Lokal Forsikring G/S
Lokal Forsikring G/S
Holsted Park 15
4700 Næstved
CVR-nr. 68 50 98 15
HUNDEFORSIKRING
Hundeansvar, syge- og ulykkesforsikring
i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v.
Indholdsfortegnelse:
1 | Hundeansvar inkl. figurant | 2 | .9 | Anmeldelse af skade | |
1 | .1 | Hvem dækker forsikringen | 3 | Fællesbestemmelser | |
1 | .2 | Hvad dækker forsikringen | 3 | .1 | Forsikring i andet selskab |
1 | .3 | Hvad dækker forsikringen ikke | 3 | .2 | Præmiens betaling |
1 | .4 | Hvor dækker forsikringen | 3 | .3 | Indeksregulering |
2 | Syge- og ulykkesforsikring | 3 | .4 | Forsikringens ophør | |
2 | .1 | Hvem dækker forsikringen | 3 | .5 | Ændring af forsikringsbetingelser m.v. |
2 | .2 | Hvad dækker forsikringen | 4 | Klageinstans - Ankenævn | |
2 | .3 | Hvor dækker forsikringen | 5 | Fortrydelsesret | |
2 | .4 | Forsikringssum og selvrisiko | 6 | Tilsyn og garantifond | |
2 | .5 | Hvilke udgifter er dækket | 7 | Provision | |
2 | .6 | Krav om vaccination | 8 | NemKonto | |
2 | .7 | Hvad dækker forsikringen ikke | |||
2 | .8 | Karenstid |
Betingelsesnr. HUN.01.2012
1 | HUNDEANSVARSFORSIKRING INKL. FIGURANTDÆKNING |
1.1 | Hvem dækker forsikringen |
1.1.1 | Forsikringstageren med husstand samt personer og disse husstand, der på forsikringstagerens vegne midlertidigt passer hunden(e). |
Ved husstand forstås familiemedlemmer, herunder plejebørn, der bor hos forsikringstageren og delebørn, når de opholder sig hos forsikringstageren. Personer, der er gift med eller lever i fast parforhold med forsikringstageren samt hjemmeboende børn er også en del af husstanden. For at være omfattet af forsikringen skal de nævnte personer være tilmeldt Folkeregistret på forsikringstagerens helårsadresse. | |
1.2 | Hvad dækker forsikringen |
1.2.1 | Det fremgår af policen, hvor mange hunde, der er omfattet af dækningen. |
1.2.2 | Forsikringen dækker det erstatningsansvar, som ifølge hundeloven påhviler den sikrede, mens forsikringen er i kraft. |
1.2.3 | Forsikringen betaler erstatning for skade på personer, ting og dyr, forvoldt af hunden, og som de forsikrede efter gældende lovgivning og retspraksis er blevet erstatningsansvarlig for under deltagelse i hundeklub- eller hundeforeningsarrangementer. Dette gælder også, selvom skadelidte ved sin deltagelse selv har medvirket til skaden. |
1.2.5 | Forsikringssummer |
Personskade max. 10 millioner kr. Tingskade max. 2 millioner kr. | |
1.3 | Hvad dækker forsikringen ikke |
1.3.1 | Skader, der tilføjes forsikringstageren/besidderen eller de til dennes husstand hørende personer, dog betaler forsikringen også erstatning for 1. personskade som hunden forvolder på personer i husstanden, når disse er under 14 år 2. personskade på personer, der på forsikringstagerens vegne passer hunden samt dennes husstand uden aldersbegrænsning. |
1.3.2 | Skade på figuranters beskyttelsespåklædning. |
1.3.3 | Skader forvoldt af hvalpe, der er mere end 4 måneder gamle, er ikke dækket på moderens forsikring. Selvstændig forsikring skal tegnes. |
1.3.4 | Skade på dyr og ting, som forsikringstageren/besidderen eller dennes husstande ejer eller har til brug, lån, leje, opbevaring, behandling, befordring, har sat sig i besiddelse af eller af anden grund har i deres varetægt. |
1.3.5 | Skader, der er forårsaget med vilje, hvis personen, der har ansvaret for hunden, er fyldt 14 år. |
1.4 | Hvor dækker forsikringen |
1.4.1 | Forsikringen dækker i Danmark (dog ikke på Grønland og Færøerne). |
1.4.2 | Forsikringen dækker under ophold i Europa (inkl. Grønland og Færøerne) i indtil 3 måneder fra afrejsedato. Det er en betingelse, at forsikringstager har fast bopæl i Danmark og er tilmeldt folkeregistret. |
1.5 | Anerkendelse af erstatningskrav |
Selskabet er kun forpligtiget til at betale for omkostninger, der er afholdt med selskabets godkendelse. Sker der en ansvarsskade, skal forsikrede altid overlade det til selskabet at tage stilling til, om denne er erstatningsansvarlig for den skete skade. Anerkender forsikrede selv erstatningspligten eller kravet, risikerer forsikrede selv at måtte betale erstatning og eventuelle omkostninger er ikke bindende for selskabet. | |
2 | SYGE- OG ULYKKESFORSIKRING |
Hvis denne dækning er valgt, fremgår det af policen. | |
2.1 | Hvem dækker forsikringen |
2.1.1 | Dækningen omfatter kun den/de hund(e), der er nævnt i policen. Selskabet forsikrer sunde og raske almindelige hunde, som er fyldt 8 uger, men endnu ikke 4 år. Er hunden fyldt 4 år, men endnu ikke 6 år og overtages forsikringen fra andet selskab kan hunden sygeforsikres. Det er dog en betingelse, at der foreligger en sundhedsattest fra dyrlægen. Sundhedsattesten må ikke være over 14 dage gammel. Eventuelle omkostninger til sundhedsattesten betales ikke af selskabet. Hunden skal være ID mærket i form af microchipning, øre- eller lysketatoveret. Hunden skal også være registreret i Dansk Hunderegister. |
2.2 | Hvad dækker forsikringen |
2.2.1 | Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til undersøgelse og behandling i forbindelse med sygdom, tilskadekomst samt tandskade. Ved tilskadekomst forstås en pludselig hændelse, der forårsager skade på hundens legeme. Sygdom, sygdomsanlæg eller lidelser betragtes ikke som tilskadekomst. Det er et krav, at undersøgelser og behandlinger bliver foretaget af en veterinæruddannet dyrlæge eller sygeplejerske. Behandlingen skal desuden være |
medicinsk begrundet og i overensstemmelse med dokumenteret videnskab og erfaringer i Danmark og følge gældende retningslinjer i henhold til dyreværnsloven. | |
2.3 | Hvor dækker forsikringen |
2.3.1 | Forsikringen dækker kun i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne) |
2.4 | Forsikringssum og selvrisiko |
2.4.1 | Forsikringen dækker med indtil 23.979 kr. pr. forsikringsår (indeksreguleret, basisår 2012) |
2.4.2 | Der bliver beregnet en selvrisiko pr. diagnose i hver behandlingsperiode. Behandling af flere sygdomme samt ordineret medicin i samme konsultation eller behandlingsforløb udløser derfor en selvrisiko for hver sygdom. For hver behandlingsperiode/sygdomsforløb, der er omfattet af forsikringen beregnes en selvrisiko på 1.000 kr. (indeksreguleret, basisår 2012) Selskabet lægger ikke selvrisikobeløb ud. |
2.4.3 | En behandlingsperiode kan højst vare 120 dage fra første dyrlægekonsultation, herefter vil der blive beregnet ny selvrisiko. |
2.5 | Hvilke udgifter er dækket |
2.5.1 | Selve undersøgelsen og behandlingen |
2.5.2 | Operation inkl. narkose og relevante materialer |
2.5.3 | Medicin, som dyrlægen, dyrehospitaler eller -klinikken direkte giver hunden under konsultation eller indlæggelse |
2.5.4 | Forbindingsmateriale, der bliver anvendt i direkte i behandlingen på klinik eller dyrehospital. |
2.5.5 | Hundens nødvendige ophold på klinik eller dyrehospital, hvor der er natteovervågning. |
2.5.5 | Udgifter til røntgenfotografering og elektrokardiografi, som er nødvendig i forbindelse med sygdom eller tilskadekomsten. |
2.5.6 | Udgifter til diagnostiske laboratorieundersøgelser samt udtagelse af materiale til undersøgelsen. |
2.5.7 | Ekstraomkostninger ved aften- og helligdagskonsultation, hvis der er tale om akut tilskadekomst, der kræver øjeblikkelig dyrlægebehandling. |
2.5.8 | Diagnostiske undersøgelser herunder røntgenfotografering, kontrastundersøgelse, elektrokardiografi, endoskopi, artroskopi. CT og MR scanning er kun dækket, hvis det på forhånd er aftalt med selskabet. |
2.5.9 | Traumatisk fraktur og fissur, som fremkommer i benets knoglevæv, og som er frie for tegn på artroseforandringer. |
2.5.9 | Tandbehandling på blivende tænder som følge af ulykkestilfælde. |
Tyggeskader dækker ikke. | |
2.5.10 | Sårskader. |
2.5.11 | Undersøgelse og behandling af øjenskader. |
2.5.8 | Aflivning samt standard kremering (almindelig bortskaffelse) med indtil 1.100 kr. (indeksreguleret, basisår 2012), hvis aflivning sker i umiddelbar tilslutning til behandling af syg eller tilskadekommen hund, hvor dyrlægen direkte tilråder og anbefaler aflivning på grund af sygdom eller skade omfattet af forsikringen. Udgifter til obduktion dækkes ikke. |
2.6 | Krav om vaccination |
2.6.1 | Det er en betingelse for forsikringsdækningen, at det kan dokumenteres, at hunden er vaccineret mod hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirusdiarré samt mod andre sygdomme, hvis det er krav fra de veterinære myndigheder. |
2.6.2 | Vaccination mod nævnte sygdomme skal gentages efter gældende anbefaling af lægemiddelstyrelsen, og korrekte intervaller for den pågældende vaccine. |
2.7 | Hvad dækker forsikringen ikke |
2.7.1 | Undersøgelse, behandling og efterbehandling af sygdomme og lidelser, der ikke er en direkte følge af hundens sygdom eller tilskadekomst. |
2.7.2 | Behandling som følge af uforsvarlig behandling af hunden herunder mishandling, vanrøgt, underernæring, fejlagtig eller manglende fodring, pasning og pleje. |
2.7.3 | Manglende eller forkert omsorg, pasning, pleje, der ifølge en dyrlægeerklæring dokumenter at have forværret eller fremkaldt en skade. |
2.7.4 | Forebyggende undersøgelser eller behandlinger. |
2.7.5 | Neutralisering (kastration eller sterilisation) samt abortindgreb, der ikke er medicinsk begrundet (aggressivitet anses ikke som medicinsk begrundet) eller hvis det er dokumenteret ved epilepsi, diabetes eller akromegali. Hos tæver definerer vi medicinsk begrundet som: Livmodersygdomme med klinisk symptomer, fødselsdefekter, vaginalprolaps, tumor i vagina eller æggestokke. Hos hanner definerer vi medicinsk begrundet som: Prostatasygdomme, perinealbrok, analadenom, tekstikelinflammation, tekstikelomvridning, tumor i tekstikler eller ved anlægning af uretrafistel hos hanhunde med urinsten. Forsikringen dækker operation, efterbehandling og eventuelle komplikationer som følge af operation. |
2.7.6 | Røntgenfotografering og eventuel behandling for dysplasi og heraf afledte lidelser. |
2.7.7 | Fødselshjælp, herunder kejsersnit. |
2.7.8 | Halekupering og kosmetisk indgreb. |
2.7.9 | Behandling af tænder, medmindre tandskaden står i forbindelse med et ulykkestilfælde jf. 2.5.4. |
2.7.10 | Behandling af tandkødsbetændelse, caries, tandrensning, fjernelse af mælketænder eller skader herpå, komplikationer som følge af tandsten samt forlænget blød gane og bidefejl dækkes ikke. |
2.7.11 | Udgifter til dyrlægeattester, der ikke er forlangt af selskabet. |
2.7.12 | Udgifter til ordineret eller udleveret medicin, medmindre det er givet direkte til hunden under behandling jf. 2.5.3. |
2.7.13 | Medicinske bade, herunder behandling mod lus, lopper og andet utøj. |
2.7.14 | Udgifter til transport i forbindelse med konsultation og/eller indlæggelse. |
2.7.15 | Skader sket under udførelse af erhverv, herunder politihunde, vægterhunde og vagthunde. |
2.7.15 | Skader hunden har fået under deltagelse i konkurrenceløb, væddeløb eller under træning hertil. |
2.7.16 | Behandling af psykiske lidelser og adfærdsproblemer. |
2.7.17 | Behandling af arvelige og medfødte lidelser samt afledte lidelser, herunder navlebrok, kryptorchisme og udviklingsforstyrrelser herunder osteochondrose. |
2.7.18 | Organtransplantationer af enhver art. |
2.7.19 | Skader, som er opstået før forsikringens ikrafttræden. Ej heller forværring af disse skader eller følger heraf. |
2.8 | Karenstid |
2.8.1 | Der er en karenstid på 30 dage fra forsikringen er trådt i kraft. Udgifter til behandling og efterbehandling af sygdomme eller skader, der er opstået før forsikringen er trådt i kraft eller som opstår og er symptomgivende de første 30 dage efter forsikringens ikraftdato, er ikke dækket. Dette gælder også skjulte lidelser. Hvis en hundesygeforsikring bliver overtaget fra andet selskab og selskabet kan acceptere forsikringen med samme dækningsomfang og begrænsninger som det tidligere selskabs forsikring, falder karenstiden bort. Tilskadekomst og tandskade er dækket fra den dag, forsikringen træder i kraft. |
2.8.2 | Hvis hunden skifter ejer, og den nye ejer ønsker at videreføre forsikringen og selskabet kan acceptere forsikringen på samme betingelser og begrænsninger som den tidligere forsikringer gælder der ingen karenstid. |
2.9 | Anmeldelse af skade |
2.9.1 | Hvis hunden bliver syg eller kommer til skade, skal den originale og kvitterede dyrlægeregning sendes til selskabet. Dyrlægen skal tydeligt notere hundens identitet (chipnummer/tatoveringsnummer, race, navn, køn, alder), behandlingsdato, behandlingens/undersøgelsen specificerede diagnose og indhold. Afregning overfor dyrlægen skal forsikringstager skal forestå. |
3 | Fællesbestemmelser |
3.1 | Forsikring i andet selskab |
3.1.1 | Er der købt forsikring mod samme risiko i andet selskab, og har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller bliver indskrænket, hvis forsikring også er købt i andet selskab, gælder de samme forbehold for denne forsikring. Denne bestemmelse vedrører kun det indbyrdes forhold mellem selskaberne, som således betaler erstatning i fællesskab. |
3.2 | Præmiens betaling |
Første præmie forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttrædelse af angivelse af sidste rettidige betalingsdag, og senere præmier til de anførte forfaldsdage. | |
3.2.1 | Sammen med præmien opkræves eventuelle afgifter til staten samt gebyrer og andre omkostninger samt eventuelle morarenter og andre omkostninger. |
3.2.2 | Forsikringstageren betaler alle udgifter ved opkrævning og indbetaling af præmien. |
3.2.3 | Hvis præmien ikke betales senest den rettidige indbetalingsdag, sender selskabet en påmindelse med oplysning om, at forsikringens dækning ophører, hvis præmien ikke er betalt senest 21 dage efter, at påmindelsen er afsendt. |
3.2.4 | Selskabet er berettiget til at forhøje enhver påmindelse med et rykkergebyr/ekspeditionsgebyr, morarenter og eventuelt andre omkostninger. |
3.3 | Indeksregulering |
Præmie, selvrisiko og forsikringssummer er indeksregulerede med mindre at andet fremgår af betingelserne. Regulering sker fra årets første forfald. | |
3.4 | Forsikringens ophør |
3.4.1 | Forsikringen er tegnet for en et-årig periode og løber, indtil den af en af partnerne opsiges skriftligt med mindst 1 måneds varsel til udløbet af et forsikringsår. Forsikringen i sin helhed udgår hvis hunden dør eller skifter ejer. |
3.4.2 | Mod et gebyr på 50 kr. kan forsikringstageren vælge at opsige forsikringen med 30 dages varsel til udløbet af en kalendermåned. Opsiges forsikringen indenfor det første forsikringsår opkræves et supplerende gebyr. |
3.4.3 | Efter anmeldelse af skade og i indtil 14 dage efter erstatningens udbetaling eller skadens afvisning, kan både forsikringstageren og selskabet opsige forsikringen med 14 dages varsel. |
3.5 | Ændring af forsikringsbetingelser og præmietarif |
3.5.1 | Udover den årlige indeksregulering kan selskabet foretage ekstraordinære præmie- eller betingelsesændringer med virkninger fra ethvert forfald. |
3.5.2 | Ekstra ordinære ændringer kræver mindst en måneds varsel, og forsikringstageren har ikke pligt til at acceptere, men kan vælge at lade forsikringen udgå på forfaldsdagen. Selskabet skal i så fald have skriftlig besked forinden. |
4 | Klageinstans - Ankenævn |
Er der opstået uoverensstemmelse mellem forsikrede og selskabet om forsikringen, og fører en fornyet skriftlig henvendelse til selskabet ikke til et tilfredsstillende resultat, kan forsikrede klage til: Ankenævnet for Forsikring, Xxxxx Xxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx V Telefon 00 00 00 00 mellem 10.00 - 13.00 Klager til Ankenævnet skal indsendes på et særligt klageskema, som kan rekvireres i selskabet samt hos Ankenævnet. Der er også mulighed for at klage direkte til selskabets klageansvarlige. Nærmere oplysninger herom kan ses på selskabets hjemmeside. | |
5 | Fortrydelsesret |
Ved nytegning af en forsikring kan du fortryde den indgåede aftale i medfør af Forsikringsaftalelovens § 34 i. Er forbrugeraftalen indgået ved fjernsalg, gælder ligeledes følgende; Ud over oplysning om fortrydelsesret har du, i forbindelse med indgåelse af aftalen, krav på en række yderligere oplysninger blandt andet om forsikringsydelsen jf. forsikringsaftaleloven § 34 e. Får du ikke disse oplysninger, kan du have ret til at ophæve forsikringen. Fortrydelsesfristen Fortrydelsesfirsten er 14 dage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har indgået aftalen, f.eks. skrevet under på kontrakten. Du har efter Forsikringsaftaleloven krav på at få en række oplysninger, blandt andet om fortrydelsesretten og forsikringsydelsen. Fortrydelsesfristen løber ikke, før du har modtaget disse oplysninger på skrift f.eks. via e-mail eller på papir. Hvis du f.eks. afgiver din bestilling mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, har du frist til og med mandag den 15. Har du først fået oplysningerne |
senere, f.eks. onsdag den 3., har du frist til og med onsdag den 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag. Hvordan fortryder man? Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du underrette selskabet om, at du har fortrudt aftalen. Hvis du vil give denne underretning skriftligt - f.eks. pr. brev eller e- mail - skal du blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen. Underretning om, at man har fortrudt aftalen, skal sendes til selskabet: Lokal Forsikring G/S Xxxxxxx Xxxx 00 0000 Xxxxxxx Hvis du fortryder Udnytter du din fortrydelsesret, vil aftalen blive ophævet fra start, og partnerne har ikke noget krav på hinanden. Hvis aftalen er indgået ved fjernsalg - det vil sige, hvor du alene har haft kontakt med os pr. telefon, brev, e-mail eller over internettet - har du efter Forsikringsaftaleloven krav på at få en række oplysninger. Fortrydelsesfristen løber ikke, før du har modtaget disse oplysninger på skrift. | |
6 | Tilsyn og garantifond |
Selskabet er undergivet tilsyn af Finanstilsynet og er tilsluttet Garantifonden for Skadeforsikringsselskabet. | |
7 | Provision |
Vi kan oplyse om, at nogle af selskabets medarbejdere får provision eller bonus, når de sælger en forsikring. | |
8 | NemKonto |
Selskabet benytter NemKonto-systemet til at udbetale penge til dig. |