børn og unge i kommunen, mens SFK’erne har fokus på de børn og unge, der er på den pågældende skole.

Integrationskonsulenten hjælper flygtninge og indvandrere til at deltage aktivt i foreningslivet og i lokalsamfundet. Derfor er der en naturlig snitflade til boligområderne og til dette indsatsområde. Integrationskonsulenten vil bidrage til brobygning i forhold til målgruppen i indsatsområdet.

De boligsociale aktiviteter understøtter disse indsatser med ekstra ressourcer og et snævert fokus på boligområdernes børn, unge og deres forældre i forhold til fritids- og foreningsaktiviteter samt fritidsjob.

De boligsociale aktiviteter supplerer også ved at komme før en eventuel bekymring for et barns trivsel. Hvor SSP sætter ind pga. bekymringer, sætter de boligsociale aktiviteter ind tidligere med ekstra støtte til børn og unge. De boligsociale aktiviteter vil således fokusere på at minimere antallet af børn, hvor der er/kan blive behov for en SSP indsats.

Den boligsociale helhedsplan har allerede i dag et godt og tæt samarbejde med både SSP og SFK’ere. Dette samarbejde skal fortsættes så de boligsociale aktiviteter koordineres og supplerer de allerede eksisterende tilbud.

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Delaftalen revideres løbende og mindst én gang årligt.

Det er i første omgang parterne i delaftalen, der kommer med forslag til revidering af delaftalen.

Den boligsociale bestyrelsen træffer beslutninger i forhold til revision af delaftalerne.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Brobygning til foreningsliv

Formål:

Formålet er at flere børn og unge får et godt og aktivt fritidsliv, hvor de bliver en del af positive fællesskaber, får nye kompetencer og større selvtillid og herigennem støttes i et liv uden kriminalitet.

Delmål:

• Forældre og børn præsenteres for foreningslivet tidligt i barnets liv.

• Kommunikation og samarbejde mellem det frivillige foreningsliv og hjemmene styrkes, så flere børn og unge fastholdes i fritidsaktivitet.

• Forældrene får en bedre forståelse af det frivillige foreningsliv og involveres i højere grad som frivillige i foreningernes dagligdag.

Målgruppe(r):

Den primære målgruppe er alle børn, unge og deres forældre med behov for støtte i boligafdelingerne. De almene boligafdelinger omfattet af helhedsplanen er forholdsvis børnerige sammenlignet med andre almene boligafdelinger. Stenbjergparken er den afdeling, der har flest børn og unge. Her er hele 41,4% af beboerne under 18 år. I alt er der ca. 800 børn og unge under 18 år i de fire afdelinger.

Der er en overrepræsentation af beboere med ikke-vestlig baggrund i boligafdelingerne og mange forældre er ikke selv opvokset i Danmark. Det kan derfor være svært at forstå det danske foreningsliv og de implicitte forventninger og opgaver der er til forældrene.

Mange af børnene tilbringer en stor del af fritiden på gaden og er dermed i øget risiko for at havne i negative gruppedynamikker med kriminalitet til følge.

Der er ofte mange børn i familierne og samtidig har en del forældre personlige

udfordringer i form af dårlig økonomi, dårligt helbred eller de har svært ved det danske sprog. Der er generelt et meget begrænset kendskab til aktivitetsudbuddet, og hvordan

man tilmelder sit barn til aktivitet. Målgruppen er beskrevet som ”børn og unge i gråzonen”2

Den sekundære målgruppe er foreningslivet, hvor frivillige ressourcer ofte er en mangelvare og som derfor ikke har mulighederne for at gøre den nødvendige ekstra indsats i forhold til at række ud til forældrene for at forbedre samarbejdet og herved fastholde børnene i fritidsaktivitet.

LBF Beboerdata 2020

Indhold og praksis:

Vi vil bygge oven på de nuværende erfaringer med at søge fritidspas til børn og unge samt hjælpe dem med at blive tilmeldt fritidsaktiviteter. Vi ved nu, at det i mange tilfælde ikke er nok. Børnene dropper ofte ud af aktiviteten fordi de ikke trives og fordi kommunikationen mellem forening og hjemmet er svær. I foreningerne er der ofte knaphed på ressourcer og derfor er samarbejdet med hjemmene ofte en stor udfordring.

Vi vil derfor arbejde med et dobbeltfokus i indsatsen:

1. For børn, unge og forældre vil vi sætte ind med øget fritidsvejledning til forældrene med fokus på deres rolle i at understøtte børnene fritidsliv og med brobygning til foreningerne. Vi vil understøtte bæredygtige fritidsaktiviteter for børnene, så mulighederne for fastholdelse øges.

2. For foreningerne vil vi understøtte og aflaste i kontakten til forældrene. Vi vil ”oversætte” de forventninger og opgaver, der er til forældrene, når man sender sit barn i foreningsaktivitet. Vi vil styrke foreningerne ved at udbrede kendskab og forståelse, blandt familierne, for foreningslivet i Danmark.

Kerneelementer i aktiviteten:

• Fritidsvejledning til børn og deres forældre med fokus på at understøtte bæredygtige fritidsaktiviteter.

• Åben rådgivning om aktivitetstilbud, hjælp til tilmelding og eventuelt ansøgning om fritidspas og andre muligheder for økonomisk støtte.

• Understøtte barnets opstart i aktivitet og have fokus på fastholdelse i fritidsaktiviteten.

• Understøtte øget forældreinddragelse i børnenes fritidsaktiviteter – herunder at forældrene bliver aktivt bidragende – gerne som frivillige ressourcer i foreningen.

Antal børn og unge	Kløver- /Hvedemarken	Stenbjerg- parken	Nørager	Søstjernevej m.fl.	Total
0-6 år	83	92	51	69	295
7-17 år	92	182	110	109	493
Total	175	274	161	178	788

2 Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge, Servicestyrelsen 2009 side 5.

• Styrkelse af foreningerne gennem støtte til kommunikationen og samarbejdet med hjemmene.

Partnerskab med foreninger: For at skabe de bedste muligheder for en fokuseret indsats og på erfaringsdannelse med brobygning mellem foreninger og forældre, indgår vi et partnerskab med 3 foreninger tæt på boligområderne med aktiviteter for børn, da vi ved, at en af barriererne er transport til og fra aktivitet.

Aktiviteten varetages af de to skole-hjemkoordinatorer, som i forvejen tager sig af brobygningen mellem skole og hjem og dermed naturligt kender mange børn og forældre (Brobygning mellem skole og hjem er beskrevet i delaftalen for uddannelse og livschancer)

Andre forældre, der ikke har kontakt til skole-hjemkoordinatoren, kan også henvende sig i den åbne rådgivning, hvis de ønsker hjælp til fritidsaktivitet eller ansøgning om fritidspas til deres børn.

Inklusionsmedarbejderen på Humlehøj-Skolen deltager i indsatsen. Især i opbygningsfasen er det vigtigt, at han deler sine erfaringer og måder at arbejde på. Han vil i projektperioden indgå i et netværk med de to skole-hjemkoordinatorer.

Midler fra DIF vil blive brugt til frikøb af ekstra ressourcer knyttet til Humlehøj-Skolen.

360 grader – en samlet koordineret indsats med fokus på fritidsliv: Sammen med Kultur, Idræt og Fritid vil vi inddrage alle aktører, der har kontakt til familierne for at koordinere og udvikle en koordineret indsats og et fælles fokus på barnets fritidsliv. Det er aktører som f.eks. sundhedsplejen, dagtilbud, skolerne, værestederne, klubber, fritidspas, frivillige sociale foreninger, BROEN Danmark, DIF m.fl. Sammen med parterne vil vi arbejde på fælles målsætninger og fokus, der kan understøtte udsatte børn og unge til øget trivsel og sundhed gennem et aktivt fritidsliv. Dette vil foregå på temadage/temamøder i løbet af projektperioden.3

Kilde:

Brobygning til foreningsliv side 54-57, Inspirations- og videnskatalog. Viden om boligsociale aktiviteter støttet af Landsbyggefonden. CFBU 2020

Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge. Udarbejdet af Oxford Research A/S for Servicestyrelsen, oktober 2009.

3 Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge. Servicestyrelsen 2009. Anbefalinger til kommunen, side 7

Ansvars- og rollefordeling:

De to skole-hjemkoordinatorer skal have overblik over, hvilke aktivitetstilbud, der er for de pågældende børn. Det er både i de tre foreninger i partnerskabet og andre relevante foreninger/tilbud.

De to medarbejdere skal være kendte ansigter i foreningerne i partnerskabet, således at foreningerne kan trække på medarbejderne, når kommunikationen med hjemmene ikke fungerer tilfredsstillende.

DIF har ansvaret for etablering af partnerskabet med foreningerne og følger projektet løbende.

Kultur, Idræt og Fritid understøtter indsatsen med kontakter til foreninger og har det overordnede ansvar for temadage/temamøder med alle interessenter. Forvaltningen indgår i den Faglig Følgegruppe.

Integrationskonsulenten samarbejder tæt med de boligsocial medarbejdere og har en særlig opgave i at understøtte brobygningen til familier med flygtninge/indvandrer baggrund.

Fritidspas ligger under Ungdomsskolen. Den tætte dialog med Fritidspas fortsætter og Ungdomsskolen vil indgå i Faglig Følgegruppe.

Foreningerne i partnerskabet indgår i dialog med de to boligsociale medarbejder i forhold til forældreinddragelse og fastholdelse af børnene. Sammen skal de motivere forældrene til at blive mere aktive i børnenes foreningsliv og dermed i fællesskabet i foreningerne.

Aktivitetsnavn:

Fritidsjobaktiviteter

Formål:

Formålet er at flere unge får et fritidsjob, hvor de opbygger nye kompetencer og bedre selvværd, og herigennem støttes i fastholdelse i uddannelse og i et liv uden kriminalitet.

Delmål:

• At flere unge får et fritidsjob og kan fastholde det.

• De unge får et grundlæggende kendskab til arbejdslivet og øger deres arbejdsmarkedskompetencer.

• At forældrene får viden om værdien af fritidsjob og lærer at støtte den unge i at have et fritidsjob.

Målgruppe(r):

Beskrivelse af målgruppen/målgrupperne: antal, aldersgruppe, køn, etnicitet eller andre relevante oplysninger.

Den primære målgruppe er alle unge 13-18 år i boligområderne, der har behov for støtte til at finde og fastholde et fritidsjob. Nogle unge vil have behov for overordnet rådgivning og sparring i forhold til jobmuligheder og jobansøgning, mens andre unge vil have behov for en mere håndholdt og længerevarende indsats.

Mange forældre i boligområderne mangler selv uddannelse og har selv en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. De mangler dermed det nødvendige netværk og viden om det lokale arbejdsmarked og har sværere ved at kunne vejlede og støtte deres børn i at finde et fritidsjob. Der er desuden en overrepræsentation af beboere med ikke vestlig baggrund i boligafdelingerne og mange forældre er ikke selv opvokset i Danmark.

Mange unge tilbringer en stor del af fritiden på gaden og er dermed i øget risiko for at havne i negative gruppedynamikker med kriminalitet til følge.

De almene boligafdelinger omfattet af helhedsplanen er forholdsvis børnerige sammenlignet med andre almene boligafdelinger. Stenbjergparken er den afdeling, der har flest børn og unge. Her er 41,4% af beboerne under 18 år. Det skønnes, at der er ca. 222 unge i alderen 13-18 år i boligafdelingerne.

Den sekundære målgruppe er de lokale virksomheder tæt på boligområderne, som vi opbygger netværk med i beskæftigelsesindsatsen samt andre virksomheder i Sønderborg.

Indhold og praksis:

Vi vil bygge oven på de nuværende erfaringer med at hjælpe unge, med at søge fritidsjob. Vi har hjulpet mange unge med CV/ansøgninger og rådgivning om mulige fritidsjobs. Men vi kan se, at under halvdelen af de unge, vi har rådgivet i nuværende helhedsplan, har formået at få et fritidsjob efterfølgende. Vi ser derfor et behov for, at kunne følge mere på vej med brobygning til relevante virksomheder.

Åben rådgivning: Her kan alle unge og deres forældre henvende sig, hvis de ønsker hjælp til fritidsjob. Fritidsjobrådgivningen bliver en del af den åbne rådgivning (beskrevet i delaftalen beskæftigelse). Der er tale om et differentieret tilbud i forhold til den unges behov.

Kerneelementer i aktiviteten:

• Støtte og vejledning i forhold til jobmuligheder og ansøgningsproces:

o Afklaring af den unges ønsker og muligheder

o Ansøgning/CV

o Afsøgning af jobmuligheder

o Træning i at gå til samtale

• Introduktion og hjælp til emner relateret til fritidsjob: Skat/frikort, konto, NemId, lønsedler, feriepenge, Lovgivning for fritidsjobs.

• Mindre gruppeforløb med fokus på fritidsjobparathed: Viden om omgangsformer på jobbet, arbejdsgivers forventninger, viden om arbejdspladskultur mm.

• Håndholdt støtte og brobygning mellem unge og virksomhederne

• Dialog med de unges forældre i forhold til fritidsjob

o Værdien af fritidsjob på kort og på lang sigt

o Hvordan understøtter du som forældre dit barn i at passe et fritidsjob

Vi vil desuden supplere med lommepengejobs, hvor det er relevant og i et begrænset omfang. Lige nu kører vi et prøveforløb med Mod på Matematik i samarbejde med SFK’erne. Hvis forløbet viser gode resultater og de lokale samarbejdspartnere er interesseret i at fortsætte, vil vi arbejde videre ad den vej.

Alle boligsociale medarbejdere hjælpe med at formidle tilbuddet i de sammenhænge, de færdes.

Tilbuddet formidles til SSP og SFK’ere, der kan henvise unge eller selv henvende sig og få sparring ift. til fritidsjobåbninger.

Kilde:

Fritidsjobaktiviteter side 70-73 og Lommepengeprojekter side 104-107. Inspirations- og Videnskatalog. Viden om boligsociale aktiviteter støttet af Landsbyggefonden. CFBU 2020

Effekter og resultater af de boligsociale indsatser, Landsbyggefondens 2011-2014 midler, VIVE 2021, side 10-13

Ansvars- og rollefordeling:

Kulturmedarbejderen er tovholder for aktiviteten. Medarbejderen har ansvaret for at udvikle tilbuddet og sammen med de øvrige medarbejdere skabe rammerne for indsatsen. Det forventes, at opgaven tildeles konkrete medarbejdere i det boligsociale team.

Virksomhedskonsulenten har via sin tilknytning til jobcenteret en særlig rolle i forhold at spotte fritidsjobmuligheder i hele Sønderborg og i særdeleshed i netværket af lokale virksomheder helt tæt på boligafdelingerne (beskrevet i delaftalen for beskæftigelse).

Integrationskonsulenten samarbejder tæt med de boligsocial medarbejdere og har en særlig opgave i at understøtte formidling af tilbuddet og kontakten til familier med flygtninge/indvandrer baggrund.

Gadeplansmedarbejderen med mentorfunktion har ligeledes en særlig opgave i forhold til at sikre, at de særligt udsatte unge også bliver en del af indsatsen.

Virksomhedskonsulenten og Gadeplansmedarbejderen brobygger mellem unge og virksomheder i de tilfælde, hvor der er behov.